VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

Transkript

1 VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business Side 1

2 Emner Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Det gør vi i CABI Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne Udfordringer og muligheder i reformen Side 2

3 Hvem taler vi om Kontanthjælpsmodtagere i match 2 og i alt i match i match 2 84% har kun grundskole i match 3 Målet er ikke job i første omgang men uddannelse med virksomhederne som en væsentlig katalysator Side 3

4 En virksomhed er socialt engageret, når den bevidst stræber efter at: forebygge, at medarbejdere ender i langvarig ledighed, fx på grund af sygefravær fastholde medarbejdere, som har svært ved at klare et arbejde på ordinære vilkår rekruttere medarbejdere, som behøver støtte i større eller mindre omfang Side 4

5 Hvad med det sociale ansvar? Stigning i antallet af virksomheder der har ansat en person med offentligt tilskud. Knap 1/3 har en person i flexjob, revalidering eller andre job på særlige vilkår med offentligt tilskud. I 2008 var det 20%. Især en stigning blandt små og mellemstore virksomheder, der samarbejder med jobcentret. Kilde SFI Side 5

6 Vi har også spurgt dem Fire ud af fem virksomheder siger, at deres virksomhed tager et socialt ansvar for mennesker, der har behov for en håndsrækning for at være i arbejde. Kun 3 procent af virksomhederne svarer benægtende. Knap halvdelen af virksomhederne mener, at deres virksomhed kan rumme flere medarbejdere på særlige vilkår. Når man spørger virksomhederne, hvad det mindste timeantal for ansættelse af en fleksjobber er, siger 21 procent, at det kan oprette fleksjob på under 10 timer, 30 procent siger timer, 43 procent siger mere end 15 timer Tre ud af fire virksomheder siger, at de både kan og vil fastholde medarbejder med en psykisk lidelse. Godt halvdelen siger, at de både kan og vil ansætte en medarbejder, som har en psykisk lidelse. CABI/Epinion 2011: Side 6

7 Ka det nu betale sig To ud af tre virksomheder vurderer, at social ansvarlighed er et konkurrenceparameter i dag. (Danske Erhverv, 2008) Social ansvarlighed er en talentmagnet. Langt de fleste medarbejdere foretrækker virksomheder, som har en tydelig profil på sociale områder, viser en undersøgelse blandt mennesker i 34 lande. (Kelly Services, 2009) Side 7

8 Kan det betale sig for virksomheden at tage et socialt ansvar? Side 8

9 Tjener penge på mangfoldighed Mangfoldige teams Er mere tilfredse Har mindre sygefravær Tjener 3,7 % mere til forretningen Side 9

10 Virksomhederne har nøglen Virksomhedscentre er det nyeste større værktøj i virksomhedsaktiveringen. Virksomhedscentre er lettere, at have at gøre med for større end for mindre virksomheder. Ni ud af ti virksomheder er små virksomheder Side 10

11 Den virksomhedsrettede aktivering for kontanthjælpsmodtagere 14,9 procent af arbejdsstederne med to eller flere medarbejdere havde i 2011 kontanthjælpsmodtagere (alle matchkategorier) i virksomhedspraktik eller løntilskud kontanthjælpsmodtagere blev i 2011 aktiveret i virksomhedspraktik og/eller løntilskud. Heraf var der ca fra match 2 og match 3. Nogle var i flere forløb i løbet af året. 35 procent af dem (match 2), som var i løntilskudsforløb, var i ordinær beskæftigelse eller uddannelse seks måneder efter endt forløb. 13,8 procent af dem (match 2), der var i virksomhedspraktikforløb, var i ordinær beskæftigelse eller uddannelse seks måneder efter endt forløb. Stor variation mellem de enkelte jobcentre Side 11

12 Lidt om CABI Mission: at fremme rummeligheden på arbejdsmarkedet Vi arbejder for at holde landets jobcentre og virksomheder opdaterede med den nyeste viden og de bedste metoder Side 12

13 CABI s landskab Beskæftigelsesministeriet & Styrelsen for fastholdelse og rekruttering Øvrige samarbejdspartnere Styre- Følge- ERFAgrupper Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar (Vinsa) Side 13

14 Hvad laver CABI? Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Ministerier Beskæftigelsesregionerne Kommuner Evaluering Lovgivning Personer med handicap, fleksjobbere og førtidspensionister Indvandrere og efterkommere Sygefravær Ledige med andre problemer med ledighed Virksomhedernes sociale ansvar Metoder (CSR) Nyhedsbreve Konferencer Lokale beskæftigelsesråd Brancheorganisationer Interesseorganisationer Jobcentre Virksomheder Analyser Projekter Web Forskning Praksis Prioriterer Målretter Metodeudvikler Presse Analyse Lovgivning Netværk Best pratice Læring Jobcentre Virksomheder Side 14

15 Virksomheden kan Ja Nej Virksomheden vil Rollemodeller og metodeudviklere følges og holdes opdaterede Motiveres Bundlinie Både den sociale og den økonomiske Service og kundefokus Opkvalificeres Viden Uddannelse Træning Side 15

16 Side 16

17 Din værktøjskasse Omsæt det sociale engagement til handling med din egen værktøjskasse Side 17

18 Samarbejdet imellem jobcenter og virksomhed Side

19 Virksomhedernes tilfredshed med Jobcentrene CABI s/epinions undersøgelse viser, at ca. 60 procent af virksomhederne er tilfredse med samarbejdet med jobcentrene. Yderligere 20 procent er hverken tilfredse eller utilfredse. CABI/Epinion: 70 procent af virksomhederne mener, at et velfungerende samarbejde med jobcentret er afgørende for, at de kan ansætte og fastholde medarbejdere på særlige vilkår. Slotsholm: Over halvdelen af virksomhederne har generelt oplevet administrative byrder i samarbejdet med jobcentrene Side 19

20 Kendetegn ved det gode samarbejde At konsulenten kender kandidaten/målgruppen og informerer virksomheden. At konsulenten kender og forstår virksomheden. At konsulenten er tilgængelig og handler hurtigt, når der er behov. At konsulenten formidler støttemulighederne. At konsulenten er indgangen til systemet og har relevant fagligt netværk. At konsulenten klarer papirarbejdet. At virksomhedens ledelse går forrest. At virksomheden har orden i et eget hus. At der er reelle opgaver i virksomheden. At medarbejderne har overskud til det. At virksomheden udpeger en mentor. Side

21 Hæmmere i samarbejdet Frygten for bøvl og stort tidsforbrug til administration Dårlig matchning mellem borger og job/praktikplads Problemtænkning snarere end ressourcetænkning ser diagnosen snarere end arbejdskraften - borgere fra jobcentret har nok ikke noget at byde på i vores virksomhed Virksomhederne kender ikke mulighederne og opsøges ikke af jobcentret. Manglende opfølgning virksomheden siger fx ja til et praktikforløb for en udsat kontanthjælpsmodtager og ser først virksomhedskonsulenten igen, når de 13 uger er gået. Manglende klarhed om, hvad jobcentret forventer af virksomheden, og hvad forløbet indebærer Side 21

22 Kundens behov Det vil virksomhederne ha fra jobcentret Mulighed for at se den nye medarbejder an - virksomhedspraktik Hvad kan den nye medarbejder? Hvad kan hun ikke? Klar besked og korrekt matchning Hvad skal vi som virksomhed tage højde for? Særlige hensyn? Konkret sparring fra virksomhedskonsulentens side om, hvordan jobbet kan skrues sammen i forhold til den nye medarbejder Forventningsafstemning og klar rollefordeling mellem virksomhed og jobcenter. Hvad gør I og hvad gør vi? Hvor og hvordan kan vi få hjælp? Og hvor hurtigt? Hvad binder vi os til? Hvad forventes der af os? Økonomisk tilskud det skal hænge sammen Klart overblik over økonomien og ingen bureaukrati Ensartethed mellem jobcentrene Én kontaktperson i jobcentret Motiverede borgere - her har virksomhedskonsulenten også en pædagogisk rolle i at forklare, at mange borgere, der træder ind på arbejdsmarkedet efter mange år på kontanthjælp skal have hjælp til at blive motiverede Side 22

23 Lej en salgschef i Jobcenter Ikast-Brande Overordnet vision, mission og strategi Herunder kontaktstrategi Branchestrategi og jobbehov samt forhold omkring de lediges særlige kendetegn. Salgsenhed med fokus på virksomhedernes behov Opsøgende salg og relationsopbygning Rekruttering for virksomheder til gavn for egne ledige JC som en respekteret samarbejdspartner Joblisten som registreringsredskab Salgsmøder på tværs af job og virksomhedskonsulenter Vi - kultur Side 23

24 De laveste hængende frugter det uudnyttede og eksisterende potentiale Virksomheder der ønsker at styrke deres rummelighed og tage et socialt ansvar og måske har brug for hjælp til at udføre det. Virksomheder der grundet manglende HR folk ikke har tid til rekruttering Virksomheder/brancher der står overfor at skulle bruge medarbejdere nu og i fremtiden. Alle de virksomheder der aldrig har haft samarbejde med jobcentret, og måske ikke ved at I er her og hvad I kan i et samarbejde Side 24

25 Talentmanagement Udfordring: Mange virksomheder har et uklart og meget negativt billede af målgruppen. Der tales for ofte i manglende kompetencer og begrænsninger Mulighed: Der er brug for at udvide virksomhedernes billede af, hvilke kompetencer målgruppen har og at der tages udgangspunkt i de kompetencer der er tilstede Side 25

26 Insourcing Udfordring: Mange større virksomheder outsourcer serviceopgaver, som ikke hører til kerneforretningen (fx kantine og rengøring). Dermed mister virksomhederne nogle af de opgaver, som kan være velegnede. Mulighed: 1. Stille krav om socialt ansvar til underleverandører 2. Insource serviceopgaverne som fx Pressalit og BRF Kredit Side 26

27 Finde opgaverne Udfordring: Mange virksomheder kan ikke umiddelbart se, at de har opgaverne, der passer til svage kontanthjælpsmodtagere. Mulighed: Mange SMV er har mange små opgaver, som ikke bliver løst (oprydning, tastearbejde, klargøring til møder m.m.). Lave inspirationskatalog til brancher vise opgaverne Bruge dem som vikarer til spidsbelastninger og sæsonopgaver i forskellige afdelinger / virksomheder - klyngemodellen Side 27

28 Mindre bøvl Udfordring: Mellemlederne i mange virksomheder er pressede. De ønsker ikke bøvlet med at planlægge medarbejderens deltagelse i afdelingens opgaver eller at bruge tid på at tale med jobcentret og udfylde papirer. Mulighed: Gøre det let og ufarligt for mellemlederne at sige ja. Centralisere administration og jobcenterkontakt i HR. Placere så meget af administrationen som muligt i jobcentret Placere den daglige ledelsesopgave hos en kollega/mentor (hvad skal løses hvornår, og i samarbejde med hvem?) Side 28

29 Route 25 I projekt ROUTE 25 vil fire kommuner levere en målrettet og koordineret indsats for udsatte gruppe unge, og virksomhederne åbner døren for de unge, som har brug for at gå en mere praktisk vej til uddannelse og arbejde Side 29

30 Topledertræf Samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder har behov for et løft. Den erkendelse var udgangspunktet for, at vi fra VFSA, Vinsa og CABI tog initiativ til i vinteren 2012, at samle ledere fra jobcentre og virksomheder til et fælles træf og fælles arbejdsgrupper Færre ud Flere ind Næste generation med Præsenteres 14. november for ministeren Side 30

31 Mc Donalds Som den første virksomhed i landet tilbyder McDonald s Danmark sin egen, offentligt godkendte uddannelse med fuld akkreditering og ETCS-point. McDonald suddannelsen vægter praksis højt og er et alternativ til unge, som ellers har svært ved at komme i gang med en uddannelse Side 31

32 Brian: det skal sat me være slut Side 32