KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer"

Transkript

1 DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1

2 KORT OG GODT I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser (EUD-reformen 2014) er der fastsat fire klare mål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Der bliver lagt op til en mere målrettet og konsekvent styring, der skal sikre et løft i kvaliteten i erhvervsuddannelserne og indfrielse af de opstillede mål. De fire klare mål i EUD-reformen bliver udmøntet i nogle kvalitetsindikatorer, som skolerne og sektoren bliver målt på. De centrale kvalitetsindikatorer skal spille sammen med skolernes lokale kvalitetsarbejde og de evalueringspunkter, der er opstillet for f.eks. praktikcentre og implementeringen af OK13. De klare mål med reformen og de tilhørende kvalitetsindikatorer bliver derfor centrale i forhold til bestyrelsernes fremtidige drøftelser om strategi og indsatsområder på kvalitetsområdet. Det er afgørende, at man som bestyrelsesmedlem er bevidst om sit ansvar i forhold til, at skolen når de opstillede mål. Denne folder har til formål at orientere om baggrunden for de enkelte mål og kvalitetsindikatorer samt give inspiration til, hvordan kvalitetsmålene kan indgå i skolens strategiske arbejde med kvalitetssikring i forbindelse med udmøntningen af EUD-reformen. Notatet er et supplement til Danske Erhvervsskolers udgivelse Kort og godt om EUDreformen, for bestyrelser. Notatet er opdelt i følgende afsnit: 1. Baggrund omkring øget fokus på resultatmålinger i uddannelsessektoren 2. Gennemgang af klare mål i EUD-reformen og gennemgang af kvalitetsindikatorer 3. Konsekvenser af de nye mål og kvalitetsindikatorer. 2

3 Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer Øget fokus på resultatmålinger i uddannelsessektoren Aftalepartierne omkring EUD-reformen er enige om, at der er behov for at opstille klare mål for erhvervsuddannelserne. De klare mål skal sætte en tydelig ramme og retning for uddannelsesinstitutionerne. Målene gør det muligt at sikre et veldokumenteret opfølgningsgrundlag, hvor både regeringen og de enkelte uddannelsesinstitutioner bliver målt på resultater. Dette nye fokus på resultatmålinger ses generelt i uddannelsessektoren. På folkeskoleområdet er der opstillet klare mål i folkeskolereformen, effekten af de nye overenskomster vil blive målt gennem indikatorer omkring lærernes tid sammen med eleverne, ligesom der er opstillet evalueringskriterier for praktikcentrene. I det nyeste politiske udspil på gymnasieområdet er der ligeledes opstillet klare mål. De politiske initiativer bliver således fulgt op af klare målepunkter, så resultaterne kan blive vurderet både nationalt og på institutionsniveau. I forbindelse med EUD-reformen skal Undervisningsministeriet gennemføre et statsligt kvalitetstilsyn, der har til formål at monitorere og forbedre undervisningens kvalitet ved at afdække institutionernes målopfyldelse. I aftalen er det fastsat, at tilsynet skal være baseret på nøgletal og en vurdering af indikatorer for skolens faglige niveau og kvalitet. Der skal foregå en løbende screening, hvor ministeriet kan identificere skoler med vedvarende dårlige resultater. Nøgletallene skal gøre det muligt for Undervisningsministeriet at gennemføre en systematisk opfølgning over for de enkelte skoler. Skoler, der ikke leverer tilfredsstillende resultater, kan blive pålagt at indgå aftaler med Undervisningsministeriet, hvor skolens øverste ledelse forpligtes til at gennemføre tiltag, der skal styrke uddannelsernes kvalitet. En sådan aftale kan omfatte planer for kompetenceudvikling, ændring af undervisningsplaner mv. Undervisningsministeriet har ansat læringskonsulenter, der skal understøtte kvalitetsudviklingen på skolerne. Læringskonsulenterne skal rådgive erhvervsskolernes ledelse om kvalitets- og kompetenceudvikling og sikre vidensdeling på tværs af erhvervsskolerne. Læringskonsulenterne vil få en central rolle i forhold til at understøtte skolerne i forhold til opfyldelse af målene med reformen. I aftalen er det endvidere fastsat, at handleplaner for øget gennemførelse skal revideres. Det er et mål, at de nye handleplaner skal afspejle sammenhæng mellem udvikling, opfølgning og tilsyn vedrørende erhvervsuddannelsernes kvalitet. Det er endnu ikke afgjort, hvad rammen for de nye handleplaner bliver. Undervisningsministeriet er i gang med at udarbejde konceptet, der forventes færdigt i Uddannelsesinstitutionerne er forpligtet til at bidrage til at opfylde målene med EUD-reformen. Dette aktualiserer, at skolernes ledelse og bestyrelse drøfter, hvordan de nye mål kan integreres med skolens lokale kvalitetsarbejde og forankres i det strategiske arbejde omkring kvalitetsudvikling på skolen. 3

4 KORT OG GODT Klare mål i EUD-reformen og kvalitetsindikatorer Det helt overordnede mål med EUD-reformen er, at der skal uddannes flere dygtige erhvervsuddannede med kvalifikationer, der lever op til virksomhedernes behov. Med henblik på at nå dette overordnede mål er der opstillet fire klare mål for erhvervsuddannelserne med tilhørende kvalitetsindikatorer. I nedenstående model er et overblik over de fire mål og de tilhørende kvalitetsindikatorer. 4 Politiske mål 8 Kvalitetsindikatorer Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse (25 % i 2020 og 30 % i 2025) Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (mindst 60 % i 2020 og 67 % i 2025) Mål 3: Erhvervsskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes 1. Antal elever, der vælger en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse 2. Fuldførelsesprocent 3. Antal elever på EUX 4. Antal elever, der tager fag på ekspertniveau og på højere niveau 5. Antal elever, der har gennemført talentspor 6. Beskæftigelsesfrekvens 7. Mål fra elevtilfredshedsundersøgelse 8. Mål fra virksomhedsundersøgelse 4

5 Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer De konkrete kvalitetsindikatorer I dette afsnit vil de 8 kvalitetsindikatorer blive gennemgået i forhold til, hvad erhvervsskolerne konkret bliver målt på. Der vil ligeledes være inspiration til, hvilket fokus bestyrelsen kan have i forhold til at sikre, at skolen når de opstillede mål. Resultaterne fra de enkelte kvalitetsindikatorer skal bruges i den samlede opfølgning på reformen både nationalt og lokalt på de enkelte institutioner. Kvalitetsindikatorerne bliver derfor målt på institutionsniveau og på sektorniveau. Undervisningsministeriet arbejder på at identificere, hvilke konkrete data, der skal anvendes som mål for de enkelte kvalitetsindikatorer. Arbejdet afsluttes i 2015, hvorefter erhvervsskolerne får besked herom. De nedenstående beskrivelser af indikatorerne er udarbejdet på baggrund af de oplysninger, der står i den politiske aftale. Der tages forbehold for, at der kan ske ændringer, når Undervisningsministeriet har fastsat hvilke data, der skal bruges til kvalitetsindikatorerne. Indikator 1) Elever, der kommer direkte fra folkeskolen Det er et mål, at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mindst 25 % af grundskoleeleverne skal vælge en erhvervsuddannelse i I 2025 er målet, at mindst 30 % af eleverne fra 9. og 10. klasse vælger en erhvervsuddannelse. Der er derfor udpeget en indikator, der skal vise, hvor mange folkeskoleelever der tilmelder sig en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Udgangspunktet for målingen er en baseline fra 2013, hvor 19 % af eleverne fra 9. og 10. klasse valgte en erhvervsuddannelse. Baseline og mål er illustreret i figuren nedenfor. 19 % 25 % 30 % 2013 (Baseline) 2020 (Mål) 2025 (Mål) Erhvervsskolerne bliver således målt på, hvor mange EUD-elever de kan tiltrække fra folkeskolen. Der kan være store lokale forskelle på, hvor mange elever en skole optager direkte fra folkeskolen. På nuværende tidspunkt er der eksempelvis tendens til, at skoler i de mindre kom mu ner optager flere elever direkte fra folkeskolen, end det er tilfældet i de større byer. Det er centralt ved denne indikator, at erhvervsskolen deler ansvaret for målsætningen med kom mun erne. Erhvervsskolen skal tiltrække flere EUD-elever. Folkeskolen og UU-vejledningen skal på den anden side udfordre de unge i deres uddannelsesvalg og vejlede de unge mod erhvervsuddannelserne. 5

6 KORT OG GODT Bestyrelsen bør drøfte, hvilke lokale mål og indsatser skolen skal have, hvis skolen skal øge optaget af elever, der kommer direkte fra folkeskolen. I drøftelserne kan der indgå overvejelser om, hvordan de kommuner, skolen samarbejder med, kan inddrages på et strategisk niveau. Indikator 2) Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse Det er et mål, at flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse, da sektoren i mange år har kæmpet med et højt frafald. Fuldførelsen skal stige fra 52 % i 2012 til mindst 60 % i I 2025 er det et mål, at 67 % skal fuldføre den erhvervsuddannelse, de er startet på. Skolerne og sektoren skal derfor måles på, hvor mange af de elever, der starter på en erhvervsuddannelse, faktisk fuldfører den. Baseline og mål er illustreret i figuren nedenfor. 52 % 60 % 67 % 2012 (Baseline) 2020 (Mål) 2025 (Mål) Erhvervsskolerne bliver målt på deres evne til at fastholde eleverne. Denne indikator skal samtidig give et billede af skolernes arbejde med at nedbringe frafald blandt eleverne. Fuldførelse er en kompleks indikator, hvis den skal bruges til skolernes lokale styring. Erfaringerne viser, at de største frafald sker i overgangen fra grundforløb til hovedforløb og at frafald kan have sammenhæng med elevernes baggrund. På skoleniveau bliver der derfor udviklet supplerende indikatorer omkring overgangen fra grundforløb til hovedforløb samt en måling på indikatoren, der tager hensyn til elevernes socioøkonomiske baggrund. Herudover kan den lokale praktikpladssituation have betydning for skolens gennemførelsesprocent, da mange elever falder fra, fordi de ikke kan finde en praktikplads eller ikke ønsker at tage imod den plads, de bliver tilbudt i et praktikcenter. Det er centralt, at bestyrelsen løbende følger udviklingen i forhold til frafald og fuldførelse på skolen. Bestyrelsen bør derfor drøfte, hvilke lokale mål og indsatser skolen skal have i forhold til at øge fuldførelsesprocenten for skolens elever. 6

7 Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer Indikator 3-5) Elever, der gennemfører en erhvervsuddannelse på højt niveau Det er et mål, at erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Det er derfor besluttet, at der skal udvikles indikatorer, der kan vise, hvor mange elever, der gennemfører deres erhvervsuddannelse på et højt niveau. Dette kan enten være som EUX-elev, via et talentspor eller ved at tage fag på ekspertniveau eller på et højere niveau end det obligatoriske. Det er et mål, at andelen af elever, der afslutter deres erhvervsuddannelser på disse niveauer, skal stige år for år. Nedenfor er en illustration af, hvordan erhvervsskolerne vil kunne følge udviklingen i andelen af elever, der gennemfører deres erhvervsuddannelse på et højt niveau. Eksempel på mål for udviklingen i andelen af elever på et højt niveau 20% Eksempel på procentangivelser 15% 10% 5% 0% 2013/14 (baseline) EUX-elever Elever på talentspor Elever med fag på højere niveau og ekspertniveau Udgangspunktet for målingen er skolens og sektorens niveau i skoleåret 2013/14. Det tager tid, før de nye elever har afsluttet deres erhvervsuddannelse og kan indgå i målingen. Der vil blive udviklet indikatorer, der kan kompensere for de manglende data, og som kan anvendes i de første år efter reformen er trådt i kraft. Erhvervsskolerne har forskellige erfaringer med at udbyde EUX-forløb og talentspor. På det merkantile område er EUX-uddannelsen helt ny. Inden for det tekniske område er EUX afprøvet inden for nogle uddannelsesretninger. Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at det kan være en udfordring at danne hold til fag på ekspertniveau og fag på højere niveau, da det ikke vil være et tilbud til alle elever. Det kan give behov for øget brug af differentieret undervisning. I nogle tilfælde vil det kræve samarbejde med en nærliggende erhvervsskole, hvis skolen skal sikre et tilstrækkeligt uddannelsestilbud til de dygtigste elever. Bestyrelsen bør drøfte, hvilke lokale mål og indsatser skolen skal have i forhold til at sikre, at antallet af elever, der gennemfører en erhvervsuddannelse på et højt niveau, stiger år for år. 7

8 KORT OG GODT Indikator 6) Beskæftigelsesfrekvens Denne indikator er et mål for, om erhvervsuddannelserne giver gode beskæftigelses muligheder. Indikatoren skal belyse ny-udlærtes beskæftigelsesfrekvens sammenlignet med udviklingen i de generelle beskæftigelsesfrekvenser for nyuddannede. Der kan være lokale forskelle på beskæftigelsesmulighederne i skolernes nærmiljø. Dette vil få afgørende indflydelse på skolens resultater ved denne kvalitetsindikator. De faglige udvalg holder løbende øje med beskæftigelsesfrekvenser inden for de enkelte uddannelsesområder, da de har ansvaret for det faglige indhold i uddannelserne. Resultatet af denne indikator vil altid være et delt ansvar med de faglige udvalg, fordi erhvervsskolerne har ansvaret for at uddanne eleverne til arbejdsmarkedet og de faglige udvalg har ansvaret for, at det faglige indhold i uddannelserne matcher arbejdsmarkedets behov. Bestyrelsen bør drøfte, hvilke lokale mål og indsatser skolen skal have i forhold til at sikre en høj beskæftigelse for skolens elever. Det vil være essentielt med en tæt dialog mellem skolen, de lokale uddannelsesudvalg, de faglige udvalg, det lokale arbejdsmarked og de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) om, hvordan beskæftigelsesfrekvensen kan fastholdes eller forbedres inden for de uddannelser, skolen udbyder. Indikator 7) Mål fra elevtrivsel Det er et mål, at elevernes trivsel skal øges frem mod Der skal derfor udvikles en indikator for elevtrivsel. Undervisningsministeriet har nedsat en ekspertgruppe, der skal stå for udviklingen af indikatoren. Det er endnu ikke afgjort, hvordan indikatoren skal konstrueres. Indikatoren vil betyde, at erhvervsskolerne skal anvende ensartede spørgerammer til elevtrivselsundersøgelsen. Elevernes trivsel i erhvervsuddannelsen kan hænge sammen med det sociale eller faglige miljø på skolen. Det kan ligeledes hænge sammen med elevens relation til enkelte undervisere på skolen eller påvirkes af faktorer i elevens privatliv. Det er derfor meget komplekst at konstruere en indikator, der kan give et reelt billede af elevens trivsel i uddannelsen. Erhvervsskolerne har stor erfaring med at bruge elevtilfredshedsmålinger. Det kan derfor være relevant at nuancere resultatet af denne kvalitetsindikator med resultater fra den brede elevtilfredshedsmåling på skolen. Bestyrelsen bør drøfte, hvilke lokale mål og indsatser skolen skal have i forhold til at styrke elevernes trivsel på skolen. 8

9 Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer Indikator 8) Mål for virksomhedstilfredshed Det er et mål, at aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod Der skal derfor udvikles en indikator, der belyser virksomhedernes tilfredshed. Undervisningsministeriet har nedsat en ekspertgruppe, der skal stå for udviklingen af indikatoren. Det er endnu ikke afgjort, hvordan indikatoren skal konstrueres. Indikatoren vil betyde, at erhvervsskolerne skal anvende ensartede spørgerammer til virksomhedstilfredshedsundersøgelsen. Denne indikator skal give et udtryk for praktikvirksomhedernes oplevelse af undervisningen på skolen og samspillet mellem skoledel og praktikuddannelsen. Erhvervsskoler og virksomheder samarbejder omkring elevernes uddannelse. Skolerne har forskellig praksis omkring evaluering af dette samarbejde. Nogle skoler anvender systematisk virksomhedstilfredshedsmålinger og/eller mere kvalitative evalueringer, hvor skolen er i direkte kontakt med praktikvirksomheden. Også her vil skolerne kunne trække på deres nuværende erfaringer og nuancere resultatet fra denne indikator med skolens øvrige evaluering af samarbejdet med praktikvirksomhederne. Bestyrelsen bør drøfte, hvilke lokale mål og indsatser skolen skal have i forhold til at øge praktikvirksomhedernes tilfredshed. 9

10 KORT OG GODT Konsekvenser ved indførelsen af kvalitetsmål På det politiske niveau er der opsat mål for erhvervsuddannelserne, men det er op til erhvervsskolerne at udarbejde strategier for, hvordan skolen når de opstillede mål. De nye klare mål og kvalitetsindikatorer får derfor direkte indflydelse på samspillet mellem skolens ledelse og bestyrelse, fordi skolen er forpligtet til at bidrage til målopfyldelsen. Der vil blive sat mål for, hvornår en skole ikke leverer tilfredsstillende resultater i forhold til de fire mål. Undervisningsministeriet har endnu ikke beskrevet, hvilke kriterier der vil kendetegne skoler, som ikke leverer tilfredsstillende resultater. Skolerne bliver identificeret gennem Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn. Som opfølgning på EUD-reformen skal tilsynet med erhvervsskolerne målrettes reformens mål. Tilsynet skal sikre, at der sker en kvalitetsudvikling i sektoren, som har gennemslagskraft på den enkelte skole og for den enkelte elev. Der er opsat konkrete mål for, hvordan tilsynet skal styrkes. Kvalitetstilsynet skal blandt andet være gennemsigtigt, det skal gennemføres i dialog med skolerne og skal have særligt fokus på de skoler, der præsterer dårligt i forhold til de centralt opstillede mål. Dette bliver bl.a. understøttet af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens koncept for Dialogbaseret tilsyn. Læringskonsulenterne får, som nævnt, ligeledes en rolle i forhold til at understøtte erhvervsskolerne i forhold til målopfyldelsen. De nye mål kan styrke dialogen om kvalitetsarbejde på skolen Kvalitetsindikatorerne gør det muligt, for bestyrelsen og skolens ledelse, at følge egen udvikling inden for de enkelte mål. De nye kvalitetsindikatorer skaber et behov for en lokal drøftelse om strategier og indsatser for målopfyldelsen. Mål og indikatorer har ligeledes indflydelse på skolens kerneopgave, da resultaterne bl.a. skal opnås gennem mere kvalitet i undervisningen. Kvalitetsmålene bør derfor integreres i skolens lokale kvalitetssystemer og ses i sammenhæng med de øvrige resultatmål, som skolen skal leve op til. Dette kan eksempelvis være evalueringspunkter til praktikcentre og kvalitetsindikatorer i forbindelse med OK13 om arbejdstidens anvendelse. Kvalitetsmålene kan bidrage til at sætte en fælles retning for kvalitetsarbejdet og styrke dialogen om kvalitet i organisationen. Det kræver, at kvalitetsindikatorerne tænkes sammen med skolens lokale kvalitetssystem. Nedenfor er oplistet eksempler på, hvordan kvalitetsmål og indikatorer kan styrke dialogen om kvalitetsarbejde på skolen. 10

11 Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer Mål og kvalitetsindikatorer kan: 1. give et fælles sprog mellem det, der foregår på skolen på henholdsvis strategisk, taktisk og operativt niveau på den ene side og det politiske niveau på den anden. 2. bidrage til sammenhængskraften i strategiarbejdet på den enkelte skole, fordi indikatorerne er et udtryk for effekten af de mål, indsatsområder og handleplaner, man strategisk har sat i værk på tværs af organisationen. 3. styrke koblingen mellem det strategiske, taktiske og operationelle niveau på den enkelte skole, da det bliver nemmere at sætte organisatorisk meningsfulde mål for lokale indsatser på skolen. 4. give et sammenligningsgrundlag, der gør det muligt at lære af god praksis på tværs af skolens egne afdelinger eller fra andre erhvervsskoler (benchlearning). Det kan styrke skolens evne til at sætte ind med særlige indsatser, hvor der kan identificeres indikatorer på vedvarende dårlig kvalitet. Potentialet ved brug af kvalitetsindikatorer på tværs af Undervisningsministeriet, bestyrelse, ledelse og undervisere er illustreret i nedenstående figur. Politisk Strategisk Taktisk Operationelt 1. Fælles sprog Kvalitetsmål kan give et fælles sprog mellem det politiske og det strategiske, taktiske og operative niveau 2. Sammenhæng Kvalitetsmål kan styrke kvaliteten internt på skolen, hvis mål, indsatsområder og handleplaner hænger sammen og effekten måles Teams/ Undervisere Uddannelseschef Undervisningsministeriet Bestyrelse Direktør Teams/ Undervisere Uddannelseschef Teams/ Undervisere 4. Benchlearning Kvalitetsmål giver mulighed for at lære af og udbrede god praksis 3. Lokal udvikling Kvalitetsmål kan bruges til lokal udvikling blandt de ansatte med henblik på forbedring på de enkelte uddannelser Erhvervsskolerne skal agere i et resultatorienteret styringsparadigme, hvor Undervisningsministeriet følger skolens målopfyldelse. Det er derfor vigtigt, at bestyrelsen er i dialog med ledelsen om strategierne for målopfyldelsen og ligeledes understøtter ledelsens udmøntning af reformen på et strategisk, taktisk og operationelt niveau. 11

12 KORT OG GODT Kvalitet i undervisningen Indledning Eud-reformen lægger op til, at bestyrelsen skal have øget fokus på rammerne for kvalitet i undervisningen som en del af bestyrelsernes strategiske arbejde. I dette afsnit gives en række konkrete forslag til, hvordan bestyrelserne kan arbejde med kvalitet i undervisningen som et strategisk indsatsområde. Fokusområder Ved at bestyrelsen identificerer forskellige fokusområder, som knytter sig til kvalitet i undervisningen, har bestyrelsen mulighed for strategisk at evaluere og følge op på kvalitet i undervisningen. Bestyrelsen kan fx evaluere og følge op på kvaliteten ved at måle elevernes resultater eller skolens succes med udbud af talentspor. Et andet fremtrædende fokusområde vil typisk også være relationen med virksomheder, hvor bestyrelsen i samspil med virksomhederne evaluerer på uddannelsernes kvalitet. Kvalitet hænger også sammen med skolernes udstyr og undervisernes kompetencer, hvorfor skolens arbejde med strategisk kompetenceudvikling af medarbejderne og indkøb af tidssvarende udstyr er et vigtigt fokusområde. Nedenstående figur illustrerer en række eksempler på fokusområder, som kvalitet i undervisningen kan dække over, og som kan være vigtige for bestyrelsen at arbejde med. Figur 1 viser eksempel på fokusområder, som har betydning for kvalitet i undervisningen. Pilene illustrerer eksempler på initiativer til fokusområdet Samspil med eksterne parter. 12

13 Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer Ser man fx på fokusområdet Samspil med eksterne parter, vil det være muligt for be styr elsen at arbejde strategisk med kvalitet i undervisningen på baggrund af undersøgelser og evalueringer fra bl.a. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og resultater fra virksomhedstilfredshedsundersøgelser (VTU). Informationer så som VTU giver også bestyrelsen et sammenligningsgrundlag, der bl.a. gør det muligt at lære af god praksis på tværs af afdelinger og andre erhvervsskoler (benchmarking). En række af fokusområderne vil uundgåeligt have indflydelse på hinanden. Fx kan man forestille sig, at kompetenceudviklingsinitiativer kan påvirke elevtrivsel. Ligeledes kan ændringer i det fysiske miljø have indflydelse på arbejdsmiljøet. Bestyrelsen kan ved hjælp af opfølgning og evaluering af udviklingen inden for de forskellige fokusområder opnå et overordnet billede af kvalitet i undervisningen. Bestyrelsen bør drøfte med ledelsen, hvorledes skolen kan styrke evnen til at sætte mere strategisk ind, hvor der kan identificeres udfordringer eller forbedringsområder. 13

14 KORT OG GODT De nye mål får indflydelse på andre tiltag for sektoren De klare mål er, som nævnt, et udtryk for en generel tendens i uddannelsessektoren, hvor der er et øget fokus på styring gennem resultatmål. I relation til EUD-reformen viser det sig allerede nu, at kvalitetsindikatorerne får indflydelse på andre politiske tiltag omkring erhvervsuddannelserne. Nedenfor er der eksempler på, hvilke områder der nu er berørt af nye kvalitetsindikatorer. Kriterier for tildeling af udbudsgodkendelse Det er forudsat i den politiske aftale, at skolernes fremtidige ansøgning om en udbudsgodkendelse bliver på baggrund af kriterier, der tager udgangspunkt i målene for reformen. De fremtidige udbud bliver derfor bestemt af skolernes performance i forhold til kvalitetsindikatorerne. Dette vil dog først være gældende, når reformen er trådt fuldt i kraft. De nye kriterier vil være fuldt indfaset i udbudsrunderne efter Datavarehus skal øge gennemsigtigheden i uddannelsessektoren Regeringen er i gang med at etablere et centralt datavarehus, der samler alle informationer om uddannelser på tværs af uddannelsessektoren. Målet er, at borgere, beslutningstagere og institutioner skal have langt bedre indsigt i effekterne af den uddannelsespolitiske indsats, uddannelseskvaliteten og anvendelsen af de statslige tilskud til uddannelse. Udviklingen af resultatmål og supplerende indikatorer vil ske som en integreret del af udviklingen af datavarehuset på erhvervsuddannelsesområdet. Handleplaner for øget gennemførelse Undervisningsministeriet er i gang med at udvikle et nyt koncept for Handleplaner for øget gennemførelse. Målet er at sikre sammenhæng mellem udvikling, opfølgning og tilsyn på kvalitetsområdet. Danske Erhvervsskoler (DE) er i dialog med ministeriet og arbejder på at sikre, at der er sammenhæng på tværs af både de nationale og lokale kvalitetssystemer. Undervisningsministeriet præsenterer det nye koncept i De nye mål og kvalitetsindikatorer giver mulighed for en styrket dialog om kvalitetsarbejde på skolen. De har samtidig stor betydning for skolens muligheder fremadrettet, da indikatorerne smitter af på andre politiske tiltag som eksempelvis udbudsgodkendelser. Det er derfor centralt, at bestyrelsen har et overblik over skolens resultater samt fremadrettede mål og indsats, både når det gælder EUD-reformen og de øvrige resultatmål, som skolen skal leve op til. 14

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen

Læs mere

Resultatmål og indikatorer er på vej på alle de erhvervsrettede uddannelsesområder

Resultatmål og indikatorer er på vej på alle de erhvervsrettede uddannelsesområder Effekt- og evalueringsudvalget Resultatmål og indikatorer er på vej på alle de erhvervsrettede uddannelsesområder Forslag til klare mål for gymnasierne Citat: Regeringen foreslår, at der fastlægges klare

Læs mere

4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet. Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015

4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet. Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015 4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015 Historien viser, at reformer ikke bare er noget, man ruller ud, og så virker de 13-Apr- 15 Klare mål Indikator landsplan

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der opstillet

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne

Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne Maj 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Resultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard

Resultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard Resultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard I henhold til bemyndigelse fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ved brev af 27. juni 2013 sagsnr. 065.46N.961 indgås resultatkontrakt i

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3). Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik

Læs mere

Kvartalsrapport 1. og 2. kvartal 2017

Kvartalsrapport 1. og 2. kvartal 2017 Kvartalsrapport 1. og 2. kvartal 2017 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-17 30.06.17...

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre

Læs mere

Til alle erhvervsskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Til alle erhvervsskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Til alle erhvervsskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Orientering om det

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene Udbydere af erhvervsuddannelser Praktikcentre Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Diskussionsoplæg fra Danske Erhvervsskoler - Effekt og evalueringsudvalget

Diskussionsoplæg fra Danske Erhvervsskoler - Effekt og evalueringsudvalget Handleplaner for øget gennemførelse Diskussionsoplæg fra Danske Erhvervsskoler - Effekt og evalueringsudvalget Handleplaner for øget gennemførelse Hvad er - Effekt og evalueringsudvalget? Drøfter og vurderer

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Mercantec v. Direktør Kirsten Holmgaard Oplæg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg den 6. november 2014

Kvalitetsarbejdet på Mercantec v. Direktør Kirsten Holmgaard Oplæg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg den 6. november 2014 Kvalitetsarbejdet på Mercantec v. Direktør Kirsten Holmgaard Oplæg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg den 6. november 2014 1 Kort om Mercantec Mercantec er en fusioneret selvejet erhvervsskole i Viborg:

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015.

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1.

Læs mere

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)

Læs mere

Kvartalsrapport 3. kvartal 2015

Kvartalsrapport 3. kvartal 2015 Kvartalsrapport 3. kvartal 2015 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-15 30.09.15...

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

KVALITETSSYSTEM FOR UNDERVISNINGSOMRÅDERNE EUD//HTX

KVALITETSSYSTEM FOR UNDERVISNINGSOMRÅDERNE EUD//HTX KVALITETSSYSTEM FOR UNDERVISNINGSOMRÅDERNE EUD//HTX 2015 Indholdsfortegnelse 1 Formål med kvalitetssystemet... 3 1.1 Fakta om TEC... 3 1.2. Hvad omfatter kvalitetssystemet på TEC? strategisk forankring...

Læs mere

Udbudsrunden Udbudsrunden 2017

Udbudsrunden Udbudsrunden 2017 Udbudsrunden 2017 Udbudsrunden 2017 Udbudsrunden 2017 De nuværende godkendelser til at udbyde erhvervsuddannelsernes grundog hovedforløb samt godkendelser til at være praktikcenter har virkning frem til

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:

OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: 621401 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Opfølgning på arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) 4 4

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministe

Nyt fra Undervisningsministe Nyt fra Undervisningsministe Rektormødet d. 28. november 2014 Indsæt note og Side 1 Regeringens gymnasieudspil Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 2 Elementer i regeringens gymnasieudspil

Læs mere

Kvartalsrapport 2. kvartal 2016

Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-16 30.06.16...

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer

Læs mere

Selvevaluering med opfølgningsplaner

Selvevaluering med opfølgningsplaner Selvevaluering med opfølgningsplaner Selvevaluering gennemføres i alle fagområder, på baggrund af de indsamlede resultater fra ETU, VTU, fokusgruppe interview, de løbende evalueringer m.v., hvorefter centercheferne

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker Redegørelsens omfang

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Fremtidsperspektiver - ungdomsuddannelserne

Fremtidsperspektiver - ungdomsuddannelserne Fremtidsperspektiver - ungdomsuddannelserne (før EUD-reform ) Thomas Felland, Undervisningsministeriet Side 1 Hvorfor Erhvervsuddannelsesudvalg Regeringsgrundlag Overenskomst 2013 Ministerudvalg for ungdomsuddannelser

Læs mere

Indledning 1. Klare mål 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde

Indledning 1. Klare mål 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde AMU-Fyn 1 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes at blive anvendt i skolens kvalitetsog strategiarbejde. Handlingsplanen

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland

ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland Handlings- og opfølgningsplan 2017, gældende for grundforløb, EUD og EUX, og skolepraktik det merkantile område. Alle erhvervsuddannelser har i oktober/november

Læs mere

Resultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard

Resultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard Resultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard I henhold til bemyndigelse fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ved brev af 27. juni 2013 sagsnr. 065.46N.961 indgås resultatkontrakt for

Læs mere

Til udbydere af erhvervsuddannelser. 1. oktober 2014 Sags nr.: 067.76S.541. godkendelser til at udbyde erhvervsuddannelsers grund- og hovedforløb

Til udbydere af erhvervsuddannelser. 1. oktober 2014 Sags nr.: 067.76S.541. godkendelser til at udbyde erhvervsuddannelsers grund- og hovedforløb Til udbydere af erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Godkendelser

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer.

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret

Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016 Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016 Tekst: Undervisningsministeriet

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Kvalitetsregnskab 2016

Kvalitetsregnskab 2016 Kvalitetsregnskab 2016 1 Årligt kvalitetsregnskab for Hotel- og Restaurantskolen, 2016 På vej mod nye mål Hermed præsenteres Hotel- og Restaurantskolens samlede kvalitetsregnskab for 2016 og de strategiske

Læs mere

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet...

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Det faglige udvalgs navn: Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS) Dato: 21. sept. 2015 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker Redegørelsens

Læs mere

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Kvalitetsmål for erhvervsuddannelserne

Kvalitetsmål for erhvervsuddannelserne 1 Kvalitetsmål for erhvervsuddannelserne I efteråret 2009 blev der indgået politisk aftale om globaliseringsmidlerne og tildeling af ekstra kvalitetsudviklingsmidler (133 mio. kr. årligt i 2010-2012) til

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

Kvartalsrapport 4. kvartal 2015

Kvartalsrapport 4. kvartal 2015 Kvartalsrapport 4. kvartal 2015 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 6 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-15 31.12.15...

Læs mere

Sammenhænge mellem godkendelser til at udbyde grundforløbets 1. del og grundforløbets 2. del.

Sammenhænge mellem godkendelser til at udbyde grundforløbets 1. del og grundforløbets 2. del. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal 26 1220 København K (Sendt pr. e-mail til: John.Torben.Larsen@stukuvm.dk Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt NOTAT af direktørens resultatkontrakt 1. maj 2013 31.7 2014 Godkendt på bestyrelsesmødet den 2. oktober 2014 A. Budget og likviditet (30 %) Skolen har i forbindelse med genopretningsplanen indgået aftale

Læs mere

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Opfølgning på resultatlønskontrakt for skolens øverste leder i kalenderåret 2015

Opfølgning på resultatlønskontrakt for skolens øverste leder i kalenderåret 2015 Opfølgning på resultatlønskontrakt for skolens øverste leder i kalenderåret 2015 Kontraktens indsatsområder, herunder mål Mål 1: HANSENBERG-udfordringer 2: Oprustnings-/ forbedringsinitiativer på udvalgte

Læs mere

NOTAT. Resultatkontrakt for direktør Inge Prip Økonomi og likviditet (15 %)

NOTAT. Resultatkontrakt for direktør Inge Prip Økonomi og likviditet (15 %) NOTAT Resultatkontrakt for direktør Inge Prip 1.1. 31.12.2015 Bestyrelsen ønsker at indgå en resultatkontrakt med direktør Inge Prip for 2015 med udgangspunkt i bestyrelsens strategiske prioriteringer

Læs mere

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse

Læs mere

Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet

Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet Bilag 1 Økonomi og Administration Louise Nordestgaard Stabskonsulent Sagsnr.: 00.01.10-P20-87-13 Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet I Horsens Kommunes styringsmodel for dagtilbud

Læs mere

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB 1 Indhold Ny EUD-reform og talentudvikling... 2 Det lovmæssige... 2 Talentfag på social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistent... 3 Talentspor er fag på ekspertniveau...

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU

Kvalitetsarbejdet på SOPU Kvalitetsarbejdet på SOPU Formål med kvalitetsarbejdet At understøtte kvaliteten generelt på skolen på det pædagogiske, administrative, organisatoriske og ledelsesmæssige plan. At understøtte udviklingen

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011 - CPH WEST bygger på værdier om dialog, udvikling og lederskab på alle niveauer, hvilket afspejler sig i EUD-afdelingens målsætning om,

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

UDSIGT TIL FLERE OG BEDRE ERHVERVSUDDANNEDE

UDSIGT TIL FLERE OG BEDRE ERHVERVSUDDANNEDE UDSIGT TIL FLERE OG BEDRE ERHVERVSUDDANNEDE Der blev mandag den 24. februar 2014 indgået aftale mellem regeringen, SF, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance samt Enhedslisten

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Udfordring nr. 1: De unges søgemønster

Udfordring nr. 1: De unges søgemønster Sigtelinjer og rationaler 22. og 23. september 2014 Signe Tychsen Philip Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Baggrund Erhvervsuddannelserne skal yde et væsentligt bidrag til at opfylde virksomhedernes

Læs mere

Bilag 5-1: Strategipapir for SOSU Fyn

Bilag 5-1: Strategipapir for SOSU Fyn Bilag 5-1: Strategipapir for SOSU Fyn 2020 Redigeret 2017-08-09 Kvalitet i uddannelserne Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling har i erhvervsuddannelsesreformen opstillet 4 kvalitetsmål for

Læs mere

Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune

Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune 1. Måltal nationalt og i Horsens Kommunes Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelsesreformen

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning information og vejledning Læs mere på sde.dk/kvalitet Kvalitetssystemet Syddansk Erhvervsskole Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning...HVIS DU VIL BRUGE

Læs mere

Kvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College

Kvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College Kvalitetsplan og kvalitetssystem til selvevaluering Vejen Business College Senest revideret: Juni 2015 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Business Colleges

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere