Revisors rolle i relation til going concern - Med fokus på finanskrisens indvirkning

Transkript

1 Forfatter: Christine Sloth Jeppesen Vejleder: Torben Rasmussen Antal anslag inkl. figurer: (= 59 sider) Revisors rolle i relation til going concern - Med fokus på finanskrisens indvirkning Afhandling på cand. merc. aud. Aarhus School of Business, Aarhus Universitet Maj 2013

2 Indholdsfortegnelse 1 English summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Teori/metode Beskrivelse af datagrundlag Kildekritik Opgavens opbygning Going concern Generelt om regulering af going concern Going concern begrebet Ledelsens ansvar Revisors ansvar Revision af going concern Revisionsprocessen Revisors afdækning af going concern Revision af going concern Økonomiske forhold Driftsforhold Andre forhold Revisors reaktion ved tvivl om fortsat drift Opsummering Revisionspåtegning Forbehold generelt Supplerende oplysninger generelt Forbehold og supplerende oplysninger i relation til going concern Opsummering Delkonklusion kapitel 4, 5 og

3 8 Fremtiden Ændringer i adfærd vedrørende going concern Revisortilsynets fokus på revisors arbejde med going concern Undersøgelser af going concern i konkursramte selskaber Undersøgelsernes omfang Undersøgelsernes resultater Opsummering Praktisk analyse af aktuelle årsrapporter Nordic Shipholding A/S (forbehold) Ledelsens omtale af fortsat drift Pengestrømme og nøgletal Revisors vurdering af going concern i Nordic Shipholding A/S Afslutning Brøndbyernes IF Fodbold A/S (supplerende oplysninger) Ledelsens omtale af fortsat drift Pengestrømme og nøgletal Revisors vurdering af going concern i Brøndbyernes IF Fodbold A/S Afsluttende bemærkninger Opsummering Delkonklusion kapitel 8, 9 og Konklusion Litteraturliste Standarder og love Bøger Artikler og publikationer Hjemmesider Årsrapporter... 71

4 Bilagsoversigt Bilag 1: Uddrag af Improving the Auditors Report, side 9 Bilag 2: Uddrag af Bilag til Revisortilsynets retningslinjer Bilag 4, Checkliste 4a - Bilag 3: Bilag 4: Gennemgang af en konkret revisionsopgave Forbehold vedrørende going concern i påtegningen på årsregnskabet for Nordic Shipholding A/S for 2013 Supplerende oplysning vedrørende going concern i påtegningen på årsregnskabet for Brøndbyernes IF Fodbold A/S for 2013

5 1 English summary As a result of recent years financial crisis, there has been an increased focus on the information in the annual reports. This particularly apply to the going concern issues. As a result, there has been a greater interest towards the responsibility of the auditor in relation to the assessment of going concern. The problem in this thesis is formed against the backdrop of these circumstances The problem is formulated as follows: In which way has the current financial crisis affected the auditor s in relation to audit and communication of going concern? The problem is answered by means of a theoretical explanation of the requirements in the international standards (ISA) as well as in Danish law. Further to this, the thesis includes identifications as well as discussions and analysis of the issues arising in connectivity with auditor's assessment of going concern. The problem is answered by means of the following research questions: 1. What are the requirements for the auditor in connection with the going concern assessment? 2. How can the auditor investigate the going concern risk of the individual companies? 3. How should the auditor communicate problems in relation to going concern? 4. Have auditors become better at predicting bankruptcies? 5. In which way has the financial crisis affected the auditor's work in connection with the assessment of going concern? The responsibility of the management is to prepare and present the annual report. At the same time it is the responsibility of the management to assess whether the going concern assumption is present. Based on the assessment of the management, the responsibility of the auditor is to acquire sufficient and appropriate audit evidence that the going concern assessment of the management is appropriate. The auditor s assessment period must cover at least 12 months after the clearance date. The auditor must acquire audit evidence about the presence of circumstances, which together or separately can raise questions in relation to the company's ability to continue its operations. Side 1 af 71

6 The audit evidence must be acquired during the entire auditing process. The auditor must inquire to the management whether it is aware of any circumstances that may affect the company's ability to continue its operations. Furthermore the auditor must consider whether any financial, operational, or other conditions are present that may affect the assessment of a company s ability to continue its operations. Should auditor obtain knowledge that may cast doubt over the company's ability to continue its operations, further auditing procedures must be carried out. Auditor must prepare an audit endorsement on the financial statement, if sufficient and appropriate audit evidence is obtained in relation to circumstances that together or separately leads to uncertainty about the continued operation or whether there is no uncertainty about the continued operation. If there is any uncertainty related to going concern, the auditor should take forbehold or provide supplerende oplysninger in the audit endorsement. The increasing number of bankruptcies, which the financial crisis has led to, has increased the focus on going concern significantly, including auditor's assessment of going concern. Against the backdrop of the analysis of the thesis it can be concluded that the auditors have become better to assess whether there is uncertainty about continued operations in companies that later went bankrupt. It is my conclusion that the increased focus in general has improved the assessments of auditors. Generally it can finally be concluded that the financial crisis has affected the auditor's work to a great extent. Overall, there has been increased focus on going concern in the media, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Revisortilsynet and standsætterne etc. The impact of the financial crisis in relation to the auditor's work exist in the audit process, where the auditor must draw the attention on other circumstances than was the case in the past. Furthermore it is visible in the auditor's endorsements on the financial statements, where the increasing number of bankruptcies has led to an increasing number of both forbehold as well as supplerende oplysninger in regards to going concern. Further to this, there is an increased control of the auditor s work with the going concern assessment by Revisortilsynet. Furthermore, as a response to the financial crisis, changes in relation to going concern in the auditors endorsement are expected to be underway. Side 2 af 71

7 2 Indledning Den globale finanskrise har berørt mange danske virksomheder og har betydet, at flere har haft større økonomiske udfordringer end tidligere. Blandt andet oplever virksomhederne højere grad, at debitorerne bliver dårligere til at betale regningerne til tiden eller slet ikke er i stand til at betale, at ordrer bliver annullerede, manglende omsætning samt større vanskeligheder ved at få kreditter i banker mv. Med de stigende økonomiske udfordringer følger et større antal konkurser i danske virksomheder. Af nedenstående graf, for erklærede konkurser fra 2002 og frem til 2012, fremgår det tydeligt, at der er en kraftigt opadgående tendens, i antallet af erklærede konkurser i løbet af de senere år: Figur 1 - Historisk sammendrag af antallet af erklærede konkurser 1 Statistikken taler sit eget tydelige sprog. Da den finanskrisen brød ud i 2008, var antallet af konkurser allerede begyndt at stige. I 2007 steg antallet af konkurser fra i 2006 til i 2007, svarende til 20,84%. Antallet steg igen fra 2007 til 2008 med 54,48%, fra 2008 til 2009 med 53,95% og med 13,15% fra 2009 til Herefter faldt antallet af konkurser fra 2010 til 2011 med 15,37% og fra 2011 til 2012 med 0,22%. Tendensen peger altså i retningen af, at danske virksomheder efterhånden er ved at bevæge sig ud af finanskrisen, eller i hvert fald at den økonomiske situation er kommet mere under kontrol, end den var, da antallet af konkurser havde sit foreløbige toppunkt i Egen tilvirkning på baggrund af data fra Statistikbanken Danmarks statistik (Erklærede konkurser (historisk sammendrag) efter sæsonkorrigering) Side 3 af 71

8 Som følge af finanskrisen har der de senere år været et øget fokus på oplysningerne i regnskaberne, hvilket i særdeleshed gør sig gældende for oplysninger om going concern forhold. Herunder har der været en større interesse for revisors ansvar for vurderingen af going concern. Det er min opfattelse, at der har været en tendens til, at revisors arbejde og ikke mindst manglende omtale af going concern har fået meget kritik i medierne. For virksomhedens interessenter har såvel ledelsens som revisors vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte driften stor betydning for de beslutninger, der foretages på baggrund af et regnskab. Ledelsen har ansvaret for at aflægge regnskab og ligeledes ansvaret for at vurdere virksomhedens evne til at fortsætte driften. På baggrund af ledelsens vurdering af going concern erklærer revisor sig om virksomhedens evne til at fortsætte driften. Med udgangspunkt i finanskrisens påvirkning af virksomhederne og det øgede fokus på going concern betragtningen, finder jeg det særdeles interessant at undersøge, hvorvidt finanskrisen i praksis har haft betydning for revisors arbejde med revision af årsregnskaberne og den revisionspåtegning revisor skal afgive på regnskaberne. Med denne afhandling ønskes at opnå en forståelse for revisors rolle og ansvar i going concern vurderingerne. Herunder de retningslinjer der findes for revisor, hvilke muligheder der findes for at afdække risikoen samt hvilke rapporteringsmuligheder der foreligger, når revisor som afslutning på revisionen afgiver en påtegning på regnskabet. Afhandlingen vil behandle de forhold, der som følge af finanskrisen kan skabe usikkerhed ved vurderingen af going concern. Side 4 af 71

9 3 Problemformulering Jf. omtale i indledningen, er det min opfattelse, at finanskrisen har påvirket en stor del af de årsrapporter, der er fremlagt siden dens udbrud. Samtidig har krisen i høj grad forringet virksomhedernes muligheder for at opnå kredit. Dette har især resulteret i et særligt fokus på, hvordan ledelsen og ikke mindst revisor vurderer virksomhedens muligheder for at fortsætte som going concern. På baggrund af ovenstående formuleres hovedproblemformuleringen således: Hvordan har den aktuelle finanskrise påvirket revisors arbejde i henhold til revision og kommunikation af going concern? Problemformuleringen ønskes overordnet set besvaret ved en teoretisk redegørelse for de krav, der findes i de internationale standarder samt i dansk lovgivning. Herudover vil besvarelsen indeholde identificering samt diskussion og analyse af hvilke problemstillinger, der opstår i forbindelse revisors vurdering af going concern. Desuden søges hovedproblemformuleringen besvaret ved hjælp af følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvilke krav stilles der til revisors arbejde i forbindelse med going concern vurderingen? 2. Hvordan kan revisor afdække virksomhedernes going concern risiko? 3. Hvorledes skal revisor kommunikere problemer med going concern? 4. Er revisorerne blevet bedre til at forudsige konkurser? 5. Hvordan har finanskrisen påvirket revisors arbejde i forbindelse med vurdering af going concern? 3.1 Afgrænsning I dette kapitel foretages en afgrænsning og præcisering af de forhold, der ikke behandles i afhandlingen. Afgrænsningen er foretaget ud fra et relevanssynspunkt for at undgå at behandle områder, som ikke er relevante for ovenstående problemformulering. For at fastholde fokus på behandling af problemformuleringen er de væsentligste afgrænsninger beskrevet nedenfor: Side 5 af 71

10 Afhandlingen vil udelukkende beskæftige sig med behandling af erklæringer med høj grad af sikkerhed. Her mere præcist revisionspåtegninger på årsregnskaber. Det vil sige, at der ikke vil ske behandling af going concern forudsætningen ved revisors udførelse af andre erklæringsopgaver, herunder eksempelvis review- og assistanceerklæringer. Afhandlingen vil altså udelukkende behandle going concern i relation til den uafhængige revisors påtegning ved revision af årsregnskabet. Foruden erklæringer har revisor mulighed for at rapporterer ved hjælp af eksempelvis protokollater og managementletters. Disse er ikke offentligt tilgængelige rapporteringer og vil således ikke blive behandlet i afhandlingen. De erstatningsretlige, strafferetlige og disciplinære sanktioner ved revisors manglende overholdelse af lovgivning vil ikke blive behandlet i afhandlingen. Ledelsens pligter og ansvar for oplysning og rapportering af going concern vil udelukkende blive behandlet i det omfang, der vurderes relevant for at kunne behandle revisors ansvar. Der er ikke redegjort for begreberne konkurs, betalingsstandsning og rekonstruktion, da det forudsættes at læser har tilstrækkelig kendskab til disse begreber til at få udbytte af afhandlingen. Der blev i 2009 og 2012 foretaget nogle gennemgribende undersøgelser omkring going concern i revisors erklæringer i konkursramte selskaber. Disse undersøgelser vurderes at være særdeles repræsentative, hvorfor der ikke er foretaget en ny undersøgelse. Afhandlingen tager udgangspunkt i eksisterende undersøgelser og analysen foretages på baggrund af disse. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at undersøgelserne indeholder årsrapporter med review erklæringer, der ellers er afgrænset fra. Dette vurderes ikke at have nogen indflydelse på analysen, idet de kun udgør en meget lille del af den de samlede undersøgelser. Der er hovedsageligt foretaget revision i de årsrapporter, der er medtaget. Desuden skal revisor tage forbehold og give supplerende oplysninger i samme situationer som ved revision. 2 2 Erklæringsbekendtgørelsen 10 og 11. Side 6 af 71

11 3.2 Teori/metode Afhandlingens problemformulering besvares ved hjælp af teoretisk og analytisk gennemgang. Første del af opgaven vil primært bestå af en teoretisk gennemgang, hvor der dog ind imellem vil være en analytisk vinkel på teorien. Teorien anvendes senere ved en analytisk gennemgang af forskellige forhold. Afhandlingens analyse består dels af, at der løbende i de første kapitler (4-6) foretages vurderinger af særligt relevante forhold i en finanskrise. Derudover vil der i kapitel 9 blive foretaget en analyse af ændringer i revisors adfærd ved revision af going concern. Dette gøres på den ene side på baggrund af en gennemgang af revisortilsynets fokus på going concern, på den anden side på baggrund af de undersøgelser om konkursramte selskaber, der har været bragt i Revision & Regnskabsvæsen 2009, nr. 9 og 2012, nr. 12. I den sidste del af analysen vil der blive taget udgangspunkt i to årsrapporter. En hvor revisor har taget forbehold for going concern og en hvor revisor har givet supplerende oplysninger om going concern. Årsrapporterne er medtaget for at få en praktisk tilgang til, hvilke udfordringer revisor har, når der findes usikkerhed ved going concern, og hvorvidt usikkerheden kan henføres til forhold, der kan ledes tilbage til finanskrisen. 3.3 Beskrivelse af datagrundlag Der er tale om en teoretisk afhandling, hvor der anvendes såvel primære som sekundære datakilder. Datakilderne vil hovedsageligt være kvalitative, herunder lovgivning, standarder, artikler, publikationer og undersøgelser udgivet af bl.a. FSR Danske Revisorer (herefter FSR). Desuden anvendes faglitteratur, som er anvendt i undervisningen på cand. merc. aud. Studiet ved Aarhus Universitet. Til analysen i kapitel 9.2 anvendes undersøgelsesdata, som har været bragt i Revision & Regnskabsvæsen 2009, nr. 9 og 2012, nr. 12. Til analysen i kapitel 10 anvendes 2 årsrapporter med regnskabsafslutning 31. december 2012, som er offentliggjort i 2013 og hvor der i revisionspåtegningen er taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern forhold. Årsrapporterne er ikke tilfældigt udvalgt, da de ikke har til formål at skulle udsige noget om en hel population. De finder anvendelse som eksempler til at skildre de forhold, revisor kan blive udsat for, og for at blive i stand til at analysere om forholdene i netop disse årsrapporter kan skyldes finanskrisen. Side 7 af 71

12 3.3.1 Kildekritik Validiteten af det anvendte datamateriale vurderes at være høj, da der primært er tale om lovtekster, publikationer og artikler udgivet i anerkendte magasiner mv. samt bøger og andet litteratur af anerkendte forfattere, som blandt andet har været anvendt i undervisningen på Aarhus Universitet. Det samme gælder for de undersøgelser, der er inddraget i afhandlingen, eftersom de har været bragt som artikler i magasinet Revision & Regnskabsvæsen, skrevet af Anders Bisgaard og Jesper Seehausen der begge er ansatte i Beierholm, har udgivet flere artikler mv. om netop going concern og er anerkendte inden for revisionsbranchen. Den brede anvendelse af litteratur vurderes at udgøre et godt grundlag for afhandlingens diskussioner og analyser. Kildematerialet er vurderet ud fra en relevansbetragtning i forhold til problemformuleringen. Ved anvendelse af kilder hvor der forekommer subjektive holdninger, er der foretaget en vurdering af pålideligheden. Desuden har der ved søgning af data på Internettet været fokus på troværdigheden af de anvendte hjemmesider. 3.4 Opgavens opbygning Nedenfor er den overordnede struktur, der illustrerer afhandlingens fremgangsmåde og opbygning, illustreret: Figur 2 - Afhandlingens struktur og opbygning (egen tilvirkning) Kapitel 40 omhandler begrebet going concern samt lovregulering heraf. I kapitlet behandles såvel ledelsens som revisors rolle og ansvar i relation til going concern. Kapitel 4 skal sammen med kapitel 5 bidrage til besvarelsen af problemformuleringens spørgsmål 1 og 2 for senere at danne grundlag for den samlede besvarelse af afhandlingens problemformulering. I kapitel 5 behandles revision af going concern. Kapitlet består af en beskrivelse af, hvordan der foretages revision af going concern. Herunder hvilke krav der stilles til Side 8 af 71

13 revisor ved revision af going concern, selve revisionsprocessen samt hvorledes revisor skal forholde sig, når der opstår tvivl omkring virksomhedens evne til at fortsætte driften. Revisors rapportering om going concern behandles i kapitel 6. Her er der foretaget en gennemgang af revisors muligheder for at rapportere usikkerhed om going concern i en revisionspåtegning. Desuden behandles supplerende oplysninger, forbehold samt konklusion i en revisionspåtegning som en del af dette kapitel. Kapitel 8 omhandler nogle af de tiltag der forventes at blive implementeret i den nærmeste fremtid i forhold til revisionspåtegningen og going concern. Kapitlet er medtaget for at kunne analysere på, hvorvidt finanskrisen har haft indflydelse på de pågældende ændringer i forhold til revisors påtegning i relation til going concern. I kapitel 9 analyseres revisortilsynets fokus på going concern som følge af finanskrisen. Herefter analyseres der på udviklingen (2008/09 i forhold til 2011) i, blandt andet, antallet af forbehold og supplerende oplysninger i revisors påtegning på årsregnskaber hos selskaber, der efterfølgende er gået konkurs. I kapitel 10 analyseres der på to årsrapporter, hvori der forekommer forbehold eller supplerende oplysninger, der vedrører going concern. Endelig indeholder kapitel 11 den endelige konklusion på afhandlingens problemformulering. Side 9 af 71

14 4 Going concern Dette kapitel vil omhandle selve begrebet going concern. I kapitlet vil der være en kort gennemgang af, hvilken regulering der gælder for going concern samt en beskrivelse af begrebets betydning. Desuden vil ledelsens henholdsvis revisors ansvar i forbindelse med going concern blive gennemgået. Kapitlet er inddraget for at opnå en fælles forståelsesramme af begrebet going concern, og skal være medvirkende til at danne det teoretiske grundlag for den efterfølgende analysedel. 4.1 Generelt om regulering af going concern Ved aflæggelse af et årsregnskab skal næsten alle danske virksomheder leve op til de krav der findes i Årsregnskabsloven. 3 I Årsregnskabsloven er going concern et af de grundlæggende principper, der er nødvendige for, at årsrapporten udviser et retvisende billede. Ifølge Årsregnskabsloven 135 og 135a skal selskaber lade sit årsregnskab revidere. I Årsregnskabsloven findes ikke en direkte regulering af revisors ansvar vedrørende going concern. Til gengæld er reguleringen i Årsregnskabsloven central for at opnå forståelse for vigtigheden af going concern betragtningen. Årsregnskabslovens regulering af going concern vil blive behandlet i det efterfølgende kapitel. Når revisorer reviderer årsregnskaber, skal de internationale standarder følges. De internationale standarder (ISA International Standard on Auditing) udgives af IFAC på engelsk og oversættes til dansk af FSR. 4 ISA erne kan opdeles i de 6 følgende grupper: - ISA indeholder de generelle principper og det ansvar der er ved revision - ISA indeholder revisors risikovurdering og reaktion på de vurderede risici - ISA omhandler revisionsbevis - ISA vedrører brug af andres arbejde (eksempelvis til koncernregnskab og anvendelse af interne revisorers arbejde) - ISA regulerer revisors afgivelse af revisionskonklusion og erklæring - ISA indeholder særlige områder Som der senere i afhandlingen vil blive redegjort nærmere for, er going concern en vurdering, som revisor skal have for øje igennem hele revisionsprocessen. Der er således mange af ISA erne, der er relevante ved revision af going concern. ISA 570 omhandler revisors ansvar ved revision af regnskaber med hensyn til den daglige 3 Årsregnskabsloven 1 4 FSR - Internationale standarder om revision og kvalitetsstyring samt yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning 2011, side 0 Side 10 af 71

15 ledelses anvendelse af forudsætningen om fortsat drift ved udarbejdelsen af regnskabet. 5 Det må siges at være den centrale standard ved revision af going concern. De øvrige standarder vil løbende blive inddraget i afhandlingen. Ud over i Årsregnskabsloven og ISA erne findes der også retningslinjer for going concern i Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder. I afhandlingen vil Revisorloven, Selskabsloven og Erklæringsbekendtgørelsen desuden blive inddraget. 4.2 Going concern begrebet Grundlæggende betyder en going concern virksomhed, at pågældende virksomhed er i stand til at fortsætte driften. Det vil sige, at usikkerhed eller problemer med going concern er ensbetydende med usikkerhed om virksomhedens fortsatte drift. Det grundlæggende krav i Årsregnskabsloven er, at regnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. 6 For at forudsætningen om det retvisende billede kan opfyldes, skal kvalitetskravene i Årsregnskabsloven 12, stk. 2 og 3 overholdes. Kvalitetskravene består i, at årsrapporten skal udarbejdes, således den kan understøtte regnskabsbrugerne i økonomiske beslutninger og således den oplyser om de forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne. Udover ovenstående indeholder Årsregnskabsloven 13, stk. 1, ni grundlæggende forudsætninger for udarbejdelse af en årsrapport: 1. Klarhed 2. Substans 3. Væsentlighed 4. Going concern 5. Neutralitet 6. Periodisering 7. Konsistens 8. Bruttoværdi 9. Formel kontinuitet 5 ISA 570, afsnit 1 6 Årsregnskabsloven 11, stk. 1 Side 11 af 71

16 Desuden skal der som udgangspunkt være reel kontinuitet, dvs. regnskabspraksis mv. for så vidt muligt skal være ensartet år efter år, med mindre omstændighederne kræver noget andet. 7 Going concern er altså en del af Årsregnskabslovens grundlæggende forudsætninger, når der udarbejdes en årsrapport. Jf. Årsregnskabsloven 13, stk. 1 nr. 4 skal årsrapporten udarbejdes under den forudsætning at virksomhedens aktiviteter formodes at fortsætte. Dog medmindre virksomheden ikke skal, eller ikke antages at kunne, fortsætte. Ved kendskab til efterfølgende ophør eller likvidation af en virksomhed skal klassifikation, indregning og måling tilpasses afviklingen, og regnskabet vil således ikke være aflagt ud fra going concern betragtningen. Going concern vurderingen har stor betydning på værdiansættelsen af såvel aktiver som forpligtelser. Såfremt et årsregnskab ikke kan aflægges ud fra going concern forudsætningen, vil der ske betydelige ændringer i relation til værdiansættelser, eftersom regnskabet ofte vil blive udarbejdet med realisationsværdi som grundlag. 8 Da realisationsværdien er den værdi, hvortil man eksempelvis vil kunne realisere et aktiv nu og her, vurderes det at dette i langt de fleste tilfælde vil medføre en lavere værdi, end hvis regnskabet var aflagt under forudsætning af fortsat drift. I Årsregnskabsloven fremgår ingen nærmere definition af going concern og den tidsmæssige grænse for, hvor lang tid going concern vurderingen skal strække sig over. Herimod fremgår det af regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder afsnit 3.3.1, at going concern er en betegnelse for, at virksomheden kan fortsætte sin aktivitet minimum frem til næste balancedato. Desuden defineres going concern i ISA 570 afsnit 2 således: Ved forudsætningen om fortsat drift anses en virksomhed for at kunne fortsætte driften i en overskuelig fremtid. Et regnskab med generelt formål udarbejdes på grundlag af en forudsætning om fortsat drift, medmindre den daglige ledelse har til hensigt at likvidere virksomheden eller indstille driften, eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. 7 Årsregnskabsloven 13, stk. 2 8 Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder afsnit Side 12 af 71

17 Going concern er altså helt grundlæggende for aflæggelse af et regnskab og det er vigtigt, at der udføres nøje vurdering af forholdet i forbindelse med ledelsens aflæggelse af regnskabet og revisors revision af regnskabet. 4.3 Ledelsens ansvar Det er ledelsen, der har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport og bærer ansvaret for, at den udarbejdes i overensstemmelse med gældende lovgivning. Herunder kommer, jf. ovenstående, at ledelsen skal vurdere, hvorvidt forudsætningerne for going concern er tilstede og om regnskabet kan aflægges med fortsat drift for øje. 9 Jf. regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder afsnit , skal ledelsen foretage en vurdering af, hvorvidt virksomheden er i stand til at fortsætte driften. Dette skal vurderes i forhold til en periode, der løber mindst frem til næste balancedato, ligeledes jf. kapitel 4.2. Hvis ledelsen vurderer, at det er urealistisk, at virksomheden kan fortsætte driften, såfremt der er taget beslutning om likvidation eller ophørende drift efter balancedagen, må årsregnskabet ikke udarbejdes ud fra en going concern forudsætning. 10 Når der er væsentlig usikkerhed om virksomhedens evne til at fortsætte driften, skal forholdet altid omtales i en note. Revisor reviderer ikke længere ledelsesberetningen. I det tilfælde der er en ledelsesberetning i årsrapporten, skal der i revisionspåtegningen være en udtalelse om ledelsesberetningen. 11 Det er altså ikke længere tilstrækkeligt at omtalen sker i ledelsesberetningen, da denne er en selvstændig del af årsrapporten og altså ikke er en del af årsregnskabet. I ledelsesberetningen kan ledelsen vælge at henvise til noten i stedet for at skrive eksakt samme ordlyd begge steder Revisors ansvar Revisors ansvar ved revision af regnskaber i forhold til vurdering af ledelsens forudsætning om going concern er omfattet af ISA 570 om fortsat drift (going concern). Jf. ovenstående kapitel 4.3, er det altså ledelsen, der i første omgang foretager en vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte driften. Revisors rolle består overordnet 9 Årsregnskabsloven 8, stk. 1 og 2 10 Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder afsnit Advokatavisen - Ny revisionspåtegning for 2011 (udgivet ) 12 Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder, vejledning til noter punkt v) Side 13 af 71

18 set i at tage stilling til ledelsens going concern vurdering. Revisors vurdering skal indeholde overvejelser om, hvorvidt ledelsens vurdering omfatter den relevante information, som revisor er blevet bekendt med i forbindelse med revisionen. 13 Revisors ansvar er defineret i ISA 570, afsnit 6: Revisors ansvar er at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for, at den daglige ledelses anvendelse af forudsætningen om fortsat drift ved udarbejdelsen og aflæggelsen af regnskabet er passende, samt at konkludere, hvorvidt virksomhedens evne til at fortsætte driften er forbundet med væsentlig usikkerhed. Da vurderingen af virksomhedens fortsatte drift er vurderet på skøn over fremtidens udvikling, vil der naturligvis påhvile en væsentlig usikkerhed på både revisors og ledelsens vurdering. Revisor er i sagens natur ikke i stand til at komme med sikre forudsigelser om, hvad fremtiden vil bringe for en given virksomhed. Det betyder altså, en revisionspåtegning uden supplerende oplysninger eller forbehold, ikke er ensbetydende med revisors garanti for, at virksomheden fortsætter driften. Revisors arbejde i forbindelse med revision af going concern og afgivelse af konklusion mv. vil blive nærmere uddybet i kapitel 5 og ISA 570, afsnit 12, 13 og 14 Side 14 af 71

19 5 Revision af going concern Dette kapitel vil beskrive det arbejde, som revisor skal udføre ved en revision. Særligt ved vurdering af ledelsens anvendelse going concern forudsætningen. 5.1 Revisionsprocessen I revisionsprocessen skal revisor igennem en række faser. Først og fremmest skal der foretages en vurdering af, hvorvidt der skal ske accept eller fortsættelse af kunden. Accept og fortsættelse er reguleret i ISA 220. I forbindelse med kundeaccept findes en række punkter, som revisor skal foretage en vurdering af, disse punkter er gengivet herunder: a) Firmaet og teamet skal overholde de etiske krav integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu, fortrolighed og faglig adfærd. b) Uafhængighedskrav skal være overholdt c) Integritet hos klientens betydende ejere og ledelse d) Revisionsteamet skal besidde de nødvendige kompetencer og have den nødvendige tid og ressourcer Når alle punkter er overholdt udarbejdes et aftalebrev jf. ISA 210. Næste fase består i planlægning af revisionen, som omfatter en overordnet revisionsstrategi/plan for opgaven. 14 I forbindelse med planlægningen skal revisor opnå forståelse for virksomheden og dens omgivelser (ISA 315). Desuden skal revisor i planlægningsfasen bl.a. opnå kendskab til virksomhedens forretningsgange, foretage en vurdering af risici, overveje hvilke analytiske handlinger der skal foretages, fastsætte væsentlighedsniveau og revisionsrisiko. Revisionsrisiko er risikoen for, at revisor afgiver en forkert revisionskonklusion, når regnskabet er væsentlig fejlbehæftet. 15 Revisionsrisiko kan udtrykkes ved hjælp af følgende formel: Iboende risiko * Kontrolrisiko * Opdagelsesrisiko Hvor iboende risiko defineres som risikoen for, at der opstår fejl i virksomheden, mens kontrolrisiko defineres som risikoen for at kontrollerne ikke fanger fejlene og slutteligt opdagelsesrisiko defineres som risikoen for at revisor ikke opdager fejlen. 14 ISA 300, afsnit 2 15 ISA 320, A1 Side 15 af 71

20 Både væsentlighed og revisionsrisiko er forhold som revisor vurderer løbende igennem hele revisionsprocessen. I forhold til revision, er der tale om en erklæring med en høj grad af sikkerhed, hvilket medfører at revisionsrisikoen skal minimeres til et acceptabelt niveau. Efterfølgende skal revisor udføre de planlagte revisionshandlinger, hvilket sker med henblik på at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, som kan danne grundlag for revisionskonklusionen. Afslutningen på revisionen består af en evaluering af resultatet, som skal kommunikeres ud til ledelsen i revisionspåtegningen. 5.2 Revisors afdækning af going concern I ISA 570 afsnit 10 ff., fremgår en række krav til revisor i forbindelse med vurderingen af going concern. Disse krav er gengivet herunder: - Risikovurderingshandlinger og tilknyttede aktiviteter o Når revisor (iht. ISA 315) udfører risikovurderingshandlinger, skal han overveje, om der findes begivenheder eller andre forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften. 16 o I forbindelse med revisionen skal revisor hele tiden være opmærksom på revisionsbevis for begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften Stillingtagen til den daglige ledelses vurdering o Herunder skal revisor først og fremmest tage stilling til den daglige ledelses vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte driften. 18 o Denne stillingtagen skal dække samme periode som den periode den daglige ledelse har baseret sin vurdering på. Såfremt den daglige ledelse har lavet vurderingen på en periode, der er mindre end 12 måneder, skal revisor anmode om, at perioden forlænges til minimum 12 måneder efter balancedagen IAS 570, afsnit IAS 570, afsnit IAS 570, afsnit IAS 570, afsnit 13 Side 16 af 71

21 o Endvidere skal revisor overveje, om den daglige ledelses vurdering omfatter al relevant information som revisor er blevet bekendt med i forbindelse med revisionen Perioden efter den daglige ledelses vurdering o Revisor skal forespørge den daglige ledelse, om den har kendskab til begivenheder eller forhold, der ligger efter den periode, hvori de har foretaget vurderingen og kan rejse væsentlig tvivl om fortsat drift Yderligere revisionshandlinger, når begivenheder eller forhold er konstateret o Revisor skal, hvis der i forbindelse med ovenstående punkter, konstateres begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, udføre yderligere revisionshandlinger for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, således det kan fastslås, om der findes en væsentlig usikkerhed om den fortsatte drift. 22 Disse yderligere revisionshandlinger er behandlet nærmere i kapitel Revisionskonklusioner og afgivelse af erklæring o Slutteligt skal revisor konkludere, om der er væsentlige usikkerheder forbundet med begivenheder eller forhold, der kan medføre væsentlig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften. Revisionspåtegninger er nærmere behandlet i kapitel Revision af going concern I Vejledningen og andet forklarende materiale til ISA 570, gives en række eksempler på begivenheder eller forhold, der hver for sig eller samlet set kan rejse betydelig tvivl om forudsætningen om fortsat drift. Det nævnes i ISA 570, at eksemplerne ikke er udtømmende og at tilstedeværelsen af et eller flere af de nævnte forhold, ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at der er usikkerhed om going concern. Listen er opdelt i økonomiske forhold, driftsforhold og andre forhold. De tre forhold vurderes herunder i forhold til revisors arbejde med going concern i en tid med finanskrise. 20 IAS 570, afsnit IAS 570, afsnit IAS 570, afsnit 16 Side 17 af 71

22 5.3.1 Økonomiske forhold Med baggrund i den aktuelle finanskrise, vurderes det yderest relevant, at revisor har særligt fokus på de økonomiske forhold. Finanskrisen har medført, at mange virksomheder har svært ved at opnå den nødvendige finansiering, da bankerne generelt er blevet mere forsigtige end tidligere. I 2012 faldt bankernes udlån til erhverv med 44 mia. kr. I samme periode har bankerne oplevet et realiseret tab på knap 6 mia. kr. 23 Det er altså ikke i alle tilfælde en selvfølge, at pengene kan lånes i banken og i flere tilfælde ses det, at bankerne opsiger engagementer med eksisterende kunder. Særligt i relation til kassekreditter er det ikke længere en selvfølge, at bankerne er indstillet på at udvide kreditten. 24 Med baggrund i ovenstående betragtning vurderes det, at revisor skal være omhyggelig med at undersøge selskabernes kreditaftaler. I sidste ende er det manglende likviditet, der resulterer i en virksomheds konkurs. Det er særdeles vigtigt for et selskab, at der er tilstrækkelig kapital til at betale kreditorerne, således virksomheden kan fortsætte driften og ikke begæres konkurs. Endvidere kan det i nogle tilfælde være en tvingende nødvendighed, at der fremskaffes yderligere kapital til at investere for, såfremt virksomheden skal være i stand til at følge med i en eventuel udvikling. Som det også fremgår i ISA 570, er der en række likviditetsmæssige forhold, der er relevante for revisor at forholde sig til. Det vurderes at revisor i høj grad skal overveje følgende likviditetsmæssige forhold: - Er selskabets lån eller kreditter tæt på udløb- og er det realistisk at de kan fornyes eller indfries? - Kan selskabet overholde de betingelser der findes i nuværende låneaftaler og betale afdrag rettidigt? - Betaler selskabet kreditorer rettidigt? Hvis ikke, er der så generelt problemer med likviditeten og hvor stor indflydelse har de pågældende kreditorer, er de af en sådan størrelsesorden at det kan få alvorlige konsekvenser for likviditeten? - Har selskabet behov for at opnå yderligere finansiering for at kunne foretage nødvendige investeringer? Og hvilke muligheder foreligger der for at opnå en eventuel nødvendig finansiering? 23 FSR (SMV-nyhed) Bankernes udlån til erhverv faldt med 44 milliarder i 2012 (udgivet ) 24 Revision i en krisetid Overvejelser om going concern, side 1 (udgivet i Revision & Regnskabsvæsen nr. 2, 2009) Side 18 af 71

23 For at blive i stand til at vurdere disse forhold, kan revisor rette henvendelse til selskabets ledelse og til selskabets pengeinstitut. Desuden kan revisor udføre en række substanshandlinger, herunder blandt andet se nærmere på hvorvidt selskabets kreditorer, og afdrag på gæld i øvrigt, betales rettidigt. Et andet forhold der nævnes i ISA 570 er negativ egenkapital eller negativ arbejdskapital. Negativ egenkapital er grundlæggende et signal om, at selskabets samlede forpligtelser overstiger værdien af selskabets regnskabsmæssige aktiver. Når selskabet har tabt mere end halvdelen af sin kapital, påhviler det ledelsen senest, 6 måneder efter konstateringen, at sørge for at der afholdes generalforsamling. På generalforsamlingen skal ledelsen redegøre for omstændighederne og stille forslag til, hvilke foranstaltninger der skal foretages for at løse situationen, herunder hvorvidt selskabet skal opløses. 25 Såfremt ledelsen ikke overholder kravene i Selskabsloven, skal revisor medtage oplysninger herom i påtegningen. Kapitaltab kan eksempelvis skyldes negativt driftsresultat eller værdiforringelse på aktiverne. Begge dele vurderes relevante for selskabets evne til, at kunne fortsætte driften og dermed for revisors vurdering. Derfor bør revisor undersøge, hvilke årsager der kan være til kapitaltabet og vurdere, hvorvidt det kan have indflydelse på selskabets evne til at fortsætte driften. En værdiforringelse af aktiverne kan være kritisk. Særligt i tilfælde, hvor aktiverne skal være i stand til at generere pengestrømme, vil det kunne få negativ indvirkning på selskabets likviditet. Negativt driftsresultat er også et kritisk parameter, med hensyn til going concern og vil altså være et punkt revisor hurtigt identificerer og efterfølgende vil undersøge i forhold til dets eventuelle negative indflydelse på selskabets likviditet. Desuden nævnes ugunstige økonomiske nøgletal som et af punkterne i ISA 570. Set i lyset af den aktuelle finanskrise vurderes dette punkt særdeles relevant. En hurtig metode for revisor at forsøge at skabe overblik over selskabets situation kunne være en vurdering af, hvorledes nøgletallene kan betragtes som værende ugunstige. Negative nøgletal behøver ikke i sig selv at betyde, at der er problemer med going concern, men det kan til gengæld indikere, at der er forhold, som revisor skal rette yderligere opmærksomhed på. 25 Selskabsloven 119 Side 19 af 71

24 5.3.2 Driftsforhold I ISA 570, A2 nævnes blandt andet den risiko, at ledelsen planlæger likvidation af selskabet, eller har planer om at indstille driften. Revisor skal i de tilfælde tage stilling til, om ledelsen har oplyst korrekt og tilstrækkeligt om forholdet i regnskabet. Tab af nøglepersoner nævnes også som et forhold, der kan rejse tvivl om forudsætningen om fortsat drift. Nogle nøglepersoner kan være meget svære at undvære i et selskab især i de tilfælde hvor en enkeltperson besidder knowhow, som ikke er delt med andre medarbejdere. Det kan være en omkostningstung og tidskrævende proces at oplære en ny nøglemedarbejder. Desuden kan forhold som tab af et større marked, nøglekunder, rettigheder, licenser eller hovedleverandører være særdeles kritisk for selskabets eksistensgrundlag såfremt de ikke umiddelbart kan erstattes af andre. Disse forhold kan alle være meget vigtige for revisors vurdering af going concern, da de i værste tilfælde kan medføre at selskabet likvideres. Udover ovenstående er der i ISA 570 nævnt forhold som arbejdskonflikter, mangler på vigtige leverancer og en ny yderst succesfuld konkurrent. Disse forhold er ikke behandlet yderligere, men er også forhold revisor skal være opmærksom på ved revision af going concern Andre forhold Under andre forhold nævnes bl.a. selskabets manglende overholdelse af kapitalkrav eller andre lovpligtige krav. Kapitalkravet i Selskabslovens 4, stk. 2 betyder, at aktieselskaber skal have en selskabskapital på mindst kr., og anpartsselskaber skal have en selskabskapital på mindst kr. (kapitalkravet for anpartsselskaber sænkes til , men der er ikke fastsat et tidspunkt endnu) 26. Negativ egenkapital er behandlet i kapitel Verserende retssager i selskabet, der kan ende med ikke at falde ud til selskabets fordel, kan også være forhold, som kan resultere i et selskabs manglende evne til at fortsætte driften og er dermed forhold som revisor skal være opmærksom på i sin vurdering af going concern ISA 570, 570, A2 Side 20 af 71

25 Der findes desuden en række begivenheder som selskabet ikke er herre over, men som kan påvirke forudsætningen om fortsat drift. Det være sig blandt andet udsigter til ændringer i lovgivning mv. som kan påvirke going concern betragtningen, såfremt de forventes at påvirke selskabets drift eller eksempelvis forretningsgrundlag i negativ retning. 28 Herudover kan ikke forsikrede eller underforsikrede katastrofer, have alvorlig betydning på virksomhedens going concern betragtning. Derfor er det også relevant for revisor at undersøge hvordan selskabet er forsikret og om selskabet har mulighed for at opretholde pengestrømme på andre måder. 29 Foruden de føromtalte forhold vurderes det, at revisor generelt skal have fokus på selskabets forretningsplan og bedømme, hvorvidt den er realistisk i forhold til både interne og eksterne forhold. Dvs. forretningsplanen skal tage højde for de forhold, der kan påvirkes fra selskabets side og de markedsvilkår, der gør sig gældende i øvrigt. For at kunne foretage en bedømmelse af alle disse forhold kræves det, at revisor opnår et indgående kendskab til selskabet og det marked der drives forretning på. Såfremt ledelse eller revisor observerer problemer med én eller flere af ovenstående forhold, bør der foretages en dybdegående undersøgelse af forholdet. Det skal her anføres, at det i sig selv ikke er ensbetydende med, at der er problemer med fortsat drift i selskabet, men forholdet kræver under alle omstændigheder nærmere undersøgelse og mulige tiltag for at forhindre forholdets indvirkning og negative indflydelse på going concern betragtningen skal søges minimeret. Udover at undersøge de ovenstående forhold enkeltvis, skal revisor løbende under hele revisionsprocessen være opmærksom på eventuelt revisionsbevis der kan beeller afkræfte ledelsens going concern betragtning. Det vil sige at revisor i forbindelse med revision af de øvrige områder kan opnå revisionsbevis til at understøtte revisionen af den fortsatte drift. Den risikovurdering der udføres i planlægningsfasen, skal hele tiden opdateres og revisionshandlingerne skal løbende tilpasses, såfremt revisor får kendskab til forhold som kræver dette. 28 ISA 570, 570, A2 29 ISA 570, 570, A2 Side 21 af 71

26 De gennemgåede forhold tydeliggør, at revisor i sin revision af going concern er nødsaget til at inddrage rigtig mange forhold og desuden have et indgående kendskab til det selskab der revideres. I tilfælde hvor revisor opdager forhold, som kan være modstridende med ledelsens going concern betragtning, skal dette drøftes med ledelsen, og revisor skal vurdere om ledelsens betragtning er i overensstemmelse med virkeligheden. 5.4 Revisors reaktion ved tvivl om fortsat drift Hvis begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften konstateres, skal revisor opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for endeligt at kunne konstatere, hvorvidt der findes en væsentlig usikkerhed eller ej. Dette gør revisor ved at udføre en række yderligere revisionshandlinger. 30 Disse handlinger fremgår af ISA 570 afsnit 16 og består blandt andet af, at revisor hvis ledelsen ikke allerede har gjort det skal anmode om, at der foretages en vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte driften. Desuden skal revisor forhøre sig hos ledelsen om eventuelle fremtidige eller planlagte tiltag, der kan iværksættes for at forbedre situationen, samt tage stilling til hvorvidt ledelsens fremtidsplaner er tilstrækkelige og realistisk set vil kunne forbedre situationen. Den plan ledelsen fremlægger, vurderes ofte at indeholde muligheder for at fremskaffe kapital, herunder eksempelvis optagelse- og/eller omlægning af gæld, tilførsel af kapital eller realisation af selskabets aktiver. En anden handling kunne være drøftelser med ledelsen om budgetter både driftsøkonomiske og likviditetsmæssige. Herunder stillingtagen til om forudsætninger for budgetterne er pålidelige og tilstrækkeligt underbygget. Denne stillingtagen kan eksempelvis indeholde en analyse og sammenholdelse af selskabets regnskaber og budgetter for tidligere perioder for at fastslå, hvorvidt ledelsen tidligere har været i stand til at udarbejde realistiske budgetter. Herudover fremgår det af ISA 570, afsnit 16(d), at revisor skal overveje, hvorvidt der er fremkommet yderligere informationer siden ledelsen foretog sin vurdering af fortsat drift. Revisor skal derudover anmode ledelsen om en skriftlig udtalelse om dens fremtidige planer og foretage en vurdering af, hvorvidt disse planer kan gennemføres i praksis ISA 570, afsnit ISA 570, afsnit 16(e) Side 22 af 71

27 I ISA 570, afsnit A15, er listet en række revisionshandlinger, som vil være relevante for de ovenstående krav, når der er konstateret begivenheder eller forhold, som kan betyde usikkerhed omkring virksomhedens evne til at fortsætte driften. Handlingerne er oplistet og kommenteret herunder: - Analyse af og drøftelse med den daglige ledelse om pengestrømme, overskud og andre relevante prognoser. Pengestrømme vurderes særdeles vigtige og vil, i næsten alle tilfælde, være det væsentligste parameter for, at virksomheden kan fortsætte driften. Såfremt der ikke er tilstrækkeligt kapital til stede, vil det i værste tilfælde ende med, at virksomheden går konkurs. En virksomheds drift vil altid være afhængig af, at der er tilstrækkelig kapital, således der ikke er kreditorer der kan så tvivl om virksomhedens betalingsevne og i sidste ende begære virksomheden konkurs. Når revisor skal analysere pengestrømme skal der ses på budgetterne, som er nærmere beskrevet i forrige afsnit. - Analyse og drøftelse af de seneste tilgængelige periode regnskaber for virksomheden. De seneste perioderegnskaber som er udarbejdet efter balancedagen, kan give revisor en indikation af hvordan virksomhedens drift er forløbet efter regnskabets afslutning. Dvs. revisor kan opnå en fornemmelse af hvilken retning virksomheden bevæger sig i og ligeledes om de budgetter der er fremlagt er blevet overholdt. - Læsning af vilkårene for gældsbreve og låneaftaler og fastlæggelse af om, vilkårene er overtrådt. Revisor bør sætte sig ind i virksomhedens låneaftaler og hvilke betingelser de er indgået under. Det vil være særligt relevant at kigge nærmere på, hvornår aftalerne udløber, da det kan være vanskeligt at opnå genfinansiering. Bankerne har selv været særdeles pressede i forbindelse med finanskrisen og har derfor strammet alvorligt op på, hvilke låntagere der kan opnå finansiering. 32 Desuden 32 Revision i en krisetid Overvejelser om going concern, side 1 (udgivet i Revision & Regnskabsvæsen nr. 2, 2009) Side 23 af 71

28 kan det være et tegn på problemer med fortsat drift, hvis virksomheden ikke overholder de vilkår og betingelser, der er fastsat for låneaftaler. Dette kan bevirke, at det bliver endnu vanskeligere for virksomheden at opnå finansiering i fremtiden, da banken ud fra selskabets historik kan se, at der tidligere har været problemer med, at selskabet ikke har overholdt de indgåede aftaler samt betalingsvilkår. Herudover vil det være relevant at se på, hvorvidt låneaftalerne er omfattet af sikkerhedsstillelser i virksomhedens aktiver. I de forløbne kriseår er det set at aktiver, så som ejendomme er faldet betragteligt i værdi. I tilfælde hvor værdien falder så betragteligt, at aktivets værdi ikke længere dækker den optagne belåning, kan långiver i værste tilfælde ophæve den aftale der er indgået. - Læsning af referater fra generalforsamlinger, møder i den øverste ledelse og relevante udvalg for omtale af finansielle problemer. Såfremt der er problemer med virksomhedens økonomi generelt, og ledelsen er klar over og har indsigt i dette, kan de kritiske forhold og planer om at rette op på en dårlig situation fremgå af referater fra eksempelvis generalforsamlinger og bestyrelsesmøder. Derfor bør revisor læse disse referater igennem og forholde sig kritisk hertil. - Forespørgsel til virksomhedens juridiske rådgiver om tilstedeværelsen af retssager og krav og rimeligheden i den daglige ledelses vurderinger af sagernes udfald samt et skøn over deres økonomiske følger. Revisor kan indhente revisionsbevis ved kommunikation med selskabets advokat. Det vurderes relevant at se på, hvorvidt der er kendskab til verserende retssager eller andre mulige krav mod selskabet og hvilke økonomiske følger, det kan have for selskabet. Særlige sager kan have store økonomiske følger, hvorfor det vil være vigtigt for revisor, at vurdere om de kan have indflydelse på virksomhedens evne til at fortsætte driften. Side 24 af 71

29 - Bekræftelse af tilstedeværelsen, lovligheden og håndhævelses-muligheden for aftaler med nærtstående parter og tredjeparter om at yde eller opretholde finansiel støtte og vurdering af sådanne parters økonomiske evne til at tilføre yderligere midler. Dette punkt vil selvfølgelig være relevant, såfremt der er indgået sådanne aftaler. Det er dog meget individuelt, så revisor vil først og fremmest skulle undersøge, hvilke aftaler der foreligger, dernæst om parterne er i stand til at overholde dem. Hvis aftalerne ikke overholdes, kan der opstå situationer, hvor virksomheden ikke får de midler den egentlig er berettiget til, og det kan selvsagt gøre regnskabet misvisende, såfremt forholdene er medtaget. - Stillingtagen til virksomhedens planer for at håndtere uopfyldte ordrer En virksomhed kan eksempelvis tegne en forsikring, hvis der er tale om er en ordre af en vis størrelse som vil have betydning for den fortsatte drift, såfremt den ikke bliver opfyldt. Det kan også være tilfældet at bestemte ordrer ikke er tilpasset bestemte kunder, hvorfor de kan afsættes til andre kunder uden at virksomheden realiserer et tab. Det afhænger meget af virksomhedens type hvilke forhold revisor skal undersøge. - Udførelse af revisionshandlinger vedrørende efterfølgende begivenheder for at identificere de begivenheder, der enten mindsker eller på anden måde påvirker virksomhedens evne til at fortsætte driften Efterfølgende begivenheder kan defineres som begivenheder, der finder sted mellem balancedagen og den dag hvor årsrapporten godkendes. Jf. ISA 560, afsnit 6, skal revisor opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for, at alle begivenheder der finder sted på dette tidspunkt og som kræver regulering af eller oplysning i regnskabet, er blevet identificeret. Revision af efterfølgende begivenheder kan eksempelvis omfatte en forespørgsel til ledelsen om, hvorvidt der er indtruffet begivenheder efter balancedagen, som kan påvirke regnskabet. Desuden kan revisionen, som tidligere nævnt, omfatte gennemlæsning af referater fra møder og analyse af seneste perioderegnskaber, i begge tilfælde dokumenter udarbejdet efter balancedagen; altså efterfølgende begivenheder. Oplysninger fra ledelsen sammenholdes med revisors vurdering af forholdene og Side 25 af 71

30 med baggrund i revisors forudgående vurdering af ledelsens integritet, virksomhedens forretningsgange mv. - Bekræftelse på tilstedeværelsen af, vilkårene for og hensigtsmæssigheden af lånefaciliteter Dette punkt hænger sammen med punktet Læsning af vilkårene for gældsbreve og låneaftaler og fastlæggelse af om, vilkårene er overtrådt. (se side 23). Det vil være relevant at se på de to forhold samlet, da det er nogle af de samme omstændigheder der skal undersøges og oplysningerne hænger typisk sammen. - Opnåelse og gennemgang af rapporter om reguleringsmæssige indgreb Såfremt der er udsigt til ændringer i lovgivning, kan det i nogle tilfælde påvirke selskabet. Sådanne ændringer kan i nogle tilfælde påvirke going concern vurderingen. Dette vurderes at være en del af det forhold, at det påhviler revisor at opnå kendskab til virksomheden og dens omgivelser. Der kan desuden rettes forespørgsel til ledelsen. - Fastlæggelse af, om der er hensigtsmæssigt belæg for en eventuel planlagt afhændelse af aktiver. Denne handling vil omfatte en forespørgsel til ledelsen, da de må vurderes at denne har kendskab til en evt. afhændelse af aktiver. På baggrund af ledelsens redegørelse og begrundelser kan revisor vurdere forholdene. De handlinger der skal foretages er selvfølgelig forskellige fra virksomhed til virksomhed, og de konkrete handlinger afhænger af forholdene i den pågældende virksomhed. Der vil således være nogle af ovenstående handlinger, der er relevante for én virksomhed og irrelevante for en anden virksomhed. På samme måde kan der være andre relevante handlinger for bestemte virksomheder, som ikke er medtaget ovenfor. Når revisor har udført de nødvendige revisionshandlinger og opnået tilstrækkeligt revisionsbevis, skal der foretages en vurdering af, hvorvidt der findes en væsentlig usikkerhed i relation til begivenheder eller forhold, der hver for sig eller tilsammen kan Side 26 af 71

31 rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften. 33 Væsentlig usikkerhed defineres i ISA 570, afsnit 17, som tilfælde hvor omfanget af den mulige indvirkning af usikkerheden, og sandsynligheden for at den opstår, efter revisors vurdering gør det nødvendigt, at give passende oplysning om arten og indvirkningerne af usikkerheden, for at regnskabet giver et retvisende billede i henhold til den regnskabsmæssige begrebsramme der aflægges efter og ligeledes at regnskabet ikke er vildledende i henhold til begrebsrammen. Revisors vurdering af going concern vil herefter fremgå af revisionspåtegningen. 5.5 Opsummering I dette kapitel er det blevet fastslået, at revisor skal være opmærksom på going concern i hele revisionsprocessen. Processen ved revision af going concern for et selskab med regnskabsår 1. januar til 31. december 2013 kan beskrives ved hjælp af følgende figur: Figur 3 - Revisionsprocessen (going concern) Egen tilvirkning En revision starter med planlægning. Planlægningen danner grundlag for hele revisionen og det er muligt, at planlægningen skal tages op til revurdering, såfremt der er forhold der har vist sig at være anerledes end først antaget. Efter planlægningen kommer selve udførelsen af revisionen, hvor der skal opnås tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis. Udførelsen skal som nævnt ovenfor, foretages på baggrund af planlægningen. På baggrund af det opnåede revisionsbevis skal revisor afslutte sit arbejde ved at udtrykke en konklusion om revisionen. De forhold der ligger efter datoen for afgivelse af revisionspåtegningen (lyseblåt område i Figur 3 ovenfor) er altså forudsigelser af hvad det påregnes, at der vil komme til at ske frem til 12 måneder efter balancedagen. Det er i sagens natur ikke muligt for hverken revisor eller andre at stille en garanti for, at virksomheden overlever. Så det faktum at 33 ISA 570, afsnit 17 Side 27 af 71

32 der ikke er nogen oplysninger om usikkerhed om going concern i årsregnskabet er altså ikke en garanti for, at selskabet overlever, men et udtryk for at ledelsen og revisor har vurderet, at selskabet er going concern. Selve tidsperspektivet for hele revisionsprocessen og det tidspunkt hvortil der skal foretages vurderinger, kan altså strække sig over ca. 2 år. I tilfælde hvor man har haft en revisionskunde i flere år, er det selvfølgelig muligt at trække på den viden, man som revisor har opnået om virksomheden i tidens løb. Ved revision af going concern er der i kapitel 5.30 gennemgået en række specifikke forhold som revisor skal tage højde for. For at undersøge disse forhold skal revisor udføre en række revisionshandlinger. Revisionshandlingerne omfatter blandt andet forespørgsel til ledelsen, herunder vurdering af ledelsens going concern vurdering. I ISA 570 er oplistet en række revisionshandlinger, som er gennemgået og kommenteret i kapitel 5.3. Ved gennemgangen blev det tydeliggjort, at revisionshandlingerne vil være individuelle fra virksomhed til virksomhed og det er derfor ikke muligt at lave en facitliste med revisionshandlinger, der i alle tilfælde vil være relevante ved revision af going concern. Side 28 af 71

33 6 Revisionspåtegning Jf. Årsregnskabsloven 135 skal alle selskaber i regnskabsklasse B, C og D revideres. Der findes dog en undtagelse for de mindre selskaber i regnskabsklasse B, hvis de opfylder grænserne i Årsregnskabsloven 135, stk. 1. Revisor fungerer som offentlighedens tillidsrepræsentant ved afgivelse af erklæringer med sikkerhed og revisionspåtegningen er revisors værktøj til, at kunne kommunikere og rapportere til regnskabsbrugerne. 34 Revisor skal derfor medtage de forhold, som regnskabsbrugerne forventes at tillægge en betydning, når de træffer beslutninger på baggrund af regnskabet. Det vil sige, at revisor skal medtage alle relevante og væsentlige forhold. 35 Revisionspåtegningen skal endvidere udformes i et entydigt og letforståeligt sprog. 36 Jf. ISA 700 skal revisor med baggrund i den udførte revision udtrykke en konklusion. Konklusionen udarbejdes i revisors påtegning på årsregnskabet hvor revisor blandt andet konkluderer, hvorvidt et regnskab er udarbejdet i overensstemmelse med den relevante begrebsramme. Desuden skal det i revisors konklusion oplyses, hvorvidt regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med relevant lovgivning og andre krav til regnskabsaflæggelse, samt tage stilling til hvorvidt regnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling og resultatet, hvilket er en grundlæggende forudsætning i Årsregnskabsloven. 37 For at kunne udtrykke en konklusion, skal revisor have opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for at regnskabet giver et retvisende billede og virksomheden dermed kan fortsætte driften. I erklæringsbekendtgørelsens 5 fremgår mindstekravene til, hvad revisionspåtegningen skal indeholde og i hvilken rækkefølge den skal udformes. Disse mindstekrav er gengivet herunder: 1) En identifikation af det regnskab, der er revideret og hvilken regnskabsmæssig begrebsramme, der er anvendt ved dets udarbejdelse. 2) En omtale af revisors ansvar for revisionen samt en omtale af den udførte revision, jf. stk. 2. 3) Forbehold i henhold til 6, eller oplysning om, at påtegningen er uden forbehold, jf. stk. 3. 4) En konklusion vedrørende den udførte revision, jf. stk ) Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet, jf. 7, stk Erklæringsbekendtgørelsen 1 35 Erklæringsbekendtgørelsen 1, stk Erklæringsbekendtgørelsen 1, stk ISA 700, afsnit 14 og Erklæringsbekendtgørelsen 5, stk. 4 Side 29 af 71

34 6) Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold, jf. 7, stk. 2. 7) Hvor ledelsesberetning er udarbejdet, en udtalelse fra revisor om, hvorvidt revisors gennemlæsning af ledelsesberetningen, baseret på den udførte revision af årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab, har givet anledning til bemærkninger, jf. stk. 7 og 8. Såfremt der er problemer med going concern, skal revisor give supplerende oplysninger eller tage forbehold i revisionspåtegningen. Ved forbehold i påtegningen påvirkes konklusionen. Det vurderes at punkt 3, 4, 6 og 7, fra erklæringsbekendtgørelsens oplistning, er de væsentligste i forhold til rapportering om going concern og det er på den baggrund disse punkter, der i det efterfølgende vil blive sat fokus på. Såfremt der gives supplerende oplysninger eller tages forbehold skal revisor i påtegningen henvise til ledelsens omtale om forholdet i noterne 38 (se kapitel 4.3 om ledelsens omtale i en note) Forbehold generelt Revisor skal tage forbehold i revisionspåtegningen i tilfælde, hvor der opstår en af følgende situationer og forholdet er væsentligt for regnskabsbrugeren: 1. Revisor konkluderer på baggrund af det opnåede revisionsbevis, at regnskabet indeholder væsentlige fejl eller mangler (uenighed med ledelsen). 2. Revisor er ikke i stand til at opnå tilstrækkelig og egnet revisionsbevis til at konkludere, at regnskabet er uden væsentlige fejl. 39 I de tilfælde hvor revisor tager forbehold, skal det fremgå klart og tydeligt i påtegningen, således regnskabsbrugeren ikke er i tvivl om at der er tale om et forbehold. Herudover skal det fremgå hvilke forhold forbeholdet vedrører samt forholdets omfang og betydning for årsregnskabet. Desuden skal forbeholdet vises i et særskilt afsnit med overskriften Forbehold ISA 570, afsnit 19(b) 39 Erklæringsbekendtgørelsen 6, stk Erklæringsbekendtgørelsen 6, stk. 6 Side 30 af 71

35 I erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, er oplistet syv tilfælde hvor revisor altid skal tage forbehold, disse tilfælde er gengivet herunder: 1) Når regnskabet ikke opfylder krav om, at det skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet i overensstemmelse med den anvendte regnskabsmæssige begrebsramme, eller det ikke opfylder andre tilsvarende, generelle kvalitetskrav, 2) Når regnskabet ikke indeholder de krævede oplysninger eller ikke opfylder betingelserne for at udelade krævede oplysninger, medmindre de manglende oplysninger er uvæsentlige, 3) Når usikkerhed vedrørende opgørelsen af regnskabet eller usædvanlige forhold, som har påvirket det, ikke er tilstrækkeligt oplyst, 4) Når regnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift, men revisor finder, at forudsætningen ikke er opfyldt, 5) Når forhold af betydning for regnskabet ikke er tilstrækkeligt oplyst for revisor, 6) Når revisor ikke kan udtrykke en konklusion vedrørende dele af regnskabet eller regnskabet som helhed, eller 7) Når regnskabet i øvrigt ikke er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens eller eventuelle andre bestemmelsers krav til regnskabsaflæggelsen. Punkt 4 behandles nærmere i kapitel Revisor udtrykker, som nævnt ovenfor, en konklusion i revisionspåtegningen. Konklusionen udtrykkes under hensyntagen til, hvorvidt der er taget forbehold i regnskabet og hvor gennemgribende indvirkning forholdet har på regnskabet og for regnskabsbrugernes anvendelse af årsregnskabet som beslutningsgrundlag. Side 31 af 71

36 I ISA 705 er udarbejdet følgende tabel, som beskriver hvilken konklusion der skal udtrykkes i påtegningen: Revisors vurdering af, hvor Arten af forhold, der er årsag til modifikationen (forbeholdet) gennemgribende indvirkningerne eller de mulige indvirkninger er på regnskabet Væsentlig, men ikke gennemgribende Væsentlig og gennemgribende Regnskabet indeholder væsentlig fejlinformation Konklusion med forbehold Afkræftende konklusion Der kan ikke opnås tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis Konklusion med forbehold Manglende konklusion Tabel 1 - Konklusion med modifikation 41 Jf. ovenstående tabel udtrykkes en konklusion med forbehold i tilfælde, hvor revisor har opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, men konkluderer at der findes væsentlige fejlinformationer, som alene eller samlet set er væsentlige, men ikke gennemgribende for regnskabet. Ligeledes gives en konklusion med forbehold, når revisor ikke har været i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis at basere konklusionen på, men det konkluderes, at mulige indvirkninger på regnskabet kan være væsentlige, men ikke gennemgribende. 42 En afkræftende konklusion udtrykkes jf. ISA 705, afsnit 8, når revisor har opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, men konkluderer at fejlinformationer alene eller samlet er både væsentlige og gennemgribende for regnskabet. Når revisor ikke er i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, som konklusionen kan baseres på, og det konkluderes, at de mulige indvirkninger på regnskabet alene eller samlet kan være både væsentlige om gennemgribende skal revisor udelade at udtrykke en konklusion. 43 Desuden skal revisor udelade at udtrykke en konklusion på regnskabet, i ekstremt sjældne tilfælde, hvor der findes adskillige usikkerheder, og revisor konkluderer, at det ikke er muligt at udforme en konklusion om regnskabet på grund af den mulige interaktion mellem usikkerhederne og disses mulige samlede indvirkning på regnskabet. Dette på trods af, at revisor har opnået tilstrækkeligt 41 ISA 705, afsnit A1 42 ISA 705, afsnit 7 43 ISA 705, afsnit 9 Side 32 af 71

37 og egnet revisionsbevis for hver enkelt af de individuelle usikkerheder. 44 Forbehold vedrørende going concern behandles mere dybdegående i kapitel Supplerende oplysninger generelt Supplerende oplysninger er reguleret i ISA 706. Supplerende oplysninger kan jf. ISA 706, afsnit 1, anvendes, når revisor finder det nødvendigt at foretage yderligere kommunikation i påtegningen, for at kunne: - Henlede regnskabsbrugernes opmærksomhed på et eller flere forhold, der er præsenteret eller oplyst i regnskabet, og som er af en sådan vigtighed, at de er afgørende for forståelsen af regnskabet, eller - Henlede regnskabsbrugernes opmærksomhed på et eller flere forhold, der ikke er præsenteret eller oplyst i regnskabet, og som er relevante for forståelsen af revisionen, revisors ansvar eller revisors erklæring. Supplerende oplysninger kan ikke erstatte forbehold og må desuden ikke påvirke revisors udformning af konklusionen, hvorfor de også er placeret efter konklusionen i revisors påtegning. Formålet med supplerende oplysninger er altså ikke at ændre noget ved konklusionen, men derimod at henlede regnskabsbrugerne på forhold, der enten fremgår af regnskabet i forvejen, eller er relevant for regnskabsbrugernes forståelse af revisionen, revisors ansvar, eller revisors erklæring, eller hvis lovgivning i øvrigt kræver det. 45 Der findes tre slags supplerende forhold: - Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet, som reguleres i Erklæringsbekendtgørelsen 7, stk. 1 og ISA 706, anvendes når revisor har til hensigt at henlede regnskabsbrugeren på særlige forhold i regnskabet. Oplysningerne må ikke tilføre regnskabsbrugeren nye oplysninger, så der vil være tale om omtale af oplysninger, som forefindes andetsteds i regnskabet. - Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen reguleres i ISA 706. Disse oplysninger har til formål, at beskrive forhold der har betydning for 44 ISA 705, afsnit ISA 706, afsnit 4 Side 33 af 71

38 regnskabsbrugerens forståelse af revisionen, revisors ansvar og revisors erklæring. - Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold reguleres i Erklæringsbekendtgørelsen 7, stk. 2 og skal medtages, når lovgivning om bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale ikke er overholdt og hvor overtrædelsen ikke er uvæsentlig. Herudover skal der gives supplerende oplysninger vedrørende andre forhold, når medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar i forbindelse med arbejde udført for virksomheden. Supplerende oplysninger vedrørende going concern behandles herunder i kapitel Forbehold og supplerende oplysninger i relation til going concern Først og fremmest skal revisor tage stilling til det regnskabsprincip, hvorefter ledelsen har aflagt årsregnskabet. Det kan være under forudsætning af fortsat drift eller uden fortsat drift. Ud fra de indhentede revisionsbeviser skal revisor vurdere, hvorvidt ledelsen har anvendt det korrekte princip og, hvorvidt der er tilstrækkelig omtale i årsregnskabet, når der er usikkerhed i relation til virksomhedens evne til at fortsætte driften. Det er med baggrund i ovenstående vurdering, at revisor skal træffe beslutning om hvorledes revisionspåtegningen skal udformes. Herunder er det vist, hvorledes revisor skal omtale going concern i de forskellige situationer: Omtale af usikkerhed Tilstrækkelig Utilstrækkelig Relevant valg Going concern er valgt Supplerende Forbehold som regnskabsprincip oplysning Afkræftende konklusion Ikke relevant valg (forbehold) Going concern er ikke valgt som regnskabsprincip Tabel 2 - Omtale i påtegning 46 Relevant valg Ikke relevant valg Supplerende oplysning Afkræftende konklusion (forbehold) Forbehold i relation til going concern Såfremt et regnskab er aflagt med fortsat drift for øje, men der foreligger usikkerhed om fortsat drift og det vurderes af revisor, at ledelsen ikke har omtalt dette tilstrækkeligt, 46 Erklæringsvejledningen afsnit Side 34 af 71

39 skal revisor afgive en konklusion med forbehold eller en afkræftende konklusion. 47 Se endvidere også kapitel hvor der oplistes syv tilfælde, der i alle tilfælde kræver at der tages forbehold. Her fremgår det, at der altid skal tages forbehold, når regnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift, men revisor finder, forudsætningen uopfyldt. Forbehold gives når regnskabet er aflagt med forudsætning om fortsat drift og revisor er enig i dette, men der findes usikkerhed om going concern og ledelsen ikke har givet tilstrækkelig omtale herom og når forholdet samtidigt er væsentligt, men ikke gennemgribende for regnskabet. 48 Såfremt forholdet er både væsentligt og gennemgribende for regnskabet, skal revisor udtrykke en afkræftende konklusion. 49 Ligeledes skal revisor udtrykke en afkræftende konklusion når regnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift, men revisor er uenig i dette, eftersom et sådant forhold må vurderes at være både væsentligt og gennemgribende fejlinformation. I FSR s dokument med eksempler på forbehold i revisors erklæringer, er der samlet 3 eksempler vedrørende going concern. 50 Det første eksempel er gengivet her: Ledelsen har aflagt regnskabet under forudsætning om fortsat drift. Som omtalt i årsregnskabets note x er det en forudsætning for selskabets fortsatte drift, at der tilføres ny kapital, samt at selskabets nuværende kreditfaciliteter kan udvides i takt med finansieringsbehovet. Selskabets ledelse har ført forhandlinger med forskellige långivere og investorer. Disse forhandlinger er endt uden resultat. Ledelsen har ikke kunnet sandsynliggøre, at den nødvendige kapital kan fremskaffes, og vi er derfor ikke enig i ledelsens valg af at aflægge årsregnskabet under forudsætning om fortsat drift. Efter vores opfattelse burde årsregnskabet aflægges efter realisationsprincippet, hvilket ville reducere årets resultat og egenkapital væsentligt. Det har ikke været muligt at opgøre den præcise indvirkning heraf på årsregnskabet. 51 I ovenstående eksempel er der tale om et forbehold, hvor revisor ikke er enig i ledelsens betragtning om, at årsregnskabet skal aflægges under forudsætning om fortsat drift. Dette vil medføre, at der vil være en afkræftende konklusion i revisionspåtegningen, jf. Tabel 2, og revisor kan dermed anbefale generalforsamlingen ikke at godkende årsrapporten. Ifølge FSR s eksempelsamling om konklusioner, kan konklusionen, under hensyntagen til ovenstående forbehold, være udformet således: 47 ISA 570, afsnit ISA 705, afsnit 7 49 ISA 705, afsnit 8 50 FSR docs, indeks FSR docs, indeks Side 35 af 71

40 Det er vores opfattelse, at årsregnskabet som følge af betydeligheden af det forhold, der er beskrevet i grundlaget for afkræftende konklusion, ikke giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 201x samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 201x i overensstemmelse med Årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at generalforsamlingen ikke bør godkende årsrapporten. 52 Et sådan forbehold kan altså have alvorlige konsekvenser for selskabet, idet revisor ligefrem anbefaler at generalforsamlingen ikke godkender årsrapporten Supplerende oplysninger i relation til going concern I tilfælde hvor der er usikkerhed om fortsat drift, men regnskabet er aflagt med fortsat drift for øje og revisor samtidig vurderer, at ledelsen har givet tilstrækkelig omtale om usikkerheden, skal revisor give supplerende oplysninger i påtegningen og henvise til ledelsens omtale i årsregnskabet. 53 Ligeledes skal revisor give supplerende oplysninger i det tilfælde regnskabet ikke er aflagt med fortsat drift for øje, jf. Tabel 2. I begge tilfælde vil der være tale om supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet. 54 I FSR s dokument med eksempler på supplerende oplysninger i revisors erklæringer, findes 3 eksempler vedrørende going concern. 55 Herunder er det første eksempel gengivet: Uden at modificere vores konklusion gør vi opmærksom på, at der er væsentlig usikkerhed, der kan rejse betydelig tvivl om selskabets mulighed for at fortsætte driften. Vi henviser til note x i regnskabet, hvoraf fremgår, at det for indeværende er usikkert, om der opnås tilsagn om de begærede lån til finansiering af driften og de nødvendige investeringer i de førstkommende år, men at det er ledelsens vurdering, at et sådan 52 FSR docs, indeks Erklæringsvejledningen afsnit Erklæringsvejledningen afsnit FSR docs, indeks Side 36 af 71

41 tilsagn vil blive opnået, hvorfor årsregnskabet i overensstemmelse hermed er udarbejdet under forudsætning af virksomhedens fortsatte drift. 56 I ovenstående eksempel er der tale om en supplerende oplysning, hvor regnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift, og revisor er enig heri. Desuden finder revisor ledelsens omtale af forholdene tilstrækkelig. I en periode med finanskrise er det vurderingen, at ovenstående eksempel ofte vil blive taget i anvendelse, idet der som tidligere gennemgået, i mange tilfælde kan opstå usikkerhed omkring selskabernes evne til at opnå den nødvendige finansiering. 6.2 Opsummering I kapitel 6 er konklusionen, at revisor skal tage forbehold og give supplerende oplysninger efter forholdene, som er defineret i Tabel 2. Det afhænger i første omgang af, hvorvidt revisor er af den opfattelse, at der er væsentlig usikkerhed forbundet med virksomhedens evne til at fortsætte driften. Herudover afhænger det af, hvorvidt revisor er enig i ledelsens valg af regnskabsprincip og hvorvidt revisor vurderer, at ledelsens omtale af usikkerheden er tilstrækkelig. Overordnet set kan man sige, at revisor skal tage forbehold i tilfælde, hvor der er uenighed med ledelsen om valg af regnskabsprincip, eller i tilfælde hvor revisor ikke finder ledelsens omtale af usikkerheden om going concern tilstrækkelig. Supplerende oplysninger gives når revisor er enig med ledelsen i valg af regnskabspraksis og i tilfælde hvor revisor finder ledelsens omtale af usikkerheden tilstrækkelig. 56 FSR docs, indeks Side 37 af 71

42 7 Delkonklusion kapitel 4, 5 og 6 I kapitlerne 4, 5 og 6 er den relevante teori, som danner grundlaget for denne afhandling blevet gennemgået. Disse kapitler danner grundlag for besvarelse af problemformuleringens første 3 undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvilke krav stilles der til revisors arbejde i forbindelse med going concern vurderingen? For at kunne afdække hvilket ansvar revisor har i forbindelse med going concern vurderingen, er det nødvendigt først at se på, hvilket ansvar virksomhedernes ledelse har. Det er ledelsen, der har ansvaret for, at udarbejde og aflægge en årsrapport og dermed også ledelsen, der har ansvaret for at vurdere om going concern forudsætningen er tilstede og at årsrapporten dermed kan aflægges efter Årsregnskabslovens grundlæggende forudsætning, nemlig at driften formodes at kunne fortsætte. Going concern vurderingen skal foretages for en periode på minimum 12 måneder efter balancedagen. Såfremt der er usikkerhed omkring evnen til at fortsætte driften, skal ledelsen vurdere om usikkerheden er så væsentlig, at det skal oplyses i årsregnskabet. Oplysningerne skal fremgå af en note, eftersom ledelsesberetningen ikke længere er omfattet af revisionen. Revisor har ansvar for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for, at ledelsens going concern vurdering er passende. Revisors vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte driften skal dække samme periode, som ledelsen har anvendt i sin vurdering, minimum 12 måneder efter balancedagen. 2. Hvordan kan revisor afdække virksomhedernes going concern risiko? Revisor skal i hele revisionsprocessen være opmærksom på, hvorvidt der findes revisionsbevis for begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften. Desuden skal revisor tage stilling til den vurdering, som ledelsen har lavet af going concern. Revisor skal forespørge ledelsen om den har kendskab til begivenheder eller forhold, der ligger efter going concern vurderingen, og som kan have betydning for virksomhedens evne til at fortsætte driften. Revisor skal endvidere i forbindelse med revisionen overveje, hvorvidt der er økonomiske-, driftsmæssige-, eller andre forhold, der kan påvirke vurderingen af virksomhedens evne til at fortsætte driften. Dette kan gøres ved eksempelvis at se Side 38 af 71

43 på virksomhedens kreditaftaler, undersøge udviklingen i resultatet, aktiverne, egenkapitalen og gælden samt gennemgå udviklingen i de relevante nøgletal. Desuden kan revisor undersøge, hvorvidt der er udsigt til ændringer i markedet og markedsforholdene ved at tilegne sig indsigt i virksomhedens branche. Endvidere kan revisor vurdere, om der er retssager eller eventuelle lovændringer, som kan true virksomhedens evne til at fortsætte driften. I det tilfælde revisor identificerer begivenheder eller forhold, der kan rejse tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, skal der foretages yderligere revisionshandlinger. Handlingerne består eksempelvis i at indhente redegørelser fra ledelsen om, hvorledes situationen tackles og hvilke planer der er udarbejdet med henblik på at rette op på forholdene. Desuden kan revisor gennemgå budgetter og periodebalancer for, at blive i stand til at foretage en rimelig vurdering af fremtidsudsigterne. I ISA 570, afsnit A15 oplistes en række konkrete revisionshandlinger som revisor med fordel kan udføre, når der er konstateret begivenheder eller forhold, som kan betyde usikkerhed ved virksomhedens fortsatte drift. Revisionshandlingerne vil i praksis være meget forskellige, alt efter hvilken virksomhed der revideres samt hvilke årsager der kan være til den mulige usikkerhed om virksomhedens evne til at fortsætte driften. 3. Hvorledes skal revisor kommunikere problemer med going concern? Ved afgivelse af erklæringer med sikkerhed er revisor offentlighedens tillidsrepræsentant, hvorfor revisor skal rapportere de forhold, som regnskabsbrugerne kan forventes at tillægge betydning ved anvendelse af et regnskab som beslutningsgrundlag. Revisor anvender revisionspåtegningen til at kommunikere til regnskabsbrugerne. Ved udarbejdelse af en revisionspåtegning skal revisor anvende et entydigt og letforståeligt sprog. Hvis der konstateres usikkerhed i forbindelse med going concern skal revisor tage forbehold eller give supplerende oplysninger i sin påtegning. Forbehold og supplerende oplysninger om going concern tages som beskrevet i Tabel 2. Når der ikke er anført noget der vedrører going concern i årsregnskabet betyder det således, at såvel ledelsen som revisor vurderer at virksomheden som minimum er i stand til at fortsætte driften 12 måneder efter balancedagen. Side 39 af 71

44 I de forudgående teoretiske kapitler har der løbende været vurderinger af, hvilken afsmitning finanskrisen har haft på forskellige forhold og hvilke foranstaltninger revisor kan tage sig for at vurdere going concern. Først og fremmest må det siges, at det er væsentligt for revisor at anvende sin professionelle dømmekraft og viden om virksomhederne og brancherne for at kunne foretage en fyldestgørende vurdering af going concern og for at opnå et tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis. Det kan desuden konkluderes, at mange selskaber som følge af finanskrisen, er kendetegnet ved en større sårbarhed end tidligere. Dette kommer blandt til udtryk i det faktum, at långiverne i højere grad er mere tilbageholdende og er ikke så risikovillige, som det er set det tidligere. Foruden den faldende risikovillighed fra långivernes side er det blevet mere og mere almindeligt, at engagementerne opsiges samarbejdet ophører. Side 40 af 71

45 8 Fremtiden I dette kapitel vil det kort blive gennemgået, hvad der forventes at ske med revisionspåtegningen og going concern i nærmeste fremtid. Gennemgangen er baseret på IAASB s (International Auditing and Assurance Standard Board) forslag til, hvorledes revisionspåtegningen skal se ud i fremtiden. IAASB har udsendt forslag om, at revisionspåtegningen skal indeholde et særskilt afsnit vedrørende revisors vurdering af going concern. Det afsnit der er foreslået fra IAASB, er gengivet i bilag Det fremgår af bilag 1, at revisor i det nye afsnit om going concern skal bekræfte, hvorvidt der er enighed i virksomhedens going concern forudsætning, samt om virksomheden har problemer med going concern. Desuden fremgår det tydeligt af det forslåede afsnit, at erklæringen på grund af eventuelle uforudsigelige begivenheder eller forhold ikke er garanti for, at virksomheden er going concern. Der er også forslag om, at påtegningen skal indeholde et særskilt afsnit om ledelsens ansvar i relation til going concern. 58 Disse forhold burde minimere den forventningskløft, der kan opstå mellem revisor og regnskabsbruger. Såfremt der er supplerende oplysninger om going concern, skal disse ifølge forslaget, gives sammen med det særskilte afsnit om going concern. 59 Tidsplanen for de nye standarder forventes at være således: I juni 2013 udsendes udkast til de nye standarder, mens de endelige standarder forventes at blive udsendt i juni Konklusionen er således, at forskellen imellem de nye og de nugældende regler består i, at der i dag udelukkende skal ske omtale af going concern, såfremt der er væsentlig usikkerhed herom. Efter de nye regler vil going concern derimod altid være omtalt også når der ikke er usikkerhed. Jf. ovenstående vil der desuden, efter de nye regler, være en specifik beskrivelse af ledelsens ansvar i relation til going concern, hvilket ikke er tilfældet i dag. 57 Improving the auditor s report, side 9 (udgivet juni 2012) 58 Improving the auditor s report, side 11 (udgivet juni 2012) 59 Improving the auditor s report, side 36 (udgivet juni 2012) 60 Improving the auditor s report, side 2 (udgivet juni 2012) Side 41 af 71

46 Det fremgår af Improving the auditor s report, side 18, 24, at incitamentet til denne ændring blandt andet udspringer i den stigende fokus på going concern som finanskrisen har medført. Forslaget har til formål at styrke revisors rapportering af going concern og skal tydeliggøre hvilke roller og ansvar henholdsvis ledelsen og revisor besidder. 61 Ovenstående redegørelse understreger, at finanskrisen har haft indflydelse på standsætternes planer om fremtiden. Det fremgår positivt af forslaget, at finanskrisen har været incitament for forslaget om særskilt omtale af going concern. 61 Improving the auditor s report, 24 (udgivet juni 2012) Side 42 af 71

47 9 Ændringer i adfærd vedrørende going concern I dette kapitel vil der først være en analyse af revisortilsynets fokus på going concern og dernæst en analyse af hvilken indflydelse dette fokus har for revisors arbejde med going concern. Efterfølgende er der udarbejdet en analyse af udviklingen i, blandt andet, antallet af forbehold og supplerende oplysninger i revisors påtegning på årsregnskaber hos selskaber, som efterfølgende er gået konkurs. 9.1 Revisortilsynets fokus på revisors arbejde med going concern Erhvervs- og selskabsstyrelsen 62 har i et notat af 6. marts 2009 udtalt, at den finansielle krise giver anledning til større fokus på virksomhedernes evne til at kunne fortsætte driften. Dette er begrundet med, at et stort antal virksomheder er gået konkurs som følge af krisen. 63 Erhvervs- og selskabsstyrelsen er ansvarlig for tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder. 64 Erhvervs- og selskabsstyrelsen skal nedsætte og udstede retningslinjer for revisortilsynet. 65 Revisortilsynet har til opgave at sikre udførelsen af en kvalitetskontrol af de godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. 66 Samtlige godkendte revisionsvirksomheder skal kontrolleres med højst 6 års mellemrum, dog i visse tilfælde med 3 års mellemrum, jf. Revisorloven 29, stk. 3 og 21, stk. 3. Revisortilsynet fører kontrol med, hvorvidt revisionsvirksomhederne lever op til Revisorlovens krav om uafhængighed og kvalitet, når der foretages revision eller afgives en erklæring. 67 Der udvælges en række kvalitetskontrollanter til at udføre kontrollen. Kontrollanterne foretager kontrollerne med udgangspunkt i checklister modtaget fra revisortilsynet. I forbindelse med den årlige udførelse af kvalitetskontrol har der siden 2010 været særligt fokus på revisors arbejde vedrørende going concern. 68 I de checklister kvalitetskontrollanterne foretager kontrollen på baggrund af, findes der nu særskilte spørgsmål vedrørende going concern. Disse fremgår af Bilag til Revisortilsynets retningslinjer af juni 2012, Bilag 4, Checkliste 4a - Gennemgang af en konkret 62 Erhvervs- og selskabsstyrelsen er nu sammenlagt med Erhvervs- og Byggestyrelsen og IT- og Telestyrelsen og hedder nu Erhvervsstyrelsen 63 E&S Notat Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold (udgivet 6. marts 2009) 64 Revisorloven 32, stk Revisorloven 34, stk FSR (Faglig nyhed) Kvalitetskontrol manglende overvejelser om going concern (udgivet ) Side 43 af 71

48 revisionsopgave, punkt G. 69 Den del der vedrører going concern er vedlagt som bilag nr. 2. Checklistens spørgsmål er udarbejdet med udgangspunkt i indholdet i IAS 507 og vedrører såvel revisors stillingtagen til going concern som dokumentation af vurderingen samt udformning af revisionspåtegningen. Desuden er revisionsvirksomhederne, i forbindelse med kvalitetskontrollen, blevet bedt om at angive hvilke erklæringsklienter der i en periode på 18 måneder forud for kontroltidspunktet har været taget under konkursbehandling eller er trådt i betalingsstandsning Nogle af disse klienter er efterfølgende blevet udtaget til enkeltsagskontrol af enten kontrollanten eller revisortilsynet. 72 Formålet med denne kontrol af konkurssager har været følgende: om revisor har været tilstrækkelig opmærksom på eventuelle problemer vedrørende forudsætning om fortsat drift (going concern) og om sådanne har været tilstrækkeligt oplyst i årsregnskabet, og om revisor har afgivet de fornødne supplerende oplysninger eller forbehold i revisionspåtegningen 2. om revisor, hvis der har været tilstrækkelig opmærksomhed, har udført de nødvendige handlinger 3. om der er tilstrækkelig dokumentation for overvejelser og revisionshandlinger. Det vurderes at den øgede kontrol af going concern er indført som følge af finanskrisen. Dette er dels baseret på tidspunktet, hvor det skærpede fokus på going concern satte ind. Going concern blev et fokusområde ved kvalitetskontrollerne i , det vil sige ved kontrollerne som omfattede erklæringsopgaver på regnskaberne for Som nævnt i kapitel 2, havde der i de forgående år været en voldsom stigning i antallet af konkurser (se Figur 1). Der er tydeligvis opstået et behov for at undersøge, hvorvidt revisorerne har udført og dokumenteret arbejdet med going concern tilfredsstillende. Herunder også om det er korrekt oplyst i erklæringerne. I kvalitetskontrollen fra 2010 blev der i flere tilfælde fundet sager, hvor det blev konstateret, at revisor ikke havde dokumenteret going concern overvejelserne i 69 Kan hentes på revisortilsynets hjemmeside: 70 Reglerne om betalingsstandsning er afskaffet pr. 1. marts Reglerne er erstatter af reglerne om rekonstruktion. 71 FSR (Faglig nyhed) Kvalitetskontrol manglende overvejelser om going concern (udgivet ) 72 FSR (Faglig nyhed) Kvalitetskontrol manglende overvejelser om going concern (udgivet ) 73 Revisortilsynet Redegørelse om Revisortilsynets kvalitetskontrol 2011, side 13 (udgivet ) 74 FSR (Faglig nyhed) Kvalitetskontrol manglende overvejelser om going concern (udgivet ) Side 44 af 71

49 forbindelse med revisionen. 75 Også i 2010 kontrollerne er der i flere tilfælde konstateret fejl og mangler under revisortilsynets kvalitetskontrol. 76 I 2010 medførte 12 af kontrollerne oversendelse til revisornævnet mens 3 kontroller medførte påtale med fornyet kontrol og 1 kontrol blev afsluttet med påtale uden fornyet kontrol. 77 Til sammenligning medførte 16 af 2011 kontrollerne oversendelse til revisornævnet mens 2 kontroller blev afsluttet med påtale overfor revisor. 78 I 2010 kontrollen blev i alt enkeltsager kontrolleret mens 2011 kontrollen omfattede i alt 845 enkeltsager. Dette må sammen med den fortsatte stigning i antallet af konkurser samt den igangværende finanskrise være medvirkende årsager til, at revisortilsynet ved kvalitetskontrollerne har videreført den fokus, der har været på going concern siden Det skærpede fokus på konkurssagerne i relation til going concern fortsættes i 2012 kontrollerne. 79 I kraft af min ansættelse i et revisionsfirma gennem en årrække, er det min erfaring, at kvalitetskontrollen betyder utroligt meget for revisorernes arbejde. Der er et stort fokus på hvilke fokusområder der er og tidligere har været, i revisortilsynets retningslinjer for gennemførelse af kvalitetskontrol. På baggrund af dette vurderes det, at revisortilsynets skærpede fokus har haft indflydelse på revisorernes arbejde med going concern. Dette betyder samtidig, at finanskrisen vurderes at have indflydelse på revisorenes arbejde med going concern, da det skærpede fokus anses som en direkte reaktion på de mange konkurser som finanskrisen antageligvis har forårsaget. Enten direkte eller indirekte. Det er vigtigt at få fastslået, at revisor ikke kan stille garantier for at en virksomhed overlever. Det skal haves for øje, at revisor i forbindelse med sin revision af going concern skal tage stilling til noget fremtidigt. Der er naturligvis ingen heller ikke revisorer der er i stand til at spå om fremtiden. Ved kvalitetskontrol af de selskaber der er gået konkurs, ser kontrollanterne tilbage på forhold, der allerede er indtruffet og det er altid nemmere at udtale sig retrospektivt. Det som kontrollanterne skal undersøge er derfor også dokumentationen og kvaliteten af det arbejde som revisor har udført ved revision af going concern på baggrund af de oplysninger, der var tilstede, da revisor foretog vurderingen i forbindelse med afgivelse af erklæringen og altså ikke de oplysninger der er fremkommet senere i forløbet. Det er med andre ord vigtigt, at der 75 FSR (Faglig nyhed) Kvalitetskontrol manglende overvejelser om going concern (udgivet ) 76 Revisortilsynet Redegørelse om Revisortilsynets kvalitetskontrol 2011, side 13 (udgivet ) 77 Revisortilsynet Redegørelse om Revisortilsynets kvalitetskontrol 2010, side 13 (udgivet ) 78 Revisortilsynet Redegørelse om Revisortilsynets kvalitetskontrol 2011, side 13 (udgivet ) 79 Revisortilsynet Redegørelse om Revisortilsynets kvalitetskontrol 2011, side 13 (udgivet ) Side 45 af 71

50 fokuseres på hvad der med rimelighed kan forlanges af revisorernes arbejde med going concern. Dette er ikke altid afstemt til fuldkommenhed, da nogle regnskabsbrugere tilsyneladende ser revisors blanke påtegning som en garanti for, at virksomheden er i stand til at fortsætte driften. Derved skabes en forventningskløft i forhold til de forventninger regnskabsbrugerne har og det der med rimelighed kan forlanges af revisor. 9.2 Undersøgelser af going concern i konkursramte selskaber Tilbage i 2009 blev der foretaget en undersøgelse af årsrapporter og erklæringer ud fra en stikprøve af de selskaber, der var gået konkurs i 2008 og 1. kvartal af Undersøgelsen er omtalt i Revision & Regnskabsvæsen nr I 2012 har et samarbejde mellem Beierholm og FSR resulteret i en lignende undersøgelse, som omfatter en stikprøve af de selskaber, der gik konkurs i Desuden indeholder denne undersøgelse en stikprøve af ikke-konkursramte selskaber. Undersøgelsen er behandlet i Revision & Regnskabsvæsen nr. 12, Disse undersøgelser vurderes særdeles relevante for nærværende afhandling, idet de kan bidrage til en analyse af udviklingen i revisors arbejde og ikke mindst finanskrisens indflydelse på revisors arbejde. I de efterfølgende afsnit tages der udgangspunkt i ovenstående undersøgelser, samt de artikler der har været bragt i Revision & Regnskabsvæsen omkring undersøgelserne Undersøgelsernes omfang I begge undersøgelser er der udtaget en tilfældig stikprøve fra populationen af konkursramte selskaber med årsrapport. I 2008 og 1. kvartal 2009 var der i alt konkursramte selskaber heraf uden årsrapport. Til sammenligning var der i konkursramte selskaber, heraf 811 uden årsrapport. For en god ordens skyld henledes opmærksomheden på, at undersøgelsen fra 2009 indeholdt et kvartal mere end undersøgelsen fra Dette vurderes ikke at påvirke analysen, idet der vil blive analyseret på den procentmæssige ændring. I denne analyse er der ikke medtaget selskaber uden årsrapporter, da det er vurderingen, at disse ikke har relevans for de pågældende undersøgelser. Herunder sammenlignes sammensætningen af henholdsvis population og stikprøver: Side 46 af 71

51 Konkursramte selskaber med årsrapport 2008 og 1. kvt Konkursramte selskaber med årsrapport 2011 Ikke konkursramte selskaber 2011 Samlet population Stikprøve Stikprøvens andel af 25% 14% population Aktieselskaber 168 (21%) 88 (18%) 101 (20%) Anpartsselskaber 620 (79%) 412 (82%) 399 (80%) Tabel 3 - Sammensætning af population 80 Antallet af henholdsvis aktie- og anpartsselskaber tilsvarer den procentdel som de hver især udgør af den samlede population af konkursramte selskaber. Dataindsamlingen, til undersøgelsen foretaget i 2012, er udført på følgende måde: 81 o Experian har leveret en liste over, hvilke selskaber, herunder både aktie- og anpartsselskaber, der er gået konkurs i Denne liste omfatter alle selskaber, om hvilke der i Statstidende er givet meddelelse om konkursdekret i Listen omfatter dog ikke færøske og grønlandske selskaber o 500 af de selskaber, der er gået konkurs i 2011, er tilfældigt udvalgt til stikprøven af konkursramte selskaber. Dette svarer til 14 % af de selskaber, der er gået konkurs i Selskaber, hvor konkursdekretet senere er ophævet, er fjernet fra stikprøven, og et tilsvarende antal yderligere selskaber er udtaget til stikprøven o Datoen for konkursdekretet for de selskaber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber, er fremskaffet via Statstidende. Selskaber, hvor datoen for konkursdekretet ikke er oplyst, er fjernet fra stikprøven, og et tilsvarende antal yderligere selskaber er udtaget til stikprøve 80 Egen tilvirkning på baggrund af data fra artiklen Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse (Revision & Regnskabsvæsen nr. 12, 2012) 81 Jf. artiklen Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse (Revision & Regnskabsvæsen nr. 12, 2012, side 32) Side 47 af 71

52 o Ud over stikprøven af konkursramte selskaber er der som kontrolgruppe også tilfældigt udvalgt 500 selskaber, herunder både aktie og anpartsselskaber, der ikke er gået konkurs. o De seneste årsrapporter for de selskaber, der indgår i de to stikprøver, er fremskaffet via NN Markedsdata. Desuden er konkursramte selskaber, som ikke har aflagt en årsrapport, fravalgt. Stikprøven fra undersøgelsen fra 2009 består af 25% af de konkursramte selskaber med årsrapport, mens stikprøven fra 2012 består af 14% af de konkursramte selskaber med årsrapport. Med baggrund i beskrivelsen af stikprøveudvælgelsen (se punktopstilling ovenfor) er det vurderingen, at stikprøverne er udtaget hensigtsmæssigt med henblik på at kunne udsige noget om populationen og dermed årsrapporterne. Dette begrundes med, at der er tale om en tilfældig udvælgelse, hvor alle relevante selskaber har lige stor sandsynlighed for at blive udtaget. Stikprøvestørrelser på henholdsvis 14% og 25% vurderes at være ganske store stikprøver, der er tilstrækkelige til at udsige noget generelt om populationen. I undersøgelserne er medtaget såvel selskaber med revisionspåtegninger som reviewerklæringer, dette vurderes ikke at have betydning for behandlingen, idet der kun er tale om henholdsvis 1% af erklæringerne fra 2008/09 og 2% af erklæringerne i I det efterfølgende kapitel vil der udelukkende blive anvendt data fra undersøgelserne, som har særlig relevans i forhold til revision af going concern Undersøgelsernes resultater I undersøgelsen fra 2012 fremgår det, at selskaberne kun i 21% af tilfældene er gået konkurs inden for de første 12 måneder efter balancedagen. Det vil altså sige, at 79% af konkurserne ligger efter den dato, hvortil ledelsen og revisor skal foretage en vurdering af going concern. Til sammenligning gik der i 2009-undersøgelsen under 12 måneder før konkurserne indtraf, i 25% af tilfældene. Konkurserne indtræder jf. undersøgelsen fra 2012 først efter ca. 6-7 måneder, hvilket er i meget god tråd med det tidligere anførte. Des længere der skues mod fremtiden, des mere usikkerhed er der forbundet med udsigelserne. I de konkursramte selskaber udgør forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern en væsentlig del af de samlede forbehold og supplerende oplysninger i Side 48 af 71

53 årsrapporterne. Dette gør sig gældende for både selskaberne i 2008/09, 2011 og de ikke konkursramte selskaber: Figur 4 Sammenligning af fordeling af forbehold og supplerende oplysninger 82 Ovenstående figur illustrerer, at andelen af forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern har været stigende fra 2008/2009 frem til 2011, mens antallet af andre forbehold end going concern har været faldende. Det kan undre, at antallet af forbehold vedrørende going concern næsten er ens i de konkursramte selskaber og de ikke-konkursramte selskaber. Dette må henføres til det generelle forhold, at der i højere grad tages forbehold i de konkursramte selskaber. Dette fremgår ligeledes af undersøgelsen fra 2009, som viser at der tages forbehold i 29% af de konkursramte selskaber i 2009 og 4% af de ikke-konkursramte selskaber. Den konkrete sammenhæng under hensyntagen til antallet af forbehold og supplerende oplysninger illustreres desuden i figuren herunder: 82 Egen tilvirkning på baggrund af data fra artiklen Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse (Revision & Regnskabsvæsen nr. 12, 2012, side 42) Side 49 af 71

54 Figur 5 - Sammenligning af fordeling af forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern 83 Det fremgår af Figur 5, at antallet af påtegninger og erklæringer uden forbehold eller supplerende oplysninger i de konkursramte selskaber er faldet fra 72% 2008/09 til 59% i Det har samtidig betydet at antallet af forbehold er steget fra 12% til 16%, mens supplerende oplysninger er steget markant fra 16% til 25%. Med andre ord er der i flere tilfælde end tidligere givet oplysninger om going concern problemer i revisors erklæring. Enten i form af forbehold eller supplerende oplysninger. Samlet set har revisorerne altså oftere taget forbehold eller givet supplerende oplysninger i de konkursramte selskaber i 2011 sammenlignet med 2008/09. Det kan ligeledes, af ovenstående figur, udledes, at revisorerne har været dygtige til at identificere de selskaber, der har haft problemer med going concern. Denne vurdering er foretaget ud fra det faktum, at der i de ikkekonkursramte selskaber kun er taget forbehold eller givet supplerende oplysninger om going concern i 9% af tilfældene. Ovenstående illustrerer altså, at revisor især er blevet langt bedre til at give supplerende oplysninger. Det betyder samtidig også at ledelsen i disse tilfælde har været realistisk i 83 Egen tilvirkning på baggrund af data fra artiklen Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse (Revision & Regnskabsvæsen nr. 12, 2012) Side 50 af 71