LUNDE KVALITETSRAPPORT 2013 BJERG SKOLEN

Transkript

1 LUNDE BJERG SKOLEN KVALITETSRAPPORT 2013

2 INDHOLD INDLEDNING Ny opbygning af kvalitetsrapporten - læsevejledning Ramme for kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET Opfølgning på kvalitetsrapporten for sidste skoleår Hovedafsnit 1 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN Matematik Dansk og læsning i fagene Klar til uddannelse Alsidige udtryksformer Hovedafsnit 2 ALLE SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN Elevernes trivsel Elevernes fremmøde Bevægelse i BFO en Hovedafsnit 3 SKOLEN MESTRER FORNYELSE Organisering på vej mod årgangsteam Udvikling af samarbejdskulturen mellem skole og hjem Fortsat fokus på personalets sygefravær Udvikling af Lundebjergskolens specialklasserække Udvikling af ledelsesteamsamarbejdet og opbygning af nyt sekretariat ANBEFALINGER OG AFSÆT Anbefalinger og afsæt BILAG 2

3 INDLEDNING NY OPBYGNING AF KVALITETSRAPPORTEN RAMME FOR KVALITETSRAPPORTEN Læsevejledning Kvalitetsrapporten for skoleåret ser noget anderledes ud i forhold til rapporterne fra de foregående år. Skole- og Uddannelsesudvalget har besluttet at ændre opbygningen af rapporten for at styrke rapportens anvendelse som dialog- og evalueringsværktøj bl.a. som følge af folkeskolereformens fokus på ledelse. I år indeholder rapporten derfor temaer, hvor der kigges på tværs af resultater, pædagogiske processer og ressourcer. Temaerne struktureres i tre hovedafsnit, som er de overordnede mål fra Skole med vilje. I næste afsnit kan du finde årets temaer. Valget af temaer vil kunne variere fra år til år afhængigt af lokalt og nationalt fokus. Temaerne beskrives i denne rapport for skolen og i fællesrapporten for hele skolevæsenet. Udover temaerne vil der i hvert hovedafsnit være en opfølgning på de visionspuljeprojekter og fokusområder fra skolens dialogbaserede aftale for skoleåret , som har sit primære fokus i det overordnede mål. For nogle af skolerne er deres egne fokusområder sammenfaldende med de fælles temaer. I de tilfælde er opfølgningen samlet under det fælles tema. Ud over fakta vedr. resultaterne og ressourcer, der er beskrevet i hovedafsnittene, er der en række fakta, der også er relevante i forhold til et helhedsbillede af skolen, og som bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten definerer skal indgå i rapporten. Disse er samlet i et bilag. De indgår i Center for Skoler og Institutioners samlede vurdering af skolen, men beskrives ikke indgående i dette års rapport. Den overordnede ramme Skole med vilje Vi har i Ballerup en meget flot vision kaldet Skole med vilje. Visionen indeholder tre overordnede mål > Alle børn lærer optimalt i skolen > Alle skaber fællesskaber i skolen > Skolen mestrer fornyelse Ved at gøre de tre overordnede mål til rammen om kvalitetsrapporten har det været ønsket at kunne følge en fokuseret udvikling, som har rod i visionen. Vi skal kunne stille spørgsmålet Hvordan står det til i Ballerup Kommune med skolerne og med elevernes resultater? og kunne hente svar i denne kvalitetsrapport. Skole med vilje fokuserer på faglige resultater, trivsel og forandring. Det betyder, at vi kommer ind i flere af skolens kerneområder ved at anvende visionens overordnede mål som ramme for kvalitetsrapporten. Skolerapporter og den fælles rapport for hele Ballerup Kommunes skolevæsen har således en grundopdeling i de tre mål fra Skole med vilje. Ambitionen er, at vi med kvalitetsrapporten i hånden hvert år kan følge udviklingen af visionens realisering frem mod Valg af fokuspunkter i kvalitetsrapporten for skoleåret Skolen har mange fag og mange forskellige kerneopgaver. Ved at udvælge nogle få fokuspunkter i skoleåret har det været ønsket at kunne fordybe sig i nogle færre områder og dermed få nogle mere nuancerede resultater og svar. Nogle af fokusområderne henter deres opdrag i servicestrategien, mens andre henter deres opdrag i den nyeste forskningsbaserede viden. 3

4 Begrundelserne for valg af netop disse fokuspunkter findes under de enkelte afsnit ligesom de er uddybende forklaret i Fællesrapporten for Ballerup Kommunes skoler. I skoleåret er der følgende fælles fokusområder i kvalitetsrapporten: Alle børn lærer optimalt > Matematik > Dansk herunder læsning i fagene > Alsidige udtryksformer > Klar til uddannelse Alle skaber fællesskaber i skolen > Elevernes trivsel > Elevernes fremmøde > Bevægelse i BFO Skolen mestrer fornyelse > Organisering - på vej mod årgangsteam Mål og succeskriterier Fokuspunkter skal kunne følges og derfor måles. For hvert af fokuspunkterne er opstillet en række mål eller succeskriterier (det lykkedes når ). vi sat fokus på dansk og matematik. Her er målet, at gennemsnittet for alle elever er 7. Samtidig er der en national målsætning om, at antallet af elever, der får karakteren 02, 00 eller -3 skal mindskes. > Alsidige udtryksformer (musik, billedkunst og evt. engelsk) er lykkedes, når de pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så børnene har mulighed for at være aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser og evt. når det har været en mulighed at få engelsk i indskolingen. > Målet er, at 100 % af en 9. eller 10.klasse optages på en ungdomsuddannelse. Det nationale mål er at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse i Ballerup er målet at alle gennemfører en ungdomsuddannelse. Alle skaber fællesskaber i skolen > Trivselsmålinger skal vise gode resultater ingen børn skal mistrives i skolen. > Målet er, at det gennemsnitlige antal fraværsdage er under 12 dage (national målsætning i forbindelse med kampagnen godt du kom ) > Elever skal bevæge sig i det, der svarer til 1,5 time om ugen. Bevægelse i BFO skal give glæde og nye muligheder for alle børn - også de børn, der ikke er tilmeldt BFO. Det er lykkedes, når BFO har etableret et tilbud. Begrundelserne for de enkelte mål kan findes i Fællesrapport for Ballerup Kommunes skolevæsen her er de alene oplistet, således at man som læser kan se, hvilken vægtskål skolernes resultater er lagt på. Alle børn lærer optimalt > Målet er, at alle børn skal have karakteren 7 i gennemsnit eller derover i prøverne i 9. klasse. I år har Skolen mestrer fornyelse > Hvert enkelt visionsprojekt har egne succeskriterier, der skal være nået. > Den organisatoriske læring skal være indsamlet og formidlet i en videndelingsproces (Videndeling som læring) med Skole- og Uddannelsesudvalget og centerets ledelse.

5 PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET Lundebjergskolen er en mindre folkeskole fra klasse med to spor på årgangen med undtagelse af 7. og 9. årgang, hvor der kun er et spor. Skolens størrelse (ca. 440 elever) betyder både, at samtlige børn og voksne kender hinanden, og at der er et trygt miljø. Lundebjergskolen er en udviklingsorienteret skole, hvor der aktivt arbejdes på både at udvikle en stærk faglig og inkluderende profil, og hvor vi ønsker, at skolen skal være det naturlige valg for skoledistriktets børn og forældre. Lundebjergskolen er afdelingsopdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling. Og fra skoleåret er skolen organiseret som en årgangsteambaseret skole. Skolen er beliggende i Skovlunde og skoledistriktet består både af socialt etagebyggeri og af parcelhuskvarter. Ca. 35 % af eleverne er to-sprogede, og endvidere har skolen en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Lundebjergskolen har desuden en familieklasse, hvor forældre tilbydes at deltage i skolen sammen med deres børn. Til skolen er tilknyttet en BFO med to afdelinger: Lundebjerg og Sletten. Skolen har egen svømmehal og idrætshal. Vi har indledt arbejdet med at organisere skolen i årgangsteam, da vi er sikre på, at det er vejen frem i forhold til optimering af elevernes læring samt fortsat udvikling og håndtering af faglighed og inklusion. Endvidere ønsker vi at skabe en ny samarbejdskultur mellem skole og hjem og forældrene i mellem. 5

6 OPFØLGNING PÅ KVALITETS- RAPPORTEN FOR SIDSTE SKOLEÅR Opfølgning på kvalitetsrapporten for skoleåret er sket gennem kvalitetssamtaler med skoleledelse suppleret med den dialogbaserede aftale for skoleåret indgået mellem skoleleder og centerchef. I den aftale indgik følgende fokusområder: > Udvikling af teamsamarbejdet > Videreudvikling af et ligeværdigt skole-hjem-samarbejde > Fortsat fokus på personalets sygefravær > Udvikling af Lundebjergskolens specialklasserække > Udvikling af ledelsesteamsamarbejdet & opbygning af nyt sekretariat Ledelsen har vedvarende haft fokus på at kompetenceudvikle Lundebjergskolen med det overordnede formål at fremme elevernes læring og trivsel. Arbejdet med udvikling af skolens profil i skolebestyrelsesregi, har mere eller mindre ligget stille i det forgangne skoleår. Med det er nu besluttet i skolebestyrelsen, at der fortsat skal arbejdes intensiveret med at udvikle skolens profil. Unge-2-projektet overgik ledelsesmæssigt og organisatorisk i forbindelse med implementering af centraliseringen pr til Højagerskolen.

7 Hovedafsnit 1 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN MATEMATIK Visions mål Alle børn lærer optimalt giver anledning til øget fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Afgangsprøvekaraktererne i matematik har generelt gennem flere år ligget lavere end ønsket. Det er især i problemløsning, eleverne præsterer lavere end ønsket. Skoler hvor karaktergennemsnittet har været lavest har haft fokus på at øge elevernes udbytte bl.a. gennem kompetenceudvikling for lærerne. Ny forskning viser en tydelig sammenhæng mellem drenges matematikkarakterer og deres gennemførelse af (ungdoms)uddannelse. Dette forhold giver anledning til øget indsats på skolerne allerede tidligere i skoleforløbet. Ballerup Kommune ønsker at skabe en 0-punkts måling, som følges de næste år. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i matematik 1 Årgang Antal almen klasser på årgangen Andel af klasser undervist af lærer med linjefag i matematik * 2 2 1* 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% * To lærere i matematik 1 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i matematik i klasse Ledelsens kommentar til dækningsgraden Vi har 100 % linjefagsdækning indenfor matematik og dansk. Vi tilstræber endvidere, at det ikke kun er disse fag, men de fleste af skolens fag, der skal varetages af lærere med linjefagskompetencer. Ind i mellem kan det dog være nødvendigt pga. af kravet/intensionen om, at det er et lærerteam, som dækker fagene/timerne på årgangen. Således kan det forekomme, at det er en lærer med fx linjefagskompetence i kristendom indenfor det humanistiske fagområde, også underviser i faget historie. børn et konstruktivt samspil fremtidens skole lærere og pædagoger forældre og børn optimal læring 7

8 Kompetenceudvikling Matematikvejlederen har været på kursus(cfu), og fagteammøderne bruges bl.a. brugt til videndeling. Matematikvejleder har undervist klasser i åbne opgaver samt faglig læsning i matematik, så lærerne har fået fagligt input til deres undervisning. Herudover giver matematikvejlederen sparring til organisering, testresultater og materialevalg. Skolens udviklingsproces På skolen samarbejdes i årgangsteam/indskoling/mellemtrin/overbygning ved fagteammøder. Vi arbejder med elev til elev undervisning. Udvikling af sproglige kompetencer(faglig læsning). Samt med værkstedsundervisning og udeundervisning. Bogsystemet arbejder med kompetencer i forbindelse med forskellige læringsstile. Vi tester alle klasser fra 1.-8.kl i mat. en gang om året. Testene er fra psykologisk forlag. Test bruges til planlægning af næste skoleår samt vigtigt ved lærerskift. Matematikkarakterer afgangsprøven Ballerup 2013 Matematik Færdighedsregning 4,7 6,2 6,3 6,6 Problemløsning 4,9 5,5 5,2 5,6 Matematikkaraktererne -3, 00 og 02 fordelt på drenge og piger 2013 Matematik, problemløsning Matematik, færdighed 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger I alt til prøve Elever i alt To elever var ikke til prøve % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 19% 15% 8

9 Karakterfordeling i matematik i tidligere år For at have et sammenligningsgrundlag er karakterfordelingen fra prøverne i 2011 og 2012 medtaget. 2011, Lundebjergskolen: Fagdisciplin eller derunder Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 0% 14% 20% 24% 27% 12% 4% 33% 0% 14% 20% 24% 31% 12% 0% 33% 2012, Lundebjergskolen: Fagdisciplin eller derunder Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 0% 16% 16% 18% 21% 24% 5% 32% 0% 13% 13% 18% 21% 21% 13% 26% Nationale test Eleverne testes i 3. og 6. klasse via Nationale tests. Testen foregår ved computeren og undersøger elevernes evne til at løse opgaver inden for tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse. disse informationer anvendes til en samlet vurdering af elevens matematikkompetencer. Skolen har deltaget i de 10 obligatoriske nationale test med dansk på 2.-, 4.-, 6.- og 8. klassetrin, matematik på 3.- og 6. klassetrin, engelsk på 7. klassetrin, samt biologi, geografi og fysik/kemi på 8. klassetrin. Heri er der ikke obligatoriske test på 5. klassetrin, hvorfor dette ikke omtales. For både 3.- og 7. klassetrin har resultaterne været over landsgennemsnittet. Resultatet vurderes som tilfredsstillende. Det vurderes, at grundig instruks vedr. de nationale test og et kontinuerligt fokus på undervisningens kvalitet har slået igennem på dette års nationale test, som samlet på skolen aldrig har været højere. Lundebjergskolen placerer sig stort set gennemgående i landets bedste halvdel for alle årgange, der har deltaget i de nationale test. Skolens vurdering I forbindelse med skolereformen vil der blive sat fokus på talblindhed. I løbet af efteråret 2013, vil der blive udviklet nye test til ordblindhed samt redskaber til at hjælpe eleverne. Vi håber, at dette kan bidrage til at få endnu bedre testresultater. Samtidig vil yderligere brug af It-rygsæk afhjælpe gruppen af ordblinde, da de nationale test indeholder store mængder af ord. Skolens etablering af lektiecafé med ekstra opmærksomhed på udvalgte elever, kan muligvis yderligere optimere resultatet. 9

10 DANSK OG LÆSNING I FAGENE Visionens mål Alle børn lærer optimalt begrunder et øget fokus på læsning i alle fag. Et særligt fokus på læsning i klasse har givet bedre resultater her. Resultaterne ved afgangsprøverne i læsning har gennem årene generelt ligget under det ønskelige. Øget faglig læsekompetence er et af midlerne til at øge elevernes udbytte af fagene. Derfor er der fra skoleåret i budgettet afsat ekstra lønmidler svarende til en lektion på klassetrin. Der er udarbejdet et idékatalog til skolerne, som giver faglig inspiration til brugen af timeressourcen. Læsning er en måde at tilegne sig viden på i mange fag. Gennem teksterne lærer eleverne fagets sprog at kende, og de får erfaring med den måde, faget formidler viden på. Derfor skal de blive gode til faglig læsning. Skolen brug af den ekstra lektion til læsning i fagene Den ekstra lektion læses med en enkelt undtagelse i samtlige klasser/på årgange af mellemtrinets dansklærere. Der afholdes fagteammøder også i faget læsning i fagene, og der er udfærdiget årsplaner for faget. Endvidere har Lundebjergskolen fra skoleåret etableret dagligt 20 minutters læsebånd for samtlige elever/klasser/årgange/afdelinger. Det er læreren, der varetager undervisningen i faglig læsning, som ligeledes er koordinerende i forhold til planlægning læsebåndets årsplan. På denne måde sikrer vi en sammenhæng ikke kun mellem faglig læsning og danskfaget, men også mellem læsebåndet og den øvrige fagrække. Kompetenceudvikling Lundebjergskolen er i gang med at uddanne en ekstra læsevejleder, og endvidere har en lærer netop afsluttet biblioteksuddannelsen. Der er nedsat et udvalg, som fortsat arbejder på udvikling af læsebånd og faglig læsning og herunder at kompetenceudvikle skolens lærere vedr. læsning og læsning i fagene. Endelig har Lundebjergskolen opbygget et ressourcecenter bl.a. med et kompetent lærerteam der varetager den faglige ressourceundervisning, herunder sparring til lærerteam, testtagning og afholdelse af itrygsækkurser for kollegaerne m.m. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i dansk 2 Årgang Antal almen klasser på årgangen Andel af klasser undervist af lærer med linjefag i dansk % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 2 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i dansk i klasse 10

11 Læsetestresultater fra kommunale læsetest I Ballerup kommune er det politisk bestemt, at elevernes læsekompetencer testes kommunalt i 1. og i 2. klasse. 1. klasse maj måned % 2. klasse maj måned % Hurtige og sikre Langsomme men sikre Usikre Nationale test Eleverne testes nationalt i 2., 4., 6. og 8. klasse via Nationale tests. Testen foregår ved computer og undersøger elevernes evne til at håndtere skriftens lydprincip, deres sprogforståelse og deres tekstforståelse. Disse informationer anvendes til en samlet vurdering af elevens læsekompetencer. Skolen har deltaget i de 10 obligatoriske nationale test med dansk på 2.-, 4.-, 6.- og 8. klassetrin, matematik på 3.- og 6. klassetrin, engelsk på 7. klassetrin, samt biologi, geografi og fysik/kemi på 8. klassetrin. Heri er der ikke obligatoriske test på 5. klassetrin, hvorfor dette ikke omtales. For både 3.- og 7. klassetrin har resultaterne været over landsgennemsnittet. Resultatet vurderes som tilfredsstillende. 11

12 Karakterer i læsning ved afgangsprøven Lundebjergskolen Ballerup 2013 Dansk Læsning 4,8 5,7 4,8 4,8 Karakterfordeling Med kommuneaftalen for 2013 er regeringen og KL blevet enige om, at andelen af elever, der får 02 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve, skal være reduceret i 2015 og reduceres yderligere frem mod Derfor er karakterfordelingen i de pågældende fag med her. Tallene fra 2013 er endnu ikke offentliggjort, så nedenstående er fremkommet ved manuel tælling. Alene karaktererne -3, 00 og 02 er medtaget. Karakterfordeling for karakterer under 4 fordelt på drenge og piger ved prøven i 2013 Dansk, læsning Dansk, retskrivning Dansk, mundtlig 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger I alt til prøve Elever i alt I læsning og retskrivning var 1 elev ikke til prøve. I mundtlig var 2 elever ikke til prøve. % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 15% 22% 12% 12

13 Karakterfordeling ved afgangsprøverne i tidligere år: For at have en sammenligningsgrundlag er karakterfordelingen fra prøverne i 2011 og 2012 medtaget. 2011, Lundebjergskolen Fagdisciplin eller derunder Læsning 0% 6% 15% 45% 23% 11% 0% 21% Retskrivning 0% 4% 13% 34% 40% 9% 0% 17% Mundtlig 0% 2% 6% 27% 31% 16% 18% 8% 2012, Lundebjergskolen Fagdisciplin eller derunder Læsning 0% 8% 13% 37% 16% 16% 11% 21% Retskrivning 0% 0% 29% 26% 8% 18% 18% 29% Mundtlig 0% 6% 14% 14% 14% 19% 33% 19% 13

14 KLAR TIL UDDANNELSE Både nationalt og lokalt er der fokus på, at eleverne forlader folkeskolen klar til at gå videre i en ungdomsuddannelse. På det nationale niveau er der en målsætning om at 95% af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. I Ballerup Kommune har vi med 0-25 årsperspektivet fokus på, at de unge også skal klare sig godt gennem uddannelsesforløbet og kommer til at klare sig selv. Ballerup har med den helhedsorienterede ungestrategi besluttet, at alle unge i Ballerup skal have en uddannelse. Derfor dette tema som beskriver, hvor de unge går hen efter folkeskolen, og hvordan de har klaret sig ved afgangsprøverne. Overgangsfrekvens Overgangsfrekvensen fortæller, hvor stor en andel i % af eleverne fra 9. klasse, der i marts har tilmeldt sig en ungdomsuddannelse, de skal starte på efter sommerferien. Til ungdomsuddannelserne hører grundskolen (10.kl), erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse, individuel uddannelse og produktionsskole. Overgangsfrekvens 2011 (64 elever) Lundebjergskolen 2012 (48 elever) Ballerup Kommune 2013 (28 elever) 2013 Grundskole Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Individuel uddannelse Produktionsskole Andet 0 2 Arbejde 4 1 Ej udfyldt Total Overgangsfrekvens Skolens vurdering Vi kan konstatere at andelen af elever som efter 9. klasse fortsætter i i grundskolen med at tage 10. klasse er meget høj. Det gælder for hele 64% af eleverne og ligger således væsentlig højere end året før (2012) hvor det var 33% og ligeledes noget over det kommunale gennemsnit på 45%. Dette er vi meget opmærksomme på, og vi ønsker bl.a. at intensivere samarbejdet mellem elever, forældre, lærerteam og uddannelsesvejleder for således at nedbringe denne andel af elever som har behov for et ekstra skoleår i grundskolen væsentligt. Endvidere har vi fokus på at arbejdet med at gøre eleverne uddannelsesparate skal starte allerede i indskolingen. 14

15 Karaktergennemsnit 9. kl. Lundebjergskolen Ballerup Kommune Bundne prøvefag Dansk Læsning 4,8 5,7 4,8 6,2 Retskrivning 5,3 6,2 5,3 5,6 Skriftlig 6,2 5,6 4,9 5,7 Mundtlig 7,1 7,8 6,6 8,1 Engelsk Mundtlig 7,0 6,1 6,8 7,4 Matematik Færdighedsregning 4,7 6,2 6,3 6,6 Problemløsning 4,9 5,5 5,2 5,6 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,9 7,4 5,3 6,3 Prøvefag til udtræk Engelsk Skriftlig - 8,0 6,7 Tysk tilbudsfag Skriftlig - 6,2 Mundtlig 5,1-5,8 Fransk tilbudsfag Skriftlig - - 5,5 Kristendomskundskab Mundtlig - - 7,7 Historie Mundtlig - 4,4 6,1 6,9 Samfundsfag Mundtlig 6,2-7,2 Geografi Skriftlig 7,1 7,4 7,3 Biologi Skriftlig 6,6 3,6 5,7 6,1 Vurderinger og evalueringer Obligatorisk projektopgave 7,5 7,2 7,3 15

16 Socioøkonomisk reference Undervisningsministeriet udarbejder en socioøkonomiske reference, der beregnes ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold. Ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Ministeriets sidste opgørelse er fra Derfor er alene gennemsnittet fra årene 2008/ /2011 medtaget her. Ministeriet forventer at udgive tal for de sidste to skoleår i november De vil blive behandlet i næste års kvalitetsrapport. Lundebjergskolen Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag, ekskl. dansk orden. Socioøkonomisk reference: Et modelberegnet tal der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). 5,9 6,0-0,1 Skolens vurdering Skolen er optaget af, hvordan vi kan gøre flere elever parate til at tage en ungdomsuddannelse umiddelbart efter, de har afsluttet 9. klasse. Som det ser ud i dag, fortsætter omkring 50% af eleverne i 10. klasse. Et procenttal skolen ønsker nedbragt, da elevernes resultater ved afgangsprøven vidner om, at en stor andel af eleverne har tilstrækkelige faglige færdigheder og kompetencer til at fortsætte direkte videre på en ungdomsuddannelse. For at sikre, at flere elever fortsætter på en ungdomsuddannelse efter 9. Klasse, påtænker skolen, i samarbejde med vores uddannelsesvejleder, at etablere et samarbejde med de omkringliggende ungdomsuddannelser. Samarbejdet har til sigte at give eleverne et mere indgående billede af, hvad de forskellige ungdomsuddannelser kan tilbyde, så eleverne har bedre forudsætninger for at vælge, hvad de skal fortsætte med efter afsluttet 9. klasse. 16

17 ALSIDIGE UDTRYKSFORMER Visionen mål Alle børn lærer optimalt understøttes bl.a. af kendetegnene: > Kreativitet er en måde at tænke på og er en dimension i alle fag og i tværfaglige læringsforløb > De pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så børnene er aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser For at understøtte dette er det med Et løft til folkeskolen politisk besluttet at børnene i indskolingen skal have mulighed for at udvikle alsidige udtryksformer ved at timetallet med to lektioner i fagene musik og/eller billedkunst øges. Det er også en mulighed at give en times engelsk i 1. klasse. Skolens brug af de ekstra 2 lektioner Klassetrin Billedkunst Musik Engelsk 1. klasse x 2. klasse x 3. klasse Kombination af musik, krea & bevægelse I skoleåret har hele indskolingen (med undtagelse af 3a) besluttet at have fælles fokus på engelsk, men dog men forskelligt indhold på de forskellige årgange. Der er udfærdiget årsplaner for undervisningen som er engelsk i kreativ form, dvs. at der bl.a. indgår drama, leg, sang og bevægelse i engelskundervisningen. Der arbejdes med faget. I den anden 3. klasse arbejdes der dels med skoleskak og dels med sang og musik. Det er to lærere som deler timerne, og da den ene af lærerne er meget optaget af skak. Deltager bl.a. i internationale konkurrencer og har udgivet flere skakbøger kunne vi ikke nære os for at lade eleverne få glæde af denne særlige viden. Nedenfor er sakset de to læreres korte beskrivelser af undervisningens indhold samt deres begrundelser for at anvende ressourcen til undervisning i engelsk i kreativ form. Jeg har valgt engelsk til det kreative fag, da børnene på 2. årgang har en stor og naturlig interesse for engelsk, og de kan slet ikke vente med at komme i gang med faget. Jeg synes, at vi skal udnytte deres iver og store interesse for faget, så derfor er det oplagt at starte i anden klasse. Det er ydermere en fordel, at vi dette år ikke har et mål og delmål for faget, så vi kan gøre det på en meget mere kreativ måde. Vi skal synge, spille, lege og lave drama. Der vil dog også være boglig læring for at arbejde med sproget og få udvidet ordforrådet. I 1. klasserne konverteres kreatimerne til engelsk - vi fokuserer på sprogindlæring på den sjove måde med film, spil, leg, musik og lidt ordlæring. Det bliver meget 17

18 med at bruge sig selv og bruge hænderne. Jeg vil trække på billedkunsttimerne, sådan at der laves en kombi - så der laves forskellige billedkunstlige ting, hvor vi så fx kan sætte forskellige ord på. Klasserne arbejder med forskellige emner i løbet af vores dansk-årsplan, vi skal bl.a. lave et Otto Frello-kunstprojekt - i dette projekt, vil kreatimerne så konverteres til også at blive brugt til det mere billedkunstlige. I 3.b bruges timerne til samarbejde mellem engelsk og billedkunst. Der tages udgangspunkt i elevernes oplevelser og dagligdag - sådan at det der læres vil være brugbart i fht hverdagssprog. Der vil selvfølgelig også laves læring gennem film, lege, spil, bevægelse og musik. Vi vil desuden lave forskellige billedkunst småprojekter, hvor der vil være ord, som kan sættes på, skrives historier til. Der vil også være brug af de to fag på tværs og i samarbejde med hinanden. Timerne i kreativt fag anvendes i 3.a dels på skoleskak og dels på sang og musik, hvilket bakkes op af skolens ledelse. Målet for skakundervisningen er at alle elever lærer spillet, og er i stand til at løse enkle skakopgaver. Koncentration og taktisk tænkning er et af målene for eleverne, det er en kendt sag at skak styrker elevernes evne til at handle konstruktivt og se muligheder frem for begrænsninger. Timerne startes og afsluttes med sang og musik. Anvendelsen af ressourcen næste skoleår Klassetrin Billedkunst Musik Engelsk 1. klasse 1. årgang 2. klasse 2. årgang 3. klasse 3b 3a. Krea- Skak, sang og musik 3b

19 Hovedafsnit 2 ALLE SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN ELEVERNES TRIVSEL Eleverne har som følge af Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Skolen skal foretage en undersøgelse af undervisningsmiljøet mindst hvert tredje år. Indsatser forårsaget af den seneste måling Lundebjergskolen har beklageligvis i skoleåret ikke foretaget denne måling. Trivselsmålingen vil blive iværksat i sidste halvdel af skoleåret , forventeligt i februar/marts måned. Dette vil ske med involvering af elever og kontaktlærere for store og lille elevråd. ELEVERNES FREMMØDE Når Ballerup Kommune skal sikre, at alle børn lærer optimalt og at alle skaber fællesskaber i skolen, er det naturligvis en forudsætning at børnene rent faktisk er til stede i skolen. Som det nedenfor bliver beskrevet kan et højt fravær blandt eleverne have mange årsager, men en af forudsætningerne for at komme er, at der skal være noget at komme efter at man lærer noget og deltager i fællesskaber. Kommunerne er med bekendtgørelse om fokus på fravær i den kommunale kvalitetsrapport om folkeskolen (846 af 30/06/2010) pålagt at sætte ekstra fokus på elevernes fravær i kvalitetsrapporterne fra 2011/2012 og 2012/2013. Elevernes fremmøde har desuden igennem flere år været et fokus i Kommunalbestyrelsens servicestrategi. I folkeskolen ved vi, at fravær kan skyldes en eller flere af nedenstående faktorer: > Et socialt miljø i klassen præget af manglende anerkendelse og konflikter mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og lærere kan have stor indflydelse på elevens lyst til at tage af sted om morgenen. Et stort fravær kan være et symptom på manglende nærvær i og omkring fællesskabet. > For stort pres, fagligt eller i forhold til elevens modenhed kan også ødelægge motivationen og lysten til at komme i skole. > Undervisning, der opleves som kedelig, og for få faglige udfordringer kan betyde, at elever vælger timer, fag eller skoledage fra til fordel for noget andet. Aflyste timer eller vikartimer kan have den samme effekt. > Sociale problemer i hjemmet. Psykisk syge forældre, vold og misbrug i hjemmet eller ressourcesvage forældre, der har svært ved at støtte op om et barns skolegang, er for nogle elever årsagerne til højt fravær. > Personlige problemer hos eleven med at prioritere eller forvalte sin tid eller mere alvorlige problemer såsom lavt selvværd, angst, depression, skolefobi mv. kan gøre det svært for eleven at passe sin skole. > Ligegyldighed eller manglende opbakning fra forældrene grundet manglende blik eller omtanke for, at barnets fravær påvirker klassen, eller en holdning til, at skolen må tilpasse sig forældrenes behov, kan betyde, at det bliver acceptabelt at udeblive fra undervisningen. (kilde: Børn og Undervisningsministeriets kampagne Godt du kom ). 19

20 Lundebjergskolen Sygdom i % Ekstraordinær frihed i % Ulovligt fravær i % Alle fraværstyper I dage svarer det til 2010/2011 4,4 1,3 0,6 6,2 12,3 2011/2012 4,2 1,8 1,2 7,2 14,4 2012/2013 3,9 1,5 1,6 7,0 14,2 Kommunen 2012/2013 3,2 1,7 1,0 5,9 11,6 Skolens udviklingsproces Lundebjergskolens personale følger tæt elevernes fremmøde og ved bekymring herom, kontaktes ledelsen/forældrene. Endvidere bliver en elevs evt. bekymrende fravær drøftet med eleven og/forældrene samt lærerne i mellem eksempelvis til skole-hjem-samtaler, på netværksmøder, til elevsamtaledage, på teammøder og ikke mindst kontinuerligt med forsøg på at afdække årsager og iværksætte en positiv ændring. I skolens ressourcecenter bliver elever, hvis fremmøde vækker bekymring, endvidere drøftet og mulige handleinitiativer iværksat. Nøgletal I dette års rapport er fraværet opgjort i %. Dette er en ændring i forhold til tidligere år, hvor fraværet blev opgjort i antal fraværsdage pr. elev. Det er nødvendigt for at kunne sammenligne over årene, da skoleåret 2012/2013 var præget af lockouten. De 19 lockoutdage er trukket ud af optællingen. Vurdering I forvejen arbejder vi meget intensivt med inklusion og med medinddragelse af forældregruppen. Endvidere iværksætter vi løbende socialpædagogiske undervisningstilbud til de elever som måtte have behov herfor. Et af målene ved en sådan indsats er at få eleven tilbage i et normalt undervisningstilbud eller indtil andet tilbud kan iværksættes. Yderligere overvejes det om skolen kan iværksætte, at personalet kunne hente/ ringe til elever, som har vanskeligt ved at komme i skole til tiden. En anden overvejelse er, at tilrettelægge undervisningen på en sådan måde, at eleverne i højere grad medinddrages og dermed gerne skulle motiveres til øget fremmøde. Vi er som ledelse opmærksomme på at denne intensiverede indsats endnu ikke fremgår af fremmødestatistikken, hvor Lundebjergskolen ligger en del over det kommunale niveau. Dette skyldes formodentlig, at vi i disse år oplever en mærkbar forøgelse af børn og unge som eks. er angste eller som isolerer sig, som bliver henvist til børnepsykiatrisk udredning, som udvikler en psykisk sygdom. Herudover har vi en del børn som lever i familier, hvor den ene eller begge forældre er psykisk syge, misbrugere eller som på anden vis ikke magter forældrerollen. I forhold til disse familier har vi et tæt samarbejde med sagsbehandlere, familiernes kontaktpersoner, Familiehuset o.lign. samt ikke mindst Lundebjergskolens eget tilbud, Familieklassen. 20

21 BEVÆGELSE I BFO EN Visionens mål Alle børn lærer optimalt understøttes bl.a. af kendetegnene: > De pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så børnene er aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser > Skoledagen bidrager til, at børnene får en positiv kropsbevidsthed og sunde handlemønstre aktivt & positivt fremtidens skole voksne og børn deltager i fællesskaber For at skabe øget mulighed for virkeliggørelse af kendetegnene har Kommunalbestyrelsen med Et løft til folkeskolen besluttet at 2-3 timers bevægelse og idræt om ugen skal foregå i BFO, så vidt muligt planlagt, så børnene samlet set får bevæget sig hver dag. Opgaven er grebet an på forskellig måde i de enkelte BFO er. Det første år har vi valgt at bruge som et prøveår. Der har været planlagt en masse aktiviteter med vidt spænd. Eksempler på dette er; twist et tal, boldspil i forskellige afskygninger, afspænding og dans. Skolens udviklingsproces Det har i første omgang været en større logistisk opgave at få det hele til at gå op i en større enhed. Der har været mange overvejelser såsom hvem af det pædagogiske personale, der var på arbejde og hvornår, hvor mange var tilbage til resten af børnene. Samt i forhold til brug af fysiske faciliteter/ om de var ledige, og afstemning i forhold til BFO ens årsplanlægning/ årshjul m.m. Projektet blev skudt i gang efter sommerferien, med planlægning i grupper på tværs af de to afdelinger, for en afklaring og brainstorming i forhold til hvad det skulle/kunne indeholde af bevægelse / idræt samt det pædagogiske indhold. Børnene har været fordelt efter klassetrin og specialklassen har været tilknyttet en fast klasse. Forløbene har været afdelingsopdelt eller på tværs. Børnene har været med i beslutningen i et vist omfang i forhold til de aktiviteter der skulle foregå. Generelt har børnene været glade for at deltage, og forældrene har været positive. Indsatsen har haft den store sidegevinst, at børnene har givet udtryk for, at det har været godt at være sammen med nogle andre end dem, de altid legede med. Pædagogerne har oplevet, at det også har haft en inkluderende effekt på de børn, der befandt sig i yderperiferien af klassernes sociale relationer. Evalueringen af prøveperioden startede i maj 2013 for at kunne justere og tilpasse til næste skoleår. Til det kommende år har kravet været at projekterne skal beskrives via projektbeskrivelser, med meget konkrete mål metoder aktiviteter og hvorledes det skal evalueres.

22 Hovedafsnit 3 SKOLEN MESTRER FORNYELSE ORGANISERING PÅ VEJ MOD ÅRGANGSTEAM I visionens mål Skolen mestrer fornyelse er to væsentlige kendetegn: > Skolen skaber rammerne for faglige og tværfaglige fællesskaber blandt det pædagogiske personale > Skolen arbejder strategisk og visionært med kompetenceudvikling for det pædagogiske personale I skoleåret er der et særligt fokus på udvikling af det professionelle teamsamarbejde på årgangen. Dette understøttes af midler fra visionspuljen til kompetenceudvikling på alle skolerne. I skoleåret har flere skoler arbejdet med udvikling af teamsamarbejdet og en mere fleksibel organisering af undervisningen. Et årgangsteam består af 5-7 lærere/pædagoger, der arbejder sammen om en årgang Status I den dialogbaserede aftale for havde skolen fokus på udvikling af teamsamarbejdet. Målet var at skabe fælles forståelse for og accept af vedtagne rammer, forventninger og indhold for årgangsteamsamarbejdet Skolens vurdering af resultatet På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 10. Skoleåret blev brugt til at skabe forståelse for årgangsteam - og til at kompetenceudvikle skolens pædagogiske personale i forhold til at Lundebjergskolen fra skoleåret var organiseret som en årgangsteambaseret organisation. Endvidere kom de organisatoriske rammer på plads i forhold hertil. I udviklingsgruppen, på visionsaftener, pædagogiske rådsmøder og i diverse samarbejdsfora er der blevet arbejdet både mht. indhold og struktur med implementering af årgangsteam. Lærere/ pædagoger er således ikke længere kun tilknyttet en klasse, hvor der samarbejdes i kerneteam, men er tilknyttet begge klasser på årgangen. Dvs. at en større gruppe af lærere og pædagoger samarbejder om årgangens børn. Der er udarbejdet et dokument vedr. principper, mål og rammesætning for årgangsteamsamarbejdet. Refleksion og næste skridt I skoleåret hvor både medarbejdernes forståelse og de organisatoriske rammer/principper er endeligt på plads, vil fokus primært være årgangsteamets arbejde med indhold, læring (børnenes og teamets), forventninger til hinanden, kollegasparring m.m. Rammen herfor bliver bl.a. det kommunale teamudviklingsforløb med ekstern og interne konsulenter. Etablering af aktionslæringsforløb hvor årgangsteamet observerer hinandens undervisning med efterfølgende sparring. Fortsat fokus og opfølgning fra udviklingsgruppe og ledelse. Og endelig vil ledelsen deltage i årgangsteamsamtaler og kontinuerligt være til stede i undervisningsmiljøet. 22

23 UDVIKLING AF SAMARBEJDSKULTUREN MELLEM SKOLE OG HJEM Lundebjergskolen fik i skoleåret midler fra visionspuljen til projektet Udvikling af samarbejdskulturen mellem skole og hjem. I den dialogbaserede aftale var dette endvidere et fokuspunkt for skole. Baggrunden var, at vi generelt oplevede en mindre forældreinvolvering, end vi kunne ønske, især blandt de tosprogede forældre. At forældre og skole havde divergerende forventninger til samarbejdet. Og ikke mindst at vi oplevede at forældremøderne som oftest udelukkende var informationsmøder, frem for samarbejdsorienterede og dialogbaserede møder. Mål med projektet: > at skabe et godt grundlag for et ligeværdigt samarbejde og en åben dialog, der bygger på tolerance, tillid og respekt med elevernes læring og generelle udvikling fagligt såvel som socialt som omdrejningspunkt > at styrke samarbejde mellem lærere, forældre og elever > at skabe et fundament for et positivt og engageret forældrefællesskab > at medvirke til netværksdannelse blandt forældre > større involvering af de tosprogede familier og deres ressourcer > at forventninger mellem skole og hjem bliver afstemt, så alle har noget at navigere ud fra og forpligte sig på. Skolens vurdering af resultatet På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 8. Væsentligt for denne opnåede målsætning er at projektet løbende er blevet evalueret og efterfølgende justeret. Vi har eksempelvis haft stor fokus på at finde balancen mellem den pædagogiske personalegruppes frisættelse i det samarbejdsmøderne blev/bliver afholdt af interne instruktører, således at lærere/ pædagoger har mulighed for at deltage på lige fod med forældregruppen. Endvidere har vi fra skoleåret ændret rammen fra at være 2 traditionelle forældremøder og to samarbejdsmøder, til at være tre forældre- & samarbejdsmøder. Og desuden foregår samarbejdsmøderne ikke længere på 1., 4., og 7. årgang men på 0. og 1. årgang. Med disse ændringer kan vi allerede nu - her efter dette skoleårs to første afholdte forældre-/samarbejdsmøder, se at forældredeltagelsen er meget tæt på de 100%. Ledelsens læring Ledelsens læring i forhold til dette visionsprojekt er mangesidet, dog skal fremhæves: > at det er opkvalificerende samt meget energigivende for både ledelse og organisation, at eksterne konsulenter dels er deltagende i projektet og dels giver sparring til lærere og ledelse > at det har meget (fri)givende for alle parter, at to af skolens lærere fra start har haft en konsulent/instruktørrolle i forhold til projekts afholdelse, opfølgning og evaluering. > at det bevidste fokus på ejerskab og evaluering har været medvirkende til at visionsprojektet har ændret status fra at være et udviklingsprojekt til at blive en vedvarende skolekulturændring Elevernes læring Elevernes læring er indirekte, da det i første omgang er forældre og de professionelle, som er sammen om at udvikle en ny samarbejdskultur. Og hvor det endvidere er målet af forældrene skal udvikle fællesskaber og netværk begge dele med det formål at øge børnenes læring og trivsel. fremtidens skole udvikling pædagogisk praksis skolen udgør en frugtbar ramme fornyelse 23

24 FORTSAT FOKUS PÅ PERSONALETS SYGEFRAVÆR I den dialogbaserede aftale for skoleåret havde skolen fokus på personalets sygefravær. Målet er fortsat at mindske Lundebjergskolens sygefravær, både det kortvarige/hyppige og det ofte stressrelaterede længerevarende sygefravær. Skolens vurdering af resultatet På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 6. Ledelsen har lavet en klar arbejdsfordeling som skaber fokus på behandling af sygefravær. Nye procedurer/retningslinjer vedr. sygefravær er implementeret, hvilket er medvirkende til at skabe fokus på den enkeltes medarbejders evt. sygefravær. Skolen er stadig udfordret af et for højt længerevarende sygefravær, hvilket har medført et intensiveret fokus på nedbringelse af dette. Samt på hurtigere end tidligere, at iværksætte holdbare - midlertidige som vedvarende alternativer til varetagelse af den fraværendes undervisning og øvrige funktioner. Dette for at sikre at tilbageværende lærerteam/ kollegaer og elever belastes mindst muligt. Skolebestyrelsen bliver løbende orienteret om indsatsen. UDVIKLING AF LUNDEBJERGSKOLENS SPECIALKLASSERÆKKE I den dialogbaserede aftale for skoleåret havde skolen fokus på udvikling af skolens specialklasserække. Målet var at øge kvaliteten af undervisningen i specialklasserne Skolens vurdering af resultatet På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 7. Lundebjergskolens specialklasserække er blevet omorganiseret således at specialklasserne er knyttet tættere til de tre afdelinger, at flere specialklasser er blevet sammenlagt, med det formål at få flere undervisningstimer, hvor der er to eller flere lærere/pædagoger til at varetage undervisningen samtidigt, med mulighed for undervisningsdifferentiering og holddeling efter eks. elevernes niveau, interesser og køn. Specialteamet Center for Børne- og Ungerådgivning er blevet tilknyttet Lundebjergskolens specialklasserække, hvilket har medvirket til en mærkbar kvalitetsforøgelse af arbejdet i specialklasserne. Desuden arbejdes der på specialklassekonferencerne med udvikling af fælles værdier og pædagogisk retning. Og endelig indgår specialklasserne også i arbejdet med opkvalificering af teamsamarbejdet. UDVIKLING AF LEDELSESTEAM- SAMARBEJDET OG OPBYGNING AF NYT SEKRETARIAT I den dialogbaserede aftale for skoleåret havde skolen fokus på ledelse. Målene var: > At ledelsesteamet afklarer og formidler et fælles ledelsesværdigrundlag, således at teamet fremstår som en samlet og tydelig ledelse både internt og eksternt > At Lundebjergskolens sekretariat på ny bliver velfungerende Skolens vurdering af resultatet På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 5. Ledelsen oplever klart at både udvikling af ledelsesteamsamarbejdet samt opbyggelse af et på ny velfungerende sekretariatet er noget, som kræver stor opmærksomhed, og som ikke mindst tager tid. Og da dette skal ske i en i forvejen travl hverdag med mange nye administrative systemer og uden en fælles administrativ historik, så er det til tider selvfølgelig en udfordring. Vi forsøger at plotte tid ind i kalenderne til opbyggelse af administrationen og udvikling af ledelsesteamet. Vi ser endvidere meget frem til som ledelsesteam at være på uddannelse sammen, samtidig med at det selvfølgelig også gør hverdagen på skolen ekstra komprimeret. 24

25 ANBEFALINGER OG AFSÆT Anbefalinger til skolen Skolens samlede resultater er drøftet på et møde mellem centerchefen og skolens ledelsesteam. Mødets formål var at belyse skolens styrkesider, identificere skolens lidt svagere områder for til sidst at give skolen en række anerkendelser og en række anbefalinger. Anbefalingerne løftes med i det videre arbejde, og anbefalingerne bliver til det kommende års mål for skolen. På den måde sikres det, at skolens ledelse har en pejling på både retning og opgaveløsning i en kontekst, der er forventningsafstemt med center for skoler og institutioner. Der følges op på anbefalingerne i de kommende års kvalitetsrapporter. Lundebjergskolen har fået anerkendelse for: > Flot arbejde med at skabe retning for skolen årgangsteam og afdelingsopdeling. Anerkendelse af, at der er skabt bred opbakning til retningen > Flotte matematikresultater > 100% linjefagsdækning > Lundebjergskolen er godt på vej med at skabe en ny samarbejdskultur mellem skole og hjem og forældrene imellem. Skolen har fået følgende anbefalinger: > Alle børn skal blive så dygtige som muligt derfor skal være fokus på de faglige resultater, og andelen af elever, der får karakteren 02 eller derunder skal blive mindre > At have en skærpet opmærksomhed på læseresultaterne > Fokus på uddannelsesparathed, så eleverne er klar til en ungdomsuddannelse efter 10 års skolegang i 9.klasse > Fokus på elevernes fremmøde og dermed nedbringe fraværet

26 BILAG Elev og klassetal Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient , , , , , , , , , , , , , , , , , Ialt , , ,7 Spe ,7 Elever i visiterede tilbud I tabellen fremgår hvor mange af de 6-16 årige, der bor i skoledistriktet, der er visiteret til et specialpædagogisk skoletilbud. Antal børn i visiterede tilbud Andel af alle 6-16 årige Antal børn i visiterede tilbud Andel af alle 6-16 årige Antal børn i visiterede tilbud Andel af alle 6-16 årige Lundebjergskolen 34 5,0% 31 4,5% 21 3,1% Total 422 6,3% 404 6,0% 355 5,3% LUNDEBJERGSKOLEN BILAG 2013

27 Skoler Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog og gennemsnitlige udgifter til undervisning i dansk som andetsprog. Lundebjergskolen blev i alt tildelt 38 timer om ugen i skoleåret 2012/2013 til undervisning i dansk som andetsprog. Lundebjergskolen 121 elever 130 elever 137 elever 26,94% 33,24% 35% Andelen af elever i BFO i forhold til antallet af elever på klassetrinnene 2010/ / /2013 Andel i BFO Andel i BFO Antal børn i BFO Antal elever 0.-3.kl. Andel i BFO Lundebjergskolen 96% 97% % Ballerup Kommune 98% 99% % Gennemsnitlige udgifter pr. elev Lundebjergskolen Ballerup Kommune Tallene er omregnet til 2012 pris- og lønniveau. Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling 2010/ / /2013 Lundebjergskolen 2,5 2,0 3,1 Ballerup Kommune 3,3 3,6 5,6 Ændringen i antallet af elever pr. PC kan forklares ved, at skolerne er blevet bedt om at rydde op i deres udstyr og kassere og afmelde det, som ikke er brugbart længere. Samtidig gjorde fornyelse af SKI-aftalen i efteråret 2012, det svært at bestille nyt udstyr. IT og digitalisering er i fokus og der arbejdes ud fra IT-strategien. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Det er lokalt i Ballerup Kommune aftalt, at undervisningsandelen er 40,6% på alle skoler. LUNDEBJERGSKOLEN BILAG 2013