Shared decision making: fælles beslutning i fysioterapipraksis om Hvornår nok er nok - en workshop

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Shared decision making: fælles beslutning i fysioterapipraksis om Hvornår nok er nok - en workshop"

Transkript

1 Shared decision making: fælles beslutning i fysioterapipraksis om Hvornår nok er nok - en workshop Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen

2 EBP At det vi tilbyder vore patienter er evidensbaseret er vi alle enige om!

3 EBP, dvs... De professionelles kompetencer Evidensen Omgivelser Borgerens værdier og præferencer

4 ... men vi er udfordret på EBP! Hvordan kommer vi fra de videnskabelige resultater til en konkret praksis? Vi har originale studier, vi har systematiske reviews, vi har kliniske retningslinjer, vi har...! Men det er ligesom det ikke er nok!

5

6 Glasziou & Haynes 2005

7 Forskning og Praksis Forskning Praksis

8 Forskning Forskerne: 1. Originale studier 2. Systematiske oversigtsartikler 3. Deltagelse i Clinical Guidelines

9 Forskning og Praksis Forskning Praksis

10 Praksis Praktikerne: 1. Kende til videnskabelige metoder 2. Pege på relevante forskningsemner 3. Deltagelse i Clinical Guidelines

11 Forskning og Praksis Forskning Praksis

12 Forskning og Praksis Forskning Praksis

13 Forskning og Praksis Mødet Forskning Praksis

14 Mødet Mødet koblingen mellem Ø patientens værdier, præferencer og forudsætninger og Ø den professionelles viden, færdigheder, kommunikationsevner og empati

15 Vi bør fokusere mere på... De professionelles kompetencer Evidensen Omgivelser Borgerens værdier og præferencer

16 Vi bør fokusere mere på... Det kaldes også SHARED DECISION MAKING De professionelles kompetencer eller Evidensen Fælles beslutningstagning Omgivelser Borgerens værdier og præferencer

17 Exempel Hvad er vigtigst at måle ved kliniske undersøgelser af personer med reumatoid artritis (RA)? 1. Smerte 2. Funktion

18 Exempel I 2002 blev personer med RA inviteret med i OMERACT. De svarede: TRÆTHED

19 Exempel Desværre viste et studie fra 2016 at I 2002 blev personer med RA inviteret med i OMERACT. De svarede: TRÆTHED som effektmål ikke bliver anvendt mere i 2015 end i 2005 (Kilic 2016) TRÆTHED

20 Modificeret af Victor Montori (Mayo Clinic, USA) fra Charles 1997 Involvering af patienten Tilgange Paternalistisk (formynderisk) Den professionelle som den perfekte agent Fælles beslutningsproces Informeret beslutningsproces Retning og mængde af information om mulige valg Professionel borger Professionel borger Prof Borger Prof Borger Retningen af information vedr. værdier og præferencer Professionel borger Professionel borger Prof Borger Prof Borger Overvejelser Professionel Professionel Prof & Borger Borger Beslutningstager Professionel Professionel Prof & Borger Borger Stemmer med EBP principper? Nej Ja Ja Ja

21 Salzburg Statement I December 2010, deltog 58 personer fra 18 forskellige lande i et verdensdækkende seminar i Salzburg for at diskutere den rolle patienten kunne og skulle spille i relation til helbredsrelaterede beslutninger. Underskriverne blev enige om en erklæring som opfordrer patienter og professionelle til at arbejde sammen om helbred og sundhed.

22 Salzburg Statement (I) Vi opfordrer professionelle til at: ü Anerkende deres etiske forpligtigelse til at dele vigtige beslutninger med patienterne ü Stimulere til en to-vejs flow af informationer og opmuntre patienter til at stille spørgsmål, forklare deres situation og udtrykke deres personlige præferencer. ü Tilvejebringe nøjagtig viden omkring valgmuligheder og usikkerhederne, fordelene og bivirkningerne ved behandling i overensstemmelse med den bedste måde at formidle risici. ü Skræddersy information til individuelle patienters behov og tillade dem tilstrækkelig tid til at overveje deres muligheder. ü Anerkende at de fleste beslutninger ikke behøver at blive taget med det samme og tilbyde patienten og dennes pårørende støtte og hjælp til at nå en beslutning.

23 Salzburg Statement (II) Vi opfordrer professionelle, forskere, redaktører, journalister og andre til at: ü Sikre at den information de viderebringer er klar, evidens-baseret og opdateret og at der er redegjort for eventuelle interessekonflikter. Vi opfordrer patienter til at: ü Gøre rede for deres bekymringer, spørgsmål og det som er vigtigt for dem. ü Anerkende at de har ret til at være ligeværdige partnere i behandlingen af dem ü Opsøge og anvende sundhedsinformation af høj kvalitet Vi opfordrer beslutningstagere til at: ü Vedtage politiker som opmuntrer til shared decision making, inklusiv dets redskaber som stimuli til forbedring af praksis. ü Forberede lovgivning om informeret samtykke som understøtter udviklingen af færdigheder og redskaber relevant for shared decision making.

24 EVIDENSEN Shared decision-making er effektiv: ü Patienterne opnår en større viden og dermed forståelse for deres situation ü Patienterne får en mere korrekt forståelse for de forskellige risici ü Større tryghed i beslutningsprocessen ü Højere grad af deltagelse ü Færre vælger højrisikofyldte indsatser som fx kirurgi ü Bedre adfærd (adfærd der mindsker risiko) ü Bedre udnyttelse af de offentlige ydelser Stacey 2014, Murray 2005, O Connor 2009, Picker Institute Europe 2010

25 Borgerens værdier og præferencer Værdier og Præferencer er overordnede begreber som dækker over borgerens perspektiver, overbevisning, forventninger og mål. Eller: værdier og præferencer dækker over den proces som en borger bruger når fordele og ulemper, omkostninger, begrænsninger og besværligheder vejes mod hinanden inden en beslutning træffes. Ved at anvende begge begreber dækkes alle aspekter bedst muligt.

26 Equipoise Fælles beslutningstagning er afgørende i situationer hvor vi IKKE kender det RIGTIGE svar. Det vil sige: der er flere tilsyneladende ligeværdige - muligheder at vælge imellem. En af de muligheder der er at vælge er også at gøre INGENTING eller blot bevare status quo.

27 Fælles beslutningstagning indeholder følgende elementer 1. Definer og forklar borgerens problem 2. Præsenter alle valgmuligheder 3. Diskuter fordele, ulemper og omkostninger ved alle valg 4. Afklar og beskriv borgerens værdier og præferencer 5. Diskuter borgerens ressourcer og tiltro til egne evner 6. Præsenter evidensen, dvs. hvad vi ved, og formuler anbefalinger 7. Tjek og tydeliggør borgerens forståelse 8. Foretag eller eksplicit udskyd en beslutning 9. Arranger en senere opfølgning

28 2 slags ekspertise Den professionelles ekspertise Identificere behovet (stille diagnosen) Forstå årsagssammenhæng bagved Kender prognosen Kender de forskellige rehabiliteringstilbud Kender den sandsynlige effekt Borgerens ekspertise Erfaringer med funktionsevnetab Kender de sociale vilkår Holdning til risici Værdier Præferencer

29 2 slags ekspertise Den professionelles ekspertise Identificere behovet (stille diagnosen) Forstå årsagssammenhæng bagved Kender prognosen Kender de forskellige rehabiliteringstilbud Kender den sandsynlige effekt Den professionelle skylder borgeren at samle og formidle sin ekspertise på en letforståelig og praktisk måde Borgerens ekspertise Erfaringer med funktionsevnetab Kender de sociale vilkår Holdning til risici Værdier Præferencer Borgeren skylder at dele sine værdier og præferencer og synliggøre sine sociale vilkår

30 Mødet ved SDM Beslutningsstøtteværktøj ü Valgmuligheder ü Evidensen ü Fordele og ulemper ü Professionel kompetence ü osv. Værdier Præferencer Forudsætninger Sociale vilkår osv.

31 Beslutningsstøtteværktøjer (Decision aids) FORM: ü En enkelt side med oplysninger ü Plastickort med figurer og tal ü Folder ü Video ü Interaktiv hjemmeside ü Osv.

32 Beslutningsstøtteværktøjer (Decision aids) INDHOLD: ü En beskrivelse af funktionsevnen / tilstanden ü Den sandsynlige prognose med rehabilitering og uden rehabilitering ü De forskellige valgmuligheder når det gælder de professionelles indsats og borgerens egen-indsats, samt de sandsynlige udfald. ü Hvad ved vi fra videnskabelige undersøgelser og hvad ved vi ikke ü Tydelig beskrivelse / illustration af mulige bivirkninger ved de forskellige indsatser ü Beskrivelser eller andet som kan hjælpe borgeren til at tydeliggøre sine præferencer ü Hvem der udarbejdet værktøjet samt kilder

33 EKSEMPEL

34 EKSEMPEL

35 Barrierer og fasilitatorer fra de professionelles perspektiv HÆMMENDE FAKTORER / BARRIERER Der er ikke tid nok / vi har for travlt De professionelle mener ikke SDM passer til denne type af problem De professionelle mener ikke SDM passer til denne type af borger FREMMENDE FAKTORER / FASILITATORER De professionelles motivation for SDM De professionelles forventning om bedre effekt hvis SDM anvendes De professionelles forventning om at behandlingsprocessen forbedres hvis SDM anvendes FRA: Barriers and facilitators to implementing shared decision- making in clinical practice: Update of a systematic review of health professionals perceptions. France Legare, Stephane Ratte, Karine Gravel, Ian D. Graham. Patient Education and Counseling 73 (2008)

36 Barrierer og fasilitatorer fra borgerens perspektiv Hovedbudskabet til de professionelle: Pas på ikke på forhånd at antage at netop denne type af patienter, problem eller personligheder ikke vil kunne gennemføre SDM. De professionelle ville opnå meget ved blot at stille et spørgsmål til borgeren: Hvilken rolle ønsker du at spille i beslutningen om din behandling? FRA: Barriers and facilitators to implementing shared decision- making in clinical practice: Update of a systematic review of health professionals perceptions. France Legare, Stephane Ratte, Karine Gravel, Ian D. Graham. Patient Education and Counseling 73 (2008)

37 Barrierer og fasilitatorer fra borgerens perspektiv Resultaterne fra dette review indikerer at patienterne ikke KAN deltage i SDM, snarere end de ikke VIL. Patienterne behøver BÅDE viden og magt for at kunne deltage i SDM. Viden er ikke tilstrækkeligt og magt er svært at opnå. FRA: Joseph- Williams et al. A systematic review and thematic synthesis of patient- reported barriers and facilitators to shared decision making. Patient Education and Counseling 94 (2014)

38 SDM er en kompleks proces Forstår de professionelle de sociale og kulturelle forhold bag patientens værdier og præferencer? Har de professionelle patientens tillid og fortrolighed? Har de professionelle kompetence til at gennemføre SDM? Er kommunikationen mellem de professionelle, patienten og de nærmeste patientcentreret? SDM Har patienten eller dennes nærmeste forudsætninger for at kunne deltage i SDM? Er de oplysninger som viderebringes til patienten af god nok kvalitet? Er der overensstemmelse mellem patientens ønsker om involvering og den faktiske involvering? Fra: Dy et al. Social Science & Medicine 74 (2012)

39 Eksempel Hvornår kan en idrætsudøver vende tilbage til sin sport? Denne beslutning træffes på baggrund af 3 forskellige input. Fysioterapeuten Idrætsudøveren Træneren 1. Vurderer helbredstilstanden 2. Råd vedr. de forskellige valgmuligheder 3. Råd vedr. mulige konsekvenser af at vende tilbage til sport Ovenstående er baseret på: Idrætsudøverens beslutning bygger på 1. Viden om aktuelle helbredstilstand 2. Egen afvejning af fordele og ulemper 3. Værdier og præferencer når det gælder det at løbe en risiko 4. Værdier og præferencer når det gælder vigtigheden af at vende tilbage til sin sport 5. Idrætsudøverens kontekst (medie-pres, sponsoraftaler, medspillere og holdets situation osv) Træneren vurderer idrætsudøverens evne til at vende tilbage ud fra følgende: 1. Specifikke standarder 2. Kommende konkurrencer 3. Hvor meget træning idrætsudøveren har deltaget i 4. Idrætsudøverens fremgang i behandlingen 5. Viden om den aktuelle helbredstilstand

40 OPGAVE Diskuter hvordan beslutning om at vende tilbage til sport vil blive hvis 1. Beslutningen er baseret på en paternalistisk beslutningsproces 2. Beslutningen er baseret på en informeret beslutningsproces 3. Beslutningen er baseret på en shared decision making proces. Sportsudøver og træner kan fint byttes ud med murer/skolelærer og mester/skoleinspektør

41

42 SKABELON FOR BESLUTNINGSVÆRKTØJ Hvem er mål- gruppen? 1. Tidskrav 2. Omkostninger ad 1. ad 2. Mål for fysioterapi? 3. Hvem skal involveres ad ad 1. ad 1. ad 1. Mulige indsat- ser for at nå målet Evidens en for de valgte indsats er ad 2. ad 3. ad 4. FOR- DELE ad 2. ad 3. ad 4. ULEM- PER ad 2. ad 3. ad ad 5. ad 5. ad 5.

43 OPGAVE 1. Gå sammen to og to 2. Vælg en patient type-case I kender begge to 3. Udarbejd et BESLUTNINGSVÆRKTØJ for denne case 4. Derefter diskuterer vi i plenum 1, 2 eller 3 beslutningsværktøjer.

Fra ide til formulering af nye, relevante forskningsspørgsmål. Lektor, ph.d. Hans Lund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Fra ide til formulering af nye, relevante forskningsspørgsmål. Lektor, ph.d. Hans Lund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Fra ide til formulering af nye, relevante forskningsspørgsmål. Lektor, ph.d. Hans Lund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet God rehabilitering er evidensbaseret Forskning er en indlysende

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering

Udfordringer og muligheder ved implementering Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor,

Læs mere

Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning,

Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning, Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning, FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING Angela Coulter et al, 2011: Making

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Projektdeltager: Bodil Elkjær, HEV (og mange flere) Borgernes sundhedsvæsen

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen

Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen HVORDAN UNDERSTØTTER KVALITETSORGANISATIONEN UDBREDELSEN AF FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING? Korte oplæg dialog - erfaringsudveksling HVORDAN UNDERSTØTTER KVALITETSORGANISATIONEN

Læs mere

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan? Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen Nye begreber betydning og hvordan? At diskutere forståelse af klinisk lederskab i sygeplejefaglig kontekst og i uddannelsen At diskutere forståelse af klinisk

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter

Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter Nationale kliniske retningslinjer Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter Mit oplæg Hvad er en klinisk retningslinje? Nationale kliniske retningslinjer National klinisk retningslinje for erhvervet

Læs mere

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Disposition Gennem et historisk 'view'

Læs mere

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Temamøde Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Inddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces

Inddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces Inddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces Inge Ris, PT, MR, PhD.-stud. Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi Syddansk Universitet,

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus Vejle symposium 3.12.2015 Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Den uhelbredeligt syge kræft

Læs mere

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. BRUGERINDDRAGELSE Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. STATUS OVER EFFEKTER, METODER OG PRAKSIS I DANMARK VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse ISundhedsvæsenet

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Knowledge translation within occupational therapy

Knowledge translation within occupational therapy Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Set, hørt - og forstået

Set, hørt - og forstået Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien - en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien Lisa Korsbek, seniorforsker Esben Sandvik Tønder, daglig projektleder Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery,

Læs mere

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer

Læs mere

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder 99% af danske sygeplejersker mener at det er vigtigt at inddrage patienter i pleje

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Erfaringer med at involvere patienter i forskning gennem brugerråd.

Erfaringer med at involvere patienter i forskning gennem brugerråd. Erfaringer med at involvere patienter i forskning gennem brugerråd. 8. Nationale rehabiliteringskonference 26. 10.15 På Brugerrådets vegne: Kim Hørslev-Petersen Kong Christian X s Gigthospital, Center

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

master i rehabilitering

master i rehabilitering Efteruddannelse ENKELTFAG Master i master i rehabilitering Projektledelse Psykosocial rehabilitering Tværkulturel rehabilitering Aktiviteters betydning for sundhed i en rehabiliteringskontekst Borgere

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Projektleder Line Hjøllund Pedersen -

Projektleder Line Hjøllund Pedersen - Projektleder Line Hjøllund Pedersen - lip@vibis.dk INDHOLD Hvorfor brugerinddragelse Hvordan kan brugerperspektivet inddrages i kvalitetsudvikling Udfordringer og løsninger National kortlægning Patient-

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form Velkommen Hønen eller ægget? Kvalitetsudvikling kræver dokumentation og data i en eller anden form Notes on nursing, Florence Nightingale 1859 Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET

IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET Tue Secher Jensen NIKKB, Odense Rygcenter Syddanmark, Middelfart SAMARBEJDSPARTNERE OG STØTTE APO-Odense

Læs mere

VÆRKTØJ TIL TIDLIG OPSPORING I ÆLDREPLEJEN CARSTEN KRONBORG BAK, LEKTOR FORSKNINGSGRUPPEN FOR EPIDEMIOLOGI OG FOLKESUNDHED AALBORG UNIVERSITET

VÆRKTØJ TIL TIDLIG OPSPORING I ÆLDREPLEJEN CARSTEN KRONBORG BAK, LEKTOR FORSKNINGSGRUPPEN FOR EPIDEMIOLOGI OG FOLKESUNDHED AALBORG UNIVERSITET VÆRKTØJ TIL TIDLIG OPSPORING I ÆLDREPLEJEN MULIGHEDER F OR EFFEKTMÅLING? CARSTEN KRONBORG BAK, LEKTOR FORSKNINGSGRUPPEN FOR EPIDEMIOLOGI OG FOLKESUNDHED AALBORG UNIVERSITET Målevaluering Hvad er målene

Læs mere

Evidensbaseret praksis

Evidensbaseret praksis Evidensbaseret praksis - en bevægelse i bevægelse? September 2017 Hanne Kaae Kristensen Evidensbaseret praksis (EBP). Evidensbaseret praksis (EBP) udspringer af et etisk princip om, at borgere og/eller

Læs mere

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) Jacob Piet, ph.d. Dansk Center for Mindfulness Klinisk Institut, Aarhus Universitet Stressbehandlingskonferencen Københavns

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

Rehabilitering i et Recovery perspektiv Rehabilitering i et Recovery perspektiv Torsdag den 26. november 2015 Ved overlæge Annette Gosvig OPTe og TI Psykiatrien i Region Syddanmark Hvorfor beskæftige sig med det? Forskningsmæssig fokus og lovende

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Recovery og rehabilitering:

Recovery og rehabilitering: Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery

Læs mere

Introduktion til Mini-MTV et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til kommunerne BIRGITTE BONNEVIE MTV I SUNDHEDSSTYRELSEN

Introduktion til Mini-MTV et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til kommunerne BIRGITTE BONNEVIE MTV I SUNDHEDSSTYRELSEN Introduktion til Mini-MTV et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til kommunerne BIRGITTE BONNEVIE MTV I SUNDHEDSSTYRELSEN Hvorfor Medicinsk Teknologivurdering (MTV) på sundhedsområdet? Bedre og bredere

Læs mere

Fra forskningsbaseret viden til behandlingskoncept for hofte- og knæartrose

Fra forskningsbaseret viden til behandlingskoncept for hofte- og knæartrose Fra forskningsbaseret viden til behandlingskoncept for hofte- og knæartrose GLA:D-projektet en implementeringssucces Søren Thorgaard Skou Forskningsfysioterapeut, PhD -et non-profit projekt på SDU under

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

a. Tema: Autorisationslov og ledelsesret: et etisk dilemma c. Temadrøftelse: Etik i sundhedsfremme og forebyggelse

a. Tema: Autorisationslov og ledelsesret: et etisk dilemma c. Temadrøftelse: Etik i sundhedsfremme og forebyggelse Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk udvalg 22. november 2010 For referat: Dato for udarbejdelse: Karen Langvad 1. december 2010 Deltagere: Hanne Munch, Anne Marie Svenningsen, Brian Errebo-Jensen

Læs mere

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Rehabilitering og recovery. Et skridt videre?

Rehabilitering og recovery. Et skridt videre? Rehabilitering og recovery Et skridt videre? Lone Petersen, psykolog, ph.d., MPG Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Psykiatrisk Center Ballerup Resultat og proces Klinisk forskning/opfølgningsundersøgelser

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Risk Management Approach

Risk Management Approach Risk Management Approach Karina Nielsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø AT dialogdag 30. november 2007 Seminar om medindflydelse på eget arbejde i ældresektoren 2. maj 2007 Baggrund 1990s:

Læs mere

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Marlene Würgler, Leder af Enhed for Kvalitet, Danske Regioner Det går jo godt! Eller? Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) Andel svar: Slet

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Etiske Principper og Standarder

Etiske Principper og Standarder Etiske Principper og Standarder Vi bygger vores kodeks på højt niveau af forskning og praksis Coaching er et ligeværdigt og synergifuldt partnerskab 1 Etiske Principper Dette kodeks angiver en bred række

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

Din viden, min viden - bedre sammen Region Syddanmarks strategi for patient- og pårørendeinddragelse

Din viden, min viden - bedre sammen Region Syddanmarks strategi for patient- og pårørendeinddragelse Din viden, min viden - bedre sammen Region Syddanmarks strategi for patient- og pårørendeinddragelse 2015-2018 Gældende for de somatiske sygehuse i Region Syddanmark FORSLAG ENDNU IKKE GODKENDT Grafisk

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003

CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003 1 CASEMETODEN Knut Aspegren 02.12.2003 Casemetoden er en form af probleminitieret analyse og læring. Den stammer oprindeligt fra Harvard Business School, hvor man allerede i 1920-erne begyndte at bruge

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen - en status

Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen - en status Den 30. oktober 2012 Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen - en status Kvalitetschef, Overlæge, ph.d Kræftens Bekæmpelse Formand ViBIS, Danske Patienter Brugerinddragelse situationen i dag. Overalt

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

1. projektbesøg - inspirationsslides

1. projektbesøg - inspirationsslides 1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring

Læs mere

Video som beslutningsstøtte

Video som beslutningsstøtte Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

At være aktiv i lupusforskningen

At være aktiv i lupusforskningen At være aktiv i lupusforskningen Anja Berggreen Karin Sørig Hougaard I projektet: Håndtering af træthed hos kvinder med lupus - et studie med inddragelse af patientforskningspartnere Øvrige deltagere:

Læs mere

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret

Læs mere

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. 2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

SUNDHED. - sammen gør vi dig bedre

SUNDHED. - sammen gør vi dig bedre SUNDHED - sammen gør vi dig bedre Michell Olesen Pårørende gennem 14 år til Dorthe (mor) kronisk nyresyg Sygeplejerske Cand. cur. speciale i brugerinddragelse 2 I dag Hvad er brugerinddragelse? Hvorfor

Læs mere

MTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose

MTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose MTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose Workshop om MAST 16-11-2012 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Tjekliste til vurdering af telemedicin

Tjekliste til vurdering af telemedicin Tjekliste til vurdering af telemedicin (Information om og eksempler på besvarelse af de enkelte spørgsmål findes i vejledningen) Tjeklisten er udfyldt af (navn, titel, afdeling): OVERSIGT 1. Hvad er titlen

Læs mere

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013 Strategidage Fra fag til profession 14.06.2013 Fra fag til selvstændig profession Hvor startede fysioterapifaget, og hvordan er udviklingen foregået frem mod det foreløbige formål for Faglige Selskaber

Læs mere

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev

Læs mere

Idealet. Virkeligheden

Idealet. Virkeligheden 2014 1 Idealet Borgerinddragelsen i rehabilitering Borgerens rolle Muligheder for selvbestemmelse og indflydelse Samarbejde omkring mål og indhold Borgerinddragelsens betydning og barrierer Virkeligheden

Læs mere

IMPLEMENTERING I ORGANISATIONER Den Motiverende Samtale

IMPLEMENTERING I ORGANISATIONER Den Motiverende Samtale Eksempel på implementeringsproces med fokus på medarbejder, leder og organisationsniveau Medarbejder ½ dags kick off 2 dage undervisning ½ dags undervisning ½ dags undervisning Individuel feedback Individuel

Læs mere