Shared decision making: fælles beslutning i fysioterapipraksis om Hvornår nok er nok - en workshop
|
|
- Mads Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Shared decision making: fælles beslutning i fysioterapipraksis om Hvornår nok er nok - en workshop Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen
2 EBP At det vi tilbyder vore patienter er evidensbaseret er vi alle enige om!
3 EBP, dvs... De professionelles kompetencer Evidensen Omgivelser Borgerens værdier og præferencer
4 ... men vi er udfordret på EBP! Hvordan kommer vi fra de videnskabelige resultater til en konkret praksis? Vi har originale studier, vi har systematiske reviews, vi har kliniske retningslinjer, vi har...! Men det er ligesom det ikke er nok!
5
6 Glasziou & Haynes 2005
7 Forskning og Praksis Forskning Praksis
8 Forskning Forskerne: 1. Originale studier 2. Systematiske oversigtsartikler 3. Deltagelse i Clinical Guidelines
9 Forskning og Praksis Forskning Praksis
10 Praksis Praktikerne: 1. Kende til videnskabelige metoder 2. Pege på relevante forskningsemner 3. Deltagelse i Clinical Guidelines
11 Forskning og Praksis Forskning Praksis
12 Forskning og Praksis Forskning Praksis
13 Forskning og Praksis Mødet Forskning Praksis
14 Mødet Mødet koblingen mellem Ø patientens værdier, præferencer og forudsætninger og Ø den professionelles viden, færdigheder, kommunikationsevner og empati
15 Vi bør fokusere mere på... De professionelles kompetencer Evidensen Omgivelser Borgerens værdier og præferencer
16 Vi bør fokusere mere på... Det kaldes også SHARED DECISION MAKING De professionelles kompetencer eller Evidensen Fælles beslutningstagning Omgivelser Borgerens værdier og præferencer
17 Exempel Hvad er vigtigst at måle ved kliniske undersøgelser af personer med reumatoid artritis (RA)? 1. Smerte 2. Funktion
18 Exempel I 2002 blev personer med RA inviteret med i OMERACT. De svarede: TRÆTHED
19 Exempel Desværre viste et studie fra 2016 at I 2002 blev personer med RA inviteret med i OMERACT. De svarede: TRÆTHED som effektmål ikke bliver anvendt mere i 2015 end i 2005 (Kilic 2016) TRÆTHED
20 Modificeret af Victor Montori (Mayo Clinic, USA) fra Charles 1997 Involvering af patienten Tilgange Paternalistisk (formynderisk) Den professionelle som den perfekte agent Fælles beslutningsproces Informeret beslutningsproces Retning og mængde af information om mulige valg Professionel borger Professionel borger Prof Borger Prof Borger Retningen af information vedr. værdier og præferencer Professionel borger Professionel borger Prof Borger Prof Borger Overvejelser Professionel Professionel Prof & Borger Borger Beslutningstager Professionel Professionel Prof & Borger Borger Stemmer med EBP principper? Nej Ja Ja Ja
21 Salzburg Statement I December 2010, deltog 58 personer fra 18 forskellige lande i et verdensdækkende seminar i Salzburg for at diskutere den rolle patienten kunne og skulle spille i relation til helbredsrelaterede beslutninger. Underskriverne blev enige om en erklæring som opfordrer patienter og professionelle til at arbejde sammen om helbred og sundhed.
22 Salzburg Statement (I) Vi opfordrer professionelle til at: ü Anerkende deres etiske forpligtigelse til at dele vigtige beslutninger med patienterne ü Stimulere til en to-vejs flow af informationer og opmuntre patienter til at stille spørgsmål, forklare deres situation og udtrykke deres personlige præferencer. ü Tilvejebringe nøjagtig viden omkring valgmuligheder og usikkerhederne, fordelene og bivirkningerne ved behandling i overensstemmelse med den bedste måde at formidle risici. ü Skræddersy information til individuelle patienters behov og tillade dem tilstrækkelig tid til at overveje deres muligheder. ü Anerkende at de fleste beslutninger ikke behøver at blive taget med det samme og tilbyde patienten og dennes pårørende støtte og hjælp til at nå en beslutning.
23 Salzburg Statement (II) Vi opfordrer professionelle, forskere, redaktører, journalister og andre til at: ü Sikre at den information de viderebringer er klar, evidens-baseret og opdateret og at der er redegjort for eventuelle interessekonflikter. Vi opfordrer patienter til at: ü Gøre rede for deres bekymringer, spørgsmål og det som er vigtigt for dem. ü Anerkende at de har ret til at være ligeværdige partnere i behandlingen af dem ü Opsøge og anvende sundhedsinformation af høj kvalitet Vi opfordrer beslutningstagere til at: ü Vedtage politiker som opmuntrer til shared decision making, inklusiv dets redskaber som stimuli til forbedring af praksis. ü Forberede lovgivning om informeret samtykke som understøtter udviklingen af færdigheder og redskaber relevant for shared decision making.
24 EVIDENSEN Shared decision-making er effektiv: ü Patienterne opnår en større viden og dermed forståelse for deres situation ü Patienterne får en mere korrekt forståelse for de forskellige risici ü Større tryghed i beslutningsprocessen ü Højere grad af deltagelse ü Færre vælger højrisikofyldte indsatser som fx kirurgi ü Bedre adfærd (adfærd der mindsker risiko) ü Bedre udnyttelse af de offentlige ydelser Stacey 2014, Murray 2005, O Connor 2009, Picker Institute Europe 2010
25 Borgerens værdier og præferencer Værdier og Præferencer er overordnede begreber som dækker over borgerens perspektiver, overbevisning, forventninger og mål. Eller: værdier og præferencer dækker over den proces som en borger bruger når fordele og ulemper, omkostninger, begrænsninger og besværligheder vejes mod hinanden inden en beslutning træffes. Ved at anvende begge begreber dækkes alle aspekter bedst muligt.
26 Equipoise Fælles beslutningstagning er afgørende i situationer hvor vi IKKE kender det RIGTIGE svar. Det vil sige: der er flere tilsyneladende ligeværdige - muligheder at vælge imellem. En af de muligheder der er at vælge er også at gøre INGENTING eller blot bevare status quo.
27 Fælles beslutningstagning indeholder følgende elementer 1. Definer og forklar borgerens problem 2. Præsenter alle valgmuligheder 3. Diskuter fordele, ulemper og omkostninger ved alle valg 4. Afklar og beskriv borgerens værdier og præferencer 5. Diskuter borgerens ressourcer og tiltro til egne evner 6. Præsenter evidensen, dvs. hvad vi ved, og formuler anbefalinger 7. Tjek og tydeliggør borgerens forståelse 8. Foretag eller eksplicit udskyd en beslutning 9. Arranger en senere opfølgning
28 2 slags ekspertise Den professionelles ekspertise Identificere behovet (stille diagnosen) Forstå årsagssammenhæng bagved Kender prognosen Kender de forskellige rehabiliteringstilbud Kender den sandsynlige effekt Borgerens ekspertise Erfaringer med funktionsevnetab Kender de sociale vilkår Holdning til risici Værdier Præferencer
29 2 slags ekspertise Den professionelles ekspertise Identificere behovet (stille diagnosen) Forstå årsagssammenhæng bagved Kender prognosen Kender de forskellige rehabiliteringstilbud Kender den sandsynlige effekt Den professionelle skylder borgeren at samle og formidle sin ekspertise på en letforståelig og praktisk måde Borgerens ekspertise Erfaringer med funktionsevnetab Kender de sociale vilkår Holdning til risici Værdier Præferencer Borgeren skylder at dele sine værdier og præferencer og synliggøre sine sociale vilkår
30 Mødet ved SDM Beslutningsstøtteværktøj ü Valgmuligheder ü Evidensen ü Fordele og ulemper ü Professionel kompetence ü osv. Værdier Præferencer Forudsætninger Sociale vilkår osv.
31 Beslutningsstøtteværktøjer (Decision aids) FORM: ü En enkelt side med oplysninger ü Plastickort med figurer og tal ü Folder ü Video ü Interaktiv hjemmeside ü Osv.
32 Beslutningsstøtteværktøjer (Decision aids) INDHOLD: ü En beskrivelse af funktionsevnen / tilstanden ü Den sandsynlige prognose med rehabilitering og uden rehabilitering ü De forskellige valgmuligheder når det gælder de professionelles indsats og borgerens egen-indsats, samt de sandsynlige udfald. ü Hvad ved vi fra videnskabelige undersøgelser og hvad ved vi ikke ü Tydelig beskrivelse / illustration af mulige bivirkninger ved de forskellige indsatser ü Beskrivelser eller andet som kan hjælpe borgeren til at tydeliggøre sine præferencer ü Hvem der udarbejdet værktøjet samt kilder
33 EKSEMPEL
34 EKSEMPEL
35 Barrierer og fasilitatorer fra de professionelles perspektiv HÆMMENDE FAKTORER / BARRIERER Der er ikke tid nok / vi har for travlt De professionelle mener ikke SDM passer til denne type af problem De professionelle mener ikke SDM passer til denne type af borger FREMMENDE FAKTORER / FASILITATORER De professionelles motivation for SDM De professionelles forventning om bedre effekt hvis SDM anvendes De professionelles forventning om at behandlingsprocessen forbedres hvis SDM anvendes FRA: Barriers and facilitators to implementing shared decision- making in clinical practice: Update of a systematic review of health professionals perceptions. France Legare, Stephane Ratte, Karine Gravel, Ian D. Graham. Patient Education and Counseling 73 (2008)
36 Barrierer og fasilitatorer fra borgerens perspektiv Hovedbudskabet til de professionelle: Pas på ikke på forhånd at antage at netop denne type af patienter, problem eller personligheder ikke vil kunne gennemføre SDM. De professionelle ville opnå meget ved blot at stille et spørgsmål til borgeren: Hvilken rolle ønsker du at spille i beslutningen om din behandling? FRA: Barriers and facilitators to implementing shared decision- making in clinical practice: Update of a systematic review of health professionals perceptions. France Legare, Stephane Ratte, Karine Gravel, Ian D. Graham. Patient Education and Counseling 73 (2008)
37 Barrierer og fasilitatorer fra borgerens perspektiv Resultaterne fra dette review indikerer at patienterne ikke KAN deltage i SDM, snarere end de ikke VIL. Patienterne behøver BÅDE viden og magt for at kunne deltage i SDM. Viden er ikke tilstrækkeligt og magt er svært at opnå. FRA: Joseph- Williams et al. A systematic review and thematic synthesis of patient- reported barriers and facilitators to shared decision making. Patient Education and Counseling 94 (2014)
38 SDM er en kompleks proces Forstår de professionelle de sociale og kulturelle forhold bag patientens værdier og præferencer? Har de professionelle patientens tillid og fortrolighed? Har de professionelle kompetence til at gennemføre SDM? Er kommunikationen mellem de professionelle, patienten og de nærmeste patientcentreret? SDM Har patienten eller dennes nærmeste forudsætninger for at kunne deltage i SDM? Er de oplysninger som viderebringes til patienten af god nok kvalitet? Er der overensstemmelse mellem patientens ønsker om involvering og den faktiske involvering? Fra: Dy et al. Social Science & Medicine 74 (2012)
39 Eksempel Hvornår kan en idrætsudøver vende tilbage til sin sport? Denne beslutning træffes på baggrund af 3 forskellige input. Fysioterapeuten Idrætsudøveren Træneren 1. Vurderer helbredstilstanden 2. Råd vedr. de forskellige valgmuligheder 3. Råd vedr. mulige konsekvenser af at vende tilbage til sport Ovenstående er baseret på: Idrætsudøverens beslutning bygger på 1. Viden om aktuelle helbredstilstand 2. Egen afvejning af fordele og ulemper 3. Værdier og præferencer når det gælder det at løbe en risiko 4. Værdier og præferencer når det gælder vigtigheden af at vende tilbage til sin sport 5. Idrætsudøverens kontekst (medie-pres, sponsoraftaler, medspillere og holdets situation osv) Træneren vurderer idrætsudøverens evne til at vende tilbage ud fra følgende: 1. Specifikke standarder 2. Kommende konkurrencer 3. Hvor meget træning idrætsudøveren har deltaget i 4. Idrætsudøverens fremgang i behandlingen 5. Viden om den aktuelle helbredstilstand
40 OPGAVE Diskuter hvordan beslutning om at vende tilbage til sport vil blive hvis 1. Beslutningen er baseret på en paternalistisk beslutningsproces 2. Beslutningen er baseret på en informeret beslutningsproces 3. Beslutningen er baseret på en shared decision making proces. Sportsudøver og træner kan fint byttes ud med murer/skolelærer og mester/skoleinspektør
41
42 SKABELON FOR BESLUTNINGSVÆRKTØJ Hvem er mål- gruppen? 1. Tidskrav 2. Omkostninger ad 1. ad 2. Mål for fysioterapi? 3. Hvem skal involveres ad ad 1. ad 1. ad 1. Mulige indsat- ser for at nå målet Evidens en for de valgte indsats er ad 2. ad 3. ad 4. FOR- DELE ad 2. ad 3. ad 4. ULEM- PER ad 2. ad 3. ad ad 5. ad 5. ad 5.
43 OPGAVE 1. Gå sammen to og to 2. Vælg en patient type-case I kender begge to 3. Udarbejd et BESLUTNINGSVÆRKTØJ for denne case 4. Derefter diskuterer vi i plenum 1, 2 eller 3 beslutningsværktøjer.
Fra ide til formulering af nye, relevante forskningsspørgsmål. Lektor, ph.d. Hans Lund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Fra ide til formulering af nye, relevante forskningsspørgsmål. Lektor, ph.d. Hans Lund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet God rehabilitering er evidensbaseret Forskning er en indlysende
Læs mereUdfordringer og muligheder ved implementering
Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor,
Læs mereVibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning,
Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning, FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING Angela Coulter et al, 2011: Making
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereProjektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen. Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN
Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere:, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Borgernes sundhedsvæsen Borgerne skal ikke opleve, at de er på besøg i sundhedsvæsenet.
Læs mereFælles beslutningstagning: 1. Cochlear Implant eller 2. optimal høreapparatsbehandling
Fælles beslutningstagning: 1. Cochlear Implant eller 2. optimal høreapparatsbehandling Fælles beslutningstagning Hvad er det? 1. Beslutningen om den rette behandling tages af patient og læge i fællesskab
Læs mereManual for fælles beslutningstagning
Manual for fælles beslutningstagning Denne manual er til dig, som skal samarbejde med patienten om fælles beslutningstagning i behandlingsforløbet. Formålet er at understøtte dig som sundhedsprofessionel
Læs merePatientinddragelse. Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte
Patientinddragelse Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte Konference om Aktiv Patientstøtte//21. november 2018//DGI København Kirsten Lomborg, professor, ph.d., cand.cur., sygeplejerske
Læs mereLidt om mig Cand, Phil Historie Kommunikationskurser Erhvervspædagog Karriere- afklaring Diplom i ledelse sekretariatsleder Vejleder og facilitator
Den næste times tid Hvorfor al den snak om patientinddragelse? Hvordan praktiserer man fælles beslutningstagning? Erfaringsudveksling 12 myter om fælles beslutningstagning Yngre Lægers ambassadørordning
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereUddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Læs mereProjektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen
Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Projektdeltager: Bodil Elkjær, HEV (og mange flere) Borgernes sundhedsvæsen
Læs mereKlinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?
Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen Nye begreber betydning og hvordan? At diskutere forståelse af klinisk lederskab i sygeplejefaglig kontekst og i uddannelsen At diskutere forståelse af klinisk
Læs mereSundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau
Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland PROFESSOR Patientinvolvering hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvad kræver
Læs mereBrugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen
Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen Temadag: Patientinddragelse med narrative briller 16. april 2018 Helle Max Martin Projektchef, ph.d. Danske patienter & VIBIS 20 medlemsorganisationer 880.000
Læs mereDe pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Læs mereNationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter
Nationale kliniske retningslinjer Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter Mit oplæg Hvad er en klinisk retningslinje? Nationale kliniske retningslinjer National klinisk retningslinje for erhvervet
Læs mereBrugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv. Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen
Brugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen Agenda 1. Brugerinddragelse er i Diabetesforeningens DNA 2. Definitioner og erfaringer med
Læs mereHelle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen
Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen HVORDAN UNDERSTØTTER KVALITETSORGANISATIONEN UDBREDELSEN AF FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING? Korte oplæg dialog - erfaringsudveksling HVORDAN UNDERSTØTTER KVALITETSORGANISATIONEN
Læs mereRehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering
Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Disposition Gennem et historisk 'view'
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereInddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces
Inddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces Inge Ris, PT, MR, PhD.-stud. Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi Syddansk Universitet,
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereBeslutningsstøtteværktøjer inddragelse af patient og pårørende i beslutningstagning
Beslutningsstøtteværktøjer inddragelse af patient og pårørende i beslutningstagning Lange og komplekse neurorehabiliteringsforløb efter en rygmarvsskade Patienter med rygmarvsskader fra Østdanmark, Grønland
Læs mereHvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?
Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Temamøde Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer
Læs mereBorgerinvolvering og - inddragelse. Kathrine H. Pii Lektor, Ph.d., cand. Mag. antropologi Institut for sygeplejerske- og ernæringsuddannelserne
Borgerinvolvering og - inddragelse Kathrine H. Pii Lektor, Ph.d., cand. Mag. antropologi Institut for sygeplejerske- og ernæringsuddannelserne Agenda Patient/borgerinvolvering overordnede pointer Borgerinvolvering
Læs mereDet brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus
Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus Vejle symposium 3.12.2015 Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Den uhelbredeligt syge kræft
Læs mereSimulationsøvelse. til fælles beslutningstagning. Forberede simulationstræningen. Gennemføre simulationstræningen
Simulationsøvelse til fælles beslutningstagning Simulationsøvelse i fælles beslutningstagning anvendes til at træne sundhedsprofessionelle i at anvende i metoden. Øvelsen tager som regel udgangspunkt i
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereFælles Beslutningstagning
Sundhedskoordinations udvalgsmøde 26. juni 2019 Fælles Beslutningstagning Karina Dahl Steffensen Professor, overlæge, ph.d. Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus Leder af Center for Fælles Beslutningstagning
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mere14/05/2018 HVEM ER VI? FIT (FEEDBACK INFORMED TREATMENT) OUTCOME RATING SCALE (ORS) HVAD ER FIT?
HVEM ER VI? FIT (FEEDBACK INFORMED TREATMENT) TEMADAG M. NATIONALE RETNINGSLINJER FOR TRIVSEL OG TRYGHED SOCIALSTYRELSEN OG SUS ODENSE D. 08.05.18 ULLA QWIST - FIT KONSULENT OG PÆDAGOG ULQWI@SLAGELSE.DK
Læs mereMorten Freil Direktør
Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv
Læs mereSKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder
SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse
Læs mereKnowledge translation within occupational therapy
Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret
Læs mereSet, hørt - og forstået
Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået
Læs mereFra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU
Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:
Læs mereOplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder
Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder 99% af danske sygeplejersker mener at det er vigtigt at inddrage patienter i pleje
Læs mereMedlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.
BRUGERINDDRAGELSE Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. STATUS OVER EFFEKTER, METODER OG PRAKSIS I DANMARK VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse ISundhedsvæsenet
Læs merePårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger
VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt
Læs mereALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL
C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereIntroduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
Læs mereRecovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012
Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus
Læs mereEUPATI. Europæisk Patient Akademi
EUPATI Europæisk Patient Akademi EUPATIS formål At bidrage til paradigmeskift for patientinvolvering og partnerskaber At udvikle videnskabelig korrekt, troværdig og opdateret information om medicinsk forskning
Læs mereKvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form
Velkommen Hønen eller ægget? Kvalitetsudvikling kræver dokumentation og data i en eller anden form Notes on nursing, Florence Nightingale 1859 Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige
Læs mereKræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.
Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser
Læs mereValgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?
Læs mereFra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?
Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereKlinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
SYGEPLEJEUDDANNELSEN I VEJLE Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Definitioner November 2017 TS: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Indhold 1. Klinisk beslutningstagen... 3 2. Vidensformer
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereEvidensbaseret praksis
Evidensbaseret praksis - en bevægelse i bevægelse? September 2017 Hanne Kaae Kristensen Evidensbaseret praksis (EBP). Evidensbaseret praksis (EBP) udspringer af et etisk princip om, at borgere og/eller
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereHjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet
Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereFagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker
Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker OPLÆGGET Kort om ViBIS Hvad er brugerinddragelse Hvorfor brugerinddragelse Læger og sygeplejerskers forståelser og oplevelser Det Brugerinddragende Hospital
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs merea. Tema: Autorisationslov og ledelsesret: et etisk dilemma c. Temadrøftelse: Etik i sundhedsfremme og forebyggelse
Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk udvalg 22. november 2010 For referat: Dato for udarbejdelse: Karen Langvad 1. december 2010 Deltagere: Hanne Munch, Anne Marie Svenningsen, Brian Errebo-Jensen
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereIMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET
IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET Tue Secher Jensen NIKKB, Odense Rygcenter Syddanmark, Middelfart SAMARBEJDSPARTNERE OG STØTTE APO-Odense
Læs mereEVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER
EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OM MIG SELV. Ole Jakob Storebø, psykolog, Phd, Specialist i psykoterapibørn Seniorforsker i Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Adjungeret
Læs mereBeslutningsstøtteværktøjer Proces Udfordringer - Resultat. Henrik Stig Jørgensen Enhedschef, Sundhedsstyrelsen
Beslutningsstøtteværktøjer Proces Udfordringer - Resultat Henrik Stig Jørgensen Enhedschef, Sundhedsstyrelsen Kræftplan IV initiativ Mindst 9 ud af 10 kræftpatienter i 2020 skal opleve, at de deltager
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs meremaster i rehabilitering
Efteruddannelse ENKELTFAG Master i master i rehabilitering Projektledelse Psykosocial rehabilitering Tværkulturel rehabilitering Aktiviteters betydning for sundhed i en rehabiliteringskontekst Borgere
Læs mereProjektleder Line Hjøllund Pedersen -
Projektleder Line Hjøllund Pedersen - lip@vibis.dk INDHOLD Hvorfor brugerinddragelse Hvordan kan brugerperspektivet inddrages i kvalitetsudvikling Udfordringer og løsninger National kortlægning Patient-
Læs mereCenter for Fælles Beslutningstagning
Sundhedssamordningsudvalget1 12. januar 2016 Center for Fælles Beslutningstagning - fra idé til implementering Karina Dahl Steffensen Overlæge, phd, lektor // Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus // Sygehus
Læs mereBehovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet
Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,
Læs merePatient- og pårørende centrering i sygeplejen
Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereSHARED ORAL CARE (SOC) FORBEDRING AF ÆLDRES TANDSUNDHED PÅ PLEJEHJEM I AALBORG KOMMUNE
SHARED ORAL CARE (SOC) FORBEDRING AF ÆLDRES TANDSUNDHED PÅ PLEJEHJEM I AALBORG KOMMUNE SOC interventionens vej fra København til Aalborg SOC København Udvalgte plejehjem Kontrol/intervention Plejehjemsledelse,
Læs mereIdealet. Virkeligheden
2014 1 Idealet Borgerinddragelsen i rehabilitering Borgerens rolle Muligheder for selvbestemmelse og indflydelse Samarbejde omkring mål og indhold Borgerinddragelsens betydning og barrierer Virkeligheden
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereErfaringer med at involvere patienter i forskning gennem brugerråd.
Erfaringer med at involvere patienter i forskning gennem brugerråd. 8. Nationale rehabiliteringskonference 26. 10.15 På Brugerrådets vegne: Kim Hørslev-Petersen Kong Christian X s Gigthospital, Center
Læs mereVejledning til udfyldelse af evalueringsskema
Vejledning til udfyldelse af evalueringsskema 1. Stamoplysninger Patientjournalen skal indeholde stamoplysninger, som navn, CPR.nr. og bopæl. Hvis du mener, at det er relevant og nødvendigt at journalføre
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereSeminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis
Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis Der tages forbehold for ændringer! Ændringer til oversigten vil blive meddelt på BLACKBOARD Generelle oplysninger lokaler Adresse
Læs mereHvornår gør medarbejderne det, lederen beder om?
Klare resultater fra verdens største og danske forskningsprojekt i ledelsesadfærd og performance: Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om? Her er et par korte, klare og opsigtsvækkende resultater
Læs mereVÆRKTØJ TIL TIDLIG OPSPORING I ÆLDREPLEJEN CARSTEN KRONBORG BAK, LEKTOR FORSKNINGSGRUPPEN FOR EPIDEMIOLOGI OG FOLKESUNDHED AALBORG UNIVERSITET
VÆRKTØJ TIL TIDLIG OPSPORING I ÆLDREPLEJEN MULIGHEDER F OR EFFEKTMÅLING? CARSTEN KRONBORG BAK, LEKTOR FORSKNINGSGRUPPEN FOR EPIDEMIOLOGI OG FOLKESUNDHED AALBORG UNIVERSITET Målevaluering Hvad er målene
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs mereDEMENS OG TEKNOLOGI. Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle
Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle indsats for demente Tirsdag den 29. maj 2018 Kl. 10 14 på Esbjerg Kommunes
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereVejledning til udfyldelse af journalauditskema
Vejledning til udfyldelse af journalauditskema Stamoplysninger Patientjournalen skal indeholde stamoplysninger, som navn og CPR.nr., bopæl, eventuel henvisningsdiagnose mv. Hvis du mener, at det er relevant
Læs mereRigshospitalet. Patienternes verden. Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet
Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet Birgitta Nordenhof 15-05-2017 1 Informeret samtykke Patienter skal informeres, men skal de også inddrages? Hvornår
Læs mereErfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
Læs mereM I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )
M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) Jacob Piet, ph.d. Dansk Center for Mindfulness Klinisk Institut, Aarhus Universitet Stressbehandlingskonferencen Københavns
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mere- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien
- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien Lisa Korsbek, seniorforsker Esben Sandvik Tønder, daglig projektleder Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery,
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese
Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereFra forskningsbaseret viden til behandlingskoncept for hofte- og knæartrose
Fra forskningsbaseret viden til behandlingskoncept for hofte- og knæartrose GLA:D-projektet en implementeringssucces Søren Thorgaard Skou Forskningsfysioterapeut, PhD -et non-profit projekt på SDU under
Læs mere