KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5"

Transkript

1 Skjoldhøjskolen

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING AF REFORMEN 26 FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS % MÅLSÆTNINGEN 28 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 29 DIGITALISERING OG PÆDAGOGISK IT 30 VALG TIL BØRN OG UNGE-BYRÅDET 31 ORGANISERING 32 KOMPETENCEDÆKNING 32 UNDERVISNINGSANDEL 33 TO-VOKSENORDNING 34 RESSOURCER 35 SKOLEDISTRIKTET I TAL 35 SKOLENS ELEVTAL 36 ØKONOMI 38 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR 39 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 40 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. På børne- og ungeområdet opstår kvaliteten først og fremmest i mødet mellem medarbejderne, børnene og de unge og i samarbejde med deres forældre og er udtryk for den effekt, de lokale indsatser har for børnenes trivsel, læring og udvikling. Det primære formål med kvalitetsrapporten er derfor at danne afsæt for en lokal dialog om kvalitetsudvikling med afsæt i lokale styrker, udfordringer og ressourcer. Samtidig er rapporten et vigtigt grundlag i Børn og Unges arbejde med datainformeret ledelse. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det lovpligtige tilsyn, der skal føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unges fælles funktioner. Oplysningerne i rapporten kommer fra Styrelsen for It og Læring, fra fælles funktionernes eksisterende databaser samt fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Fakta om Skjoldhøjskolen () 405 Elever 50,4% Af distriktets elever 23 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 38% Af skolens elever har dansk som andetsprog 12,0% Af skolens elever, hvor begge forældre har grundskole som højeste fuldførte uddannelse Skjoldhøjskolen Skjoldhøjvej Tilst Tlf.: Skoleleder: Lars Kjems 3 KVALITETSRAPPORT

4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT Udvikling: Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udviklingspunkter: 1. Forældresamarbejdet/kommunikation med fokus på at sprede de gode historier om skolen i et direkte møde med forældrene 2. Fokus på faglighed, dygtighed, uddannelsesparathed (herunder 95%) via det lange seje træk 3. Opmærksomhed på sundhed (motion og kost), inddrages i forældresamarbejdet i sammenhæng med dagtilbud, klub 4. Fokus på trivsel da sygefravær særligt i SFO er højt Opfølgning: Som opfølgning på vores aftaler har vi...: 1. Der har været udsendt orienteringsbreve til alle forældre ca. en gang om måneden. Der har været afholdt temaaften med gruppearbejde for forældre om skole/hjemsamarbejdet. Senest er der lavet en forældredag, hvor vi har forlænget en skoledag til kl. 19, så forældrene havde mulighed for at deltage i skoledagen efter arbejde. Dagen bød på eksempler på undervisning, workshops, madlavning og fællesspisning. Endelig blev skoleforestillingen Kardemommeby opført to gange af skolens 6. årgang. Der har været fokus på skole/hjemsamtalerne med fokus på indholdet, tydelige læringsmål for eleverne og på formen, der skal sikre tid til dialog. Pædagogerne, der har været tilknyttet undervisningen, har deltaget i skole/hjemsamtalerne. Der har generelt været fokus på kommunikation og samtale med forældrene, når de kommer og henter deres børn fra SFOen. I SFO har vi også opbygget traditioner for skolen. Vi har grillaften for forældre i maj og Luciaaften for forældrene op til jul. I oktober er der fælles forældremøde, hvor også forældrerådet bliver valgt for det kommende år. 2. Der laves opfølgning på nationale tests i form af en konference om den enkelte klasses resultater med henblik på at vurdere, om de opnåede resultater giver anledning til justeringer eller om de bekræfter, at den indsats, der ydes, er optimal. Ud over de nationale tests gennemføres der en matematiktest i hver klasse hvert år op til sommerferien. Denne test skal give os grundlag for at vurdere, om der sker den ønskede faglige udvikling generelt i faget. Testen bruges ligeledes i den enkelte klasse med henblik på, at lærerne har en mulighed for at vurdere, om alle elever har opnået den progression i deres læring, som er forventet. 3. har haft fokus på, at motion og bevægelse har en selvstændig position i skemaet, og at langt de fleste af lærerne og pædagogerne, der har motion og bevæglese, er medarbejdere, der ønsker området positivt. I kantinen har der været fokus på af øge andelen af råvarer, der er økologiske. Andelen er inden for det sidste år steget fra 19 % til 56 %. 4. Der har været iværksat en særlig indsats for medarbejdertrivsel i SFO. Der har været lagt vægt på forudsigelighed, tydelig ledelse, struktur og organisering. Resultat: Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 1. Der er en stigende tendens i forældrenes tilfredshed med samarbejdet mellem skole og hjem. Især er der en klar stigning i forældrenes tilfredshed med kontakt til personalet på skolen. Fra 67,4 % i 2013 til 74,9 % i (over kommunegennemsittet). 2. Ved afgangsprøverne ligger resultaterne i alle fagene, minus i engelsk, over det karaktergennemsnit, der kan forventes af en skole med den socioøkonomiske elevsammensætning, som vi har på Skjoldhøjskolen. 97,1 % af alle elever har fået 2 eller derover i matematik og dansk. Det er klart over kommunegennemsnittet, men vi mangler de sidste 2,9 % for at leve op til målsætningen på 100 %. lever ikke op til målsætningen om, at 80 % af eleverne på 2., 4., 6 og 8. klasse skal være fremragende læsere i nationale tests. I de nationale test i matematik på 3. og 6. klasse lever skolen ikke op til målsætningen om, at 80 % af eleverne skal have et fremragende resultat i matematik. lever op til målsætningen om at andelen af elever med resultaterne mangelfulde eller ikke tilstrækkelige i dansk på 4. og 8 klassetrin, men ikke på 2. og 6. klassetrin. I matematik lever skolen op til målsætningen i både 3. kl. og 6. kl. endda markant. Der er i beskrivelsen af resultaterne i de nationale test ikke korrigeret for de socioøkonomiske forhold for skolen. Det skal bemærkes, at der generelt er sket en stigning i resultaterne i de nationale test på skolen 4 KVALITETSRAPPORT

5 resultaterne i de nationale test på skolen 3. Andelen af overvægtige elever er faldet, men ligger stadig over målsætningen. 4. Det fremgår af medarbejdertrivselsrapporten, at der er sket fremgang på alle parameter. EFFEKT I Aarhus Kommune er kvaliteten i børne- og ungesammenhæng udtryk for effekten af de indsatser og aktiviteter, som dagtilbud, skoler og FU-tilbud iværksætter for at sikre børnene og de unge den bedst mulige trivsel, læring og udvikling. Nedenstående er skoleledelsens samlede vurdering af, hvilke resultater, der har været særligt bemærkelsesværdige i de seneste år, og hvilke områder der har behov for yderligere opmærksomhed fremadrettet. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, vil vi gerne fremhæve følgende resultater som særligt positive: Vi har haft fokus på den faglige udvikling. Der er opnået fine resultater ved afgangsprøven. vil fortsat have den faglige udvikling og elevernes læring som 1. prioritet. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, kan vi se, at vi har behov for at fokusere yderligere på følgende punkter, hvor vi ikke er nået helt i mål: Vi har haft fokus på elev og medarbejdertrivsel. Trivselsundersøgelserne viser, at det fortsat er vigtigt at have fokus på de to områder. 5 KVALITETSRAPPORT

6 OM DE NYE NATIONALT FASTSATTE MÅL OG RESULTATMÅL Med folkeskolereformen er der fastsat nationale mål og resultatmål for folkeskolen, som behandles i rapportens effektafsnit. De nye nationale mål supplerer de effektmål og indikatorer, vi i Aarhus har fastsat i forlængelse af børne- og ungepolitikken. De nationale mål og resultatmål er følgende: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. - Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. - Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. - Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. - Elevernes trivsel skal øges. Opfyldelsen af de nye nationale mål sigter mod, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen, at eleverne som minimum opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Der følges ligeledes op på disse målsætninger på de følgende sider. De faglige resultatmål opgøres på baggrund af de nationale test og er omsat således: Niveauer Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Nationale resultatmål Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Mindst 80% af eleverne skal være gode til at Rigtig god præstation læse og regne Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år Ifølge folkeskoleloven er resultater af de nationale test, herunder de nye resultatmål, fortrolige. Resultaterne må ikke offentliggøres af hensyn til, at kommuner og skoler ikke må kunne rangordnes. Det må dog offentliggøres, om målene for kommunen eller skolen er indfriet eller ej, men ikke hvor langt man er fra målet. s eller skolernes udvikling kan ligeledes offentliggøres. Derfor afrapporteres der ikke direkte på resultatmålene i denne rapport men på udviklingen, og om målene er indfriet. 6 KVALITETSRAPPORT

7 LÆRING OG UDVIKLING De nye mål og resultatmål er vigtige udgangspunkter for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for arbejdet for at højne kvaliteten i folkeskolen. N SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN Ifølge det første resultatmål skal mindst 80 % af eleverne være gode til at læse og regne i de nationale test. Klassetrin, hvor mindst 80 % er gode til at læse og regne Dansk/læsning 2. kl. Dansk/læsning 4. kl. Dansk/læsning 6. kl. Dansk/læsning 8. kl. X Matematik 3. kl. Matematik 6. kl. Note: De nationale test opgøres med afsæt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. Indikatoren omfatter elever med resultater, der karakteriseres som gode, rigtigt gode eller fremragende, dvs. de tre øverste niveauer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring. Ifølge det andet resultatmål skal andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik stige år for år. Udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik fra 2012 til 2013 fra 2013 til 2014 fra 2014 til fra 2014 til Dansk/læsning 2. kl. -7 %point 0 %point 0 %point -6 %point Dansk/læsning 4. kl. -2 %point 9 %point -3 %point 0 %point Dansk/læsning 6. kl. -6 %point 2 %point -2 %point -1 %point Dansk/læsning 8. kl. 0 %point 12 %point -12 %point 1 %point Matematik 3. kl. 8 %point -3 %point -4 %point 1 %point Matematik 6. kl. 5 %point -3 %point -2 %point 2 %point Note: De nationale test opgøres med afsæt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. Indikatoren omfatter elever med resultater, der karakteriseres som fremragende, dvs. det øverste niveau. Datakilde: Styrelsen for It og Læring. 7 KVALITETSRAPPORT

8 N SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER Ifølge det tredje resultatmål skal andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik reduceres år for år. Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik fra 2012 til 2013 fra 2013 til 2014 fra 2014 til fra 2014 til Dansk/læsning 2. kl. 26 %point -18 %point 9 %point -2 %point Dansk/læsning 4. kl. -21 %point 4 %point -1 %point 2 %point Dansk/læsning 6. kl. 3 %point -15 %point 18 %point 0 %point Dansk/læsning 8. kl. 1 %point 5 %point -12 %point -1 %point Matematik 3. kl. 8 %point 12 %point -17 %point -3 %point Matematik 6. kl. -2 %point 6 %point -15 %point -3 %point Note: De nationale test opgøres med afsæt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. Indikatoren omfatter elever med resultater, der karakteriseres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige, dvs. de to laveste niveauer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring. 8 KVALITETSRAPPORT

9 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU SKAL HØJNES VED AFSLUTNING AF SKOLEN Karaktergennemsnittet ved 9. klasseprøver Det er et grundlæggende formål med folkeskolereformen at sikre, at alle elevers faglige niveau løbende forbedres, og at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Eleverne skal på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. I Aarhus er målsætningen, at elevernes karaktergennemsnit skal ligge over landsgennemsnittet, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Samtidig skal karaktergennemsnittet for den højest scorende fjerdedel af eleverne stige. Karaktergennemsnittet er obligatorisk indhold i kvalitetsrapporten. Bundne prøvefag Dansk læsning 5,6 5,2 5,3 6,4 Dansk mundtlig 8,3 7,9 7,0 8,0 Dansk retskrivning 6,3 4,1 6,0 7,6 Dansk skriftlig fremstilling 5,9 5,2 6,8 6,8 Matematik færdigheder 7,1 5,8 7,5 Matematik problemløsning 5,9 5,7 6,3 7,2 Engelsk mundtlig 6,2 5,7 6,2 8,0 Fysik/kemi praktisk/mundtlig 6,7 5,6 6,8 6,9 Samlet gennemsnit i alt 6,4 5,4 6,3 7,2 Samlet gennemsnit for elever i almenklasser 6,4 5,9 6,8 7,3 Samlet gennemsnit for elever i specialklasser - 2,0 1,7 4,4 Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne Datakilde: Styrelsen for It og Læring samt Børn og Unge LIS. 3,7 2,2 2,3 3,7 9,4 8,8 10,1 10,5 9 KVALITETSRAPPORT

10 SOCIOØKONOMISK REFERENCE FOR KARAKTERER Erfaringsmæssigt skal en stor del af forklaringen på forskelle i det faglige niveau findes i elevgruppens baggrundsforhold. En vurdering af en skoles faglige niveau må derfor også tage hensyn til de bagvedliggende socioøkonomiske faktorer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever, har klaret afgangsprøverne. Undervisningseffekten beregnes som forskellen mellem skolernes faktisk opnåede karaktergennemsnit og den socioøkonomiske reference. En positiv værdi er således udtryk for, at skolen har opnået et højere karaktergennemsnit, end man kunne forvente ud fra skolens elevsammensætning. Den socioøkonomiske reference er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Bundne prøvefag Forskel ml. socioøkonomisk reference og faktisk gennemsnit Forskel ml. socioøkonomisk reference og faktisk gennemsnit Forskel ml. socioøkonomisk reference og faktisk gennemsnit Dansk læsning 0,0 0,1 0,5 Dansk mundtlig 0,7 0,4 0,2 Dansk retskrivning 0,6-0,4 0,6 Dansk skriftlig fremstilling 0,2-0,3 1,0* Matematik færdigheder 0,3 0,6 1,1* Matematik problemløsning 0,2 0,4 0,7 Engelsk mundtlig -0,5-0,5-0,2 Fysik/kemi praktisk/mundtlig 0,5-0,3 0,5 Samlet gennemsnit i alt 0,2 0,0 0,5 Note: Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en *. Elever i specialklasser og privatister indgår ikke. Datakilde: Styrelsen for It og Læring. 10 KVALITETSRAPPORT

11 ELEVERNES OPLEVELSE AF FAGLIGE UDFORDRINGER Målet om at styrke elevernes læring og dermed folkeskolens faglige niveau afspejles i et øget ambitionsniveau for undervisningen og elevernes faglige niveau på forskellige klassetrin, herunder særligt i dansk og matematik. Undervisningen skal i højere grad møde den enkelte elev, der hvor eleven er. I Aarhus er målsætningen i den forbindelse, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 82,6% 75,0% 90,2% 92,2% 1. klassetrin 84,4% 91,7% 96,9% 94,2% 2. klassetrin 90,9% 87,9% 90,6% 93,6% 3. klassetrin 91,9% 90,7% 81,6% 94,1% 4. klassetrin 86,0% 88,2% 90,5% 91,2% 5. klassetrin 94,9% 89,2% 79,1% 91,2% 6. klassetrin 87,8% 94,7% 85,0% 90,2% 7. klassetrin 78,6% 75,0% 90,2% 86,8% 8. klassetrin 81,8% 73,5% 87,1% 86,5% 9. klassetrin 87,9% 84,6% 87,9% 87,1% 10. klassetrin - - * 85,1% Kilde: Store Trivselsdag. FORÆLDRETILFREDSHED MED FAGLIGT UDBYTTE Aarhus Kommunes målsætning er, at mindst 80 % af forældrene skal være tilfredse med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns faglige udbytte af undervisningen 73,4% 65,0% 73,2% 75,0% Datakilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. 11 KVALITETSRAPPORT

12 ALLE ELEVER SKAL HAVE MINDST KARAKTEREN 02 I DANSK OG MATEMATIK Det er en målsætning med folkeskolereformen, at eleverne forlader skolen med mindst karakteren 02 i dansk og matematik. Grundlæggende færdigheder i dansk og matematik har stor betydning for elevernes muligheder for efterfølgende at gennemføre en ungdomsuddannelse. I forlængelse heraf vil der i Aarhus fremadrettet blive fulgt mere systematisk op på: andelen af elever, som går til prøve, men ikke opnår mindst 02 i dansk og matematik andelen af elever, der ikke går til afgangsprøve, fordi de enten fritages eller udebliver Andel elever med mindst karakteren 02 i dansk og matematik I Aarhus Kommune er målsætningen, at mindst 95 % af folkeskoleeleverne opnår mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik ved 9. klasseprøverne. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Andelen af elever med mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik Elever i almenklasser 87,5% 85,4% 97,1% 91,7% Elever i specialklasser - 14,3% 20,0% 21,4% Samlet gennemsnit 83,3% 75,0% 87,5% 88,8% Datakilde: Styrelsen for It og Læring. Andel elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse En væsentlig forudsætning for, at eleverne kan forlade skolen med mindst karakteren 02 er, at de aflægger prøverne ved afslutning af 9. klasse. Nedenstående indikator beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der har aflagt alle bundne prøver og udtræksprøver. I Aarhus er målsætningen således, at andelen af folkeskoleelever, som går op til alle prøver i dansk og matematik ved 9. klasseprøverne, skal være over 95 %. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse Elever i almenklasser 87,5% 85,4% 97,1% 90,2% Elever i specialklasser - 14,3% - 10,2% Samlet gennemsnit 83,3% 75,0% 85,0% 86,9% Datakilde: Styrelsen for It og Læring. 12 KVALITETSRAPPORT

13 SKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSE AF 95%-MÅLSÆTNINGEN Når flere unge tager en ungdomsuddannelse, så gavner det både den enkelte unges fremtidsmuligheder og samfundets muligheder for at rekruttere den fremtidige arbejdskraft. Der er en national politisk målsætning om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne ambition er også betonet med den politiske aftale om folkeskolereformen. I kobling hertil har Aarhus Kommune en målsætning om, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen opfyldes med afsæt i ungdomsårgang Forældretilfredshed med forberedelse til ungdomsuddannelse Målsætningen i Aarhus er, at mindst 80 % af forældrene skal være tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Andelen af forældre til børn i klasse, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at gøre deres barn parat til at starte på en ungdomsuddannelse ,1% 63,0% Note: Spørgsmålsformuleringen er justeret siden sidste undersøgelse, hvorfor der ikke er datahistorik. Datakilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. Uddannelsesparathed Det er afgørende, at folkeskolen giver eleverne de rette kompetencer og den rette vejledning i forhold til at vælge og senere gennemføre den ungdomsuddannelse, som modsvarer deres interesser og kompetencer. Eleverne skal have en vurdering af, om de har de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse (uddannelsesparathed). Vurderingsprocessen indledes i 8. klasse og fortsætter i 9. og eventuelt 10. klasse. Andelen af elever, som ved uddannelsesparathedsvurderingen i 9. klasse vurderes uddannelsesparate 82,6% 96,9% 82,6% 91,4% Note: Fremadrettet vil opgørelsen omfatte uddannelsesparatheden i 8. klasse, jf. de nye regler. Datakilde: Styrelsen for It og Læring. Elevernes uddannelsesvalg Nedenstående tabel viser andelen af elever i 9. klasse, der har søgt ungdomsuddannelse, 10. klasse og øvrige aktiviteter som første prioritet. Ungdomsuddannelse 62,5% 78,0% 66,7% 45,3% 10. klasse 37,5% 19,5% 25,6% 47,8% Øvrigt - 7,7% 6,9% Note: Tallene viser elevernes 1. prioritetsvalg. Ungdomsuddannelse omfatter gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, STU og EGU. Øvrigt omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring. 13 KVALITETSRAPPORT

14 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE, 3 MÅNEDER EFTER Nedenstående tabel beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten årgang 2013-årgang 2014-årgang 2014-årgang Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse Datakilde: Styrelsen for It og Læring. 47,6% 58,5% 61,2% 38,1% Nedenstående tabel afspejler overgangen til ungdomsuddannelse tre måneder efter for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse årgang 2013-årgang 2014-årgang 2014-årgang Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 10. klasse Datakilde: Børn og Unges Ledelsesinformationssystem ,4% OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE, 15 MÅNEDER EFTER Den følgende tabel beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten årgang 2012-årgang 2013-årgang 2013-årgang Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Datakilde: Styrelsen for It og Læring. 70,9% 76,2% 82,9% 86,3% Nedenstående tabel afspejler overgangen til ungdomsuddannelse 15 måneder efter for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse årgang 2012-årgang 2013-årgang 2013-årgang Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 10. klasse Datakilde: Børn og Unges Ledelsesinformationssystem ,4% 14 KVALITETSRAPPORT

15 TRIVSEL OG SUNDHED TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I N SKAL STYRKES Ifølge det fjerde nationale resultatmål skal elevernes trivsel øges. Trivselsindikatorerne er således obligatoriske i kvalitetsrapporten. Trivsel er af stor betydning for både for den enkelte elev og for de sociale fællesskaber, ligesom trivsel er en afgørende betingelse for et godt læringsmiljø. Ro i klassen, gode kammeratskaber, en god ledelse af klasserummet og et harmonisk undervisningsmiljø fremmer elevernes lyst og muligheder for at lære. Social trivsel - - 3,9 4,1 Faglig trivsel - - 3,7 3,8 Støtte og inspiration i undervisningen - - 3,1 3,3 Ro og orden - - 3,6 3,7 Note: Indikatorerne er dannet som indeks på baggrund af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. FORÆLDRETILFREDSHED MED TRIVSEL Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 90 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel i skolen 81,5% 79,3% 81,8% 82,2% Datakilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. 15 KVALITETSRAPPORT

16 ANERKENDELSE At blive anerkendt er en væsentlig forudsætning for børnenes trivsel og læring, og for at de udvikler sig til robuste voksne. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 90,2% 82,9% 90,5% 93,9% 5. klassetrin 82,1% 83,3% 93,0% 93,4% 6. klassetrin 100,0% 89,7% 95,0% 94,3% 7. klassetrin 92,9% 92,9% 92,7% 92,6% 8. klassetrin 90,9% 88,6% 90,3% 91,0% 9. klassetrin 100,0% 97,4% 78,8% 91,3% 10. klassetrin - - * 90,8% Datakilde: Store Trivselsdag. 16 KVALITETSRAPPORT

17 ELEVERNES FRAVÆR Børnenes og de unges generelle fremmøde i skolen er et fundament for deres læring, trivsel og sociale relationer. Det er velbelyst, at elevernes fravær i skolen kan være et af de stærkeste tegn på mistrivsel. Derudover viser undersøgelser, at et højt fravær i skolen har negative konsekvenser for den enkelte elevs faglige udbytte og øger risikoen for frafald på en efterfølgende ungdomsuddannelse. Målsætningen i Aarhus er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 5,4% 5,4% 4,9% 5,3% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 34% 31% 26% 28% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 procentpoint om året. Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 18,9% 19,5% 17,5% 18,3% I nedenstående tabel er elevernes samlede fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,4 3,6 2,6 2,9 1,9 1,5 2,6 2,0 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 5,5 5,7 4,6 5,7 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 10,8 10,8 9,8 10,6 17 KVALITETSRAPPORT

18 MOTION OG BEVÆGELSE Eleverne i folkeskolen skal bevæge sig i gennemsnitligt 45 minutter i løbet af hver skoledag. Det gælder for alle klassetrin. Bevægelsen skal være med til at styrke børn og unges sundhed og trivsel, og det skal understøtte læring i skolens fag. Alle former for bevægelse i skolen skal samtidig have et pædagogisk sigte. Andelen af elever, der bevæger sig i skolen, så de sveder eller bliver forpustede 0. klassetrin ,2% 84,7% 1. klassetrin ,9% 84,1% 2. klassetrin ,6% 85,4% 3. klassetrin ,2% 87,4% Note: Spørgsmålet er nyt, hvorfor der ikke er datahistorik. Datakilde: Store Trivselsdag, Børn og Unge. Andelen af elever, der i skoletiden i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin ,8% 55,0% 5. klassetrin ,9% 51,2% 6. klassetrin ,4% 44,5% 7. klassetrin ,7% 33,0% 8. klassetrin ,6% 23,3% 9. klassetrin ,2% 21,7% 10. klassetrin - - * 51,2% Note: Spørgsmålet er nyt, hvorfor der ikke er datahistorik. Datakilde: Store Trivselsdag, Børn og Unge. OVERVÆGT Overvægt har en række helbredsmæssige og psykosociale konsekvenser og kan være en alvorlig trussel for den enkeltes sundhed og trivsel. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 20,0% 11,4% 14,3% 11,5% 6. klassetrin 17,3% 23,3% 20,0% 16,5% 9. klassetrin 22,5% 25,0% 20,5% 16,8% Datakilde: Sundhedsplejen. 18 KVALITETSRAPPORT

19 TANDSUNDHED Børnenes og de unges tandsundhed er vigtig i sig selv og er herudover en stærk indikator på graden af trivsel. Målsætningen for de aarhusianske børn og unge er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne 60,5% 63,9% 51,4% 64,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 5,3% 8,3% 11,4% 5,2% Datakilde: Tandplejen. RYGNING OG ALKOHOLFORBRUG Rygning og et stort alkoholforbrug kan med tiden medføre sundhedsproblemer og mistrivsel og betragtes som tegn på risikoadfærd hos de unge. Den alder, hvor man begynder at ryge og at udvikle et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug, har betydning for hvilke følgevirkninger, der på kort eller lang sigt kan opstå. Undersøgelser viser, at ungekulturen i forhold til forbrug af alkohol og rygning ofte er sammenhængende. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 5 %. Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,9% 8. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 1,3% 9. klassetrin 6,1% 2,8% 0,0% 3,3% 10. klassetrin - - * 12,7% Datakilde: Store Trivselsdag. I Aarhus er målsætningen, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 10 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fulde mere end 10 gange 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,8% 8. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 1,7% 9. klassetrin 6,1% 2,7% 12,1% 9,8% 10. klassetrin 0,0% - * 20,6% Datakilde: Store Trivselsdag. 19 KVALITETSRAPPORT

20 RUMMELIGHED FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Gode venskaber er en af de vigtigste ingredienser i opskriften på en god barndom og ungdom. Alle børn og unge har brug for at indgå i sociale fællesskaber og relationer, og der er grund til særlig opmærksomhed omkring de elever, der føler sig isolerede fra det sociale fællesskab. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 95,7% 96,9% 95,1% 98,3% 1. klassetrin 96,9% 91,7% 93,8% 98,3% 2. klassetrin 100,0% 97,0% 90,6% 98,0% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 97,4% 98,3% 4. klassetrin 100,0% 100,0% 97,6% 98,8% 5. klassetrin 97,4% 94,6% 100,0% 99,4% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 97,5% 99,1% 7. klassetrin 97,6% 100,0% 97,6% 98,6% 8. klassetrin 100,0% 94,3% 100,0% 98,7% 9. klassetrin 97,0% 100,0% 93,9% 98,6% 10. klassetrin 0,0% - * 96,3% Kilde: Store Trivselsdag. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Datakilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. 66,3% 66,4% 69,6% 74,4% 20 KVALITETSRAPPORT

21 MEDBESTEMMELSE Børn og unge skal opleve medborgerskab og bruge det. Det har værdi for den enkelte og for samfundet, at børn og unge oplever, at de hører til, kan være med, og kan gøre en forskel. En undersøgelse viser således, at øget elevinddragelse i skolen har potentialer for at styrke elevernes faglighed, deltagelse og trivsel. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80 %. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 59,5% 74,3% 78,6% 77,3% 5. klassetrin 71,8% 54,1% 60,5% 74,8% 6. klassetrin 64,0% 72,2% 67,5% 71,4% 7. klassetrin 83,3% 71,4% 80,5% 68,4% 8. klassetrin 84,8% 82,9% 74,2% 60,9% 9. klassetrin 75,8% 74,4% 81,8% 68,9% 10. klassetrin - - * 63,5% Kilde: Store Trivselsdag. 21 KVALITETSRAPPORT

22 MOBNING Mobning udtrykker manglende respekt for andre mennesker og kan have negative konsekvenser for den enkelte i mange år frem i tiden. Derfor anvendes børnenes egen oplevelse af at være udsat for mobning som indikator på, hvor rummelige fællesskaber, børnene og de unge er en del af. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95 %. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 91,3% 93,8% 95,1% 97,1% 1. klassetrin 100,0% 100,0% 96,9% 96,4% 2. klassetrin 93,2% 97,0% 90,6% 94,8% 3. klassetrin 97,3% 88,4% 73,7% 95,1% Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet i dette skoleår 4. klassetrin 83,7% 85,7% 85,7% 89,3% 5. klassetrin 89,7% 83,8% 88,4% 92,5% 6. klassetrin 86,0% 97,4% 95,0% 94,3% 7. klassetrin 92,9% 92,9% 85,4% 95,3% 8. klassetrin 93,9% 100,0% 77,4% 96,2% 9. klassetrin 93,9% 100,0% 100,0% 97,6% 10. klassetrin - - * 95,9% Kilde: Store Trivselsdag. 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 66,2% 56,5% 61,7% 65,0% Datakilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at deres barn har været udsat for mobning inden for det seneste skoleår - - 8,8% 5,0% Datakilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. Spørgsmålsformuleringen er ændret, hvorfor der ikke er datahistorik FORÆLDRESAMARBEJDE FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Forældrenes oplevelse af skolen er ofte tæt forbundet med oplevelsen af den daglige kontakt. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde eller kommunikation med personalet. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 80,2% 71,7% 73,5% 73,9%...kontakten til personalet i skolen 65,4% 67,4% 74,9% 72,5%...skolens kommunikation via Forældreintra ,4% 76,2% Note: Sidstnævnte spørgsmål er nyt, hvorfor der ikke er datahistorik. Datakilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. 23 KVALITETSRAPPORT

24 Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 77,7% 71,6% 72,1% 76,5%...SFO samlet set 90,2% 88,2% 81,6% 77,4% Datakilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. DELTAGELSE OG FORVENTNINGSAFSTEMNING Forældre er vigtige aktører i deres børns og unges dagtilbuds-, skole-, og fritidsliv. Alle forældre har en mangfoldighed af ressourcer, der dagligt bringes i spil i forhold til deres børns læring, udvikling og trivsel. Forældrene aktiverer og realiserer de ressourcer, de har som primære voksne i deres børns liv, når de fx deltager aktivt i barnets hverdagsliv og har fokus på barnets læring og udvikling fx i samspil med den læring, der foregår i skolen. Det forudsætter tæt dialog og forventningsafstemning. Forældrenes aktive rolle i forhold til alle børn i skolen kommer også til udtryk, når forældrene støtter op om diverse arrangementer, eller når de stiller sig til rådighed med deres kompetencer i forskellige situationer. Andelen af forældre, der i høj grad eller meget høj grad deltager aktivt i skole-hjem samarbejdet på barnets skole... støtter aktivt op om deres barns læring og udvikling i skolen... ved hvilke forventninger, barnets skole stiller til dem som forældre ,0% 75,5% ,5% 90,4% ,1% 56,2% Note: Spørgsmålene er nye, hvorfor der ikke er datahistorik. Datakilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. 24 KVALITETSRAPPORT

25 BAGGRUNDSOPLYSNINGER YDELSER, ORGANISERING OG RESSOURCER 25 KVALITETSRAPPORT

26 YDELSER UDMØNTNING AF REFORMEN Skoleåret /16 er andet år med folkeskolereformen. Der er allerede sket en omfattende omstilling af de aarhusianske folkeskoler på en lang række områder, og omstillingsprocessen er stadig i gang. Der er indført nye ambitiøse mål for folkeskolen og iværksat tiltag på tre overordnede indsatsområder, som gensidigt understøtter hinanden, og som skal bidrage til at forbedre elevernes faglige niveau: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger Inden for rammerne af de tre indsatsområder arbejdes der på den enkelte skole med en bred vifte af konkrete indholdselementer. I forhold til realiseringen af folkeskolereformen oplever vi, at skolen er i god udvikling på følgende områder: Alle lærere og pædagoger arbejder med klasseledelse, forforståelse, tydelige læringsmål for eleverne og evaluering af elevernes læring. Vi har fortsat de fire områder som indsatsområde. Det 5 område, vi har fokus på, er det involverende skole/hjemsamarbejde. har de sidste 2 år opbygget en rutine om opfølgning på elevernes læring bl.a. ved en systematisk opfølgning på de nationale test. Opfølgningen har som mål at sikre, at eleverne lærer mest muligt. I processen er også tænkt et løbende kompetenceløft for den enkelte lærer gennem vejledning fra de lærere, der er vejledere inden for fagene. Der er vejledere inden for matematik, dansk, tydelige mål, motion og bevægelse, it, faglig fordybelse og lektiehjælp og skole/hjemsamarbejdet. Der er indgået et partnerskab med Aarhus Teater med henblik på, at eleverne får et større kendskab til drama og teater og til selv at arbejde med teknikker inden for drama. Der er udarbejdet en plan for job og uddannelse, hvor klasse bl.a. laver virksomhed på skolen, kommer på besøg på ungdomsuddannelser, og hvor de laver innovative projekter. Det har været en klar fordel for elevernes læring, at den understøttende undervisning kan lægge ind i skemaet og kan anvendes fleksibelt. Det arbejder vi for at kunne udnytte optimalt. I forhold til realiseringen af folkeskolereformen oplever vi, at skolen har udfordringer på følgende områder: Vi har fortsat fokus på udvikling af faglig fordybelse og lektiehjælp. Her er der store udfordringer med at ændre både elevers og forældres tænkning om faglig fordybelse og lektiehjælp. Der arbejdes på at opøve en kultur, hvor det er sejt at være dygtig, hvor alle er klar over, at det kræver en indsats og hårdt arbejde at blive dygtig. Konkret arbejdes der med, at eleverne, når de konkrete lektier er afsluttet, af sig selv bevæger sig ind i andre områder eller opgaver og søger ny viden og læring. I den proces vil de få støtte og inspiration fra lærerne. Vi har en stor udfordring med at skabe den tidsmæssige basis for et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Det er fortsat en udfordring at udvikle den nødvendige fleksibilitet i hverdagen for at forbedre undervisningen og elevernes læring og trivsel. 26 KVALITETSRAPPORT

27 FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS En vigtig nøgle i arbejdet med at give alle børn og unge i Aarhus muligheder for et godt liv, er en tidlig, rettidig indsats allerede ved de første små tegn på manglende trivsel eller faglig udvikling. Aarhus Byråd har derfor besluttet at omprioritere og investere i tidlige forebyggende indsatser i perioden Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger, og indsatserne skal rettes mod den enkelte, fællesskabet og rammerne omkring børn og unges opvækst. Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til at sikre forebyggelse og tidlig indsats, vil vi gerne fremhæve følgende: Resursecenteret: Målet med arbejdet i resursecenteret er, at arbejde for, at der sker en tidlig og konkret indsats for elever, der har særlige vanskeligheder fagligt, socialt eller personligt. Resursecenteret er en organisatorisk ramme for vejlederen og medarbejdere med lektioner inden for DSA, dansk, matematik, AKT og pædagogisk læringscenter. Viceskolelederen leder driften af resursecenteret. Resurserne i centeret er fleksible, og der yders en indsats, når og hvor det er nødvendigt. Indsatsen er helhedsorienteret, det medfører, at en indsats involverer elever, klassen, forældrene og medarbejdere. Et vigtigt formål med organiseringen af resursecenteret er, at opgaven med at skabe en god skolegang for eleverne ikke bliver en opgave for den enkelte medarbejder alene, men at det er en opgave, der skal løses i fællesskab og med skolen som organisation. Velkomstpakken: En del af resursecenterets indsats er, at arbejde for, at nye elever på skolen får en god skolestart, og at der, hvis det er nødvendigt, hurtigst muligt iværksættes en indsats, der skal fremme en vellykket skolegang for eleven. Velkomspakken indeholder samtaler med elev, forældre og afgivende skole. Når eleven er placeret i sin klasse, følges han/hun i den første periode i et antal lektioner af læsevejlder, matematikvejleder, AKT-vejleder, og hvis det er relevant af DSA-vejleder. Herefter foretages der en evaluering, hvor også forældrene deltager, og der iværksættes de nødvendige initiativer. Samarbejdet med dagtilbud, overgange: Der er et tæt samarbejde med dagtilbuddet i området. Samarbejdet omfatter bl.a. en fast procedure for overgangen mellem dagtilbud og skole. Procedurene indebærer, at alle forældre til nye elever i 0. klasse kommer til en samtale på skolen, hvor også elevens pædagog fra dagtilbuddet deltager. På mødet overleveres forældrenes og dagtilbudets relevante viden om eleven til skolen. Status og udviklingssamtalerne for den enkelte elev inddrages i samtalen, når forældrene tillader det. Den viden, der overleveres, indgår i skolens klassedannelse og børnehaveklasselederens planlægning af skoleåret. Systematisk vurdering af elevernes faglige udvikling bl.a. ud fra nationale test. Er beskrevet på side 4. i rapporten. På baggrund af de iværksatte indsatser kan vi se følgende positive effekt: Resursecenteret:Der er en langt større fælles viden om de elever, vi har på skolen, som har brug for særlig støtte. Der er stort lederfokus på indsatsen. De indsatser, der iværksættes sker fleksibet, hurtigt og efter behov. Det er til tider nødvendigt at prioritere, og det sker på et kvalificeret grundlag. Opgørelse over andelen af elever med dårlige resultater kan antyde, at vi er på rette vej. Vi vil dog følge udviklingen. Modtagelsespakken: I skoleåret var der 38 elever gennem velkomstpakken. Der har været en hurtig og præcis vurdering af behov for særlig indsats, og de nødvendige indsatser er blevet iværksat hurtigt. Lærerne, der modtager de nye elever, har oplevet indsatsen som en støtte. Vi vurderer samlet, at indsatsen har øget kvaliteten af vores modtagelse af nye elever og har sikret en tidlig indsats. Samarbejde med dagtilbud, overgange: Større viden om eleverne. Der kan fra starten af skoleåret tages udgangspunkt i elevernes behov og muligheder. Den relevante viden, om den konkret elev, fastholdes i organisationen. Den øgede viden skaber grundlag for en tidlig indsats. Systematisk vurdering af elevernes faglige udvikling: Der er en stigning i resultaterne ved afgangsprøverne. Der er en stigning i skolens resultater i nationale test. Der er skærpet opmærksomhed på elevernes faglige udvikling, og der arbejdes målrettet i undervisningen for, at eleverne opnår den ønskede progression i deres læring. Se også side 4. Sker der ikke den ønskede progression, iværksættes der en indsats. 27 KVALITETSRAPPORT

28 95 % MÅLSÆTNINGEN Aarhus har vi en målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er en fælles bevidsthed om, at når flere unge tager en ungdomsuddannelse, så gavner det både den enkelte unges fremtidsmuligheder og samfundets muligheder for at rekruttere den fremtidige arbejdskraft. Det kræver en målrettet indsats fra alle parter og en koordineret indsats på tværs af kommunen. Af indsatser til forebyggelse af fravær på skolen, som er særligt betydningsfulde for elevernes påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse, vil vi gerne fremhæve følgende: SMS-meddelelse til forældrene ved fravær. Viceskolelederen fører løbende tilsyn med elevfraværet, og der følges op på bekymrende fravær ved, samtaler med elever, med elever og forældre og ved netværksmøder og sociale underretninger. I særlige tilfælde vil vores resursecenter lave forløb med elever i særlige vanskeligheder. Af samarbejdsrelationer mellem skolen og andre aktører (fx om overgange), som er særligt betydningsfulde for elevernes påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse, vil vi gerne fremhæve følgende: Der foregår samarbejde med faglige organisationer, virksomheder, ungdommens uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelser i vores samlede indsats inden for job og uddannelse for 6. til 9. klasse. Der arbejdes med emnet i ca. 1 uge på hver årgang. Af konkrete tiltag på skolen, som er særligt betydningsfulde for elevernes påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse, vil vi gerne fremhæve følgende: Den samlede plan for arbejde med job og uddannelse for klasse. Arbejdet med uddannelsesparathed bruger vi til at motivere eleverne og til at gøre forældre og elever opmærksomme på, at der skal ydes en ekstra indsats. Arbejdet skærper yderligere opmærksomheden på elevernes progression både fagligt, personligt og socialt. 28 KVALITETSRAPPORT

29 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Med vedtagelsen af Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO har byrådet understreget den dannende opgave, som SFO varetager som en ligestillet del af skolens samlede virksomhed. SFO en arbejder sammen med skolens undervisning på at fremme børnenes trivsel, læring og udvikling på klassetrin. Der er lokalt fokus på den inddragende og samarbejdende proces, hvor undervisningsdel og SFO sammen og hver for sig medvirker til at indfri målene. Pædagoger, lærere og øvrige medarbejdere indgår hver med deres kompetencer i et tæt samarbejde om at skabe helhed og sammenhæng i barnets hele skoleliv. De temaer, som skolerne lokalt arbejder med, indgår løbende som punkter i kvalitetsrapporten og i den lokale udviklingsplan. I skoleåret blev der arbejdet med følgende temaer: Vi har arbejdet med følgende punkterne tilbage fra 2013 Omsorg / nærvær og social trivsel. Leg, kreativitet og innovation Lektiehjælp (obligatorisk) Områdesamarbejde (obligatorisk) Områdesamarbejdet er blevet integreret i hele skolens handleplaner og lektiehjælp er ikke længere relevant, da det er blevet obligatorisk i undervisningen. I skoleåret /16 arbejdes der med følgende temaer: I løbet af 2014 og har SFO forældrerådet i samarbejde med personalet udarbejdet principper for hele SFO-ens virke. De er blevet godkendt af skolebestyrelsen. I løbet af 2016 udarbejder medarbejderne handleplaner for de enkelte principper. Vi har forsat arbejdet med temaerne fra Vi har dog hovedsageligt haft fokus på dem i dialogen om indretningen af vores to nye SFO afdelinger. Legen har fået en fortrinsstilling i vores dialog, da legen er en meget vigtig del af det, at kunne erfare, lære og udvikle sig som barn. I forhold til kreativitet og innovation har vi specielt haft fokus på IT. Vi har benyttet de mange kreative muligheder og at arbejdet med digitale læringsmidler mv. ofte er motiverende for børnene. Medarbejderne har alle været på kursus indenfor forskellige områder, og de har haft øvedage. Sådan arbejder skolen generelt på at udvikle lærer-pædagogsamarbejdet og koblingen mellem undervisnings- og fritidsdel: Den fleksibilitet, der er i arbejdstidsaftalen i dette skoleår, har vi brugt til, at vi 4 gange om året har mulighed for at lave fællesmøder for det samlede pædagogiske personale. Der er i indskolingen planlagt et ugentligt møde for lærere og pædagoger. Desuden arbejder vi på, at pædagogerne kommer med i årsplanlægningen indenfor de områder, det er relevant. Der er ved at været opbygget tradition for, at der samarbejdes om flexuge i efteråret, fastelavnsfest, motionsløb, klippe/klistredag til jul. Pædagogerne har en timepulje, der bruges til ture af forskellig art i løbet af året. 29 KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT FOLKESKOLER. Kvalitetsrapport LOKALRAPPORT FOR FOLKESKOLE

KVALITETSRAPPORT FOLKESKOLER. Kvalitetsrapport LOKALRAPPORT FOR FOLKESKOLE KVALITETSRAPPORT R Kvalitetsrapport LOKALRAPPORT FOR INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR...2 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT....3 EFFEKT.... 4 Læring og udvikling.... 6 Trivsel og sundhed....14

Læs mere

Center-10, Aarhus High School

Center-10, Aarhus High School Center-10, Aarhus High School INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Beder Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2015 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2015 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Bavnehøj Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Vestergårdsskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

24 Elever. 100% Af skolens elever har bopæl i Aarhus Kommune KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2015

24 Elever. 100% Af skolens elever har bopæl i Aarhus Kommune KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2015 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et redskab

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Solbjergskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Viby Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Sølystskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Skødstrup Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Højvangskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Møllevangskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Elsted Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Tranbjergskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Sødalskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Hasle Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Elev Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Læssøesgades skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Virupskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Tovshøjskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Risskov Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 KVALITETSRAPPORT Skjoldhøjskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Sabro-Korsvejskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Bakkegårdsskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Skåde Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Gammelgaardsskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 Skovvangskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 Skjoldhøjskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Skovvangskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Skæring Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Kragelundskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Hårup Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Samsøgades Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Ellekærskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 Malling Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2017 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 YDELSER 23 TIDLIG OG RETTIDIG INDSATS

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Lisbjergskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 Bakkegårdsskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Engdalskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

212 Elever. 82,1% Af skolens elever har bopæl i Aarhus Kommune KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2015

212 Elever. 82,1% Af skolens elever har bopæl i Aarhus Kommune KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2015 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et redskab

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 Samsøgades Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2017 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 YDELSER 23 TIDLIG OG RETTIDIG

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 KVALITETSRAPPORT Samsøgades Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 Vestergårdsskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2017 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 YDELSER 23 TIDLIG OG RETTIDIG

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Strandskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19

LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 Skjoldhøjskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2017 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 YDELSER 23 TIDLIG OG RETTIDIG

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Malling Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Rundhøjskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

212 Elever. 82,1% Af skolens elever har bopæl i Aarhus Kommune KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2015

212 Elever. 82,1% Af skolens elever har bopæl i Aarhus Kommune KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2015 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et redskab

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 Strandskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2017 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 YDELSER 23 TIDLIG OG RETTIDIG INDSATS

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Søndervangskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 KVALITETSRAPPORT Beder Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 Sabro-Korsvejskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2017 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 YDELSER 23 TIDLIG OG RETTIDIG

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 Skåde Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2017 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 YDELSER 23 TIDLIG OG RETTIDIG INDSATS

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 Mårslet Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 Bakkegårdsskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2017 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 YDELSER 23 TIDLIG OG RETTIDIG

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 KVALITETSRAPPORT Tilst Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 Ellevangskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2017 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 YDELSER 23 TIDLIG OG RETTIDIG INDSATS

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

39 Elever. 97,4 % Af skolens elever har bopæl i Aarhus Kommune KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2015

39 Elever. 97,4 % Af skolens elever har bopæl i Aarhus Kommune KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2015 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et redskab

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 Næshøjskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2017 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 YDELSER 23 TIDLIG OG RETTIDIG INDSATS

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 Møllevangskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2017 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 YDELSER 23 TIDLIG OG RETTIDIG

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 Holme Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2017 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 5 SUNDHED OG TRIVSEL 13 FÆLLESSKABER 19 YDELSER 23 TIDLIG OG RETTIDIG INDSATS

Læs mere