Uddannelsesudvalg for læreruddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser

Transkript

1 REFERAT Uddannelsesudvalg for læreruddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser Læreruddannelse og formidling 21. maj _referat uddudvalg_lærer.docx Zahles, 21. maj 2015 Til stede: Afbud: Mødeleder: Referent: Dagsorden 1. Praktik i den nye læreruddannelse v. Britta Kornholt Martin Tinning, Gitte Harding Transbøl, Per Fibæk Laursen, Mette Borchsenius, Mia Skou Jørgensen, Karen Leth, Ole Stavngaard, Helene Østergaard Christensen, Kira Maria Fink-Heidemann, Gitte Funch Henriksen, Thomas Agerskov, Gunilla Löfström, Hanne Toft, Lis Madsen og Tove Hvid. Martin Bayer, Peter Mikael Bom Hansen og Aase Marie Hammer Martin Tinning Ellen Silleborg 2013-læreruddannelsen har ændret praktikken på væsentlige områder, bl.a. er der indført kompetencemålsprøve efter hver af de tre praktikker. Britta Kornholt gennemgik evalueringsresultaterne på baggrund af tre ensartede spørgeskemaundersøgelser sendt til hhv. studerende, undervisere og praktiklærere. Se evt. vedhæftede powerpoint for resultaterne, der omhandler følgende: Overensstemmelse mellem praktikmodulet, praktikken på praktikskolen og kompetencemålsprøvens krav Praktikmodulundervisningen på læreruddannelsen UCC (LU UCC) Samarbejde mellem praktiklærerne og UCC-underviserne Trepartssamtalen Kompetencemålsprøven, karaktergivningen og karaktergennemsnittet Tilstedevær/studieaktivitet på praktikskolerne. Alle tre spørgeskemaundersøgelser har opnået en høj svarprocent (over 50 %). Det er planen, at de samme typer af respondenter spørges igen om et år med gentagelse af spørgsmålene (dog med få justeringer). Evalueringsresultaterne har givet anledning til følgende opmærksomhedspunkter: Bedømmelsesgrundlaget skal være klarere for alle tre parter Professionsprofessionalitet lærerprofessionalitet og progression skal udvikles, så det også indgår i praktikprøven og dermed i bedømmelsen. Praktikundervisningen på LU UCC kan med fordel følges op Kompetencemålene skal evt. brydes ned i mindre læringsmål skal være håndterbare og progressionen skal skrives tydeligere frem læreruddannelsens praktik giver måske anledning til at udvikle en ny Side 1 af 7

2 faglighed - et nyt sprog for praksissamarbejde, praktik og prøve. Bedre mulighed for kommunikation mellem UCC-underviser og praktiklærer - info om praktikmodulundervisningen på LU UCC. Den udstrakte praktiks organisering evt. to ugers blokpraktik som indledning. Evalueringsresultaterne har desuden givet anledning til, at følgende punkter allerede er ændret: Praktiksynopsis kaldes fremadrettet praktikopgave. UCC-underviserne er vejledere på denne Den udstrakte praktik bliver forkortet til 10 uger og afsluttes med en to ugers blokpraktik Den nye praktikportalen skal facilitere samarbejdet mellem praktiklærere og UCC-undervisere Bedømmelseskriterier i kompetencemålsprøven skal skrives tydeligere frem og stå klarere for især de studerende Praktikmodulundervisningen skal opkvalificeres - UCC-undervisere skal opgraderes i forhold til at inddrage praksis. Gæstelærere fra skolen? Styrket kommunikation mellem LU UCC og praktikskolerne. Britta Kornholt gennemgik desuden et udviklingsprojekt fra VIA, der undersøger, hvad der skal til, for at kompetencemålsprøven er en velfungerende udprøvning. VIA s resultater peger på, at prøven fungerer, når praktiklæreren og UC-underviseren er enige om at supplere hinanden ved at spørge ind til det samme og tage fat i det samme felt. Efter Britta Kornholts gennemgang blev følgende områder drøftet: Kompetencemålsprøverne Måske kunne praktikkens kompetencemålsprøver styrkes ved at være porteføljeeksaminer Dialog med praktikskolerne om den overordnede evaluering LU UCC skal huske at kommunikere resultaterne fra evalueringerne ud til de enkelte praktikskoler. Dialog med praktikskolerne om uddannelsesplanen og evalueringsresultater Evalueringen af forløbet på den enkelte praktikskole er placeret på den konkrete skole, men bør også samles op af såvel LU UCC som af ledelsen på de enkelte skoler. Uddannelsesudvalget understreger, at det kan være en fordel at tydeliggøre over for hver praktikskoles ledelse, at de skal stifte bekendtskab med og følge op på resultaterne fra praktikevalueringerne. Dette krav kan fx formuleres i forbindelse med øvrig information og informationsmateriale om praktikken. De studerende kvalificerer selv, i samarbejde med LU UCC og praktikskolerne, deres uddannelsesplaner. Men uddannelsesplanerne skal Side 2 af 7

3 også godkendes af LU UCC, dvs. at her giver LU UCC feedback. I fremtiden vil LU UCC også have løbende opfølgning med de studerende. Kommunen er også uddannelsespartner, og dem vil LU UCC også gå i dialog med for at sikre gode rammer for praktikken og sikre, at det står klart for de enkelte skoler, hvad praktikken indebærer ifg. den nye bekendtgørelse. Mere lavpraktisk om dialogen mellem LU UCC og praktikskolerne: Et råd Sørg for at fortælle underviserne fra UCC, at de skal gøre mere ud af at præsentere sig, når de kommer hen på praktikskolen. Gå forbi kontoret og sig goddag, så der kan skabes en bedre og mere ligefrem dialog også på lang sigt. Der er stor variation i den praktikvejledning, som de studerende får Det er et fokusområde for LU UCC i fremtiden. Vi ved, at der er praktiklærere, som ikke ønsker at have studerende, fordi der er eksamen efter forløbet. Der er også praktiklærere, som gør LU UCC opmærksom på, at visse UCC-undervisere har brug for udvikling i forhold til praktikfaget, som det ser ud nu. 2. Læreruddannelsen UCC s profil v. Lis Madsen (Profilpapiret var sendt ud som bilag forud for mødet). Lis præsenterede profilpapirets formål: Profilpapiret tager afsæt i den forestående indflytning på Campus Carlsberg,og som et led i sammenlægningen af Zahle og Blaagaard/KDAS har vi ønsket at udfærdige et profilpapir for Læreruddannelsen UCC. Ledelsens mål har været: At formulere et papir, der konkretiserer Læreruddannelsen UCC s profil og visioner. At udstikke en kurs, der har betydning for de prioriteringer, vi foretager. Lis beskrev desuden processen forud for den udgave, som uddannelsesudvalget har fået tilsendt. Papiret er bl.a. blevet drøftet af undervisere og DSR. Lis understregede, at det er et papir i proces, og derfor stadig betragtes som et internt papir, der dog er på vej til også at skulle kunne læses af eksterne (men da i en mere kommunikationsvenlig form). Derefter gennemgik Lis dimittenddelen af profilpapiret, se evt. nedenstående boks. PROFIL FOR DIMITTENDER TIL LÆRER I FOLKESKOLEN UDDANNET PÅ PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC Lærere uddannet på UCC er kompetente og professionelle: De er kompetente til at undervise i deres fag og fagligt ambitiøse på Side 3 af 7

4 elevernes vegne De har en stærk faglig identitet og tilknytning til faglige miljøer og tager hånd om egen lærerfaglige udvikling De har solide fag- og almendidaktiske kompetencer og kan begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning De forbereder eleverne på aktiv demokratisk deltagelse og understøtter den enkelte elevs alsidige udvikling og tro på egne muligheder De kan rammesætte inkluderende læringsfællesskaber i kulturelt og sprogligt mangfoldige miljøer De kan varetage differentieret undervisning, der understøtter elever med forskellige forudsætninger De navigerer sikkert i komplekse relationelle og faglige sammenhænge De er stærke og professionelle i fagligt, tværfagligt og tværprofessionelt samarbejdede og kan indgå i konstruktive og respektfulde relationer med elever, forældre, kolleger og ledelse De forholder sig kritisk, konstruktivt og medskabende til den pædagogiske og uddannelsespolitiske udvikling og har kompetence til at forske i egen praksis. Efter Lis gennemgang blev følgende områder drøftet: Overordnede drøftelser Et højt ambitionsniveau i forhold til timetal og antallet af år. Man kan se, at der indirekte er flere ben i papiret, såvel generiske kompetencer som kommunikative kompetencer og handlingskompetencer. Måske kunne I have glæde af at tænke fra nyuddannet til erfaren: Hvordan skal en erfaren lærer udvikle sig? Hvilke redskaber skal man da have med sig. Læsevenlighed: Organisering / kategorisering Underoverskrifter? Bedre overblik! Så man ved, hvad der står. I kan bruge papiret i omformuleret form til at rekruttere men pas på jeres sprogbrug, det bliver nogen steder for akademisk. At kunne undervise Første bullit, tilføj også at blive ambitiøs på egne vegne. Hvis man er kompetent til at undervise, så er der rigtig meget andet, som er givet - så skriv ikke alt muligt frem, men netop det. Begrebet læringsfællesskaber skal styrkes, da undervisning ikke nødvendigvis medfører læring. Dvs. læringsfællesskaber er et mere dækkende/bredere begreb. Vi ved, at der til undervisningsbegrebet er knyttet meget vanetænkning, men har valgt at fastholde dette, da vi forstår det bredt. Måske skal man foregribe diskussionen med Side 4 af 7

5 undervisning/læringsfællesskaber ved at tilføje, hvilke kompetencer der kommer ud af undervisningen! Men så kommer der mange bullits! Tværfagligheden Den tværfaglige dimission fylder mere i dagligdagen på skolerne, end det som står i profilpapiret. Ministeriets nye prøveformer betoner også de generiske kompetencer, som går på tværs af fagene dvs. at kunne forstå overlappene mellem fagene (fx den fælles naturfagsprøve) at kunne se ud over faggrænserne. Der er måske inspiration at hente i de nye prøveformer for folkeskolen. Forsknings- og udviklingskompetencer I stedet for, at der står at forske i egne praksis, skal der måske i stedet stå at være undersøgende at have research-kompetencer At kunne forholde sig til forskning eller at kunne orientere sig i den forskning, der ligger på området. Forskerkompetencer er helt nødvendige de studerende skal kunne samle data ind. Hvad med: at kunne omsætte viden om, hvad der virker og fokus på forskningsbaseret viden til vores egen praksis. Således at dimittenden bygger sin undervisning på forskningsresultater. Forskning skal måske flytte bullit - Det står her, som om de forsker i uddannelsespolitisk udvikling. BA-projekterne er empirisk arbejde i skolepraksis. Projekterne har to sider, der støtter hinanden: At bruge data fra andre kilder og data fra egen empiri. Differentieret undervisning På skolerne er der i dag et øget fokus på synlig læring, så tilføj, at de skal blive dygtige til at følge elevernes progression. Dimittenden skal kunne håndholde den enkelte elevs læring og vide, hvad der kommer ud af undervisningen. De skal være progressionsorienterede og kunne sætte sig ind i forskellige værktøjer, som kan understøtte det. At alle udfordres til kanten af deres potentiale. En evaluering fra EVA viser, at der stadig ikke er systematik i det, som vi går og foretager os på skolerne. Vi er ikke organiseret til at skabe kvalitet. Det er op til den enkelte medarbejder. Her er en stor udfordring. Københavns Kommune har lige undersøgt 8.klasses elever. 40 % vurderes ikke uddannelsesparate. Det vidner om en stor opgave. Vi ønsker at hæve kravene, at have høje ambitioner. Vil gerne tilbage til eleverne. Udsatte elever, hvor det er vigtigt at flytte sig væk fra at se elever som en genstand til at se eleven som et menneske med ressourcer. Lærere skal udvikle elevernes potentiale både fagligt og dannelsesmæssigt, de skal ikke klappes i facon. Der skal stå Side 5 af 7

6 noget andet end syn. Alle børn har et potentiale, og det skal vi have øje for i stedet for at se deres fejl. Globalisering og teknologi Globaliseringen er ikke skrevet tilstrækkeligt frem, det er vigtigt Det samme gælder digitalisering/teknologi. Begge dele skal med beskrevet som en del af samfundet, som også skolen er en del af ikke som et decideret indholdselement (gammeldags). Det er, hvad digitalisering og den digitale verden gør ved os, der er vigtigt. Små børn ikke har prøvet andet Demokratisk dannelse I forhold til det fjerde punkt om demokratisk dannelse bør det løftes frem, at det skal eleverne lære her og nu. At de skal have direkte demokratiske erfaringer, fordi undervisningen skal organiseres demokratisk. Så vi bruger eleverne som en ressource, så de får medansvar i skolernes dagligdag. Inddrage og forberede / træne en progression frem imod at være demokratisk Skole og samfund stilles op som to forskellige ting. Det gælder både i forhold til globalisering, teknologi og demokratisk dannelse Forpligtende fællesskaber Forpligtende fællesskaber må meget gerne skrives mere frem. Det er svært at hente i BEK m.m. Men det vil vi gerne, og det er vigtigt. Det er nok en bullit, som skal højere op. Den del af profilpapiret, der omhandler de studerende Der har været en debat i Berlingske om tilstedevær. Kunne godt formulere det mere tydeligti. Det kunne fx være et mål, at vi prioriterer jeres tilstedevær. Det skal være et mål at være til stede på uddannelsen. Det skal være et mål for alle undervisere at få de studerende til at være til stede. Aktiv deltagelse. Relationskompetencerne kunne evt. også skrives frem. De studerende skal komme, selvom det ikke er et formelt krav. Det bør være målet. 3. Meddelelser v. Lis Madsen og Tove Hvid Tove: Vi er ikke færdige med Campus-organisering, som UCC-ledelsen ellers havde håbet på. Vi flytter ind i Campus Carlsberg i august Tove: Vi har fået et brev om 1 %-besparelse, og desuden er økonomien på LU trængt. Det skyldes bl.a., at vi har skærpet optagelseskravet, hvilket betyder, at der nationalt set er der optaget 35 % færre. Vi prøver! Omstillingspuljen får vi lov til at beholde med nuværende regering men vi ved ikke, hvad fremtiden vil bringe. Vi kan måske vinde en smule med Campus fordi vi kan køre lidt større hold. Hvordan går det med fastholdelsen set i tilknytning til optagelsessamtalerne, Side 6 af 7

7 er der mindre frafald? Tove: Frafaldet er faldet med 2 %. Fra 19 % til 17 %, ikke mindst på udbud med svagere studerende. Lis: Der er kommet en ny bekendtgørelse for læreruddannelsen, hvor den læringsmålsstyrede undervisning er skrevet frem det har større fokus i fagene. Desuden er der ændret på prøverne, fx er kompetencemålsprøven i PL forandret, således at prøverne er skilt ad. En anden ændring i bekendtgørelsen er kursus i Grammatik og Retskrivning som på UCC bliver et mere bredt kursus. Dele af den nye folkeskolereform er ikke skrevet frem i den nye bekendtgørelse, fx de timeløse timer eller den understøttende undervisning. Det er et problem, at det ikke er med, da der skal undervises i det alligevel. Bl.a. fordi forældrene med rette mener, at det er lærerne, der skal kunne løse det! 4. Evt. - Kommende møder: Torsdag den 3. september 2015 kl Tirsdag den 24. november 2015 kl Side 7 af 7