Bilag. Evaluering af skriftlighed i gymnasiet tns gallups spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasielærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag. Evaluering af skriftlighed i gymnasiet tns gallups spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasielærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT"

Transkript

1 Bilag Evaluering af skriftlighed i gymnasiet tns gallups spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasielærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Bilag Evaluering af skriftlighed i gymnasiet tns gallups spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasielærere 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Bilag 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Bestilles hos: Danmark.dk's netboghandel Telefon Kr. 45,- inkl. moms ISBN Bilag

4 RAPPORT SKRIFTLIGHED I DET ALMENE GYMNASIUM Undersøgelse blandt gymnasielærere Projektperiode: November 2003 Marts 2004 Projektnr.: Kunde: Danmarks Evalueringsinstitut Rapporteringsmåned: Østbanegade 55, 3. Marts Kbh. Ø

5 Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 2

6 INDHOLD 1 INDLEDNING BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN METODE DATAINDSAMLINGSMETODE OG DELTAGELSESPROCENT POTENTIELLE FEJLKILDER: STIKPRØVEUSIKKERHED, BORTFALD OG VALIDITET ANALYTISK TILGANG 8 2 OPSUMMERING 9 3 PROCEDURER M.V. PÅ SKOLEN, ROLLER OG VIDENSDELING PROCEDURE PÅ SKOLEN ROLLER OG VIDENSDELING 12 4 EFTERUDDANNELSE SKRIFTLIGHED PRÆSENTATION AF RESULTATER (Q5-Q7) FORDELT PÅ GRUPPE MULTIVARIAT ANALYSE 17 5 EFTERUDDANNELSE - VEJLEDNINGSKOMPETENCER PRÆSENTATION AF RESULTATER (Q8-Q10) FORDELT PÅ GRUPPE MULTIVARIAT ANALYSE 23 6 KOMPETENCER PRÆSENTATION AF RESULTATER (Q 11-Q13) FORDELT PÅ GRUPPE MULTIVARIAT ANALYSE 27 7 KONSTRUKTION AF OPGAVER PRÆSENTATION AF RESULTATER (Q20) FORDELT PÅ GRUPPE MULTIVARIAT ANALYSE 33 8 PRAKSISFORMER PRÆSENTATION AF RESULTATER (Q21) FORDELT PÅ GRUPPE MULTIVARIAT ANALYSE 40 BILAG 1: Spørgeskema BILAG 2: Tabelrapport BILAG 3: Metodetillæg Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 3

7 Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 4

8 1 Indledning 1.1 Baggrund for undersøgelsen Gallup har for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) foretaget denne brugerundersøgelse blandt gymnasielærere med undervisningskompetencer i fagene dansk, samfundsfag eller biologi (A-niveau) vedrørende arbejdet med skriftlighed. Brugerundersøgelsen indgår som led i EVA s samlede evaluering af skiftlighed i dansk, samfundsfag og biologi i det almene gymnasium. 1.2 Metode Her i metodeafsnittet fremlægges det anvendte undersøgelsesdesign og den opnåede svarprocent. Centrale spørgsmål om potentielle fejlkilder og repræsentativitet diskuteres også. Afslutningsvis beskrives den analytiske tilgang Dataindsamlingsmetode og deltagelsesprocent Data er indsamlet ved en postomdelt spørgeskemaundersøgelse. EVA udarbejdede i første omgang et spørgeskemaoplæg inkl. forslag til svarkategorier. Gallup har med udgangspunkt i dette oplæg været ansvarlig for at udarbejde det endelige spørgeskemaudkast og sætte det op til pilottest. EVA kommenterede og godkendte dette udkast før det blev sendt til test. Det endelige spørgeskema er tilrettet i henhold til de overvejelser resultaterne af pilottesten gav anledning til. EVA har godkendt det endelige spørgeskema før dataindsamlingen blev påbegyndt. Dataindsamlingen blev gennemført i perioden Spørgeskemaet blev udsendt sammen med et følgebrev hvori EVA og Gallup orienterede om baggrunden for og formålet med undersøgelsen. Inden for denne periode er der blevet udsendt en postal rykker hvor Gallup gjorde opmærksom på, at fristen for indsendelse af spørgeskemaerne var udvidet. De indkomne spørgeskemaer er løbende blevet registreret hos Gallup således at kun dem der, på det pågældende tidspunkt, endnu ikke havde returneret spørgeskemaet blev rykket. Ved dataindsamlingens afslutning er spørgeskemaerne blevet læst ind i Gallups fuldautomatiske scanner. Dette sikrer en optimal registrering af data og virker til at sikre høj datakvalitet. Af hensyn til datakvaliteten er Gallup ekstremt afhængig af faste, velfungerende og omhyggelige procedurer for datavalidering. Vi er meget opmærksomme på at en mangelfuld indsats i denne fase kan invalidere store dele af en undersøgelse. For at undgå dette udfører edbafdelingen, som standard, tjek for logisk inkonsistens og ekstreme værdier. Helt generelt er denne del af valideringsfasen også reguleret af Gallups ISO 9001-certificerede kvalitetssikringssystem. I henhold til Gallups kvalitetsforskrifter er der skabt sikkerhed for at deltagerne er fuldstændigt anonyme i forhold til EVA. Den samlede besvarelsesprocent for undersøgelsen blev på 61%. Heri er ikke fratrukket uudfyldte returnerede spørgeskemaer. Dvs. at disse indgår i beregningsgrundlaget (indgår i nævneren, men ikke i tælleren). Samlet blev der udtrukket en stikprøve på 900 gymnasielærere fra Undervisningsministeriets register over gymnasielærere. I den forbindelse blev undervisere på uddannelsesinstitutioner der kun har hf-klasser ikke sorteret fra, som det ellers Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 5

9 var forudsat. Disse er efterfølgende blevet sorteret fra. Deraf den betydelige forskel i volumen på bruttostikprøven og den validerede bruttostikprøve (jf. tabel 1.1). Stikprøven blev udtrukket tilfældigt inden for hvert af de tre fag. Fordelingen mellem fagene var som udgangspunkt fastlagt med intention om at ramme samme maksimale stikprøveusikkerhed for hvert fag. Som følge af uens svarprocenter er dette ikke lykkedes helt, men det er tæt på (se afsnit 1.2.2). Stikprøvestørrelse og svarprocent fordelt på uddannelse fremgår af tabel 1.1 neden for. Tabel 1.1 Population, stikprøve og besvarelsesprocent, samlet og fordelt på uddannelse DANSK SAMFUNDS- BIOLOGI ALLE Population (omtrentlig) Bruttostikprøve Valideret bruttostikprøve* Nettostikprøve Besvarelsesprocent 64% 60% 58% 61% * Valideret stikprøve = Bruttostikprøve minus ( rene hf-undervisere + deltagere med ugyldig adresse + pensionister/efterlønnere + gymnasielærere der ikke har undervist i pågældende fag i en længere årrække, f.eks. rektorer) Den samlede svarprocent på 61% er tilfredsstillende, og som det fremgår ligger svarprocenten relativt tæt for de tre fag. I afsnit vedr. potentielle fejlkilder analyseres bortfaldet på de tre fag nærmere Potentielle fejlkilder: Stikprøveusikkerhed, bortfald og validitet Undersøgelsen er i princippet baseret på tre separate stikprøver en for hver faggruppe. Da der arbejdes med stikprøver, er resultaterne selv sagt forbundet med en stikprøveusikkerhed. Størrelsen af denne usikkerhed afhænger dels af hvor mange respondenter der er involveret i den konkrete svarfordeling, og dels af hvor store svarandele der er tale om. Drejer det sig f.eks. om alle 148 personer i nettostikprøven med biologilærere ud af en samlet population på ca. 670 personer, vil den maksimale stikprøveusikkerhed (ved en svarandel på 50%) med 95% sandsynlighed være på 7,1 procentpoint (+/-). Sikkerhedsgrænser for såkaldte mindre universer som der her er tale om beregnes ved hjælp af nedenstående formel: 1,96 procent(100 procent) universets størrelse stikprøvestørrelse stikprøvestørrelse 1 universets størrelse 1 Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 6

10 Tabel neden for viser eksempler på stikprøveusikkerhed for de tre stikprøver ved udvalgte svarandele med udgangspunkt i de aktuelle stikprøvestørrelser (n) og populationsstørrelser (N). Tabel 1.2 Sikkerhedsgrænser for statistisk stikprøveusikkerhed for en population (N) på ca personer (dansklærere) ved en nettostikprøvestørrelse (n) på 197, signifikansniveau=95% Usikkerhed i procentpoint (+/-) Svarandel i pct. Stikprøvestørrelse (n) 5/95 10/90 15/85 20/80 25/75 30/70 35/65 40/60 45/ ,9 4,0 4,7 5,3 5,8 6,1 6,3 6,5 6,6 6,6 Den statistiske stikprøveusikkerhed vises for de udvalgte svarandele ved et 95%-konfidensniveau. Det betyder, at vi med 95% sandsynlighed kan sige, at det sande svar (den sande andel) for hele populationen falder inden for stikprøveresultatet +/- den angivne usikkerhedsfaktor i procentpoint. Tabel 1.3 Sikkerhedsgrænser for statistisk stikprøveusikkerhed for en population (N) på ca. 620 personer (samfundsfagslærere) ved en nettostikprøvestørrelse (n) på 148, signifikansniveau=95% Usikkerhed i procentpoint (+/-) Svarandel i pct. Stikprøvestørrelse (n) 5/95 10/90 15/85 20/80 25/75 30/70 35/65 40/60 45/ ,1 4,2 5,0 5,6 6,1 6,5 6,7 6,9 7,0 7,1 Tabel 1.4 Sikkerhedsgrænser for statistisk stikprøveusikkerhed for en population (N) på ca. 670 personer (biologilærere) ved en nettostikprøvestørrelse (n) på 148, signifikansniveau=95% Usikkerhed i procentpoint (+/-) Svarandel i pct. Stikprøvestørrelse (n) 5/95 10/90 15/85 20/80 25/75 30/70 35/65 40/60 45/ ,1 4,3 5,1 5,7 6,2 6,5 6,8 7,0 7,1 7,1 Ud over stikprøveusikkerhed resterer der overordnet set to potentielle fejlkilder i undersøgelsen, nemlig systematisk bortfald og manglende validitet. Med systematisk bortfald menes at grupper i stikprøven systematisk kan have en lavere svarprocent end andre grupper, og dermed vil indgå med mindre vægt i undersøgelsen end de burde. Dette er selv sagt kun et problem hvis resultaterne mellem undergrupperne (opdelt på de relevante variabler) adskiller sig systematisk fra hinanden. De tilgængelige registerdata giver mulighed for ud over den viste faggruppeopdeling at sammenligne brutto- og nettostikprøven på dimensionerne alder, køn og regionalt tilhørsforhold (Øst Vest). Bortfaldsanalysen viser at de yngre (under 40 år) og mændene samlet set systematisk har en svarprocent under gennemsnittet. Tredimensionelle krydstabuleringer viser at kun gruppen af mænd på under 40 år, har en markant lavere svartilbøjelighed end gennemsnittet (46%). Undersøgelsens analyser viser imidlertid at både køn og alder har ingen eller kun meget lille selvstændig betydning for resultaterne. Underrepræsentationen af de yngre mænd foranlediger således ikke til at veje data på disse dimensioner. Data er vejet i balance hvad angår faggruppernes repræsentation i det samlede materiale. De tabeller der ligger til grund for bortfaldsanalysen, er vedlagt som bilag 3. Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 7

11 Validitet er et spørgsmål om hvorvidt man reelt får svar på det man spørger om. Spørgeskemaets indhold er baseret på EVA s erfaring fra tidligere undersøgelser samt en forundersøgelse af området. Der ligger således solide forudgående studier til grund for udarbejdelsen af spørgeskemaets indhold. Den nærmere opbygning og opsætning af spørgeskemaet er baseret på Gallups store erfaring og metodekendskab. Både den indholdsmæssige og tekniske side af spørgeskemaet er desuden testet og valideret i forbindelse med pilottest blandt målgruppen. På baggrund af dette er det Gallups klare forventning at spørgeskemaet på valid vis dækker de undersøgte elementer. 1.3 Analytisk tilgang Hvert afsnit indledes med en præsentation af resultaterne (svarfordelingerne) for de enkelte spørgsmål fordelt på de tre fag. Dette er gennemgående for hele rapporten af hensyn til inddragelse af den komparative vinkel i EVA s evaluering. Herefter er fremstillingen i vid udstrækning bygget op omkring multivariate statistiske analyser. På baggrund af resultaterne fra disse præsenteres resultaterne fordelt på relevante baggrundsvariabler samt øvrige opdelingsparametre såsom (andre) spørgsmål i spørgeskemaet. Faggruppeopdelte resultater testes for signifikante forskelle. Stikprøverne for de tre uddannelser betragtes som repræsentative for de respektive populationer. Følgende behandles alle resultater (uddannelsesfordelte såvel som samlede) på inferensbasis (generalisering af stikprøveresultaterne til populationsniveau) med inddragelse af signifikanstest, dvs. at det testes hvorvidt eventuelle resultatforskelle mellem de tre uddannelser er statistisk signifikante ved et 95%-konfidensniveau. I de tilfælde hvor der opereres med samlede resultater frem for uddannelsesfordelte, sker dette på basis af vejede data jf. at den samlede stikprøve er stratificeret, så dansklærere er underrepræsenteret og samfundsfags- og biologilærere er overrepræsenteret. Ubesvarede er altid sorteret fra og indgår således ikke i det beregningsmæssige grundlag for de enkelte svarfrekvenser. Den grundlæggende analysemæssige n-base fremgår af tabel 1.1. Den præcise størrelse for det beregningsmæssige grundlag (n) er angivet i tilknytning til alle tabeller og figurer. I de tilfælde hvor n angives for hver faggruppe sker dette af pladsmæssige hensyn med følgende symbolik: Antal = n; Dansklærere = D; Samfundsfagslærere = S; Biologilærere = B. Følgelig betyder eksempelvis n D = 250 at det valide beregningsgrundlag for dansklærerne er 250. Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 8

12 2 Opsummering Rapporten viser at faggruppe generelt kan betragtes som den mest centrale forklaringsfaktor i forhold til resultaterne. Dansklærerne er i mindre grad end de øvrige tilbøjelige til at fremhæve både ledelsen og pædagogisk råd som aktive i forhold til arbejdet med skriftlighed. Samtidig har netop dansklærerne modtaget mest efteruddannelse i forhold til skriftlighed, mens biologilærerne har modtaget mindst. Dette gælder både i tilknytning til elevernes skriftlighed og vejledningskompetencer i relation til skriftlighed. Forskellene mellem de tre faggrupper er meget markante i forhold til begge typer efteruddannelse. Analyserne viser også at biologilærerne tror mindre på at deres kompetencer er tilstrækkelige end de to andre lærergrupper. Biologilærerne tilkendegiver også i væsentlig mindre grad, end de øvrige faggrupper, at der foregår målrettet kompetenceudvikling for lærerne i faggruppen (på deres skole). Lærernes anciennitet har betydning for hvor sandsynligt det er, at de har deltaget i efteruddannelsesforløb med sigte på arbejdet med elevernes skriftlighed. Jo længere anciennitet jo større sandsynlighed. Det eneste overraskende i dette er at det kun gælder den ene af de to typer efteruddannelse som her er i fokus. Anciennitet betyder således ikke noget i forhold til efteruddannelse vedr. vejledningskompetencer i relation til skriftlighed. Derudover er lærere som tilkendegiver at der foregår målrettet kompetenceudvikling på deres skole, i overvejende grad også dem som har deltaget i den aktuelle efteruddannelse (både elevernes skriftlighed og vejledningskompetencer). Der er også en positiv sammenhæng mellem målrettet kompetenceudvikling og vurdering af egne kompetencer, dvs. jo mere kompetenceudvikling des større sandsynlighed for at ens egne kompetencer vurderes som tilstrækkelige. For alle tre faggrupper gælder det at man vurderer egne kompetencer højere end kompetencerne hos den samlede faggruppe (på skolen). Alle faggrupperne er mere tilbøjelige til at orientere sig om arbejdet med skriftlighed blandt kollegerne i egne fagrækker end uden for denne gruppe. Det bemærkes at biologilærerne i noget mindre grad end de øvrige, orienterer sig blandt deres faglige kolleger. Og de er relativt flittige til at søge inspiration uden for faggruppen. Generelt er det sådan at de lærere som orienterer sig blandt kolleger både i og uden for faggruppen, med større sandsynlighed vil mene at de har de nødvendige kompetencer. Dansklærerne og samfundsfagslærerne prioriterer ens i deres anvendelse af forskellige opgavetyper. Den mest anvendte type opgaver er dem man selv har konstrueret. Opgaver fra lærerbøger, kompendier o. lign. er topscorere hos biologilærerne. Biologilærerne skiller sig også ud når det gælder anvendelse af forskellige skriftlighedsformer (praksisformer). Det skyldes formentlig at der i biologi er rig mulighed for at inddrage eksperimentelt arbejde, hvilket i noget mindre omfang er muligt i de to andre fag. Biologilærerne er i gennemsnit dem der anvender færrest forskellige praksisformer, mens dansklærerne anvender flest forskellige praksisformer. Der er positiv sammenhæng mellem brug af nedskrevne procedurer, regler o.l. og omfanget af konstruerede hjemmeopgaver. Det betyder at lærerne på de skoler der har inddraget mere formaliserede aspekter af arbejdet med skriftlighed, vil være mere tilbøjelige til at stille konstruerede hjemmeopgaver. Det samme gælder for lærere der orienterer sig blandt kollegerne både i og uden for faggruppen. Hvad angår anvendelse af praksisformer er tendensen at lærere med den i denne kontekst relevante efteruddannelse i højere grad end de øvrige anvender flere former for arbejde med skriftlighed. Ligeledes har det betydning om læreren føler at han har de nødvendige kompetencer. I jo højere grad dette er tilfældet jo flere forskellige praksisformer inddrages i undervisningen. Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 9

13 Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 10

14 3 Procedurer m.v. på skolen, roller og vidensdeling Her i afsnit 3 vises og kommenteres resultaterne af undervisernes erfaringer med nedskrevne procedurer og koordinering på skolerne, ledelsens og pædagogisk råds rolle samt deres viden om kollegers arbejdsmetoder. Det sættes alt sammen i forhold til arbejdet med skriftlighed. 3.1 Procedure på skolen Hvad angår nedskrevne procedurer, regler o.l. der skal sikre progressionen i det skriftlige arbejde, viser figur 3.1 at sådanne i alt overvejende grad ikke eksisterer på gymnasierne i hvert fald ikke i en form lærerne er bekendt med. Mellem 17% (dansk) og 21% (samfundsfag) bekræfter at sådanne procedurer findes. Det bemærkes at biologilærerne tilsyneladende er mindre opmærksomme på dette aspekt end de øvrige to faggrupper - jf. den relativt store del der svarer ved ikke (signifikant højere). Figur 3.1 Er der på jeres skole nedskrevne procedurer, regler o.l. med henblik på at sikre progression i forhold til det skriftlige arbejde?, procentvis fordeling pr. faggruppe, n D = 193, n S = 147, n B = 147 Ja Nej Ved ikke Biologi Samfundsfag Dansk Når det gælder tilbagevendende koordinering af elevernes skriftlige afleveringer, henover skoleåret, er det til gengæld langt de fleste (92-95%) der svarer bekræftende på, at en sådan koordinering finder sted på deres skole jf. figur 3.2. Der er ingen signifikante forskelle mellem faggrupperne. Figur 3.2 Foregår der på jeres skole en tilbagevendende koordinering af elevernes skriftlige afleveringer over skoleåret?, procentvis fordeling pr. faggruppe, n D = 197, n S = 148, n B = 148 Ja Nej Ved ikke Biologi Samfundsfag Dansk Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 11

15 3.2 Roller og vidensdeling Af figur 3.3 fremgår det at det er de færreste lærere som mener skoleledelsen i høj eller nogen grad spiller en aktiv rolle i relation til det pædagogiske arbejde med skriftlighed. For alle tre faggrupper gælder at et flertal mener det slet ikke eller kun i ringe grad er tilfældet (biologi = 55%; samfundsfag = 60%; dansk = 74%). Andelen blandt dansklærerne er signifikant højere end for de to andre faggrupper. Pædagogisk råd spiller tilsyneladende en endnu mindre rolle end skoleledelsen i forhold til arbejdet med skriftlighed. Som det ses af figur 3.4 mener de fleste inden for alle tre faggrupper at pædagogisk råd kun i ringe grad eller slet ikke er aktive på området (biologi = 69%; samfundsfag = 74%; dansk = 81%). Forskellen mellem dansklærerne og biologilærerne er signifikant. Figur 3.3 Spiller ledelsen en aktiv rolle på skolen i forhold til det pædagogiske arbejde med skriftlighed?, procentvis fordeling pr. faggruppe, n D = 196, n K = 148, n B = 147 I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Biologi Samfundsfag Dansk Figur 3.4 Spiller pædagogisk råd en aktiv rolle på skolen i forhold til arbejdet med skriftlighed?, procentvis fordeling pr. faggruppe, n D = 196, n K = 148, n B = 148 I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Biologi Samfundsfag Dansk Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 12

16 Størst inspiration omkring udvikling af elevernes skriftlige færdigheder hentes tilsyneladende blandt kolleger i faggruppen. Af figur 3.5 ses at et absolut flertal blandt både dansklærere (64%) og samfundsfagslærere (65%) i høj eller nogen grad orienterer sig blandt fagfællerne på dette punkt. Biologilærerne er relativt mindre tilbøjelige til at hente inspiration i faggruppen. Den tilsvarende andel er på 47% (signifikant lavere). Jf. figur 3.6 er lærerne generelt mindre tilbøjelige til at orientere sig blandt kolleger fra andre faggrupper end inden for egen faggruppe (figur 3.5). De fleste bruger slet ikke denne mulighed eller gør det kun i ringe grad (biologi = 57%; samfundsfag = 60%; dansk = 72%). Dansklærerne er signifikant mindre tilbøjelige til at orientere sig uden for faggruppen end biologilærerne og samfundsfagslærerne., Figur 3.5 Er du orienteret om hvad dine kolleger i faggruppen gør for at udvikle elevernes skriftlige færdigheder?, procentvis fordeling pr. faggruppe, n D = 196, n K = 148, n B = 148 I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Biologi Samfundsfag Dansk Figur 3.6 Er du orienteret om hvad dine kolleger i andre fag gør for at udvikle elevernes skriftlige færdigheder?, procentvis fordeling pr. faggruppe, n D = 196, n K = 148, n B = 147 I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Biologi Samfundsfag Dansk Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 13

17 Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 14

18 4 Efteruddannelse skriftlighed Som indledning til afsnit 4 præsenteres resultaterne af spørgsmål 5-7 fra spørgeskemaet fordelt på de tre faggrupper. Efterfølgende sættes yderligere fokus på spørgsmål 5, der handler om hvorvidt man inden for de seneste 10 år har deltaget i (mindst) et kursus, pædagogisk dag eller lignende, hvor elevernes skriftlighed indgik som et væsentligt element. Deltagernes svar på dette spørgsmål belyses ved hjælp af en multivariat analyse der skal kortlægge hvilke faktorer der kan bidrage med selvstændig forklaringskraft i forhold til svarfordelingen på den afhængige variabel (Q5). Er det f.eks. kvinderne, de yngre lærere, dem der underviser i samfundsfag etc. der oftest svarer bekræftende på dette spørgsmål hvilke af faktorerne betyder reelt noget og hvilke forskelle er udtryk for falske (spuriøse) sammenhænge. 4.1 Præsentation af resultater (Q5-Q7) fordelt på faggruppe Der er signifikant forskel mellem de tre faggrupper, når det gælder deltagelse i kurser m.v. om elevernes skriftlighed. Det ses tydeligt af figur % af biologilærerne, 69% af samfundsfagslærerne og 81% blandt dansklærerne har deltaget inden for de seneste 10 år. Figur 4.1 Har du inden for de sidste 10 år deltaget i mindst et kursus, pædagogisk dag eller lignende (internt og/eller eksternt) hvor elevernes skriftlighed indgik som et væsentligt element?, procentvis fordeling pr. faggruppe, n D = 197, n S = 147, n B = 148 Ja Nej Ved ikke Biologi Samfundsfag Dansk De som har svaret bekræftende på at have deltaget i kurser m.v. (jf. figur 4.1), er yderligere blevet spurgt om (mindst et af) forløbene blev gennemført af en ekstern person, dvs. af undervisere der på det pågældende tidspunkt ikke var ansat på skolen. Desuden er de blevet bedt om at angive den samlede varighed af de relevante kurser og lignende. Svarfordelingerne på disse to spørgsmål fremgår af henholdsvis figur 4.2 og 4.3 neden for. Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 15

19 Det ses af figur 4.2 at langt den overvejende del af dem som har deltaget i et eller flere af de relevante forløb, er blevet undervist af en ekstern person. Biologilærerne ligger dog med 81% lavere end samfundsfagslærerne (91%) og dansklærerne (94%). Forskellen i jaandelen mellem dansklærerne og biologilærerne er signifikant. Figur 4.2 Var der tale om mindst et kursus, pædagogisk dag eller lignende (internt og/eller eksternt) som blev gennemført af undervisere der ikke var ansat på skolen? (Kun stillet til dem der svarede ja i spørgsmål 5, jf. figur 4.1), procentvis fordeling pr. faggruppe, n D = 160, n S = 101, n B = 70 Ja Nej Ved ikke Biologi Samfundsfag Dansk Den samlede varighed af kurser og lignende for hver af de tre faggrupper er gjort anskuelig i figur 4.3. Biologilærerne ligger gennemgående lavere end de to andre faggrupper. Så ud over at være den gruppe som mest typisk ikke har deltaget i den relevante efteruddannelse (elevernes skriftlighed), er biologilærerne også dem som blandt efteruddannelsesdeltagerne har haft de samlet set korteste efteruddannelsesforløb. 68% af biologilærere har sammenlagt deltaget i forløb på 1 dag eller mindre. Tilsvarende andel for både dansk- og samfundsfagslærere ligger signifikant lavere på henholdsvis 43% og 47%. Figur 4.3 Angiv den samlede varighed af de kurser, pædagogisk dag eller lignende (internt og/eller eksternt) du har deltaget i hvor elevernes skriftlighed var et væsentligt element? (Kun stillet til dem der svarede ja i spørgsmål 5, jf. figur 4.1), procentvis fordeling pr. faggruppe, n D = 158, n S = 101, n B = Under 2 timer 2-4 timer over 4 timer, men højst 1 dag 2-3 dage 4-5 dage Over 5 dage Ved ikke Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 16

20 4.2 Multivariat analyse I dette afsnit præsenteres en multivariat statistisk analyse der kortlægger hvilke faktorer der kan bruges til at (forud)sige noget om, hvorvidt underviserne inden for de sidste 10 år har deltaget i relevant efteruddannelse vedr. elevernes skriftlighed (Q5). Først opstilles den multivariate model og resultatet præsenteres opsummeret i tabelform (signifikante og ikke-signifikante inputvariabler). Dernæst vises udvalgte fordelinger i form af de signifikante sammenhænge grafisk. Denne præsentationsstruktur gælder generelt for de resterende afsnit i rapporten, hvor de multivariate analyser indgår. Spørgsmål 5 (Q5) indgår som resultatvariabel (afhængige variabel) i den multivariate statistiske analyse og er nominelt skaleret. De relevante inputvariabler er (skaleringsniveau i parentes): - Køn (nominel) - Fag (nominel) - Regional tilknytning (nominel) - Q14 (nominel) - Q12, Q16, Q17 (ordinal) - Anciennitet som underviser i det almene gymnasium (ordinal/interval) Den ene halvdel af de i alt otte inputvariabler er skaleret på nominelt niveau og rummer to eller tre svarkategorier. Den anden halvdel af de uafhængige variabler er enten ordinal- eller intervalskaleret. Med en ordinal værdiskala kan man udover at identificere forskelle i variabelværdier naturligt rangordne disse uden dog at kunne tildele forskellene mellem variabelværdierne en bestemt numerisk værdi. I modsætning hertil indebærer en nominel skalering at variabelværdier kun kan tillægges forskelle, men ikke rangordnes. Variabler på intervalskala kan i lighed med ordinal skalerede variabler rangordnes. Tillige kan forskellen mellem variabelværdierne defineres numerisk. Generelt i forbindelse med rapportens multivariate analyser skal det bemærkes, at de respondenter der har svaret ved ikke (eller slet ikke har svaret) på de relevante spørgsmål, er sorteret fra så de ikke indgår i datagrundlaget. Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 17

21 Resultaterne af den multivariate analyse er vist i tabel 4.1. Det fremgår at Q5 (efteruddannelse elevernes skriftlighed) varierer med forklaringsfaktorerne fag, anciennitet som underviser i gymnasiet samt Q12 (målrettet kompetenceudvikling). Q5 fordelt på faggruppe er vist og kommenteret oven for i figur 4.1. Resultatet af den multivariate analyse tilsiger at påviste forskelle højst sandsynligt er reelle og altså ikke afspejler forhold i andre bagvedliggende faktorer. Neden for illustreres og beskrives resultatvariablen fordelt på de øvrige signifikante forklaringsfaktorer. Tabel 4.1 Inputfaktorernes betydning for efteruddannelse vedr. elevernes skriftlighed (Q5) Angivelse af signifikans Afhængig variabel Uafhængige variabler Køn Efteruddannelse elevernes skriftlighed (Q5) Fag + Regional tilknytning - Anciennitet som underviser i det almene gymnasium + Q12 målrettet kompetenceudvikling + Q14 nedskrevne procedurer, regler o.l. - Q16 aktiv ledelse i relation til skriftlighed - Q17 aktivt pædagogisk råd i relation til skriftlighed - + = Signifikant (95%-niveau); - = Ikke signifikant - Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 18

22 Både hvad angår anciennitet og Q12 (målrettet kompetenceudvikling ) er sammenhængen med Q5 som man umiddelbart kunne forvente: Jo længere anciennitet og jo mere målrettet kompetenceudvikling vedrørende arbejdet med skriftlighed, des større sandsynlighed for deltagelse i efteruddannelse om elevernes skriftlighed. Variationsmønstrene er illustreret i henholdsvis figur 4.4 og 4.5. Figur 4.4 Q5 (efteruddannelse, elevernes skriftlighed ), fordelt på Q12 (målrettet kompetenceudvikling), n=490 Ja Nej Ved ikke Målrettet kompetenceudvikling? (Q12) I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Figur 4.5 Q5 (efteruddannelse, elevernes skriftlighed ) fordelt efter undervisernes anciennitet, n=489 Ja Nej Ved ikke 20 år eller mere Anciennitet år Under 10 år Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 19

23 Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 20

24 5 Efteruddannelse - vejledningskompetencer Nærværende afsnit ligner det foregående både hvad angår struktur og de spørgsmål som er i fokus. Spørgsmålene svarer til de foregående med den eneste forskel at fokus nu rettes mod vejledningskompetencer i relation til skriftlighed frem for elevernes skriftlighed. Først præsenteres resultaterne af spørgsmål 8-10 fordelt på de tre faggrupper. Dernæst følges op med en nærmere analyse af spørgsmål 8 der handler om hvorvidt man inden for de seneste 10 år har deltaget i (mindst) et kursus, pædagogisk dag eller lignende hvor vejledningskompetence i relation til skriftlighed, indgik som et væsentligt element. 5.1 Præsentation af resultater (Q8-Q10) fordelt på faggruppe Hvad angår lærernes deltagelse i efteruddannelse (vejledningskompetencer i relation til skriftlighed) fremgår det af figur 5.1, at den bekræftende andel har forskudt sig til et lavere niveau sammenholdt med figur 4.1. Mønsteret er dog det samme: Dansklærerne har mest hyppigt været på efteruddannelse (52%), samfundsfagslærerne i mindre omfang (35%) og biologilærerne mindst af de tre faggrupper (23%). Alle forskelle mellem faggrupperne er signifikante. Figur 5.1 Har du inden for de sidste 10 år deltaget i mindst et kursus, pædagogisk dag eller lignende (internt og/eller eksternt) hvor vejledningskompetencer i relation til skriftlighed indgik som et væsentligt element?, procentvis fordeling pr. faggruppe, n D = 197, n S = 147, n B = 148 Ja Nej Ved ikke Biologi Samfundsfag Dansk De som har svaret bekræftende på at have deltaget i efteruddannelse (jf. figur 5.1), er yderligere blevet spurgt om (mindst et af) forløbene blev gennemført af en ekstern person, dvs. af undervisere der ikke var ansat på skolen. Desuden er de blevet bedt om at angive den samlede varighed af de relevante kurser og lignende. Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 21

25 Figur 5.2 viser (i lighed med figur 4.2) at langt de fleste af dem som har deltaget i et eller flere af de relevante forløb, er blevet undervist af en ekstern person. Det bemærkes at biologilærerne med 97% ligger helt på niveau med de to andre grupper (dansk = 91%; samfundsfag = 96%), og at andelen blandt dansklærerne er signifikant lavere end for begge de to andre faggrupper. Figur 5.2 Var der tale om mindst et kursus, pædagogisk dag eller lignende (internt og/eller eksternt) som blev gennemført af undervisere der ikke var ansat på skolen? (Kun stillet til dem der svarede ja i spørgsmål 8, jf. figur 5.1), procentvis fordeling pr. faggruppe, n D = 102, n S = 52, n B = 34 Ja Nej Ved ikke Biologi 97 3 Samfundsfag 96 4 Dansk Figur 5.3 illustrerer den samlede varighed af efteruddannelsen (vejledningskompetencer i relation til skriftlighed) for hver af de tre faggrupper. I modsætning til figur 4.3 (efteruddannelse, elevernes skriftlighed) er der ikke noget der tyder på at biologilærerne ligger gennemgående lavere end de to andre faggrupper. Samfundsfagslærerne har mest typisk deltaget sammenlagt 2-3 dage (42%), mens det tilsvarende for dansklærerne (36%) og biologilærerne (35%) ligger på mellem 4 timer og 1 dag. Figur 5.3 Angiv den samlede varighed af de kurser, pædagogisk dag eller lignende (internt og/eller eksternt) du har deltaget i hvor vejledningskompetencer i relation til skriftlighed var et væsentligt element? (Kun stillet til dem der svarede ja i spørgsmål 8, jf. figur 5.1), procentvis fordeling pr. faggruppe, n D = 101, n S = 52, n B = Under 2 timer 2-4 timer over 4 timer, men højst 1 dag 2-3 dage 4-5 dage Over 5 dage Ved ikke Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 22

26 5.2 Multivariat analyse Her præsenteres en multivariat statistisk analyse der kortlægger hvilke faktorer der kan bruges til at (forud)sige noget om, hvorvidt underviserne inden for de sidste 10 år har deltaget i relevant efteruddannelse vedr. vejledningskompetencer i relation til skriftlighed (Q8). Q8 indgår som resultatvariabel i den multivariate statistiske analyse og er nominelt skaleret. De anvendte inputvariabler er præcis de samme som i afsnit 4.2. De præsenteres derfor ikke særskilt. Resultaterne af den multivariate analyse er vist i tabel 5.1. Fag og Q12 (målrettet kompetenceudvikling) er signifikante som forklaringsvariabler. De forskelle mellem faggrupperne som ses af figur 5.1 kan således tages som udtryk for reelle forskelle mellem de tre faggrupper. Jf. figur 5.4. er sammenhængen mellem Q12 og Q8 som forventet: Jo mere målrettet kompetenceudvikling vedr. arbejdet med skriftlighed des større sandsynlighed for deltagelse i efteruddannelse om vejledningskompetencer i relation til skriftlighed. Tabel 5.1 Inputfaktorernes betydning for efteruddannelse vedr. vejledningskompetencer i relation til skriftlighed Angivelse af signifikans Afhængig variabel Uafhængige variabler Køn Vejledningskompetencer i relation til skriftlighed (Q8) Fag + Regional tilknytning - Anciennitet som underviser i det almene gymnasium - Q12 målrettet kompetenceudvikling + Q14 nedskrevne procedurer, regler o.l. - Q16 aktiv ledelse i relation til skriftlighed - Q17 aktivt pædagogisk råd i relation til skriftlighed - + = Signifikant (95%-niveau); - = Ikke signifikant - Figur 5.4 Q8 (efteruddannelse, vejledningskompetencer i relation til skriftlighed), fordelt på Q12 (målrettet kompetenceudvikling), n=490 Ja Nej Ved ikke Målrettet kompetenceudvikling? (Q12) I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 23

27 Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 24

28 6 Kompetencer Afsnit 6 handler om kompetencer: Mener lærerne at de selv og deres faggruppe på skolen som helhed, har de nødvendige undervisningskompetencer vedr. skriftligt arbejde? Og foregår der en målrettet kompetenceudvikling for faggruppen vedr. arbejdet med skriftlighed? Først præsenteres resultaterne af spørgsmål fordelt på de tre faggrupper. Dernæst følges op med en nærmere analyse af spørgsmål 11 der handler om lærernes vurdering af egne kompetencer, når det gælder skriftlige arbejdsformer. 6.1 Præsentation af resultater (Q 11-Q13) fordelt på faggruppe Selvtilliden i forhold til arbejdet med skriftlige arbejdsformer synes at være mindre blandt biologilærerne end de to andre faggrupper. 27% mener, at de i høj grad har de nødvendige kompetencer. Blandt samfundsfagslærerne og dansklærerne er den tilsvarende (signifikant højere) andel henholdsvis 40% og 44% - jf. figur 6.1. Dansklærerne er den faggruppe der er mindst tilbøjelig til at vurdere, at de kun i ringe grad (eller slet ikke) har de nødvendige kompetencer (3%). Denne andel er signifikant lavere end tilsvarende for de to andre faggrupper. Figur 6.1 I hvilken grad mener du at du har de nødvendige kompetencer til at undervise i en bred vifte af skriftlige arbejdsformer? (Q11), procentvis fordeling pr. faggruppe, n D = 195, n K = 147, n B = 148 I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Biologi Samfundsfag Dansk Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 25

29 Figur 6.2 viser at en medvirkende forklaring på biologilærernes relativt mindre selvtillid i forhold til det skriftlige arbejde, måske kan findes i at de ligger signifikant lavere end de to andre faggrupper i deres vurdering af om der foregår målrettet kompetenceudvikling for faggruppen. 17% mener at dette i høj eller nogen grad er tilfældet mod 27% blandt samfundsfagslærerne og 33% blandt dansklærerne. Endnu mere markant bliver forskellen hvis vi betragter den andel der vurderer, at der slet ikke foregår målrettet kompetenceudvikling: 44% (biologi) mod henholdsvis 29% (samfundsfag) og 23% (dansk). Figur 6.2 Foregår der en målrettet kompetenceudvikling for lærerne i din faggruppe i form af kurser o.l. vedrørende arbejdet med skriftlighed? (Q12), procentvis fordeling pr. faggruppe, n D = 196, n K = 147, n B = 147 I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Biologi Samfundsfag Dansk Lærernes vurdering af kompetenceniveauet hos faggruppen som helhed, ses af figur 6.3. Her ligner de tre faggrupper i større grad hinanden end i de to foregående figurer. Samfundsfagslærerne er dog lidt mere positive på faggruppens vegne end de to øvrige, da 25% i høj grad mener at de har de nødvendige kompetencer. Blandt dansklærerne og biologilærerne er tilsvarende andel henholdsvis 18% og 15%. Forskellen på 10 procentpoint mellem Samfundsfagslærerne og biologilærerne er signifikant. Figur 6.3 I hvilke grad har faggruppen på din skole efter din vurdering i dag de nødvendige kompetencer i forhold til at undervise i en bred vifte af skriftlige arbejdsformer? (Q13), procentvis fordeling pr. faggruppe, n D = 197, n K = 147, n B = 148 I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Biologi Samfundsfag Dansk Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 26

30 Sammenholdes figur 6.3 med figur 6.1 bemærkes, at vurderingen af egne kompetencer ligger over tilsvarende vurdering af faggruppen (på skolen) som helhed. Forholdet er illustreret i figur 6.4. Forskellen er signifikant inden for alle tre faggrupper. Figur 6.4 Nødvendige kompetencer, procentvis andel høj eller nogen grad, hos en selv og hos faggruppen (på skolen) som helhed En selv Faggruppen Dansk Samfundsfag Biologi I høj/nogen grad - procentvis andel 6.2 Multivariat analyse Her præsenteres en multivariat statistisk analyse der kortlægger hvilke faktorer der kan bruges til at (forud)sige noget om undervisernes tro på at de har de nødvendige kompetencer vedr. arbejdet med skriftlighed (Q11). Spørgsmål 11 (Q11) er ordinal skaleret og indgår som resultatvariabel i den multivariate statistiske analyse. De relevante inputvariabler er (skaleringsniveau i parentes): - Køn (nominel) - Fag (nominel) - Regional tilknytning (nominel) - Q12, Q16-Q19 (ordinal) - Anciennitet som underviser i det almene gymnasium (ordinal/interval) Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 27

31 Før resultaterne af analysen præsenteres, skal der knyttes et par bemærkninger til den samtidige anvendelse af de to inputvariabler der går på lærernes orientering blandt kolleger inden for henholdsvis egen faggruppe (Q18) og andre fag (Q19). Som det fremgår af tabel 6.1 er der den forventede sammenhæng mellem de to aspekter som har givet anledning til at overveje, om de to variabler burde slås sammen til et samlet mål (via faktoranalyse). Eller den ene af de to kunne vælges fra. Gallup har valgt at bibeholde begge variabler i analysen ud fra den betragtning, at de trods det indholdsmæssige slægtskab og den betydelige statistiske sammenhæng i kombination vil kunne bidrage med substantielle aspekter i analysen. Tabel 6.1 Sammenhæng mellem tilbøjeligheden til at orienterer sig blandt kolleger i faggruppen (Q18) og tilbøjeligheden til at orienterer sig hos kolleger i andre fag (Q19), n=477 Procentvis andel (lodret) Orienterer sig blandt kolleger i andre fag (Q19) Orienterer sig hos kolleger i faggruppen (Q18) I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Bemærk: Sammenhængens styrke er testet ved hhv. Sperman s rho (0,461) og Perason Correlation (0,472). Begge tests viser en stærkt signifikant sammenhæng (p<0,000). Resultaterne af den multivariate analyse er vist i tabel 6.2. Det fremgår at Q11 varierer med forklaringsfaktorerne fag, Q12 (målrettet kompetenceudvikling), Q18 (orienterer sig hos kolleger i faggruppen) og Q19 (orienterer sig hos kolleger i andre fag). Q5 fordelt på faggruppe er vist og kommenteret oven for i figur 6.1. Resultatet af den multivariate analyse kan tages som udtryk for at påviste forskelle højst sandsynligt er reelle og altså ikke afspejler forskelle i andre bagvedliggende faktorer. Neden for illustreres og beskrives resultatvariablen fordelt på de øvrige signifikante forklaringsfaktorer. Tabel 6.2 Inputfaktorernes betydning for Q11 Angivelse af signifikans Afhængig variabel Uafhængige variabler Nødvendige kompetencer (Q11) Køn - Fag + Regional tilknytning - Anciennitet som underviser i det almene gymnasium - Q12 Målrettet kompetenceudvikling + Q16 Aktiv ledelse i relation til skriftlighed - Q17 Aktivt pædagogisk råd i relation til skriftlighed - Q18 Orienterer sig hos kolleger i faggruppen + Q19 Orienterer sig hos kolleger i andre fag + + = Signifikant (95%-niveau); - = Ikke signifikant Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 28

32 Vurderingen af egne kompetencer (Q11) varierer med målrettet kompetenceudvikling (Q12) i den forventede retning: I jo højere grad lærerne er tilbøjelige til at vurdere at der foregår en målrettet kompetenceudvikling i deres faggruppe, des større er sandsynligheden for at de mener at have de nødvendige kompetencer. Sammenhængen fremgår tydeligt af tabel 6.3. Tabel 6.3 Målrettet kompetenceudvikling (Q12) Nødvendige kompetencer (Q11), n=489 Procentvis andel (lodret) Målrettet kompetenceudvikling (Q12) Nødvendige kompetencer (Q11) I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke I alt Tabellerne 6.4 og 6.5 viser at jo mere tilbøjelige lærerne er til at orientere sig blandt kolleger henholdsvis i og uden for faggruppen, des mere tilbøjelige er de til at vurdere egne undervisningskompetencer som tilstrækkelige i relation til arbejdet med skriftlighed. Tabel 6.4 Orienterer sig blandt kolleger i faggruppen (Q18) Nødvendige kompetencer (Q11), n=482 Procentvis andel (lodret) Orienterer sig blandt kolleger i faggruppen (Q18) Nødvendige kompetencer (Q11) I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke I alt Tabel 6.5 Orienterer sig blandt kolleger i andre fag (Q19) Nødvendige kompetencer (Q11), n=480 Procentvis andel (lodret) Orienterer sig blandt kolleger i andre fag (Q12) Nødvendige kompetencer (Q11) I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke I alt Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 29

33 For at illustrere den fælles pointe i tabellerne grafisk vises figur 6.5. Vurderingen af egne kompetencer varierer positivt med høj grad af: - målrettet kompetenceudvikling i faggruppen - orientering hos kolleger i faggruppen - orientering hos kolleger i andre fag/uden for faggruppen Figur 6.5 Svarfordeling i Q12, Q18 og Q19 blandt dem der svarer, at de i høj grad har de nødvendige kompetencer til at undervise i en bred vifte af skriftlige arbejdsformer (Q11) Målrettet kompetenceudvikling (Q12) Orienterer sig blandt kolleger i faggruppen (Q18) Orienterer sig blandt kolleger i andre fag (Q19) Slet ikke I ringe grad Svar i Q12, Q18, Q19 I nogen grad I høj grad Har i høj grad de nødvendige kompetencer (Q11 - procentvis andel) Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 30

34 7 Konstruktion af opgaver Formålet med afsnit 7 er at kortlægge i hvilket omfang lærerne har stillet eleverne afleveringsopgaver af forskellige typer (opgavernes ophav). Først præsenteres konstruktionen af de anvendte gennemsnit og resultaterne fordelt på faggrupper. Dernæst uddyber den multivariate analyse perspektivet for hvilke variabler der kan bruges som forklaringsfaktorer i forhold til to typer af stillede afleveringsopgaver. 7.1 Præsentation af resultater (Q20) fordelt på faggruppe Spørgsmål 20 består af en række underspørgsmål der differentierer svarene i henhold til opgavetype (ophav) og klassetrin i alt 18 undergrupper. For at gøre dette spørgebatteri mere overskueligt i visuel sammenhæng og operationelt som resultatvariabel i en multivariat analyse, beregnes et gennemsnit for hver af de seks opgavetyper (på tværs af klassetrin) og et samlet gennemsnit for hhv. konstruerede opgaver, som lærerne eller kollegaer selv har konstrueret eller tilrettet (Q20.1-Q20.3+Q20.6 på tværs af klassetrin) og forfattede opgaver, som lærerne har hentet i lærerbøger eller eksamensopgaver (Q20.4+Q20.5 på tværs af klassetrin). Som basis for gennemsnitsberegningerne er svarkategorierne tillagt værdier som vist i boks 7.1. De konstruerede resultatvariabler (gennemsnittene) har således en værdi i intervallet 0-3 og behandles på intervalskalaniveau. Boks 7.1 Svarkategori Q20 Værdi i gennemsnitsberegning Slet ikke = 0 I ringe grad = 1 I nogen grad = 2 I høj grad = 3 Har ikke undervist i faget på dette klassetrin = Udeladt i beregningerne Ved ikke = Udeladt i beregningerne Figurerne 7.1A 7.1C viser anvendelsen af de forskellige opgavetyper pr. faggruppe. Danskog samfundsfagslærerne ligner hinanden. Både hvad angår samlekategorierne konstruerede og forfattede opgaver og mht. de enkelte opgavetyper de respektive rangordninger er identiske. Mest typisk anvendes opgaver man selv har konstrueret (1,5) og gamle eksamensopgaver (1,4). Biologilærerne anvender i størst udstrækning opgaver fra lærerbøger, kompendier o.l. / tilpasset (1,9/1,8) og opgaver man selv har konstrueret (1,8). Bemærk at det ikke giver mening at sammenligne gennemsnittene på tværs af de tre fag, da udgangspunktet for de tre faggrupper dvs. det niveau de bedømmer deres egen anvendelse af de enkelte opgavetyper ud fra kan variere betydeligt. Af den grund er resultaterne vist i separate figurer. Der henvises til tabelrapporten (bilag 2) for en resultatoversigt med de detaljerede procentvise andele inden for hver svarkategori. Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 31

35 Figur 7.1A Gennemsnit for hver opgavetype (6 stk.) og samlet gennemsnit for hhv. konstruerede og forfattede opgaver for i hvilket omfang lærerne har stillet afleveringsopgaver på A-niveau (Q20), dansk Dansk "Konstruerede" opgaver "Forfattede" opgaver 1,1 1,2 Gennemsnit Som kollegaer fra andre skoler har konstrueret? (Q20.3) 0,5 Som kollegaer på din skole har konstrueret? (Q20.2) Som var opgaver fra lærerbøger, kompendier o. lign? (Q20.5) Som var opgaver fra lærerbøger, kompendier o. lign. du selv har tilpasset? (Q20.6) Som var gamle eksamensopgaver? (Q20.4) Som du selv har konstrueret? (Q20.1) 1 1 1,3 1,4 1,5 Figur 7.1BGennemsnit for hver opgavetype (6 stk.) og samlet gennemsnit for hhv. konstruerede og forfattede opgaver for i hvilket omfang lærerne har stillet afleveringsopgaver på A-niveau (Q20), samfundsfag Samfundsfag "Konstruerede" opgaver 1,1 Gennemsnit "Forfattede" opgaver 1,3 Som kollegaer fra andre skoler har konstrueret? (Q20.3) 0,5 Som kollegaer på din skole har konstrueret? (Q20.2) Som var opgaver fra lærerbøger, kompendier o. lign? (Q20.5) Som var opgaver fra lærerbøger, kompendier o. lign. du selv har tilpasset? (Q20.6) Som var gamle eksamensopgaver? (Q20.4) Som du selv har konstrueret? (Q20.1) 1,1 1,1 1,3 1,4 1,5 Figur 7.1C Gennemsnit for hver opgavetype (6 stk.) og samlet gennemsnit for hhv. konstruerede og forfattede opgaver for i hvilket omfang lærerne har stillet afleveringsopgaver på A-niveau (Q20), biologi Biologi "Konstruerede" opgaver "Forfattede" opgaver 1,5 1,5 Gennemsnit Som var gamle eksamensopgaver? (Q20.4) Som kollegaer fra andre skoler har konstrueret? (Q20.3) 1,1 1,2 Som kollegaer på din skole har konstrueret? (Q20.2) Som var opgaver fra lærerbøger, kompendier o. lign. du selv har tilpasset? (Q20.6) Som du selv har konstrueret? (Q20.1) Som var opgaver fra lærerbøger, kompendier o. lign? (Q20.5) 1,4 1,8 1,8 1,9 Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, TNS Gallup (2004) 32

Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne

Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne Undersøgelse blandt erhvervsuddannelseselever DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Stress og tabu. 5. november 2018

Stress og tabu. 5. november 2018 5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Rapport. Evaluering af Kompetencepakken OK 02

Rapport. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 Rapport Evaluering af Kompetencepakken OK 02 Personalestyrelsen & CFU, juli 2004 Indhold 1. INDLEDNING...3 Sådan læses rapporten...3 Figurerne...4 2. HOVEDRESULTATER...5 3. KENDSKAB TIL KOMPETENCEPAKKEN

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

LEFT MARGIN

LEFT MARGIN Om undersøgelsen TNS Gallup har på vegne af Penge- og Pensionspanelet gennemført en undersøgelse omhandlende bryllup og økonomi for danskere der er inden for de seneste 36 måneder har indgået deres første

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGINSTITUTIONER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGINSTITUTIONER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGINSTITUTIONER Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner Projektperiode: April 2007 - juli 2007 Projektnr.:

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling

Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD Kommenteret tabelrapport Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling

Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet Økonomi efter julen

Penge- og Pensionspanelet Økonomi efter julen Penge- og Pensionspanelet Økonomi 09-11-2018 Om undersøgelsen Kantar Gallup har på vegne af Penge- og Pensionspanelet gennemført en undersøgelse omkring danskernes økonomi ift. julen, uforudsete udgifter

Læs mere

Erfaring med selvmordstruede borgere

Erfaring med selvmordstruede borgere 20. maj 2019 Erfaring med selvmordstruede borgere Hvert tredje FOA-medlem har oplevet, at der er en eller flere borgere på deres arbejdsplads, der har begået selvmord. Det viser en undersøgelse, som FOA

Læs mere

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med

Læs mere

Boligejernes forståelse af boliglån Bidragssats, rentetillæg, afdragsfrihed

Boligejernes forståelse af boliglån Bidragssats, rentetillæg, afdragsfrihed Boligejernes forståelse af boliglån Bidragssats, rentetillæg, afdragsfrihed En undersøgelse for Penge- og Pensionspanelet Dorthe Ibinger & Christian Brüggemann 24-10-2017 Om undersøgelsen Kantar Gallup

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet Opsparing til uforudsete udgifter

Penge- og Pensionspanelet Opsparing til uforudsete udgifter Penge- og Pensionspanelet Opsparing til uforudsete udgifter 09-11-2018 Om undersøgelsen Kantar Gallup har på vegne af Penge- og Pensionspanelet gennemført en undersøgelse omkring danskernes økonomi ift.

Læs mere

Bilag til Elevplaner. Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet

Bilag til Elevplaner. Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet Bilag til Elevplaner Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet Bilag til Elevplaner Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet 2007 Bilag til Elevplaner 2007 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune

Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune Økonomiudvalget 19.06.2012 Punktnr. 165, bilag 1 Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune J. nr. 87.15.00P20 Sag: 2011/08405 010 Indhold Indhold... 2 Trivselsmåling 2012... 3 Resume:... 3 Metode... 4 Svarprocent...

Læs mere

T A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L

T A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE GRØN OMSTILLING OG VINDMØLLER PÅ BORNHOLM T A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L 2 0 1 9 P R O J E K T L E D E R E : C O N N I E F. L A R S E N

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet Black Friday

Penge- og Pensionspanelet Black Friday Penge- og Pensionspanelet Black Friday 09-11-2018 Om undersøgelsen Kantar Gallup har på vegne af Penge- og Pensionspanelet gennemført en undersøgelse omkring danskernes økonomi ift. julen, uforudsete udgifter

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Datagrundlag... 3 2.1 Deltagernes fordeling... 4 2.2 Usikkerhed... 4 3 BA/KA Besvarelser... 5 3.1 BA/KA kønsfordeling og rette

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet.

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet. 27. april 2016 Kærlighed på jobbet Knap 1 ud af 10 af FOAs medlemmer har selv haft et forhold eller en affære med en kollega, og omkring halvdelen af medlemmerne har oplevet, at en kollega har haft en

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

Boligejernes forståelse af boliglån beslutninger, boligrenten, forventninger til renten

Boligejernes forståelse af boliglån beslutninger, boligrenten, forventninger til renten Boligejernes forståelse af boliglån beslutninger, boligrenten, forventninger til renten En undersøgelse for Penge- og Pensionspanelet Dorthe Ibinger & Christian Brüggemann 24-10-2017 Om undersøgelsen Kantar

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015 t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse for modtagere af genoptræning 2018 6. marts 2019 2 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1. Baggrund... 5 2. Indkomne svar... 6 2.1. Besvarelser... 6 2.2. Om respondenterne...

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet: Jul og økonomi

Penge- og Pensionspanelet: Jul og økonomi Penge- og Pensionspanelet: Jul og økonomi 09-11-2018 Om undersøgelsen Kantar Gallup har på vegne af Penge- og Pensionspanelet gennemført en undersøgelse omkring danskernes økonomi ift. julen, uforudsete

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.

Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Samlet set har 85 procent af FOAs medlemmer oplevet, at der er sket forringelser på deres arbejdsplads inden for det seneste år. Forringelserne

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Synes du, at det er en god ide, at kriminelle med domme på op til seks måneder har mulighed for at afsone deres dom i hjemmet med fodlænke frem for i et fængsel? DR 19160 23.

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse. Pædagogisk Assistentuddannelse UCC

RAPPORT. Dimittendundersøgelse. Pædagogisk Assistentuddannelse UCC RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 22. september 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution... 3 1.4 Population

Læs mere

Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune

Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Resumé Gribskov Kommune har september 2017 fået gennemført en analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i kommunen. Analysen er gennemført

Læs mere

Faglig kritik og sparring

Faglig kritik og sparring 15. august 2019 Faglig kritik og sparring Næsten hvert tredje medlem får aldrig faglig kritik for deres arbejde af deres leder, og 40 procent af medlemmerne får sjældent den nødvendige ros og anerkendelse

Læs mere

Bilag til Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Spørgeskemaundersøgelse blandt klasselærere

Bilag til Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Spørgeskemaundersøgelse blandt klasselærere Bilag til Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Spørgeskemaundersøgelse blandt klasselærere Bilag til Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Spørgeskemaundersøgelse blandt

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Tabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport 2011 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab FOA Kampagne & Analyse 30. marts 2009 Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab Denne undersøgelse er gennemført via FOAs elektroniske medlemspanel i marts 2009. 2.031 FOA-medlemmer har medvirket

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb INDHOLD Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb 1 Resumé 4 2

Læs mere

Forsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18

Forsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 1 INDHOLD Forsøg med karakterfri 1. g-klasser 1 Resumé 4 2 Indledning 8 2.1 Baggrund og formål 8 2.2 Metode og datagrundlag 9 2.3 Læsevejledning 10 3 Baggrundsinformationer

Læs mere

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Kandidatintroduktion 2017 Ingeniøruddannelserne SDU Fakultetsniveau

Det Tekniske Fakultet. Kandidatintroduktion 2017 Ingeniøruddannelserne SDU Fakultetsniveau Det Tekniske Fakultet Kandidatintroduktion 2017 Ingeniøruddannelserne SDU Fakultetsniveau Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent... 3 Resultater...

Læs mere

Arbejdsmedicinsk ambulatorium (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus

Arbejdsmedicinsk ambulatorium (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus Arbejdsmedicinsk ambulatorium (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus Undersøgelsen er blandt 53 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 51 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Evaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport

Evaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima. 26. september 2018 Indeklima Flere end hvert tredje FOA-medlem synes, at indeklimaet på deres arbejdsplads er dårligt eller meget dårligt. Af dem har 83 procent i meget høj, høj eller nogen grad oplevet

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Øre-Næse-Halskirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Øre-Næse-Halskirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september

Læs mere

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen Bilag 1 - Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og idrætslærere. Udarbejdet af UNI C i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen

Læs mere

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Sygefravær og sygenærvær

Sygefravær og sygenærvær 3. september 2018 Sygefravær og sygenærvær 80 procent af FOAs medlemmer er inden for det seneste år taget på arbejde, selvom de var syge. Den primære grund er hensynet til kollegerne. I forlængelse af

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater UNI C 24 juni 2009 Undersøgelse af linjefagsdækningen Gennemgang af resultater UNI C 24. juni 2009 Af Lone Juul Hune Direkte tlf.:

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Kommunal træning af ældre 2013

Kommunal træning af ældre 2013 Kommunal træning af ældre 2013 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen September 2013 Projektnummer:

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 402 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for gartnere, september måned 2017

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for gartnere, september måned 2017 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for gartnere, september måned 2017 AE januar 2018 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 3 2. Lønbegreberne i tabellerne... 5 3. Alle gartnere... 7 1A. Årlig lønsum

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Underretninger om børn, der mistrives

Underretninger om børn, der mistrives 13. februar 2018 Underretninger om børn, der mistrives Næsten ni ud af ti af de ansatte i dagtilbud føler sig klædt på til at opdage børn, der mistrives, og hele 93 procent svarer, at de ved, hvad de skal

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere