Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige"

Transkript

1 Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar

2 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere i Fredericia Indledning I det følgende beskrives udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det omhandlende områder såsom selvvurderet helbred, langvarig sygdom, sundhedsvaner samt sociale relationer målt i forhold til bl.a. alder og køn blandt borgere over 65. Sidste del af analysen ser nærmere på handlekompetencer, helbredsproblemer samt stress og belastning, bl.a. i forhold til om man lider af en langvarig sygdom, skade eller lidelse. Denne sidste del inddrager desuden de ige med særlig henblik på at vurdere udviklingen i handlekompetencer og helbredsproblemer blandt denne aldersgruppe i forhold til de ældre aldersgrupper. Spørgeskemaundersøgelse I 2007 blev der blandt Fredericias borgere foretaget en spørgeskemaundersøgelse med titlen Hvordan har du det. Formålet med undersøgelsen var at afdække voksne borgeres (over 16 ) sundhed og trivsel. For at opnå et repræsentativt besvarelsesgrundlag er der anvendt forskellige metoder til distribution af spørgeskemaerne, bl.a. målrettede postomdelte spørgeskemaer til borgere over 65 samt til borgere i Vestbyen respondenter, bosat i Fredericia kommune, har besvaret skemaet, heraf 786 mænd og 1517 kvinder. Som følge af forskellen i deltagelse mellem mænd og kvinder er der foretaget en statistisk vægtning af datasættet. Respondenter over 65 udgør 226 personer (116 mænd og 110 kvinder) svarende til 10 % af det samlede antal respondenter i undersøgelsen. I tabellen nedenfor ses en oversigt over det samlede antal ældre over 65 i Fredericia Kommune fordelt på alder, køn og ægteskabelig status. Nederst i oversigten ses desuden, hvordan respondenterne over 65 i spørgeskemaundersøgelsen er fordelt på alder og ægteskabelig status. Figur 1: oversigt over befolkningstal i Fredericia og i spørgeskemaundersøgelsen Befolkningstal fra Danmarks Statistik, 2008 Borgere i alt i Fredericia (0-125 ): ( mænd/ kvinder) ige Ugift Gift/separeret Enke(mand) Skilt Reg. partnerskab Mand Kvinde i alt ige Ugift Gift/separeret Enke(mand) skilt Reg. partnerskab Mand Kvinde i alt Alle i alt Respondenter i spørgeskemaundersøgelsen alder Ugift Gift/separeret Enke(mand) Skilt Reg. partnerskab ige ige

3 Helbredstilstand Nedenfor beskrives resultater vedrørende vurdering af egen helbredstilstand, BMI, langvarig sygdom og brug af hjælpemidler. Selvvurderet helbredstilstand Selvvurderet helbred er et selvstændigt begreb (og noget andet end lægediagnosticeret helbred og funktionsevne), som anvendes i nationale befolkningsundersøgelser, idet det anses for at være en uafhængig indikator for dødelighed og formentlig også for indlæggelser, forbrug af lægemidler, arbejdsløshed, førtidspensionering mm. (Kjøller, M. m.fl. 2007: Folkesundhedsrapporten Danmark). I spørgeskemaundersøgelsen falder andelen, som vurderer, at egen helbredstilstand er virkelig god eller god med alderen, n der ses bort fra de ige. 61 % af de ige og 51 % af personer over 80 vurderer, at de har en virkelig god eller god helbredstilstand mod 72 % af gennemsnittet for alle aldersgrupper. Ser man isoleret på personer over 65, vurderer mændene generelt at have et bedre helbred end kvinderne. Denne tendens afspejles ligeledes i nationale undersøgelser (Kjøller, M. m.fl. 2007: Folkesundhedsrapporten Danmark) Således vurderer 62 % af mændene over 65 i undersøgelsen og 56 % af kvinderne at have en god eller virkelig god helbredstilstand. Figur 2: Selvvurderet helbred og alder. Køn for og selvvurderet helbred Meget dlig Dlig Nogenlunde God Virkelig god alle Mand Kvinde alle Det er efterhånden velkendt, at der eksisterer en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og helbredsvurdering. Dette gør sig også gældende for Fredericias borgere over 65, uden at det dog er muligt at sagsbestemme sammenhængen. Således vurderer 82 % af respondenterne over 65 med en mellemlang videregående uddannelse og 78 % af de ældre med en lang videregående uddannelse at have en god eller virkelig god helbredstilstand, mens dette er tilfældet for 61 % af de ældre med en kort videregående erhvervsuddannelse, 58 % af de faglærte og 50 % af de ældre uden en erhvervsuddannelse. Dette afspejles igen i forhold til boligtype, idet de ældre over 65 med en mellemlang eller lang videregående uddannelse i højere grad bor i ejerbolig, mens de ældre med en kortere eller ingen erhvervsuddannelse oftere bor i lejebolig. 8 % af de ældre over 65, som bor i lejebolig, svarer, at deres helbredstilstand er dlig eller meget dlig mod 2 % af de ældre, som bor i ejerbolig. 3

4 Figur 3: Selvvurderet helbred og uddannelsesniveau for Meget dlig Dlig Nogenlunde God Virkelig god ingen uddannelse Faglært kort videregående mellemlang videregående lang videregående alle Overvægt (BMI) Hvor en vurdering af ens helbredstilstand i høj grad er en subjektiv vurdering, er højde og vægt fysiske størrelser, som, n de ses i forhold til hinanden, kan sige noget om, hvorvidt man vejer for meget eller for lidt i forhold til det anbefalede. Dette mål kaldes også Body Mass Index (BMI), og nedenfor ses kategoriseringen heraf fordelt på aldersgrupper. De ældre aldersgrupper synes ikke umiddelbart at afvige fra gennemsnittet. Ser man derimod adskilt på personer over 65, er mænd samlet set i højere grad overvægtige end kvinder (58 % mod 43 %). Der er dog flere svært overvægtige kvinder over 65 end mænd. 15 % af kvinderne er således svært overvægtige mod 11 % af mændene. Samtidig er 5 % af kvinderne undervægtige, mens dette ikke gælder for nogen af mændene i undersøgelsen. Figur 4: BMI og alder. BMI og køn for Svær overvægt Moderat overvægt Normalvægt Undervægt alle Mand Kvinde alle Der ses igen en sammenhæng med uddannelsesniveau, idet der er flere normalvægtige blandt de ældre med en mellemlang (58 %) eller en lang (55 %) videregående uddannelse og omvendt især flere overvægtige blandt de ældre uden en erhvervsuddannelse, hvor andelen af svært overvægtige er 19 % mod gennemsnittet for alle uddannelsesgrupper på 11 %. 4

5 Langvarig sygdom 48 % af de ige og 50 % af de ældre over 80 har en langvarig sygdom, eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse mod 30 % af gennemsnittet for alle aldersgrupper. Lidt flere mænd end kvinder over 65 har en langvarig sygdom, lidelse eller eftervirkning af skade/handicap. Færre ældre over 65 med en mellemlang (30 %) eller lang (28 %) videregående uddannelse lider heraf sammenlignet med ældre med en kort videregående uddannelse (55 %), faglært uddannelse (47 %) eller ingen erhvervsuddannelse (62 %). Figur 5: Langvarig sygdom, eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse og alder. Køn for og langvarig sygdom, lidelse mm alle Mand Kvinde alle nej Ja Brug af hjælpemidler Andelen der bruger daglige hjælpemidler stiger med alderen. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 18 % af de ige og 45 % af dem over 80 bruger høreapparat mod 5 % af gennemsnittet. 4 % af de ige og 22 % af de 80+ ige bruger stok, krykker eller gangstol mod 1 % af gennemsnittet. 2 % af de ige og 2 % af de 80+ ige bruger kørestol mod 0,5 % af gennemsnittet. Figur 6: Brug af hjælpemidler og alder. Brug af hjælpemidler og køn for. Flere svar muligt Nej Ja, andet Ja, kørestol Ja, stok, krykker, gangstol Ja, høreapparat Ja, briller, kontaktlinser alle Mand Kvinde alle 5

6 Sundhedsvaner I spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt til, hvorvidt den enkelte tror, at man kan gøre noget selv for at bevare et godt helbred, samt hvorvidt der rent faktisk gøres noget for at bevare eller forbedre eget helbred. Tro på egen indsats i forhold til at bevare godt helbred De ældre over 65 tror i mindre grad end de øvrige aldersgrupper på, at egen indsats er særdeles vigtig i forhold til at bevare et godt helbred. Således mener 50 % af de 80+ ige og 65 % af de ige, at egen indsats er særdeles vigtig mod 74 % af gennemsnittet for alle aldersgrupper. En stor andel af de 80+ ige mener dog, at egen indsats er vigtig (40 %). Tilsvarende tror flere i de ældste aldersgrupper ikke på, at egen indsats er vigtig eller kun lidt vigtig i forhold til de øvrige aldersgrupper. Mændene blandt de ældre over 65 tror i mindre grad end kvinderne på, at egen indsats er vigtig eller særdeles vigtig (89 % mod 93 % af kvinderne). Figur 7: Tro på egen indsats og alder. Tro på egen indsats og køn for Tror ikke på egen indsats Tror egen indsats er af nogen betydning Tror egen indsats er vigtig Tror egen indsats er særdeles vigtig alle Mand Kvinde alle I forhold til selv at gøre noget for at bevare eller forbedre eget helbred er det især de ældre over 80, som svarer, at de ikke gør noget (13 % mod 7 % af gennemsnittet). De ige er dem, som oftest svarer, at de gør noget for at bevare eller forbedre eget helbred (90 %). Der er ikke nogen væsentlig forskel på mænd og kvinder over 65. På spørgsmålet om hvad der gøres for at bevare et godt helbred, er der ikke nogen stor forskel på, hvad de ældste aldersgrupper gør sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Dog svarer de ældste aldersgrupper oftere, at de sørger for at få mere søvn og kontakt med familie og venner og i mindre grad end de øvrige aldersgrupper, at de prøver at holde op med at ryge eller ryge mindre, samt sørger for at leve mindre stresset. Det viser sig, uden at det er muligt at sagsbestemme sammenhængen, at de ældre som svarer, at de gør noget for at bevare et godt helbred i højere grad også vurderer at have et godt eller særdeles godt helbred, hvorimod de ældre, som har opgivet at gøre noget, oftere svarer, at de har et dligt eller meget dligt helbred. Samme tendens gør sig gældende i forhold til, om man tror egen indsats er vigtig for at bevare et godt helbred. Således er der blandt de ældre, som tror egen indsats er vigtig, flere som vurderer, at deres egen helbredstilstand er god eller virkelig god end de, som i mindre grad tror egen indsats er vigtig. 6

7 Figur 8: Tro på egen indsats og selvvurderet helbred for Tror ikke på egen indsats Tror egen indsats er af nogen betydning Tror egen indsats er vigtig Tror egen indsats er særdeles vigtig 2 Virkelig god God Nogenlunde Dlig Meget dlig alle Sociale relationer I det følgende beskrives forhold omkring sociale relationer, målt på hvor ofte den enkelte træffer familie, venner og bekendte, om den enkelte tror på, at han/hun kan få praktisk hjælp fra andre, hvis vedkommende bliver syg, samt i hvilken grad man oplever at være alene, selvom man hellere vil være sammen med andre. Figur 9: Træffer familie (som man ikke bor sammen med) og alder Aldrig Sjældnere 1 eller 2 gange om måneden 1 eller 2 gange om ugen Dagligt eller næsten dagligt alle Andelen der dagligt, næsten dagligt eller ugentligt træffer familie (som man ikke bor sammen med), falder med alderen. Kun 2 % af aldersgruppen over 80 ses dagligt eller næsten dagligt med familie. For de ige gælder dette for 10 %. Gennemsnittet for alle aldersgrupper er 16 %. Andelen, der sjældnere end en gang om måneden ser familie, stiger tilsvarende med alderen, og er for de ige 13 % og for de 80+ ige 27 % mod 9 % i gennemsnit for alle aldersgrupper. Der er ikke nogen væsentlig forskel på, hvor hyppigt de ældre over 65 ses med familie, i forhold til køn. 7

8 Figur 10: Ses med venner og bekendte og alder Aldrig Sjældnere 1 eller 2 gange om måneden 1 eller 2 gange om ugen Daglig eller næsten daglig alle Ser man på, hvor hyppigt respondenterne træffer venner og bekendte er dette mest hyppigt for de unge og dernæst for de ældste aldersgrupper over 65. Samtidig er der dog hele 8 % i aldersgruppen over 80, som aldrig træffer venner og bekendte mod 1 % i gennemsnit for alle aldersgrupper. Der er ikke væsentlig forskel, n man ser på personer over 65, i forhold til køn. Kan få hjælp fra andre hvis man bliver syg Troen på at kunne få praktisk hjælp fra andre (end dem man bor sammen med), hvis man bliver syg, er betydelig lavere hos de ældste aldersgrupper end hos de øvrige. Således svarer 16 % af de ige og 27 % af respondenterne over 80 nej til at kunne regne med at få praktisk hjælp fra andre, hvis de bliver syge, mod 8 % af gennemsnittet for alle aldersgrupper. Figur 11: Kan regne med hjælp fra andre (end dem man bor med) til praktiske problemer, hvis bliver syg og alder Nej Ja, måske Ja, helt sikkert alle 8

9 At være uønsket alene De ældre over 80 svarer i højere grad end de øvrige aldersgrupper, at de er alene, selvom de hellere vil være sammen med andre. 63 % af de respondenter der har svaret, at de ofte er alene, selvom de hellere vil være sammen med andre, bor uden andre voksne. Ser man på de ældre over 65 er det især enker og enkemænd, der ofte er uønsket alene sammenlignet med ældre gifte, ældre i papirløst samliv, skilte, separerede eller singler, hvor dét at man eventuelt bor alene formentlig i højere grad er selvvalgt. Flere kvinder end mænd, blandt de ældre over 65, er i højere grad uønsket alene, hvilket svarer overens med, at næsten dobbelt så mange kvinder (48 %) over 65 bor alene sammenlignet med mænd (25 %), og at kvinder i gennemsnit lever længere end mænd. Figur 12: Uønsket alene og alder. Uønsket alene ogkøn for Nej Ja, men sjældent Ja, en gang imellem Ja, ofte alle Mand Kvinde alle Personer med en langvarig sygdom, skade eller lidelse (mere end 6 måneder) er oftere alene, selvom de hellere vil være sammen med andre. 27 % er således ofte eller en gang imellem uønsket alene, mod 15 % af dem som ikke har en langvarig sygdom, skade eller lidelse. Figur 13: Uønsket alene og langvarig sygdom, skade eller lidelse (personer over 45 ) langvarig sygdom/lidelse Ikke langv. sygdom/lidelse 1 Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Nej Sammenhæng mellem sociale relationer og sundhedsvaner Det viser sig, at de ældre som tror, det er vigtigt selv at gøre en indsats for egen sundhed, og de som siger, at de gør noget for at bevare et godt helbred, hyppigere træffer familie og bekendte og i højere grad tror på, at de kan få praktisk hjælp fra andre, hvis de bliver syge. Ligesom disse ældre sjældnere er alene, n de ønsker 9

10 at være sammen med andre. Det er dog ikke muligt at sagsbestemme, hvorvidt det er stærke sociale relationer, der påvirker ens sundhedsvaner i positiv retning, eller det er de sunde vaner (og måske et godt helbred), som giver overskud til at træffes med andre osv. Handlekompetencer, helbredsproblemer og stress/belastning - blandt personer over 45 I det følgende udvides analysen til ligeledes at omfatte de ige. Udvidelsen kan være med til at vise udviklingen i forhold til forringelse af helbred og handlekompetencer mellem aldersgrupper. Den følgende analyse redegør for graden af handlekompetencer på forskellige områder, sygdomme, helbreds- og trivselsproblemer samt oplevelse af stress og belastning blandt personer over 45. Desuden undersøges flere af disse emner nærmere, i forhold til om man har en langvarig sygdom, skade eller lidelse (mere end seks måneder). Handlekompetencer Læse almindelig avistekst (evt. med briller hvis det normalt bruges) Størstedelen af de ældre borgere har ikke problemer med at læse en avistekst. Kun 2 % af de ige og 2 % af de ige har enten meget besvær med dette eller kan slet ikke, mens dette for de 80+ ige gælder for 10 %. Figur 14: Kan du læse alm. avistekst og alder Nej, slet ikke Ja, med meget besvær Ja, med lidt besvær Ja, uden besvær Høreevne Mens 77 % af de ige og 60 % af de ige uden besvær kan høre, hvad der bliver sagt under en samtale, mellem tre eller flere personer, gælder dette kun for 20 % af de 80+ ige. 29 % af de 80 + ige og 7 % af de ige har meget besvær med at høre eller kan slet ikke høre, hvad der bliver sagt under en sådan samtale. 10

11 Figur 15: Høre hvad der bliver sagt under samtale og alder Nej, slet ikke Ja, med meget besvær Ja, med lidt besvær Ja, uden besvær Gå ca. 400 meter uden hvile Mens dette klares uden besvær for 93 % af de ige og for 84 % af de ige, gør det samme sig gældende for 63 % af de 80+ ige. 7 % af de ige klarer det kun med meget besvær eller slet ikke. For de 80+ ige gælder dette for 22%. Blandt respondenter over 45, som lider af en langvarig sygdom, skade eller lidelse, svarer 72 %, at de uden besvær kan gå 400 meter uden hvile mod 92 % af personerne, som ikke lider af en langvarig sygdom eller lidelse. På samme måde har 14 % af personer, der lider af langvarig sygdom, skade eller lidelse meget besvær eller kan slet ikke gå 400 meter, mod 4 % af respondenterne, som ikke lider af heraf. Figur 16: Gå 400 meter uden hvile og alder. Gå 400 meter og langvarig sygdom/lidelse for Nej, slet ikke Ja, med meget besvær Ja, med lidt besvær Ja, uden besvær langv. Ikke Sygdom/lidelse sygdom/lidelse Gå op og ned af trappe 97 % af de ige og 95 % af de ige klarer helt eller næsten uden besvær at gå op og ned fra en etage til en anden uden at hvile, mens dette gælder for 83 % af de 80+ ige. 1 % af de ige og 12 % af de 80+ ige kan slet ikke klare dette. 10 % af respondenterne over 45, med en langvarig sygdom, skade eller lidelse, kan kun med meget besvær eller slet ikke gå op og ned af trapperne mod 3 % af dem uden en langvarig sygdom/lidelse. 11

12 Figur 17: Gå op eller ned ad trappe fra en etage til en anden uden hvile og alder. Gå op og ned ad trappe og langvarig sygdom/lidelse for Nej, slet ikke Ja, med meget besvær Ja, med lidt besvær Ja, uden besvær langv. Ikke Sygdom/lidelse sygdom/lidelse Bære 5 kg 86 % af de ige og 79 % af de ige klarer uden besvær at bære 5 kg, mens dette gælder for 61 % af de 80+ ige. 6 % af de ige og 22 % af de 80+ ige klarer slet ikke, eller kun med meget besvær, dette. Igen er der færre personer med en langvarig sygdom/lidelse, som kan bære 5 kg: 65 % uden besvær mod 89 % af respondenterne, som ikke har en langvarig sygdom/lidelse. 13 % blandt personer med langvarig sygdom/lidelse kan enten slet ikke eller kun med meget besvær bære 5 kg mod 4 % af respondenterne uden en langvarig sygdom/lidelse. Figur 18: Bære 5 kg og alder. Bære 5 kg og langvarig sygdom/lidelse for Nej, slet ikke Ja, med meget besvær Ja, med lidt besvær Ja, uden besvær langv. Ikke Sygdom/lidelse sygdom/lidelse 12

13 Tage tøj og sko på 96 % af de ige og 90 % af de ige og 85 % af de 80+ ige har intet besvær med at tage tøj og sko på. Blandt de 80+ ige skal 3 % have hjælp til det, og 3 % kan ikke, selv om de f hjælp. Igen er der blandt personer med en langvarig sygdom/lidelse, færre som klarer dette uden besvær (83 %), end blandt dem som ikke lider af en sådan (95 %). Mange med en langvarig sygdom/lidelse klarer det dog med lidt besvær (17 %). Figur 19: Tage tøj og sko på og alder. Tage tøj og sko på og langvarig sygdom/lidelse for ,00% 10 95,00% 9 85,00% Kan ikke selv om jeg f hjælp Ja, men jeg behøver hjælp Ja, med lidt besvær Ja, uden besvær 8 75,00% langv. Ikke Sygdom/lidelse sygdom/lidelse Komme i og ud af sengen 96 % af de ige og 93 % af de ige og 85 % af de 80+ ige klarer uden besvær at komme i eller ud af sengen selv. 3 % af de 80+ ige har brug for hjælp hertil. Igen er der færre personer over 65, blandt dem med en langvarig sygdom/lidelse, som klarer dette uden besvær (84 %), sammenlignet med dem som ikke lider heraf (99 %). Mange med en langvarig sygdom/lidelse klarer det dog med lidt besvær (15 %). Figur 20: Komme i og ud af sengen og alder. I og ud af sengen og langvarig sygdom/lidelse for ,00% 10 95,00% 9 85,00% Kan ikke selv om jeg f hjælp Ja, men jeg behøver hjælp Ja, med lidt besvær Ja, uden besvær 8 75,00% langv. Ikke Sygdom/lidelse sygdom/lidelse 13

14 Rejse med bus og tog 96 % af de ige og 91 % af de ige og 63 % af de 80+ ige kan uden besvær rejse med bus og tog. 2 % af de ige og 12 % af de 80+ ige har brug for hjælp til det, mens 1 % af de ige og 10 % af de 80+ ige ikke kan, selvom de f hjælp. Blandt personer med langvarig sygdom, skade eller lidelse klarer 80 % at rejse med bus og tog uden besvær mod 95 % af dem uden langvarig sygdom/lidelse. 7 % med langvarig sygdom, skade eller lidelse klarer det enten kun med hjælp eller slet ikke mod 5 % af dem uden langvarig sygdom/lidelse. Figur 21: Rejse med bus eller tog og alder. Rejse og langvarig sygdom/lidelse for Kan ikke selv om jeg f hjælp Ja, men jeg behøver hjælp Ja, med lidt besvær Ja, uden besvær langv. Ikke Sygdom/lidelse sygdom/lidelse Sygdomme og helbredsproblemer De hyppigste helbredsproblemer blandt respondenter over 45 er forhøjet blodtryk, slid- og ledgigt og smerter i muskler/skelet. Som det ses i nedenstående figur lider 15 % af de ige, 20 % af de ige og 22 % af de 80+ ige af smerter i muskel/skelet. 19 % af ige, 33 % af de ige og 22 % af de 80+ ige lider af forhøjet blodtryk og 19 % af ige, 30 % af de ige og 28 % af de 80+ ige lider af slid- eller ledgigt. Der er ikke nogen ensartet sammenhæng mellem sygdomshyppighed og alder. De ige er eksempelvis dem, der lider mest af hovedpine/migræne, mens osteoporose og muskel/skelet smerter hyppigst ses hos respondenter over

15 Figur 22: Helbredsproblemer og alder tinnitus anden psykisk lidelse kronisk angst, depression hovedpine kræft osteoporose slid-, ledgigt bronkitis, KOL blodprop i hjerne, hjerneblødning blodprop i hjerte, hjertekramper forhøjet blodtryk muskel, skelet sukkersyge, diabetes allergi astma Smerter eller ubehag Respondenterne har svaret på, om de indenfor de sidste 14 dage har været generet af forskellige former for smerter eller ubehag. Det er gennemgående, at hyppigheden af smerter eller ubehag er større blandt respondenter med langvarig sygdom, skade eller lidelse end dem, der ikke lider heraf. Derimod er der ikke altid noget mønster i forhold til alder. Smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder Nedenstående tabel viser, at smerter i nakke, skuldre, arme eller hænder er hyppigst blandt de ige, hvor 62 % har været meget eller lidt generet, hvilket for grupperne ige og 80+ ige gælder for 47 %. Blandt alle respondenter er hyppigheden af sådanne smerter eller ubehag langt større, hvis respondenten lider af en langvarig sygdom, skade eller lidelse end hos dem, som ikke lider af en sådan. Således er 27 % blandt personer over 45 med langvarig sygdom/lidelse meget generet af smerter/ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder, mod 10 % af dem som ikke har en langvarig sygdom/lidelse. 15

16 Figur 23: Smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder og alder. Smerter eller ubehag og langvarig sygdom/lidelse for Nej Ja, lidt generet Ja, meget generet langv. ikke sygdom/lidelse sygdom/lidelse Smerter eller ubehag i ben, hofter, knæ eller fødder Hyppigheden af smerter eller ubehag i ben, hofter, knæ eller fødder stiger med alderen. Således er 51 % af de ige lidt eller meget generet, mens dette gælder for 54 % af de ige og 62% af de 80+ ige. 31 % af alle respondenter over 45 som lider af en langvarig sygdom, skade eller lidelse er meget generet af smerter eller ubehag, mod bare 7 % af dem som ikke lider heraf. Figur 24: Smerter eller ubehag i ben, hofter, knæ eller fødder og alder. Smerter eller ubehag og langvarig sygdom/lidelse for c Nej Ja, lidt generet Ja, meget generet langv. ikke sygdom/lidelse sygdom/lidelse Smerter eller ubehag i ryg eller lænd Der er ikke nogen væsentlig forskel på hyppighed i smerter/ubehag i ryg eller lænd i forhold til alder. Ca % af hver aldersgruppe er meget generet, mens ca. 40 % er lidt generet. Til gengæld er hele 25 % af personer med en langvarig sygdom/lidelse meget generet, i forhold til personer uden langvarig sygdom/lidelse, hvor 8 % er meget generet. 16

17 Smerter eller ubehag i forbindelse med åndedrætsbesvær, forpustethed 16 % af de ige, 25 % af de ige og 34 % af de 80+ ige har indenfor de seneste 14 dage været generet af åndedrætsbesvær. Dette gælder desuden for 30 % af respondenter, som har langvarig sygdom, skade eller lidelse, mod 12 % som ikke har langvarig sygdom eller lidelse. Figur 25: Åndedrætsbesvær og alder. Åndedrætsbesvær og langvarig sygdom/lidelse for Nej Ja, lidt generet Ja, meget generet langv. ikke sygdom/lidelse sygdom/lidelse Smerter eller ubehag i forbindelse med kvalme eller uro i mave 15 % af de ige, 14 % af de ige og 23 % af de 80+ ige har oplevet smerter eller ubehag, inden for de sidste 14 dage, i forbindelse med kvalme eller uro i maven. Dette gælder samtidig for 23 % med langvarig sygdom/lidelse, mod 10 % af dem som ikke har en langvarig sygdom/lidelse. Figur 26: Lidt eller meget generet af smerter eller ubehag i forbindelse med kvalme eller uro i mave og alder. Smerter/ubehag og langvarig sygdom/lidelse for ,00% 2 15,00% 1 Ja, lidt generet Ja, meget generet 5,00% langv. ikke sygdom/lidelse sygdom/lidelse 17

18 Svimmelhed 13 % af de ige, 11 % af de ige og 27 % af de 80+ ige har de sidste 14 dage været meget eller lidt generet af svimmelhed. 20 % af personer med langvarig sygdom/lidelse har været meget eller lidt generet af svimmelhed, mod 8 % af dem som ikke lider heraf. Figur 27: Lidt eller meget generet af svimmelhed og alder. Svimmelhed og langvarig sygdom/lidelse for ,00% 2 15,00% 1 Ja, lidt generet Ja, meget generet 5,00% langv. ikke sygdom/lidelse sygdom/lidelse Smerter i hjerte eller bryst 8 % af de ige, 15 % af ige og 13 % af 80+ ige har indenfor de sidste 14 dage oplevet smerter eller ubehag i bryst eller hjerte. 17 % af personer med langvarig sygdom/lidelse har oplevet smerter/ubehag, mod 5 % af dem som ikke har en langvarig sygdom/lidelse. Figur 28: Lidt eller meget generet af smerter/ubehag i hjerte/bryst og alder. Smerter og langvarig sygdom/lidelse for ,00% 16,00% 14,00% 12,00% 1 8,00% 6,00% Ja, lidt generet Ja, meget generet 4,00% 2,00% langv. sygdom/lidelse ikke sygdom/lidelse Ængstelse, nervøsitet, uro eller angst Mens 3 % af de ige og 2 % af de ige svarer, at de indenfor de seneste 14 dage har oplevet ængstelse, nervøsitet, uro eller angst gælder dette for 11 % af de 80+ ige. Der er dog samtidig stort set lige mange i aldersgrupperne, som slet ikke har oplevet dette. Samlet set har 23 % af respondenterne over 45, 18

19 som lider af en langvarig sygdom, skade eller lidelse, oplevet at være lidt eller meget generet mod 12 % af dem som ikke har en langvarig sygdom eller lidelse. Figur 29: Lidt eller meget generet af ængstelse, nervøsitet, uro eller angst og alder. Ængstelse, nervøsitet, uro eller angst og langvarig sygdom/lidelse for ,00% 2 15,00% 1 Ja, lidt generet Ja, meget generet 5,00% langv. ikke sygdom/lidelse sygdom/lidelse Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig At langvarig sygdom, skade eller lidelse påvirker humøret ses ligeledes i nedenstående graf, hvor 27 % i denne gruppe er meget eller lidt generet af nedtrykthed mm, mod 15 % af dem som ikke lider af langvarig sygdom/lidelse. Derimod er der ikke de store forskelle i forhold til alder. De ige er samlet set mere nedtrykte, deprimeret eller ulykkelige end de øvrige aldersgrupper, mens det dog samtidig er blandt de 80+ ige, at der er flest, som er meget generet heraf (11 %). Figur 30: Lidt eller meget generet af nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig og alder. Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig og langvarig sygdom/lidelse for ,00% 2 15,00% 1 Ja, lidt generet Ja, meget generet 5,00% langv. ikke sygdom/lidelse sygdom/lidelse 19

20 Oplevelse af belastninger og stress i hverdagen Respondenterne har besvaret spørgsmål vedrørende oplevelse af stress og belastning indenfor den seneste måned i forhold til personlige problemer, kontrol med eget liv osv. Samlet set oplever de ige oftere stress og belastninger end de øvrige to aldersgrupper. Der er flest 80+ ige, som aldrig oplever sådanne belastninger. Dog er det samtidigt bemærkelsesværdigt, at der blandt de 80+ ige, tilsyneladende er en gruppe, som svarer, at de meget ofte oplever belastning i disse forhold. Belastningsgraden er ligeledes lidt større blandt personer med langvarig sygdom, skade eller lidelse. En mulig forklaring kan være, at belastninger og stress blandt de ige oftere kan tænkes at være relateret til familie- og arbejdsliv, mens belastning og stress blandt de 80+ ige i højere grad hænger sammen med nedsat funktionsevne og helbredstilstand. Ikke kunne magte problemer 48 % af de 80+ ige oplever aldrig at problemer hober sig op, så de ikke kan magte dem mod 31 % af de ige og 17 % af de ige. Til gengæld oplever 10 % af de 80+ ige, at de ofte eller meget ofte ikke kan magte problemer mod 6% af de ige og 8 % af de ige. Blandt personer med langvarig sygdom/lidelse oplever 13 %, at de ofte eller meget ofte ikke kan magte problemer mod blot 4 % af dem uden langvarig sygdom/lidelse. Figur 31: Ikke kunne magte problemer og alder. Ikke kunne magte og langvarig sygdom/lidelse for Meget ofte Ofte En gang imellem Næsten aldrig Aldrig langv. Sygdom/lidelse Ikke sygdom/lidelse Ikke kunne overkomme ting Mens 33 % af de 80+ ige aldrig føler, at de ikke kan overkomme de ting, som de skal, gælder dette for 17 % af de ige og 6 % af de ige. Omvendt er det også blandt de 80+ ige at der er flest som ofte eller meget ofte føler, at de ikke kan overkomme ting: 22 % mod 9 % af de ige og 17 % af de ige. Blandt personer med langvarig sygdom/lidelse har 13 % ofte eller meget ofte følt, at de ikke kunne overkomme ting de skulle, mod 4 % af dem som ikke har en langvarig sygdom/lidelse. 20

21 Figur 32: Ikke kunne overkomme ting og alder. Ikke kunne overkomme og langvarig sygdom/lidelse for Meget ofte Ofte En gang imellem Næsten aldrig Aldrig langv. Ikke Sygdom/lidelse sygdom/lidelse Ude af stand til at kontrollere vigtige ting i livet Andelen der aldrig oplever problemer med at kontrollere vigtige ting i livet stiger med alderen. Hele 63 % af de 80+ ige svarer, at de aldrig oplever dette mod 34 % af de ige og blot 26 % af de ige. Samtidig svarer 3 % af de 80+ ige dog, at de meget ofte føler sig ude af stand til at kontrollere vigtige ting i deres liv mod 1 % hos de to øvrige aldersgrupper. 10 % af personer med en langvarig sygdom/lidelse oplever at være ude af stand til at kontrollere vigtige ting, mod 3 % af dem som ikke har langvarig sygdom/lidelse. Figur 33: Ude af stand til at kontrollere vigtige ting i livet og alder. Ude af stand til at kontrollere og langvarig sygdom/lidelse for Meget ofte Ofte En gang imellem Næsten aldrig Aldrig langv. Sygdom/lidelse Ikke sygdom/lidelse 21

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget?

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget? Køn og alder 1. Er du: 2. Hvornår er du født? Mand Kvinde Dato Måned År Helbred og trivsel 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. De følgende

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Udarbejdelse af kommunale og regionale sundhedsprofiler - forslag til en landsdækkende model for sundhedsprofiler og et standardspørgeskema

Udarbejdelse af kommunale og regionale sundhedsprofiler - forslag til en landsdækkende model for sundhedsprofiler og et standardspørgeskema 1 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Udarbejdelse af kommunale og regionale sundhedsprofiler - forslag til en landsdækkende model for sundhedsprofiler

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2.

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2. Sundhedsprofil for Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 4 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5 2. Social kapital 21 3. Alkohol 37 4. Rygning

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om sundhedsvaner og trivsel for borgere mellem 16 og 75 år i Nyborg kommune

Spørgeskemaundersøgelse om sundhedsvaner og trivsel for borgere mellem 16 og 75 år i Nyborg kommune Spørgeskemaundersøgelse om sundhedsvaner og trivsel for borgere mellem 16 og 75 år i Nyborg kommune De fleste spørgsmål besvares ved at sætte kryds i den boks, der passer bedst. Nogle gange er der en linje

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Blok A Tak for at De vil deltage i undersøgelsen om livskvalitet og hjemmehjælp. Jeg vil i dette interview først stille nogle spørgsmål

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 21 Om Vesthimmerlands Kommune 1/11-21 Mænd Kvinder I alt Samlet befolkning 19.24 18.686 37.926 2.171 1.798 3.969 4.467 4.133 8.6 5.456 5.256 1.712

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 21 THISTED KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i thisted Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Thisted Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Thisted

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

AKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse

AKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse AKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse Periode: Spørgsmålene skal indgå i hele 2. kvartal 2002 Placering: Tillægsspørgsmålene skal placeres som en samlet blok i slutningen af det normale

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Seniorfagleder, sociolog og dr med Lars Iversen live@cowi.dk 28.08.09 Patientuddannelse - Region Syddanmark Også er der nye udfordringer på

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Sådan gør du! Kære medarbejder i ældreplejen

Sådan gør du! Kære medarbejder i ældreplejen Sådan gør du! Kære medarbejder i ældreplejen Du har fået dette spørgeskema, fordi din arbejdsplads deltager i projektet "Nye tider i ældreplejen". Derfor har vi brug for endnu flere oplysninger fra dig

Læs mere

for den østlige bydel af Esbjerg 2009

for den østlige bydel af Esbjerg 2009 for den østlige bydel af Esbjerg 2009 et Ungdomsbo og B 32 - bydelsprojekt i samarbejde med Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg 2009 Rikke Skipper Hansen

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 21 Om Frederikshavn Kommune 1/11-21 Mænd Kvinder I alt Samlet befolkning 3.782 3.851 61.633 3.14 2.764 5.94 6.77 6.53 13.273 9.51 9.334 18.835 65

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013

Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere