Projekt Professionelle Læringsfællesskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Professionelle Læringsfællesskaber"

Transkript

1 Hanne Søndergård Pedersen, Marie Kiil Brøcker og Katrine Iversen Projekt Professionelle Læringsfællesskaber 1. måling forår 2016 NOTAT

2 Projekt Professionelle Læringsfællesskaber 1. måling forår 2016 Publikationen kan hentes på KORA og forfatterne, 2016 Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Indhold 1 Indledning Evaluering af projektet Datagrundlag Konklusioner Implementering Udbyttet af uddannelsesforløbet Ledernes udbytte af uddannelsesforløbet Medarbejdernes udbytte af uddannelsesforløbet Ledelsesopbakning og implementering Ledelsesopbakning Implementering Hvor langt er skolerne med PLF? Ledernes brug af feedback og data Ledernes brug af feedback Ledelsens brug af data Samarbejdet i klasseteam om fælles mål Brugen af faglige læringsmål PLF i læringssituationen Samarbejde mellem lærere og pædagoger Foreløbige resultater Hvad siger eleverne? Eleverne om at gå i skole Oplevelsen af støtte Synlig læring Fortæller din lærer dig, hvordan du klarer dig i skolen? Kan du finde ud af de opgaver, som du får i dansk og matematik? Trivsel i klassen

4 1 Indledning Projekt Professionelle Læringsfællesskaber er udviklet af og gennemføres af Randers og Aarhus kommuner, som gennem kompetenceudvikling af ledere, lærere og pædagoger ønsker at styrke og øge elevernes læring og trivsel gennemudvikling af professionelle læringsfælleskaber (PLF). Dette vil ske gennem ledelse af læring på datainformeret grundlag på ledelses- lærer- og pædagogisk niveau. Målene med projektet er udvikling af en stærk læringskultur med en fælles professionel tilgang til pædagogisk ledelse og med en robust og professionel ledelseskultur, hvor lederne har en særlig opgave i implementeringen af de professionelle læringsfællesskaber. I projektet søges der på tværs af kommuner skabt en fælles professionel tilgang til professionel ledelse, hvor der sker en løbende systematisk opsamling, undersøgelse og vurdering af læringsdata i organisationen og hvor ledelsen løbende vurderer, om indsatsen på skolen har den ønskede effekt. I arbejdet med professionelle læringsfællesskaber forventes det, at der sker en styrkelse af og professionalisering af teamsamarbejdet og en systematisk opsamling, undersøgelse og vurdering af læringsdata hos elever og medarbejdere. 1.1 Evaluering af projektet Evalueringen af PLF-projektet er finansieret af A. P. Møller Fonden og ledes og gennemføres af KORA i tæt samspil med de to projektkommuners styregruppe og A.P. Møller Fondens styregruppe. Formålet med evalueringen er at måle om projektets mål nås, herunder at afdække incitamenter og barrierer for udviklingen af de professionelle læringsfællesskaber. Der er tale om både en målevaluering (nås målet med projektet?) og en formativ evaluering (hvad kan gøres bedre for at opnå målet?). Evalueringen gennemføres som en punktevaluering med 3 nedslag. Der indsamles spørgeskemadata og efterfølgende gennemføres uddybende kvalitative interviews med henblik på øget forståelse af, hvad der lykkes og evt. hvorfor noget ikke lykkes. De uddybende interview giver desuden bedre mulighed for at foreslå evt. justeringer i projektet, som kan styrke implementeringen af PLF i kommunerne. Følgende er en afrapportering af resultaterne for 1. måling. I 1. måling har vi undersøgt kompetenceudviklingen, implementeringen samt grundlaget for og arbejdet med PLF på skolerne. Læsevejledning I næste kapitel beskrives undersøgelsens datagrundlag. Undersøgelsens konklusioner findes i kapitel 3. Kapitel 4 omhandler implementeringen. Her beskrives udbytte af kompetenceudviklingen samt ledelsesopbakning og implementering af PLF. Kapitel 5 beskriver, hvor langt skolerne er på nuværende tidspunkt med at arbejde med PLF. I kapitel 6 findes resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne. 4

5 2 Datagrundlag Målgruppen Spørgeskemaundersøgelserne gennemføres med skolelederen på den enkelte skole, de to primærlærere for hver klasse på klassetrin, de pædagoger som er tilknyttet klasserne på klassetrin samt alle elever på klassetrin. Spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i april måned 2016 og indeholder besvarelser fra: 40 ledere 536 medarbejdere elever. Interviews Interviewene er gennemført i maj måned Der er gennemført fokusgruppeinterviews med lederne på to udvalgte skoler i hver af de to kommuner, samt med lærere og pædagoger fra de to udvalgte skoler i hver af de to kommuner. I alt er der gennemført fire fokusgruppeinterviews. 5

6 3 Konklusioner Skolerne har arbejdet med professionelle læringsfælleskaber (PLF) i et stykke tid, men udviklingsforløbet er stadigvæk i sin begyndelse. Undersøgelsen viser overordnet set, at skolerne på nogle områder er godt på vej, men helt som forventet på dette tidspunkt er der stadigvæk potentiale for forbedringer. Undersøgelsen viser følgende: Implementering Studieturen til Ontario er den del af uddannelsesforløbet, der har givet lederne størst udbytte. Lederne har generelt fået mere ud af uddannelsesforløbet end medarbejderne. Det er en forholdsvis beskeden andel af medarbejderne der vurderer, at uddannelsesforløbet har været en hjælp og støtte. Medarbejderne har fået mest ud af 2. del af uddannelsen ved VIA. Prioriteringen af og opbakningen til arbejdet med PLF kan tydeliggøres af ledelsen på nogle skoler. Implementeringsteamets formål kan tydeliggøres. Ledernes muligheder for erfaringsudveksling om implementering af PLF kan styrkes. Hvor langt er man med PLF på skolerne? Brugen af feedback fra lederne til medarbejder kan styrkes på mange skoler. Der er tilsyneladende forskelle mellem skolerne i forhold til, hvor tæt ledelsen er på undervisningen. Disse forskelle kan både skyldes ledelsens kompetencer og kulturen på skolen, og det betyder, at en styrkelse af feedbacken bliver en større udfordring på nogle skoler end på andre. Samarbejdet i teams kan også styrkes. Praktiske forhindringer som fx koordinering og tid kan stå i vejen for teamsamarbejdet. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger kan forbedres. Ledelsen har ikke altid et realistisk billede af, hvordan samarbejdet mellem lærere og pædagoger fungerer. Det er vigtigt, at dette billede bliver justeret, så ledelsen får de rette forudsætninger for at understøtte samarbejdet yderligere. Desuden problematiseres det af medarbejderne, at kompetenceudviklingen for lærere og pædagoger ikke har været mere fælles. Skolerne er godt på vej i forhold til at etablere en anerkendende læringssituation, og der er ligeledes fokus på at tilpasse læringsmiljøet, så alle elever trives og udvikler sig. Der er dog stadigvæk et udviklingspotentiale. Der er ligeledes et udviklingspotentiale i forhold til brugen af de faglige læringsmål i relation til eleverne. Feedback og evaluering kan være svært, men nogle lærere fremhæver, at det er både brugbart og relevant. Lederne og medarbejderne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt til de foreløbige resultater med arbejdet med PLF. Generelt er lederne mere positive i deres vurdering end medarbejderne. Det tyder overordnet set på, at der er en informationsasymmetri mellem lederne og medarbejderne, når det kommer til arbejdet med PLF. Undersøgelsen peger også på, at arbejdet med PLF ikke er nået helt ud til de enkelte forløb i klasserne endnu, og at samarbejdet i læringsfællesskaberne endnu ikke er en naturlig del af hverdagen, hvilket heller ikke kan forventes på nuværende tidspunkt i forløbet. 6

7 Hvad siger eleverne? Spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne viser, at eleverne faktisk godt kan lide at gå i skole. Udviklingspotentialet ligger i, at andelen, der svarer Ja til at kunne lide at gå i skole, bliver endnu større. Langt hovedparten af eleverne oplever, at de får den støtte, de har brug for, og eleverne kan generelt godt lide den måde, deres lærer hjælper dem på i timerne. Andelen, der svarer Ja til, at de kan lide den måde, deres lærer hjælper dem på, falder dog systematisk med klassetrin. Ikke alle elever oplever at få feedback på deres arbejde i timerne. Undersøgelsen tyder på, at eleverne på de større klassetrin i højere grad får feedback på deres læring end eleverne på de mindre klassetrin. Det stemmer overens med resultaterne af de kvalitative interview, hvor det fremhæves, at det kan være svært at give feedback og evaluere med eleverne på de mindre klassetrin, da man først på de større klassetrin mere realistisk kan begynde at se, hvor man selv ligger. Overordnet set er det synligt for langt de fleste elever, hvad det er, de skal lære i dansk og matematik. Dog er der tegn på, at det bliver mindre tydeligt for eleverne, hvad det er, de skal lære, når de kommer op i de højere klassetrin. Der er kun ganske få elever, som ikke kan følge med i dansk og matematik, mens mellem 34 og 38 procent af eleverne måske ikke bliver udfordret nok. Der kan således arbejdes på yderligere differentiering, således at en større andel af eleverne bliver udfordret. Der er tilsvarende tegn på, at eleverne på de højere klassetrin ikke synes, at de lærer nok i skolen. Eleverne er generelt set glade for deres klasse, og stort set alle svarer, at de har gode venner på skolen. Overordnet set tyder det på, at klassetrivslen på klassetrin generelt er høj. 7

8 4 Implementering 4.1 Udbyttet af uddannelsesforløbet Tabel 4.1 Udbyttet af uddannelsesforløbet Studiebesøget i Ontario Medarbejdere Ledere Oplæg fra medarbejdere, der har været på studiebesøg i Ontario 1. del af uddannelsen ved VIA 2. del af uddannelsen ved VIA Oplæg fra medarbejdere, der har været på studiebesøg i Ontario 1. del af uddannelsen ved VIA 2. del af uddannelsen ved VIA % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Leder: I hvilken grad har de forskellige dele af uddannelsesforløbet været en hjælp og støtte i dit ledelsesarbejde med implementeringen af PLF? Medarbejder: I hvilken grad har de forskellige dele af uddannelsesforløbet været en hjælp og støtte i jeres implementering af professionelle læringsfælleskaber? Ledere n=38 Medarbejdere n= Ledernes udbytte af uddannelsesforløbet Det er tydeligt, at lederne har fået mest ud af studiebesøget i Ontario, men en stor del af lederne angiver tilsvarende at de øvrige elementer i uddannelsesforløbet i høj eller i nogen grad har været en hjælp og støtte i ledelsesarbejdet med implementeringen af PLF. At studiebesøget i Canada har været det mest udbytterige understøttes af de kvalitative interviewes, hvor der blandt lederne generelt er stor tilfredshed med studieturen: [ ] jeg har ikke et billede af, at det er det her projekt, der har løftet, andet end at det, vi har oplevet i Canada, der fik man virkelig et boost ift. hvad der er den ledelsesmæssige del af opgaven. En anden leder udtaler tilsvarende: Man kan ikke lave copy-paste med Canada i en dansk kontekst, men man kan lade sig inspirere. Læringsmål og styret undervisning, at være fokuseret på mål og have tydelige succeskriterier syntes jeg var til stor inspiration. I forhold til uddannelsesforløbet ved VIA har de interviewede ledere forskellige perspektiver. En leder siger, at jeg fandt det inspirerende. Godt at blive opdateret på hvad der sker indenfor styringsparadigmet. Både teoretisk og emnemæssigt har det været udbytterigt, mens en anden leder udtaler: Det der har været udover (Ontario), har mere lignet det som 8

9 vi i forvejen kendte fra Diplom i ledelse, som man skal tage for at kunne være skoleleder, så uddannelsesdelen har ikke været synderligt berigende. Det lederne angiver at have fået mest ud af i uddannelsesforløbet er kendskabet til den teoretiske basis for PLF, etablering af en reflekterende faglig dialog på skolen, samt opstilling af mål for udviklingen på skolen. En del angiver dog også, at kompetenceudviklingsforløbet i nogen grad har bidraget til deres viden om implementeringsteori og ledelse af forandring Medarbejdernes udbytte af uddannelsesforløbet Det er en forholdsvis beskeden andel af medarbejdere som angiver at uddannelsesforløbet har været en hjælp og støtte i implementeringen af PLF. Medarbejderne angiver at have fået mest ud af 2. del af uddannelsen ved VIA, hvilket tyder på, at medarbejdernes udbytte er blevet større med tiden. Dette understøttes af de kvalitative interviews, hvor nogle medarbejdere udtrykker, at det var svært at forstå undervisningen i begyndelsen: Der er nok mange fine ting i det, men jeg har været lost de første mange kursusgange, fordi der blev kastet med nye ord, som vi ikke fik en ordentlig forklaring på, en anden medarbejder udtaler tilsvarende: der gik nok et halvt år før jeg kom ind i det, fordi det var på det niveau. Der er også medarbejdere, der synes at niveauet har været for lavt: Vi mente mine kollegaer og jeg at niveauet var lidt for lavt. Jeg har ikke hørt nogle af mine kollegaer sige, at de har lært noget nyt. Der tror jeg man har været meget forskellige på de forskellige skoler, i forhold til hvor langt man har været i det her, og hvor langt man er i forhold til pædagog-lærer samarbejdet. Det tror jeg man skal undersøge først, når man sådan noget i gang. Der har således været stor forskel på medarbejdernes forudsætninger i kompetenceudviklingen. 9

10 4.2 Ledelsesopbakning og implementering Tabel 4.2 Ledelsesopbakning og implementering M L M L I hvilken grad har lærerne/pædagogerne kunne gå til ledelsen, hvis de har haft spørgsmål i forbindelse med arbejdet med udviklingen af PLF? I hvilken grad har du kunnet gå til din skoleledelse, hvis du har haft spørgsmål i forbindelse med arbejdet med udviklingen af professionelle læringsfællesskaber? I hvilken grad er skolens implementeringsgruppe en god støtte i implementeringen af PLF? I hvilken grad er skolens implementeringsgruppe en god støtte i implementeringen af PLF? % 10%20%30%40%50%60%70%80%90%100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Ledere n=38 Medarbejdere n= Ledelsesopbakning Lederne oplever, at medarbejderne i høj eller i nogen grad har kunnet gå til ledelsen, hvis de har haft spørgsmål i forbindelse med arbejdet med udviklingen af PLF. Som en leder udtaler det: [ ] spørgsmålet er lidt fjollet, fordi selvfølgelig kan de det. Spørgsmålet er, om det ved, at de kan gøre det [ ]. En anden leder udtaler: Hos os, der skal vi være meget bestemte på, hvad der er forventningerne. Hvad skal du arbejde med, og der er nogle krav til dig som lærer og pædagog [ ] og så samtidig er vi nødt til at arbejde meget med motivation og forståelse af, at det her er godt og ikke bare paceri. Medarbejderne oplever ikke den samme ledelsesopbakning som lederne. Det fremgår både af spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interview, der viser, at opbakningen i hvert fald på nogle skoler kan være tydeligere. En medarbejder siger således: Hvis ikke ledelsen siger man skal sætte sig med det, er jeg bange for, at det drukner i hverdagen uanset hvor gode hensigterne er. En anden medarbejder siger De kunne også selv bruge det til møder og være mere synlige med det, så det smitter af på os. Undersøgelsen peger således på, at lederne på nogle skoler med fordel kan tydeliggøre prioriteringen af og opbakningen til arbejdet med PLF Implementering Lederne i spørgeskemaundersøgelsen vurderer i langt højere grad end medarbejderne, at implementeringsteamet er en støtte i arbejdet med PLF. De kvalitative interview indikerer 10

11 også, at medarbejderne ikke nødvendigvis er klar over, at der er en implementeringsgruppe på skolen. Formålet med implementeringsgrupperne kan også være uklart. En leder udtaler: Det er det eneste sted, hvor jeg tænker, at der er noget, der ikke er gennemtænkt her, det var i forbindelse med, at vi skulle udnævne sådan nogle implementeringsfolk, og der mener jeg simpelthen ikke, at de var grundigt nok forberedt. Hvad var ideen med det, og hvordan de her folk de skulle arbejde. Selvom lederne generelt oplever støtte fra implementeringsteamet, så tyder de kvalitative interview på, at lederne oplever, at der mangler noget konkret om implementering af PLF i kompetenceudviklingsforløbet. En leder siger fx: Jeg kunne godt have tænkt mig, at vi havde et ledelsesforløb først inklusiv Ontario hvor vi kunne have drøftet, hvordan man bedst implementerer det [ ] jeg kunne godt have tænkt mig, at have diskuteret det her mere hvad det egentlig var, hvad der var godt, hvordan vi kunne have en ordentlig implementering. Undersøgelsen peger således på, at formålet med implementeringsgruppen kan tydeliggøres. Derudover kan der med fordel skabes rum for, at skoleledelserne kan erfaringsudveksle om implementeringen af PLF. 11

12 5 Hvor langt er skolerne med PLF? 5.1 Ledernes brug af feedback og data Tabel 5.1 Ledernes brug af feedback og data M L M L I hvilken grad får lærere og pædagoger løbende feedback fra ledelsens side på deres undervisning? I hvilken høj grad får du feedback fra ledelsen på din undervisning? I hvilken grad anvender skoleledelsen data i sin feedback til lærerne og pædagoger? I hvilken grad anvender skoleledelsen data i sin feedback til dig og dine kollegaer? % 10%20%30%40%50%60%70%80%90%100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Ledere n=37 Medarbejdere n= Ledernes brug af feedback Der er markant forskel på, hvordan medarbejderne og lederne opfatter lederens feedback. Lederne angiver i højere grad, at medarbejderne får feedback på deres undervisning end medarbejderne gør. Det er værd at bemærke at både andelen af ledere og medarbejdere, der angiver at ledelsen i mindre grad giver feedback på undervisning, er relativt høj. Dette resultat understøttes af de kvalitative interviews, hvor det fremgår, at flere af lederne er klar over, at det er et udviklingspunkt. En leder udtaler: Kan jeg stå på mål for, at jeg som leder giver feedback? Nej det er det med at være tættere på, og der er vi ikke endnu. Der gives i interviewene flere forklaringer på den manglende feedback: Kulturen på skolen nævnes fx af en leder: [ ] det er meget et kulturspørgsmål. Tanken om, at man laver indgreb i det personalet opfatter som deres metodefrihed. En anden forklaring er, at lederen måske ikke er klædt på til at give feedback. En leder giver således modsat ovenfor udtryk for, at medarbejderen nok gerne vil have feedback, men lederen føler sig ikke klædt på til at give denne feedback: Vi skal finde tid og rum til at komme ud. Jeg tror lærerne gerne vil høre hvad vi mener. Det bliver en stor udfordring at komme tættere på. [ ] Men nej, jeg er ikke klædt på til at sige du kunne metodisk, eller du kunne organisatorisk gøre sådan. En medarbejder fremhæver også tid: Den med anvendelsen af feedback fra lederens side, 12

13 den er også tidskrævende. Så skal de sætte sig ind i, hvad det er jeg laver og hvordan og hvorfor. Det kræver, at de skal meget mere ud på gulvet, og det har de da ikke tid til. Der er dog også ledere i interviewene som giver udtryk for at de arbejder systematisk med feedback. [ ] hvor ledelsen systematisk i nogle år nu har været ude og give feedback på undervisningen, der har vi lavet et skifte, at vi nu vil ud og give feedback på læring. [ ] så har vi sådan nogle skemaer, og så går vi rundt og spørger nogle børn om, hvad de er i gang med at lære, om det er for svært, ligger det inden for den nærmeste zone for udvikling og sådan noget. Og det samler vi ind til noget data. Undersøgelsen tyder således på, at der på mange skoler er et udviklingspotentiale i forhold til brugen af feedback fra lederne til medarbejderne. Der er tilsyneladende forskelle mellem skolerne i forhold til, hvor tæt ledelsen er på undervisningen. Disse forskelle kan både skyldes ledelsens kompetencer og kulturen på skolen, og det betyder, at en styrkelse af feedbacken bliver en større udfordring på nogle skoler end på andre Ledelsens brug af data Der er også stor forskel på, hvordan ledere og medarbejdere vurderer anvendelsen af data i feedbacken. Henholdsvis 22 og 57 procent af lederne angiver at de i høj eller nogen grad anvender data i deres feedback til medarbejderne, mens det tilsvarende kun er henholdsvis 1 og 12 procent af medarbejderne, der angiver at lederne anvender data i deres feedback til medarbejderne. Både lederne og medarbejderne er desuden spurgt om, hvilke data ledelsen anvender i deres feedback til medarbejderne, og her er der også forskel på besvarelserne 90 procent af lederne angiver, at de anvender dialog med lærere og pædagoger som en datakilde mod 38 procent af medarbejderne. Tilsvarende angiver 70 % af lederne af de inddrager elevernes resultater i faglige test. Kun 23 % af medarbejderne oplever dette. Endelig svarer 63 % af lederne at de anvender observationer af medarbejdernes arbejde. Det er der kun 22 % af medarbejderne, der oplever. Disse forskelle kan have flere forklaringer. For det første siger resultaterne ikke noget om hvor hyppigt lederen bruger de forskellige datakilder. Derfor kan lederne godt sige at de bruger observation, selvom medarbejderne i spørgeskemaundersøgelsen ikke har oplevet, at lederen har brugt observation i forhold til dem. For det andet kan det være en forklaring, at datakilderne måske ikke bruges eksplicit i ledelsens feedback. 13

14 5.2 Samarbejdet i klasseteam om fælles mål Tabel 5.2 Samarbejdet i klasseteam om fælles mål Læreren/pædagogen anvender egne og kollegaers refleksioner over elevernes læring til løbende at justere egen praksis og tilrettelæggelsen af læringsmiljøet Skolernes klasseteam samarbejder omkring opfølgning på elevernes læringsudbytte Skolernes klasseteam samarbejder omkring opstilling af læringsmål Skolens klasseklasseteam samarbejder om forberedelse af undervisningen i klassen % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Medarbejdere: I hvilken grad tager skolens klasseteam på klassetrin udgangspunkt i de nye Fælles Mål i formuleringen af faglige læringsmål? Medarbejdere n= procent af medarbejderne giver udtryk for, at de samarbejder i klasseteams om både opstilling af læringsmål, forberedelse af undervisningen samt opfølgning på elevernes læringsudbytte. Det er dog relativt få, der svarer, at det sker i høj grad. Der er dog flere medarbejdere der oplever, at de bruger egne og kollegaers refleksioner over elevernes læring til løbende at justere praksis. Det skal her bemærkes, at samarbejdet om PLF på nogle skoler foregår i fagteams. Derfor kan samarbejdet om de fælles mål være undervurderet i svarene fra spørgeskemaundersøgelsen. Medarbejderne er også blevet spurgt om de yder hinanden faglig sparring på undervisningen indbyrdes i klasseteamet. Her svarer 47 procent af medarbejderne, at dette i høj eller nogen grad er tilfældet. I forhold til sparring i afdelingsteams svarer 39 procent det samme. Omvendt viser det sig, at kun 38 procent af medarbejderne nogle gange eller ofte observerer hinandens undervisning. Spørgeskemaundersøgelsen peger således på, at der er et udviklingspotentiale i forhold til at styrke samarbejdet i teams både med hensyn til samarbejdet om fælles mål og mere generelt. I de kvalitative interview med medarbejder nævnes der også flere udfordringer i forhold til samarbejde og sparring. Her nævnes fx at det er svært at mødes omkring samarbejdet En simpel ting som at koble to sammen, har ikke kunnet lykkes, fordi skemaerne er forskellige. På en anden skole er dette problem dog løst ude ved os, hvis lederne vil det, så er det noget med at finde et tidspunkt og så bliver der sat vikar på en anden medarbejder fortsætter: ellers skal man gøre det i sin forberedelsestid, ja det bliver på bekostning af 14

15 noget andet. Det kan således også være svært at få tid til samarbejdet. En leder udtaler tilsvarende: der er en tidsmæssig barriere i samarbejdet mellem lærere og pædagoger, ikke en mental barriere. Undersøgelsen peger således på, at praktiske forhindringer som fx koordinering og tid kan stå i vejen for teamsamarbejdet. 5.3 Brugen af faglige læringsmål Tabel 5.3 Brugen af faglige læringsmål Eleverne inddrages i formuleringen af egne faglige læringsmål Eleverne evaluerer selv deres arbejde Eleverne får løbende individuel feedback på deres faglige progression % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Medarbejdere: I hvilken grad arbejdes der med faglige læringsmål for eleverne? Medarbejderen=406 Spørgeskemaundersøgelsen viser, at de faglige læringsmål først og fremmest kommer i spil i forhold til, at eleverne får løbende feedback på deres faglige progression. Her svarer 13 procent at det i høj grad er tilfældet og 52 procent at det i nogen grad er tilfældet. Eleverne evaluerer i mindre grad selv deres arbejde, og de inddrages i mindre grad i formuleringen af læringsmålene. Det skal bemærkes, at der er procent af medarbejderne, der angiver at de kun i mindre grad arbejder med de faglige læringsmål sammen med eleverne. At der er plads til forbedring understøttes af medarbejdernes udtalelser i de kvalitative interviews. Flere indikerer at der er nogle generelle barriere på skolerne i forhold til arbejde med de faglige læringsmål. Tid fremhæves af flere interviewpersoner: Jeg kan da ikke nå, at sidde og evaluere. Jeg tror det er meget svært for eleverne, at de skal vurderes. Hvis jeg ikke kan nå ned til Sofus og sige: ved du hvad Sofus, du har godt nok skudt langt over målet her. Den tid har jeg ikke. Og hvad gør man når målet ikke er opfyldt? Man skal jo videre til et nyt forløb. Selvom medarbejderne oplever at feedback-delen kan være svær, så opleves det også som relevant: Vi har haft stort fokus på feedbackdelen. Vi prøver at finde en måde hvorpå det kan fungere. [ ] når vi arbejder med det, kan jeg se det fungere. Men det er svært for nogle, vi har haft oplevelser med grædende børn [ ] men jeg syntes feedbackdelen er en spændende del af det. Medarbejderne er i spørgeskemaundersøgelsen spurgt om de anvender data i deres feedback til eleverne. Her svarer henholdsvis 12 og 48 procent at dette i høj eller nogen grad er 15

16 tilfældet. Den mest anvendte datakilde hos medarbejderne er samtaler med den enkelte elev, observationer af elevernes arbejde, samt prøver i undervisningen, hvor mellem 58 og 62 procent af medarbejderne angiver, at de anvende disse datakilder. Undersøgelsen peger overordnet på, at der er et udviklingspotentiale i forhold til arbejdet med de faglige læringsmål. Der er relativt mange, der kun i mindre grad arbejder med dem, og der er relativt få der i høj grad arbejder med de faglige læringsmål. Feedback og evaluering ikke er nemt at arbejde med for medarbejderne, men nogle lærere fremhæver, at det er noget, de faktisk finder relevant og brugbart. 5.4 PLF i læringssituationen Tabel 5.4 PLF i læringssituationen M L M L M L Sikrer, at dialogen i læringssituationen sker i et respektfuldt, anerkendende og værdsættende sprog mellem lærer og elev samt eleverne indbyrdes Sikrer, at dialogen i læringssituationen sker i et respektfuldt, anerkendende og værdsættende sprog mellem lærer og elev samt eleverne indbyrdes Løbende tilpasser læringsmiljøet, således at alle elever trives og udvikler sig fagligt gennem individuelle mål Løbende tilpasser læringsmiljøet, således at alle elever trives og udvikler sig fagligt gennem individuelle mål Sørger for en tydelig mål- og rammesætning for læringssituationen, som omfatter alle elever Sørger for en tydelig mål- og rammesætning for læringssituationen, som omfatter alle elever % 10%20%30%40%50%60%70%80%90%100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Ledere og medarbejdere: I hvilken grad mener du, at I i klasseteamene på klassetrin i dag gør følgende? Ledere n=37 Medarbejdere n=408 16

17 Lederne og medarbejderne er forholdsvis enige om, at klasseteamene sikrer at dialogen i læringssituationen sker i et respektfuldt, anerkendende og værdsættende sprog mellem lærer og elev samt mellem eleverne indbyrdes. Skolerne er således ret langt i forhold til etableringen af en anerkendende læringssituation. Lederne og medarbejderne er ligeledes ret enige om, at klasseteamene løbende tilpasser læringsmiljøet, således at alle elever trives og udvikler sig fagligt gennem individuelle mål. Den mest markante forskel på ledernes og medarbejdernes besvarelser ses i forhold til om klasseteamene sørger for en tydelig mål og rammesætning for læringssituationen, som omfatter alle elever. Her svarer kun 3 procent af lederne at dette i høj grad af tilfældet, mens 20 procent af medarbejderne angiver at dette i høj grad er tilfældet. Undersøgelsen peger på, at skolerne er godt på vej i forhold til at etablere en anerkendende læringssituation, og der er ligeledes fokus på, at tilpasse læringsmiljøet. Der er dog stadigvæk et udviklingspotentiale. Fx svarer kun omkring 25 procent at læringsmiljøet i høj grad tilpasses løbende. 5.5 Samarbejde mellem lærere og pædagoger Tabel 5.5 Samarbejde mellem lærere og pædagoger M L M L M L M L Planlægger og gennemfører på lige fod et læringsmiljø i klassen Planlægger og gennemfører på lige fod et læringsmiljø i klassen Læreren planlægger undervisningen og pædagogen støtter læreren i gennemførelsen af Læreren planlægger undervisningen og pædagogen støtter læreren i gennemførelsen af Lærer og pædagog varetager hver deres aftalte opgaver i undervisningen Lærer og pædagog varetager hver deres aftalte opgaver i undervisningen Andet Andet Leder: Hvordan oplever du, at lærerene og pædagogerne samarbejder om undervisningen? Medarbejdere: Hvordan oplever du, at lærerene og pædagogerne samarbejder om undervisningen? (kun lærere og pædagoger der angiver at de samarbejder) Andet: Via de kvalitative kommentarer i spørgeskemaundersøgelsen er det undersøgt, hvad kategorien Andet dækker over. Der er ikke noteret forhold i forbindelse med kategorien andet, som bidrager med viden relateret til førstemålingen. Ledere n=38 Medarbejdere n=181 17

18 Der er markant forskel på ledernes og medarbejdernes oplevelse af samarbejdet mellem lærere og pædagoger om undervisningen på skolerne. Det tyder således på, at lederne oplever, at lærerne og pædagogerne er betydelig mere ligestillede i planlægning og gennemførelse af undervisningen, end lærerne og pædagogerne selv vurderer. At lærerne og pædagogerne er relativt adskilte understøttes af de kvalitative interviews, hvor en pædagog fx fortæller at PLF har givet mening i nogle emneuger, men det har været læreren der har opsat mål, så vi endnu engang kastes ind i det. Så det lærer-pædagog samarbejde der i bund og grund var udgangspunktet, går tabt. Nogle medarbejdere peger også på, at det er uhensigtsmæssigt, at kompetenceudviklingen ikke har været mere fælles. Vi har snakket om, at hvis man virkelig skal det her, så må man sende folk afsted lærere og pædagoger sammen. Det giver et forkert billede af, hvad målet er, at sende dem afsted adskilt. Noget andet der viser sig i interviewene er, at flere af lærerne faktisk ikke var klar over, at pædagogerne har været på et særskilt kompetenceudviklingsforløb: Vi snakkede lige om, at det er interessant, at vi ikke vidste, at vores pædagoger havde været afsted. Det er også noget med synligheden fra ledelsens side. Undersøgelsen peger således på, at der er potentiale for forbedring af samarbejdet mellem lærere og pædagoger. For at ledelsen kan understøtte samarbejdet yderligere, er det det vigtigt at ledelsen får et realistisk billede af, hvordan samarbejdet fungerer. 18

19 5.6 Foreløbige resultater Tabel 5.6 Foreløbige resultater M L M L M L M L M L I hvilken grad er de fagfaglige teams styrket som følge af arbejdet med PLF? I hvilken grad er de fagfaglige teams styrket som følge af arbejdet med PLF? I hvilken grad oplever du, at klasseteamet i fællesskab opstiller læringsmål for undervisningsforløbene? I hvilken grad oplever du, at klasseteamet i fællesskab opstiller læringsmål for undervisningsforløbene? I hvilken grad oplever du, at klasseteamet i fællesskab opstiller tegn på læring på flere niveauer i et undervisningsforløb (jf. I hvilken grad oplever du, at klasseteamet i fællesskab opstiller tegn på læring på flere niveauer i et undervisningsforløb (jf. I hvilken grad oplever du, at læringsmålene formuleres så de er forståelige for alle elever? I hvilken grad oplever du, at læringsmålene formuleres så de er forståelige for alle elever? I hvilken grad oplever du, at eleverne deltager i vurderingen og evalueringen af, om deres læringsmål er nået? I hvilken grad oplever du, at eleverne deltager i vurderingen og evalueringen af, om deres læringsmål er nået? % 10%20%30%40%50%60%70%80%90%100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Ledere n=37 Medarbejdere n=397 Lederne og medarbejderne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt til de foreløbige resultater med arbejdet med PLF. Generelt er lederne mere positive end medarbejderne. Både i forhold til om de fagfaglige teams er blevet styrket som følge af arbejdet med PLF, om oplevelsen af, at klasseteamet i fællesskab opstiller læringsmål for undervisningsforløbene, om klasseteamene i fællesskab opstiller tegn på læring på flere niveauer i et undervisningsforløb, samt om læringsmålene formuleres så de er forståelige for alle elever, er lederne mere positive end medarbejderne. Faktisk angiver en relativt stor del af medarbejderne, at det slet ikke er tilfældet. Omvendt er medarbejderne en smule mere positive end lederne i forhold til oplevelsen af, at eleverne deltager i vurderingen og evalueringen af, om deres læringsmål af nået. 19

20 Det tyder overordnet set på, at der er en informationsasymmetri mellem lederne og medarbejderne når det kommer til arbejdet med PLF. Det tyder på, at arbejdet med PLF ikke er nået helt ud til de enkelte forløb i klasserne endnu og at samarbejdet i læringsfællesskaberne endnu ikke er en naturlig del af hverdagen, hvilket heller ikke kan forventes, på nuværende tidspunkt i forløbet. 20

21 6 Hvad siger eleverne? 6.1 Eleverne om at gå i skole Tabel 6.1 Eleverne om at gå i skole 3. klasse Klassetrin 4. klasse 5. klasse klasse % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nogle gange Nej Ved ikke Spørgsmål: Kan du lide at gå i skole? n=4.552 En meget stor del af eleverne angiver at de godt kan lide at gå i skole eller at de nogle gange godt kan lide at gå i skole Andelen af elever der ikke kan lide at gå i skole er lille, men stiger en smule med klassetrin, således at andelen er størst på de større klassetrin. Spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne viser, at eleverne faktisk godt kan lide at gå i skole. Udviklingspotentialet ligger i, at andelen der svarer Ja til at kunne lide at gå i skole, bliver endnu større. 6.2 Oplevelsen af støtte Tabel 6.2 Oplevelsen af støtte 3. klasse Klassetrin 4. klasse 5. klasse klasse % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nogle gange Nej Ved ikke Spørgsmål: Snakker du med din lærer om, hvordan det går i timerne? n=

22 Hovedparten af eleverne angiver at de snakker med deres lærer om, hvordan det går i timerne. Dog er der omkring 30 procent af eleverne, der angiver at dette ikke er tilfældet. Det tyder på, at ikke alle elever oplever at få feedback på deres arbejde i timerne. Spørgeskemaundersøgelsen viser også at over 90 procent af eleverne på tværs af klassetrin, angiver, at deres lærer hjælper dem med at forstå det der er svært. Dette tyder på, at langt hovedparten af eleverne oplever, at de får den støtte de har brug for. Adspurgt om eleverne kan lide den måde deres lærer hjælper dem på i timerne, svarer tilsvarende over 90 procent af eleverne på tværs af klassetrin, at dette er tilfældet. Det skal her bemærkes at andelen der svarer Ja til at de kan lide den måde deres lærer hjælper dem på falder systematisk med klassetrin, således at andelen er størst på 3. klassetrin og lavest på 6. klassetrin. Tilsvarende er andelen af elever der svarer at de nogle gange kan lide den måde deres lærer hjælper dem på stiger for hvert klassetrin fra 3. til 6. klasse. Dette tyder på at eleverne på de større klassetrin ikke helt så ofte kan lide den måde læreren hjælper dem på, som eleverne på de lavere klassetrin. 6.3 Synlig læring Fortæller din lærer dig, hvordan du klarer dig i skolen? Tabel 6.3 Fortæller din lærer dig, hvordan du klarer dig i skolen? 3. klasse Klassetrin 4. klasse 5. klasse klasse % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nogle gange Nej Ved ikke Spørgsmål: Fortæller din lærer dig, hvordan du klarer dig i skolen? n=4.478 Mellem 74 og 87 procent af eleverne, på tværs af klassetrin, svarer at deres lærer fortæller dem, hvordan de klarer sig i skolen. Det interessante er, at andelen der svarer at de får feedback på deres læring er stigende med klassetrin. Dette kunne tyde på, at eleverne på de større klassetrin i højere grad får feedback på deres læring end eleverne på de mindre klassetrin, hvilket stemmer godt overens med resultaterne af de kvalitative interviews med medarbejderne, hvor det fremhæves at det kan være svært at give feedback og evaluere med eleverne på de mindre klassetrin, da man først på de større klassetrin mere realistisk kan begynde at se, hvor man selv ligger. Langt hovedparten af eleverne angiver tilsvarende, at de får af vide af deres dansk og matematiklærere, hvad de skal lære i skolen. Overordnet set er det synligt for langt de fleste elever, hvad det er de skal lære i dansk og matematik. Det skal dog bemærkes at andelen af elever, der angiver at det ikke er synligt for dem, hvad de skal lære, eller at det kun nogle gange er synligt for dem hvad de skal lære, stiger systematisk med klassetrin. Dette 22

23 indikerer, at det bliver mindre tydeligt for eleverne, hvad det er de skal lære, når de kommer op på de højere klassetrin Kan du finde ud af de opgaver, som du får i dansk og matematik? Tabel 6.4 Kan du finde ud af de opgaver, som du får i dansk og matematik? 6. klasse 5. klasse 4. klasse 3. klasse Matematiklærer Dansklærer Matematiklærer Dansklærer Matematiklærer Dansklærer Matematiklærer Dansklærer % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, de fleste er lette Nogle er lette, nogle er svære Nej, de fleste er svære Ved ikke Spørgsmål: Kan du finde ud af de opgaver, som du får i dansk og matematik? Dansk n=4.462 Matematik n=4.456 Mellem 91 og 96 procent af eleverne på tværs af klassetrin svarer at de kan finde ud af de opgaver, som de får i dansk om matematik. Det bemærkelsesværdige her er, at andelen der syntes at de fleste opgaver er svære er meget lille, samtidig med at andelen der svarer at de fleste opgaver er lette er relativt stor. Det tyder på, at det kun er ganske få elever som ikke kan følge med, mens mellem 34 og 38 procent af eleverne måske ikke bliver udfordret nok. Et udviklingspotentiale her er således, at arbejde på yderligere differentiering, således at en større andel af eleverne bliver udfordret. Eleverne er også blevet spurgt om, om de syntes at de lærer meget af at gå i skole. Andelen af elever der svarer at de lærer meget i skolen ligger mellem 52 og 65 procent, men falder med klassetrin. Der er således færre elever på de større klassetrin, der syntes at de lærer meget i skolen, end der er på de lavere klassetrin. På 6. klassetrin svarer 38 procent af eleverne, enten at de lærer noget, men ikke så meget som de gerne ville, eller at de faktisk ikke syntes, at de lærer meget. Dette indikerer, at eleverne på de højere klassetrin ikke syntes at de lærer nok i skolen. 23

24 6.4 Trivsel i klassen Tabel 6.5 Trivsel i klassen 3. klasse Klassetrin 4. klasse 5. klasse klasse % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nogle gange Nej Ved ikke Spørgsmål: Er du glad for din klasse? n=4.439 Eleverne er generelt set glade for deres klasse. Overordnet set tyder det på, at klassetrivslen generelt er høj. Eleverne er også blevet spurgt om, om de har nogle gode venner i skolen. Også her svarer stort set alle at de har gode venner på skolen, hvilket bestyrker, at trivslen på skolerne på klassetrin generelt er ret høj. 24

25

Projekt Professionelle Læringsfællesskaber

Projekt Professionelle Læringsfællesskaber Katrine Iversen og Hanne Søndergård Pedersen Projekt Professionelle Læringsfællesskaber vinter 216 NOTAT Projekt Professionelle Læringsfællesskaber vinter 216 Publikationen kan hentes på www.kora.dk KORA

Læs mere

Projekt Læring, der ses

Projekt Læring, der ses Hanne Søndergård Pedersen, Marie Kiil Brøcker og Katrine Iversen NOTAT Projekt Læring, der ses. måling, forår 20 Projekt Læring, der ses. måling, forår 20 Publikationen kan hentes på www.kora.dk KORA og

Læs mere

Evaluering af projekt Professionelle Læringsfællesskaber i Aarhus og Randers Kommuner

Evaluering af projekt Professionelle Læringsfællesskaber i Aarhus og Randers Kommuner Rapport Evaluering af projekt Professionelle Læringsfællesskaber i Aarhus og Randers Kommuner Slutevaluering Hanne Søndergård Pedersen og Katrine Iversen Evaluering af projekt Professionelle Læringsfællesskaber

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes

Læs mere

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Hvordan kan skolerne implementere

Hvordan kan skolerne implementere Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes

Læs mere

Skolernes mål og handleplaner

Skolernes mål og handleplaner Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Projekt Læring, der ses

Projekt Læring, der ses Katrine Iversen og Hanne Søndergård Pedersen NOTAT Projekt Læring, der ses 2. måling, vinter 2016 Projekt Læring, der ses 2. måling, vinter 2016 Publikationen kan hentes på www.kora.dk KORA og forfatterne,

Læs mere

Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere.

Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere. Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere. Af Lisbeth Lunde Frederiksen. Ph.d. Forsknings-og udviklingsleder VIA Profession og uddannelse Det er ikke uden betydning, hvordan praksis møder de nye lærere,

Læs mere

Guide til klasseobservationer

Guide til klasseobservationer Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Resultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015

Resultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

MUS. Vejledning til medarbejderen om

MUS. Vejledning til medarbejderen om Vejledning til medarbejderen om MUS Dette er en vejledning til Medarbejder Udviklings Samtalen. Her kan du læse om processen omkring MUS. Om din forberedelse, selve samtalen og hvordan der følges op på

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA

Læs mere

Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)

Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Indhold Læsevejledning... 2 Indledning... 3 Fagligt fokusområde... 5 Vejlederne... 6 Elever med særlige behov... 8 Evaluering af faglig progression...

Læs mere

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan

Læs mere

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Hastrupskolens uddannelsesplan

Hastrupskolens uddannelsesplan Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp

Læs mere

Læringssamtale med X Skole

Læringssamtale med X Skole Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,

Læs mere

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017 Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel

Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

De kommunale budgetter 2017

De kommunale budgetter 2017 Bo Panduro og Mette Brinch Hansen De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter Publikationen kan

Læs mere

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende

Uddannelsesplan for lærerstuderende Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole NYSTED SKOLE 18. april 2017 Skrevet af: mkha Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan

Læs mere

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed Chefkonsulent & partner Hanne Møller Strategisk Aktionslæring som metode SAL-gruppen som et professionelt læringsfællesskab Ledelsens

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Kollegabaseret observation og feedback

Kollegabaseret observation og feedback Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Indledning. Der er udarbejdet fire indikatorer for trivslen. Det videre arbejde. Vinderød Privatskole

Indledning. Der er udarbejdet fire indikatorer for trivslen. Det videre arbejde. Vinderød Privatskole Indledning. På en fri skole er der ingen lovkrav om deltagelse i nationale trivselsmålinger eller trivselsundersøgelser. Der er dog lovkrav om at lave undervisningsmiljøvurdering. På har vi besluttet at

Læs mere

Hastrupskolens uddannelsesplan

Hastrupskolens uddannelsesplan Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har

Læs mere

SELVEVALUERING forår 2019

SELVEVALUERING forår 2019 SELVEVALUERING forår 2019 Bestyrelsen for skolen har valgt, at vi dette år skal evaluere på: Hvordan elevernes progression foregår Hvilke metoder bruger vi Hvilke resultater giver det. Vil vi derfor undersøge

Læs mere

Opfølgning på evaluering af :

Opfølgning på evaluering af : Opfølgning på evaluering af : Modul 12 / forår 2016; HOLD 13II ABCD; opgjort august 2016 Evalueringens grundlag - svarprocent Skemaet er udsendt til 121 studerende 102 har helt eller delvist gennemført,

Læs mere

Høng Skoles uddannelsesplan

Høng Skoles uddannelsesplan Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen

Læs mere

Evalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017

Evalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017 Evalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017 Denne plan skal give et samlet billede af, hvordan vi på Sejergaardsskolen arbejder med evaluering, som en naturlig del af det at drive en privatskole. På Sejergaardsskolen

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6

Læs mere

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

LUS. Vejledning til lederen som skal til

LUS. Vejledning til lederen som skal til Vejledning til lederen som skal til LUS Dette er en vejledning til Leder Udviklings Samtalen. Her kan du læse om processen omkring LUS. Om din forberedelse, selve samtalen og hvordan der følges op på LUS.

Læs mere

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed

Læs mere

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

Kvalitetssystem på HTX Roskilde Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige

Læs mere

Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering

Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering Efteråret 2017 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Svarprocenten 3 3 Præsentation af evalueringens data 4 3.1 Trivsel 4 3.2 Fremmøde 5 3.3 Semestrets overordnede

Læs mere