Kvalitetsrapport 2013
|
|
- Kaare Petersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret Delrapport fra Ødis skole ved skoleleder Mads Vilstrup Hoeg
2 KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Skolen har i skoleåret 12/13 påbegyndt arbejdet med en kortlægnings-og evalueringsoversigt. Vi ønsker en tydlig plan for de evalueringsværktøjer vi bruger -det gælder både hvad angår den faglige-og sociale udvikling. Ødis skole er en faglig orienteret skole med stor vægt på at skabe gode læringsmuligheder for alle. Vi øver os i at skabe sammenhæng i skoledagen for eleverne,så eksempelvis indskolingseleverne oplever sammenhæng mellem undervisningsdelen og fritidsdelen. Det gode samarbejde mellem undervisnings-og fritidsdel, og i hele taget det nære miljø på skolen, gør at vi føler vi os langt i forhold til målet "Plads til alle". Vi er i år ikke helt tilfredse med læseresultaterne. Et af skolens indsatser i kommende skoleår er læsning i alle fag. Vi vil især have fokus på alt personales indsats i forhold til de læsesvage. Vi håber og forventer ad denne vej -sammenholdt med vores daglige læsebånd, og fokus på inkluderende undervisning -at højne elevernes læseudbytte. UNDERVISNING, SFO OG RAMMEN I ØVRIGT Skolens ledelse er forholdsvis ny. Souschefen blev ansat 1. marts 2012 og skoleleder 1.januar Den samlede ledelse (skoleleder, souschef og SFO leder) har hurtigt opnået fælles forståelse, og er enige om retningen for skolens udvikling. Skoleåret 2012/2013, har udover ny ledelse været præget af lockout på skoleområdet. På Ødis skole har det betydet en mindre gennemførrelsesprocent end vanligt. Ødisskole prioriterer skole-hjem samarbejdet højt. Vi afholder eksempelvis årligt 10 forældredage, hvor skolens forældre kan komme og følge undervisningen af deres børn. Der arbejdes seriøst med elevplanen og skole-hjem samtalerne. Arbejdet med elevplanen og den løbende evaluering giver forældre, elever, pædagoger og lærere et godt grundlag for den fælles ansvarlighed om barnets udvikling. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Ødis skole ønsker at være en skole, der hele tiden udvikler sig forhold til de skiftende samfundsmæssige udfordringer med særlig vægt på design, innovation og globalt udsyn. Skolen har som en faglig orienteret skole haft særlig fokus på målet udfordrende læring og som PALS skole på målet Plads til alle. Skolen har ligeledes deltaget i comenius projektet. Dettte har betydet tre udenlandsrejser i indeværende skoleår med deltagelse af skolens lærere. Som PALS skole har skolens personale været igennem et to årigt uddannelsesforløb. PALS har fokus på adfærd og læringsmiljøer. Personalet, og skolen som helhed, er meget bedre rustet til inklusionsopgaven end tidligere, takket være PALS. Sammenholdt med dette års aktionslæringsforløb har skolens personale opnået gode kompetencer til at løse inklusionsopgaven. LOKALE MÅL OG TILTAG En af skolens fem værdier er naturen, og der lægges af skolens lærere stor vægt på at skabe oplevelser og læring i nærområdets naturliv. Ødis skal har tradition for at en kvalificeret indsats i faget natur-teknik. Vi har en læseplan for faget, som er styrende for den undervisning vi udøver, og der gøres i det hele taget en stor indsats for at skabe interesse for fagområdet. I år indviede vi skolens nye bålhytte.skolens faglærere er i gang med at udarbejde forskellige korte undervisningsforløb til anvendelse i forbindelse med hytten. Undervisningsforløb, der udover egen skole også kan anvendes af Vonsild Skole, som er skolens overbygningsskole. Som PALS skole har skolens personale været igennem et to årigt uddannelsesforløb. PALS har fokus på adfærd og læringsmiljøer. Personalet, og skolen som helhed, er bedre rustet til inklusionsopgaven end tidligere, takket være PALS. Sammenholdt med dette års aktionslæringsforløb har skolens personale opnået gode kompetencer til at løse inklusionsopgaven.
3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNING OG SFO 4. klasses læsetest 6. klasses læsetest 100% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 100% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 75% 75% 50% 50% 25% 25% 0% % Undervisning Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisning og SFO Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Plads til alle VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE OG SFO Skolen gennemfører hvert år læsetests af alle elever. Disse tests ligger til grund for lærernes tilrettelæggelse af læseindsatsen for den enkelte elev. Testresultaterne gennemgås sammen med skolens læsevejleder, testlæreren og koordinatoren for specialundervisning, her rådgives om fremtidige tiltag og evt. indsats planlægges. Skolen gennemfører i lighed hermed tests i matematik på alle klassetrin. Igen danner testen grundlag for tilrettelæggelsen af den fremtidige undervisning. Skolen har i skoleåret 12/13 påbegyndt arbejdet med en kortlægnings-og evalueringsoversigt. Vi ønsker en tydlig plan for de evalueringsværktøjer vi bruger -det gælder både hvad angår den faglige-og sociale udvikling. Vi er ikke tilfredse med Læseresultaterne i 6.klasses læsetest, men vi havde forventet en så stor procentdel usikre læsere som testen viser, idet halvdelen af klassens 8 elever anvender CD-ord. Men at vi ikke har en eller flere sikre, hurtige læsere overrasker negativt. 4. klasses læsetest er vi nogenlunde tilfreds med. Vi ville godt have haft en mindre del usikre læsere end tilfældet. Et af skolens indsatser i kommende skoleår er læsning i alle fag. Vi vil især have fokus på alt
4 personales indsats i forhold til de læsesvage. Vi håber og forventer ad denne vej, samtidig med vores daglige læsebånd, og fokus på inkluderende undervisning, at højne elevernes læseudbytte. Et fokusområde for skolens ledelse det kommende år, vil være at få skabt en samenhængende evalueringskæde (årsoversigt) så test, kortlægningsværktøjer, elevplaner, skole-hjem samtaler, årsplaner og kvalitetsrapporten fungerer som retningsgivende for skolens udvikling. Det være sig for den enkelte elevs læringsmål, samt for den samlede skoles udviklingsmål. Med PALS arbejdet på skolen, skolens traditionelle styrke i at være pladsgivende til elever med forskeligartede behov, det gode samarbejde mellem undervisnings-og fritidsdel og i hele taget det nære miljø på skolen, så føler vi os langt i forhold til målet "Plads til alle". På skolen udføres af personalet et flot arbejde med at tilgodese alle elever i hele skolens åbningstid.
5 RAMME, RESSOURCER, LEDELSE OG ORGANISERING SKOLEN Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin 1,0 1,0 1,0 Antal elever pr. klasse ELEVERNE Antal elever, samlet for hele skolen elever der modtager støtte 12 ugentlige lektioner eller flere tosprogede elever der modtager støtte Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 78% 77% 82% Gennemsnitligt elevfravær i dage 10,1 9,9 9,2 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 7,2 7,5 6,7 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 2,5 2,2 2,0 - ulovligt fravær 0,4 0,2 0,5 LÆRERKOMPETENCER Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget (eller 99% 95% 93% tilsvarende kompetence) - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0% 0% 0% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 83% 83% 50% - særskilt for undervisningen i matematik 100% 100% 100% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer ,3 RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 7,2 11,0 13,9 Antal elever pr. nyere computer 4,3 2,8 3,9 Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 100,0% 100,0% 93,9% - i indskolingen 100,0% 100,0% 93,8% - på mellemtrinnet 100,0% 100,0% 94,0% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 42% 40% 39% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 943 kr. 748 kr. 773 Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering
6 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Ødisskole prioriterer skole-hjem samarbejdet højt. Vi afholder årligt 10 forældredage hvor skolens forældre kan komme og følge undervisningen af deres børn. Der arbejdes seriøst med elevplanen og skole-hjem samtalerne. Arbejdet med elevplanen og den løbende evaluering giver forældre, elever, pædagoger og lærere et godt grundlag for den fælles ansvarlighed om barnets udvikling. Vi afklarer skolens og hjemmets rolle i samarbejdet individuelt i respekt for de individuelle forhold der gør sig gældende. Det betyder ikke, at vi ikke møder forælrene med forventninger, men at der er tale om et meget differentieret samarbejde, og at den aktuelle situation og opgave afgør samarbejdets karakter. PÅ Ødis skole lægger vi stor vægt på tæt kontakt med hjemmene. Vi ønsker at udnytte den fordel vi har som lille skole -at hjem og skole har tæt kontakt og kan handle hurtigt og fleksibelt. Tryghed i forpligtende fælleskaber kendetegner skolens arbejde med trivsel. Fælleskabet opnåes bl.a ved den daglige morgensang hvor alle deltager i. Skolen er en af kommunens 5 PALS skoler -udgangspunktet i PALS er at børns fællesskabsmuligheder forbedres af praksisser på det skoleomfattende niveau. Det tror vi meget på, på Ødis skole. Ødis skole arbejder på at blive mere teamorganiseret. Det er et klart fokuspunkt for skolens nye ledelse at bevæge skolen mod teamorganisering. Teamorganisering som det bærende element for såvel faglighed og inklusion. I skoleåret 2013/2014 vil skolen tage retning mod den afdelingsopdelte skole. Det vil således være udgangspunktet for opgave- og fagfordelingen. Ødis skole er en faglig orienteret skole. Det er skolen magtpåliggende, at lærerkompetencerne i fagene er til stede. At skolens natur og teknik undervisning kun gennemføres med en linjefagsdækning på50% er ikke tilfredsstillende. Naturen er en af skolens værdier. Dette ændres i skoleåret 2013/2014. Skolens ledelse er forholdsvis ny. Souschefen blev ansat 1. marts 2012 og skoleleder 1.januar Den samlede ledelse (skoleleder, souschef og SFO leder) har hurtigt opnået fælles forståelse og er enige om retningen for skolens udvikling. Skolens it-materiel står for en stor dels vedkommende for en udskiftning. Der er ikke blevet lavet indkøb, der ajour fører skolens it-materiel. Det sammenholdt med et øget elevtal gør, at vi står med en udfordring på området. I indeværende skoleår har alle lærere fået stillet en bærbar pc til rådighed, og i kommende skoleår er it.-udvikling et lokalt indsatsområde. Der er derfor også budgetteret med indkøb af elev pc er i 2013/2014. Skoleåret 2012/2013 har været præget af lockout på skoleområdet. På Ødis skole har det betydet en mindre gennemførrelsesprocent end vanligt, især i indskolingen. I perioden blev elevfravær ikke noteret og faldet i elevfraværet fra 9,9 dage til 9,2 dage kan derfor ikke tages til troende.
7 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Ønsket Opnået Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Inklusion VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen den stolte skole Ødis skole ønsker at være en skole der hele tiden udvikler sig forhold til de skiftende samfundsmæssige udfordringer med særlig vægt på design, innovation og globalt udsyn. Skolen har som en faglig orienteret skole haft særlig fokus på målet udfordrende læring og som PALS skole på målet Plads til alle. Skolens værdier tydeliggør ligeledes at vi som skole vægter dannelse og uddannelse ligeværdigt. Alsidig personlig udvikling og dannelse styrker mulighederne for fællesskabsmulighederne -noget som vi på Ødis skole vægter højt. Designpædagogik Skolen tænker mere i kreativitet og innovation inden før den kommunale designsatsning. Vi har i år haft et designhold i 5-6 klasse, hvor der har været stor vægt på samarbejde og problemløsning. Vi må dog erkende at vi her har mulighed for udvikling generelt på skolen. Det er med forskelighed i niveauet, at design indtænkes i fagene, klassetrinene og i undervisnings- og fritidsdelen. Inklusion Som PALS skole har skolens personale været igennem et to årigt uddannelsesforløb. PALS har fokus på adfærd og læringsmiljøer. Personalet, og skolen som helhed, er meget bedre rustet til inklusionsopgaven end tidligere, takket være PALS. Sammenholdt med dette års aktionslæringsforløb har skolens personale opnået gode kompetencer til at løse inklusionsopgaven. Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces. Det er ikke gjort med personalekompetencer. Skolens fokus det kommende år er på organisering. Organisering der øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsudbytte for alle elever. De naturvidenskabelige fag En af skolens fem værdier er naturen, og der lægges stor vægt på at skabe oplevelser og læring i nærområdets naturliv. Ødis skal har tradition for at en kvalificeret indsats i faget natur-teknik. Vi har en læseplan for faget som er styrende for den undervisning vi udøver. Vi har i skoleåret desværrekun gennemført faget med en linjefagsdækning på 50 %. Det er ikke tilfredsstillende. Dette ændres i skoleåret 2013/2014.
8 LOKALE MÅL OG TILTAG Bålhytte PALS Inklusion Ønsket Opnået Viderudvikling af PLC Styrkelse af naturfag PALS PALS som skoleomfattende model, kendes af alle skolens interessenter 2 1 PALS årsplanen er lavet og efterleves 2 1 PALS-teamet, -tovholder og -vejleder har struktureret møder og undervisning så personalet oplever sammenhæng 2 2 Det er synligt for alle, at skolen er en PALS skole 2 1 PALS værktøjerne er kendte og klar til i skoleåret 2013/14 at være basis for skolens pædagogiske arbejde. 2 2 Inklusion Opkvalificering af personalets kompetencer 2 2 Opprioritering af det konteksttuelle arbejde i klasssen, på årgangen og på hele skolen generelt fremfor indsatser 2 1 Elevernes forskelligheder anses som en ressource og anvendes som sådan i undervisningen. Der arbejdes således 2 1 Helhedsperspektiv på opgaven. Lærere, pædagoger og PPR samarbejder om at skabe en inkluderende skole 2 1 Tydelige og ensartede forventninger fra personalet til eleverne 2 2 Styrkelse af naturfag Bruge nærområdets muligheder i faget natur-teknik 2 2 Styrke fagteamet ved øget vidensdeling 2 2 Indrage lokalpersoners viden i undervisningen 2 2 Opkvalificering af lærerkompetencer 2 1 Skabe nysgerrighed for fagområdet 2 1 Viderudvikling af PLC Afholde spotkurser om aktuelle emner 2 2 Synliggøre vejledernes ressourcer, således kompetencerne anvendes til alles bedste 2 1 Udvikle vidensdeling via intra, fællesdrev og fysiske lokationer 2 1 Skabe interesse via udstillinger 2 1 Styrke indsatsen på it-området, bl.a. ved anbefalinger af gode programmer og hjemmesider 2 2 Bålhytte Færdigetablering af bålhytte 2 2 Styrke skolens naturprofil gennem profilering af bålhytten 2 2 Indkøbe materiale til styrkelse af NT UV 2 2 Udvikle undervisningsforløb, hvor bålhytten bliver inddraget som ramme 2 2 Udvikle unervisningsforløb, som andre skoler kan bruge når de låner bålhytten 2 1
9 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL PALS Ødis skole er en af kommunens 5 PALS skoler. Indeværende skoleår erdet andet år skolen er PALS skole. Andet år har som det første, haft fokus på læring, og træning af de indlærte færdigheder. Samlet har skolen opnået gode kompetencer. Det gælder såvel på det skoleomfattende niveau, som på det individuele kompetenceniveau. Skolen har haft et fortrinligt samarbejde med den tilknyttede PALS vejleder fra PPR, samt skolens tilknyttede PPR psykolog. PALS teamet har gennemgået en positiv udvikling, og PALS møderne for det samlede personale, gennemføres med højt udbytte for de implicerede. For at styrke synligheden og gøre det kendt for skolens interessenter at Ødis skole er en PALS skole, igangsættes i skoleåret af skolens designlærer, en proces i personalegruppen der forhåbentligt genererer innovative løsninger, som kan iværksættes i skoleåret En indsats der også intensiveres er at styrke oplevelsen af at PALS er skoleomfattende. Det er vigtigt for eleverne, at de oplever forudsigelighed og ensartethed, i de forventninger skolens personale møder dem med. Inklusion Som PALS skole har skolens personale været igennem et to årigt uddannelsesforløb. PALS har fokus på adfærd og læringsmiljøer. Personalet, og skolen som helhed, er bedre rustet til inklusionsopgaven end tidligere, takket være PALS. Sammenholdt med dette års aktionslæringsforløb har skolens personale opnået gode kompetencer til at løse inklusionsopgaven. Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces. Det er ikke gjort med personalekompetencer alene. Skolens fokus det kommende år er på organisering. Organisering der øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsudbytte for alle elever. Skolen øversig i at have sammenhænge og kontekst for øje, når der søges inklusionsløsninger. Det er svært at forandre fokus fra individ til sammenhænge -og der er leveringstid på forandringer. Men skolen er i bevægelse mod en ny struktur og organisering der vil hjælpe processen. Styrkelse af naturfag En af skolens fem værdier er naturen, og der lægges af skolens lærere stor vægt på at skabe oplevelser og læring i nærområdets naturliv. Ødis skole har tradition for en kvalificeret indsats i faget natur-teknik. Vi har en læseplan for faget, som er styrende for den undervisning vi udøver, og der gøres i det hele taget en stor indsats for at skabe interesse for fagområdet. Flere af vores klasser har fået kontakt til lokale naturfagsinteresserede, der gladligt giver deres viden videre I år har vi haft undervisere i faget uden linjefagskompetencen. De er blevet godt hjulpet af fagets fagtem, der vægter videndeling højt. Viderudvikling af PLC Skolens pædagogiske læringscenter er aktive på rigtig mange fronter. Der skabes videndeling via anbefalinger, udstillinger, "open night", spotkurser for personale osv. Vi er tilfredse med processen -fra bibliotek til læringscenter. Vi har i dag et PLC og ikke blot et skolebibliotek. På skolen har næsten alle en vejlederfunktion. Vejlederområdet er et område vi gerne vil tage fat i. Vi ønsker synlighed af kompetencerne, så alle kan få gavn af vejlederens kvalifikationer. Bålhytte En af Ødis Skoles værdier er natur. Skolen prioriterer derfor undervisning i, om og med naturen højt, ligesom gode natur-og udeoplevelser også er en vigtig del af det pædagogiske arbejde i SFO. Bålhytten står nu færdig, indrettet med 3 gruppearbejdspladser (i alt 24 pladser), vask og vaskebord samt bålsted. Ydermere skal der ved bålhytten findes det mest almindelige udstyr til bål og bålmad. I forbindelsen med etableringen, er der også indkøbt udstyr til indsamling og undersøgelse af smådyr og planter i natur/teknik.
10 Skolens faglærere er i gang med at udarbejde forskellige korte undervisningsforløb til anvendelse i forbindelse med hytten. Undervisningsforløb, der udover egen skole også kan anvendes af Vonsild Skole, som er skolens overbygningsskole.
Kvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Dyrehaveskolen ved skoleleder Henning Dannesboe KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Efter skoleåret 9/ satte
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Udviklingen i karaktererne
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Vang Skole ved skoleleder Kedda Ligaard Jakobsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Vi kan igen med
Læs mereVejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Brændkjærskolen ved skoleleder Niels Erik Danielsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Da skolen fortsat søges
Læs mereØdis Skole. Værdigrundlag
Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret 2013-14 Delrapport fra Hans Winther ved skoleleder Christiansfeld Skole KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Afgangsprøvegennemsnittet2014
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereKvalitetsrapport Christiansfeld Skole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE De objektive resultater fra folkeskolens afgangsprøve
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Vester Nebel Skole ved Martin Bredthauer KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Andelen af usikre læsere
Læs mereVirksomhedsplan 2011-2012
Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereIndsatsområder skoleåret
Indsatsområder skoleåret 16-17. Skolens 2 indsatsområder er læsning og målstyret undervisning. (beskrevet ud fra SMTTE) LÆSNING: Sammenhæng (baggrund og forudsætninger) Målsætningen i Folkeskolereformen
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret 2013-14 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved skoleleder Lene Aagaard Brandt KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE På
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Bakkeskolen ved skoleleder Povl Erik Wolff KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Afgangsprøverne på 9. årg. viser
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereKvalitetsrapport (Thyregod Skole)
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010 Skolerapport fra (Thyregod Skole) ved (Søren Færck) Skolens navn - almendelen 2008 2009 2010 1. Thyregod Skole a Antal klassetin 10 10 10 b Antal spor pr.
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs mereInformation til forældre Juni 2018
Flauenskjold Skole Information til forældre Juni 2018 FLAUENSKJOLD SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Flauenskjold udgør sammen med Klokkerholm og Hjallerup skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Dalby Skole ved Henrik Nielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Evalueringen understøttes af port
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.
Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Vonsild ved Jacob Skou KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Hver elev har en kontaktlærer
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Parkskolen ved skoleleder Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE En del elever på Parkskolen har
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevernes faglige udbytte
Læs mereIndhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil
SKOLEUDVIKLINGSPLANEN 2015 ØREBROSKOLEN Indhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil vi gerne se....
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Læs mereSkolebestyrelsesmøde Mødedato Mødested Møde start/slut
Sjølund-Hejls Skole Dato 1 august 2013 Udsendt af Jan Hjorth Der indkaldes til møde om Møde nr. Skolebestyrelsesmøde 08-13 Mødedato Mødested Møde start/slut Afbud til Jan Hjorth Direkte telefon 79 79 78
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014
Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Sdr. Vang Skole ved Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen arbejder tæt sammen med
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereSkolebeskrivelse for Nim skole 2007/08
Skolebeskrivelse for Nim skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Nim Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Personaletal...5... Budget 2008...5 Pædagogiske processer herunder skolebeskrivelse...5...
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialklasserne ved Skanderup- Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms / Anders Henriksen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mere