Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor
|
|
- Ingeborg Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Nordsjællandske kommuner klarer sig som forventeligt godt. Småøer og nogle københavnske kommuner klarer sig ikke så godt. Kun fire procent af børnene, der forlod 9. klasse på Samsø og i Ishøj har senere hen opnået en kandidatgrad. I Danmark har vi enhedsskolen for at børn kan mødes og lære på tværs af social baggrund, og for at udjævne sociale skel. Enhedsskolen er en skoleform, hvor elever ikke er delt efter evner eller social baggrund (Den store danske Encyklopædi) ud fra forestillingen om, at alle behandles ens, og at man dermed giver den enkelte elev mulighed for at nå så langt i uddannelsessystemet, som evner og anlæg rækker, uafhængigt af social, økonomisk, religiøs, racemæssig eller etnisk baggrund. Debatten om for og imod et frit skolevalg har blandt andet handlet om at fastholde idéen om enhedsskolen, og dermed mindske kløften mellem ressourcerige og ressourcesvage elever 1. Problemet er tilsyneladende, at når der er frit skolevalg, så forstærkes en tendens til at veluddannede forældre sender deres børn til skoler med andre veluddannede forældres børn. Dermed mister man de gevinster, der er ved at børn i skolen har forskellige familiebaggrunde. Der er god grund til at arbejde for at fastholde enhedsskolen, for enhedsskoler er bedst til at bryde den sociale arv 2. Artiklen drejer sig om, hvad det betyder, at børn med forskellige sociale baggrunde går i samme skole. Eller det modsatte at børn med ens sociale baggrunde på skolerne. De pædagogiske institutioner skoler og dagtilbud kan medvirke Ugebrevet A4, 2006 samt PISA anbefalinger OECD 2003
2 Vi har ikke ændret væsentligt på uligheden i uddannelsesvalg og -muligheder Charlotte Ringsmose er cand.pæd.psyk, ph.d. og professor på Århus Universitets Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) til, at børnene får mulighed for at skabe sig et liv med adgang til nogle af de kulturelle og økonomiske kapitalformer, vi som samfund råder over. Skolen er en af de sociale kontekster, der er medvirkende til at henholdsvis forstærke eller bryde med virkningerne af børnenes sociale baggrund. Det har betydning, hvem børnene går i skole med. Elite, ghetto eller mønsterbryder Som forsker i mønsterbrud er jeg optaget af skolernes muligheder for at medvirke til at give børn chancelighed uanset familiebaggrund. Forældres uddannelsesmæssige baggrund spiller en meget stor rolle for, hvordan det går børnene i skolen, samt for den videre færd i uddannelsessystemet og erhvervslivet. Særligt forældrenes uddannelsesbaggrund har betydning for skolepræstationer. I forbindelse med skoleforskningsprojekter har jeg besøgt forskellige skoler rundt om i landet. Det slår mig, så forskellige skoler er, og så forskellige vilkår der er for at drive skole selv i et lille land som Danmark. Artiklen problematiserer enhedsskolen ud fra den betragtning, at det er en illusion, at børn mødes på tværs af sociale grupper i folkets skole. Ved at fravælge det frie skolevalg løser man ikke problemerne. Vanskelighederne med den sociale segregering mellem skoler er sammenhængende med bosætningen, og skolerne afspejler jo boligområdet. Boligområder er udtryk for en social sortering og segregering. Ved at hindre frit skolevalg fastholder man nogle børn i segregerede positioner uden reel mulighed for at tage en uddannelse. Vi har skabt adgang til uddannelsessystemet for alle, men vi har ikke ændret væsentligt på uligheden i uddannelsesvalg og -muligheder. Eliteskolen Denne skole er beliggende i område med familier med god indkomst og uddannelse. Familierne er overvejende mennesker med lange videregående erhvervsrettede uddannelser. Det er vækstområde her, hvilket gør ejendomspriser høje og medfører en selektion af, hvem der kan bo i området, så der er ikke stor social diversitet i boligområdet. Der er en klar uddannelsesbevidsthed både hos børn og voksne. Dyderne er præstation og konkurrence. Skolen er som forventeligt højt præsterende på faglige prøver og placerer sig helt i top i sammenlignende undersøgelser. Børnene er velopdragne og hensynsfulde. Måske nogle gange for pæne. De har forældre, der bakker dem op, kammerater, der er venlige og hensynsfulde. Det er in at præstere godt, og man får skulderklap fra de andre for det. Der er overskud og tolerance over for dem, der en sjælden gang har vanskeligheder. Forældrene er glade for skolen, og bakker skolen op. Det er naturligt for dem at vælge den lokale 59
3 Forældrenes uddannelsesbaggrund har betydning for skolepræstationer. 60 folkeskole, for der møder børnene de andre børn fra samme boligområde med forældre med tilsvarende familiebaggrund, der understøtter deres syn på tilværelsen og deres børns udviklingsmuligheder i samfundet. Det frie skolevalg har medført, at skolen har nogle få elever fra nabodistriktet. Det er ikke et problem at rumme dem, da man har ressourcer og overskud til det. Ghettoskolen Skolen er beliggende i et boligområde med lejeboliger. Det man kalder alment eller socialt boligbyggeri, eller en social ghetto. Her er heller ikke meget social diversitet, men helt klart en selektion styret af boligområdet. Her bor mange indvandrere og mange på overførselsindkomster. Skolen er lavt præsterende, og klarer sig dårligt i faglige prøver og sammenligninger. Ud over det faglige er det tungt socialt arbejde at være lærer på skolen. Man arbejder hårdt på at få børnene til at komme i skole, og ikke danne modkulturer til skolen. Det er alt mulig andet end skolearbejde, der giver point her. Børnene har vanskeligt ved at koncentrere sig og zapper. Forældrene har vanskeligt ved at hjælpe deres børn med lektielæsning. På skolen oplever man at løse mange forældreopgaver. Det er umuligt at tiltrække familier uden for ghettoen til skolen. Hvorfor skulle de sende deres børn til denne skole? Den mønsterbrydende skole Skolen er beliggende i et blandet boligområde, hvor den har mulighed for at tiltrække ressourcestærke familier, og det er et af skolens særkende, at det vil den. Der er altid tilstrækkeligt antal ressourcestærke familier og børn, der vælger skolen til. Der bliver lagt vægt på, at skolen fremstår ordentlig, pæn og attraktiv, så den ikke bliver valgt fra, og mister elever til de privatskoler, der også ligger i området. Lederen gør et stort arbejde for at sælge skolen, så den bliver valgt til. Børnene er gode kammerater, og bakker hinanden op og kan lide forskelligheden. Tænker nærmest ikke over den. Forældrene er glade for skolen. Der er en stor tillid til skolens ledelse og lærere. Man møder hinanden ved arrangementer på skolen, og værdsætter forskelligheden. Man vælger den lokale skole til, selvom der er mange privatskoler i området. Udkantsskolen Skolen er beliggende i landområde. Boligerne er billige. Familier her har ikke lange uddannelser, men arbejder i industrierne eller på gårdene. Dyderne er at være god til at passe et arbejde. Børnene har tidligt jobs ved siden af skolen. Værdierne her er ikke de lange uddannelser, man har nærmest ikke tænkt på fremtiden ud over, at efterskole er in, men længere end det har man ikke tænkt. Her tager man arbejde ved siden af skolen, så man har råd til at købe en knallert. Det er in at få et fast arbejde og tjene penge, snarere end at tage en uddannelse. Forældrene vælger den lokale skole. Det er der stærk tradition for. Man tænker ikke nærmere over det. Skoleeksemplerne her er med til at danne forskellige kontekster for børnenes læring og tilblivelse. Hvis man er elev fra eliteskolen, så er det næsten givet, at man kommer i gymnasiet, hvorimod en elev fra ghettoskolen har meget vanskeligere nærmest umulige odds. Det er vanskeligt at komme til at præstere godt og klare sig godt i uddannelsessystemet, hvis man går på en skole som ghettoskolen eller udkantsskolen. Jævn fordeling af stærke og svage elever giver de bedste færdigheder Hvis man ser på skolers muligheder for at bryde
4 Der er store forskelle i vilkårene for at drive skole selv i et lille land som Danmark. den sociale arv, så er enhedsskolen og en jævn fordeling af elever det, der giver de bedste resultater. PISA (OECD 2003), anbefaler OECD-lande med et højt niveau af social segregering mellem skoler at der arbejdes frem mod en mere lige fordeling af elever fra forskellige sociale baggrunde mellem skoler og klasser. De nordiske lande har enhedsskolesystemer, men resultaterne fra PISA-undersøgelsen viser også, at der er forskel de nordiske lande imellem, idet stærke og svage elever i Danmark er knap så jævnt fordelt mellem skolerne, som de er i Finland og Sverige. To lande, hvor børn har opnået bedre færdigheder end i Danmark. Flere undersøgelser viser, at skoler med en høj koncentration af børn fra ressourcesvag baggrund generelt klarer sig dårligere end skoler med færre børn med ressourcesvaghed i familiebaggrunden. Således kan det konkluderes, at det ikke er godt for børnene at gå på skoler med ressourcesvage børn. Eller omvendt at svage børn kan profitere af at gå på skoler med børn fra ressourcestærke hjem (Glavind, 2005). skabe kontakter med andre, som vil videre i uddannelsessystemet. I skolen går det sociale og det faglige miljø hånd i hånd. Hvis der er mange elever med middelklassebaggrund, så er der generelt en mere positiv holdning til læring og gode læringsvaner, hvilket påvirker holdning og vaner hos kammerater med ressourcesvaghed. I hvert fald, hvis børn og forældre har positive holdning til skolen og hinanden. En overvægt af ressurcestærke børn i skolerne betyder noget for de krav og forventninger, som skole og lærere har til elevernes præstationer. Det smitter. Selvom det kan synes nærliggende, så er der nærmest ingen effekt af at niveaudele elever, men der kan tydeligvis være forskellige undervisnings- og interaktionsformer i lav og høj niveau klasser. Kvalitative studier indikerer, at lav-niveau klasser er mindre engagerende og undervises i mindre grad af veluddannede lærere (Ugebrevet A4, 2006). Elevernes niveau påvirker undervisningen Skolens socioøkonomiske indeks kan påvirke, hvad der undervises i, og hvordan der undervises i klasserne. Når eleverne kommer fra fattige familier med lavt uddannelsesniveau, er det mere almindeligt at møde læringsvanskeligheder, og derfor lægger lærerne et andet niveau i undervisningen, end de ville gøre, hvis eleverne kom fra middelklassehjem. Der er forhold i skolens kultur og miljø, der påvirker, hvordan der undervises og læres. I en undersøgelse peges der på at lærere på skoler, hvor eleverne kommer fra ressourcesvage hjem, kun bruger ca. halvdelen af den tid, lærere på ressourcestærke skoler bruger på at undervise. Yderligere er elever i middelklassemiljøer mere tilbøjelige til at anspore hinanden og til at Boligforhold skaber ulige vilkår Afskaffelse af det frie skolevalg fører ikke til enhedsskole. Tværtimod, så fastholder det nogle børn i en socialt segregeret situation med dårlige læringsforudsætninger, der gør det vanskeligt for børnene at komme videre i uddannelsessystemet. Der er forhold i skolernes kultur og samspil, der påvirker børnenes udvikling og læring. Skolerne afspejler et mønster for bosætning, hvor sociale skel på tværs af boligområder fastholder børn i segregerede positioner. Danmark har gennem velfærdssamfundet tilstræbt at udligne forskelle mellem befolkningsgrupper, men velfærdssamfundets udvikling er gået i stå på dette område. Det løft vi har ople- 61
5 Det er vanskeligt at klare sig godt i uddannelsessystemet, hvis man går på en ghettoskole eller udkantsskole. vet ved, at der er skaffet adgang til uddannelse for alle, samt adgang til gode boliger har vist sin værdi, men hvad er næste skridt i velfærdsstaten? Der er sammenhæng mellem social baggrund og skolepræstationer. Det er problematisk at overlade det til skolen at løse problemet. Der er skolepolitiske indsatser, der kan gøre en forskel. I Finland præsterer et barn med lav socioøkonomi på niveau med middel socioøkonomi i Danmark. I Danmark præsterer børn med lav socioøkonomi lavt i faglige prøver, og der er sociale og kulturelle uligheder mellem skolerne. Der er klart noget man kan gøre på skolens område, men skolen kan ikke løse problemerne alene. Henvisninger Den store danske Encyklopædi: Glavind, N. (2005): Forældrenes skolevalg Ugebrevet A4. Arbejdernes Erhvervsråd Glavind, N. (2005): Skoler og karakterer. Effektivitet og klassekammerateffekt Ugebrevet A4. Arbejdernes Erhvervsråd Larsen, A. (2012). Børn på øer og vestegnen taber uddannelseskapløbet. Ugebrevet A Det har betydning, at 62
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereMORGENSALON Kan vi lære noget af finske dagtilbud?
MORGENSALON Kan vi lære noget af finske dagtilbud? Program 08.40 Turen går til: Finland Oplæg ved Jannik Schack 08.50 Hvad bidrager en tænketank på dagtilbudsområdet med? ved Trine Venbjerg Hansen, seniorkonsulent,
Læs mereTIMSS 2015 RESULTATER
TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereFORÆLDRENES SKOLEVALG
24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereStærk social arv i uddannelse
fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7
Læs mereBørn bor i opdelte nabolag
Mange børn bor i områder, hvor naboerne har samme baggrund som dem selv. Det gælder især overklassens børn og børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet. Halvdelen af overklassebørnenes naboer er
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Social- Indenrigs- og Børneudvalget
Læs mereDrøftelse af chanceulighed
Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereAnalyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016
Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået
Læs mereLÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E
LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte
Læs mereSocial arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund
Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund Kristian Bernt Karlson Sociologisk Institut Københavns Universitet Dias 1 Indhold Social arv på dagsordenen Hvad ligger bag den sociale arv?
Læs mereFakta. om private grundskoler
Fakta om private grundskoler Fakta om private grundskoler Udgivet marts 2019 Af Danmarks Private Skoler grundskoler og gymnasier (Stiftet 1891) Ny Kongensgade 15, 3. 1472 København K Tlf. 33 30 79 30 info@privateskoler.dk
Læs mereKan man skabe blandede skoler?
Kan man skabe blandede skoler? Andreas Bjerre-Nielsen & Mikkel Høst Gandil Nationaløkonomisk Årsmøde 13.01.17 Københavns Universitet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1 Motivation Vi skal sætte et nyt
Læs mereSeminar for bestyrelserne. 14. april 2018
Seminar for bestyrelserne 14. april 2018 Mange fokusområder Tilsynsstramninger Overenskomster Frihedsgrader Decentral løn Integrationsudspil Specialundervisning Lovændringer Børnekonvention Finanslov/koblingsprocent
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereLær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Læs mereTIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012
TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 - Hvilke elev, lærer og skole faktorer har betydning for en god matematik
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereDanmark er et af de lande, hvor flest går på privatskole
Danmark er et af de lande, hvor flest går på privatskole Danmark er et af de OECD-lande, der ligger højest, når det kommer til andelen af elever, der går på privatskole. I dag starter godt 17 pct. af eleverne
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereAnalyse 8. september 2014
8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs merePROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING
PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder
Læs mereVEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Læs mereAf Jannik Bay Uddannelseschef i Dansk Arbejdsgiverforening.
ANALYSE Børn af akademikere holder sig væk fra håndværkeruddannelser Fredag den 10. november 2017 I velstillede kommuner med mange akademikere for eksempel i whisky-bæltet vælger de færreste unge at uddanne
Læs mereOpvækst i ghettoområder
Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mereNyere finsk forskning peger på, at en god kontakt med lærere, der har klassen i mange timer, gennem flere år er en god ide.
BILAG: Til de interessenter der er ekstra interesseret i at kende kilderne til ovestående statements. Læs nedenstående citater, der er udpluk taget fra diverse forældre-høringssvar (8 i alt) dvs. citaterne
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereNej til SU-nedskæringer
Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform
Læs mereCharlotte Møller Nikolajsen
Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING
Læs mereOffentlige og private skoler
i:\niels-glavind\off.og private skole.doc December 2006 Offentlige og private skoler Af Niels Glavind Folkeskolen har i en årrække modtaget en faldende andel af eleverne i grundskolen. I 1978 modtog folkeskolen
Læs mereInklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis
Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?
Læs mereRosa Lund (Enhedslisten MF) 2014
Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor
Læs mereUdkantsdanmark Hvorfor? Hvad gør vi?
ARBEJDERBEVÆGELSENS ERHVERVSRÅD Udkantsdanmark Hvorfor? Hvad gør vi? BL Nyborg, Tirsdag den 24. august 2010 Privatøkonom, Mie Dalskov Pihl HVEM ER AE? Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk
Læs mereHvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?
Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med
Læs mereNye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder
Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereKontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her - UgebrevetA4.dk. GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her
GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her Af Cecilie Agertoft Mandag den 8. januar 2018 Kontanthjælpsloftet rammer ekstra hårdt i kommuner, der i forvejen har mange sociale problemer.
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereTemperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet
2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille
Læs mereDe globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik
De globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik Niels Egelund, professor og institutleder, DPU Medlem af Globaliseringsrådet, Grundskolerådet og Børnerådet Globaliseringsrådet
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereopsplitning og social udstødelse.
By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,
Læs mereProfessor: Derfor taber drengene i skolen
1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereDen sociale arv i Østdanmark.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.
Læs mereOECD- rapport Equity and Quality
OECD- rapport Equity and Quality Hovedpunkter A. Der er en udfordring og det kan betale sig at håndtere den I OECD- landene opnår hver femte i gennemsnit ikke et basalt minimumsniveau af kompetencer til
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereLeger lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler
Leger lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler November 2015 Leger lige børn bedst? Undersøgelsen er udført af seniorkonsulent Niels Glavind og seniorkonsulent Susanne Pade,
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereTrivselsmåling på Elbæk Efterskole
Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0
Læs mereUddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen
Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning
Læs merePISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00
PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles
Læs mereHVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG
HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG 1. En plan for at modvirke tendenser til segregering i institutioner og skoler. Den segregerede skole er dårlig for de tosprogede børns
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereSocial arv Udfordringer og mekanismer
Udfordringer og mekanismer Mads Meier Jæger Københavns Universitet SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Hvorfor interessere sig for social arv? Retfærdighed: Alle bør, uanset social baggrund,
Læs mereBilag 3 Erfaringer fra Århus og København
Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København I denne del af analysen ser vi på nogle relevante erfaringer fra Århus og København kommuner, som evt. kan inspirere i den videre udvikling af tosprogsområdet
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt
Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 19. september 2014 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit
Læs mereTIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 113 Offentligt TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 -
Læs mereHvem kommer i fritidsordning? Fra inklusion til eksklusion
Hvem kommer i fritidsordning? Fra inklusion til eksklusion Juni 2019 Undersøgelsen er udført på bestilling af FOA Henvendelser: FOA Staunings Plads 1-3 1790 København V Tlf.: 46 97 26 26 Rapporten er udarbejdet
Læs merePIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE
PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen GENERELT OM PIRLS PIRLS undersøger læsekompetence Målgruppen er elever, der har modtaget fire års læse- /skriveundervisning (eller
Læs mereCURLINGFORÆLDRENES ABC
CURLINGFORÆLDRENES ABC - retfærdiggør det skolevalg, du allerede har truffet Overvejer du at sende dit barn i privatskole? Nager det din politiske bevidsthed? Udfordrer det din selvforståelse som venstreorienteret,
Læs mereOECD: Education at a Glance 2018
OECD: Education at a Glance 2018 Dette års udgave af OECD s Education at a Glance (EAG) udkom d. 11. september 2018. Som altid er formålet at give en tilstandsrapport af uddannelse på tværs af lande til
Læs mereTidlig indsats i et livsperspektiv
Tidlig indsats i et livsperspektiv Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL - social & sundhed Aalborg 10. maj, 2019 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Hvilke konsekvenser medfører
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereBØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.
CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Refleksioner og handlinger i en tid med nye læreplaner Charlotte Ringsmose
10.40 Refleksioner og handlinger i en tid med nye læreplaner Charlotte Ringsmose INDFØRELSE AF LÆREPLANER HAR VÆRET EN SUCCES Læreplanerne har synliggjort og styrket det pædagogiske arbejde. Men den lovbestemte
Læs mereBent Madsen. 1. april 2019, Greve Nord
Bent Madsen 1. april 2019, Greve Nord alment samfundsansvar Boligsocialt arbejde i nyt gear Kortlægning og evaluering Boligsociale helhedsplaner Omfatter ca. 80 boligområder 220.000 beboere Mange børn
Læs merePrivatskolerne vinder frem i landkommunerne
Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Hidtil har privatskolernes fremgang særligt været et byfænomen. Men nye tal viser, at andelen af privatskolebørn har grebet om sig i landkommunerne, hvor der
Læs mereForældrefiduser Ny survey fra 2014
Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering
Læs mereBILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008
Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mereAnalyse 27. juni 2014
27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den
Læs mereWORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner
WORKSHOP Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner KIRSTEN ELISA PETERSEN, LEKTOR, PH.D. LARS LADEFOGED, PH.D.-STIPENDIAT KORNELIA KRAGLUND, VIDENSKABELIG
Læs mereCFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder
CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og
Læs mereMobilitet på tværs af generationer
Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres
Læs mereOvergangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning
Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvem er mest parat til uddannelse?
Læs mereHvad virker/virker ikke i skolen?
Hvad virker/virker ikke i skolen? Figur 1. Den sorte cigar henviser til PISA 2000, mens den del, der er farvet rød viser øgning i spændvidde for PISAKøbenhavn/2007. (Peter Allerup, Vibeke Hetmar, Charlotte
Læs mereSocial kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer
Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mere