Høringssvar fra skolebestyrelsen på Harløse Skole vedr. Ny visitationsmodel for specialundervisning i Hillerød Kommune

Transkript

1 Høringssvar fra skolebestyrelsen på Harløse Skole vedr. Ny visitationsmodel for specialundervisning i Hillerød Kommune Kompetencecenter Vest (KCV) er i skoleåret 2011/2012 startet op under ledelsen på Harløse skole. Fra skoleåret 2012/2013 overgår ledelsen til Kornmarkskolen. Derfor har vi valgt, at den sidste del af høringssvaret specifikt repræsenterer synspunkter fra den del af skolebestyrelsen, der flytter til Kornmarkskolen. Ifølge oplægget om ny visitationsmodel, der nu er til høring, søsættes en visitationsmodel for specialundervisningen i Hillerød Kommune, som ingen kender konsekvenserne af. Hverken i forhold til de menneskelige omkostninger for de børn, som har brug for specialundervisning og deres familier, de øvrige børn i almenskolerne eller de økonomiske konsekvenser, som modellen får. Set i dette lys, er det bekymrende, at der i oplægget ikke er indhentet oplysninger eller analyser, af de menneskelige og fagfaglige konsekvenser, der har været for børnene i de kommuner Hillerød Kommune sammenligner sig med og lader sig inspirere af. Vi må således, som skolebestyrelse konstatere, at overordnet set giver oplægget os ingen tilfredsstillende mulighed, for at gennemskue de mulige konsekvenser ved gennemførelse af visitationsmodellen. Det er stærkt bekymrende, at forvaltningen ikke har været i stand til sagligt, fagligt og grundigt at redegøre for dette i oplægget. Nedenfor har vi nærmere beskrevet mange af de bekymringer vi har, for hvordan kommunen vil leve op til ansvaret for støtte og uddannelse til børn med særlige behov og særligt inden for autismeområdet. Usikkerhed om den økonomiske og faglige prioritering Det kan give god mening at lægge økonomien ud til den enkelte skole. Det vil på sigt give den enkelte skoleleder en større indsigt i det enkelte barns behov og muligheder på den enkelte skole. Dermed får skolelederen også et stort ansvar for at sikre det enkelte barns fremtidige læring såvel fagligt som socialt. Dette må vi dog forvente, kræver en opkvalificering af skolelederen, så vi som forældre kan føle os trygge ved, at vores barn bliver tilbudt den bedste løsning i et samarbejde mellem skolelederen og os. Vi finder det stærkt bekymrende, at de økonomiske midler frit kan overføres/udnyttes til en styrkelse af normalområdet, hvis det er den prioritering, som skolelederen foretager. Udspillet kan derfor også ses som en tilbageførsel af de penge, som normalområdet har sparet de senere år, og ikke en model for at tilføre almenskolerne øgede økonomiske midler til at varetage inklusionsopgaven på et tilfredsstillende fagligt niveau. Vi er ligeledes bekymrede for den visitationspraksis, der er lagt op til i forbindelse med visitation til tilbud, der ligger over takstloftet på kr. (eksempelvis Harløse Skole). Hvorledes skal den enkelte skoleleder forvalte dette? Det er i sig selv en stor beslutning for en skoleleder at bevillige kr. til én enkelt elev uden for skolens egne rammer. Er det også hensigten? Samtidig fremstår det uklart formuleret i oplægget, i forhold til de økonomiske midler fra den centrale pulje, ligesom det ikke tydeligt fremgå, om det er muligt centralt i forvaltningen at forkaste et tilbud, der er visiteret i distriktsskolen. Nærlæses oplægget, så presser spørgsmålet sig på, om gennemførelsen af nye regler for visitation til specialundervisning reelt handler om besparelser? Idet man i oplægget forudsætter, at antallet af børn i segregerede tilbud skal falde år for år. Der er i oplægget ingen faglig eller erfaringsmæssig argumentation for denne udvikling, hvorfor spørgsmålet er, om faldet alene er politisk begrundet eller ønsket og ikke forankret i virkeligheden. Et andet men meget centralt aspekt er, i hvilken grad forældrene fremover vil have høringsret. Hvor meget vil der blive lyttet til os, når vores børn skal visiteres? Arbejder kommunen fortsat ud fra et menneskesyn, hvor forældrene er dem, der kender deres barn bedst, eller vil det fremover være en økonomisk ramme, der 1

2 sætter grænsen for, om et barn overhovedet skal udredes af PPR, eller i andet regi, og dermed have mulighed for et særligt tilbud tilpasset barnets behov? Uklar målgruppe for inklusion På dialogmødet den 29/5-12 med BFU, forvaltningen og PPR samt skoleledere og skolebestyrelsesformænd, oplyste BFU, at inklusionstilbuddet er tiltænkt børn med læsevanskeligheder og lettere ADHD. På mødet var der klar divergens mellem BFU og administrationens opfattelse af hvilke børn, der skulle/kunne inkluderes. Forvaltningen opererede med et tal på 330 elever BFU gav udtryk for, at tallet var mindre! Det blev meget tydeligt fremhævet af Peter Frederiksen, at de børn, der er målgruppen for til Harløse Skole, stadig vil få dette tilbud og at børn på Harløse Skole ikke ville miste deres tilbud, da de ikke var målgruppen for inklusionen. Dette budskab blev støttet af det øvrige BFU. Eleverne på Harløse Skole har alle en diagnose indenfor Autisme spektret. Mange elever har derudover ADHD og tilgrænsende diagnoser. I oplægget mangler vi en definition af præcis hvilke målgrupper, der menes at kunne inkluderes i den almene skole og ikke i en gruppeordning/kompetencecenter på den enkelte skole. Skal Hillerød Kommunes planer for inklusion lykkes, vil det kræve, at der kommer et mere konkret overblik fra PPR over, hvor mange børn der nuværende kandiderer til en særlig indsats i skolen og hvilken kategori disse børn tilhører. Desuden mangler der oplysninger om, hvor mange børn og unge, der reelt er i venteposition til et særligt undervisningstilbud på nuværende tidspunkt, og hvor mange der reelt ikke vil få et tilbud, der svarer til deres vanskeligheder? Harløse Skole sender 90% af afgangseleverne videre til ungdomsuddannelse I Fredensborg Kommune og Helsingør Kommune, der begge har et skoletilbud svarende til Harløse Skole, visiteres elever med autisme eksempelvis til H-klasserne på Nygårdsskole i Helsingør eller til Ullerødskolen i Fredensborg, hvis ikke de kan enkeltintegreres. Det er forståeligt, at kommuner, der i forvejen ikke har et autismetilbud prøver at udvikle deres eget, men Hillerød Kommune har med Harløse Skoles 11 års erfaring et af de bedste specialtilbud på Sjælland for børn med autisme. Derfor undrer vi os over, at kommunen har valgt at KCV også skal have elever med autisme som målgruppe, når alle erfaringer viser, at det tager mange år at bygge et specialtilbud op. Hvorfor ikke udbygge Harløse Skole til at omfatte alle kategorier af børn med autisme, som ikke kan eller skal rummes/inkluderes i den almene skole? Her vil alle børn kunne føle sig inkluderet, både fagligt og socialt. Harløse Skole opfylder jo i den grad regeringens ønske om, at en vis procentdel af alle unge skal gå videre på en ungdomsuddannelse. Harløse Skole sender hvert år afgangselever til gymnasier (både autismespecifikke og almene gymnasier) og andre ungdomsuddannelser. I alt fortsætter mere end 90% af de unge i en ungdomsuddannelse efter endt skolegang på Harløse Skole. Et resultat som på alle måde dokumenterer, at Harløse Skole er det optimale tilbud til denne gruppe af børn og unge. Det er ikke uden grund, at Harløse Skole modtog undervisningsmiljøprisen 2011, som dækkede skoler på både almenområdet og specialområdet. Spørgsmålet er, om der er politisk opbakning i Hillerød Kommune til at tilsidesætte denne anerkendelse fra undervisningsministeriet? Udvid skoletilbuddet på Harløse Skole Tidligere endte mange børn og unge med autisme eller tilgrænsende diagnoser i distriktspsykiatrien og på førtidspension. De seneste 15 år har specialtilbud, som Harløse Skole, været med til at udvikle den autismespecifikke pædagogik. Af naturlige årsager er den ikke udviklet i almenskolerne eller i PPR-regi, da den bl.a. baserer sig på elevens behov for særligt tilrettelagte skoledage i mindre klasser og en rød tråd gennem hele dagen. Netop derfor vil det blive en meget stor udfordring at inkludere disse elever, der opfylder kriterierne for en 2

3 skoleplads på Harløse Skole. Elevernes problematikker gør, at de ofte ikke evner at være/blive en del af et så stort og komplekst fællesskab, som almenskolen er. I dag er almenskolen en del af en kultur, som de seneste år har udviklet sig væk fra den struktur og forudsigelighed, som gav børn med autisme en mulighed for at føle sig inkluderet, til et miljø med mere uro, omskiftelighed, gruppe- og projektarbejde, som alt sammen stiller store krav til de sociale evner. Vores skole er anerkendt på landsplan og det er os en gåde, at Hillerød Kommune har valgt at etablere yderligere et tilbud i stedet for at udbygge Harløse Skole til også at omfatte de børn, der har behov for et lettere autismespecifikt tilbud. Hvis Hillerød Kommune havde valgt at udvide Harløse Skole ville kommunen dermed have sikret, at den nødvendige viden var til stede på skolen, således at børnene fra skolestart kunne være i optimale pædagogiske rammer. Børn med autisme opdages for sent Når vi taler om elever med autisme, ser vi i stigende grad, at de kommer til specialskolerne meget sent i deres skoleforløb, hvor de har haft mange nederlag i almenskolen. Både udredning og tildeling af skoleplads på Harløse Skole, har for mange elever været forsinket uden begrundelse i graden af vanskeligheder, som det enkelte barn har haft. Mange af børnene har i denne periode udviklet yderligere vanskeligheder f.eks. i form af angst og OCD (tvangstanker/tvangshandlinger), hvilket i alvorlig grad komplicerer deres situation. Det betyder, at det er en stadigt sværere opgave at forberede disse børn og unge til en tilværelse efter skolen. Derimod forskånes de børn, der lærer metoder og strategier allerede fra de er små, for mange problemer og psykiske belastninger senere i livet, da de tidligt lærer, hvordan de tackler de mest almindelige situationer, uden at opleve det som nederlag. Samtidigt får de strategier til fremtidig håndtering af lignende situationer. Det er dybt urimeligt, at normaltbegavede børn med autisme kan/skal gå i en almindelig skole i flere år, uden at få den rette autismespecifikke hjælp og guidning til at klare både det fag-faglige pensum, men også det sociale pensum, som disse børn skal have undervisning i, hvis de skal kunne klare sig selv i ungdoms- og voksenlivet. Der er eksempler på børn, der båder tænker på og forsøger selvmord, før de får det rette undervisningsmæssige tilbud. Disse børn har ofte ikke været i skole i op til år, da de ikke magter at indgå i et fællesskab og i stedet isolerer sig hjemme. På Harløse Skole er der eksempler på børn, der efter de er startet på skolen igen åbner sig ud mod omverdenen, indgår venskaber og klarer sig fagligt godt. I de rette rammer og med de rette redskaber til at håndterer sin hverdag fungerer mennesker med autisme. Det er i disse rammer, at de oplever sig inkluderet, i såvel deres omverden som i eget liv Tillæg til høringssvar fra den del af skolebestyrelsen der flytter med KCV til Kornmarkskolen. Som omtalt i indledningen til dette høringssvar overgår en del af Harløse Skoles skolebestyrelse til Kornmarkskolen pr. 1. august Derfor har vi fundet det formålstjenligt at vedhæfte dette tillæg til høringssvaret. Et tillæg, der beskriver synspunkter fra denne del af skolebestyrelsen. Tillægget drejer sig primært om bekymringer, der er relateret til børn med ADHD og til dels Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF). Vi kan ikke forvente at almenskolen på nuværende tidspunkt har indsigt i de behov og udfordringer, der er for børn med ADHD og lign. diagnoser. Det kan derfor ikke undgås, at vi som forældre til børn med udfordringer indenfor ADHD spektret er bekymret for konsekvenserne ved et kommunalt eller politisk pres 3

4 på inklusion af børnene. Der er mange hensyn, der må tages og vurderes for at en sådan inklusion skaber værdi og succes både for de inkluderede elever, for almen eleverne, for lærerne og for skolen. Vi mener, at det er umådeligt vigtigt, at skoleledere, lærere og pædagoger er uddannet tilstrækkeligt til at rumme, socialt guide og undervise børn med ADHD og ASF. Desuden at de får viden om hvordan de skaber de fysiske og mentale hensyn, der rummer de specielle behov som disse børn og unge har. Vi mener, at ovenstående kompetenceudvikling må være etableret før inklusionen af børnene starter. Således at vi skaber de bedste forudsætninger for succesfulde og gnidningsfrie oplevelser for alle også for almen eleverne. Derudover har vi ønske om, at der opbygges et fagligt stærkt team: Et team, der dels kan tage sig af undervisning af elever, hvor det ikke er formålstjenligt at inkludere dem, til elever der ikke inkluderes fuldt ud samt til undervisning, guidning og mentoring af skolens almen pædagoger, lærere og ledere. Kort indblik i ADHD problematikker: Der er en del børn indenfor ADHD spektret, der har brug for små uforstyrrede klasseforhold. Ellers har de ganske simpelt ikke overskud til at tage læring ind, de bliver ukoncentrerede, urolige og utilpassede (udad reagerende eller indad reagerende). De har brug for forudsigelighed for ikke at skulle bruge energi på at regne den ud, hvilket de har virkelig svært ved, da de tager tingene ind uden filter og ofte er meget umiddelbare. De forstår ikke de sociale spilleregler, alt det usagte, der foregår mellem normale børn og unge og de bliver derfor let dem der drilles eller dem der driller. De har svært ved/kan ikke aflæse andres grænser og nonverbale signaler og overtræder derfor andres intimsfære og grænser. Dette giver ofte udfordringer socialt som de ikke nødvendigvis forstår. Det fylder dem med et ubehag af ofte overvældende følelser. Følelser som de ofte ikke har kontrol over, ikke magter at håndtere og som derfor efterlader dem i et følelsesmæssigt uvejr. Deres abstraktionsevne er ofte reduceret og de har svært ved at forstå og deltage i dialoger og læring, der er abstrakt, tænkt eller ikke konkret. Samtidig med, at deres koncentrationsevne er nedsat og de oplever uro i kroppen. Alt i alt kan det give store udfordringer både for disse børn og for andre normale børn i samme klasse. Udfordringer som måske kan håndteres for nogle børn, men for andre børn vil udfordringerne være for store til, at det vil gavne dem eller de øvrige elever. I disse tilfælde vil en inklusion kunne få drastiske negative konsekvenser. Børnene eller de unge bliver klassens dumme og irriterende og utilpasset børn eller de meget stille børn der har trukket sig ind i sig selv som får alt for mange nederlag, ofte nederlag som de ikke forstår og som de ikke kan håndtere. Som beskrevet i ovenstående er det vigtigt med indsigt, forståelse og rummelighed og evne til at guide elever med ADHD og ASF i den rigtige retning eller give dem værktøjer til at håndtere de mange social og nogle gange faglig udfordringer som de har. Et yderligere vigtigt aspekt er, at der er forskel på hvordan man bedst guider, underviser og er sammen med børn med ADHD og børn med en ASF. Dette øger kompleksiteten i behovet for kompetencer samt i behovet for undervisning og guidning af almenområdets lærere og pædagoger. Det kræver viden, indsigt også i sig selv, værktøjer og ikke mindst et stærkt fagligt fællesskab, hvor viden og erfaring kan samles og videreudvikles til fælles bedste. Der er en del af de udfordringer og behov som børn med autisme har som også må tilgodeses hos børn med ADHD, dog med en anden tilgang. 4

5 Børn med ADHD og lign. diagnoser har også brug for hjælp til at forstå sociale spilleregler, men på en anderledes måde end børn med autisme, hvorfor det er en stor udfordring for både elever og personale at disse børn skal undervises sammen. Vores anbefaling er at børn med autisme prioriteres til Harløse skole. Således at Kompetencecenter Vest og Kornmarkskolen får mulighed for at udvikle den helt rigtige pædagogik til de elever, der ikke har autisme, men ADHD og lign. og som har behov for et specialtilbud eller støtte til inklusion. Vi støtter en inklusion, når det er værdigt og rigtigt set fra det enkelte barnet tarv men der må og skal være plads til specialtilbud til de børn, der har brug for det. Også for børn med diagnoser indenfor ADHD spektret. På vegne af skolebestyrelsen på Harløse Skole Kathe Nygaard Jørgensen Formand for skolebestyrelsen 5