1.1 Den kulturelle superbruger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.1 Den kulturelle superbruger"

Transkript

1 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at være det segment, der er det mest kulturelle. Hvor det for flere af de andre segmenter i særlig grad har været uddannelsesforhold eller familiesituation (børn under 15 år), der har været definerende for segmenterne, har de kulturelle superbrugere især deres kulturelle interesser til fælles. Persona for den kulturelle superbruger Den idealtypiske person i dette segment er en midaldrende kvinde, der er meget kulturelt interesseret. Skønlitteratur er en af hendes store interesser. Hun er overrepræsenteret i storbyerne, hvor hun benytter sig flittigt af byens kulturelle tilbud. Hun er veluddannet og er funktionæransat eller nyligt gået på efterløn eller pension. Hun er superbruger af biblioteket, som hun bruger hyppigt til især oplevelsesrelaterede tilbud, men også til vidensrelaterede tilbud og arrangementer. På trods af, at hun ikke er særligt orienteret mod nyere digitale medier, bruger hun i høj grad bibliotekernes digitale tilbud. Hun er det segment, der oftest ses på biblioteket, og som udgør en stabil og loyal kernebruger såvel nu som i fremtiden. Den kulturelle superbrugers brug af biblioteket Som det ligger i navnet er de kulturelle superbrugere et superbrugersegment. Det er det segment, der har den anden højeste brugerandel (tæt efter unge under ungdomsuddannelse). Der er således hele 86% af segmentet, der er biblioteksbrugere. Hvis man kun sammenligner med de øvrige voksensegmenter, har den kulturelle superbruger en markant højere brugerandel end de øvrige voksensegmenter. Der er således hele 28 procentpoint flere brugere blandt de kulturelle superbrugere, end der er blandt børneforældre over 30 år, der er det voksensegment, der har den anden højeste brugerandel. De kulturelle superbrugere er endvidere hyppige biblioteksbrugere. 32% af dette segment har således besøgt biblioteket inden for den seneste uge. Sammen med unge under ungdomsuddannelse og unge på videregående uddannelse har den kulturelle superbruger den højeste andel, der bruger biblioteket ugentligt. Som det fremgår af nedenstående tabel, er der samtidig en stor andel, der har brugt biblioteket inden for den seneste måned. Dette segment er således samtidig det segment, der har den anden største andel på samlet 56%, der har været på biblioteket enten inden for en uge eller en måned.

2 Tabel 1: Brugshyppighed for den kulturelle superbruger Inden for den seneste uge Det er højst en måned Det er højst 6 måneder Det er højst 1 år Det er mere end 1 år Det er mere end 3 år Aldrig 31% 23% 21% 10% 9% 4% 0% Samtidig med, at de kulturelle superbrugere er hyppige brugere af biblioteket er de også et af de største segmenter i befolkningen. Det er derfor sandsynligvis dette segment, der fylder mest på de danske folkebiblioteker. 86% af brugerne i segmentet oplever, at biblioteket har stor personlig værdi for dem. Det er den højeste andel blandt brugerne i alle segmenterne. Gennemsnittet for alle brugerne er 71%. Det kan forventes, at brugerne i dette segment er de mest loyale og stabile i deres biblioteksbrug, eftersom de oplever stor personlig værdi af biblioteket, og fordi deres biblioteksbrug primært er drevet af deres personlige interesser. De øvrige brugersegmenters biblioteksbrug er delvis drevet af nødvendighed i forbindelse med skole og studie eller af deres aktuelle livssituation med børn under 15 år. Dette er forhold, der hurtigere ændrer sig, end den personlige interesse og værdi der driver de kulturelle superbrugere. Særlig uddannelsessituationen ændrer sig inden for få år, hvorfor der kan forventes noget større udskiftning i de to andre højeste brugersegmenter; unge under ungdomsuddannelse og unge på videregående uddannelse. Den kulturelle superbrugers interessebaserede biblioteksbrug passer også med, at den kulturelle superbruger er det segment, hvor den største andel har oplevelser som det primære biblioteksformål. Som det fremgår af nedenstående tabel, er det således hele 50% af brugerne i dette segment, der primært bruger biblioteket til oplevelsesrelaterede formål. Tabel 2: Primære brugsformål for brugerne blandt de kulturelle superbrugere Børnerelaterede tilbud Vidensrelaterede tilbud Oplevelsesrelaterede tilbud Brug af pc, aviser, blade, afslapning m.v. Deltagelse i arrangementer Deltagelse i kurser 3% 32% 50% 4% 5% 1% Socioøkonomiske karakteristika for den kulturelle superbruger Der er en overvægt af kvinder i segmentet. Det er således godt 60%, der er kvinder og knapt 40%, der er mænd. Der er en relativ stor aldersspredning i segmentet. Hovedparten er dog mellem 40 og 69 år. Tabel 3: Aldersfordeling blandt de kulturelle superbrugere år år år år 70 år eller derover 12% 20% 33% 35% 1% På trods af, at 32 % af segmentet er under 50 år, er der ingen af dem, der har børn under 15 år. Det giver god mening, at den kulturelle superbruger ikke har små børn, da de færreste børnefamilier har tid til at dyrke de kulturelle interesser uden for hjemmet i det omfang, der netop er karakteristiske for den kulturelle

3 superbruger. Den kulturelle superbruger lever da også i vid udstrækning i parforhold uden børn, og den største gruppe (38%) af segmentet lever i parforhold med udeboende børn. Tabel 4: Familieforhold blandt de kulturelle superbrugere Single, boende hos forældre 1% Single, eget hjem 20% Single med hjemmeboende børn 4% Single med udeboende børn 3% Par uden børn 18% Par med udeboende børn 38% Par med hjemmeboende børn 10% Enke/enkemand 3% I god overensstemmelse med den kulturelle superbrugers kulturelle interesser, er dette det voksensegment, hvor flest bor i en storby, der netop har et stort udbud af kulturelle tilbud. Tabel 5: Geografisk placering af de kulturelle superbrugere Storby Større by By Landsby 33% 13% 30% 24% De kulturelle superbrugere har et forholdsvist højt uddannelsesniveau. Det er således det voksensegment med den anden største andel, der har en lang- eller mellemlang videregående uddannelse. Erhvervsuddannelser er dog i dette segment såvel som i de øvrige voksensegmenter og i hele befolkningen samlet set, den hyppigst forekommende uddannelsestype. Tabel 6: Uddannelsestyper blandt de kulturelle superbrugere Går i øjeblikket i folkeskole Folkeskole Studentereksamen el. lign. Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU 0% 23% 3% 36% 6% 19% 13%

4 Langt de fleste blandt de kulturelle superbrugere er enten funktionærer, på efterløn eller pension. De kulturelle superbrugere har således den anden højeste andel, der er på efterløn eller pension. Tabel 7: Beskæftigelse blandt de kulturelle superbrugere Faglært arbejde 9% Ufaglært arbejde 8% Funktionæransat eller lignende 33% Selvstændig 4% Medarbejdende ægtefælle 0% Studerende/uddannelsessøgende 2% Efterlønner/pensionist 33% Midlertidigt uden for arbejdsstyrke 2% Ledig 5% Andet 5% I forhold til indkomst ligger de kulturelle superbrugere gennemsnitligt blandt segmenterne over 30 år. Det er den gruppe, der har flest med en årlig husstandsindkomst mellem kr. Tabel 8: Indkomstgrupper blandt de kulturelle superbrugere Under kr kr kr kr kr kr. eller derover 0% 17% 32% 20% 12% 3% Den kulturelle superbrugers holdninger og sociale samt digitale interesser og vaner 85 % af de kulturelle superbrugere er venstreorienterede i forhold til klassiske politiske spørgsmål.

5 Hermed har de kulturelle superbrugere den anden største andel, der er venstreorienterede. De overgås kun af de modne fra lavere middelklasse. Den kulturelle superbruger er samtidig meget socialt orienteret. Det er det segment med anden flest, der motiveres af og vægter socialt samvær højt (29%). De kulturelle superbrugere dyrker dog kun i ringe grad social interaktion gennem sociale medier. Hele 75 % er kun lidt eller slet ikke digitalt interesseret. Hermed er det den gruppe, der bruger nyere digitale medier anden mindst. Med det in mente er det ganske interessant, at de kulturelle superbrugere alligevel scorer markant højere på e-indekset end de øvrige segmenter. Der er således 56%, der bruger og motiveres af bibliotekernes elektroniske tilbud. Når dette segment skiller sig ud på dette indeks, skyldes det sandsynligvis, at dette segment er superbrugere af biblioteket. Deres store brug af og interesse for bibliotekets tilbud synes således at overvinde den digitale barriere. Den kulturelle superbrugers interesser Rejser er den hovedinteresse flest fra dette segment har angivet, og den kulturelle superbruger har den anden højeste andel, der har angivet rejser som en hovedinteresse. Det bemærkes samtidig, at de fleste borgere over 30 år har rejser som en hovedinteresse. Den kulturelle superbruger skiller sig derimod markant ud ved at have en væsentlig højere interesse for skønlitteratur end de øvrige segmenter. Ligeledes har markant flere i dette segment angivet teater og museer som en af deres hovedinteresser. Den kulturelle superbruger er også det segment, hvor flest har faglitteratur samt arkitektur og design som en af deres hovedinteresser. Ligeledes har den kulturelle superbruger den anden største andel (efter unge på ungdomsuddannelse), der interesserer sig for kunst og foto. Den kulturelle superbruger er endvidere det segment, hvor anden flest (efter senioren) har angivet politik og samfundsforhold som en hovedinteresse og det segment, hvor anden flest (efter modne fra lavere middelklasse) har stor interesse for håndarbejde. Selvom TV og film samt have og natur af mange angives som en af deres hovedinteresser, er disse interesser ikke specielt definerende for segmentet, da andelen, der har dette som interesse, er nogenlunde gennemsnitlig i forhold til de øvrige segmenter.

6 Figur 1: Primære interesser for de kulturelle superbrugere Rejse 39% Læse skønlitteratur 32% TV og film Have og natur 28% 29% Politik 22% Mad og vin Lytte til musik 20% 19% Håndarbejde Teater og museer 14% 15% Koncerter og musikfestivaler Sociale medier Læse faglitteratur Kunst og fotografi 9% 8% 8% 7% Flere af superbrugerens interesser ligger inden for bibliotekernes tilbud. Interessen for skønlitteratur og faglitteratur bliver oplagt dyrket ved hjælp af lån af såvel fysiske som digitale bøger. En kulturel superbruger udtrykker det således: Fagbøger, mener jeg, er bibliotekets force. I det sekund man skal bruge en fagbog, kan man få den hjem. Så behøver man ikke ud at købe en dyr bog. Kulturel kvindelig superbruger Med 79% der har lån af fysiske bøger som deres primære interesse, ligger den kulturelle superbruger tæt på den gennemsnitlige brugers interesse for fysiske bøger. Her skal man være opmærksom på, at brugerne er blevet bedt om kun at angive deres tre væsentligste biblioteksinteresser. Det betyder, at når man som den kulturelle superbruger er interesseret i mange af bibliotekets tilbud, vil andelen, der angiver eksempelvis fysiske bøger, se relativt lavere ud, end hvis brugerne skulle have markeret alle deres interesser. Med andre ord er den kulturelle superbrugers biblioteksinteresser bestemt ikke gennemsnitlige. Derimod ligger segmentet i top i forhold til interessen for flere af bibliotekets tilbud: 24% har e-bøger som en primær biblioteksinteresse. Det er den højeste andel blandt brugerne over 30 år og det anden højeste blandt alle brugere. Gennemsnittet for alle brugere er 15%. 18% har arrangementer som en primær biblioteksinteresse. Det er den højeste andel blandt alle brugere. Gennemsnittet er 12%. 8 % har adgang til bibliotekstilbud via applikationer til smartphones som en primær biblioteksinteresse. De har dermed sammen med unge på videregående uddannelse den højeste andel, der har dette som en primær interesse. Gennemsnittet er 5%. Dette til trods for at alle de unge segmenter i øvrigt er væsentligt hyppigere brugere af apps end den kulturelle superbruger. 1 1 Respondenterne er blevet spurgt om hvor ofte de bruger apps på smartphone, tablets o. lign (uafhængigt af biblioteket). På dette spørgsmål ligger anden for den kulturelle superbruger tæt på gennemsnittet og har mindre brug end alle de ungesegmenter.

7 Den kulturelle superbruger er således en brugergruppe, der både interesserer sig for bibliotekets traditionelle tilbud og de nyere tilbud. Figur 2: Den kulturelle superbrugers primære biblioteksinteresser (kun brugere) Låne bøger (fysisk) 79% Fleksibel fysisk adgang 31% Låne bøger digitalt (e-bøger) Lån af musik CD er og film på DVD Arrangementer Netlydbøger Downloade eller streame film (filmstriben) Adgang til bibliotekstilbud via apps og lignende Downloade eller streame musik (Bibzoom) It-kurser 24% 22% 18% 13% 9% 8% 4% 3%

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

Fremtidens Biblioteker

Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Udarbejdet af

Læs mere

HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK The North Atlantic Group in the Danish Parliament Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi Atlantikup Avannaani Suleqatigiit DEL 2: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE APRIL 2011

Læs mere

It-anvendelse i befolkningen 2012

It-anvendelse i befolkningen 2012 It-anvendelse i befolkningen 212 It-anvendelse i befolkningen 212 It-anvendelse i befolkningen - 212 Udgivet af Danmarks Statistik 29. november 212 Oplag: Printet hos PRinfoParitas Foto omslag: Imageselect

Læs mere

It-anvendelse i befolkningen

It-anvendelse i befolkningen It-anvendelse i befolkningen 14 It-anvendelse i befolkningen 14 Rettet 28. oktober 14, i forhold til oprindelig version (27. oktober 14). Der er rettet et link under tabel 1 på side 7. Rettelse er markeret

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Hvem får en uddannelse?

Hvem får en uddannelse? HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen

Læs mere

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

UNGE OG FRITIDSAKTIVITETER

UNGE OG FRITIDSAKTIVITETER UNGE OG FRITIDSAKTIVITETER CASA Oktober 2012 Marianne Malmgren, Karl Vogt Nielsen, Henning Hansen & Carina Børgesen 1 Forord CASA har initieret og gennemført denne undersøgelse af unges brug og barrierer

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner September 2012 Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og

Læs mere

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Redaktion: Seniorkonsulent Maria Lindorf, DEA Konsulent Magnus Balslev Jensen, DEA Konsulent Karina Fredenslund Ramsløv,

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere

Den svære overvægt fortsætter med at stige

Den svære overvægt fortsætter med at stige Nyt fra December 21 Den svære overvægt fortsætter med at stige Andel svært overvægtige 25-44-årige i Danmark. Procent. 14 12 1 8 6 4 2 Procent Kilde: 1987-25: statens institut for folkesundhed. 29: Rockwool

Læs mere

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt danske interesseorganisationer Anne Binderkrantz Ph.d.-stipendiat asb@ps.au.dk Juni 2004 DEPARTMENT

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse Torben Pilegaard Jensen & Søren Haselmann Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse En beskrivende analyse Publikationen Tilgang til professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Notat om unge med god trivsel

Notat om unge med god trivsel Notat om unge med god trivsel MIPI - Videnscenter om børn og unge Paarisa - Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Inger Dahl-Petersen Cecilia Petrine Pedersen Peter Bjerregaard Indholdfortegnelse

Læs mere

Niende klasse og hvad så?

Niende klasse og hvad så? Mette Pless og Noemi Katznelson Niende klasse og hvad så? - en midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Center for Ungdomsforskning 2005 Forord

Læs mere

Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse

Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse BOSÆTNING 2014 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse - Fokusgruppeinterviews Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Opsummering... 2 Gruppe 1: Seniorboligen...

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

MAN KAN MÆRKE LÆNGSLEN

MAN KAN MÆRKE LÆNGSLEN MAN KAN MÆRKE LÆNGSLEN The North Atlantic Group in the Danish Parliament Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi Atlantikup Avannaani Suleqatigiit DEL 3: INTERVIEWUNDERSØGELSE MAJ 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord......................................................................

Læs mere