402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826"

Transkript

1 402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme! 2 Den signede stund, den midnatstid, vor Herre han lod sig føde, da klared det op i østerlid til dejligste morgenrøde, da lyset oprandt, som Jordens bold skal lysne udi og gløde. 3 Om levende blev hvert træ i skov, og var så hvert blad en tunge, de kunne dog ej Guds nådes lov med værdelig røst udsjunge; thi evig nu skinner livets lys for gamle og så for unge. 4 Thi takke vi Gud, vor Fader god, som lærken i morgenrøde, for dagen, han os oprinde lod, for livet, han gav af døde; den signede dag i Jesu navn os alle vort liv forsøde! 5 Nu sagtelig skrid, vor højtidsdag, med stråler i krans om tinde! Hver time til Herrens velbehag som bække i eng henrinde, til frydelig sig til sidst de sno op under de grønne linde! 6 Som guld er den årle morgenstund, når dagen opstår af døde, dog kysser os og med guld i mund den liflige aftenrøde, så tindre end må det matte blik, de blegnede kinder gløde. 7 Så rejse vi til vort fædreland, dér ligger ej dag i dvale, dér stander en borg så prud og grand med gammen i gyldne sale; så frydelig dér til evig tid med venner i lys vi tale. Nordisk dagvise 14. årh. Dansk N.F.S. Grundtvig 1826 og Grundtvigsk Forum

2 Den signede dag Stemningen i denne salme er lys. Salmens grundstemning er glæde. Fra først til sidst udtrykkes et livsoverskud, som kommer af den godhed, som Gud lader strømme imod mennesket. Det er Gud som lysets og livets Gud, vi her synger om. Denne grundstemning af glæde understreges først og fremmest af den scene, som salmen begynder med. Det er morgen. Digter-jeg et eller rettere sagt digter-vi et befinder sig et sted, hvor solen står op, måske ude ved havets kant (jfr. den senere morgensalme af Jakob Knudsen Se, nu stiger solen af havets skød). Den første strofe viser allerede her en solglæde, som munder ud i lovsang til Gud. Naturen er stadigvæk for Grundtvig et spejl for fortolkningen af forholdet mellem Gud og menneske. Og det er karakteristisk for Grundtvig, at naturfølelse og kristen tydning blandes. Hele salmen igennem oplades den religiøse dimension af en stærk henvisning til naturen. Salmen er en gammel middelaldervise (oprindeligt også Mariavise), hvor forholdet mellem naturfølelse og kristen gudstilbedelse ligger tæt op af hinanden. Grundtvig er ikke bange for at lade såkaldte hedenske træk fra denne middelaldervise gå med ind i et kristent salmeunivers. For her døbes det hedenske. Hvilket jo kendes fra hele Grundtvigs øvrige digterunivers, at hedenskab og kristendom fortolker hinanden, ligesom menneskeliv og kristenliv, natur og kultur fortolker hinanden. Hvilke naturbilleder bruges, og hvad betyder det for fortolkningen af forholdet mellem Gud og menneske? Solen og lyset er et centralt naturbillede i salmen. Solen står på himlen, den sender sine stråler ned over jorden. Fra solen kommer lyset. Der sættes altså fra begyndelsen en vertikalitet ind i salmen, som understreger hvor det hele begynder, nemlig i himlen. Himlen og Gud er begyndelsen. Fra solen som fra Gud begynder det hele. Som solen er ophav til alt liv sådan er Gud altings ophav. Se på solen og du ser ind i Gud. Stil dig i lyset fra solen og du bliver et lysets barn. Sådan er Gud, fuld af lys og varme. Med Gud begynder dagen efter natten. I 2. strofe sættes denne vertikalitet sammen med et ganske bestemt sted på jorden. Solens bane ramte et bestemt sted på jorden, således at himlen tog jorden til sig. Eller omvendt, jorden blev lyst op ved, at solens lys kravlede ind i et ganske bestemt menneske, nemlig Jesus fra Nazareth. Med 2. strofe bliver vi mindet om anden trosartikel sådan som vi i første strofe bliver mindet om første trosartikel. Men bemærk venligst, at de to dimensioner ikke spilles ud imod hinanden. Solguden og solsønnen hører sammen, og der står ikke noget om, at solsønnen kommer på baggrund af et syndefald, hvilket er med til at forstærke fornemmelsen af livsoverskud. Og når solen i den grad sætter sig igennem og får mere og mere magt, er det med til at understrege stigningen i salmen mod slutningen. Højtiden vokse med dagen! Dagen bliver selvfølgelig kortere, og dog bliver solen ved med at lyse. Efter dagen, helt ind i natten. Solen og lyset bliver med den kristne tydning fuld af evighed. Den kosmiske horisont bliver eviggjort, og således bliver menneskets livshorisont spejlet i naturen sat ind i et evighedsperspektiv. Lyset tager ikke af, men til! At lyset tager til og ikke af ses tydeligst i den afsluttende strofe. Her er vi ved afslutningen af dagen. Ved aftentid. Her stiller digter-vi et sig igen og skuer ud imod horisonten og ser ind i aftenrøden. Og i dette syn udvides evighedsperspektivet altså til livet efter døden. Et eskatologisk blik. Her tegner Grundtvig så billedet af evigheden som en stort, prægtigt og skinnende slot, hvor mennesker omgås hinanden som i et venskabeligt samvær. Omgivet af lys! Som mennesket i begyndelsen er badet i lys, sådan er det også i slutningen. Det begynder og ender i lys! Til det centrale billede af lyset føjer sig billedet af et blødt landskab med bække, der løber op imod en skov af lindetræer (strofe 5) Dagen er badet i lys, og dag føjes til dag som en bæk af vand. Som vandet løber ned gennem bækken, sådan går tiden, men tiden løber ikke bare ud, men snarere op. Tiden bliver fyldt Grundtvigsk Forum

3 af mere og mere, det går ikke mod afslutningen, men mod fuldendelsen. Landskabsbilledet er et fuldendelsesbillede. Et billede af det sted, hvor man har hjemme. På den måde bliver tiden ikke set som en dimension, hvor vi som mennesker taber og mister, men som en dimension, hvor vi vinder og vokser. Endelig er der ud over disse to naturbilleder af solen/lyset og bækken/lindetræet så billedet af lærken. Lærkesang og morgensang er sammenlignelige størrelser. Morgensang forstået som lovsang. Fuglen er et centralt motiv i Grundtvigs salmer (jfr. DDS 41 og 91). I salmen Alt hvad som fuglevinger fik (DDS 10) er på menneskesjælen i familie med fuglen og englen: Min sjæl, du har af alt på jord i tanken og din tunges ord de allerbedste vinger, og friest er dit åndefang, når dybt du drager det i sang, så højt i sky i det klinger Og sig det til hver fugl på jord, og sig til alle engle kor, hvis sang livsaligt klinger, at du med dem i væddestrid vil prise Gud til evig tid for ånde, røst og vinger! ledes at mennesket kan leve i tillidsfuldhed og åbenhed i verden. Og når den jordiske bevægelse lakker mod enden, så vises bevægelsen tilbage mod himlen. Jorden er således indskrevet i en himmelsk bevægelse, der giver salmen lethed blandet med højtidelighed. Hvilket ikke mindst kommer af naturbillederne. Alle billeder er med til at understrege stemningen af glæde. Her er livsoverskud. Der er en tone af glæde, frihed og mildhed. I kristen forstand er bevægelsen fra himlen til jorden udtryk for den grundlæggende kristne gudsog kærlighedsforståelse: At Gud kommer til mennesket. Salmen udtrykker hermed et lyst og tillidsfuldt gudsforhold. Gud kender sin skabning som et lysets barn. Et menneske med kraft og energi. Med liv og lyst. Mennesket er i Guds hånd. Mennesket er ikke usselt eller underdanigt. Associationerne omkring mennesket som sammenlignet med lærken er tværtimod et menneske tilkendt stor frihed og selvstændighed. Jørgen Demant At have fuglevinger gør én i familie med englen, der også har vinger. Fuglesang og englesang kan mennesket komme i samklang med via sangen. At være lysets barn er at være et englebarn, og når man er det, kommer man tættest på det guddommelige ophav ved at synge. Det vingede væsens livsytring er nemlig sang. Med billedet af lærkesangen viser Grundtvig, hvilken dimension, mennesket ytrer sig i i forholdet til Gud, nemlig i lovsang. Skulle man samle op på billeder med henblik på betydningsgodtgørelse, så ville det være på denne måde: Der er en bevægelse fra himlen til jorden mod himlen. Fra himlen kommer solen og lyset (str. 1) og Jesus (str. 2), og denne himmel lyser jorden i kuld og køn, så- Grundtvigsk Forum

Sjølundkirkens lovsange

Sjølundkirkens lovsange Sjølundkirkens lovsange 6. oktober 2011 Indhold Notater... 4 Alle som tørster... 5 Almægtig Gud... 6 Alt bli r stille... 7 Børnekirkesangen... 8 et her er en go dag... 9 in, din er æren... 10 in himmel,

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Nu kom han, patriarkers håb, med flammeord og himmeldåb; og barnet tyder nu i vang, hvad David dunkelt så og sang.

Nu kom han, patriarkers håb, med flammeord og himmeldåb; og barnet tyder nu i vang, hvad David dunkelt så og sang. H. C. Andersen Sikken voldsom trængsel og alarm, Sikken voldsom trængsel og alarm, det er koldt, og man må gå sig varm. Lygten tændes klokken fire alt, det skal være aften med gevalt. Midt på gaden sælges

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Som naturen åbner Maria sig for Guds grokraft

Som naturen åbner Maria sig for Guds grokraft Som naturen åbner Maria sig for Guds grokraft prædiken til Mariae Bebudelsessøndag I: Luk 1,26-38 den 22/3 2015 i Ølgod, Strellev og Bejsnap kirker. Ved Jens Thue Harild Buelund. Vi er i det første spæde

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

Hvordan fortælle sine børn om Gud?

Hvordan fortælle sine børn om Gud? Hvordan fortælle sine børn om Gud? Carsten Hjorth Pedersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Det vigtigste er faktisk ikke, hvad vi fortæller vores børn om Gud, men hvad vi viser dem

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Sjølundkirkens lovsangsarkiv. 22. september 2011

Sjølundkirkens lovsangsarkiv. 22. september 2011 Sjølundkirkens lovsangsarkiv 22. september 2011 Indhold Notater... 4 Alletiders at du er her... 5 Der er en forløser... 6 Der er glæde i Guds hus... 7 Det håb den fred... 8 Din glæde fylder mig... 10 Dit

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 I. Analyse og fortolkning af Chr. B. Tullin: En Maji Dag...side 1 Form side 1 Komposition side 2 Sproglig karakteristik. side 6 Jeg et...side 7 II. Teksthistorisk

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi.

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. I kirkebladet står der i omtalen af gudstjenesten i dag, at en ikon med Maria tilbage i 1995 græd i 8 måneder inde i København,

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD INDHOLD INDHOLD Indledning s. 03 Et barn er aldrig for lille til at savne og sørge s. 04 Konkrete råd i forbindelse med dødsfald s. 07 Fra død til begravelse

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Steen Bonde: Ud af skammen

Steen Bonde: Ud af skammen Steen Bonde: Ud af skammen Som jeg beskrev i kapitlet Skam, er både skyld og skam særdeles relevante størrelser i forbindelse med at have en kronisk sygdom eller et handicap. Selvom begreberne er almenmenneskelige,

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

Tid til at fødes, og tid til at dø

Tid til at fødes, og tid til at dø Tid til at fødes, og tid til at dø 1 Lise Andreasen Tid til at fødes, og tid til at dø Appendix A, rejseplanen. Beskrivelse Fokus Tidspunkt (alle ca.) Tidsrum A Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle

Læs mere

3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31. Giv os større tro

3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31. Giv os større tro 1 3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31 Giv os større tro Giv os en større tro! Siger apostlene til Jesus. Det virker som om de er på power shopping i tro. Hvor Jesus

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere