I nærværende notat oplistes de parametre og forhold, som vi mener, er relevant at fokusere på vedr. udskiftning af vinduer.

Transkript

1 Center for Regional Udvikling Til: CEICAD Projektgruppe Klimaskærm Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Ref.: CEICAD Dato: 24. februar 2015 Vejledning og tjekliste vedr. udskiftning af vinduer Baggrund På første møde i projektgruppen Klimaskærm den 4. marts 2014 blev der udtrykt ønske om, at projektsekretariatet skulle udarbejde et sæt kravspecifikationer eller vejledninger, som kan bruges i forbindelse med udbud af hhv. udskiftning af vinduer samt ved tagrenovering. I nærværende notat oplistes de parametre og forhold, som vi mener, er relevant at fokusere på vedr. udskiftning af vinduer. Det er naturligvis en udfordring at skulle dække alle tænkelige renoveringsscenarier i ét samlet dokument. Derfor er nærværende dokument mere tænkt som en slags tjekliste og rettesnor for det pågældende emne. Samtidig opfordres alle partnere dog til løbende at bidrage til yderligere uddybning af vejledningen, så vi igennem hele CEICAD-projektet kan have en opdateret og levende vejledning. Der er som supplement for nærværende vejledning stillet et konkret eksempel på udbud til rådighed for projektets partnere. Udbuddet er venligst stillet til rådighed fra et aktuelt energieffektiviseringsprojekt i Hørsholm Kommune, som vedrører udskiftning og samtidig efterisolering af tag samt udskiftning af døre og vinduer i Gutfeldtshave. Ejendommen består af en række bygninger, der huser botilbud til unge mellem 18 og 30 år, der er psykisk sårbare eller sindslidende. Det samlede materiale inkl. tagrenovering - er samlet på regionens webhotel: Vinduer og glas egenskaber og anvendte termer Indledningsvis kigges der på grundlæggende begreber og mest benyttede termer relateret til vinduer og glas i bygningers klimaskærm. Grundlæggende skelner man imellem egenskaber for ruden/glasset alene (benævnt g) og hele vinduet (benævnt w) inkl. ramme, karm osv.

2 g-værdi (g w og g g ): Den andel af solens varme, der trænger igennem ruden/vinduet. Hvis mængden af solvarme udenfor er 1 (=100 %), og rudens g- værdi er 0,63 (=63 %), betyder det, at 63 % af solens varme trænger gennem ruden. Jo højere g-værdi, jo mere varme. Vinduets g-værdi betegnes gw og er altid lavere end rudens g-værdi gg, da der ikke trænger varme gennem ramme og karm U-værdi (U w og U g ): Rudens/vinduets samlede U-værdi (U) er et mål eller værdi for, hvor godt vinduet isolerer. Måleenheden er W/m 2 K. Jo lavere U-værdi, des bedre. U-værdien varierer afhængig af vinduets størrelse og udformning. Energimærkede vinduesproducenter skal oplyse om de aktuelle vinduers U-værdi ved tilbud eller ordrebekræftelse E ref : Siden 2010 har det været lovpligtigt for vinduesproducenterne at oplyse et vindues energitilskud E ref som angivet i BR10. Det er et udtryk for produktsystemets energibalance i fyringssæsonen (solindfald minus varmetab) for et 1-fløjet vindue i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m, og forsynet med producentens standardrude. En positiv E ref -værdi betyder, at der lukkes mere varme ind end ud, dvs. vinduet giver et energitilskud til boligens opvarmning. Beregningen af energitilskuddet baseres på et moderat isoleret hus med en vinduesorientering på 41% mod syd, 33% mod øst/vest og 26% mod nord (BR-10, bilag 6). Ved godt isolerede huse eller i nye lavenergihuse, der medfører en kortere fyringssæson, kan vægtningen af solindfald kontra varmetab i formlen være anderledes. I de kommende mange år vil vinduesudskiftninger dog typisk finde sted i bygninger, der repræsenteres af referencehuset som angivet i BR-10. I facader mod nord skal man som udgangspunkt have fokus på vinduets varmetab (lav U-værdi, se nedenfor), og sydvendte på udnyttelsen af det gratis energibidrag fra solen i fyringssæsonen (høj g-værdi, se nedenfor). Energimærkede producenter skal oplyse om E ref ved tilbud til kunder og på ordrebekræftelser A g /A w glasandel: Glasandelen er arealet af ruden (det areal man kan kigge igennem) divideret med hele vinduets areal, inklusive ramme og karm (dog eksklusive fuge). Glasandelen angives på certifikatet som en faktor med 2 decimaler. En høj faktor giver et bedre lys og solvarmeindfald igennem vinduet og medvirker således positivt til vinduets samlede energitilskud LT - lystransmitans: LT-værdien er den andel af solens lys, der trænger igennem ruden/vinduet. Hvis mængden af sollys udenfor er 1 (= 100 %), rudens LT-værdi er 0,81 (= 81 %), betyder det, at 81 % af solens lys trænger gennem ruden. Jo højere LTværdi, jo mere dagslys. Vinduets LT-værdi er altid lavere end rudens, da der ikke trænger lys gennem ramme og karm Side 2

3 Det er naturligvis også relevant at kigge på konkrete BR10-krav samt herunder og 2020-krav i forbindelse med udskiftning af vinduer såvel som nye bygninger: E ref -energitilskud kwh/m 2 pr. år BR krav krav Vinduer Ovenlys Energiklasse C B A Tabel 1 - Krav til vinduers energitilskud i henhold til Bygningsreglementet Forventninger og mål i regeringens nyligt offentliggjorte Strategi for energirenovering af bygninger? Opgradere energikravene til udskiftning af vinduer i 2015, således at de svarer til de udmeldte fremtidige krav for 2015 Opgradere energikravene til udskiftning af vinduer i 2020, således at de svarer til energikravene for vinduer i bygningsklasse 2020 Fastsætte nye mål for fremtidens energikrav til vinduer efter 2020 Udarbejde informationsmateriale om valg af energieffektive vinduesløsninger, der også inddrager hensynet til arkitektur og bevaringsværdige vinduer samt lys og støjforhold Vigtige parametre, krav og overvejelser i forbindelse med valg/udbud af vinduesprojekt: Renovere eller udskifte vinder? o Fx analysere muligheder og samlet økonomi herunder energibesparelse - for montering af forsatsrammer på eksisterende vinduer i forhold til behov samt øvrige krav til brugervenlighed, energi (BR-krav), indeklima, æstetik, drift/vedligehold, levetid osv. Det kan i mange tilfælde være mere rentabelt at renovere end at udskifte Dagslys herunder behov for solafskærmning o Behov for simulering af bygning i fx BSim i forbindelse med renovering af klimaskærm der kan fx være behov for forskellige glasegenskaber i vinduer i forhold til en facades orientering o For hvert lag glas lyset passerer, reduceres dagslysmængden (LT) med ca. 10 % Sikkerhed på begge sider af vinduet. o Hvad er merprisen for indbrudshæmmende vinduer? o Hvad er merprisen for mine vinduer med sikkerhedsglas, børnesikring eller lås? o Skal jeg bruge flere kræfter på at betjene mit indbrudshæmmende vindue? Støjforhold er det vigtigt? o Vær i den forbindelse opmærksom på, at laminerede lydruder ikke nødvendigvis har de samme egenskaber som sikkerhedslaminerede ruder Indeklima dokumentation af før/efter scenarier Side 3

4 o Hvad er konsekvensen for indeklimaet ved en udskiftning/renovering i forhold til den nuværende situation? Få evt. foretaget en vurdering eller BSim-simulering Energiforbrug - energimærkning Arkitektoniske forhold / æstetik i forhold til bygningen og omgivelserne Fredningsbestemmelser eller lokalplan bevaringsværdig? Brugervenlighed o Skal vinduet pudses indefra? (typisk relevant fra og med 1. sal) o Skal vinduet være udadgående eller indadgående? o Hvilke åbnefunktioner kan jeg få? o Placeringen af grebet og de kræfter, der kræves for at bruge det, er ligeledes forhold, der er meget vigtige især relevant for kørestolsbrugere eller på anden måde brugere, der er hæmmet af et handicap Vedligeholdelse o Vigtig parameter at forholde sig til, når man betragter et projekt totaløkonomisk Pris/kvalitet og garanti o Stil krav om garanti og kvalitet jf. udbuds-eksemplerne på næste sider Levetid o Stil evt. krav om DVC-mærkning, som er et godkendt dansk kvalitetsmærke for vinduer Miljø og bæredygtighed o Krypton anbefales ikke som fyld i vinduer, da det er en både dyr og knap ressource er i øvrigt et biprodukt til argon o Der er udarbejdet en række værktøjer, som kan bruges til at vurdere et vindues miljøpåvirkning og dermed hele dets livscyklus, som overordnet omfatter udvinding af råstoffer, produktionsforløbet, transport til kunden, brugsfasen og endelig bortskaffelse, når vinduet kasseres LCA (livscyklusvurdering) MVD (MiljøVareDeklaration) Mærkningsordninger o CE-mærkning: Fra 2010 blev det lovpligtigt at CE-mærke alle vinduer. Bevis på at det Europæiske Byggevaredirektiv er overholdt med hensyn til standarder, retningslinjer osv. o Derudover kan nævnes: WUPPI (indsamlings- og genanvendelsesordning for byggeaffald) PEFC og FSC (bæredygtig skovdrift) MVD (miljøvaredeklaration) DIM (indeklimamærkning afgasning/kemi) Svanemærket/Nordisk Miljømærkning (energi- og miljøbelastning) DVV (Dansk Vindues Verifikation kvalitet i produktion/håndværk og materialer). tidligere DVC Side 4

5 Materialer fordele og ulemper Vinduer fås i forskellige materialer - træ, træ/alu, alu eller plast. Hvert materiale har sine egenskaber, fordele og ulemper forhold som er beskrevet lidt nærmere nedenfor. Uanset hvilket materiale man vælger, så anbefales det bl.a. at vælge DVV-mærkede vinduer, der alle er fremstillet efter branchens strenge kvalitetskrav og derfor er produkterne sikret en lang levetid. Hver materialetype har sine fordele afhængig af hvilke egenskaber man foretrækker med hensyn til vinduets funktion, vedligeholdelse, æstetik og miljø. I følgende skema er beskrevet de mest almindeligt anvendte vinduesmaterialer samt deres fordele og ulemper: Type Kort beskrivelse Fordele Ulemper Vinduer af træ Æstetiske og arkitektoniske Kræver mere og hyp- har traditionelt været de forhold kan pigere vedligeholdel- mest solgte vinduer på det tale for trævinduer se danske marked, og de udgør stadig den største procentdel Risiko for fugt- og rådskader Trævinduer Der er forskel på de forskellige træarters egenskaber, dels kan to stykker træ af samme art have forskellige egenskaber. Vækstforhold, fældning, udskæring og behandling er faktorer, der influerer på træets egenskaber. Hvis man køber DVCmærkede trævinduer, så er man sikret en god trækvalitet Træ er dårligt ledende materiale og har derfor gode energimæssige egenskaber Holder længere end andre vinduer ved den rette vedligeholdelse Mulighed for farveskift Større risiko for punkterede termoruder Træ/aluvinduer Træ/aluvinduer har ramme og/eller karm, der er lavet med en kombination af aluminium og træ. Det vejrbestandige aluminium sidder yderst, og den indvendige del af vinduet er af træ, hvilket giver et mere traditionelt udseende Meget holdbar og vejrbestandig overflade. Aluminium er et let og stærkt materiale og kan ikke ruste Relativt gode energimæssige egenskaber Evt. farveskifte er ikke så nemt udvendigt Lunker (fordybninger) i glasmonteringsbåndene, så der kan trænge vand ind mellem rude og glasliste Side 5

6 Type Kort beskrivelse Fordele Ulemper inde i huset. På traditionelle danske vinduer er både ramme og karm lavet af træ, typisk fyrretræ Stort set vedligeholdelsesfrie Træ/ aluvinduer har ikke været på markedet så længe, og derfor er det svært at sige om der på sigt udvikles typiske skader; det er muligt at træet under alukappen efterhånden kan tørre ud Plastvinduer Plastvinduer er opbygget som ekstruderede profiler med en metalforstærkning. Ramme/karmkonstruktionen kan være udført med to eller tre kamre, hvor sidstnævnte alt andet lige er lidt bedre energimæssigt. Plastvinduerne kom oprindeligt til Danmark fra Tyskland, og derfor er de første generationer af plastvinduer meget præget af tysk vinduestradition - bl.a. er vinduerne ofte indadgående, og med meget brede rammer og karme. Mindre vedligeholdelse end trævinduer Prismæssigt generelt relativt billigere end fx trævinduer Generelt dårligere isoleringsevne i ramme/karmkonstruktion en end træ Plast kan ikke repareres, men dele af vinduet kan udskiftes Overfladen bliver grim hvis den ikke vedligeholdes - plast ældes ikke med ynde Risiko for mekaniske skader som følge af vrid og lignende - plastvinduer er ikke så stive som trævinduer Efterhånden er der udviklet vinduer tilpasset det danske marked, med smalle profiler og udadgående vinduer - men det er bestemt også blandt plastvinduerne at man finder de mindst følsomme udførelser, arkitektonisk set Side 6

7 Eksempel på tildelingskriterier i udbudsmateriale for dør- og vinduesudskiftning Det økonomisk mest fordelagtige tilbud med følgende delkriterier: Pris - vægtning 50%: Byggesagen skal gennemføres inden for en given økonomisk ramme. For at kunne overholde denne ramme ønsker bygherren priser på forskellige materialer og udførelser. Der er derfor i tilbudslisterne indsat flere positioner, som omhandler samme bygningsdel eller ydelse. Alle positioner skal udfyldes og indgå i den samlede pris. Lavest pris fremkommer ved sammenlægning af priser fra de positioner, som bygherren vælger. Der anvendes samme kombination af positioner for alle tilbud. Bygherren vil ikke i traditionel forstand kunne forhandle med tilbudsgiverne om de afgivne tilbud. Bygherren vil således holde sig indenfor de rammer for forhandling, som der blandt andet er givet vejledning om i en erklæring fra Rådet og Kommissionen i forbindelse med direktiv 93/37/EØF (EFT nr. L 111/114 af 30/4 1994). Der vil derfor ikke blive afholdt egentlig kontrakt- og prisforhandlinger, hvorfor tilbudsgiverne bør drage omsorg for, at deres tilbud er således, at kontrakten i princippet vil kunne indgås uden forudgående drøftelser mellem tilbudsgiver og bygherrens repræsentanter. Æstetik vægtning 25%: I forbindelse med afgivelse af tilbuddet skal der vedlægges elementtegninger og detailtegninger. Detailtegninger skal være i min. mål 1:5, visende snit i karme og rammer og alle forekommende sammenbygningsdetaljer mellem elementer. På detailtegninger skal udformningen af karm og ramme være målsat. Tegningerne vedlægges som bilag A til tilbuddet. For at opnå max. point skal karm/rammeudformning ligge indenfor de på tegn. xx-xx angivne grænsemål. Teknisk værdi vægtning 25%: For de i tilbuddet indeholdte vindues- og dørfabrikater skal der vedlægges bilag med følgende informationer. Energidata. På vinduer og terrassedøre oplyses E ref værdi (kwh/m 2, vinduets energitilskud ). For at opnå middel point skal energikrav i BR10 kap. 7 være overholdt (E ref min. -33). På entredøre oplyses U w værdi (vinduets U-værdi) For at opnå middel point skal energikrav i BR10 kap. 7 være overholdt (U w max. 1,65). Dokumentation vedlægges som bilag B til tilbuddet. Produktgaranti. For at opnå middel point skal krav i udbudsmaterialet på 10 år være opfyldt. Dokumentation (garantierklæring) vedlægges som bilag C til tilbuddet. Vedligehold. Vedligeholdelsesvejledninger vedlægges. Tidsintervaller for ud- og indvendig vedligehold skal fremgå af dokumentet. Dokumentationen vedlægges som bilag. Eksempler på øvrige relevante kravspecifikationer i udbudsmateriale VINDUER OG DØRE GENERELT Vinduer og døre skal være DVV-mærkede 10 års garanti. Producenten skal producere i henhold til kravene i DS/ISO Produkterne skal leve op til De Tekniske Bestemmel- Side 7

8 ser for DVV, seneste udgave. Endvidere skal producenten være tilsluttet Dansk Indeklima Mærkning. Herudover skal vindues- og dørproducenten have tegnet en produktansvarsforsikring, der dækker skader forvoldt af leverede elementer, hvis det kan dokumenteres, at skaden skyldes en fejl begået af producenten. Forsikringen skal dække tingskader op til 10 millioner DKK. Forsikringen skal ikke dække driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. TRÆ Træ skal stamme fra FSC-certificerede, nordeuropæiske nåletræer fra udvalgte savværker med bæredygtigt skovbrug. Kvaliteten skal betegnes som værende almindelig, god handelsvare. Kernetræsandelen skal være minimum 60 % på udvendige false og overflader. Knaster og vindridser bortskæres, og træet fingersamles. Der tillades dog mindre knaster. Alle nåletræsprofiler skal være laminerede og have afrundede kanter. Henvisninger og viden-om: Vinduer bevaring eller udskiftning af Kell Elgstrøm og Susanne Svendsen Vinduesindustrien.dk Viden-om-vinduer.dk DVV.dk Energivinduer.dk Byggeriogenergi.dk Side 8