Center for Træning og Udvikling (CTU)

Transkript

1 April Maj Juni Center for Træning og Udvikling (CTU)

2 Noget på Hjerte CTU Psykiatri og Sundhed Lederen Skrevet af Stine Cleemann. Det har været en lang og lidt kold vinter, men nu er solen på vej tilbage og dagene bliver længere. Der sker en masse nyt i naturen, de første spæde skud er på vej op af Jorden, og snart er foråret her. Her i Ådalen sker der også meget nyt. Ådalen og Feldinghus er blevet sammenlagt, og der er sket lidt ændringer i ledelsen - se interviewet med Peter Poulsen. Han giver svar på nogle af de spørgsmål, der i hvert fald har fyldt i mit hoved. Vi har også skrevet om den førende tankegang indenfor psykiatrien, recovery, der er forholdsvis ny og skal implementeres i vores fælles tankegang. Den er som et blomsterfrø, der skal have lov at spire og berige vores fælles hverdag. Altså en masse nye dejlige interviews og artikler, som vi lader solen skinne på. Vi udkommer nu også i højere grad elektronisk og håber dermed at nå endnu flere af vores læsere. Godt forår til jer alle og husk at byde det nye velkommen, ellers går vi måske glip af at se spiren vokse sig til en smuk blomst. Ps. Ønskes bladet tilsendt pr. mail, er det eneste i skal gøre, at sende jeres mail adresse til ctu@outlook.dk så vil vi prøve at efterkomme jeres ønsker. I denne udgave Lederen... 2 Holdoversigt... 3 Interview med Peter Poulsen Skarpe til Mona... 5 Velkommen i Det Sociale Akuttilbud... 6 Recovery hvad har vi gang i!... 9 Recovery temauge i Huset Brugermedarbejdereuddannelse Modul Kembujeh School Friends Og vinderen er Recovery En måde at leve på... 7 Redaktionen Henrik Skov Karen Kromann Stine Cleemann Lars Fisker Bettina Rasmussen Kirsten Dahl Center for Træning og Udvikling (CTU) Ådalen ctu@outlook.dk Telefon:

3 CTU Psykiatri og Sundhed Noget på Hjerte Holdoversigt Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kaffe og samvær Kl Motion Kvindegruppe (herunder Glashold) Kl Mandegruppe Kl Individuelle samtaler v. psykologi stud. i marts og april Kaffe og samvær Inkl. Rundstykker Kl Kl Bowling Køkkengruppe Kl Kl (Slut d. 10.4) Motion Kl Frokost Frokost Frokost Personalemøde Frokost Kl Kl Kl Kl Kl Depressionsgruppe Kl Redaktion Kl Vejledning, undervisning BMU Kaffe og samvær Kl Stemmehøregruppe (Lige uger) Kl Tegne/Malehold Hverdagsliv ( ) Kl Kl Cykelværksted og praktiske aktivitet. med temaoplæg ved psyk. stud. I marts og april (Projekt Gambia) Kl Aktiviteter, trænings og undervisningsforløb fra januar 2015 De grønne tider er personalet tilstede i huset, men optaget af samtaler, forberedelse mm. Kaffe og samvær kan vælges til eller fra efter eget ønske. Gruppeaktiviteterne går i gang præcist, og man anmodes om at melde afbud eller forsinkelse af hensyn til aktiviteten og de øvrige deltagere. Gruppeaktiviteterne kan omhandle en af 5 overordnede temasøjler, og vil foregå med udgangspunkt i CTU s hus, med inddragelse af byen og dens tilbud med henblik på Inklusion i almen samfund. KRAM (Kost, rygning, alkohol, motion). Praktiske og skabende aktiviteter (kreative og håndværksmæssigt indhold). 3 Forsættes...

4 Noget på Hjerte CTU Psykiatri og Sundhed Holdoversigt Forsat Aktiviteter som kan støtte borgeren i en udvikling, rettet mod arbejdsmarkeds og uddannelsesforløb. Træning af individuelle udfordringer i en social sammenhæng (Ex. Angsthåndtræning, social færdighedstræning, miljøterapi, netværksdannelse). Aktiviteter der støtte op om individuelle målsætninger om deltagelse i fællesskaber i alment regi, og som kan stå i stedet for en manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og de fællesskaber man herigennem ikke har opnået. Sæt kryds i kalenderen Fællesarrangement for brugere af CTU samt pårørende, onsdag d. 6. maj kl For mere information, spørg CTU s personale Psykiatriens Søndersøløb, tirsdag d. 26. maj med start kl. 12. For mere information, spørg CTU s personale Interview med Peter Poulsen Hvad kan vi forvente i fremtiden? Af Stine Cleemann. Henrik Skov og jeg lavede et interview med Peter Poulsen, en kold vinterdag i februar. Vi stod og ventede udenfor, indtil vi fandt ud af, at det var muligt at gå ind i foyen og få varmen. Snart efter blev vi hentet af Peter og fik et Peter Poulsen krus varm kaffe fra kantinen. Der er sket og vil ske mange ændringer i Ådalen. Vi havde forberedt nogle spørgsmål for at blive lidt klogere på ændringerne. Hvorfor sker der en sammenlægningen mellem Feldinghus og Ådalen?: Det har til dels praktiske årsager. Det bliver lettere at dække stederne ind, da der bliver flere personalekræfter, der kan dække hinanden. Det giver også mere sammenhæng for den enkelte borger. Det er også et forsøg på at få psykiatri-rådgivningen tættere på driften, danne mere sammenhæng i bl.a. handleplaner, og sørge for at sagsbehandlingstiden ikke bliver så lang. Altså mere sammenhæng i processerne. Ulemper ved sammenlægningen mellem Feldinghus og Ådalen?: Peter Poulsen har svært ved at finde ulemper ved sammenlægningen, men nævner dog, at der skal medregnes en vis omstillingsperiode. Nye ting er svære at vænne sig til og kræver energi. Men egentlige ulemper ved sammenlægningen synes han ikke, at der er. Hvorfor flytning af administrationen i 23-huset?: Samarbejdsmæssigt skal Feldinghus og Ådalen tættere på hinanden, også på et praktisk plan. 23- huset bliver for lille til at rumme personalet fra begge enheder, samt sagsbehandlere. Det giver mening, at personalet har mulighed for at mødes på en mere afslappet måde. Det giver også stor mening, at det nye sted blot ligger 10 m. fra Regionspsykiatrien. Det giver samling mellem de forskellige enheder. Jeg spørger Peter, om det nye sted ikke bliver for instititutions-agtigt, men han siger, at så stor forskel bliver der heller ikke. Det er ledelsesstrukturen, der bli- Forsættes... 4

5 CTU Psykiatri og Sundhed Interview med Peter Poulsen Forsat Noget på Hjerte ver lavet om ved flytning af 23-huset. Det handler også meget om, hvad man gør det til for ikke at gøre det institutionsagtigt. På sigt skal rummene deles med borgerne og skal bruges administrativt. Det skal give mere sammenhæng. PR-afdelingen og Noget på hjerte kan også komme til at lægge i forlængelse. Der skal være lige adgang, og det skal fungere som et træfpunkt. CTU's fremtid?: På nuværende tidspunkt findes der ikke en plan for CTU. Der har dog været et ønske om at CTU. også skulle flytte op i lokaler i sammenhæng med administrationen, på de gamle hospitalsgrunde. Huset er stort nok til det, det er to etager. Borgere og personale kommer tættere på hinanden. Foreløbigt er det dog administrationen, der flytter, da det er det, der er kalkuleret med i budgettet. Der er ikke noget afklaret endnu. Mister vi hygge og intimitet ved en stor institution?: Det er først og fremmest en ledelsesmæssig omstrukturering frem for en institutionsmæssig omstrukturering. Det bliver lettere at træffe ledelsesmæssige beslutninger på tværs. Det bliver også lettere at benytte hinandens tilbud. CTU's tilbud vil blive mere brugt af borgerne fra Feldinghus, og det giver mulighed for, at holdene bliver udbyggede. Tilbuddene er gode som de er, men der bliver mere sammenhæng mellem dem. En anden fordel er, at recovery bliver lettere at praktisere i hverdagen, da det ved mere samarbejde i ledelsen, bliver lettere at lægge en klar linje og arbejde på en hold- ningsændring hen imod mere recovery. Hvordan vil du som leder holde dig ajour med borgere og personale?: I den nye ledelsesmæssige struktur bliver Mona leder af driften og leder af personalets forhold. De tre teamledere bliver faglige ledere. Peters opgave bliver at få det hele til at hænge sammen strategisk og at få psykiatrirådgivningen med. Det bliver Mona, der kommer til at være leder for personalet. Peter vil gerne komme ud at møde os, men kan ikke holde sig ajour med os alle, da det bliver for stort. Mona bliver daglig driftsleder. Hvordan holder vi som borgere kontakten i en stor institution?: Der er alle muligheder for at få noget mere med hinanden at gøre. Vi kunne gøre noget ud af at besøge hinanden og inspirere hinanden. Det gælder også angående recovery, og hvordan vi praktisere det i det daglige. Hjemmesiden er også en god måde at bringe os tættere. Fællesmøder er måske også en mulighed. I borgere kunne også tage initiativet til at mødes. Vi synes, vi fik meget ud af interviewet med Peter Poulsen og vil gerne takke ham for at tage sig tid og håber også at i har fået noget ud af at læse dette interview. Fremtiden byder på mange nye spændende ting. 10 skarpe til Mona Skrevet af Henrik Skov. Navn: Mona Christensen Alder: 57 Familie: Enlig. Baggrund: Ca. 10 år i Ådalen/ CTU Tilknytning: Køkkenchef Fritidsinteresser: Meget kreativ, bl.a. blomster, dekorationer, bagning, nye opskrifter. Stærke sider: Ordenssans, god til at bage og lave mad, godt humør, behagelig væsen. Ting du ikke bryder dig om: Uorden, der skal være orden og fuld kontrol i mit køkken. Yndlings musik/forfatter: Læser ikke, elsker irsk/ skotsk folkemusik. Drømme om fremtiden: At jeg kan beholde mit arbejde, og at jeg selv og mine nærmeste vil forblive sunde og raske. 5

6 Noget på Hjerte CTU Psykiatri og Sundhed Velkommen i Det Sociale Akuttilbud Til dig som oplever en akut social eller psykisk krise og har behov for hjælp! 2. marts 2015 åbnede vi i Skive kommune et nyt og spændende tilbud, hvor alle borgere med et behov for psykisk førstehjælp er velkomne. I dag ved vi at de fleste mennesker på et tidspunkt i livet oplever psykiske vanskeligheder eller kriser og at hurtig hjælp kan gøre en afgørende forskel. Det Sociale Akuttilbud er et ikkevisiteret tilbud til alle borgere i Skive kommune, i alderen 18 år og opefter, som akut oplever et behov for kvalificeret krisehjælp, støtte og rådgivning. Det Sociale Akuttilbuds beredskab står klar døgnet rundt, alle ugens dage. Vi tilbyder: 1. Krisesamtaler over Akuttelefon 2. Krisesamtaler ved personlig henvendelse i Det Sociale Akuttilbud 3. Udarbejdelse af en kriseplan ved mere vedvarende kriser 4. Mulighed for overnatning i op til 3 døgn, hvis dette vurderes nødvendig Vi er et tilbud til alle som i akutte situationer oplever at livet kan være svært at klare på egen hånd og som har brug for nogle at snakke med. Det kunne eksempelvis være i kølvandet på en skilsmisse, - som nybagt mor, - i en sorgsituation hvor man har mistet en kær, - eller andre situationer hvor hverdagen bryder sammen og akut hjælp er tiltrængt. Personalet i Det Sociale Akuttilbud støtter den enkelte i at mestre krisen, og i at der iværksættes de rette tiltag i forhold til at afhjælpe situationen nu og her. Hvis en krise opleves at være akut over en længere periode, kan personalet støtte borgeren i dette og i at få den rette hjælp. Målet vil i så fald være at afhjælpe situationen på sigt via en kriseplan, hvor drivkræften er borgeren selv, hjulpet på vej af et kompetent fagpersonale. Det overordnede mål er at yde den støtte og omsorg der skal til i en akut krise, og derved undgå at krisen optrappes. Vi ønsker at alle borgere i Skive Kommune, som oplever psykiske kriser bruger tilbuddet og føler sig tilpasse og velkomne. Vi står altid klar i et varmt og imødekommende miljø, hvor der er plads og tid til den enkeltes livssituation. Vi har i Det Sociale Akuttilbud en yderst erfaren personalegruppe, som med ro og værdighed hjælper den enkelte med at skabe overblik over situationen. I øvrigt er pårørende og fagpersonale altid velkomne til en samtale eller sparring. Vi holder åbent døgnet rundt alle ugens dage for henvendelser på: Akuttelefon: Eller besøg os i Det Sociale Akuttilbud på: Aage Nielsens Vej 25 Stuen tv 7800 Skive NB: Vi anser det som en stor hjælp hvis der ringes inden en personlig henvendelse. 6

7 CTU Psykiatri og Sundhed Noget på Hjerte Recovery - En måde at leve på Skrevet af Karen Kromann Hva er det der Recovery for noget? Nogle brugere har hørt lidt om det, andre noget mere. De ansatte indenfor psykiatrien i Skive skal arbejde recoveryorienteret. Men hvad betyder det? Jeg tænkte, at det kunne være en god ide med en lille kort præsentation af Recovery - her i vores blad. Det var måske ikke det mest gennemtænkte fra min side, idet at fortælle om Recovery næsten kan sidestilles med at beskrive en religion - og dog Men der er meget, rigtigt meget og det meste er ikke mindre vigtigt end andet. Men Recovery er ikke en religion og jeg vil selvfølgelig gerne skrive lidt om tilgangen - ganske forvisset om, at jeg ikke kan få flere grå hår ud af det - vil jeg forsøge at give et lille indblik i Recoveryorienteringen. Dette indlæg vil afspejle den forståelse, som jeg har af Recovery på nuværende tidspunkt. Det handler om hvordan man møder et andet menneske - er et udsagn, som jeg har hørt ofte og som passer godt. En definition på Recovery lyder: Recovery kan beskrives som en dybt personlig, unik proces som forandrer personens holdninger, værdier, følelser, mål og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger som er forårsaget af sygdommen. Recovery indebærer udviklingen af ny mening og formål i ens liv mens man vokser udover den psykiske sygdoms katastrofale følger (Anthony, 1993) Recovery er ens egen personlige rejse. Man kommer ikke tilbage til det punkt man var før man blev syg. Men man finder et andet sted, som giver mening og hvor man trives. Man kommer sig, hvilket ikke betyder, at man arbejder 37 timer om ugen og i øvrigt opfylder alle andre normalitetstandarder - man måske kunne tænke sig. Men at man kan være bidragende, involveret, tage ansvar for eget liv - på et højere og højere niveau, lige så stille. En Recoverytilgang handler om, at holde sig det for øje - at det at komme sig er den enkeltes individuelle rejse. Noget som er vigtigt at respektere og huske. Der findes ikke formler, at en skizofreni diagnose feks ikke per automatik skal udløse en bestemt rehabilitering og en bestemt medicin. Rehabilitering betegnes som medarbejderens perspektiv, som er den indsats, medarbejderen yder for at støtte op om den enkelte brugers recovery proces. Rehabilitering er det samarbejde, der foregår bruger og medarbejder imellem - om recovery processen. Håbet - har for mig som bruger altid stået som noget helt centralt, for håbet og de gode forventninger om hvad der kunne være derude til mig, tvang mig til at kæmpe. Og det handler Recovery også om. Har man det rigtigt skidt skal man mødes med håb, man skal fortælles, at man får det godt igen. Man skal tro på det og andre brugere kan være eksempler for en, - på at man får det godt igen. Jeg tror mange brugere, især indenfor behandlingspsykiatrien er blevet mødt med en kasseopdeling ift den diagnose, man fik. Man blev måske mødt med en udsigt til et miserabelt liv og masser af piller, en liv i pine uden håb om bedring. Det indvirker selvfølgelig på et menneskes psyke og kan man ikke selv finde håbet, er det en tilgang, der pacificere den enkelte. Og det kan gøre processen, rejsen mod et godt og leveværdigt liv sværere. Personligt mener jeg ikke at have mødt medarbejdere, der har gjort eller sagt noget i ond vilje, men man har måske ikke været klar over/erkendt, at de fleste faktisk kommer sig. For de fleste kommer sig, selvom det tager nogle år. Men man har måske haft en mange- Forsættes... 7

8 Noget på Hjerte CTU Psykiatri og Sundhed Recovery - En måde at leve på Forsat årig rutine, som der ikke er blevet sat spørgsmålstegn ved. Der er ikke grund til andet end at fortælle mennesker med en psykisk sygdom, at de kommer sig, for det skal man nok gøre. Det er Recoverytilgangen - og at de Recoveryorienterede medarbejdere støtter op om den enkeltes unikke Recoveryproces og vækstpotentiale. Recovery er ikke videnskabelig, på den måde at der er foregået mange videnskabelige undersøgelser af hvad der sker, når man gør tingene på en måde frem for en anden. Recovery er en proces, ikke et resultat. Recovery er baseret på brugeres fortællinger, de levede fortællinger. Indenfor Recovery tager man fat i det, som mennesker der har haft svære psykiske sygdomme kan fortælle - om deres proces. De har fortalt om hvad der gjorde en forskel, hvad gjorde ingen forskel, hvad mener de egentlig var medvirkende til at de kom sig rigtigt godt og fik et godt liv igen. Det er afsættet. Vi er alle unikke og hvad der er af stor betydning for mig, er ikke nødvendigvis af betydning for en anden. Det er helt forskelligt hvad det er, der driver os. Hvad var vigtigt, før man blev syg - er også det, som den syge skal drives af igen. Det nytter ikke noget at lancere aktiviteter, der ikke giver mening for den enkelte. Er man syg, kan man ikke selv se hvad der skal til. Selvsagt skal medarbejderens samarbejde med brugeren være forskelligt alt efter hvorhenne i processen man er. Men både medarbejder som bruger har fokus på det, som er vigtigt for brugeren og som giver mening for den enkelte. Og håbet skal være til stede hele tiden, hvis ikke brugeren har det, må det bæres af medarbejderne. I Skive vil man gerne at Recovery måden at tænke på, skal leve i hele organisationen, hos medarbejdere og brugere. Recovery kaldes også en filosofi. Udgangspunktet i recovery er de levede fortællinger, fortalt af mennesker, der har erfaring med psykisk lidelse. Det handler om at blive mødt af en recovery model frem for den medicinske model. Den medicinske model har fokus på patologi, symptomer, behandlingstiltag, diagnose lydighed ift medicin, professionelt ansvar og er akontekstuel - fokuserer recovery i stedet på: livet og hverdagen, biografi, personorientering, brugerens ressourcer, brugeren som erfaringsekspert, valgmuligheder (og ikke lydighed ), - ser på personen i den sociale kontekst. Recovery tilgangen er vidensopsamling, der fortæller, - at man hele vejen rundt må tænke psykisk sygdom anderledes end den medicinske model, hvis mennesker med psykisk sygdom skal have den bedste mulighed for at komme sig. Det gælder om at tænke anderledes for både personen med psykisk sårbarhed, pårørende, som medarbejderen, for recovery er det, som brugeren gør - men med stor vigtighed af, at den psykisk sårbare har den nødvendige opbakning, støtte, tryghed og mulighed for at være bidragende, der er afgørende for en god recovery proces. 8

9 CTU Psykiatri og Sundhed Noget på Hjerte Recovery hvad har vi gang i! Kære alle borgere og personale i psykiatrien. I får her et nyhedsbrev der fortæller om hvad vi har gang i, i forhold til recovery. Hvis I har spørgsmål i ikke finder svar på i nyhedsbrevet er i altid meget velkommen til at spørge medlemmerne af styregruppen. Recovery styregruppen består af borger repræsentanter, pårørende repræsentanter og repræsentanter fra personalet. Styregruppens opgave er at fremme en recovery orienteret tilgang i Skive kommune ved at have særlige forventninger til at alle involverede får viden om at det i høj grad er muligt at komme sig. En viden der indebærer ændrede holdninger hos den der skal komme sig og ændrede holdninger hos personalet der støtter borgerne i deres recovery proces. Jeg vil her orientere om hvilke beslutninger styregruppen har taget og hvilke tiltag dette har ført til. Screening Det er besluttet at screene psykiatriens tilbud. Det betyder at vores psykiatriske tilbud bliver undersøgt for i hvor høj grad de er recovery orienteret. Både borgere og ansatte bliver inddraget i screeningen bland andet ved at blive interviewet og ved at udfylde spørgeskemaer. Recovery-screening er en proces hvor det tilbud der bliver screenet inddrages og involveres i et forløb hvor der kommer fokus på hvilke muligheder tilbuddet har for at øge og udvikle en recovery- orienteret tilgang. Ved en screening undersøges følgende temaer: Personen i centrum Inddragelse og involvering Viden og valg Håb og udvikling Medborgerskab Rehabilitering Ind til nu er der gennemført screeninger i Huset og på Mestringscenteret Rådhuspladsen. I Huset har de på baggrund af screeningen udarbejdet en udviklings plan for udvikling af en øget recovery orienteret tilgang. På Mestringscentret Rådhuspladsen, er de i gang med at udarbejde en udviklings plan for udvikling af en øget recovery orienteret tilgang. Planen er at der på Åge Nielsens vej døgn/støttecenter starter en screening i marts måned Der er afholdt en Temadag om Recovery i november Det var en fantastisk dag hvor vi sammen blev klogere på hvad recovery er. Tusind tak til de mange bidrag og de personlige fortællinger vi fik mulighed for at blive berørt af. På Temadagen kom der mange konstruktive forslag til hvordan vi i Skive Kommune kan arbejde mere recoveryorienteret. De mange forslag har dannet baggrund for styregruppens beslutning om at nedsætte 3 arbejdsgrupper der skal komme med forslag til aktiviteter og udvikling på områderne: uddannelse, udvikling af tilbuddene og en PR afdeling. 9 Forsættes...

10 Noget på Hjerte CTU Psykiatri og Sundhed Recovery hvad har vi gang i! Forsat Ud over arbejdsgruppernes arbejde vil de forskellige tilbud løbende have Recovery på dagsordenen. Der forventes at der er en fortsat dialog om på hvilke måder vi i det daglige samarbejde kan udvikle en mere recovery orienteret tilgang. Inspirationen til dette kan findes i de mange gode eksempler der kom frem på vores temadag. Eksemplerne vil blive hængt op på opslagstavlerne i alle vores tilbud. Uddannelse Arbejdsgruppen vedr. uddannelse har følgende arbejdspunkter de skal forholde sig til: Hvad skal planlægges centralt i forhold til tilbud om uddannelse vedr. recovery? Hvad skal være fælles undervisning og hvad skal være medarbejder-undervisning og hvad skal være borgerundervisning? Skal der være undervisning og temadage for borgere medarbejdere og pårørende i de enkelte Teams? Hvordan udvikler vi en koordineret forståelse af hvad en Recovery-orienteret rehabiliteringer er? Udvikling af tilbuddene. Arbejdsgruppen vedr. udvikling af tilbuddene har følgende arbejdspunkt: Hvilke områder forventer Styregruppen at tilbuddene, selvstændigt påbegynder at udvikle? Fra Temadagen har vi følgende temaer: Recovery skal være en integreret del af 141 handleplanen og indsatsplanen. Borgerens viden og perspektiv skal bringes i spil Recovery- vi skal tale om det i vores hverdag De recovery-orienterede tiltag der tages fat på i tilbuddene skal være relevante for alle, derfor inddrages borgerne og forventes at være med til at sikre at temaerne er relevante. PR afdeling Arbejdsgruppen vedr. PR afdeling har følgende arbejdspunkt: Der undersøger hvordan det kan blive muligt at byde ind med PR i forhold til Recovery. Forslag til hvordan det er muligt at nå ud til alle borgere med viden om recovery. Det undersøges om PR arbejdet kan være en integreret opgave i CTUs redaktionsgruppe. Når arbejdsgrupperne har fremlagt deres arbejde i styregruppen vil jeg udsende endnu et nyhedsbrev. Venlig hilsen Peter Poulsen Leder af psykiatrien 10

11 CTU Psykiatri og Sundhed Noget på Hjerte Recovery-temauge i Huset Socialpsykiatrisk Center for Vejledning og Opkvalificering Skrevet af borgere og personale i Huset En gruppe borgere og personale fra Huset deltog sammen med mange andre i den store temadag om Recovery i KCL tirsdag 18/11 14 Inspireret af denne dag valgte man i Huset at rydde kalenderen i uge 51 for at arbejde videre på de mange og gode indtryk og erfaringer fra dén dag. Vi lavede Recovery-Temauge: Temaugen bød på mange forskellige opgaver, erfaringer og indtryk. Alle fik udleveret ugeplan og materialer mandag formiddag. Husets leder, Anne Mette Kornum var med til opstarten mandag og afslutning fredag. Der var personlige beretninger fra tre kvinder, som hver især fortalte deres historie om at være kommet sig, og der var mulighed for at stille spørgsmål og udveksle erfaringer bagefter. Der blev ugen igennem arbejdet i grupper og samlet sammen i fællesskab. Der var hele ugen ophængt plancherne fra KCL, som vi havde lånt til inspiration. Hver dag lavede vi vores egne plancher til illustration af dagens indtryk og erfaringer. Husets Mission og Værdier var til debat, og alle kom med kommentarer og eksempler på, hvordan de oplevede disse komme til udtryk i Husets hverdag. Fredag sluttede vi af med at lave Fremtids-Huset Huset anno To forskellige bud på dette blev præsenteret som hhv. TV og teater. Bagefter sluttede en anderledes, udfordrende og inspirerende uge af med servering af chips og bobler Et Mind map over ugens indtryk kom til at bestå af følgende ord/sætninger: 11

12 Noget på Hjerte CTU Psykiatri og Sundhed Brugermedarbejdereuddannelse - Modul 2 Mit modul to på Brugermedarbejderuddannelsen. En uddannelse jeg selv var med til at starte. Skrevet af Stine Cleemann. aktiviteter, eller at holde borgersamling, når der ofte kun mødte to-tre mennesker op. Jeg tog det dog som Vi er tre personer på Ådalen, der nu har været i gang en udfordring, og fandt det vigtigt, at de der mødte op med Brugermedarbejderuddannelsen i et år. Nu mangler vi kun et halvt år, så er vi færdige som Brugermedar- havde det godt og følte sig velkomne. Onsdagene skiftede mellem borgersamling, netværk, praktiske gøremål og pårørende cafe. Jeg synes egentlig, vi havde bejdere. Uddannelsen er helt ny, og initiativet stammer fra os brugere. Ideen opstod i det halve år, hvor vi arbejdede med de ændringer der skulle ske i den gamle nogle gode onsdage, og jeg blev god til at improvisere og tage tingene, som de kom. Cafe (grundet spareplaner). I det halve år blev både brugere, personale og ledelse klar over, hvor mange Mit ønske for fremtiden og mit fremtidige mål med ressourcer der ligger ved os brugere, og deraf udsprang uddannelsen er at forsøge at nå andre brugere og være brugermedarbejderuddannelsen. Uddannelsen er et deres talerør. Jeg har selv været i kontakt med psykiatrien siden jeg var 13, og hvis nogle af mine oplevelser springbræt til en individuel fremtid, og vi brugere har da også forskellige mål med uddannelsen. Tredje semester bliver meget individuelt, hvor det første var meget mine prøvelser ikke være spildt. Hvis vi brugere kan og erfaringer, kunne være med til at hjælpe andre, ville baseret på basisviden. Men her vil jeg prøve, at fortælle hjælpe hinanden og lære af hinandens erfaringer ville lidt om andet semester. det være fantastisk. Jeg vil i tredje modul lære teknikker til at holde foredrag og nyde at jeg har en dygtig Andet semester indeholdt for mit vedkommende, at vejleder og to andre personaler at spørge til råds og jeg skulle være med til at køre et hold i samarbejde læne mig op ad. Jeg vil desuden prøve at lære mine med personale. Det blev det nye onsdags hold, der kørte i CTU i efteråret. Vi havde nogle gode onsdage, der styrker og svagheder bedre at kende, så jeg har en bedre ide om hvor mine udfordringer vil ligge. Foredrag og bl.a. kom til at indeholde bagning, juledekorationer, 3-d individuel kontakt og samtaler vil være mine fremtidige kort og bingo, men de var også udfordrende. Man vidste aldrig hvor mange der kom, og ofte har jeg været arbejdsområder og interesser, så håber jeg blot, at folk vil se kvaliteten i min uddannelse, for den er et springbræt til skuffet over fremmødet. Det var svært at planlægge meget. Brugermedarbejder uddannelsen Skrevet af Henrik Skov. sundhedscenter, træning i huset og sidst men ikke mindst vores vandre gruppe. Over morgen kaffen valgte Brugermedarbejder uddannelsen går nu ind i 3 semester så det er på tide at kigge lidt bagud, og gøre sig folk sig ind på de hold de ville være på den dag. Foruden mig selv var der også 3 personaler, så vi delte os lidt tanker om hvad der er sket hidtil, og der er sket rigtigt meget både i kundskaber, men nok allermest i per- op 1 i fitnesscenter1,i sundhedshus, 1 hjemme i huset. Jeg havde den store glæde og fornøjelse at varetage sonlig udvikling. Jeg gik ind til uddannelsen med det vandregruppen vi planlagde vores ture enten på dagen klare mål at blive holdleder og foredragsholder, men eller ugen før, det var nogle usædvanlig dejlige ture i man må nok sige at det mål er blevet kraftigt revideret. naturskønne omgivelser ofte lange ture7 til 10 km. havnen, ådalen, Flyndersø. Hvis jeg ikke når mit mål om I dag arbejder jeg målrettet på at blive social mentor og forhåbentligt et flexjob i Skive kommunes arbejdsmarkeds afdeling. flexjob vil jeg med stor glæde prøve at søge som holdleder. I 3 semester er jeg begyndt på Skive kommunes 2 semester var jeg ude som holdleder i ådalen, en mentor kursus der afholdes af arbejdsmarkeds afdelingen tid jeg har været utrolig glad for. Jeg var holdleder for. Når jeg er færdig med det håber jeg at komme i motionsgruppen en gruppe af ca. 15 dejlige mennesker. praktik som job konsulent. Af aktiviteter kan man nævne fitnesscenter, træning på Forsættes... 12

13 CTU Psykiatri og Sundhed Noget på Hjerte Brugermedarbejdereuddannelse - Modul 2 Forsat Om brugeruddannelsen Skrevet af Hanne Witte Nielsen Hej Jeg hedder Hanne Witte Nielsen. Jeg har brugt Ådalen i 14 år, og er kommet i cafeen (nu CTU) og forskellige fælleslejligheder. For 3 år siden skulle cafeen spare nogle penge, og der blev lavet en arbejdsgruppe, som kom med forslag til, hvordan vi kunne spare. Den gruppe var jeg en del af, dog kun i starten. Men længe nok til at brugeruddannelse kom på tale. Og jeg var med på ideen fra starten af, jeg synes det var alletiders. Jeg startede på torsdagsholdet (Hverdagsliv) og allerede fra starten valgte jeg at være i køkkenet. Dette var med henblik på at være brugermedarbejder. Jeg var rigtig glad for min plads i køkken. Vi har altid kørt med, at brugerne valgte det mad, jeg skulle lave, og i starten var det nøglehuls-opskrifter. Og jeg er gået ind til opgaven med åbent sind, selvom jeg i starten var lidt usikker på, om det blev godt nok til at kunne spises. Men jeg har være på kokkeskole, hvor jeg lærte at læse opskrifter. Så det var bare at tage arbejdstøjet på! Jeg er rigtig glad for den frihed, jeg havde i køkkenet. Det sidste år har jeg være med til at køre holdet på lige fod med Lotte (personale), samtidig med at jeg stadig laver maden. Jeg synes selv, jeg er vokset med opgaven! Jeg har haft holdet alene 3 gange, og det har være udfordrende, spændende og dejligt at køre holdet alene. Jeg vil takke torsdagsholdet for god opbakning!! Fra uge 10 skal jeg starte nyt hold og jeg glæder mig. Og jeg ser frem til de udfordringer det giver. Uddannelsesforløbet Selve uddannelsesforløbet strækker sig over 1 ½ år og kan skitseres som følger 1. halvår 2. halvår 3. halvår Grundforløb Holdforløb Selvvalgt forløb Hygiejnekursus Førstehjælp og brandkursus Kendskab til Ådalens organisation Grundlæggende vilkår for Ådalens drift Tavshedspligt Konflikthåndtering KRAP Kommunikation Redskaber til at håndtere kritik Viden om psykiske lidelser KRAM Brugermedarbejderen tilknyttes et eller flere hold efter eget valg og i samarbejde med sin vejleder Medvirker til at afvikle holdundervisningen Med til at tilrettelægge holdforløb Udvikle nye holdforløb Involvere andre brugere i tilrettelæggelsen af holdforløb Evaluerer holdforløb Brugermedarbejderen vælger i samarbejde med sin vejleder et tema som fokus for det sidste halve år Forløbet kan være gå på tværs af Ådalen f.eks. et fokus på formidling, pårørendesamarbejde m.v Forløbet kan være oprettelse af et nyt tiltag/eget hold på Ådalen Forløbet kan være med eksterne samarbejdspartnere f.eks. virksomhedspraktik, SIND m.v. 13

14 Noget på Hjerte CTU Psykiatri og Sundhed Kembujeh School Friends At kunne hjælpe andre og gøre en forskel Skrevet af Kirsten Dahl Onsdag d. 7.januar havde CTU besøg af Ingrid Brammer, som sidder i bestyrelsen for foreningen Kembujeh School Friends. Hun fortalte om foreningens arbejde og hendes mange besøg i Gambia. Hvad laver denne forening? Foreningen er en privat forening, som blev stiftet i Historien bag er, at Jørgen Kastrup og Anne Marie Hegelund (Silkeborg) under et besøg i Gambia kom i kontakt med Headmasteren (Skoleinspektøren) på den lille skole Kembujeh Lower Basic School. Han spurgte, om de kunne finde sponsorere til 10 forældreløse børn (børnene på billedet nedenfor), da de var i fare for at blive smidt ud af skolen pga. manglende betaling. Da de kom hjem til Silkeborg og fortalte om denne oplevelse, ville mange herhjemme gerne være sponsorer. Man dannede derfor foreningen KSF, hvorigennem der indtil nu bl.a. er lavet ca sponsoraftaler. For børn, der sponseres gennem foreningens projekt, gælder at man altid udvælger børn af meget fattige familier. Familien, eller den familie barnet er anbragt hos, kan ikke - eller har meget svært ved selv at betale for barnets skolegang. Barnet får alle udgifter i forbindelse med skolegangen betalt, og for at sikre at pengene anvendes til skolegang, er det en betingelse at barnet forbliver tilknyttet skolen. Hvad koster det at sponsorere et barn? Fra børnehaveklassen til og med 12. klasse koster det 550 kr. pr. år. For de 550 kr./år får barnet skoletaske, bøger og kladdehæfter, blyanter m.m., op til 2 stk. uniformer pr. år samt 1 par sko årligt, idet det er en pligt at have sko på i skole i Gambia. Derudover får børnene et måltid sund mad dagligt på alle skoledage, ekstra eksamenshjælp i klasse på grund af landsdækkende eksamener, samt gratis adgang til hospitalsbehandling. Desuden betales et mindre beløb til skolen for at administrere og/eller indkøbe tøj, sko, kopiering, billeder m.m. vedrørende børnene. Hvordan ved jeg, at de penge jeg betaler kommer mit barn til gode? Pengene til skolegang mm. betaler foreningen direkte til skolen, og hvert år besøges elever i deres hjem. Man udsender nyhedsbreve og tilstræber desuden at udsende skoleresultater en gang årligt. Derudover modtager man fotos af børnene og skolen, og har mulighed for såvel at skrive til børnene som at besøge skolen og møde børnene. Forsættes... 14

15 CTU Psykiatri og Sundhed Noget på Hjerte Kembujeh School Friends Forsat Har KFS lavet andre projekter? Med hjælp fra fonde, Mellemfolkeligt Samvirke samt indsamlinger via loppemarkeder og private sponsoreringer har KFS bla. opført en mur rundt om skolen, opført solenergianlæg til produktion af strøm, opført ny skolebygning, skrædderværksted, pumpehus med pumpe og etableret en frugtplantage, og derudover laves der en årlig containerforsendelse med udstyr til skolen, til sygehuset og med cykler mm. En god ide opstår.. Da Ingrid viste sine billeder dernede fra, var vi mange interesserede tilstede, som blev grebet af det store og vigtige arbejde, denne lille forening og deres frivillige varetager. Vi havde mange spørgsmål og bla undrede vi os over, hvorfor det er en pligt med sko i skolen? Hertil fortalte Ingrid, at der sker mange dødsfald pga. slangebid olign. Altså er den lange skolevej på min. 20 km farefuld uden sko. Børnene skal nemlig oftest gå til skolen, hvis de da ikke er så heldige at have en cykel!!!! Men cykler har vi da.kan i bruge dem til noget? CTU har gennem et års tid haft et værkstedshold, hvor man har istandsat gamle cykler og videresolgt dem til brugere og personaler. Efterspørgslen på disse er dog ikke længere så stor, og vi har oplevet, at cyklerne blot hober sig op. Og at arbejdet med at istandsætte dem ikke længere synes at give så stor mening. Så det, der oprindeligt blot var et spændende foredrag, viste sig nu pludselig at åbne muligheden for et fremadrettet samarbejde mellem CTU og KSF. Et samarbejde med meningsfulde opgaver, hvor de mange gode, og til tider uudnyttede ressource, der gemmer sig i flokken af borgere, kan komme til stor nytte og gavn for andre mennesker. Fremtidigt samarbejde mellem KFS og CTU Ideen om et fremtidigt samarbejde til gavn og glæde for både CTU og KFS, og er helt i tråd med det fokus Skive kommune og psykiatrien på landplansplan har på implementering af recovery i kommunale tilbud. For at uddybe mulighederne i dette konkrete samarbejde med KFS, deltog 2 personaler og 1 bruger i foreningens generalforsamling lørdag d. 6.3., og vi har efterfølgende haft besøg af formanden Anne Marie Hegelund og Ingrid Brammer. Cykelholdet inspicere cyklerne. Ingrid Brammer Vi fik forelagt deres ideer og ønsker, herunder såvel konkrete opgaver, som vi allerede nu kan gå i gang med, men også mere langsigtede ideer om samarbejde omkring eksempelvis en genbrugsforretning, som i så fald formentligt vil kræve stillingtagen på Skive kommunes ledelsesplan. Store visioner kræver store beslutninger og stort engagement, så vi her i CTU håber nu blot, at denne gode ide vil spreder maaaange ringe i vandet. Vil du gerne vide mere om Kembujeh School Friends, kan du gå ind på deres hjemmeside på og så håber vi i næste udgave af Noget på hjertet at kunne bringe nyt om dette nye samarbejde. 15

16 Noget på Hjerte CTU Psykiatri og Sundhed Og vinderen er. Resultat af navnekonkurrence Af Peter Poulsen Vi har fået mange rigtig gode forslag til et nyt navn til vores nye samlede organisation. Konkurrencen om det nye navn blev vundet af Berit Saugbjerg og Mona Madsen der begge havde foreslået navnet: Psykiatri og sundhed Navnet erstatter navnene Ådalen og Feldinghus og den nuværende psykiatrirådgivning er også omfattet af det nye navn. Både Ådalen og Feldinghus har i mange år fungeret som to rigtig gode tilbud. Vi har nu i en periode været i gang med organisatoriske ændringer, hvor den overordnede ledelse er ændret og psykiatrirådgivningen er blevet en del af organisationen. Det har betydet at personalet på tværs af Ådalen og Feldinghus er blevet opdelt i tre teams med hver deres teamleder. På den måde er vi allerede i fuld gang med at skabe en ny kultur. Navngivelsen er også med til at skabe en ændret selvopfattelse i organisationen. Vi bliver alle udfordret på at genoverveje vores viden om det vi gør og genoverveje om det vi gør har den rette understøttende tilgang for borgernes recovery proces. Der er tale om ændringer af vores viden og holdninger når vi sætter mennesker sammen på nye måder, og på samme tid er det lige så væsentligt at vi holder fast i vores grundlægende værdier. Nok så meget kan vi ændre men ordentligheden holder vi fast på. Hvordan er det så lige vi udfordrer borgeren og netværket på en ordentlig måde - en måde der fører til den størst mulige selvhjulpen hed? Jeg mener at vi i Psykiatri og Sundhed netop opfatter os selv som en organisation af brugere, pårørende og ansatte der er kendetegnet ved at udfordre hinanden på en bevidst og kreativ måde. En ordentlighed hvor borgeren oplever at blive inddraget, værdsat og forstået i sin recovery proces. Navnet Psykiatri og sundhed udemærker sig ved at være kort og præcist, og samtidig markerer navnet at vores kerne områder har med psykiatriske - og sundheds orienterede udfordringer at gøre. 16