En opgave i lydmontage - Lærervejledning

Transkript

1 - Lærervejledning Kort beskrivelse: I forbindelse med afslutningen af min Master i Kreativ Musikformidling ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole juni 2013 har jeg lavet projektet Lyden af Lemvig. Projektet går ud på, at elever ved musikskolen skal lave et stykke elektronisk musik/ lydkunst, som udtrykker byen Lemvig. Læs mere på: Med dette lille undervisningsforløb får I mulighed for at arbejde med projektet sammen med jeres elever. Hvis der er kommentarer eller spørgsmål til materialet, kan jeg kontaktes på bjoern.hanghoej@gmail.com. Klassetrin: 3. kl. 10. kl. Tid: 6 10 lektioner. Mål: Målet er, at eleverne får mulighed for at: anvende it og elektroniske medier bevidst og hensigstmæssigt som udtryksform. arbejde kreativt med optagelse og bearbejdning af lyd. udtrykke sig i billeder og lyd gennem elektroniske lydcollager. udvikle deres evne og interesse indenfor it og elektronisk musik. Lyden af Lemvig Side 1

2 Forudsætninger: Jeg har taget udgangspunkt i, at eleverne har kendskab til programmet Audacity, der er et gratis lydredigeringssoftware. Der findes flere manualer og undervisningsforløb på Internettet til programmet, som kan inddrages efter behov. Derudover er der ingen krav til musikkendskab eller andet. Teknisk udstyr: Hver gruppe skal have en computer med Audacity installeret. Hver gruppe skal have en mobiltelefon eller andet, der kan optage lyd. Der findes eks. flere digitalkameraer, der kan optage lyd. Konvertering af lydfiler: Der findes flere gratis konverteringsprogrammer på Internettet, men da jeg ved, at dette kan være besværligt og problemfyldt, tilbyder jeg i hele skoleåret at konvertere filerne til mp3 for jer. Filerne skal sendes til lemvig.lyd@gmail.dk. Overvejelser til materialet: Materialet tilpasses egne elever og undervisning efter behov. Eksempelvis kan opgave 1 supplere et tema, klassen har arbejdet med tidligere. I opgave 2 kan man give eleverne lov til at supplere med lyde fundet på nettet, hvis det er nødvendigt. På den måde er der frihed til at ændre og justere materialet. Baggrundsviden om elektroakustisk musik: I det 20. århundrede har et fremtrædende træk for komponister været at arbejde med klang frem for melodi, rytmik og harmonik. En række komponister arbejdede med at skabe musik ikke bare med toner, men af lyde i det hele taget. Spolebåndoptageren havde en central rolle i skabelsen af ny musik, og det var starten på elektroakustisk musik. Med båndoptageren kunne man isolere forskellige lyde og klippe dem sammen, ændre afspilningshastigheden, spille lydene baglæns og lave båndsløjfer, som gentog sig selv. Blandt andet disse teknikker danner grundlaget for elektroakustisk musik. To pionere der ofte er nævnt indenfor den elektroniske musik, er henholdsvis Pierre Schaeffer med hans konkrete musik og Karl-Heinz Stockhausen og hans elektroniske musik. I Danmark har vi Else Marie Pade, der også regnes for at være en pioner indenfor elektroakustisk musik. Else Marie Pade har de seneste år fået stor opmærksomhed, og hun har lagt kimen for genren i dansk kontekst. Lyden af Lemvig Side 2

3 Musique Concrète Musique Concrète, eller på dansk konkret musik, udspringer af Pierre Schaeffers arbejde med optagelsen og bearbejdning af virkelighedens lyde. Grundprincippet i Schaeffers musik er at gå ud i den omgivende virkelighed og tage dens lyde med hjem i lydstudiet for derefter at bearbejde lydene. Ud over de ovenstående teknikker indenfor arbejdet med båndoptageren er Schaeffer optaget af at udvikle forskellige teknikker til at klippe båndstykker sammen på med forskellige snitflader eks. skråklip eller vimpelformede klip. Dette skaber en glidende overgang fra den ene lyd til den anden. Sammen med loopteknikken er disse teknikker centrale for den videre udvikling af elektroakustisk musik. For Schaeffer er lydeksperimenterne udtryk for en generel opfattelse af samtiden som en forvirret og støjende tid. skal musikken fra vores tid så ikke være en maskinernes og massernes musik, elektronernes musik? Vor tid er fyldt med brutalitet, med vold, med et rasende tempo lad derfor også musikken indeholde disse elementer. Schaeffer udfordrer herved opfatningen af, at musik er udtryk for følelser og stemninger. Han er en visionær kunstner, der ønsker, at give samtiden hvad den i hans øre har brug for nemlig tidens musik dvs. støjende musik. De tidligste eksempler på konkret musik er Schaeffers værk fra 1948 Cinq études de bruits, der består af fem etuder bygget op af støj. Schaeffer selv kalder dem for undersøgelser af støj. De fem etuder er inddelt på følgende måde: 1. Étude aux chemins de fer opbygget af toglyde. 2. Étude aux tourniquets opbygget af lyde fra legetøj og perkussion instrumenter. 3. Étude violette opbygget af klaverlyde. 4. Étude noire opbygget af klaverlyde. 5. Étude pathétique opbygget af lyde fra stegepander, kanalbåde, vocal, harmonika og klaver. Schaeffer fortsætter sit arbejde i samarbejde med slagtøjsspilleren Pierre Henry, og sammen udgiver de værket Symphonie pour un homme seul, der regnes for at være et af hovedværket indenfor genren. Lyden af Lemvig Side 3

4 Elektronische Musik I den tyske by Køln oprettes i 1951 et lydstudie, hvor komponister og lydteknikere udelukkende arbejder med elektronisk frembragte lyde. Således bliver tone-, støj- og impulsgeneratorer grundlaget for den tyske version af elektronisk musik. De tyske komponister og teknikere tager afstand fra franskmændene og opfatter dem ikke som rigtige komponister, da de jo bare leger med båndoptageren. I lydstudiet i Køln arbejder man meget struktureret og forsøger elektronisk at finde ind til lydens grundlæggende bestanddele. Alle toner frembragt med et instrument består af en tone samt en række karakteristiske overtoner. Med en sinustonegenerator er det muligt at frembringe svingninger uden overtoner, og man kan således selv opbygge de klange, man ønsker ved at lægge flere sinustoner ovenpå hinanden. Dette er en af de teknikker, de tyske komponister og teknikere arbejder med. Karlheinz Stockhausen regnes for at være den ledende figur indenfor genren, og hans navn og tidlige værker er blevet synonymt med bevægelsen. De første værker indenfor genren er Elektronische Studie I og II, der begge bygger på elektronisk frembragte lyde sat sammen efter serielle principper. Serialisme er en kompositionsteknik fra første halvdel af det 20. århundrede, der bygger på rækker og variationer på disse rækker for at bestemme de musikalske elementer i kompositionen. Elektronische Studie I er det tidligste værk, der udelukkende benytter serielt organiserede sinustoner. Opsamling På den ene side er der altså den franske bevægelse, der i princippet er åben for alle lyde, og hvor tilgangen er legende og eksperimenterende. På den anden side den tyske bevægelse, der struktureret og analyserende forsøger at finde ind til musikkens grundlæggende bestanddele ved hjælp af elektronisk frembragte lyde. Else Marie Pade beskriver det således i sin artikel om verdensudstillingen i Bruxelles i 1958: Den konkrete musik arbejder med levende toneceller, levende i kraft af at de allerede er til, eksisterer, men den elektroniske musiks toneceller, sinustonen, sættes forudbestemt og mekanisk i gang ved et tryk på tonegeneratorens knap, altså fremstilles syntetisk. Især fra tysk side er man kritisk overfor de franske komponisters ideer, der hverken er funderet i nogen bestemt teori eller historisk oprindelse, men blot er leg med klanglige muligheder. Lyden af Lemvig Side 4

5 I løbet af 50 erne nedbrydes modsætninger dog mellem musique concrète og elektronische musik, og komponister fra flere dele af verden begynder at anvende begge muligheder i deres værker. Stockhausen selv udgiver i 1956 værket Gesang der Jünglinge, der bygger på såvel elektronisk frembragte klange som forskellige bearbejdede drengestemmer. Og dermed er også Stockhausens musik blevet fusioneret med musique concrète. Elektronisk musik i Danmark Else Marie Pade Else Marie Pade (herefter EMP) er en af de første i verden, der komponerer elektronisk musik. Hun er født i Århus i I fortællinger om EMP fremhæves primært to begivenheder i hendes liv, som har haft stor betydning for hendes musikalske virke; hendes barndom og hendes tid i Frøslev Lejren. Som barn var EMP meget syg og var derfor nødt til at tilbringe meget tid i sengen. I sengen blev EMP opmærksom på lydene, der omgav hende, og hun blev god til at bruge sin fantasi ved at digte historier om de ting, hun hørte. Samtidig begyndte hun helt automatisk at lægge lyd på de eventyr, hun læste, og hun forstillede sig, hvordan tingene lød inde i hovedet. På den måde havde hun allerede som barn en god idé om, hvordan hekse, trolde og andre fabeldyr lød, og samtidig var grundlaget til hendes konkrete musik lagt. Under krigen var EMP modstandskvinde, og i 1944 blev hun anholdt af Gestapo og endte i Frøslev Lejren indtil krigen ophørte i I fængslet brugte EMP musikken og historierne for at glemme de ubehagelige oplevelser, og hun besluttede sig for, at hvis hun overlevede, ville hun beskæftige sig med musik. der i cellen skete der nemlig det afgørende for mit liv, at jeg besluttede, at ligegyldigt hvad der skete, hvis jeg overlevede det her, så ville jeg beskæftige mig med musik. Efter besættelsen blev hun optaget på musikkonservatoriet først som pianist og senere som komponist. I 1952 hørte EMP en radioudsendelse om Schaeffers konkrete musik, og her kunne hun genkende lydene fra hendes barndom. Hun blev meget optaget af musikken og begyndte herefter sit arbejde med elektroakustisk musik. Interessen for genren voksede, og i 1955 var der premiere på En dag på Dyrehavsbakken, hvor EMP havde lavet underlægningsmusik til en tv-udsendelse omkring Dyrehavsbakken. En dag på Dyrehavsbakken er primært anerkendt som det første danske konkrete musik, men i filmen indgår også elektronisk frembragte lyde. Således blandede EMP fra starten både den franske og den tyske skole. Efter En dag på Dyrehavsbakken begynder EMP at skabe flere elektroakustiske værker. Nedenfor er nogle eksempler på EMPs arbejde med elektroakustisk musik: Lyden af Lemvig Side 5

6 Symphonie Magnétophonique. Et stykke konkret musik, der beskriver et døgn i København med de lyde, der kendetegner byen. Syv cirkler. EMPs første rene elektroniske musik. Inspireret af bl.a. Stockhausen og hans matematiske tilgang til musikken. Græsstrået. En TV ballet lavet over et digt af El Forman med koregrafi af Nini Theilade. EMP fik i 1970 et treårigt stipendium af Statens Kunstfond, men fik derudover ikke anerkendelse for sit arbejde. Det etablerede danske musikmiljø følte sig provokeret af hendes musik, og komponisten Knud Åge Riisager, der dengang var leder af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, sagde om hendes musik, at der var nogle af hendes ting, der gav ham et meget ubehageligt indtryk, og at han direkte fik kvalme af det, ligesom når han hørte et kinoorgel. EMP og hendes musik fik omkring år 2000 fornyet interesse hos nye elektroakustiske komponister og fik i den forbindelse en velfortjent anerkendelse i dansk musikhistorie. I 2003 fik EMP musikkritikernes pris Steppeulven for cd en 7 Cirkler 5 Remix, hvor hendes egen Syv Cirkler er på, og hvor fem andre kunstnere har remixet hendes musik. Året efter i 2004 modtog EMP livsvarig støtte af Statens Kunstfond. Kilder og baggrundsmateriale: Billeder i øret, en lærebog om lydfortællinger, Malene Bendix og Katrine Østlund Jacobsen, udgivet af Dansklærerforeningen Mediehåndbogen, Henrik Poulsen, udgivet af Dansklærerforeningen Filtreringer, elektronisk musik fra tonegeneratorer til samplere , Henrik Marstal og Henriette Moos, udgivet af Høst & Søn EMP, Livet i et glasperlespil, Hans Südow, udgivet af Resonance.dk Rigtig god fornøjelse Bjørn Hanghøj, 2013 Lyden af Lemvig Side 6