Arbejdsskadebegrebet - med særligt fokus på psykiske arbejdsskader

Transkript

1 Speciale Antal anslag: Forfatter: Michelle Pedersen Årskortnummer: Vejleder: Helle Isager Arbejdsskadebegrebet - med særligt fokus på psykiske arbejdsskader The Industrial Injury Concept - Focusing on Phsycological Injuries Aarhus Universitet Juni 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund for valg af emnet og problemformulering Litteratur Afgrænsning Afhandlingens struktur Arbejdsskadesikringslovens formål og område Arbejdsskadesikringsloven i et historisk perspektiv Arbejdsskadesikringslovens formål Arbejdsskadesikringslovens dækningsområde Arbejdsskadesystemet Arbejdsskadestyrelsen Ankestyrelsen Hvad er en arbejdsskade før og efter arbejdsskadereformen? Arbejdsskade som følge af en ulykke Det generelle ulykkesbegreb Ulykkesbegrebet inden reformen og generelt om reformarbejdet Det nye ulykkesbegreb og betingelserne for anerkendelse af en arbejdsskade som følge af en ulykke Psykisk arbejdsskade som følge af en ulykke Anerkendelse af en psykisk skade som følge af en ulykke set i lyset af reformen Direkte vold og trusler om vold Chok som følge af vold eller trusler om vold Vidnesituationen Skadelidte har utilsigtet påført andre en skade Fokus på særligt udsatte personalegrupper Delkonklusion Arbejdsskade som erhvervssygdom Det generelle erhvervssygdomsbegreb Erhvervssygdomsbegrebet inden reformen og generelt om reformarbejdet Det nye erhvervssygdomsbegreb og betingelserne for anerkendelse af en arbejdsskade som følge af en erhvervssygdom Listesygdomme Erhvervssygdomme udenfor listen i

3 6.1.3 Generelt om Erhvervssygdomsudvalget Psykisk arbejdsskade som erhvervssygdom Listesygdomme Post Traumatic Stress Disorder Fokus på en særligt udsat personalegruppe: Soldater der har været i kamp Erhvervssygdomme udenfor listen Sammenhænge mellem arbejdsmiljø og psykiske sygdomme Erhvervssygdomsudvalgets rolle i psykiske arbejdsskadesager Delkonklusion Bevisproblemer ved psykiske arbejdsskader Retslægerådets betydning i psykiske arbejdsskadesager Fremtiden Depression som følge af stress Andre psykiske erhvervssygdomme som følge af mobning og chikane Konklusion Register for domme og administrative afgørelser Retskilder Litteraturfortegnelse Bilag: Forkortelser ii

4 1. Indledning 1.1 Baggrund for valg af emnet og problemformulering Der har gennem de senere år været stigende fokus på psykiske arbejdsskader på både arbejdspladserne, hos fagforeningerne, hos arbejdsskademyndighederne og ikke mindst i medierne. Den danske militære indsats gennem det sidste årti bl.a. i Afghanistan og de psykiske følger, som de hjemvendte soldater må døje med, har kun øget dette fokus. Inspirationen til emnet for nærværende afhandling kom efter at have læst artiklen Psykiske skader afvises trykt i Politiken i Heri står, at 97 pct. af de danskere, der i 2006 anmeldte en psykisk arbejdsskade, blev afvist. Dette er en meget høj procentsats. Den seneste arbejdsskadereform kom i Formålet med reformen var at forenkle og udvide arbejdsskadebegrebet, således at det ville blive lettere at få en arbejdsskade anerkendt. Advokat Søren Kjær Jensen hævder i artiklen, at lovgiverne i forbindelse med reformen ikke tog højde for de psykiske arbejdsskader, og således alene havde for øje at forbedre mulighederne for at få anerkendt en fysisk arbejdsskade, hvilket han mener forklarer ovennævnte høje procentsats. Årsagen til den øgede fokus på psykiske arbejdsskader er ikke ubegrundet. Antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader er steget markant de senere år 2. I perioden 2003 og frem til 2008 var der en stigning i anmeldelsen af psykiske sygdomme på 152 pct. Til sammenligning var stigningen indenfor andre sygdomme i samme periode på 57 pct. I perioden 2008 til 2009 var der et fald i anmeldelser af psykiske sygdomme, men dette ændrer ikke ved den kendsgerning, at antallet af anmeldelser gennem perioden er steget markant. 3 I 2010 udgjorde psykiske sygdomme knap 18 pct. af anmeldelserne. Statistikken viser tillige, at det kun er få af disse anmeldte psykiske sygdomme, der rent faktisk bliver anerkendt som en arbejdsskade. Psykiske sygdomme har den laveste anerkendelsesprocent af alle psykiske sygdomme, og af de psykiske sygdomme, som blev afgjort i 2010, blev 7,4 pct. anerkendt. Til sammenligning lå anerkendelsesprocenten for andre erhvervssygdomme i 2010 mellem 14 pct. og 72,9 pct. 4 For så vidt angår psykiske skader som følge af en ulykke udgjorde de 4,4 pct. af alle anmeldelser i Af de Arbejdsskadestyrelsen udsender hvert år en arbejdsskadestatistik, hvor der hvert år fokuseres på forskellige emner. Den i afhandlingen inddragede statistik er fra forskellige årstal, idet statistikken vedrørende psykiske arbejdsskader er plukket ud fra forskellige statistikker. Da behandlingen af en arbejdsskadesag omhandlende en psykisk skade ofte er mere tidskrævende end en sag omhandlende en fysisk skade, er det værd at bemærke, at tallene for de senere år ikke giver et retvisende billede af, hvor mange pct., der endeligt er anerkendt, idet en del af disse sager endnu ikke er færdigbehandlede. Desuden vil nogle sager, som er blevet afvist et år eventuelt være genoptaget i et andet år og så senere anerkendt. Derfor varierer tallene fra arbejdsskadestatistik til arbejdsskadestatistik. 3 Arbejdsskadestatistik (2009), s Arbejdsskadestatistik (2010), s. 32ff. 1

5 psykiske skader som følge af en ulykke, der blev afgjort i 2010, blev 65,4 pct. anerkendt. For de øvrige arbejdsulykker lå anerkendelsesprocenten i 2010 mellem 67,7 pct. og 93 pct. 5 Statistikken ovenfor viser på forhånd, at der i 2010 sammenlagt blev anerkendt markant færre psykiske arbejdsskader end fysiske arbejdsskader. Ved kun at se på de kolde facts i form af tal, vil det således allerede på forhånd være givet, at det er langt sværere at få anerkendt en psykisk skade end en fysisk skade. Spørgsmålet er derfor, om arbejdsskadereformen således ikke har forbedret mulighederne for at få anerkendt psykiske skader, når anerkendelsesprocenten for disse i dag, seks år efter reformen, er så meget lavere end for de fysiske skader? Har arbejdsskadereformen været formålsløs? Afhandlingens primære formål er at undersøge og give svar på følgende spørgsmål: Hvilken betydning har den seneste arbejdsskadereform haft for udformningen af det generelle arbejdsskadebegreb samt på anerkendelsen af arbejdsskader generelt? Hvad skal der til for at få anerkendt en psykisk skade som en arbejdsskade efter Arbejdsskadesikringsloven? Hvilken betydning har den seneste arbejdsskadereform haft for anerkendelsen af psykiske arbejdsskader? 1.2 Litteratur Der findes ikke meget skriftligt materiale om psykiske arbejdsskader, idet området fortsat er meget nyt. Forskningen på området er endnu også begrænset, hvilket dog kun har gjort arbejdet med afhandlingen desto mere interessant. Afhandlingen er udarbejdet ved anvendelse af den juridiske metode. ASL indeholder ingen særskilte bestemmelser om psykiske arbejdsskader. Hvorvidt en psykisk arbejdsskade kan anerkendes, bedømmes med udgangspunkt i lovens almindelige bestemmelser, og derfor inddrages i vidt omfang lovens forarbejder i form af bemærkninger til lovforslaget og betænkninger, hvor Betænkning 1402/2001 som den eneste indeholder et decideret afsnit om psykiske arbejdsskader. Der findes som nævnt ovenfor ingen litteratur i form af bøger om psykiske arbejdsskader. Af kommentarerne til ASL er Mikael Kielbergs den eneste, der indeholder deciderede afsnit om psykiske arbejdsskader, hvorfor denne er anvendt som litteratur, mens Arbejdsskadesikringsloven med 5 Arbejdsskadestatistik (2010), s. 16f. 2

6 kommentarer af Preben K. Hansen og Leif Rasmussen (2003) samt tillægget hertil (2004) kun indeholder ca. to sider om psykiske arbejdsskader. Endvidere er afhandlingen i stort omfang udarbejdet gennem anvendelse af artikler og informationer på diverse hjemmesider (især Arbejdsskadestyrelsens) bl.a. i form af statistikker. Endelig analyseres praksis løbende gennem afhandlingen. Den inddragede praksis vil primært være i form af administrative afgørelser fra Ankestyrelsen. Der findes kun få domme på området, hvilket skyldes, at afgørelserne typisk aldrig når længere end til den sidste instans i den administrative rekurs, dvs. Ankestyrelsen. 1.3 Afgrænsning Området for arbejdsskader er meget bredt. Afhandlingen behandler alene arbejdsskadebegrebet, dvs. ASL 5-8, og derfor er alle lovens øvrige bestemmelser, herunder bestemmelserne om ydelser, irrelevante i denne sammenhæng og behandles således ikke. De indledende bestemmelser om lovens formål og område, jf. ASL 1-4, er dog så grundlæggende, at de behandles i afhandlingens indledende afsnit. ASL s forhold til EAL, dvs. ansvar efter de almindelige erstatningsretlige regler, har ej heller betydning for afhandlingens formål, ligesom de såkaldte differencekrav ikke behandles, jf. dog afsnit 2.2 hvor begrebet kort præsenteres. Der findes en righoldig praksis omhandlende fysiske arbejdsskader, men da afhandlingens primære fokus ligger på de psykiske arbejdsskader, er alene praksis herom inddraget. 1.4 Afhandlingens struktur Da alle afsnit indledes med en præsentation af afsnittets indhold og begrundelse for afsnittets placering i afhandlingen, vil afhandlingens struktur her kun ganske kort præsenteres. Afhandlingen indledes i afsnit 2 med helt generelt at præsentere ASL s formål og dækningsområde, idet det er en forudsætning for at kunne forstå den øvrige del af ASL. Som nævnt er praksis i forbindelse med psykiske arbejdsskader primært administrativ, hvorfor arbejdsskadesystemets to instanser, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen, behandles i afsnit 3. Herefter kommer afhandlingens to hovedafsnit, afsnit 5 og 6, der er delt op i henholdsvis ulykker og erhvervssygdomme. Afsnittene er bygget op på samme måde: Først analyseres hvilke ændringer arbejdsskadereformen har medført for det generelle arbejdsskadebegreb. Dernæst fokuseres alene på de psykiske skader, og det undersøges, 3

7 hvad der skal til for at få en psykisk skade anerkendt, ligesom det analyseres om reformen har medført nogle ændringer i forbindelse hermed. Særligt for psykiske arbejdsskader vil der ofte opstå problemer med at bevise årsagssammenhæng, hvilket behandles i afsnit 7. Endelig vil der være en perspektivering til fremtiden i afsnit 8, hvor den nyeste forskning på området for psykiske arbejdsskader omhandlende depression som følge af stress og andre psykiske sygdomme som følge af mobning og chikane vil blive behandlet. Afhandlingen indeholder en del forkortelser, hvorfor en forkortelsesliste forefindes som bilag. 2. Arbejdsskadesikringslovens formål og område For at give en større forståelse for ASL som den ser ud i dag, indledes nærværende afsnit med en kort historisk gennemgang af ASL s udvikling. Alene de aspekter ved udviklingen, som har betydning for afhandlingens formål, er medtaget. Dernæst behandles formålet med arbejdsskadesikringsordningen og endelig ASL s dækningsområde, dvs. hvilken personkreds som er omfattet af ASL, og arbejdets art. 2.1 Arbejdsskadesikringsloven i et historisk perspektiv ASL udspringer af den første danske ulykkesforsikringslov fra 1898, som var kendetegnet ved at være en social ulykkesforsikringslov. Tidligere havde det været sådant, at arbejdstageren selv måtte bære det økonomiske tab ved en ulykke under arbejdet. Loven omfattede til at starte med alene farlige virksomheder, ligesom det kun var en del af arbejderne på disse virksomheder, der var omfattet af loven. Til sammenligning kom den første Erstatningsansvarslov først i Ulykkesforsikringsloven pålagde ikke arbejdsgiveren en pligt til at tegne forsikring, men indebar en pligt for arbejdsgiveren til personligt at betale erstatning til den skadelidte ansatte, medmindre arbejdsgiveren havde tegnet en forsikring i et forsikringsselskab anerkendt efter loven. Det gennemgående princip om at lade arbejdsgiveren bære det økonomiske ansvar for arbejdsskader kan således spores helt tilbage til denne første ulykkesforsikringslov. I modsætning til ASL i dag indeholdt den første ulykkesforsikringslov kun ét skadesbegreb: ulykkestilfælde. For skader, der ikke hørte under dette begreb, måtte krav rejses efter de almindelige erstatningsretlige regler. Spørgsmålet om erhvervssygdommene var således ikke på dette tidspunkt afklaret. 4

8 Den næste store revision på området kom med 1916-loven, som samlede hele ulykkesforsikringsområdet, ensartede reglerne og udvidede kredsen af forsikrede. Ved 1916-loven blev skadelige påvirkninger af få dages varighed ligestillet med ulykkestilfældene, og det blev endvidere gjort lovpligtigt for arbejdsgiveren at tegne en forsikring for de ansatte, jf. afsnit 2.2. Erhvervssygdomme kom fortsat ikke ind i loven. I 1933 kom socialreformen og med den en ny hovedlov på området. Erhvervssygdomme blev introduceret som nyt skadebegreb, og der blev indført en fortegnelse over sygdommene i selve loven. I 1993 fulgte endnu en ny hovedlov, hvor pludselige løfteskader blev indført som nyt ulykkesbegreb, inden arbejdsskadereformen gennemførtes ved Lov nr. 422 af 10. juni 2003, der trådte i kraft den 1. januar 2004, og for så vidt angår reglerne om erhvervssygdomme med ikrafttræden den 1. januar Reformens vigtigste formål var en forenkling og udvidelse af arbejdsskadeskadebegrebet, og samtidig kom der nye regler om sagsbehandling med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden, jf. afsnit Arbejdsskadesikringslovens formål Formålet med ASL og arbejdsskadesystemet fremgår kort og godt af lovens 1, stk. 1, 1. pkt., hvorefter formålet med loven er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne ellers deres efterladte ved arbejdsskade Med andre ord skal ASL og arbejdsskadesystemet primært sikre den tilskadekomne (samt de efterladte) en økonomisk kompensation for helbredsmæssige og sociale følger af arbejdsskaden 7. ASL er en særlig erstatningsordning forstået på den måde, at reglerne i loven bygger på et andet grundlag end de almindelige erstatningsretlige regler. For at kunne blive erstatningsansvarlig efter EAL, kræver det som hovedregel 8, at skadevolderen, den erstatningsansvarlige, har handlet culpøst (forsætligt eller uagtsomt) 9. I modsætning hertil er erstatningsansvar efter ASL ikke betinget af, at arbejdsgiveren har handlet culpøst. Med andre ord er arbejdsgiveren objektivt ansvarlig for alle skader, der opstår 6 Betænkning 1482/2006, s. 132ff. og von Eyben (2007), s. 337f. 7 FT , Tillæg A, s Skadevolder kan dog også i nogle tilfælde blive objektivt erstatningsansvarlig efter EAL, jf. von Eyben (2007), s. 43ff. og 135ff. 9 Von Eyben (2007), s

9 som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, jf. ASL 1, stk. 1, 2. pkt. Finansieringen af erstatningsydelserne efter ASL er med virkning fra 1999 delt op i to dele 10. Dækningen for så vidt angår arbejdsulykker foregår gennem en obligatorisk forsikringsordning, der som nævnt blev indført i 1916, jf. ASL Dækningen af erhvervssygdomme sker ved arbejdsgiverens indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring, der er en selvejende institution, jf. ASL 55-58c og Arbejdsskadesikringsordningen fortrænger det erstatningsansvar, som kan gøres gældende efter de almindelige erstatningsretlige regler. Et krav om erstatning efter EAL er således subsidiært, hvilket betyder, at kravet kun kan rejses i det omfang, at det ikke dækkes efter ASL. Ydelserne, som skadelidte kan gøre gældende mod den ansvarlige arbejdsgiver efter EAL, dvs. efter de almindelige erstatningsretlige regler, nedsættes, i det omfang de kan kræves dækket efter ASL de såkaldte differencekrav opstår således 11. Den vigtigste forskel mellem ydelserne dækket efter henholdsvis ASL og EAL er, at ASL kun hjemler ret til erstatning for skadelidtes varige følger efter arbejdsskaden erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte kan således ikke kræves dækket efter ASL, jf. ASL Arbejdsskadesikringslovens dækningsområde De berettigede personer efter loven er ifølge 2, stk. 1, 1. pkt. først og fremmest de personer, som ansættes til at udføre arbejde i Danmark i arbejdsgiverens tjeneste og interesse 12. Udlændinge, der ikke har dansk indfødsret, er således også omfattet af loven. ASL 2, stk. 2 6, 3 og 4 indeholder en opregning af, hvilke personer som er omfattet af loven 13. Arbejdets art er uden betydning, hvilket vil sige, at der ikke er nogen betingelse om, at arbejdet skal være erhvervsmæssigt. (Private) håndsrækninger, dog i form af en egentlig arbejdsmæssig indsats i en anden persons interesse, er således omfattet. Der stilles ej heller krav om, at arbejdet skal være af en vis varighed, ligesom lovens regler finder anvendelse på både lønnet og ulønnet arbejde, jf. ASL 1, stk. 1, 2. pkt. Børn er også omfattet af loven, da der ikke stilles krav om en bestemt alder. 10 Von Eyben (2007), s Haug (2006), s Afsnittet er baseret på Kielberg (2009), s. 68ff. 13 Desuden er indsatte i Kriminalforsorgens institutioner omfattet, og erstatning efter Værnepligtsloven til en række frivillige fastsættes i henhold til ASL. 6

10 For at arbejdsforholdet hører under ASL, skal der være tale om et antagelsesforhold, hvilket vil sige, at der skal være en aftale (kan være både skriftlig og mundtlig) om at udføre et stykke arbejde samtidig med, at der kan siges at foreligge et over- /underordnelsesforhold dvs. at arbejdsgiveren har en vis bestemmelsesret med hensyn til arbejdets udførelse samt ret til at føre tilsyn med det. Arbejdstageren skal således være forpligtet til at følge arbejdsgiverens instruktioner. Det er netop disse karakteristika, der kendetegner et tjenesteforhold og adskiller en arbejdstager fra en selvstændigt erhvervsdrivende og deres ægtefæller, som efter arbejdsskadereformen nu også kan vælge at blive omfattet af loven, jf. ASL 2, stk. 3, jf. 48, stk. 2. Alene skader, der er indtruffet på arbejdspladsen eller i forbindelse med arbejdets udførelse, er omfattet af loven, jf. lovens 4, stk. 1. Dette betyder, at ulykker indtruffet på vej til og fra arbejde som udgangspunkt ikke er omfattet af loven dette gælder dog ikke, hvor befordringen sker i arbejdsgiverens interesse. Når ulykken indtræffer på arbejdsstedet, er der en formodning for, at ulykken skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår. 3. Arbejdsskadesystemet Domspraksis på området for psykiske arbejdsskader er meget begrænset, og nærværende afhandling er derfor som nævnt ovenfor i vid udstrækning baseret på Ankestyrelsens administrative afgørelser. For at give et indblik i hvordan arbejdsskade-systemet fungerer, vil de to arbejdsskademyndigheder, Arbejdsskadestyrelsen og Anke-styrelsen, og deres sagsbehandling, særligt ved psykiske arbejdsskadesager, derfor kort beskrives i det følgende. 3.1 Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestyrelsen er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet. Styrelsen administrerer den ovenfor nævnte lovpligtige arbejdsskadeforsikring samt arbejdsskadelovgivningen. Styrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en given skade, som følge af en ulykke eller erhvervssygdom, kan anerkendes som en arbejdsskade dvs. om skaden er omfattet af ASL. Det er også styrelsen, der træffer afgørelse om, hvor stor en erstatning der kan tilkendes for arbejdsskaden. Sådanne afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. nedenfor. Styrelsen har endvidere kompetence til at afgive vejledende udtalelser om méngraden og erhvervsevnetabet i private erstatningssager, jf. EAL 10. Der kan ikke klages til Ankestyrelsen over sådanne udtalelser, og derfor kan uenigheder om sådanne udtalelser alene indbringes for domstolene. 7

11 Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling bygger på officialmaksimen, hvilket indebærer, at Arbejdsskadestyrelsen har pligt til at belyse sagerne bedst muligt ved at fremskaffe alle nødvendige og relevante oplysninger, inden der træffes en afgørelse 14. Der skal således fremskaffes et fyldestgørende faktisk og retligt grundlag. Sagsbehandlingen i psykiske arbejdsskadesager er som udgangspunkt den samme som ved fysiske skader 15. Dog vil spørgsmålet om erstatning kunne trække ud, fordi det ved psykiske skader kan tage længere tid end ved fysiske skader, før tilstanden er stabil 16. Der er dog nogle ting, som styrelsen undersøger særligt grundigt ved psykiske arbejdsskader. Merete Roos, chef for Fagligt Center, Arbejdsskadestyrelsen, forklarer, at styrelsen i deres sagsbehandling af psykiske arbejdsskader lægger særligt vægt på at fremskaffe tilstrækkelig dokumentation, undersøge om der er forudbestående/konkurrerende lidelser 17 og den fornødne årsagssammenhæng mellem arbejdet og skaden. Styrelsen er ved psykiske arbejdsskader særligt optagede af at undersøge skadelidtes privatsfære, idet der her kan være forhold, som har bidraget til eller direkte forårsaget den psykiske lidelse 18, jf. afsnit 7. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. ASL 44. Hvis der bliver klaget over direkte fejl ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, vil Arbejdsskadestyrelsen selv behandle klagen ved en genvurdering, hvor afgørelsen eventuelt ændres (remonstration). Hvis Arbejdsskadestyrelsen ikke kan ændre afgørelsen eller give medhold i klagen, sendes sagen videre til Ankestyrelsen. Ændrer Arbejdsskadestyrelsen afgørelsen, og der også klages over denne, sendes klagen over den ændrede afgørelse direkte videre til Ankestyrelsen. Klages der derimod over skønnet ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, sender Arbejdsskadestyrelsen klagen direkte videre til Ankestyrelsen. Klager over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser kan således ikke indbringes direkte for domstolene, idet den administrative rekurs skal udnyttes Ankestyrelsen Ankestyrelsen er en styrelse under Socialministeriet. Styrelsen fungerer som øverste klageinstans på velfærdsområdet herunder som klageinstans for afgørelser truffet af 14 Kielberg (2009), s. 205 og Styrelsen indhenter oplysninger fra læger, sygehuse, SKAT, kommunen arbejdsgiver m.v. for at kunne vurdere, om skaden er omfattet af ASL. Der udarbejdes i nogle tilfælde speciallægeerklæringer, og styrelsen udsender spørgeskemaer til den skadelidte for at belyse skadelidtes helbred samt arbejdsforhold før og efter skaden Som dog alene har betydning i forbindelse med erstatningsudmålingen. 18 Oplyst telefonisk den 8. juni der/hvordan-behandler-vi-din-klage.aspx?sc_lang=da 8

12 Arbejdsskadestyrelsen. Ankestyrelsens afdeling Arbejdsskade består af seks kontorer, som alle er specialiseret indenfor en række områder på arbejdsskadeområdet 20. Styrelsens sagsbehandling bygger tillige på officialmaksimen, og Ankestyrelsen indhenter derfor alle nødvendige og relevante oplysninger til brug for sagens afgørelse. Styrelsen træffer afgørelse på et ankemøde, og resultatet kan blive en uændret afgørelse, en ændret afgørelse til fordel for eller ugunst for skadelidte eller en hjemvisning til Arbejdsskadestyrelsen, hvis der mangler oplysninger 21. Ankestyrelsens afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for andre administrative myndigheder men kun for domstolene. 4. Hvad er en arbejdsskade før og efter arbejdsskadereformen? En arbejdsskade er en personskade, hvilket vil sige en skade på det menneskelige legeme, der kan være enten helbredsforringende eller medføre et dødsfald. Skaden kan være enten en selvstændig fysisk skade, hvor skadelidte f.eks. bliver påkørt i en bil under sit arbejde som sælger, eller en selvstændig psykisk skade. Personskaden kan endvidere være en psykisk skade som følge af en fysisk skade. Et eksempel herpå er, hvor skadelidte får et chok efter at have været udsat for vold 22. Arbejdsskadebegrebet blev ændret ved arbejdsskadereformen. Et af målene med reformen var at udvide skadebegreberne således, at alle skader, hvor der er sammenhæng mellem påvirkninger på arbejdet og skaden, kan anerkendes. Før 1. januar 2004 dækkede arbejdsskadebegrebet over fire tilfældegrupper: ulykkestilfælde 23, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår, skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår, pludselige løfteskader og erhvervssygdomme Da et af hovedformålene med reformen som tidligere nævnt var en forenkling og udvidelse af skadesbegreberne, blev tilfældegrupperne reduceret til to ulykke og erhvervssygdom. De tre begreber ulykke, kortvarige skadelige påvirkninger samt 20 Ankestyrelsens årsberetning (2010), s Von Eyben (2007), s. 9f. 23 Se om definitionen af ulykkesbegrebet nedenfor. 9

13 pludselige løfteskader blev således slået sammen til et nyt enhedsbegreb, jf. ASL 6, stk. 1, med følgende ordlyd: En personskade, forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Der blev hermed overensstemmelse med den udvidelse af ulykkesbegrebet, der allerede havde været i gang indenfor den private ulykkesforsikringsbranche 24. Erhvervssygdomsbegrebet blev efter reformen fortsat ved med at være to-leddet, men der er dog sket en ændring af begrebets ordlyd, jf. afsnit 6. I dag er en arbejdsskade ifølge ASL 5 defineret ved at være: en ulykke og en erhvervssygdom, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Det er således en helt central betingelse, at skaden er forårsaget af arbejdet. 5. Arbejdsskade som følge af en ulykke I dette afsnit vil ulykkesbegrebet blive analyseret set i lyset af arbejdsskadereformen. Spørgsmålet er, hvorledes ulykkesbegrebet har ændret sig efter reformen, hvilke konsekvenser dette har medført, og om målene med reformen således er opnået, til hvilket formål statistik vil blive inddraget. Nogle af ændringerne, som reformen har medført, er ikke behandlet i afhandlingen, idet der kun belyses aspekter ved reformen, der har betydning for anerkendelsen af psykiske skader. 5.1 Det generelle ulykkesbegreb Ulykkesbegrebet inden reformen og generelt om reformarbejdet Inden arbejdsskadereformen var et ulykkestilfælde ikke nærmere defineret i loven, men udviklet i administrativ praksis og i retspraksis. En ulykke var inden for den private forsikringsret defineret ved: En tilfældig af den sikredes vilje uafhængig, pludselig udefra kommende indvirkning på legemet, som har en påviselig beskadigelse af dette til følge, og Højesteret fastslog ved en dom i UfR 1993, side 226, at dette ulykkesbegreb også skulle anvendes ved arbejdsulykker 25. På baggrund af dette ulykkesbegreb blev ca. 70 pct. af alle anmeldte tilfælde anerkendt. 10 pct. af de anmeldte skader blev afvist pga. retlige forhold dvs. mere formelle forhold som at skadelidte ikke var omfattet af 24 FT , Tillæg A, s %20Love%20og%20praksis/Notater/Anerkendelse-af-ulykkestilfaelde.aspx?sc_lang=da. Dommen er kommenteret af Jørgen Nørgaard i U 1993 B, side

14 den ovenfor nævnte personkreds, sagen var forældet osv. 26 Hovedproblemet ved dette tidligere arbejdsskadebegreb var tilknytningen til ulykkesdefinitionen indenfor den private forsikringsret, hvilket bl.a. medførte, at skader i forbindelse med løftearbejde og akavede stillinger ikke kunne anerkendes som et ulykkestilfælde, hvis der ikke var tale om en hændelse, der var usædvanlig i forhold til det almindelige arbejde. Skader, hvor der ikke kunne påvises en hændelse/påvirkning, der var usædvanlig i forhold til skadelidtes arbejde, kunne således ikke anerkendes, også selvom der var en sammenhæng mellem hændelsen og skaden, 27 jf. bl.a. sag nr. 2 i U-5-97, behandlet afsnit , hvor Arbejdsskadestyrelsen afviste at anerkende skaderne med henvisning til, at hændelsen måtte anses for at være forventelig i skadelidtes arbejde. Det ene af de fire ovennævnte tilfældegrupper indenfor arbejdsskadebegrebet, skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, udgjorde tillige et problem i forbindelse med anerkendelsen af en arbejdsskade. Disse skader var hverken omfattet af ulykkesbegrebet, fordi de ikke skete pludseligt, eller af erhvervssygdomsbegrebet, og der var lovmæssigt ikke fastsat nogen undergrænse for den tidsmæssige varighed. Gennem administrativ praksis var der fastsat en nedre tidsmæssig grænse på 3-4 timer 28. Der opstod dermed et tidsmæssigt hul mellem ulykkestilfældene og de skadelige påvirkninger, og skader opstået som følge af en påvirkning, der varede nogle minutter og op til 3-4 timer, kunne som udgangspunkt ikke anerkendes 29. Praksis er rig med eksempler herpå, bl.a. nævnes nogle afgørelser truffet af Ankestyrelsen 30 i Betænkning 1402/2001, s. 64f., men af hensyn til afhandlingens omfang behandles disse ikke. Efter forslag til folketingsbeslutning om forbedring af arbejdsskadelovgivningen i 1999 blev der nedsat et udvalg, som havde til opgave at udarbejde forslag til ændringer af ASL bl.a. en sproglig ændring og udvidelse af ulykkesbegrebet 31. Kritikken gik på, at det daværende ulykkesbegreb var for snævert og svært gennemskueligt og ikke svarede til den almindelige borgers opfattelse af, hvad der er en arbejdsulykke. Udvalget kunne dog ikke nå til enighed om ændringen af ulykkesbegrebet, bl.a. fordi man ikke ønskede at skabe usikkerhed omkring begrebets indhold 32. Efter Betænkning 1402/2001 blev et nyt udvalg nedsat med det formål at forenkle ulykkesbegrebet i ASL og samle de tre 26 Betænkning 1418/2002, s Von Eyben (2007), s. 341 og FT , Tillæg A, s. 6600, 6602f. og FT , Tillæg A, s Betænkning 1402/2001, s. 10 og Ankestyrelsen hed indtil 2005 Den Sociale Ankestyrelse. 31 Betænkning 1402/2001, s. 5f. 32 Betænkning 1402/2001, s. 12 og

15 ovennævnte skadesbegreber til ét samlet arbejdsulykkesbegreb 33. Som bekendt lykkedes dette. Ved arbejdet med Betænkning 1418/2002 skønnede udvalget, at man ved en udvidelse af ulykkesbegrebet ville nå en anerkendelsesprocent på mellem 80 og 85 pct. 34 Anerkendelsesprocenten i Arbejdsskadestyrelsen for arbejdsulykker har siden reformen (pr. 1. januar 2004) og frem til og med ligget på mellem 65 pct. (i 2004) og op til 77,8 pct. (i 2010) - gennemsnitligt 75,5 pct. Dette fremgår af arbejdsskadestatistikken fra Arbejdsskadestyrelsen begrunder den varierende anerkendelsesprocent med, at styrelsen nogle år har fokus på afviklingen af sager, mens styrelsen andre år har fokus på visitering af nye sager 37. I arbejdsskadestatistikken fra 2008 var der en midtvejsevaluering af arbejdsskadereformen. Af denne statistik fremgår det derimod, at anerkendelsesprocenten er steget fra 69 til i 2004 og frem 38. Anerkendelsesprocenten efter reformen er således her en smule højere end de gennemsnitlige tal fra arbejdsskadestatistikken fra 2010, og hvis disse tal fra 2008 lægges til grund, kan det konkluderes, at målet med reformen, for så vidt angår ulykker generelt, i vidt omfang er nået Det nye ulykkesbegreb og betingelserne for anerkendelse af en arbejdsskade som følge af en ulykke Efter arbejdsskadereformen er ulykkesbegrebet udvidet og ændret til: en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage, jf. ASL 6, stk Det nye ulykkesbegreb indebærer, at i de tilfælde hvor skadelidte først får symptomer mere end fem dage efter påvirkningen, vil skaden ikke kunne anerkendes som en ulykke, men eventuelt som en erhvervssygdom, jf. nærmere nedenfor i afsnit 6. Udvidelsen af ulykkesbegrebet har bl.a. medført, at: 1) En ulykke ikke længere kan afvises med henvisning til, at skaden er forventelig eller sædvanlig ved skadelidtes arbejde, idet en arbejdsskade i dag kan anerkendes, når der foreligger en medicinsk årsagssammenhæng mellem påvirkningen og skaden, jf. nedenfor. 2) Det er ikke længere muligt at afvise sager om kortvarige skadelige påvirkninger med begrundelsen, 33 Betænkning 1418/2002, s Betænkning 1418/2002, s Der er ikke nyere statistik tilgængelig på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside. 36 Arbejdsskadestatistisk (2010), s Arbejdsskadestatistisk (2009), s Arbejdsskadestatistik (2008), s. 14f. 39 Nærværende afsnit er, hvor intet andet er angivet, udarbejdet på baggrund af Kielberg (2009), s. 202 ff., Vejledning om anerkendelse af ulykker s. 3ff. og Karnov Online, note til 5 og 6. 12

16 at den tidsmæssige udstrækning af påvirkningen ikke er tilstrækkelig, idet de kortvarige skadelige påvirkninger nu er indeholdt i det nye ulykkesbegreb. Det ovenfor nævnte hul, der opstod mellem ulykkerne og de kortvarige skadelige påvirkninger er således blevet lukket. 3) Endelig har reformen betydet, at kravet om forudgående belastende løftearbejde som betingelse for anerkendelse af pludselige løfteskader er blevet afskaffet. Det er således nu muligt at anerkende flere pludseligt opståede skader som en arbejdsskade, når blot skaden opstår som en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet er foregået. Pludselige løfteskader vil ikke blive nærmere behandlet i denne afhandling, da de ikke har betydning for psykiske arbejdsskader. Det er skadelidte, der har bevisbyrden for, at der foreligger en hændelse/påvirkning, der har forårsaget en personskade, som kan anerkendes efter loven. Da bevisvurderingen i dansk ret som bekendt er fri, kan arbejdsskademyndigheden derfor frit skønne over bevisets betydning for sagen. Ligesom det gør sig gældende indenfor den almindelige erstatningsret, er det også indenfor arbejdsskadelovgivningen en betingelse, at der er årsagsforbindelse mellem personskaden og hændelsen/påvirkningen. Det er således ikke nok, at der blot er en tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og skaden. En skade opstået som følge af en ulykke kan derfor kun anerkendes efter ASL, hvis der foreligger medicinsk sammenhæng mellem påvirkningen og skaden. Denne betingelse ændrede arbejdsskadereformen ikke ved. Der skal ligeledes fortsat være en sammenhæng mellem skaden og arbejdet, jf. ASL 5. En af de vigtigste forskelle mellem en arbejdsskade som følge af en ulykke og en erhvervssygdom er, at årsagsforbindelsen i klare ulykkestilfælde, f.eks. hvor sikrede rammes af en bil og brækker benet, ofte kan fastlægges umiddelbart, dvs. uden lægelig vurdering og på almindeligt erfaringsgrundlag, mens der ved vurderingen af årsagsforbindelse i relation til erhvervssygdomme i højere grad lægges vægt på lægelige vurderinger 40. Med introduktionen af det nye ulykkesbegreb, ét samlet enhedsbegreb, er der ikke længere behov for indgående lægelige vurderinger, når der foreligger en hændelse, som umiddelbart kan forklare skaden. Det giver en administrativ enkelhed, der tillige var et af formålene med reformen, og beviskravet er derfor forholdsvist lavt i disse klare ulykkestilfælde 41, hvilket gør det lettere at anerkende en sådan skade. Ved vurderingen af årsagsforbindelsen i de ikke oplagte tilfælde - dvs. hvor en hændelse ikke umiddelbart kan forklare skaden, og hvor den tidsmæssige udstrækning er op til fem dage - ses der på, om der er en biologisk naturlig og logisk forklaring på, at 40 Journalnotater, epikriser, speciallægeerklæringer m.v. 41 FT , Tillæg A, s. s og

17 skaden opstod som følge af en hændelse/påvirkning på arbejdet. Heri indgår, om det er sandsynligt, at hændelsen/påvirkningen har haft en karakter og et omfang, der kan medføre skaden og endvidere, om hændelsen/påvirkningen er egnet til at forårsage skaden den såkaldte egnethedsvurdering. Arbejdsskademyndigheden foretager her en bevismæssig bedømmelse af de foreliggende oplysninger og inddrager om nødvendigt lægelig sagkundskab f.eks. i form af speciallægeerklæringer. Ved egnethedsvurderingen vurderes også, om andre konkrete forhold kan have forårsaget skaden f.eks. at arbejdsforholdene er akavede. Der stilles således større krav til beviset udenfor de klare ulykkestilfælde 42, hvilket gør det sværere at få en sådan skade anerkendt. 5.2 Psykisk arbejdsskade som følge af en ulykke I det følgende afsnit vil fokus være på de psykiske arbejdsskader som følge af en ulykke. Det vil bl.a. blive undersøgt, hvad der skal til for at anerkende en psykisk skade som følge af en ulykke, og om arbejdsskadereformen har haft betydning herfor. Til dette formål vil praksis, primært administrativ, blive inddraget. Nogle personalegrupper udsættes i højere grad end andre personalegrupper for hændelser, der kan forårsage en psykisk skade, og derfor vil der afslutningsvist blive fokuseret på disse Anerkendelse af en psykisk skade som følge af en ulykke set i lyset af reformen Advokat Søren Kjær Jensen argumenterer i Høring for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om psykiske arbejdsskader for, at udvidelsen af ulykkesbegrebet ikke har haft en gunstig betydning for anerkendelsen af psykiske arbejdsskader 43. Fakta er, at anerkendelsesprocenten for psykiske skader som følge af en ulykke var oppe på 63 pct. i en procentsats som Arbejdsskadestyrelsen finder høj, mens anerkendelsesprocenten for ulykker generelt lå på ca. 81 pct. 44. En forskel på næsten 20 pct. Det har ikke været muligt at finde valide tal for anerkendelsesprocenten før reformen for psykiske arbejdsskader som følge af en ulykke alene. Definitionen på en ulykke, for så vidt angår skader pådraget 1. januar 2004 eller senere, er som nævnt: en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage, jf. ASL 6, stk. 1. En psykisk skade kan anerkendes som en ulykke, hvis der har været tale om en enkeltstående voldsom psykisk påvirkning 42 Kielberg (2009), 202 ff., Vejledning om anerkendelse af ulykker, s. 3ff. og Karnov Online, note til 5 og Høring om psykiske arbejdsskader, s Høring om psykiske arbejdsskader, s. 10, 12 og

18 eller en voldsom psykisk påvirkning på op til fem dages varighed, som fører til en psykisk lidelse 45. Før reformen var det ligeledes en betingelse, at påvirkningen skulle have været voldsom, og der er således ikke ændret ved dette krav 46. Betingelsen om, at hændelsen eller påvirkningen, der har forårsaget personskaden, skal være sket pludseligt eller indenfor fem dage, kan være vanskelig at bevise ved psykiske skader, idet symptomerne her ofte først vil vise sig flere dage efter hændelsen/påvirkningen, og som nævnt ovenfor vil beviskravet i sådanne sager være større, hvilket vanskeliggør anerkendelsen af sådanne psykiske arbejdsskader. Hvis betingelsen om, at hændelsen/påvirkningen skal være sket pludseligt eller indenfor fem dage ikke er opfyldt, vil skaden eventuelt kunne anerkendes som en erhvervssygdom, jf. afsnit Det helt centrale krav om årsagsforbindelse mellem hændelsen/påvirkningen og skaden skal også for psykiske skader være opfyldt, hvilket Ankestyrelsen fastslog på et principielt møde, U-6-05, omhandlende det nye ulykkesbegreb. Ved denne egnethedsvurdering ser arbejdsskademyndigheden som udgangspunkt generelt på, om der har været fare for menneskeliv, om den skadelidte har været udsat for vold eller blev truet med vold. Ved sidstnævnte lægges der vægt på, om truslen var direkte eller indirekte, omfanget af truslen samt om der var fare for, at volden ville blive ført ud i livet 48. I U-6-05 behandlede Ankestyrelsen principielt fire sager og anførte, hvad der tillige indgår i arbejdsskademyndighedens vurdering af, om der er den fornødne årsagsforbindelse mellem hændelsen/påvirkningen og skaden: I sag nr. 1 blev en social- og sundhedsassistent verbalt overfuset af en 17-årig beboer på det behandlingshjem, hvor hun arbejdede. Ankestyrelsen hjemviste sagen til fornyet behandling i Arbejdsskadestyrelsen, da man ikke mente, at sagen var tilstrækkeligt oplyst bl.a. var karakteren og alvoren af de fremsatte trusler ikke tilstrækkeligt belyst. Desuden skulle beboerens adfærdsmønster beskrives nærmere. Sag nr. 2 omhandlede en socialpædagog (skadelidte), der arbejdede på et herberg. Skadelidte tilbragte knap fire timer sammen med en bruger, der ønskede at blive indlagt. Skadelidte fulgte bl.a. brugeren på skadestuen. Under hele forløbet følte den skadelidte sig nervøs ved brugerens tilstedeværelse. Brugeren opførte sig ikke truende og skabte ikke problemer. Ankestyrelsen afviste at anerkende påvirkningen som en ulykke, idet denne ikke var egnet til at forårsage skaden pga. manglende trusler eller udøvelse af 45 Vejledning om anerkendelse af ulykker, s Vejledning om anerkendelse af psykiske sygdomme. 47 Kielberg (2009), s Vejledning om anerkendelse af ulykker, s

19 vold. Det var således ikke tilstrækkeligt til anerkendelse, at skadelidte havde følt sig nervøs ved brugerens (ikke-truende og ikke-voldelige) adfærd. I sag nr. 3 blev skadelidte under et møde på sin arbejdsgivers kontor orienteret om, at en kommende faglig konflikt på arbejdspladsen skyldtes, at skadelidte havde udøvet sexchikane mod en anden ansat. Skadelidte anmeldte herefter psykisk tilskadekomst i tjenesten. Ankestyrelsen afviste at anerkende hændelsen som en ulykke, idet der ikke var tale om en ulykke i lovens forstand, og idet samtalen med arbejdsgiveren ikke havde været af belastende karakter. En pædagog på en ungdomspsykiatrisk afdeling/institution var i sag nr. 4 på et kursus omhandlende patienters selvdestruktive adfærd. Pædagogen følte under kurset en indre uro, der blev anmeldt som en psykisk overbelastning. Ankestyrelsen afviste at anerkende skaden, idet der ikke var tale om en ulykke i lovens forstand. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der på kurset ikke var sket noget usædvanligt, og at hændelsen således ikke kunne have forårsaget den psykiske overbelastning. Ovenstående afgørelser viser, at der ved vurderingen af, om hændelsen/påvirkningen er egnet til at forårsage den psykiske skade lægges vægt på styrken, varigheden og traumets karakter. Der ses på, om den skadelidte har været i livsfare og følt sig hjælpeløs, ligesom der ses på karakteren af en eventuel aggression fra en anden person 49. Dette gælder, for så vidt der ikke er tale om udøvelse af direkte vold mod den skadelidte. Hvor der er tale om direkte vold mod den skadelidte, vil der normalt ikke være nogen problemer med hensyn til anerkendelse som et ulykkestilfælde, jf. nedenfor om dette. Selvom de her nævnte momenter blev fastlagt på et principielt møde i 2005, var det de samme momenter, som arbejdsskademyndighederne lagde vægt på ved egnethedsvurderingen inden reformen 50. U-6-05 er stadig gældende, men Ankestyrelsen har på et nyt principielt møde i 2010 behandlet endnu fire sager og tilføjet nogle yderligere aspekter, der indgår i egnethedsvurderingen, hvilke ikke var nævnt i den tidligere vejledning om anerkendelse af psykiske sygdomme. Afgørelserne erstatter en tidligere principafgørelse, U-9-07, som derfor ikke behandles. I U blev en kommunal sagsbehandler (skadelidte) verbalt overfaldet af en borger, og pga. borgerens truende kropssprog, var en sikkerhedsvagt nødt til at gribe ind. Borgeren var i forvejen kendt for at være ubehagelig overfor sagsbehandlere. Som følge af hændelsen fik sagsbehandleren et psykisk chok med angst og grådlabilitet. Ankestyrelsen anerkendte hændelsen som en arbejdsskade. Styrelsen vurderede, at 49 Vejledning om anerkendelse af ulykker, s Vejledning om anerkendelse af psykiske sygdomme. 16

20 skadelidte med rette havde følt sig truet af borgeren, til trods for at der ikke var tale om en direkte udtalt trussel mod skadelidte der var således blot tale om en overfusning. Styrelsen udtalte endvidere, at der ved egnethedsvurderingen lægges vægt på truslens karakter og de omstændigheder, hvorunder den afgives, om truslen fremsættes ved direkte konfrontation samt de fysiske omgivelser, som truslen fremsættes i. Afgørelsen er et eksempel på, at arbejdsskademyndigheden ved egnethedsvurderingen lægger vægt på, om skadevolderen er kendt for ubehagelig/voldelig adfærd, jf. afsnit I U fik en sygeplejerske (skadelidte) et chok, efter at hendes kollega havde fortalt, at en psykiatrisk patient havde truet med at slå skadelidte ihjel. Ankestyrelsen vurderede, at hændelsen ikke var egnet til at forårsage den psykiske skade. Styrelsen lagde vægt på, at der var tale om et kontrolleret forløb, idet truslen blev fremsat overfor skadelidtes kollega på et tidspunkt, hvor skadelidte ikke havde været til stede, og at hun således ikke på noget tidspunkt blev konfronteret med patienten, jf. afsnit , mens han var urolig og udreagerende. Da skadelidte senere mødte patienten på gangen, havde han været venlig overfor hende. Styrelsen udtalte ligesom i ovenstående sag, at truslens karakter, og de omstændigheder hvorunder den var afgivet, skulle indgå i egnethedsvurderingen. Hændelsen var ikke tilstrækkeligt belastende til anerkendelse. Afgørelsen er samtidig et eksempel på, at arbejdsskademyndighederne ikke anerkender tilfælde, hvor skadelidte udvikler en psykisk lidelse som følge af at blive fortalt om en hændelse eller trussel, som har fundet sted. I U fik en pædagogmedhjælper en psykisk reaktion, efter at en dreng fra 4. klasse havde ramt hende med en stang i ansigtet samt kastet en skraldespand efter hende. Ankestyrelsen vurderede, at hændelsen ikke var egnet til at medføre en psykisk reaktion. Styrelsen lagde vægt på, at drengens adfærd ikke var rettet mod hende personligt, idet han ved en tilfældighed havde ramt hende med stangen, og at han også havde været aggressiv overfor en kollega til pædagogmedhjælperen. Styrelsen fremhævede, at skadelidte tidligere havde været udsat for kriser, og at hendes nuværende psykiske tilstand kunne skyldes en særlig disposition. Det her nævnte er et eksempel på det tidligere anførte om, at arbejdsskademyndighederne ved psykiske arbejdsskadesager lægger særligt vægt på at undersøge forudbestående/konkurrerende lidelser. Styrelsen nævnte desuden i afgørelsen, at der ved egnethedsvurderingen generelt bl.a. skal lægges vægt på situationens alvor, og om der har været tale om en direkte konfrontation. Endvidere udtalte styrelsen, at der i vurderingen ses på, om påvirkningen rettes mod en fagperson under udførelsen af arbejdet, og om fagpersonen i kraft af uddannelse eller erfaring har et beredskab til at tackle påvirkningen. 17

21 Af ovenstående principielle afgørelser kan det udledes, at der ved vurderingen af, om hændelsen/påvirkningen er egnet til at forårsage den psykiske skade, indgår følgende momenter: - om der er tale om en overfusning eller en trussel, - om den, der fremsætter truslen er kendt for at gøre alvor af sine trusler - om der er tale om en indirekte eller direkte konfrontation, - om forløbet er kontrolleret eller kaotisk, - om der er opbakning fra kolleger eller tilskadekomne er alene, - om tilskadekomne som fagperson har et beredskab i kraft af uddannelse eller erfaring til at håndtere hændelsen/påvirkningen (blev kun nævnt i U ) Alle ovenstående momenter er nævnt i U-9-07 bortset fra det sidste punkt om tilskadekomne som fagperson har et beredskab i kraft af uddannelse eller erfaring til at håndtere hændelsen/påvirkningen. At styrelsen lægger vægt på sidstnævnte ved egnethedsvurderingen er kritisabelt. Som ovenover nævnt kan arbejdsskademyndighederne efter reformen ikke længere afvise at anerkende en skade med henvisning til, at hændelsen/påvirkningen var forventelig/sædvanlig i skadelidtes arbejde. Hvis arbejdsskademyndighederne afviser en sag på baggrund af, at påvirkningen er rettet mod en fagperson, der burde være i stand til at tackle en sådan påvirkning på baggrund af en særlig uddannelse eller erfaring, minder det umiskendeligt om en afvisning med rødder i forventeligheds-/sædvanlighedsvurderingen, og hvis dette er tilfældet, er der således ikke sket en ændring på dette område. Hvor stor vægt arbejdsskademyndighederne tillægger momentet i egnethedsvurderingen er vanskeligt at sige, da praksis herom er sparsom, men afgørelsen nævnt nedenfor i afsnit kan ses som eksempel på en afgørelse, hvor momentet blev inddraget - til fordel for den skadelidte. Som det fremgår af ovenstående, skal der stadig være tale om en voldsom psykisk påvirkning, dvs. en ekstraordinær belastning, førend den psykiske skade kan anerkendes, hvilket er et andet af kritikpunkterne ved betingelserne for anerkendelse af psykiske skader på ulykkesområdet. Kritikken har bl.a. været fremført af advokat Søren Kjær Jensen i Høring for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om psykiske arbejdsskader. Han argumenterer for, at kravene til belastningen ved fysiske og psykiske skader bør være de samme, idet det ved de fysiske skader blot kræves, at belastningen har været egnet til at medføre skaden, hvilket Højesteret fastslog i U H. Søren Kjær Jensen finder det således problematisk, at der stilles strengere krav til anerkendelse ved psykiske skader end ved fysiske skader 51. Betingelsen om, at hændel- 51 Høring om psykiske arbejdsskader, s. 58ff. 18

22 sen/påvirkningen skal være af ekstraordinær karakter, ligger fast, hvilket fremgår af Ankestyrelsens praksis: I U-10-07, der omhandlede en vidnesituation, slog Ankestyrelsen fast, at den hidtidige praksis om, at en hændelse/påvirkning skal være psykisk ekstraordinært belastende, før skaden kan anerkendes som et ulykkestilfælde, fortsat er gældende, jf. her U Begge sager er behandlet i afsnit I U var skadelidte sammen med kollegaer fra sin arbejdsplads på en weekendtur, hvor de skulle drøfte det psykiske arbejdsmiljø. Skadelidte tog selv den første dag en problemstilling op, som blev diskuteret. Supervisoren tog af egen drift samme problemstilling op næste dag, og skadelidte gjorde opmærksom på, at diskussionen var afsluttet. Efter at skadelidtes chefer havde diskuteret problemstillingen alene, kom de tilbage og sagde noget, som af skadelidte og flere kollegaer blev opfattet som om, at hun blev afskediget. Dagen efter konstaterede en læge, at skadelidte befandt sig i en svær reaktiv krise (dvs. socialt betinget krise) med depressive tanker. Ankestyrelsen fandt, at skadelidte havde været udsat for chikanøs adfærd, der var subjektivt krænkende og grænseoverskridende. På denne baggrund fastslog styrelsen, at belastningen havde været af en sådan ekstraordinært belastende karakter, at den var egnet til at fremkalde den psykiske reaktion/skade. Merete Roos, chef for Fagligt Center, Arbejdsskadestyrelsen, imødegår advokat Søren Kjær Jensens kritik og udtaler, at årsagen til de skærpede krav i forbindelse med anerkendelsen af psykiske arbejdsskader er, at området stadig er relativt nyt, og at praksis og forskningen på området derfor fortsat er sparsom. Arbejdsskadestyrelsen mangler dermed viden på området, og derfor stilles der større krav til de psykiske skader 52. Det er væsentligt at skelne mellem tilfælde, hvor en psykisk skade opstår direkte som følge af en fysisk skade, fx et overfald, og hvor den psykiske skade er opstået som følge af psykiske belastninger. I førstnævnte tilfælde er der normalt ikke er problemer med at anerkende skaden som en arbejdsskade. Det er derimod sværere at anerkende en ren psykisk skade, der er opstået af sig selv 53. Som nævnt var en ulykke tidligere defineret ved bl.a. at være en udefra kommende påvirkning, hvilket besværliggjorde anerkendelsen af de psykiske skader, idet de ofte ikke stammer fra en udefra kommende påvirkning 54, og her indebærer kravet til bevis som tidligere nævnt, at der vil blive 52 Oplyst telefonisk den 8. juni Betænkning 1402/2001, s. 68, og Høring om psykiske arbejdsskader, s Kielberg (2009), s

23 stillet krav til specielt den lægelige vurdering af, om der er en påvirkning, der kan forklare skaden. Svagheden ved de psykiske skader er, at de er svære at vurdere, fordi de udvikler sig over tid, og derfor også er svære at beskrive 55. En diagnose kan være svær at fastslå, idet der kan være usikkerhed om, hvad det præcist er, som har forårsaget skaden, da påvirkningen også kan komme fra privatlivet, (skadelidte kan i forvejen være særligt disponeret). Det er derfor stadig lettest at anerkende en skade, som kan diagnosticeres, idet det stiller mindre krav til vurderingen om årsagssammenhæng 56, jf. nedenfor om soldater og PTSD i afsnit Før reformen, hvor en skade kunne afvises med henvisning til, at skaden var sædvanlig eller forventelig i den pågældendes arbejde, ville skaden i mindre omfang blive afvist, hvis den kunne diagnosticeres, (som nævnt i ovenstående kan det dog diskuteres, hvorvidt sædvanligheds-/forventelighedsvurderingen er helt afskaffet). Endvidere skulle årsagen til skaden således afvige fra, hvad der var sædvanligt/forventeligt i den skadelidtes arbejde 57, for at blive anerkendt. Som eksempel på en afgørelse, der ikke blev anerkendt, fordi hændelsen var forventelig i skadelidtes arbejde refererer Betænkning 1402/2001 sag nr. 2 i U-1-92 en afgørelse truffet af Ankestyrelsen inden arbejdsskadereformen. Hvis sagen var blevet forelagt styrelsen i dag, ville den højst sandsynligt være blevet anerkendt. Sagen omhandlede en hjemmehjælper, der fandt en plejehjemsbeboer, som havde ligget død i flere dage. Arbejdsskadestyrelsen afviste at anerkende den psykiske skade med henvisning til, at der ikke var tale om en helt udsædvanlig situation, der lå udover, hvad hjemmehjælperen måtte forvente i sit normale arbejde. Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Det er anført i Betænkningen, at hvis hjemmehjælperen f.eks. havde fundet beboeren liggende død efter et selvmord, ville dette ligge udover, hvad der er sædvanligt i den normale arbejdssituation, og skaden således ikke kunne afvises 58. Et andet eksempel på en afgørelse, hvor udfaldet i dag ville have været et andet, er sag nr. 2 i U-5-97 (afgørelsen er gennemgået i afsnit ). Der er forskel på, om der er tale om en blivende eller forbigående psykisk skade, og forbigående symptomer kan før som efter reformen anerkendes ifølge bemærkningerne til lovforslaget, FT , Tillæg A, s. 6614, hvis hændelsen opfylder kravene til et ulykkestilfælde 59. Som eksempel på at en forbigående psykisk reaktion anerkendes 55 Høring om psykiske arbejdsskader, s Betænkning 1402/2001, s Betænkning 1402/2001, s Betænkning 1402/2001, s Kielberg (2009), s

24 findes U-25-09, hvor en folkeskolelærer fik en psykisk reaktion efter spark og verbal overfusning fra en elev fra 6. klasse. Ankestyrelsen lagde til grund, at læreren var blevet meget påvirket af sparket og fandt, at det var tilstrækkelig sandsynliggjort, at verbale og fysiske overfald begået af en pige i 6. klasse ville kunne medføre en umiddelbar og forbigående psykisk reaktion. For så vidt angår erhvervssygdomme tyder det på, at praksis er en anden, idet Ankestyrelsen i U i sag 3 udtalte, at skadelidtes psykiske symptomer var af forbigående karakter og således ikke kunne anerkendes som en erhvervssygdom, jf. mere herom nedenfor i afsnit Dette besværliggør således anerkendelsen af depression, idet det er en forbigående psykisk sygdom, jf. afsnit 8.1. I det følgende vil de tilfældegrupper, som hører under ulykkestilfældet, og som kan resultere i en psykisk skade, blive analyseret ved hjælp af en gennemgang af praksis. For alle situationer gælder, at de skal opfylde de almindelige krav til anerkendelse af en psykisk skade som følge af en ulykke, som er blevet behandlet ovenfor Direkte vold og trusler om vold Som ovenover nævnt, vil tilfælde, hvor den skadelidte har været direkte udsat for vold og derfor udviklet en psykisk skade, som oftest blive anerkendt som et ulykkestilfælde, fordi der er tale om en fysisk påvirkning. Hvorvidt en psykisk skade som følge af trusler om vold kan anerkendes, afhænger af voldens eller truslens karakter samt hvori den sikredes arbejde består. Truslen skal være af konkret karakter 60, og den skadelidte skal som udgangspunkt selv have været i direkte kontakt med den person, der truer, jf. U behandlet ovenfor. Hvis truslen har været rettet mod en kollega, anerkendes tilfældet ikke. Skadelidtes egen subjektive opfattelse af hændelsen tillægges betydning, men skadelidte skal enten have været i fare eller have haft en berettiget forventning om at være i fare eller for, at truslen vil blive ført ud i livet. Dvs. at tilfælde, som ikke har været særligt faretruende, afvises 61. I Betænkning 1402/2001 er refereret en afgørelse fra Ankestyrelsen fra Sagen omhandlede en 20-årig kasseekspedient (skadelidte), der sad ved kassen, da en ung mand, som hun beskrev som en narkomanlignende type kom hen til kassen. Han blev ved med at rode i sin jakkelomme, da han skulle betale, mens han kiggede på skadelidte, og hun blev meget bange, da hun troede, han ville trække et våben. Da en anden kunde kom op til kassen, gik manden ind i supermarkedet igen, men han kom tilbage senere. Skadelidte var nu meget bange. Da kassen sprang op, lænede han sig, for 60 Dvs. at der ikke blot skal være tale om løse trusler, men at skadevolderen skal true med at udføre en bestemt handling mod skadelidte. 61 Kielberg (2009), s. 258ff. 21

25 at tage pengene, ind over skadelidte, der sprang væk, fordi hun troede, at han havde et våben. Hun måtte efterfølgende søge psykologhjælp, da hun var blevet psykisk påvirket af situationen. Ankestyrelsen anerkendte den psykiske skade, fordi mandens adfærd, der i øvrigt blev udøvet mod et ungt menneske, udstrålede en sådan hensigt om vold, at skadelidte berettiget havde opfattet situationen som truende 62. Selvom afgørelsen er fra før arbejdsskadereformen, ville Ankestyrelsen med al sandsynlighed være nået til samme resultat i dag, idet der fortsat lægges vægt på, om skadelidte selv har opfattet hændelsen som truende. Afgørelsen viser, at styrelsen tillægger det betydning, at skadelidte var et ungt menneske, hvilket kan ses som udtryk for en inddragelse af ovennævnte moment, jf. afsnit 5.2.1, om tilskadekomne som fagperson har et beredskab i kraft af uddannelse eller erfaring til at håndtere hændelsen/påvirkningen. Et ungt menneske vil typisk være uerfarent Chok som følge af vold eller trusler om vold Ved psykisk chok er det en generel og vigtig betingelse, at den sikrede skal have en berettiget forventning om at have været i fare. Der gælder i øvrigt det samme som nævnt ovenfor. Chok som følge af direkte vold anerkendes således normalt som et ulykkestilfælde, og ved chok som følge af trusler om vold ses der som ovenover nævnt på truslens karakter/art 63. Som eksempler på at arbejdsskademyndighederne lægger vægt på, om skadelidte har haft en berettiget forventning om at være i fare, findes følgende afgørelser: I V.L.D. af 15. september 1995 var skadelidte, bankassistent, til stede på arbejdspladsen, da et røveri fandt sted. Herefter fik skadelidte det psykisk dårligt. Landsretten fandt, at skadelidte havde pådraget sig et psykisk traume, som følge af ulykken, der var omfattet af den dagældende 9, nr. 1. Retten lagde bl.a. til grund, at skadelidte ikke selv var direkte truet af røveren, men havde med rette haft en berettiget oplevelse af, at fejltrin fra hendes side ville kunne få fatale følger for hende selv og hendes kollegaer. Landsretten mente således, at dette havde været lige så belastende, som hvis skadelidte selv havde været konfronteret med røveren. Dommen fastslår således, at udgangspunktet om, at skadelidte selv skal have været i direkte kontakt med den truende, kan fraviges, hvis skadelidte har haft en berettiget forventning om at have været i fare. 62 Betænkning 1402/2001, s Kielberg (2009), s

26 I U-5-97 har Ankestyrelsen behandlet seks principielle afgørelser for at belyse, hvad der skal til for at få anerkendt en psykisk belastningsreaktion/et chok som følge af et ulykkestilfælde. Af hensyn til afhandlingens omfang behandles kun to af afgørelserne: I sag nr. 2 var der tale om chok som følge af trusler med direkte fysisk kontakt. En 17- årig elev tog fat i en gravid lærers trøje med begge hænder, efter at hun havde irettesat eleven pga. en overtrædelse af skolens regler om tobaksrygning. Vidner til hændelsen fik eleven til at give slip. Ca. 1 ½ måned efter hændelsen modtog læreren et trusselsbrev i sit dueslag på skolen, hvor en anonym person havde skrevet at der ville ske noget farligt i løbet af ugen. Arbejdsskadestyrelsen havde fundet, at hændelsen ikke gik ud over, hvad man måtte forvente på en folkeskole. Ankestyrelsen fandt, at hændelsen pga. elevens voldelige adfærd havde haft en så voldsom karakter, at det lå udover, hvad man måtte forvente i et job som folkeskolelærer, og chokket blev derfor anerkendt som et ulykkestilfælde. Hændelsen med trusselsbrevet blev derimod ikke anerkendt, da det ikke var af en så konkret og voldelig karakter, at det kunne sidestilles med et ulykkestilfælde. Selvom afgørelsen således, som det fremgår af henvisningen til forventelighedsvurderingen, er før arbejdsskadereformen, er den et eksempel på, at arbejdsskademyndigheden i vurderingen ser på truslens karakter og art og risikoen for, at truslen vil blive ført ud i livet altså om der er en risiko for tilskadekomst 64. Sag nr. 4 omhandlede en sagsbehandler ved en socialforvaltnings pensionsafdeling, som havde en klient, der ofte reagerede meget aggressivt verbalt, når han ikke opnåede det, som han ville. Desuden modtog sagsbehandleren opkald derhjemme, hvor der ikke var nogen, som gav sig tilkende i røret. Ved en konkret episode havde klienten spurgt sagsbehandleren, om hun nogensinde havde prøvet at stå med en revolver for panden, og erklærede derefter, at sagsbehandleren aldrig ville kunne føle sig sikker, og at han vidste, hvor hun og hendes datter boede. Sagsbehandleren opsøgte efterfølgende psykolog, som frarådede hende at opholde sig derhjemme. Arbejdsskadestyrelsen fandt ikke, at hændelsen kunne anerkendes som et ulykkestilfælde, da truslerne ikke var særligt faretruende, idet de var af verbal karakter og ikke livstruende. Ankestyrelsen anerkendte hændelsen som et ulykkestilfælde, idet der var tale om en klient, som i kommunen var kendt for at være særdeles voldelig med en voldsom udadrettet aggressivitet, og at truslerne var af en så alvorlig karakter, at de lå udover, hvad man måtte forvente i et sådant arbejde. Afgørelsen er således et eksempel på, at det forstærker truslens alvorlige karakter, at den truende i forvejen er kendt for at gøre alvor af sine trusler. 64 Betænkning 1402/2001, s

27 Vidnesituationen Det specielle ved vidnesituationen er, at skadelidte ikke er den direkte skadelidte, men derimod har udviklet f.eks. en chokskade efter at have været vidne til, at en anden person er kommet til skade. Indenfor den almindelige erstatningsret anerkendes vidnesituationer sjældent, idet udgangspunktet er, at det kun er den, der er direkte berørt af skaden, der er berettiget til erstatning 65. I 1992 lempede Ankestyrelsen denne praksis indenfor arbejdsskadesikringsretten med U-1-92: Sag nr. 1 omhandlede en lokomotivassistent, der så hans rangerleder blive fastklemt mellem to vogne og få det ene ben kørt af. Arbejdsskadestyrelsen fandt ikke, at hændelsen afveg fra lokomotivassistentens normale arbejde. Ankestyrelsen fandt derimod, at der var tale om en stærkt traumatisk og psykisk belastende begivenhed, der var usædvanlig i forhold til lokomotivassistentens normale arbejde. Det blev således i afgørelsen fastslået, at forudsætningen for anerkendelse af en psykisk skade efter en vidnesituation er, at der skal være tale om en helt usædvanlig situation, der ligger langt udenfor skadelidtes normale arbejde 66. Der er i dag flere eksempler på tilfælde, hvor psykiske lidelser udviklet efter en vidnesituation er blevet anerkendt efter ASL. Som tidligere nævnt, er det i dag ikke længere en forudsætning for anerkendelse, at hændelsen er usædvanlig i forhold til skadelidtes normale arbejdssituation, men det er stadig en betingelse, at skadelidte har været vidne til en voldsom ekstraordinært belastende begivenhed. Hvor en person har været vidne til en farlig situation og derefter udvikler en psykisk lidelse, er der ikke tale om en udefra kommende påvirkning, hvilket derfor som tidligere nævnt stiller større krav til beviset 67. Fra nyere praksis findes U-10-07: Sagen omhandlede en pædagog (skadelidte) i en skoleklasse med meget belastede børn, der fra to meters afstand var vidne til, at en elev på 11 år truede skadelidtes kollega med en brødkniv for halsen. Skadelidte fik konstateret chok og stresstilstand. Ankestyrelsen fandt, at der var tale om en ekstraordinært psykisk belastende hændelse, idet skadelidte befandt sig meget tæt på eleven og havde en berettiget oplevelse af, at et fejltrin fra hendes side kunne få fatale konsekvenser for både hende selv og kollegaen. Hændelsen blev anerkendt. Som det fremgår af sagen, indgår det faktum, at hvordan vidnet handler, 65 Von Eyben, 2007, s Betænkning 1402/2001, s Betænkning 1402/2001, s. 71 og Kielberg (2009), s. 257 og 262ff. 24

28 kan få betydning for, hvordan situationen vil udvikle sig, med betydelig vægt ved vurderingen i vidnesituationen Skadelidte har utilsigtet påført andre en skade Eksempler på tilfælde, hvor den skadelidte utilsigtet har påført andre skade, er situationer med lokomotivførere, der ser selvmordere kaste sig ud foran det kørende tog samt trafikulykker på veje. Der skal således være tale om en ulykke af alvorlig karakter. Det er en betingelse, at sikrede skal være direkte ansvarlig for skaden, og det er ikke tilstrækkeligt, at sikrede blot føler sig ansvarlig for skaden. Det er uden betydning, om den sikrede først senere bliver vidende om ulykkens alvorlige karakter Fokus på særligt udsatte personalegrupper Som tidligere nævnt skulle den arbejdsmæssige hændelse/påvirkning inden arbejdsskadereformen ligge ud over, hvad man måtte forvente, og som var sædvanligt i den skadelidtes arbejde. Dette gjaldt f.eks. ved trusler om vold. Nogle personalegrupper er mere udsatte for psykiske arbejdsskader end andre. En særkørsel, som Arbejdsskadestyrelsen har foretaget for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) i forbindelse med Høring for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om psykiske arbejdsskader, viser, at 70 pct. af de anmeldte psykiske arbejdsskader stammer fra den offentlige sektor 70. Der er således en markant overhyppighed af psykiske arbejdsskader indenfor den offentlige sektor, hvilket gør det interessant at kigge lidt nærmere på de offentlige ansatte. Pga. ovennævnte krav var det inden arbejdsskadereformen indenfor visse personalegrupper i den offentlige sektor sværere at få anerkendt en psykisk arbejdsskade, fordi det lå i de ansattes jobbeskrivelse, at de måtte tåle mere end andre brancher. Der er dog intet tilgængeligt materiale om, hvad Arbejdsskadestyrelsen inden reformen anså for at være almindeligt forekommende indenfor de forskellige erhverv. Af praksis, jf. f.eks. afgørelserne i U-5-97, kan det dog fastslås, at det beroede på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. I nogle brancher, især brancher hvor personalet er i kontakt med andre (borgere, patienter m.v.), er hændelser i form af trusler, udøvelse af vold m.v. mere almindeligt forekommende end i andre brancher, og sådanne hændelser, der ligger indenfor, hvad den skadelidte må være forberedt på i sit normale arbejde, blev som nævnt tidligere afvist. 68 Kielberg (2009), s Kielberg (2009), s Høring om psykiske arbejdsskader, s

29 Af statistik på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside fremgår det tydeligt, at det er brancherne Offentligt forvaltning, forsvar og socialsikring samt Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, der er hårdest ramt af psykiske sygdomme altså personalegrupper i den offentlige sektor. Dette er gældende både for mænd og kvinder. Endvidere er det primært PTSD, som disse brancher rammes af, jf. afsnit Det, der er kendetegnende for netop disse personalegrupper er, at de primært arbejder med mennesker der er en daglig menneske-til-menneske kontakt. De to grupper står tilsammen for 891 af i alt 1096 anerkendte psykiske arbejdsskader over perioden 2000 til 2010 s 1. og 2. kvartal, dvs. 81,3 pct. 71 Som eksempel på erhverv indenfor disse to personalegrupper kan f.eks. nævnes socialrådgivere og sagsbehandlere ansat i forvaltningen. Disse arbejder i et socialt belastet miljø og måtte derfor efter de gamle regler være forberedt på lidt af hvert. Hvis klienten var kendt for at gøre alvor af sine trusler, talte dette dog for anerkendelse, sag nr. 4 i U-5-97 behandlet ovenfor. Folkeskolelærer er et andet erhverv, der også er særligt udsat, når det gælder fremkomsten af psykiske arbejdsskader, og endvidere et erhverv hvor der inden reformen måtte tåles mere end i andre erhverv, jf. sag nr. 2 i U-5-97 også behandlet ovenfor. Kendetegnende for disse to erhverv er, at der ikke foreligger nogen fast og klar praksis med hensyn til anerkendelsen af psykiske arbejdsskader i forbindelse med specifikke hændelser. Årsagen hertil er, at vurderingen i forbindelse med anerkendelsesspørgsmålet er vanskelig, hvor der er tale om konfrontation med andre mennesker 72. Som nævnt fremgår det af praksis, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering. For så vidt angår lokomotivførere er der en fast praksis, hvor psykiske skader, som opstår som følge af, at lokomotivførere påkører personer, anerkendes som et ulykkestilfælde efter loven. Disse skader kunne også efter det tidligere ulykkesbegreb, hvorefter hændelsen ikke måtte være sædvanlig eller forventelig, anerkendes 73. Endvidere er der en fast praksis vedrørende bankassistenter, der udsættes for røveri, og hvor truslen er rettet mod dem, jf. dog U V hvor både Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen havde afvist at anerkende et anmeldt ulykkestilfælde, hvor en bankassistent havde overværet et røveri mod en af sine kollegaer. Landsretten anerkendte dog tilfældet med begrundelsen, at bankassistenten ganske vist ikke direkte var truet af røveren, men den konkrete situation, hvor hun - med rette - havde haft en Betænkning 1402/2001, s Det har ikke været muligt at finde en principiel afgørelse fra Ankestyrelsen, hvor en lokomotivfører har påkørt en person. Jf. om lokomotivførere U-1-92 ovenfor. 26

30 oplevelse af, at et fejltrin fra hendes side kunne få fatale følger ikke blot for hende selv, men også for hendes to kolleger, måtte antages at have været belastende i mindst samme grad, som hvis der havde været tale om en direkte konfrontation med røveren. Hændelsen blev således af landsretten anerkendt som en vidnesituation, jf. afsnit Kendetegnende for begge ovennævnte hændelser er, at der er tale om voldsomme begivenheder, der opfylder betingelserne for anerkendelse som et ulykkestilfælde 74. Endelig er der fængselspersonale, politifolk, taxichauffører og andre, der har et erhverv, der indebærer en særlig risiko for vold. Hvor disse personalegrupper overfaldes af dem, som de gennem deres arbejde kommer i kontakt med, vil psykiske skader som følge af overfaldet efter praksis være omfattet af loven 75. Idet en arbejdsskade ikke længere kan afvises med henvisning til, at hændelsen/påvirkningen er sædvanlig eller forventelig i sikrede normale arbejde, og idet der gennem årene har udviklet sig en fast praksis, hvor konkrete hændelser, der rammer bestemte personalegrupper, vil kunne anerkendes, synes der således ikke at være behov for et eventuelt branchespecifikt ulykkesbegreb eller lempelser i forbindelse med anerkendelsen af sådanne psykiske arbejdsskader. 5.3 Delkonklusion Ovenfor er det blevet undersøgt, hvilke ændringer arbejdsskadereformen har medført, og de primære er følgende: En ulykke kan ikke længere afvises med begrundelsen, at skaden var forventelig/sædvanlig i skadelidtes arbejde, kortvarige skadelige påvirkninger af højst fem dages varighed er nu indeholdt i det nye ulykkesbegreb, og det er ikke længere et krav for anerkendelse af pludselige løfteskader, at der skal have været forudgående belastende løftearbejde. Den inddragede statistik har vist, at målet med reformen om at nå en anerkendelsesprocent for ulykker på mellem 80 og 85 pct. næsten er nået. Ulykkesbegrebet er delt op i henholdsvis klare ulykkestilfælde med et lavt beviskrav, og i de ikke oplagte ulykkestilfælde med et skærpet beviskrav, hvor arbejdsskademyndigheden foretager en såkaldt egnethedsvurdering. Sidstnævnte skader er dermed langt vanskeligere at få anerkendt og er området, hvori de psykiske arbejdsskader typisk ligger. Reformens betydning for anerkendelsen af psykiske arbejdsskader som følge af en ulykke er tillige blevet undersøgt. Indledningsvist blev det fastslået, at anerkendelses- 74 Betænkning 1402/2001, s Kielberg (2009), s

31 procenten for psykiske arbejdsskader som følge af en ulykke i dag er 20 pct. lavere end de fysiske skader. Dernæst blev årsagerne hertil undersøgt. En af de vigtigste forskelle mellem psykiske og fysiske skader er, at der ved psykiske skader skal være tale om en ekstraordinær hændelse, før skaden kan anerkendes, hvilket også var et krav før reformen. Dette krav findes ikke ved fysiske skader. Det blev ved hjælp af praksis undersøgt, hvilke momenter der indgår i egnethedsvurderingen. Disse momenter indgik tillige i vurderingen før reformen. Til trods for at en arbejdsskade ikke længere kan afvises med begrundelsen, at hændelsen var sædvanlig i skadelidtes arbejde, og at skadelige påvirkninger nu er indeholdt i ulykkesbegreb, har reformen ikke medført nogen væsentlige ændringer i forbindelse med anerkendelsen af psykiske arbejdsskader. 6. Arbejdsskade som erhvervssygdom I de følgende afsnit vil erhvervssygdomsbegrebet blive analyseret set i lyset af arbejdsskadereformen. Spørgsmålet er, hvorledes erhvervssygdomsbegrebet, både for så vidt angår sygdomme på Erhvervssygdomsfortegnelsen 76 og udenfor fortegnelsen, har ændret sig efter reformen, hvilke konsekvenser dette har medført, og om målene med reformen således er opnået, til hvilket formål statistik vil blive inddraget. 6.1 Det generelle erhvervssygdomsbegreb Erhvervssygdomsbegrebet inden reformen og generelt om reformarbejdet Et andet af hovedformålene med arbejdsskadereformen var at udvide erhvervssygdomsbegrebet 77. Først i 1933 blev erhvervssygdomsbegrebet indført i den dengang gældende ulykkesforsikringslov, jf. afsnit 2.1. Erhvervssygdomsbegrebet supplerede ulykkesbegrebet og de kortvarige skadelige påvirkninger, som allerede fandtes i ulykkesforsikringsloven 78. Erhvervssygdomsbegrebet er før som nu to-leddet. Inden arbejdsskadereformen var erhvervssygdomme på fortegnelsen - de såkaldte listesygdomme - defineret ved: Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, hvorunder dette foregår, er udsat for i højere grad end personer uden sådant 76 Fortegnelsen er en liste over erhvervssygdomme og de arbejdsmæssige påvirkninger, der kan give en bestemt sygdom. Arbejdsskadestyrelsen kan anerkende en sygdom på fortegnelsen som en arbejdsskade, hvis sygdommen opstår efter, at en person har været udsat for de påvirkninger, der er beskrevet i fortegnelsen, jf. -fortegnelsen.aspx?sc_lang=da 77 FT , Tillæg A, s. s Betænkning 1402/2001, s. 10ff. 28

32 arbejde 79, jf lovens 10, stk. 1, nr., 1, 1. og 4. pkt. Erhvervssygdomme udenfor fortegnelsen var defineret ved: Andre sygdomme [ ], hvis det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske erfaring opfylder de krav, som er nævnt i nr. 1, 1. og 4. pkt., eller at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art,, jf lovens 10, stk. 1, nr. 2. Der var dengang, såvel som nu, tale om to typer af erhvervssygdomme listesygdomme og sygdomme udenfor listen. De to ovennævnte definitioner gælder stadig, for så vidt angår erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar Svagheden ved kravet om medicinsk og teknisk erfaring som dokumentationsgrundlag for at tage nye sygdomme på fortegnelsen var, at der skulle foretages omfattende lægevidenskabelige undersøgelser for at afklare spørgsmålet om anerkendelse, fordi der ved begrebet mentes fuldt videnskabeligt bevist. Sådanne omfattende undersøgelser tog både tid og var dyre og kunne derfor sjældent gennemføres, hvilket medførte, at det fornødne dokumentationsmateriale ikke kunne fremskaffes. Pga. de omfattende krav var der således kun få af sådanne fuldt videnskabeligt beviste undersøgelser 80. Siden reformen er 16 nye sygdomme blevet optaget på fortegnelsen 81. Reformen har medført ændringer i ikke kun den nye erhvervssygdomsfortegnelse men også den i gamle. Det kan derfor ikke lade sig gøre at lave en direkte sammenligning af tilstanden før og efter reformen, fordi der nu også er anerkendt flere sygdomme, der er anmeldt før 1. januar Af statistik på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside fremgår det, at anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme ikke er steget nævneværdigt siden arbejdsskadereformen. Efter reformen var der et fald i anerkendelsesprocenten, hvilket Arbejdsskadestyrelsen begrunder med den omstændighed, at reformen betød, at der blev indført en samlet afgørelse, således at afgørelse om anerkendelse samt afgørelsen om erstatning nu i vidt omfang kommer samlet. Tendensen har dog været stigende de seneste år, således at anerkendelsesprocenten siden 2007 og frem til og med 2010 har ligget stabilt på omkring pct Erhvervssygdomme defineret ved sygdomme hos et levendefødt barn pådraget inden fødslen som følge af morens arbejde under graviditeten, jf. ASL 7, 1. led, 2. pkt., 2. led samt stk. 2, behandles ikke. 80 FT , Tillæg A, s. s og Udviklingen på erhvervssygdomsområdet (2010), s Arbejdsskadestatistik (2008), s Arbejdsskadestatistik (2010), s

33 6.1.2 Det nye erhvervssygdomsbegreb og betingelserne for anerkendelse af en arbejdsskade som følge af en erhvervssygdom Hovedforskellen mellem ASL 10 i 1992-loven samt ASL 7 i 2003-loven er reglerne om anerkendelse af listesygdomme, som blev ændret med virkning fra 1. januar Efter arbejdsskadereformen er erhvervssygdomsbegrebet for listesygdomme defineret ved: Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde, jf. ASL 7, nr. 1, 1. pkt. Reglerne om anerkendelse af sygdomme udenfor listen har ikke undergået den store ændring og behandles i afsnit Listesygdomme Ændringen af loven indebar mere lempelige krav til, hvornår en sygdom kan optages på fortegnelsen; fra medicinsk og teknisk erfaring kræves der i dag medicinsk dokumentation. En sygdom kan nu optages på fortegnelsen, når der foreligger en dokumenteret sammenhæng mellem påvirkning og sygdom (underbygget af lægelige undersøgelser), samt når der findes en sikker overhyppighed i forhold til de givne påvirkninger 84. Da det som nævnt tidligere var et krav, at sygdommene skulle være fuldt videnskabeligt beviste for at komme på fortegnelsen, gjorde dette det som nævnt svært at få en sygdom optaget på fortegnelsen. Med udvidelsen af reglerne efter reformen er det gjort muligt at supplere med den viden, der rent faktisk findes eller kan skaffes på området, og kravene til bevis for årsagssammenhæng mellem påvirkninger og sygdom er således blevet lempet i forhold til det tidligere begreb, idet der kan foretages en mere skønsmæssig vurdering af de arbejdsmæssige belastninger 85. Ved medicinsk dokumentation kræves, at en lægevidenskabelig undersøgelse skal dokumentere: 1) En biologisk naturlig og logisk forklaring på sygdommen. Det skal ud fra en lægelig viden kunne forklares, at en sygdom kan opstå efter en given påvirkning. 2) En påvirkning, der må have en karakter og et omfang, der gør sygdommen sandsynlig. Er sygdommen en sandsynlig følge af påvirkningen? 84 Kielberg (2009), s. 296f., 322 samt FT , Tillæg A, s. s og Jf. U

34 3) En sammenhæng mellem påvirkning og sygdom, eksempelvis at øget påvirkning giver øget sværhedsgrad af sygdommen. 4) Undersøgelser om udbredelser i befolkningen, der bekræfter en sammenhæng. Får personer i det virkelige liv, der er udsat for påvirkningen, samme symptomer? 5) Overbevisende rapportering af tilfælde, der er konstateret ved lægeundersøgelse. Finder læger, der undersøger patienter med samme eksposition også, at disse har denne sygdom? 6) En betydelig overhyppighed af sygdommen blandt personer, der er udsat for denne påvirkning, i forhold til personer, der ikke er udsat. Alle seks ovenstående punkter skal være opfyldt, før der er tale om en erhvervssygdom, der kan optages på fortegnelsen, men punkterne kan tillægges forskellig vægt 86. En erhvervssygdom kan ikke alene anerkendes, blot den er på fortegnelsen, og dermed opfylder de seks ovenstående punkter. Sygdommen skal også opfylde både de generelle og særlige betingelser i BEK nr af 23/ Bekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 1-3 fastslår generelt, hvornår en listesygdom kan anerkendes som en erhvervssygdom. Hvis sygdommen opfylder kravene i nr. 1 og 2, er der en formodning for, at sygdommen skyldes arbejdet. Hvis det derimod med overvejende sandsynlighed kan godtgøres, at sygdommen skyldes andre forhold end arbejdet, kan sygdommen ikke anerkendes, jf. nr. 3 samt 8, stk Der gælder således en lempelig bevisregel for listesygdomme. Kritik af begrebet medicinsk dokumentation er bl.a. blevet fremført af advokat Søren Kjær Hansen, der ikke mener, at det nye begreb medfører sådanne ændringer, at kravene til anerkendelse, for så vidt angår listesygdomme, er blevet lempet 88, hvilket i og for sig også underbygges af statistikken på erhvervssygdomsområdet, jf. ovenfor Erhvervssygdomme udenfor listen For så vidt angår anerkendelse af sygdomme udenfor fortegnelsen, er den tidligere lovs bestemmelser i det store hele bevaret. Sygdomme udenfor listen kan kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. ASL 7, stk. 3 og afsnit Udvalget indstiller en sag til anerkendelse, hvis en af følgende to betingelser er opfyldt: 86 FT , Tillæg A, s. s Kielberg (2009), s. 302 og 322ff. 88 Høring om psykiske arbejdsskader, s

35 Den første er, når sygdommen efter nyeste medicinske dokumentation opfylder kravene for at blive optaget på fortegnelsen, jf. ASL 7, stk. 1, nr. 2, 1. led. Der skal her være en overvejende sandsynlig sammenhæng mellem sygdommen og påvirkningerne. Sammenhængen dokumenteres ved lægelige undersøgelser. Dette svarer således til, hvad der kræves for at få en listesygdom anerkendt, jf. afsnittet ovenfor. Sygdomme, der anerkendes efter 1. led, vil normalt være sygdomme, hvor det kun er et spørgsmål om tid, inden sygdommen kommer på fortegnelsen 89. Hvor der ikke foreligger medicinsk (lægelig) dokumentation, kan den anden betingelse for anerkendelse anvendes. Det er efter denne bestemmelse, at langt de fleste sygdomme udenfor listen anerkendes. Efter ASL 7, stk. 1, nr. 2, 2. led kan andre sygdomme udenfor fortegnelsen anerkendes, når sygdommen udelukkende eller i overvejende grad anses for at være forårsaget af arbejdets særlige art. Der skal her konkret være godtgjort en sammenhæng mellem påvirkningen og sygdommen. Arbejdets særlige art er helt ekstraordinært belastende forhold, der medfører en særlig risiko i arbejdet. Det skal være disse forhold, der med overvejende sandsynlighed er årsag til sygdommen. Efter 2. led kræves således større krav til beviset for, at en sygdom kan anerkendes udenfor fortegnelsen, idet der skal være en konkret stor sandsynlighed for, at den pågældende sygdom skyldes arbejdet 90. Dette strenge krav til bevis for årsagssammenhæng er bl.a. blevet kritiseret af advokat Søren Kjær Jensen 91. Hvor der ved listesygdomme som nævnt er et lempet beviskrav i kraft af formodningsreglen, gælder der for sygdomme udenfor fortegnelsen et skærpet beviskrav, idet formodningsreglen ikke finder anvendelse her. Det er skadelidte, der har bevisbyrden. Det er vanskeligere for skadelidte at løfte bevisbyrden ved erhvervssygdomme end ved ulykker, fordi erhvervssygdomme ofte er udviklet som følge af længerevarende påvirkning på arbejdet, hvor andre påvirkninger og forudbestående lidelser kan være sværere at adskille fra den arbejdsmæssige påvirkning/erhvervssygdommen 92, jf. i øvrigt afsnit Generelt om Erhvervssygdomsudvalget Erhvervssygdomsudvalget, jf. ASL 9, består af en formand, udnævnt efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen, samt otte andre medlemmer, der udnævnes for tre år af gangen. 89 FT , Tillæg A, s og 6617 og Vejledning om erhvervssygdomme, s. 239f. 90 Kielberg (2009), s. 392f., FT , Tillæg A, s. 6616f. samt Vejledning om erhvervssygdomme, s Høring om psykiske arbejdsskader, s Betænkning 1418/2002, s

36 Udvalget har to hovedfunktioner: Den første funktion er i sager, hvor den givne erhvervssygdom ikke er optaget på fortegnelsen, men hvor der er en overvejende sandsynlighed for, at sygdommen skyldes arbejdet, jf. ASL 7, stk. 1, nr. 2. Her vurderer udvalget den konkrete arbejdsskadesag. Udvalget giver herefter indstilling (vejledende udtalelse) til Arbejdsskadestyrelsen om, hvorvidt den konkrete sag kan anerkendes som en arbejdsskade, og styrelsen træffer afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet på baggrund af udvalgets indstilling. Det er meget sjældent, at Arbejdsskadestyrelsen træffer en modsatrettet afgørelse. Arbejdsskadestyrelsen kan således kun anerkende en sygdom udenfor fortegnelsen, hvis den har været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget, jf. ASL 7, stk. 3. Styrelsen skønner, om en forelæggelse er formålstjenstlig, og en sag forlægges således ikke for udvalget, hvis den er åbenbart udsigtsløs. Spørgsmål om anerkendelse af sygdomme på fortegnelsen vil kun kunne forelægges udvalget, hvis anerkendelsen indebærer en skønsmæssig afvejning. Dette medfører, at det i princippet kun er få sager, i hvert fald omhandlende psykiske arbejdsskader, der forelægges udvalget 93, hvilket har været genstand for kritik bl.a. fremført af advokat Søren Kjær Jensen og blev diskuteret i Høring for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om psykiske arbejdsskader, jf. afsnit Udvalgets anden funktion er løbende at forhandle med Arbejdsskadestyrelsen om en revision af fortegnelsen, hvilket foruden en udvidelse af fortegnelsen også kan indebære en indskrænkning af fortegnelsen. Det er de samme betingelser som ved anerkendelse efter ASL 7, stk. 1, nr. 1, der anvendes dvs. at der skal foreligge medicinsk dokumentation for sammenhæng mellem påvirkning og sygdom. Udvalget skal samtidig sikre, at det altid er den nyeste forskning, der ligger til grund for fortegnelsen Psykisk arbejdsskade som erhvervssygdom Fra 2001 til 2005 steg anerkendelsesprocenten for psykiske erhvervssygdomme med 185 pct. 95 Fakta er dog, at mens anerkendelsesprocenten for psykiske skader som følge af en ulykke i 2010 lå på 65,4 pct., lå anerkendelsesprocenten for psykiske erhvervssygdomme i 2010 nede på 7,4 pct. Til sammenligning var anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme generelt i 2009 på 24,2 pct. (varierende afhængig af 93 I perioden november 2009 til november 2010 blev 213 sager om psykiske arbejdsskader forelagt udvalget. Oplyst telefonisk den 8. juni 2011 af Merete Roos, chef for Fagligt Center, Arbejdsskadestyrelsen. 94 Hele afsnittet er baseret på: Kielberg (2009), s. 394 og 416ff samt Høring om psykiske arbejdsskader, s. 61f. 95 Arbejdsskadestatistik (2008), s

37 typen af erhvervssygdom) 96. Anerkendelsesprocenten for psykiske erhvervssygdomme er altså markant lavere end anerkendelsesprocenten for både fysiske erhvervssygdomme og for psykiske skader som følge af en ulykke. Modsat en psykisk skade som følge af en ulykke, kan psykiske erhvervssygdomme ofte have mange forskellige årsager, og det kan derfor være vanskeligt at afgøre, om den psykiske lidelse er arbejdsbetinget. Årsagerne kan tilskrives belastninger på arbejdet alene, mens årsagerne i andre tilfælde skal findes i både arbejdslivet og privatlivet. Det bliver derfor svært at skelne mellem belastningerne på arbejdet og belastningerne i privatlivet. Kendetegnende for erhvervssygdomme er endvidere, at de udvikles som følge af belastninger, som skadelidte udsættes for over en længerevarende periode. Det er således vanskeligt at fremskaffe objektiv dokumentation for sammenhængen mellem arbejdet og den psykiske lidelse, se nærmere i afsnit 7 om bevisproblemerne ved psykiske arbejdsskader. Arbejdsskadestyrelsen lægger ved sagsbehandlingen af de psykiske lidelser vægt på oplysningerne om arbejdet, belastningens art, sygdomsforløbet, og om der kan være andre årsager til den psykiske lidelse Listesygdomme Indtil 1. januar 2005 var der ikke optaget nogen psykiske sygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme, og anerkendelse af en psykisk sygdom som erhvervssygdom kunne derfor kun ske efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. ASL 7, stk. 3. For at en psykisk sygdom kunne anerkendes, krævedes det, at den psykiske sygdom udelukkende eller i overvejende grad kunne anses for at være forårsaget af arbejdets særlige art 98, jf. U hvor Ankestyrelsen fandt, at overvejende sandsynlighed ikke talte imod, at de beskrevne gener (diagnosticeret som PTSD) var en følge af arbejdet. Vurderingerne var således indtil 1. januar 2005 vanskelige at foretage, hvilket følgende afgørelse er et eksempel på. Afgørelsen er refereret i Betænkning 1401/2001 og truffet af Ankestyrelsen. Sagen omhandlede en fængselsbetjent, der i en otteårig periode havde været ansat ved en forvaringsanstalt, hvor han havde været udsat for flere særligt belastende voldsepisoder, bl.a. fordi han var tilknyttet et specialkorps, der specielt skulle rykke ud ved sådanne episoder. Fængselsbetjenten havde efter de otte år en samtale med en psykolog, der mente, at han var nedslidt og udbrændt. Betjenten fik herefter et mindre belastende arbejde, indtil han 16 år efter blev sygemeldt. Ankestyrelsen fandt, at betjenten igennem knap tyve år langsomt havde udviklet en 96 Høring om psykiske arbejdsskader, s. 10 og Arbejdsskadestatistik (2010), s. 17 og Høring om psykiske arbejdsskader, s. 59 og Kielberg (2009), s Betænkning 1402/2001, s. 76f. 34

38 posttraumatisk stresstilstand, og at denne psykiske lidelse i overvejende grad kunne anses for at være en følge af arbejdets særlige art 99. Afgørelsen er ganske kort refereret i Betænkningen, og det omfattende arbejde, der lå bag anerkendelsessagen, fordi sygdommen ikke var optaget på fortegnelsen på dette tidspunkt, kommer således ikke til udtryk, men afgørelsen er dog et eksempel på, at det med optagelsen af PTSD på fortegnelsen er blevet langt lettere at vurdere og anerkende de skader, der opfylder kravene til symptomer på WHO s internationale sygdomsklassifikation (dvs. PTSD) Post Traumatic Stress Disorder PTSD (på dansk posttraumatisk belastningsreaktion) er den slutdiagnose, som står for den største andel af de anerkendte psykiske erhvervssygdomme 100. Det er en angstlidelse, hvor der kan opstå komorbide lidelser 101, f.eks. i form af delvist hukommelsessvigt, symptomer på overfølsomhed, anspændthed, søvnproblemer, irritation, vredesudbrud, depression m.v. 102 PTSD kendes fra langt tilbage i tiden men især fra Vietnam veteraner, hvor de første gode beskrivelser af sygdommen findes. PTSD kan optræde efter livstruende hændelser i form af krigshandlinger, tortur, voldtægt, overfald, bilulykker, naturkatastrofer, brand, røveri og lignende. Skadelidte kan selv have været involveret i disse hændelser eller have været vidne hertil. Særligt de senere år har der været fokus på PTSD i forbindelse med de danske soldater involveret i krigshandlinger i bl.a. Afghanistan (se herom afsnit ) 103, og allerede op gennem 1980 erne og 1990 erne blev et stigende antal sager omhandlende PTSD anerkendt bl.a. sager om soldater udsendt til krigsområder og fængselspersonale 104. Efter 1. januar 2005 er PTSD blevet optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, fordi dokumentationen var blevet stærk og overbevisende. Danmark er, indtil nu, det eneste land i Europa, der har sat en psykisk sygdom på fortegnelsen. At PTSD er på fortegnelsen, og dermed ikke skal forelægges udvalget, har gjort, at det er blevet langt lettere at anerkende en skade, der kan diagnosticeres PTSD, idet den administrative behandling er blevet mere smidig for dem, der opfylder betingelserne for, at diagnosen kan stilles, og hvor sygdommen i øvrigt skønnes at være forårsaget af arbejdet. Dette har givet en hurtigere sagsbehandling Betænkning 1402/2001, s Arbejdsskadestatistik 2008, s Dvs. tilstedeværelse af flere helbredstilstande foruden den primære lidelse. 102 Lyk-Jensen (2010), s Høring om psykiske arbejdsskader, s Høring om psykiske arbejdsskader, s

39 Optagelsen på fortegnelsen har ifølge Ankestyrelsen klart markeret, at også psykiske sygdomme vil kunne anerkendes som erhvervssygdom på linje med de fysiske listesygdomme, hvis de opfylder kravene til diagnose og udsættelse 106. Af Arbejdsskadestyrelsens statistik fremgår det, at anerkendelsesprocenten for PTSD er langt højere end for andre psykiske sygdomme. I 2009 var anerkendelsesprocenten på 53,7 pct., mens den i andre sager var nede på 3 pct. 107 Kravene til anerkendelse af PTSD baserer sig på WHO s internationale sygdomsklassifikation nr. 10 (ICD 10) - F43.1: - Udsættelse for traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur. - Tilbagevendende genoplevelse af traumerne i "flashbacks", påtrængende erindringer eller mareridt eller - Stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumerne - Undgåelse af alt, der minder om traumerne - Delvis, eventuelt fuld amnesi (fortrængning) af de traumatiske oplevelser eller - Vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab, herunder mindst to af følgende: o Ind- eller gennemsovningsbesvær o Irritabilitet eller vredesudbrud o Koncentrationsbesvær o Hypervigilitet (øget vagtsomhed) o Tilbøjelighed til at fare sammen De fleste oplever symptomerne i dagene eller ugerne efter hændelsen/påvirkningen andre senere, men symptomerne må ikke komme mere end seks måneder senere. Denne såkaldte PTSD med sen debut anerkendes ikke i Danmark, idet det kun er ICD-10, der anvendes. Alle krav til diagnosen behøver ikke at være opfyldt, førend der kan ske anerkendelse. Hændelsen/påvirkningen skal være af ekstraordinært belastende karakter ved psykiske skader, og denne betingelse gælder derfor også, for så vidt angår PTSD 108. Arbejdsskademyndigheden foretager vurderingen bl.a. på baggrund af psykiatriske speciallægeerklæringer, og der er findes eksempler på, at Ankestyrelsen har anerkendt et tilfælde som en psykisk arbejdsskade, selvom en psykiatrisk speciallæge har ment, at der ikke var tale om PTSD. 106 Nyt fra Ankestyrelsen, juni 2007, s Arbejdsskadestatistik (2009), s Vejledning om erhvervssygdomme, s. 197ff., U og Lyk-Jensen (2010), s. 44f. 36

40 U fastslår på baggrund af WHO s internationale sygdomsklassifikation, hvornår PTSD kan anerkendes som erhvervssygdom. Sagen omhandlede en chauffør på et asylcenter, hvis job bl.a. bestod i at transportere op mod 60 børn i bus på motorvej. Skadelidte havde i sit job være udsat for flere hændelser (verbale trusler fra børnene, forældre tog kvælertag på andres børn, børn åbnede døren i bussen, således at der var risiko for, at de ville falde ud på motorvejen). Ankestyrelsen fandt, at der var tale om helt ekstraordinære belastninger, som opfyldte betingelsen om at være af traumatisk og exceptionelt truende karakter. Skadelidte havde en reel følelse af, at fejltrin fra hans side ville kunne få fatale konsekvenser for børnene. På baggrund af disse symptomer kunne det således konstateres, at der var tale om PTSD. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at symptomerne var opstået inden seks måneder efter ansættelsens ophør. Arbejdsskadestyrelsen er af den holdning, at der ikke på nuværende tidspunkt skal optages nye psykiske erhvervssygdomme på fortegnelsen, idet der kun er begrænset dokumentation for årsagssammenhæng Fokus på en særligt udsat personalegruppe: Soldater der har været i kamp Der findes uendeligt meget materiale om soldater og PTSD, men langt det meste af dette fokuserer alene på de psykologiske aspekter, hvilket ligger udenfor rammerne af denne afhandling. Nedenfor vil det kort blive behandlet, hvordan mulighederne er for soldaterne for at få anerkendt sygdommen som en følge af arbejdet, dvs. udsendelsen, og som følge heraf erstatning. Man blev først rigtigt opmærksom på de psykiske lidelser, som hjemvendte soldater kan lide af, efter 1. Verdenskrig. PTSD blev oprindeligt lært at kende som det såkaldte granatchok, som nogle af de hjemvendte soldater fra 1. Verdenskrig blev diagnosticeret med. Man mente, at skaden var en følge af påvirkning af trykbølger fra eksploderende granater, dvs. en fysisk påvirkning. At psykiske skader som følge af krigsdeltagelse er erstatningsberettigende blev stadfæstet ved lov i Statistikken taler sit tydelige sprog. Det anslås, at hver sjette af alle soldater, der har været i kamp, vil udvikle PTSD efter hjemkomsten, og hver tredje af disse soldater anslås fortsat at have symptomer på PTSD seks år efter krigshandlingerne. Af statistik på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside fremgår det, at Arbejdsskadestyrelsen modtager et stigende antal anmeldelser af psykiske arbejdsskader fra mænd i militæret. Herudover er de mest udsatte personalegrupper, for så vidt angår PTSD, f.eks. politifolk, 109 Høring om psykiske arbejdsskader, s Pontoppidan (2007), s. 5f. 37

41 brandmænd osv., hvor 8-10 pct. har symptomerne 111. Der synes således at være en markant overhyppighed af symptomer på PTSD blandt soldater. Det har i forbindelse med arbejdet med nærværende afhandling ikke være muligt at finde nogle danske undersøgelser af, hvor mange hjemvendte soldater, der har eller får PTSD, så hvor udbredt PTSD reelt er blandt danske soldater er uvist. Soldater udsendt til internationale operationer er omfattet af ASL. Herudover er de omfattet af forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning, jf. Bekendtgørelse nr. 129 af , som er etableret for at give soldaten mulighed for at forsikre sig i forbindelse med udsendelse til krigsområder. Hvilke personer, der er omfattet af bekendtgørelsen, fremgår af bekendtgørelsens 1-3 og er f.eks. forsvarets personel, som udsendes til udlandet med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver, jf. 1, stk. 1. En soldat, der omkommer eller kommer til skade under eller som følge af tjenesten, vil således kunne modtage erstatning/godtgørelse både efter ASL s regler og efter forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning. De to ordninger er uafhængige af hinanden og eventuelle private forsikringer, og der opstår således ikke noget differencekrav 112. For så vidt angår de hændelser, der begrunder krav om erstatning eller godtgørelse efter bekendtgørelsen, henviser bekendtgørelsens 1, stk. 4 til ASL s bestemmelser desangående. Selvom der lovmæssigt er sat ind overfor udsendte soldaters arbejdsskader, har forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder og socialminister Benedikte Kiær den 13. oktober 2010 offentliggjort en ny veteranpolitik. Veteranpolitikken indeholder bl.a. 19 nye initiativer, der skal styrke grundlaget for at anerkende og støtte udsendte soldater, pårørende og veteraner 113. Merete Roos, chef for Fagligt Center, Arbejdsskadestyrelsen, udtaler, at hjemvendte soldater, specielt de der har været i direkte kamp under udsendelsen, har forholdsvist let ved at få anerkendt PTSD som en arbejdsskade som følge af en ulykke, idet det typisk er let at dokumentere sammenhængen mellem hændelserne, der ofte er af exceptionelt truende og katastrofeagtig karakter, idet der er tale om kamphandlinger, jf. ICD-10, og arbejdet, dvs. udsendelsen som soldat 114. Det har ikke været muligt at finde nogle afgørelser/domme indenfor dette område Arbejdsskadestatistik (2009), s. 16 og Garbøl (2010), s og Anerkendelse og Støtte Veteranpolitik (2010), s Oplyst telefonisk den 8. juni

42 6.2.2 Erhvervssygdomme udenfor listen Sygdomme, som ikke er optaget på fortegnelsen, skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget med henblik på eventuel anerkendelse. En række betingelser skal som nævnt være opfyldt, før sygdommen kan anerkendes, jf. afsnit , og ved psykiske lidelser lægger udvalget således vægt på, om den psykiske belastning har været ekstraordinær. I 2007 blev der anerkendt 30 sager om psykiske sygdomme, der ikke er på fortegnelsen flest om depression og uspecifik belastningsreaktion 115. De fleste af de sager, som Ankestyrelsen behandler, handler om, hvorvidt der kan ske anerkendelse af lidelser, som ikke er optaget på fortegnelsen (dvs. alt andet end PTSD). Sagerne drejer sig ofte om stress, udbrændthed og psykisk overbelastning. Modsat listesygdomme (PTSD), som kan diagnosticeres, er der typisk tale om uspecifikke symptomer af forbigående karakter, hvilket besværliggør diagnosticeringen og dermed muligheden for anerkendelse. Ankestyrelsen har bl.a. behandlet sager om psykisk belastende arbejdsmiljø, jf. nærmere afsnit 6.2.3, hvor Ankestyrelsen dog har fundet, at arbejdsmæssige psykiske belastninger i form af stort arbejdspres, underbemanding, omstruktureringer, konflikter med ledere/kollegaer, manglende opbakning fra ledelsen, uklare kompetencer osv. som udgangspunkt ikke udgør en ekstraordinær belastning og dermed afvist at anerkende lidelsen 116, jf. U Modsat sygdomme på fortegnelsen gælder der som nævnt ved sygdomme udenfor fortegnelsen et skærpet beviskrav, idet anerkendelse forudsætter, at der ikke er kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdommen i det konkrete tilfælde er erhvervsbetinget 117, jf. afsnit Som nævnt ovenfor er der mulighed for at anerkende forbigående psykiske symptomer som følge af en ulykke. Det modsatte er tilsyneladende gældende for psykiske erhvervssygdomme, hvis der ses på praksis, jf. sag 3 i U-17-06, da bevisbyrden for skadelidte nærmest er umulig at løfte. I U fandt Ankestyrelsen frem til tre krav, der skal være opfyldt, for at en sag om en psykisk erhvervssygdom udenfor fortegnelsen kan anerkendes. Sag 1 omhandlede en pædagogmedhjælper, der arbejdede på et fritidshjem. Skadelidte oplevede, at der var et dårligt arbejdsmiljø på institutionen, idet hun var udsat for systematisk mobning, nedgørelse og kritik. Hun oplevede en manglende imødekom- 115 Vejledning om erhvervssygdomme, s. 198 og Høring om psykiske arbejdsskader, s Nyt fra Ankestyrelsen, september 2008, s Nyt fra Ankestyrelsen, september 2008, s. 8 f. 39

43 menhed fra ledelsens side på forespørgsler om afspadsering m.v. og følte sig presset med trusler. Skadelidte fik symptomer i form af hovedpine, søvnbesvær, angst og grædeture. Speciallæger vurderede, at der var tale om PTSD. Erhvervssygdomsudvalget fandt imidlertid, at det ikke var overvejende sandsynligt, at jobbet som pædagogmedhjælper havde medført den psykiske sygdom, idet de beskrevne hændelser ikke var af så belastende karakter, at de ville kunne forårsage sygdommen. Ankestyrelsen fandt, at der ikke var ny medicinsk erfaring, der pegede på en sammenhæng mellem den udviklede sygdom og de beskrevne arbejdsmæssige belastninger, som Ankestyrelsen i øvrigt ikke fandt ekstraordinært belastende. Styrelsen mente, at symptomerne var uspecifikke og fandt derfor ikke en dokumenteret sammenhæng mellem arbejdet og sygdommen. I sag 2 oplevede en leder af en skolefritidsordning samarbejdsvanskeligheder med skoleinspektøren. Skadelidte beskrev ham som styrende med en militant facon og humørsvingninger. Børnene var bange for ham, da han ofte råbte op, og han underkendte ofte beslutninger, som skadelidte havde taget. Skadelidte udviklede symptomer i form af søvnløshed, isolationstendens, energiløshed og hukommelses- og koncentrationsbesvær. Skadelidte blev af speciallæger diagnosticeret med kronisk depression. Erhvervssygdomsudvalget mente ikke, at det var overvejende sandsynligt, at skadelidte havde udviklet en kronisk depression som følge af de arbejdsmæssige belastninger, idet de ikke var belastende nok. Ligesom i ovennævnte sag fandt Ankestyrelsen ikke, at der var ny medicinsk erfaring for en sammenhæng mellem arbejdet og udviklingen af sygdommen, og styrelsen fandt ikke, at belastningerne var ekstraordinære. Sygdommen blev således ikke anerkendt. I sag 3 oplevede en kvindelig slagterlærling, at hun på arbejdspladsen blev udsat for mobning af de andre slagterlærlinge, som truede og kastede ben efter hende. Der blev lagt tøris i hendes stålhandsker, så hun brændte fingrene. En klage til mesteren stoppede ikke mobningen. Skadelidte udviklede symptomer i form af søvnløshed, håbløshed og selvmordsimpulser. Speciallæger konstaterede en forbigående belastningstilstand med depressive symptomer af moderat til svær grad. Erhvervssygdomsudvalget fandt igen, at det ikke var overvejende sandsynligt, at skadelidte havde udviklet sygdommen som følge af påvirkningerne på arbejdet. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var ny medicinsk erfaring for belastningerne på arbejdet og udviklingen af sygdommen og ikke tilstrækkelig dokumentation for en sådan sammenhæng. Videre lagde styrelsen vægt på, at skadelidtes symptomer var af forbigående karakter. 40

44 Af ovenstående principielle afgørelser kan følgende tre betingelser for anerkendelse af en psykisk sygdom udenfor fortegnelsen udledes: - Den arbejdsmæssige psykiske belastning skal efter en konkret vurdering være ekstraordinær - Ved vurderingen af den psykiske diagnose skal der være tale om en velbeskrevet psykisk tilstand eller psykisk sygdom og ikke om symptomer af uspecifik og forbigående karakter - Der skal være årsagssammenhæng mellem den ekstraordinære arbejdsmæssige psykiske belastning og den psykiske sygdom/psykiske tilstand. U er vigtig af flere årsager: Som ovenover nævnt kan forbigående symptomer anerkendes, hvor skadelidte har været udsat for et ulykkestilfælde hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Af sag 3 fremgår det imidlertid, at dette ikke er tilfældet, for så vidt angår erhvervssygdomme. Slagterlærlingens psykiske symptomer var af forbigående karakter, og bl.a. derfor kunne sygdommen ikke anerkendes som en erhvervssygdom. Sag 2 viser, at en psykisk erhvervssygdom som udgangspunkt ikke vil kunne anerkendes, selvom kravet til den arbejdsmæssige belastning er opfyldt, hvis de psykiske symptomer er diffuse og uspecifikke. Ankestyrelsen pointerer, at der som følge af sagerne dog ikke er et krav om, at sygdommen skal være varig for at anerkendelse kan finde sted, men det er en betingelse, at der skal være tale om en psykisk tilstand eller psykisk sygdom af en vis kvalificeret karakter 118. Advokat Søren Kjær Jensen har kritiseret Ankestyrelsens praksis på dette område, idet han mener, at afgørelserne viser, hvor står en forskel der gøres på de psykiske og fysiske arbejdsskader, fordi en lang række af de fysiske sygdomme anerkendes, selvom lidelserne blot er forbigående (f.eks. en tennisalbue) 119. Afgørelserne viser endvidere, at psykisk dårligt arbejdsmiljø og arbejdsmæssige psykiske belastninger som udgangspunkt ikke udgør en ekstraordinær belastning, og derfor ikke kan anerkendes som en psykisk erhvervssygdom. Dette er en interessant problemstilling, da psykisk arbejdsmiljø er en afgørende faktor for fremkomsten af psykiske sygdomme på arbejdspladsen, hvilket kort vil blive behandlet i det følgende Sammenhænge mellem arbejdsmiljø og psykiske sygdomme Ved en gennemlæsning af det materiale, der ligger til grund for denne afhandling, er arbejdsmiljøets indflydelse og påvirkning på psykiske sygdomme nævnt i flere sammenhænge. Der er ingen tvivl om, at det psykiske arbejdsmiljø er en afgørende 118 Nyt fra Ankestyrelsen, september 2008, s Høring om psykiske arbejdsskader, s

45 faktor for fremkomsten af psykiske sygdomme på arbejdspladsen. Da afhandlingen alene fokuserer på de juridiske aspekter ved anerkendelsen af psykiske arbejdsskader, vil en beskrivelse af de lovbestemmelser og den praksis der er vedrørende arbejdsmiljø ligge udenfor rammerne af afhandlingen. Ikke desto mindre er det relevant kort at undersøge det psykiske arbejdsmiljøs betydning for fremkomsten af psykiske sygdomme, idet lovgivningen på arbejdsskadeområdet har en naturlig sammenhæng med arbejdsmiljølovgivningen. 70 pct. af anmeldelserne om psykiske arbejdsskader kommer fra den offentlige sektor 120. Den offentlige sektor er således i langt højere grad end den private sektor udsat i forbindelse med psykiske arbejdsskader. Årsagen hertil er, at arbejdsopgaverne i den offentlige sektor ofte indebærer en menneske-til-menneske kontakt, som ikke på samme måde findes i den private sektor. Det kan f.eks. være en socialrådgivers og en folkeskolelærers arbejdsopgaver. Disse personalegrupper bruger sig selv som arbejdsredskab, hvilket kan belaste følelserne 121. Peter Hasle, seniorforsker og Ph.d. ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 122, peger på to hovedårsager til udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø i retning af større belastninger: Globaliseringen betyder et stigende konkurrencepres, der både for den offentlige og private sektor fører til et øget pres på medarbejderne, fordi de skal yde mere for færre ressourcer. Desuden peger han på selvledelse som en anden hovedårsag til den stigende belastning på arbejdsmarkedet. Den enkelte medarbejder gives i større omfang ansvaret for at tilrettelægge og lede eget arbejde, hvilket kan give medarbejderen en følelse af ikke at kunne opfylde kravene i arbejdet 123. Det er kun indtil for nylig, at forskningen er begyndt at fokusere på arbejdsmiljøets påvirkning på en psykisk sygdom. Den nyeste arbejdsmiljøforskning viser, at manglende belønning i arbejdet, manglende retfærdighed og mobning og chikane har betydning for udviklingen af psykiske lidelser 124. Den generelle arbejdsmiljøforskning foregår dog uden for arbejdsskadeområdets regi, nemlig i Arbejdsmiljøinstituttet og i de arbejdsmedicinske klinikker 125. Arbejdsskadestyrelsens direktør, Anne Lind Madsen, har udtalt, at styrelsen i almindelighed ikke anerkender psykiske sygdomme som følge af et dårligt arbejdsmiljø. 120 Høring om psykiske arbejdsskader, s Høring om psykiske arbejdsskader, s NFA er et nationalt center for arbejdsmiljøforskning hørende under Beskæftigelsesministeriet, der udfører strategisk forskning og medvirker til at sikre den størst mulige koordinering af dansk arbejdsmiljøforskning og overvåger desuden den internationale arbejdsmiljøforskning på området, jf Høring om psykiske arbejdsskader, s. 36f. 124 Høring om psykiske arbejdsskader, s Betænkning 1402/2001, s

46 For at en sådan sag kan anerkendes, skal der være tale om særlige psykiske belastninger, og Anne Lind Madsen giver som eksempel fængselsbetjenten, der gentagne gange er blevet truet af en indsat, eller lokomotivføreren, der har været ved at køre passagerer ned 126. Domme efter Arbejdsmiljøloven omhandler ofte arbejdsgiverens ansvar efter de almindelige erstatningsretlige principper, og da Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget typisk ikke lægger vægt på de almindelige erstatningsretlige aspekter i en arbejdsskadesag, har sådanne domme begrænset betydning på arbejdsskadeområdet 127. Det har derfor, i forbindelse med arbejdet med denne afhandling, været svært at finde afgørelser omhandlende udviklede psykiske arbejdsskader som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. I Vejledning om erhvervssygdomme er dog refereret følgende eksempel 128 : En mand arbejdede gennem et år på et fritidshjem, hvor der var beskrevet et dårligt psykisk arbejdsmiljø og samarbejdsvanskeligheder. Manden blev sigtet for at have downloaded børnepornografisk materiale på en af fritidshjemmets computere, og dette blev i vidt omfang dækket i medierne. Sigtelsen blev senere frafaldet. Manden fik herefter stillet diagnosen PTSD. Erhvervssygdomsudvalget fandt ikke, at de beskrevne belastninger på arbejdet, dårligt psykisk arbejdsmiljø og samarbejdsvanskeligheder, var så belastende, at de kunne resultere i udviklingen af en psykisk sygdom, herunder PTSD. Endvidere fandt udvalget ikke, at de psykiske gener efter sigtelsen om at have downloaded pornografisk materiale, var forårsaget af arbejdet. For at der er tale om en arbejdsskade, skal den største del af skaden stamme fra arbejdet 129. Sager om psykisk arbejdsmiljø er således meget vanskelige, idet det kan være svært at skelne mellem, hvor stor en rolle privatlivet har spillet i forbindelse med udviklingen af en psykisk skade, jf. afsnit Erhvervssygdomsudvalgets rolle i psykiske arbejdsskadesager Som ovenover nævnt kritiserer advokat Søren Kjær Jensen, at kun få sager omhandlende psykiske arbejdsskadesager, forelægges udvalget, idet sager ikke kan forelægges udvalget, hvis de er åbenbart udsigtsløse, jf. ASL 7, stk Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen imødekommer kritikken ved i Høring for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om psykiske arbejdsskader at påpege, at mellem en fjerdedel Vejledning om erhvervssygdomme, s Jf. s Høring om psykiske arbejdsskader, s Høring om psykiske arbejdsskader, s. 61f. 43

47 og en tredjedel af alle sager, som forelægges udvalget, vedrører psykiske skader. I 2007 var tallet oppe på en tredjedel af alle anmeldelser. Til sammenligning udgør kun en femtedel af alle anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen psykiske arbejdsskader, og andelen af psykiske sygdomme forelagt for udvalget er således større end for de fysiske sygdomme. Dette skal sammenholdes med, at de psykiske arbejdsskader kun udgør en femtedel af alle anmeldelser 131. Alligevel er det kun få af de psykiske sygdomme, som anerkendes, idet hovedparten af anmeldelserne vedrører stress, som (i mange tilfælde) ikke kan betegnes som en psykisk arbejdsskade, jf. afsnit 8.1. I 2000 blev 1,6 pct. af alle anmeldte sager om psykiske arbejdsskader forelagt for udvalget anerkendt. I 2005 var tallet 5,8 pct., mens det i 2007 var 4,4 pct. Til sammenligning er den samlede anerkendelsesprocent for alle sager forelagt for Erhvervssygdomsudvalget i perioden 2005 til 2007 på Der er således markant færre psykiske arbejdsskadesager, der forelægges for udvalget, som anerkendes, end for de fysiske arbejdsskadesager. 6.3 Delkonklusion Det er ovenfor blevet undersøgt, hvilke ændringer reformen har medført for erhvervssygdomsbegrebet. Den største ændring er sket for listesygdomme. Hvor der tidligere krævedes medicinsk og teknisk erfaring, for at en listesygdom kunne anerkendes, kræves i dag medicinsk dokumentation, hvilket indebærer, at der ikke længere skal være fuldt videnskabeligt bevis for sygdommen, og omfattende lægevidenskabelige undersøgelser kan derved undgås. Den viden, der i forvejen findes på området, kan nu nøjes med at blive suppleret af mindre omfattende lægelige undersøgelser. Der gælder tillige en lempelig bevisregel, idet listesygdomme kan anerkendes, medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige. For sygdomme udenfor fortegnelsen er der ikke sket de store ændringer. Alle sygdomme skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, og de kan anerkendes, hvis 1) de opfylder de samme krav som listesygdomme, eller 2) når sygdommen udelukkende eller i overvejende grad anses for at være forårsaget af arbejdets særlige art. For sidstnævnte er der et særligt strengt krav til bevis for årsagssammenhæng, idet der skal være en konkret stor sandsynlighed for, at sygdommen skyldes arbejdet. Den skadelidte skal tillige have været udsat for helt ekstraordinært belastende arbejdsmæssige forhold. Til trods for at beviset for årsagssammenhæng ved listesygdomme er blevet lempet betydeligt, viser statistik, at 131 Høring om psykiske arbejdsskader, s Høring om psykiske arbejdsskader, s. 41 og Nyt fra Ankestyrelsen, september 2008, s

48 anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme ikke steget nævneværdigt siden reformen. Herefter blev det undersøgt, hvad reformen har betydet for anerkendelsen af de psykiske erhvervssygdomme. PTSD er efter 1. januar 2005 som den eneste psykiske sygdom blevet optaget på fortegnelsen. Dette har medført, at det er blevet langt lettere at få anerkendt en psykisk skade, der er diagnosticeret som PTSD, og sygdommen står nu for den største anerkendelsesprocent af alle psykiske erhvervssygdomme. Der stilles efter reformen fortsat strenge krav til en psykisk sygdom, før den kan anerkendes som en sygdom udenfor fortegnelsen. Bl.a. skal sygdommen være velbeskrevet og må ikke være af uspecifik eller forbigående karakter, ligesom belastningen skal have været ekstraordinær. Dette gør det meget svært at få en sådan sygdom anerkendt, idet sagerne ofte drejer sig om uspecifikke symptomer i form af stress, udbrændthed m.v. Det kan herefter konkluderes, at de største forbedringer for anerkendelse af erhvervssygdomme efter reformen er sket for listesygdomme. Desuden har optagelsen af PTSD på fortegnelsen gjort det langt lettere at få anerkendt denne form for psykisk sygdom. Det er dog fortsat vanskeligt at få anerkendt de fleste psykiske erhvervssygdomme. 7. Bevisproblemer ved psykiske arbejdsskader Beviskravet blev ikke ændret ved arbejdsskadereformen, og som det er fremgået af ovenstående, er et af de største problemer i forbindelse med anerkendelse af en psykisk arbejdsskade fortsat, at det kan være utrolig svært for den skadelidte at bevise, at der er en sammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen på arbejdet og den psykiske sygdom. Dette er en af de primære årsager til, at det fortsat efter reformen er vanskeligt at få anerkendt en psykisk skade som en arbejdsskade. I det følgende vil denne problemstilling blive nærmere behandlet. Fordi der ved psykiske skader ikke er tale om en oplagt skade, stilles der ekstra store krav til beviset. En psykisk skade vil ofte opstå uden en kendt ydre årsag, og dette indebærer, at der i forbindelse med beviskravet vil blive stillet krav til specielt den lægelige vurdering af, om der er en påvirkning, der kan forklare skaden 133. Det er som nævnt i afsnit langt lettere at få anerkendt en psykisk arbejdsskade som følge af en (klar) ulykke end en psykisk arbejdssygdom, fordi sammenhængen mellem årsag og virkning oftest er veldokumenteret. 133 FT , Tillæg A, s

49 Udenfor de klare ulykkestilfælde og specielt ved psykiske erhvervssygdomme skal forklaringen på de psykiske sygdomme ofte findes i et komplekst samspil af faktorer med elementer både fra samfunds-, privat- og arbejdslivet, hvilket medfører store bevismæssige problemer 134, og det kan derfor være vanskeligt at skelne mellem, hvornår sygdommen er forårsaget af arbejdet, og hvornår den er udløst af psykiske belastninger i privatlivet. Arbejdsskademyndighederne gør meget ud af at inddrage faktorer i privatlivet for at belyse, hvorvidt der foreligger en arbejdsskade. Merete Roos, chef for Fagligt Center, Arbejdsskadestyrelsen, oplyser, at Arbejdsskadestyrelsen foretager en omfattende undersøgelse af den skadelidtes privatliv og undersøger bl.a., om den skadelidte f.eks. har været involveret i en skilsmisse eller oplevet alvorlig sygdom eller et dødsfald i nærmeste familie, hvilke faktorer eventuelt vil kunne udløse eller være med til at udløse en psykisk lidelse 135. Som nævnt ovenfor skal lidelsen hovedsagligt være udløst af påvirkninger på arbejdet, førend der kan ske anerkendelse efter loven. I sager om fysiske skader og sygdomme undersøger Arbejdsskadestyrelsen også skadelidtes privatsfære for at klarlægge, om der eventuelt er forudbestående og konkurrerende forhold. Dog er grænsen her ofte mere klart aftegnet 136. En anden ting der gør det sværere at bevise årsagssammenhæng er, at mange ikke opsøger læge med det samme, når de får det psykisk dårligt. Da der som nævnt lægges betydelig vægt på de lægelige vurderinger udenfor de klare ulykkestilfælde, vil den manglende lægelige dokumentation således få betydelig skadesvirkning for den skadelidte, idet sygdomsbilledet og symptomerne tit er uklart beskrevet, og det kan således være vanskeligt objektivt at fastslå, hvad skadelidte fejler 137. Det er således ikke korrekt, når Arbejdsskadestyrelsen direktør i Høring om psykiske arbejdsskader afviser, at man er nødt til at gå til lægen dagen efter, man er blevet chikaneret 138. Også i forbindelse med behandlingen af en fysisk arbejdsskadesag vil styrelsen tillægge det negativ betydning, at skadelidte først opsøger læge flere dage efter hændelsen/påvirkningen. Da det kan være vanskeligt at fremskaffe fornøden lægelig dokumentation i psykiske arbejdsskadesager, er dokumentationen ofte udelukkende baseret på oplysninger fra den skadelidte selv. Dette udgør et bevismæssigt problem, da området for psykiske arbejdsskader er meget subjektivt og oplevelsesorienteret, og dokumentationen vil således i høj grad ofte være præget af skadelidtes egen subjektive opfattelse. Det kan 134 Høring om psykiske arbejdsskader, s Oplyst telefonisk af Merete Roos, chef for Fagligt Center i Arbejdsskadestyrelsen, den 8. juni Nyt fra Ankestyrelsen, september 2008, s Nyt fra Ankestyrelsen, september 2008, s S

50 være vanskeligt at fremskaffe ren objektiv dokumentation. Rent faktuelle oplysninger vedrørende ansættelse og arbejdsopgaver kan arbejdsskademyndigheden få fra arbejdsgiveren, men det kan være svært at opnå oplysninger om det psykisk belastende hændelsesforløb fra flere kilder, som i nogle situationer tillægges væsentlig betydning. Belastningen kan af den skadelidte være oplevet som psykisk voldsom, mens en kollega, der har været udsat for den samme belastning, ikke er af samme opfattelse, jf. afgørelsen fra Vejledning om erhvervssygdomme om fængselsfunktionæren behandlet nedenfor i afsnit 8.1, hvor skadelidtes kollegaer havde opfattet belastningen lige så psykisk voldsomt som den skadelidte havde. Det kan således være vanskeligt at bevise, at belastningen har været ekstraordinær 139. Direktør for Arbejdsskadestyrelsen Ann Lind Madsen udtaler, at der med hensyn til dokumentationskravene ikke er forskel på psykiske og fysiske arbejdsskader 140. Som det fremgår af ovenstående, er psykiske skader dog langt vanskeligere at dokumentere. 7.1 Retslægerådets betydning i psykiske arbejdsskadesager Som ovenover nævnt vil arbejdsskademyndighederne, hvor der er tvivl om beviset, især støtte sig på de lægelige udtalelser. Retslægerådets virksomhed er reguleret ved Lov nr. 60 af 25. marts Retslægerådet er et lægeligt udvalg, der afgiver lægelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder om enkeltpersoners retsforhold, jf. lovens 1. Udvalget består på nuværende tidspunkt af i alt ti læger 141, der arbejder i to afdelinger en retspsykiatrisk og en retsmedicinsk, jf. lovens 2, stk. 1. Udover lægerne består udvalget af sagkyndige indenfor en række specialområder, jf. lovens 2, stk ,3 pct. af de af Retslægerådet afsluttede sager i 2009 var psykiatriske sager 142. Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen modtager og indhenter i enkelte tilfælde udtalelser fra Retslægerådet, hvilket typisk vil være i forbindelse med en retssag 143. For så vidt angår udtalelser i psykiske arbejdsskadesager, oplyser Merete Roos, chef for Fagligt Center, Arbejdsskadestyrelsen, at der, så vidt hun ved, ikke er blevet indhentet udtalelser i forbindelse med behandlingen af psykiske arbejdsskadesager Høring om psykiske arbejdsskader, s. 43 og Nyt fra Ankestyrelsen, september 2008, s. 10f. 140 Høring om psykiske arbejdsskader, s Retslægerådets årsberetning (2009), s Vejledning om erhvervssygdomme s. 245 og Ankestyrelsens årsberetning (2009), s Oplyst telefonisk den 8. juni

51 8. Fremtiden Som tidligere nævnt er PTSD den eneste psykiske erhvervssygdom, der indtil nu er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. En af Erhvervssygdomsudvalgets hovedopgaver er som nævnt løbende at revidere Erhvervssygdomsfortegnelsen på baggrund af den nyeste forskning både dansk og international. Indenfor de senere år har udvalgets interesse især samlet sig omkring henholdsvis depression og stress samt mobning og chikane på arbejdspladsen, og udvalget har undersøgt, hvorvidt der er den fornødne medicinske sammenhæng mellem de udviklede psykiske sygdomme og arbejdet, hvilket som tidligere nævnt er betingelsen for, at en ny erhvervssygdom, psykisk såvel som fysisk, kan optages på fortegnelsen. Betingelsen for, at sygdomme udenfor fortegnelsen kan anerkendes som en arbejdsskade, er som tidligere nævnt, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad må anses for at være forårsaget af arbejdets særlige art, jf. ASL 7, stk. 1, nr. 2, 2. led. Psykiske reaktioner som følge af længere tids arbejdsmæssige belastninger vil eventuelt kunne anerkendes som en erhvervssygdom, men hovedreglen er dog fortsat, at sådanne ikke anerkendes som en erhvervssygdom, idet der i mange tilfælde ikke vil være tale om en ekstraordinær belastning Depression som følge af stress Ovenfor er det behandlet, hvilken betydning et dårligt psykisk arbejdsmiljø har for udviklingen af psykiske lidelser. Den danske befolkning er blevet mere bevidst om depression og stress, og man hører ofte folk tale om, at de føler sig stressede, jf. ovenfor om det øgede pres på arbejdet som følge af globaliseringen. Mediernes og litteraturens fokus på depression og stress har endvidere øget opmærksomheden herpå. Fakta er dog, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø, herunder psykiske belastninger, ifølge undersøgelser kan fordoble risikoen for at udvikle en depression 146, så den megen fokus på depression og stress har således sin berettigelse. Ifølge seniorforsker Reiner Rugulies ved NFA er udviklingen af en depression en følge af et komplekst sammenspil mellem sociale, psykiske og biologiske faktorer, bl.a. i form af en stor arbejdsmængde og lav social støtte på arbejdspladsen 147. Depression er ofte en forbigående sygdom 148, hvilket vanskeliggør anerkendelsen i betydelig grad, idet forbigående symptomer ifølge praksis ikke anerkendes, for så vidt 145 Kielberg (2009), s Høring om psykiske arbejdsskader, s Høring om psykiske arbejdsskader, s Vejledning om erhvervssygdomme, s

52 angår erhvervssygdomme, jf. herom ovenfor. Et andet element som er karakteristisk for stress og depressioner er, at det kan være overordentlig vanskeligt at skelne mellem, hvornår stressen/depressionen er en følge af påvirkninger i henholdsvis hjemmet og på arbejdet eller en kombination af begge dele. Dette har Arbejdsskadestyrelsen som nævnt i afsnit 7 fokus på. Erhvervssygdomsudvalget satte i 2006 gang i en udredning, der skulle klarlægge, hvorvidt der er en medicinsk sammenhæng mellem depression og stress og arbejdet. Denne udredning udmundede i 2008 i udredningsrapporten The relationship between work-related stressors and the development of mental disorders other than posttraumatic stress disorder, som gennemgår og vurderer nyere indenlandsk og udenlandsk forskningslitteratur om stressfaktorer på arbejdet for at klarlægge en mulighed sammenhæng mellem disse og psykiske sygdomme 149. Udredningen behandler således foruden sammenhængen mellem en arbejdsrelateret stresspåvirkning også udviklingen af andre psykiske sygdomme. Udredningens vigtigste resultater er følgende: Overordnet fandt udredningen en sammenhæng mellem de psykologiske krav på arbejdet og depression, og at stress således efter længere tids psykisk belastning på arbejdet i form af høje krav eller manglende social støtte på arbejdet, f.eks. et konstant stort pres fra meget krævende klienter, indsatte eller manglende støtte fra kollegaer eller ledelse, således kan udvikle sig til en depression. Udvalget fandt dog ikke, at der endnu er tilstrækkelig dokumentation for denne sammenhæng, og derfor er depression endnu ikke optaget på fortegnelsen. For så vidt angår andre psykiske sygdomme end depression fandt udredningen, at der kun er en beskeden eller utilstrækkelig sammenhæng med den psykiske belastning på arbejdet. Det drejer sig her om andre belastninger end de ovenfor nævnte, fx chikane og mobning (se nedenfor), og sådanne sager vil ligesom tidligere kunne anerkendes efter forelæggelse for udvalget. Dog er chancen for, at udvalget indstiller disse til anerkendelse, dog noget mindre. Udredningen har bl.a. betydet, at Ankestyrelsen er blevet gjort særligt opmærksom på klagesager, hvor depression er stillet som diagnose og desuden sager, hvor den skadelidte har været udsat for et ekstraordinært stort arbejdspres gennem længere tid 150. I det følgende behandles lidt af den praksis, der findes om depression: Høring om psykiske arbejdsskader, s. 52, Arbejdsskadestatistik (2009), s. 36, Nyt fra Ankestyrelsen, september 2008, s. 12f., Erhvervs-sygdomsudvalget/Nyt-fra-erhvervssygdomsudvalget-arkiv.aspx?sc_lang=da og 49

53 I Vejledning om erhvervssygdomme er nævnt et eksempel på en afgørelse, der viser, at skadelidtes subjektive oplevelse af en hændelse/påvirkning som psykisk belastende ikke er nok til anerkendelse. Afgørelsen er endvidere et eksempel på, at forbigående erhvervssygdomme, der er kendetegnet ved at have diffuse og uspecifikke symptomer, som nævnt ikke anerkendes. Sagen omhandlede en 50-årig præst, der over en årrække havde udviklet symptomer af periodisk karakter. Præsten havde oplevet flere uoverensstemmelser og store samarbejdsvanskeligheder mellem borgere og menighedsråd i den lille by, hvor han arbejdede, ligesom han skulle bistå ved begravelser efter voldsomme dødsfald, hvor han som følge heraf havde oplevet psykiske belastninger. Sagen blev forelagt Erhvervssygdomsudvalget, som ikke fandt det overvejende sandsynligt, at den periodiske depression var opstået som følge af de psykiske belastninger som præst, idet de beskrevne påvirkninger i form af at yde støtte ved voldsomme dødsfald samt dårligt samarbejde mellem menighedsråd og borgere ikke var tilstrækkeligt psykisk belastende, således at der var en øget risiko for at udvikle en depression 151. Der er dog også eksempler på sager, hvor arbejdsskademyndigheden har anerkendt depression som en erhvervssygdom. Af hensyn til afhandlingens omfang skal her kun nævnes følgende eksempel fra Vejledning om erhvervssygdomme: Sagen omhandlede en kvindelig fængselsfunktionær, der gennem sit arbejde på et større statsfængsel var udsat for seksuel chikane fra en kollega gennem godt to år. Der var tale om både verbal og fysisk sexchikane, 1-2 gange ugentligt. Fængselsfunktionæren blev stærkt påvirket af hændelserne og blev trist, nervøs, havde øget grådtendens, koncentrationsbesvær m.v. En speciallæge stillede diagnosen depression. Arbejdsgiveren bekræftede, at der var sket anmeldelse af den pågældende kollega, og at yderligere tre andre kollegaer havde anmeldt de pågældende for seksuelle tilnærmelser. Udvalget fandt, at det var overvejende sandsynligt, at fængselsfunktionæren havde udviklet en depression som følge af hændelserne. Endvidere lagde udvalget vægt på, at arbejdsgiveren kunne bekræfte hændelserne, og at tre kollegaer havde oplevet noget tilsvarende. I denne sag var der således flere ting, der talte for anerkendelse 152. Der var for det første tale om, at konkrete hændelser havde resulteret i depressionen, for det andet at hændelserne kunne bekræftes af andre, herunder kollegaerne, og endelig at sygdommen kunne diagnosticeres. Chef for Fagligt Center i Arbejdsskadestyrelsen Merete Roos oplyser, at der fortsat ikke i øjeblikket er noget, der tyder på, at depression vil blive optaget på fortegnelsen. 151 Vejledning om erhvervssygdomme, s. 279f. 152 Vejledning om erhvervssygdomme, s

54 Årsagen hertil er primært, at det ved depression og stress (modsat PTSD) er meget svært at beskrive de påvirkninger, der resulterer i lidelsen, og endvidere at det i de fleste sager er vanskeligt at foretage en diagnosticering, idet der ikke, som ved PTSD, er nogle helt specifikke krav (WHO s internationale sygdomsklassifikation nr F43.1), der skal være opfyldt, for at kunne foretage diagnosen og dermed anerkendelse. En anden ting der besværliggør vurderingen af, om der er den fornødne sammenhæng mellem påvirkningen og arbejdet er, at belastningerne typisk er svære at beskrive. Det kan være vanskeligt for Arbejdsskadestyrelsens lægekonsulenter at graduere, hvor slem depressionen er, idet der er tale om et meget subjektivt og oplevelsesorienteret område. Selvom depression ikke er optaget på fortegnelsen, forhindrer dette ikke Arbejdsskadestyrelsen i at vurdere en række konkrete sager vedrørende depression og stress og forelægge sagerne for udvalget. Endelig peger Merete Roos på, at der fortsat i 2011 mangler forskning på området 153. På baggrund af ovenstående kan det således konkluderes, at en optagelse på fortegnelsen af depression har lange udsigter, men problemet er måske alligevel ikke så stort, da knap 47 pct. af alle sager forelagt for Erhvervssygdomsudvalget om stresspåvirkninger og depression i perioden blev anerkendt 154. Hvis man således ser på den samlede anerkendelsesprocent for erhvervssygdomme udenfor listen, er dette tal højt, og udredningen har under alle omstændigheder rettet arbejdsskademyndighedernes opmærksomhed på depression og stress således, at arbejdsskadesager om depression som følge af ovennævnte belastninger nu forelægges udvalget til vurdering 155. Indtil nu er der dog ikke fastlagt en praksis i udvalget for, hvilke sager om depression, der kan anerkendes. 8.2 Andre psykiske erhvervssygdomme som følge af mobning og chikane Et andet område hvor der indenfor psykiske arbejdsskader har været fokus de senere år er mobning og chikane på arbejdspladsen. Tidligere var det således, at psykiske skader som følge af chikane som hovedregel ikke anerkendtes 156. Merete Roos, chef for Fagligt Center i Arbejdsskadestyrelsen, forklarer, at det er endnu sværere at få anerkendt en psykisk sygdom som følge af mobning og chikane, end det er at få anerkendt en psykisk sygdom i form af depression som følge af ovennævnte belastninger 157. Ligesom ved 153 Oplyst ved telefonsamtale den 8. juni Udviklingen på erhvervssygdomsområdet (2010), s Høring om psykiske arbejdsskader, s. 52 og Kielberg (2009), s Oplyst ved telefonsamtale den 8. juni

55 depression og stress er beskrivelsen af symptomerne her ofte baseret på den skadelidtes subjektive vurdering og oplevelser, hvilket vanskeliggør anerkendelsen, og symptomerne er oftest uspecifikke. Alligevel har Erhvervssygdomsudvalget efterhånden behandlet flere sager om chikane og mobning, og der er givet erstatning, hvor belastningen har været tilstrækkeligt stor 158. Som tidligere nævnt forklarer Merete Roos de strenge krav i forbindelse med anerkendelse af psykiske arbejdsskader med, at området endnu er meget nyt, og erfaringen og praksis på området er endnu begrænset. Dette hænger sammen med resultatet i den ovenfor nævnte U sag 1, hvor skadelidte havde anmeldt en udviklet psykisk lidelse efter at have oplevet et dårligt arbejdsmiljø, bl.a. i form af mobning på sin arbejdsplads. Ankestyrelsen afviste at anerkende sygdommen med henvisning til manglende ny medicinsk erfaring, der kunne pege på en sammenhæng mellem den udviklede sygdom og de beskrevne arbejdsmæssige belastninger, som Ankestyrelsen i øvrigt ikke fandt ekstraordinært belastende. Sag 3 i U-17-06, jf. ovenfor, blev afvist med samme begrundelse. Ankestyrelsen fandt tillige, at der var tale om en sygdom af forbigående karakter, hvilket som nævnt ikke anerkendes. Det kan dermed på baggrund af ovenstående konkluderes, at det på nuværende tidspunkt, ligesom ved depression og stress, primært er manglende viden og forskning omkring sammenhængen mellem mobning og chikane og udviklingen af egentlig psykisk sygdom, der gør det svært at få anerkendt en psykisk sygdom som følge af disse belastninger Konklusion Afhandlingens formål har været at undersøge, hvilken betydning arbejdsskadereformen har haft for udformningen af det generelle arbejdsskadebegreb samt på anerkendelsen af arbejdsskader generelt, hvad der skal til for at få en psykisk skade anerkendt efter ASL, og om arbejdsskadereformen har haft en (gunstig) betydning i den forbindelse. Der blev i indledningen opstillet en hypotese om, at det i dag efter reformen fortsat er meget sværere at få anerkendt en psykisk skade end en fysisk skade. Reformen har medført, at de tre tidligere skadesbegreber, ulykkestilfælde, skadelige påvirkninger af højst fem dages varighed og pludselige løfteskader, er blevet samlet til et samlet ulykkesenhedsbegreb. Reformen har medført tre væsentlige ændringer for det generelle ulykkesbegreb: En ulykke kan ikke længere afvises med henvisning til, at 158 Høring om psykiske arbejdsskader, s

56 skaden er forventelig eller sædvanlig i skadelidtes arbejde. Den inddragede praksis viste, at mange sager inden reformen blev afvist med den begrundelse. Endvidere blev det belyst, hvordan der tidligere kunne opstå et tidsmæssigt hul mellem ulykker og skadelidte påvirkninger af højst fem dages varighed, og skader der opstod i dette tidsmæssige hul blev afvist. Da der nu findes ét samlet ulykkesbegreb, er hullet blevet lukket. Endelig betød reformen, at kravet om forudgående belastende løftearbejde som betingelse anerkendelse af pludselige løfteskader blev afskaffet. Den inddragede statistik har vist, at anerkendelsesprocenten for arbejdsskader som følge af en ulykke efter reformen er steget lidt over 10 pct., og det kan derfor konkluderes, at arbejdsskadereformen har forbedret mulighederne for at få anerkendt en arbejdsskade som følge af en ulykke. Sondringen mellem henholdsvis klare og ikke oplagte ulykkestilfælde er vigtig. For så vidt angår førstnævnte er der tale om skader, hvor skadelidte f.eks. brækker benet efter at være blevet ramt af en bil. Ved sådanne hændelser er det forholdsvist let at fastslå årsagsforbindelsen, fordi der er en hændelse, der umiddelbart kan forklare skaden, og der er således ikke behov for omfattende lægelige vurderinger. I de ikke oplagte tilfælde er der ikke umiddelbart en hændelse, der kan forklare skaden, hvilket typisk gør sig gældende for psykiske skader. Der foretages her en egnethedsvurdering, og der stilles således større krav til beviset end i de klare ulykkestilfælde. De psykiske skader som følge af en ulykke blev herefter behandlet. For at en sådan skade kan anerkendes, skal der have været tale om en ekstraordinær belastning, hvilket har været genstand for kritik, idet dette krav ikke findes ved de fysiske skader. Der stilles således betydeligt skærpede krav til psykiske skader. Arbejdsskadestyrelsen udtaler, at der fortsat mangler viden bl.a. i form af forskning på området, der endnu er meget nyt. Pga. denne manglende viden er styrelsen nødt til at skærpe kravene. De psykiske skader opstår ofte af sig selv, og symptomerne viser sig i nogle tilfælde først flere dage efter hændelsen, hvilket tillige vanskeliggør anerkendelsen. Som ovenover nævnt foretages i sådanne tilfælde en skærpet egnethedsvurdering, og det blev ved hjælp af praksis undersøgt, hvilke særlige momenter som arbejdsskademyndighederne ved denne vurdering lægger vægt på. De samme momenter blev dog også inddraget før reformen, og kravene er derfor fortsat de samme. Det kan derfor konkluderes, at reformen ikke har medført væsentlige forbedringer i forbindelse med anerkendelsen af psykiske arbejdsskader som følge af en ulykke, og det er fortsat markant vanskeligere at få anerkendt en psykisk skade end en fysisk skade. 53

57 Herefter blev det generelle erhvervssygdomsbegreb behandlet. Der skelnes mellem listesygdomme og sygdomme udenfor fortegnelsen. Ved listesygdomme skulle sygdommen inden reformen kunne dokumenteres ved hjælp af medicinsk og teknisk erfaring, hvilket betød, at sygdommen skulle være fuldt videnskabeligt bevist. Dette krævede omfattende lægelige undersøgelser og gjorde det svært at få en listesygdom anerkendt. Efter reformen er dokumentationskravet blevet lempet betydeligt, idet der i dag alene kræves medicinsk dokumentation, hvilket betyder, at den viden, der i forvejen findes på området, nu kan nøjes med at blive suppleret af mindre omfattende lægelige undersøgelser. For listesygdommene gælder der tillige en lempelig bevisregel, idet sygdommen kan anerkendes, medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige. Det kan derfor konkluderes, at reformen har medført betydelige forbedringer i forbindelse med anerkendelsen af listesygdomme, men til trods herfor viser den inddragede statistik, at der fortsat ikke er sket nogen nævneværdig stigning i anerkendelsesprocenten af erhvervssygdomme. Anerkendelse af sygdomme udenfor fortegnelsen kan ske, enten når sygdommen opfylder de samme krav som en listesygdom, eller når sygdommen udelukkende eller i overvejende grad anses for at være forårsaget af arbejdets særlige art. Ved sidstnævnte gælder der særligt skærpede krav, idet der skal være en konkret stor sandsynlighed for, at sygdommen skyldes arbejdet, og den skadelidte skal tillige have været udsat for helt ekstraordinært belastende forhold. Det er således fortsat vanskeligt at få anerkendt en sygdom udenfor fortegnelsen. PTSD er som den eneste psykiske sygdom blev optaget på fortegnelsen, hvilket skete den 1. januar Danmark er det eneste land i Europa, der har optaget en psykisk sygdom på fortegnelsen. Dette har medført, at det nu er blevet betydeligt lettere at få anerkendt en psykisk sygdom, der kan diagnosticeres PTSD, hvis kravene på WHO s internationale sygdomsklassifikation er opfyldt, og sygdommen i øvrigt skønnes at være forårsaget af arbejdet. Af alle psykiske erhvervssygdomme har PTSD den højeste anerkendelsesprocent. Soldaterne, der har været i kamp, har forholdsvist let ved at få anerkendt PTSD som en arbejdsskade som følge af en ulykke, idet årsagssammenhængen typisk er let at dokumentere. For så vidt angår psykiske erhvervssygdomme udenfor listen er der som nævnt nogle strenge krav, der skal være opfyldt. Modsat listesygdomme der kan diagnosticeres, er psykiske sygdomme udenfor fortegnelsen ofte uspecifikke og af forbigående karakter, og sådanne sygdomme anerkendes efter praksis ikke, idet det bl.a. er et krav, at der skal være tale om en velbeskrevet psykisk tilstand. 54

58 En af de primære årsager til, at anerkendelsesprocenten for psykiske skader fortsat er markant lavere end for fysiske er, at det kan være utrolig svært for den skadelidte at bevise, at der er en sammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen på arbejdet og den psykiske sygdom. For at en psykisk skade kan anerkendes som en arbejdsskade, skal størstedelen af skaden være forårsaget af arbejdet, men ved psykiske skader er det typisk vanskeligt at skelne mellem, om det er belastninger på arbejdet eller i privatlivet, der har forårsaget skaden, idet psykiske skader som nævnt oftest opstår uden ydre påvirkning. Psykiske sygdomme opstå ofte over længere tid, og da det ikke er alle skadelidte, der opsøger læge, hver gang de får det psykisk dårligt, kan det være vanskeligt at fremskaffe den fornødne objektive dokumentation. Dette betyder, at dokumentationen ofte stammer fra skadelidte selv, og den vil derfor typisk være subjektivt og oplevelsesorienteret. Dette gør det langt vanskeligere at dokumentere en psykisk skade end en fysisk skade, og spørgsmålet er, om der ikke bør startes en diskussion om, hvorvidt skadelidtes dokumentation for den tidsmæssige sammenhæng mellem udsættelse og symptomudvikling bør lempes, bl.a. fordi det som nævnt er vanskeligt for skadelidte løbende at sikre sig den fornødne dokumentation. Under alle omstændigheder tyder det på, at det især er bevisproblemerne, der er skyld i den ringe anerkendelsesprocent både for psykiske arbejdsskader som følge af en ulykke og for psykiske erhvervssygdomme. Afhandlingen behandlede afslutningsvis den nyeste forskning på området om depression som følge af stress og andre erhvervssygdomme som følge af mobning og chikane. Forskerne og Arbejdsskadestyrelsen har dog i begge tilfælde fundet, at der endnu ikke er tilstrækkelig dokumentation for en sammenhæng mellem belastningen og arbejdet. Det tyder derfor på, at PTSD endnu nogen tid fremover vil være den eneste psykiske sygdom på fortegnelsen. Spørgsmålet er dog, hvor længe Arbejdsskadestyrelsen kan blive ved med at henvise til manglende forskning som årsag til de skærpede krav til psykiske arbejdsskader og den deraf følgende lave anerkendelsesprocent. 55

59 10. Register for domme og administrative afgørelser U H U V V.L.D. af 15. september 1995 U-1-92 U-5-97 U-9-07 U U-6-05 U U U U U U U U U

60 11. Retskilder Bekendtgørelse nr. 129 af Bekendtgørelse nr af 23/ om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar FT , Tillæg A, s. 6597ff. Karnov Online, note til 5 og 6. Lov nr. 60 af om Retslægerådet. Lov nr. 390 af 20. maj 1992 om arbejdsskadesikring. Lovbekendtgørelse nr. 885 om erstatningsansvar. Lovbekendtgørelse nr. 848 om arbejdsskadesikring. 57

61 12. Litteraturfortegnelse Bøger Haug, Martin og Schwarz, Finn. 2006, Ansvar for arbejdsskader, 1. udgave, Thomson GadJura, København. Von Eyben, Bo og Isager, Helle. 2007, Lærebog i erstatningsret, 6. udgave, Jurist- og Økonomiforbundets forlag, København. Kommenterede love Hansen, Preben K. og Rasmussen, Leif. 2003, Arbejdsskadesikringsloven med kommentarer af [ ], 1. udgave, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, København. Hansen, Preben K. og Rasmussen, Leif. 2004, Tillæg til Arbejdsskadesikringsloven med kommentarer af [ ], 1. udgave, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, København. Kielberg, Mikael. 2009, Arbejdsskadesikringsloven, 5. kommenterede udgave, Thomson Reuters Professional A/S, København. Betænkninger Betænkning nr. 1402/2001 om skadebegreberne, administration og styring. Betænkning nr. 1418/2002 om udvidelse af ulykkesbegrebet og mulig finansiering. Betænkning nr. 1482/2006 om arbejdsskadeforsikring. Arbejdsskadestyrelsens vejledninger Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, 2007, 7. udgave, Arbejdsskadestyrelsen. Tilgængelig på: E.ashx Vejledning om anerkendelse af psykiske sygdomme historisk, 2002, Arbejdsskadestyrelsen. Tilgængelig på: Vejledning om anerkendelse af ulykker skader sket 1. januar 2004 eller senere, 2006, 4. udgave, Arbejdsskadestyrelsen. Tilgængelig på: BD68FFE.ashx Rapporter Netterstrøm, Bo og Conrad, Nicole. 2007, The relationship between work-related stressors and the development of mental disorders other than post-traumatic stress disorder. Tilgængelig på: 2D5F0.ashx 58

62 Teknologirådet. 2008, Høring for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om psykiske arbejdsskader. Tilgængelig på: Psykiskearbejdsskader.pdf Årsberetninger, statistikker, artikler m.v. Arbejdsskadestatistik 2008, Arbejdsskadestyrelsen. Tilgængelig på: F2AFC70B5C85.ashx Arbejdsskadestatistik 2009, Arbejdsskadestyrelsen. Tilgængelig på: Arbejdsskadestatistik 2010, Arbejdsskadestyrelsen. Tilgængelig på: Garbøl, Ulla. 2010, Dansk Rehabilitering af soldater med PTSD, Ergoterapeuten. Tilgængelig på: Lyk-Jensen, Stéphanie Vincent, Jacobsen, Joannes og Heidemann, Julie. 2010, Soldater før, under og efter udsendelse. Et litteraturstudie, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København. Tilgængelig på: Nyt fra Ankestyrelsen, juni 2007, Ankestyrelsen. Tilgængelig på: Nyt fra Ankestyrelsen, september 2008, Ankestyrelsen. Tilgængelig på: #page=6 Pontoppidan, M. 2007, Soldaten og den prostituerede, Psykolog Nyt, nr. 15. Tilgængelig på: Anerkendelse og støtte Veteranpolitik, 2010, Forsvarsministeriet. Tilgængelig på: Årsberetning 2009, Retslægerådet. Tilgængelig på: og dernæst som PDF-fil. Udviklingen på erhvervssygdomsområdet Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsberetning til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, Arbejdsskadestyrelsen. Tilgængelig på: Årsberetning 2009, Ankestyrelsen. Tilgængelig på: Årsberetning 2010, Ankestyrelsen. Tilgængelig på: 59

63 Links til materiale på internettet Erhvervssygdoms-fortegnelsen.aspx?sc_lang=da t/klagemuligheder/hvordan-behandler-vi-din-klage.aspx?sc_lang=da %20Love%20og%20praksis/Notater/Anerkendelse-af-ulykkestilfaelde.aspx?sc_lang=da

64 Tak til: Merete Roos, chef for Fagligt Center, Arbejdsskadestyrelsen, for telefonsamtale den 8. juni

65 13. Bilag: Forkortelser Arbejdsskadesikringsloven (ASL), også benævnt 2003-loven: Lovbekendtgørelse nr. 848 om arbejdsskadesikring Fortegnelsen: BEK nr af 23/ : Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Betænkning 1402/2001: Betænkning nr. 1402/2001 om skadebegreberne, administration og styring Betænkning 1418/2002: Betænkning nr. 1418/2002 om udvidelse af ulykkesbegrebet og mulig finansiering Betænkning 1482/2006: Betænkning nr. 1482/2006 om arbejdsskadeforsikring Erstatningsansvarsloven (EAL): Lovbekendtgørelse nr. 885 om erstatningsansvar Høring om psykiske arbejdsskader: Høring for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om psykiske arbejdsskader (2008). FT , Tillæg A: Forslag til lov om arbejdsskadeforsikring med bemærkninger NFA: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø PTSD: Post Traumatic Stress Disorder WHO: World Health Organization Vejledning om anerkendelse af ulykker: Arbejdsskadestyrelsens Vejledning om anerkendelse af ulykker skader sket 1. januar 2004 eller senere, 4. udgave. Vejledning om af erhvervssygdomme: Arbejdsskadestyrelsens Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, 7. udgave loven: Lov nr. 390 af 20. maj 1992 om arbejdsskadesikring 62

66 63