Indhold Introduktion til Grønt Regnskab Samlet energiforbrug i de kommunale ejendomme... 8 Udvalgte nøgletal for el, vand og varme...

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Introduktion til Grønt Regnskab Samlet energiforbrug i de kommunale ejendomme... 8 Udvalgte nøgletal for el, vand og varme..."

Transkript

1

2 Indhold Introduktion til Grønt Regnskab Siden sidst... 3 Agenda Indgået energi- og miljøaftaler... 5 Vallensbæk kommunes ESCO projekt... 5 Energirenoveringer i Samlet energiforbrug i de kommunale ejendomme... 8 El-, vand- og varmedistribution... 8 Graddagekorrektion... 8 Elopvarmning... 8 El... 9 Vand... 9 Varme... 1 Udvalgte nøgletal for el, vand og varme El Vand Varme Forbrug fordelt på ejendomskategori Børn & Pædagogisk udvikling Skoler Plejeboliger Kultur & Fritid Vallensbæk Rådhus Brændstofforbrug Vallensbæk Kommunes CO 2 udledning... 3 Udledning fra energiforbrug i de kommunale ejendomme... 3 Brændstof Appendiks Elopvarmede ejendomme Omregning af energienheder og emissionsfaktorer Grønt Regnskab 211

3 2 Grønt Regnskab 211

4 Introduktion til Grønt Regnskab 211 Det Grønne Regnskab præsenterer kommunens miljøtiltag og indeholder en samlet oversigt over forbruget af el, vand og varme samt brændstof i skoler, daginstitutioner, bygninger inden for kultur- og fritidsområdet og administrationsbygninger. Det Grønne Regnskab sætter fokus på forbruget og den indvirkning på miljøet, som kommunens egne institutioner og kontorer er medvirkende til. Det Grønne Regnskab giver mulighed for at sammenligne forbruget på de enkelte institutioner og anlæg. I de første grønne regnskaber var det kun de større institutioner, der var medtaget. Derfor var Grønt Regnskab 21 ikke umiddelbart sammenligneligt med de forrige regnskaber, men er det første gennembearbejdet regnskab for Vallensbæk Kommune. Grønt Regnskab 211 ligger dermed sig op af det forrige års regnskab både i opsætning og beregning af data. Fra 21 er brændstofforbruget for kommunens køretøjer desuden inkluderet for første gang i det grønne regnskab, hvilket betyder at sammenligningsgrundlaget for forbruget i 211 er mindre end for resten af det grønne regnskab 211. Siden sidst Siden sidste års grønne regnskab, Grønt Regnskab 21, er der gennemført en række energirenoveringer i Vallensbæk Kommune i forbindelse med kommunens ESCO aftale. I alt er 14 ejendomme blev energirenoveret, hvor der samtidigt er blevet gjort op med noget af kommunens vedligeholdelsesefterslæb. Som følgevirkning heraf er indeklimaet desuden blevet forbedret. Som et yderligere tiltag bruger Vallensbæk Kommune nu et webbaseret computerprogram EnergyLine til at håndtere energidata fra kommunens mange ejendomme. Dette betyder, at kommunen for fremtiden har langt mere præcise og opdaterede energidata til energistyring. Dog er det ikke alle ejendomme, der er tilkoblet programmet og energidata skal stadig aflæses manualt. Samtidigt er der ikke indsamlet data for hele året 211, da de energirenoverede ejendomme først blev tilkoblet programmet i løbet af 211. Kun daginstitutionen Løkkebo har programmet logget energidata for hele året. Grønt Regnskab 211 har derfor ikke haft mulighed for at benytte programmet EnergyLine fuldt ud, men det anses som værende et meget vigtigt redskab for Grønt Regnskab Grønt Regnskab 211

5 4 Grønt Regnskab 211

6 Agenda 21 På FN s miljøkonference i Rio de Janeiro i 1992 blev Agenda 21 ved- taget af 181 lande, heriblandt Danmark. Agenda er latin og betyder det, der bør gøres, og Agenda 21 er en aftale og handlingsplan om, hvordan det internationale samfund skal arbejde med udvikling og miljø. Social, økonomisk og miljømæssig udvikling er knyttet sammen og bestemmer, om de næste generationer får samme muligheder som os. Det overordnede mål med Agenda 21 er bæredygtig udvikling. Bæredygtig udvikling sikrer, at både jordens nuværende befolkning og dens efterkommere kan leve et liv med mulighed for at få opfyldt deres behov. Selvom Agenda 21 er en international aftale, så er det væsentligste budskab i Agenda 21, at det er den enkeltes ansvar at skabe en bæredygtig udvikling. Indgået energi- og miljøaftaler I 29 indgik Vallensbæk en Kurveknækkeraftale med Elsparefonden, der forpligter kommunen til at spare 2 % på elforbruget pr. år indtil 213. Derudover valgte Vallensbæk Kommune samme år at blive en af Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuner, og lovede dermed at reducere CO - 2 udledningen med 2 % om året frem til 221. Vallensbæk kommunes ESCO projekt Vallensbæk Kommune påbegyndte i 29 et ESCO-projekt. Et ESCO-projekt er en forholdsvis ny forretningsmodel for energirigtig renovering af offentlige og private ejendomme, som har været benyttet i udlandet i en årrække med gode resultater. Forretningsmodellen indebærer omfattende energirenoveringer, som finansieres af de energibesparelser, man opnår som resultat af renoveringerne. ESCO-projektet omfattede en betydelig investering i forbedret indeklima, teknisk styring via IT-fjernstyring og kontrol, nye ventilationsanlæg, samt intelligent belysning i skoler og institutioner. Analyse af brugeradfærd, adfærdskampagner i kommunens institutioner og træning af lærere, elever, børn, pædagoger og servicepersonale er sket sideløbende frem til 212. Alle de planlagte energirenoveringer er nu udført, hvor de sidste blev afleveret i starten af 212. Der vil således have en indflydelse på energiforbruget i 211, men det fuldendte billede af det reducerede forbrug vil først vise sig i Grønt Regnskab Grønt Regnskab 211

7 Energirenoveringer i 211 De følgende ejendomme er blevet energirenoveret i 211, hvilket kan enten have en positiv eller negativ effekt på energiforbruget. Under udførelse af renoveringerne er der forbrugt mere el og varme, men efter udførelsen burde der ses et fald i forbruget. Vallensbæk skole Idrætscenteret Tennishallen Ridecenteret Daginstitutionen Stien Daginstitutionen Nøddeboparken Daginstitutionen Regnbuen Daginstitutionen Syvhøjvænge Klub Nordmark Byggelegepladsen Byggeren Naturlegepladsen Vandskihuset Projekt Toftevej Musikskolen Der er hovedsageligt blevet renoveret belysningsanlæg, udskiftet ventilationsanlæg og konverteret varmeanlæg fra el/olie til naturgas, varmepumpe eller fjernvarme. Derudover er der udført vinduesudskiftninger og efterisolering af lofter og vægge, hvor behovet har været til stede. For at overvåge driften fremadrettet udstyres bygningerne med CTS (Central Tilstandskontrol og Styring). Alt sammen med fokus på at undgå energispild og sikre bedre indeklima og øget komfort for bygningernes brugere. Se hvad der er blevet lavet af energiforbedringer på de forskellige ejendomme i rapporten ESCO i Vallensbæk Kommune Energirenovering, der betaler sig, udgivet i foråret Grønt Regnskab 211

8 7 Grønt Regnskab 211

9 Samlet energiforbrug i de kommunale ejendomme El-, vand- og varmedistribution Den strøm, der anvendes i Vallensbæk Kommune, leveres af Dong Energy A/S. Med de gennemførte liberaliseringer inden for elforsyningsloven, har der været udbud af elforsyningsdelen i samarbejde med en række kommuner på Vestegnen, hvilket har resulteret i, at elforsyning fra 1. januar 29 indkøbes billigst muligt og forvaltes af NOE Energi A/S. Vandforsyningen til Vallensbæk Kommune leveres af Vest Vand Service A/S. En stor del af bygningerne i Vallensbæk Kommune er forsynet med fjernvarme fra henholdsvis Vallensbæk Fjernvarme og Vejlegårdens Fjernvarme. De resterende bygninger opvarmes med enten el eller gas og en mindre del med olie. I de følgende afsnit konverteres forbruget af gas og olie til kwh, så forbruget af gas og olie bliver direkte sammenligneligt med forbruget af fjernvarme. Graddagekorrektion For at kunne sammenligne energiforbruget til opvarmning fra år til år, er det nødvendigt at se på, om det pågældende år har været koldere eller varmere end normalt. Det er nødvendigt, da et år kan have været meget koldt, mens et andet kan have været meget mildt. For at foretage en sammenligning, må man derfor korrigere varmeforbruget. Denne beregning kaldes en graddagekorrektion. Ved en graddagekorrektion omregnes forbruget af olie, gas, fjernvarme eller el til forbruget i et gennemsnitsår, også kaldet et normalår. Læs mere om dette i Procedure angående Grønt Regnskab i Vallensbæk Kommune. Elopvarmning De angivne elforbrug dækker forbrug til bygningsdrift, hårde hvidevarer og andre elforbrugende apparater, mens et vurderet elforbrug til opvarmning er anført under Varme. 8 Grønt Regnskab 211

10 El I Vallensbæk Kommune er der samlet set brugt 2,79GWh i 211, hvor der i 21 var brugt 2,97GWh. En del af dette fald kan forklares med, at ventilationsanlæg på skoler og i svømmehaller har været slukkede i forbindelse med energirenoveringer i 21 og 211. Dog er størstedelen af faldet grundet i de energibesparelser, som man opnår gennem ESCO projektet. Samlet elforbrug i kwh Samlet El 28 El 29 El 21 El Elforbrug i kwh pr m 2 Samlet El pr m2 28 El pr m2 29 El pr m2 21 El pr m2 211 Forbruget af el pr. m 2 har været svagt faldende siden 28 med 12,8 % fald i perioden I 211 er der i gennemsnit brugt 3 kwh pr. m 2 i kommunens ejendomme, hvilket svarer til et fald på 11,8 % fra Det vil sige, at der samlet er sket et fald i elforbruget med 23,1 % i perioden Vand I 211 blev der i alt brugt m 3 vand i de kommunale ejendomme i Vallensbæk Kommune, hvilket svarer til, at forbruget af vand var,53 m 3 pr. m Samlet vandforbrug i m 3,6,5,4,3,2,1 Vandforbrug i m 3 pr m 2 Samlet Vand 28 Vand 29 Vand 21 Vand 211, Samlet Vand pr m2 28 Vand pr m2 29 Vand pr m2 21 Vand pr m2 211 Der er både stigninger og fald i vandforbruget i perioden Dog er en stor del af vandforbruget for 211 estimeret, da tal på forbruget oplyst fra VestVand ikke stemte overens med de sidste års forbrug og havde meget store udsving. Samtidigt har der ikke været taget kopier af de manuelle aflæsninger af vandforbruget. Forbruget for 211 er derfor markeret med en stiplede linje. 9 Grønt Regnskab 211

11 Derfor kan forbruget ikke direkte sammenlignes med de forgående års forbrug. Noget af stigningen for 211 kan også forklares ved, at svømmehallerne i hhv. Egholmskolen og Pilehaveskolen har været lukket i 21 i forbindelse med ESCO projektet. Fremadrettet vil kommunen ikke være afhængig af årsopgørelserne fra VestVand på de ejendomme, som er koblet til EnergyLine. Derudover skal der føres en mere organiseret procedure for aflæsning af det årlige forbrug. Varme Samlet set er forbruget af varme, herunder fjernvarme, gas og olie, opgjort til 9,3 GWh, svarende til 18 kwh/m 2 i de kommunale ejendomme i 211. I forhold til gennemsnits forbruget i på ca. 125 kwh/m 2 er der sket markant fald i varmeforbruget med 13,6 % Samlet varmeforbrug i kwh Samlet varmeforbrug i kwh pr m 2 Samlet Varme 28 Varme 29 Varme 21 Varme 211 Samlet Varme pr m2 28 Varme pr m2 29 Varme pr m2 21 Varme pr m2 211 Det markante fald i varmeforbruget kan skyldes, at energirenoveringerne udført i 211 har allerede haft sin indflydelse på forbruget i vinteren 211/12. Dermed kan man se, at ESCO projektet lever op til forventningerne. I kommunen følger den årlige manuelle aflæsning varmeåret fra maj til maj og ikke kalenderåret. Derfor kan det grønne regnskab for et pågældende år først gøres op i midten af det næste år. Det vil dog blive nemmere, når der er en mere fastlagt procedure for indhentning af data og manuelle aflæsninger. Se Procedure angående Grønt Regnskab i Vallensbæk Kommune. 1 Grønt Regnskab 211

12 Udvalgte nøgletal for el, vand og varme El I nedenstående figur ses, hvordan elforbruget fordeler sig pr. m 2 i Vallensbæk Kommune inden for de forskellige ejendomskategorier 1. 7 Samlet elforbrug i kwh pr m Børn & Pædagogisk udvikling Kultur & Fritid Plejeboliger Skoler Rådhus El pr m2 28 El pr m2 29 El pr m2 21 El pr m2 211 Elforbruget pr. m 2 for skolerne fortsætter med at falde i 211, hvilket skyldes de omfattende energirenoveringer på Pilehaveskolen, Egholmskolen og Vallensbæk Skole i forbindelse med ESCO projektet. I 21 skyldtes faldet hovedsageligt, at ventilationsanlæggene var slukket under energirenoveringsudførelsen. Ejendomskategorien Børn & Pædagogisk udvikling, som omfatter daginstitutioner og fritidsordninger, er den eneste med en stigning i elforbruget for 211. Dette kan skyldes, at hele 6 ud af 13 ejendomme er blevet energirenoveret i 211 og byggeprocessen har krævet mere elforsyning end normalt. Der kan således først forventes et fald i elforbruget i Grønt Regnskab Se appendiks for information om hvilke ejendomme, der hører hvilken kategori 11 Grønt Regnskab 211

13 Vand I nedenstående figur ses, hvordan vandforbruget fordeler sig pr. m 2 i Vallensbæk Kommune inden for de forskellige ejendomskategorier.,8 Samlet vandforbrug i m 3 pr m 2,7,6,5,4,3,2,1, Børn & Pædagogisk udvikling Kultur & Fritid Plejeboliger Skoler Rådhus Vand pr m2 28 Vand pr m2 29 Vand pr m2 21 Vand pr m2 211 Vandforbruget for 211 er præget af både manglende data og aflæsninger, som ikke stemmer overens med de sidste års forbrug. De regninger, som kommunen fik fra VestVand for kalenderåret 211, var markant større end normalt. Det er derfor stadig en sag under afklaring, hvilket betyder, at store dele af forbruget er estimeret for 211. Disse er markeret med en stiplet linje. Kun det reelle forbrug er vist for Vallensbæk Rådhus, som viser en stigende tendens for hele perioden Grønt Regnskab 211

14 Varme I nedenstående figur ses, hvordan varmeforbruget fordeler sig pr. m 2 i Vallensbæk Kommune inden for de forskellige ejendomskategorier. 18 Samlet varmeforbrug i kwh pr m Børn & Pædagogisk udvikling Kultur & Fritid Plejeboliger Skoler Rådhus Varme pr m2 28 Varme pr m2 29 Varme pr m2 21 Varme pr m2 211 I alle ejendomskategorier faldt det arealfordelte varmeforbrug fra 21 til 211. Særligt er forbruget for Kultur & Fritid samt Skoler blevet mindsket, hvilket højt sandsynligt skyldes energirenoveringerne og konvertering fra olie og naturgas til fjernvarme i forbindelse med ESCO projektet. 13 Grønt Regnskab 211

15 14 Grønt Regnskab 211

16 Forbrug fordelt på ejendomskategori Børn & Pædagogisk udvikling Ejendomskategorien Børn & Pædagogisk udvikling dækker over alle ejendomme indenfor børnehaver, vuggestuer og fritidsordninger. El Det samlede arealfordelte elforbrug for Børn & Pædagogisk udvikling fortsætter sin stigning fra 28 til 211 som vist på side Elforbrug i kwh pr m El pr m2 28 El pr m2 29 El pr m2 21 El pr m2 211 Dog er det kun enkelte ejendomme, hvor forbruget er steget. Det ses, at der er sket en markant stigning i elforbruget for Nøddeboparken. Dette skyldes, at der i løbet af 211 er blevet energirenoveret og dermed brugt mere strøm end normalt. Der kan således forventes et fald i næste års forbrug, når energirenovering vil have sin fulde effekt. Til gengæld ses der et fald i forbruget fra 21 til 211 hos 6 ejendomme, hvoraf Byggelegepladsen, Klub Nordmark, Regnbuen (både vuggestue og børnehave) og Stien er alle blevet energirenoveret i enten 21 eller 211. Det vil sige, at de forventede energibesparelser gennem ESCO er godt på vej. At det samlede elforbrug er steget for 211 må primært tilskrives Nøddeboparken og den pågået energirenovering i 211. Vand Det samlede arealfordelte vandforbrug for Børn & Pædagogisk udvikling er steget fra 21 til 211. Se side Grønt Regnskab 211

17 Dog skal der tages forbehold for, at forbruget for hhv. Birkely, Mejsebo, Nordstjernen, Nøddeboparken og Syvhøjvænge er estimeret (vist med stiplede linjer). Som beskrevet tidligere er forbruget derfor forbundet med en vis usikkerhed. 1,4 Vandforbrug i m 3 pr m 2 1,2 1,,8,6,4,2, Vand pr m2 28 Vand pr m2 29 Vand pr m2 21 Vand pr m2 211 Trods stigningen i det samlede vandforbrug for 211 er der enkelte ejendomme, som har mindsket forbruget. Særligt har Løkkebo for andet år i træk opnået et markant fald på 42 % i vandforbrug i forhold til 28 og 29. Selvom vandbesparelser ikke var medtaget i ESCO projektet, kan disse opfattes som følgevirkninger. På Løkkebo har man opsat skærme med information om ejendommens ugentlige forbrug samt har man kørt adfærdskampagner for institutionens børn og ansatte. Dermed opnås en større bevidsthed om det daglige og hvordan man kan spare på vandforbruget. forbrug Varme I Vallensbæk kommune udgør Børn & Pædagogisk udvikling forholdsmæssigt den største post indenfor varmeforbrug, men er faldet fra 21 til 211. Se side Grønt Regnskab 211

18 25 Varmeforbrug i kwh pr m Varme pr m2 28 Varme pr m2 29 Varme pr m2 21 Varme pr m2 211 I alle ejendomme undtagen Nøddeboparken er varmeforbruget faldet i 211, hvilket højt sandsynligt skyldes energirenoveringen af Nøddeboparken i 211. Størstedelen af de resterende ejendomme er ligeledes energirenoveret og stod færdige inden varmesæsonen for alvor begyndte. Det medvirker til, at effekten af ESCO projektet er begyndt at træde igennem i det grønne regnskab. Særligt ses nu effekten af den gennemgribende energirenovering af Løkkebo i 21, hvor varmeforbruget gik fra 188 kwh/m 2 i 21 til 119 kwh/m 2 i 211. Det er et fald på 37 %. Den lette facade på Løkkebo blev udskiftet med et helt nyt velisoleret facadesystem Skoler Alle tre folkeskoler i Vallensbæk kommune er en del af ESCO projektet, hvormed der kan forventes besparelser indenfor el og varme. El Det samlede arealfordelte elforbrug for Skoler er faldet yderligere fra 21 til 211. Se side Grønt Regnskab 211

19 6 Elforbrug i kwh pr m Egholmskolen Pilehaveskolen Vallensbæk skole Vallensbæk Ungdomsskole El pr m2 28 El pr m2 29 El pr m2 21 El pr m2 211 Det samlede fald i elforbruget skyldes energirenoveringen af de tre folkeskoler, hvor især Vallensbæk Skole har nedsat forbruget med 21 % fra 52 kwh/m 2 til 41 kwh/m 2. Derudover har et forsøgsprojekt med lavtrykventilation kørt fra sommeren 211 til sommeren 212. Forsøget har vist, at der kan spares 5 % yderligere med et lavtryksventilationssystem i stedet for et energieffektivt konventionelt ventilationssystem. Vand Det samlede arealfordelte vandforbrug for Skoler er steget fra 21 til 211. Se side 12. Dog skal der tages forbehold for, at vandforbruget for Pilehaveskolen er estimeret for 211 (vist med stiplede linje). Det er derfor forbundet med en vis usikkerhed, men viser samme stigende tendens som for Vallensbæk Skole og Ungdomsskolen. 18 Grønt Regnskab 211

20 ,8 Vandforbrug i m 3 pr m 2,7,6,5,4,3,2,1 Egholmskolen Pilehaveskolen Vallensbæk skole Vallensbæk Ungdomsskole Vand pr m2 28 Vand pr m2 29 Vand pr m2 21 Vand pr m2 211 I forbindelse med ESCO projektet og energirenovering af svømmehallerne i Egholmskolen og Pilehaveskolen har været forventninger om store vandbesparelser. der Dog er dette ikke tilfældet for Egholmskolen, hvor forbruget for 211 er højere end for de to sidste år, Dette kan have flere årsager såsom et toilet, hvor der konstant løber vand uden at nogen opdager dette. Dog under et rutinetjek i foråret 212 blev der opdaget en større revne i bassinet, hvor vandet løb ud et uset sted i teknikergangen. Denne revne kan være den primære årsag til det høje vandforbrug i 211 for Egholmskolen. Det er derfor vigtigt, at forbruget løbende bliver overvåget på EnergyLine for at undgå et lignende unødvendigt vandforbrug. Varme Det samlede arealfordelte varmeforbrug for Skoler i 211 er faldet markant i forhold til 21, hvilket skyldes folkeskolernes involvering i ESCO projektet. 19 Grønt Regnskab 211

21 Varmeforbrug i kwh pr m 2 Egholmskolen Pilehaveskolen Vallensbæk skole Vallensbæk Ungdomsskole Varme pr m2 28 Varme pr m2 29 Varme pr m2 21 Varme pr m2 211 Varmeforbruget for Vallensbæk Skole er delvist estimeret, da der i efteråret 211 blev konverteret fra naturgas til fjernvarme. Der er således kun oplyst naturgasforbruget for januar til oktober 211, hvormed fjernvarmeforbruget ikke kendes for den resterende periode. Derfor er varmeforbruget forbundet med en vis usikkerhed. Pilehaveskolen har det største fald på 24 % fra 148 kwh/m 2 i 21 til 113 kwh/m 2 i 211. Varmeforbruget for Vallensbæk Ungdomsskole i 211 er status quo fra Grønt Regnskab 211

22 Plejeboliger El Det samlede arealfordelte elforbrug for Plejeboliger er næsten status quo fra 21 til Elforbrug i kwh pr m 2 Højstruphave Pilehavehus dagcenter Rønnebækhus (plejehjem) El pr m2 28 El pr m2 29 El pr m2 21 El pr m2 211 Højstruphave blev indviet i efteråret 29, hvilket betyder elforbruget for 29 ikke kan sammenlignes med forbruget i 21 og 211. Plejeboligerne har ikke indgået i ESCO projektet, hvormed der heller ikke er forventet nogen besparelser i denne ejendomskategori. Vand Plejeboliger ligger med den højeste post i det samlede arealfordelte vandforbrug for ,,9,8,7,6,5,4,3,2,1, Vandforbrug i m 3 pr m 2 Højstruphave Pilehavehus dagcenter Rønnebækhus (plejehjem) Vand pr m2 28 Vand pr m2 29 Vand pr m2 21 Vand pr m2 211 Dog skal der igen tages højde for, at forbruget for alle plejeboliger i 211 er estimeret og derfor forbundet med en stor usikkerhed. Varme Det samlede varmeforbrug for Plejeboliger for 211 viser samme status quo som for elforbruget. Der er kun små variationer i forbruget for de tre plejeboliger fra 21 til Grønt Regnskab 211

23 12 Varmeforbrug i kwh pr m Højstruphave Pilehavehus dagcenter Rønnebækhus (plejehjem) Varme pr m2 28 Varme pr m2 29 Varme pr m2 21 Varme pr m2 211 Det skal igen nævnes, at varmeforbruget for Højstruphave i 29 kun dækker 4 måneder og kan derfor ikke sammenlignes med forbrugene i 21 og Grønt Regnskab 211

24 Filialbiblioteket Golf juniorhus Hjemmeværnshus Hovedbibliotek Højrupgård forpagterbolig Højrupgård Idrætscenter Jagtforeningshus Kano & kajak klub Korsagergård Løkkekrogen (festsal) Musikskolen Naturlegepladsen Projekt Toftevej Ridecenter - hal Schæferhundeklub Sejlklubbens Juniorklubhus Spejderhytte, Idræts Allé Spejderhytte, Rendsagervej Spejderhytte, Vejlegårdsvej Sportsdykkerhus Tennishal Vandskihus Kultur & Fritid Ejendomskategorien Kultur & Fritid dækker over alle ejendomme indenfor de fritidstilbud, der ligger i Vallensbæk kommune. El Det samlede arealfordelte elforbrug i 211 for Kultur & Fritid er faldet lidt i forhold til 21. Se side Elforbrug i kwh pr m El pr m2 28 El pr m2 29 El pr m2 21 El pr m2 211 Det største fald i elforbruget for Hjemmeværnhuset fra 98 kwh/m 2 i 21 til 26 kwh/m 2 i 211, som er en reducering på 73 %. Der skal dog tages højde for, at Hjemmeværnshuset ikke har en fast brugstid ligesom en daginstitution og gør det svært at sammenligne for hvert år. Derfor kan faldet i elforbrug skyldes, at brugstiden har været meget mindre i 211 end de øvrige år. I modsatte ende har spejderhytten på Vejlegårdsvej den største stigning i elforbruget fra 21 kwh/m 2 i 21 til 35 kwh/m 2, som er en stigning på 67 %. Øget brugstid, flere brugere eller flere elforbrugende apparater kan være forklaringen til denne stigning. Det er der desværre ingen melding om. En stor del af ejendommene i Kultur & Fritid er en del af ESCO projektet, hvor energirenoveringen af Musikskolen stod færdig i 211. Dette viser sig i fald i elforbruget på 18 %, som sandsynligt vis vil blive større over de næste par år. Idrætscenteret, tennishallen, Ridecenteret, Naturlegepladsen, Vandskihuset og Projekt Toftevej blev alle energirenoveret i 211, hvormed energibesparelserne vil først kunne ses i Grønt Regnskab 212. Vand Det samlede arealfordelte vandforbrug for Kultur & Fritid er steget fra 21 til 211. Se side Grønt Regnskab 211

25 Filialbiblioteket Golf juniorhus Hjemmeværnshus Hovedbibliotek Højrupgård forpagterbolig Højrupgård Idrætscenter Jagtforeningshus Kano & kajak klub Korsagergård Løkkekrogen (festsal) Musikskolen Naturlegepladsen Projekt Toftevej Ridecenter - hal Schæferhundeklub Sejlklubbens Juniorklubhus Spejderhytte, Idræts Allé Spejderhytte, Rendsagervej Spejderhytte, Vejlegårdsvej Sportsdykkerhus Tennishal Vandskihus Dog skal der tages forbehold for, at vandforbruget for 1 af ejendommene er estimeret for 211 (vist med stiplede linje). Dette skyldes igen de uoverensstemmende årsopgørelser fra VestVand, men også det faktum at ejendommene i havneområdet ikke har sine egne vandmålere. Samtidigt er der usikkerhed om hvilken hovedmåler, som ejendommene så er tilknyttet. 3, Vandforbrug i m 3 pr m 2 2,5 2, 1,5 1,,5, Vand pr m2 28 Vand pr m2 29 Vand pr m2 21 Vand pr m2 211 Det største vandforbrug i 211 ligger suverænt hos Sejlklubbens Juinorklubhus, hvor man bruger meget vand til at rense bådene. At Projekt Toftevej har det næststørste vandforbrug kan bunde i, at der er mange forskellige aktiviteter og dermed mange forskellige brugere og længere brugstid. Stigningen i vandforbruget for 211 i spejderhytten på Vejlegårdsvej afspejler elforbruget, hvormed der må antages at der er kommet flere brugere i 211. Varme 24 Grønt Regnskab 211

26 Filialbiblioteket Golf juniorhus Hjemmeværnshus Hovedbibliotek Højrupgård forpagterbolig Højrupgård Idrætscenter Jagtforeningshus Kano & kajak klub Korsagergård Løkkekrogen (festsal) Musikskolen Naturlegepladsen Projekt Toftevej Ridecenter - hal Schæferhundeklub Sejlklubbens Juniorklubhus Spejderhytte, Idræts Allé Spejderhytte, Rendsagervej Spejderhytte, Vejlegårdsvej Sportsdykkerhus Tennishal Vandskihus 6 Varmeforbrug i kwh pr m Varme pr m2 28 Varme pr m2 29 Varme pr m2 21 Varme pr m2 211 Musikskolen blev opvarmet med fyringsolie, men i forbindelse med ESCO projektet blev det konverteret til fjernvarme i 211. Dette viser sig ved en reducering i varmeforbruget på 36 % fra 279 kwh/m 2 i 21 til 178 kwh/m 2 i 211. Idrætscenteret er ligeledes konverteret fra naturgas til fjernvarme i efteråret 211, hvilket betyder at fjernvarmeforbruget for perioden nov-dec er estimeret. Varmeforbruget for Idrætscenteret 211 er markeret med en stiplet linje. Løkkekrogens festsal har det største forbrug af varme i Kultur & Fritid, hvilket ligger på 531 kwh/m 2. Ifølge Bygningsreglementet BR1 skal energirammen for nybyggeri af en bygning med samme størrelse max. ligge på 78 kwh/m 2. Dette siger noget om festsalens ringe bygningsmæssige stand, forældede installationer og ekstreme brug. 25 Grønt Regnskab 211

27 Vallensbæk Rådhus El Elforbruget for Vallensbæk Rådhus har været jævnt faldende fra 28 til 21, men er nået et plateau i Elforbrug i kwh pr m 2 Vallensbæk Rådhus El pr m2 28 El pr m2 29 El pr m2 21 El pr m2 211 Vand Der er en stigende tendens for vandforbruget. Årsagerne hertil kan være forskellige. Hertil skal nævnes, at forbruget ikke er gjort op pr. brugere af Rådhuset. Hvis der er kommet flere ansatte i 211, vil dette give udslag på vandforbruget.,2,15 Vandforbrug i m 3 pr m Varmeforbrug i kwh pr m 2,1 4 3,5 2 1, Vallensbæk Rådhus Vand pr m2 28 Vand pr m2 29 Vand pr m2 21 Vand pr m2 211 Vallensbæk Rådhus Varme pr m2 28 Varme pr m2 29 Varme pr m2 21 Varme pr m2 211 Varme Ligesom elforbruget har varmeforbruget for Rådhuset nået et plateau på omkring de 6 kwh/m 2 for de sidste par år. 26 Grønt Regnskab 211

28 27 Grønt Regnskab 211

29 Brændstofforbrug Kortlægning af Vallensbæk Kommunes brændstofforbrug omfatter udelukkende forbrug ved kørsel i kommunens egne køretøjer. Kommunen råder over 9 køretøjer primært anvendt i forbindelse med den daglige drift af de kommunale ejendomme og områder samt i forbindelse med ældreplejen Brændstofforbrug Diesel [liter] Benzin [liter] Vallensbæk kommune brugte således i alt liter mindre af diesel og 56 liter mere benzin i Grønt Regnskab 211

30 29 Grønt Regnskab 211

31 Vallensbæk Kommunes CO 2 udledning Forbrænding af brændsel til at skabe energi medfører en luftforurening, der overføres til jord- og vandområder. Luftforureningen skyldes stoffer, der bidrager til drivhuseffekten. Disse stoffer er blandt andet kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ), lattergas (N 2 O) og visse kølemidler (CFC). CO 2 er den mest kendte drivhusgas. Ved afbrænding af fossile brændstoffer som olie, kul og naturgas dannes CO 2, hvormed koncentrationen af CO 2 øges i atmosfæren. Da CO 2 er en såkaldt drivhusgas, bliver drivhuseffekten dermed større og jordens overfladetemperatur stiger. I det følgende er der regnet på Vallensbæk Kommunes samlede udledning af CO 2. Som følge af kommunens aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) skal Vallensbæk kommune nedbringe CO 2 udledningen med 2 % om året frem til 221. Udledning fra energiforbrug i de kommunale ejendomme Fra 28 til 29 steg udledningen af CO 2 i kommunen med 3,3 %, men siden er den faldet støt. Især for 211 er CO 2 udledningen faldet med hele 11 % fra tons 35 tons 3 tons Samlet CO2 emission 3237 tons 3344 tons 337 tons 2944 tons 25 tons 2 tons 15 tons 1 tons 5 tons tons Samlet CO2 28 CO2 29 CO2 21 CO2 211 Der er således ingen bekymring for, at kommunen ikke kan overholde sin aftale med DN. CO 2 udledningen for 211 er et stærk indikator på, at ESCO projektet har allerede bæret frugt i forhold til energibesparelser og dermed mindre CO 2 udledningen. Der kan således fremover forventes en yderligere reduktion. Betragtes CO 2 udledningen i de forskellige ejendomskategorier ses det, at alle kategorier har formået at nedbringe deres udledning. 3 Grønt Regnskab 211

32 CO2 emission fordelt på ejendomskategori 18 tons 16 tons 14 tons 12 tons 1 tons 8 tons 6 tons 4 tons 2 tons tons Børn & pædagogisk udvikling Kultur & Fritid Plejeboliger Skoler Rådhus CO2 28 CO2 29 CO2 21 CO2 211 Det er særligt ejendomskategorien Kultur & Fritid, som har formået at reducere CO 2 udledningen med hele 164 tons, dvs. 17 %. Dette skyldes hovedsageligt ESCO projektet og overgangen til fjernvarme i Idrætscenteret. Derefter kommer Skoler, som har nedbragt sin CO 2 udledning med 137 tons eller 1 %. Det stemmer godt overens med de tidligere beskrevne forbrug for denne kategori. Brændstof Som tidligere beskrevet har Vallensbæk Kommune haft et dieselforbrug på liter og et benzinforbrug på liter. Dermed har kommunen udledt 273 tons CO 2 i 211, som er en reducering på 15 % fra 21. CO2 udledning - brændstof 35 tons tons tons 2 tons 15 tons 1 tons tons tons Diesel [liter] 31 Grønt Regnskab 211

33 32 Grønt Regnskab 211

34 Appendiks De offentlige bygninger i Vallensbæk Kommune er i forbindelse med Grønt Regnskab 21 inddelt i følgende bygningskategorier (bygninger markeret med en stjerne er indeholdt i ESCO-kontrakten): Børn & Pædagogisk udvikling: Skoler: Kultur & Fritid: Løkkebo * Egholmskolen * Løkkekrogen (festsal) Birkely Pilehaveskolen * Filialbibliotek Regnbuen børnehave * Vallensbæk Skole * Golfjuniorhus Regnbuen vuggestue * Vallensbæk Ungdomsskole Hovedbibliotek Byggelegeplads * Højrupgård Klub Nordmark * Højrupgård forpagterbolig Mejsebo Idrætscenter * Nordstjernen Tennishal * Nøddeboparken * Musikskolen * Sommerfuglen Korsagergård Stien * Ridecenter hal * Sydstjernen Naturlegeplads * Syvhøjvænge * Plejeboliger: Pilehavehus dagcenter Rønnebækhus (plejehjem) Højstruphave Direktion: Vallensbæk Rådhus Schæfterhundeklub Sejlklubbens Juniorklubhus Spejderhytte, Idræts Allé Spejderhytte, Vejlegårdsvej Spejderhytte, Rendsagervej Sportsdykkerhus Vandskihus * Kano & Kajak Club Hjemmeværnshus Jagtforeningshus Projekt Toftevej * Grønt Regnskab 21 er udarbejdet med følgende forbehold: I perioden 1. juni 21 og året ud er der foretaget renoveringsarbejder på Egholmskolen, som kan medføre, at forbruget ikke afspejler et retvisende billede. Elforbruget for Løkkebo, Birkely, Regnbuen børnehave, Regnbuen vuggestue, Byggelegepladsen, Klub Nordmark og Løkkekrogen (festsal) er aflæst på samme elmåler og efterfølgende fordelt med 15 % af forbruget til hver af institutionerne og 1 % af forbruget til Løkkekrogen (festsal). Regnbuen vuggestue har ikke separat måler for vand og varme, og forbruget for denne del af institutionen er derfor estimeret ud fra institutionens størrelse, samt forbruget i Regnbuen børnehave. Sommerfuglens vand- og varmeforbrug er indeholdt i Stiens forbrug, og de samlede målinger er derfor delt ud på de to institutioner procentuelt i forhold til bygningernes størrelse. Det er forudsat, at forbruget af propangas i Sejlklubbens Juniorklubhus er anvendt til opvarmning af brugsvand, samt at elforbruget er fordelt med 8 % til rumopvarmning og 2 % til belysning mm. Elopvarmede ejendomme 33 Grønt Regnskab 211

35 Tennishallen blev tilkoblet fjernvarmenettet i efteråret 211, mens der i Naturlegepladsen blev installeret en varmepumpe i stedet for elradiatorer i sommeren 211. Ridecenterets hal blev elopvarmningen udskiftet med naturgas i 211. Omregning af energienheder og emissionsfaktorer 34 Grønt Regnskab 211

Vallensbæk er en grøn by tæt på storbyens muligheder. Det giver os nærhed og fællesskab kombineret med højt til loftet og udsyn. Grønt Regnskab 2015

Vallensbæk er en grøn by tæt på storbyens muligheder. Det giver os nærhed og fællesskab kombineret med højt til loftet og udsyn. Grønt Regnskab 2015 Vallensbæk er en grøn by tæt på storbyens muligheder. Det giver os nærhed og fællesskab kombineret med højt til loftet og udsyn. Grønt Regnskab 2015 Grønt regnskab 2015 1 2 INDHOLD INDLEDNING...5 INDHOLD

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 RØDOVRE KOMMUNE -opgørelse 2012 -opgørelsen omfatter el- og varmeforbrug i kommunens bygninger samt kørsel i kommunens bilpark. De kommunale bygninger er inddelt

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 213 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

1 Grønt Regnskab 2014 BILAG

1 Grønt Regnskab 2014 BILAG 1 Grønt Regnskab 2014 Indholdsfortegnelse Bilag 1 Daginstitutioner... 4 1.1 Vuggestuer... 4 1.2 Børnehaver... 7 1.3 Integrerede daginstitutioner... 10 1.4 Dagpleje... 14 Bilag 2 Skoler og fritidsinstitutioner...

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015 Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2015 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2015. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...

Læs mere

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7

Læs mere

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2013 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO 2 -udledning i 2013 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2013 viser

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2007 til Selvforsynende energihus på Søndermarkskolen

Kommunens grønne regnskab 2007 til Selvforsynende energihus på Søndermarkskolen Kommunens grønne regnskab 2007 til 2015 Selvforsynende energihus på Søndermarkskolen 1 Indhold Mål og midler for reduktion af CO2-udledningen...3 Frederiksberg Kommunes CO 2 -udledning...3 De offentlige

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Klima kommune indberetning 2008

Klima kommune indberetning 2008 Klima kommune indberetning 2008 Hermed fremsendes den første status rapport for forbrugsåret 2008 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år. Der tages udgangspunkt i forbrug for 2007

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2014 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2014. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2011 & 2012 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2011 & 2012 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2007 til Tilbygning på Duevejens skole efter DGNB-standard

Kommunens grønne regnskab 2007 til Tilbygning på Duevejens skole efter DGNB-standard Kommunens grønne regnskab 2007 til 2016 Tilbygning på Duevejens skole efter DGNB-standard 1 Indhold Mål og midler for reduktion af CO2-udledningen...3 Frederiksberg Kommunes CO 2 -udledning...3 Den offentlige

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Ejendoms- og Arealudvalget

Ejendoms- og Arealudvalget Referat Dato: Onsdag den 28. august 2013 Mødetidspunkt: 16:15 Møde afsluttet: 16:40 Mødelokale: Medlemmer: Atletikklubbens klublokale. Anders Wolf Andresen, Steen Ørskov, Arne Bech, Mikkel Dencker, Ømer

Læs mere

Kommunens grønne regnskab

Kommunens grønne regnskab Kommunens grønne regnskab 2013 1 Kommunens grønne regnskab 2013 Hvert år udarbejder Frederiksberg Kommune et grønt regnskab for kommunen som virksomhed og et for byen. Dette er kommunens grønne regnskab,

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

CO 2 -regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 -regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 -regnskab for Egedal Kommune 2013 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2013 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Grønt Regnskab 2008 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2008

Grønt Regnskab 2008 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2008 Grønt Regnskab 2008 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2008 Grønt Regnskab 2008 Indledning Det grønne regnskab 2008 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2008 12.892 tons CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

Brønderslev Kommune Klimarapport

Brønderslev Kommune Klimarapport Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-4161 Dokid: 2014-36694 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivelsesdato: 24. september 2014 Udarbejdet af: Byrådsservice

Læs mere

Klima kommune indberetning 2007

Klima kommune indberetning 2007 Klima kommune indberetning 2007 Hermed fremsendes den første status rapport for forbrugsåret 2007 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år. Der tages udgangspunkt i forbrug for 2007

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere