Kristus, vores offer

Transkript

1 7 TIL SABBATTEN 16. NOVEMBER 2013 Kristus, vores offer Ugens vers Introduktion På sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt (1 Pet 2,24). Den katolske præst Maximilian Kolbe var fange i Auschwitz, fordi han havde taget imod flygtninge fra Polen, deriblandt 2000 jøder. Da en af fangerne fra hans barak forsvandt (måske flygtet), udpegede SS soldaten 10 andre fanger, som skulle lide sultedøden som gengældelse. En af de udvalgte mænd råbte: Min stakkels kone, mine stakkels børn. Jeg kommer aldrig til at se dem igen. Da trådte Kolbe frem og tilbød at tage mandens plads, dvs. han bad om at måtte blive den, som skulle lide sultedøden i stedet for den oprørte ægtemand og far. Den overraskede SS officer gik med til dette, og Kolbe blev sammen med de andre udpegede sat i fangehullet, mens den anden mand overlevede (i hvert fald for en tid). Hvor rørende Kolbes offer end er, så er det kun en skygge af ham, som villigt tog vores plads. Dette symboliseres i helligdomstjenesten, og Det Nye Testamente identificerer Jesus med de to hoveddele af offersystemet i Det Gamle Testamente: Han er vores offer og vores ypperstepræst (Hebr 5-10). I denne uge vil vi studere de forskellige sider ved Kristi offer og se, hvad det har givet os, at han døde en gang for alle. Ugens tekster Es 53,2-12 Hebr 2,9; 9,26-28; 9,12 2 Mos 12,5 Hebr 4,15 68

2 SØNDAG 10. NOVEMBER 2013 Jesus i Esajas 53 Es 53,2-12 Hvad lærer disse vers os om, hvad Jesus gjorde for os? Es 52,13-53,12 er en mægtig beskrivelse af Kristi død for verdens synd. Flere sider ved denne beskrivelse viser tydeligt, at Jesu død er soning i form af straffemæssig erstatning. Det betyder, at han tog den straf, andre fortjente, og faktisk døde i stedet for dem. Denne tekst viser os nogle af følgerne af Jesu tjeneste for os: 1. Jesus led for andre. Han bar vores sygdomme og lidelser (Es 53,4), vores overtrædelser, skyld (vers ) og synd (vers12). 2. Han gavner dem, han lider for: han giver fred, helbredelse (vers 5) og retfærdighed (vers 11). 3. Det var Guds vilje, at Jesus skulle lide og knuses (vers 10). Gud lagde vores skyld på ham (vers 6), fordi det var Guds plan, at han skulle dø i vores sted. 4. Jesus er retfærdig (vers 11), uden uret eller svig (vers 9). 5. Han var et skyldoffer, et sonoffer for synd (vers 10). Luk 22,37 ApG 8, Pet 2,21-25 Til at tænke over Hvordan fortolkede disse nytestamentlige forfattere Esajas 53? Det Nye Testamentes henvisninger til Esajas 53 fastslår uden nogen tvivl, at Jesus Kristus opfylder denne profeti. Han identificerer til og med sig selv med den person, som beskrives der (Luk 22,37). Kristus tog vores synder på sig, for at vi kan få tilgivelse og blive forvandlet. Mediter over alt det, Esajas 53 siger, at Jesus gjorde for os. Hvordan kan du gøre dette personligt og blive forvisset om, at uanset hvad du har gjort, gælder forsikringerne i denne tekst også dig, hvis du i tro overgiver dit liv til ham? 69

3 MANDAG 11. NOVEMBER 2013 Tilstrækkelig erstatning Hebr 2,9.17; 9,26-28; 10,12 Hvad betyder det, at det skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden? Jesus døde for syndere. Han var uden synd (Hebr 4,15), så da han gav sit liv som et offer, døde han ikke for sin egen synd. Tværtimod skulle han bære manges synder (Hebr 9,28) for at kunne sone folkets synder (Hebr 2,17) og for altid udslette synden (Hebr 9,26). Hebr 2,9 siger, at hensigten med at gøre Jesus ringere end englene var, at han skulle lide døden. Pointen er at forklare, hvorfor Jesu død er en nødvendighed for hans ophøjelse. Kort sagt, Jesus var nødt til at dø, for at menneskeheden kunne blive frelst. Der var ingen anden udvej. Hebr 2,9 fortæller os, at hensigten med inkarnationen var Guds Søns død. Kun gennem lidelse og død kunne Jesus blive banebryderen for vores frelse (Hebr 2,10). Hvorfor var det rigtigt af Gud at lade Jesus lide? Sammenhængen i Hebr 2,14-18 antyder, at Jesu død var nødvendig for at redde Guds børn fra dødens magt, fra Djævelen, fra frygt for døden, og for at Jesus kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst. Med andre ord måtte korset gå forud for kronen. Al vores synd blev lagt på Kristus, der var stedfortræder og garant for os. Han blev regnet for en synder, for at han kunne frelse os fra lovens fordømmelse. Skylden fra alle Adams efterkommere hvilede på ham. Guds vrede over synden og den frygtelige tilkendegivelse af hans mishag på grund af synden fyldte hans Søn med forfærdelse. (Ellen White, The Desire of Ages, s. 753.) Til at tænke over Kristus, universets skaber, døde som et menneske for din synd. Tænk over hvad dette betyder. Tænk over hvilken fantastisk god nyhed dette er. Tænk over det håb det giver dig personligt. Hvordan kan du gøre denne utrolige sandhed til motivation for alt, hvad du gør? 70

4 TIRSDAG 12. NOVEMBER 2013 Kristi blod Ideen om blod, der bringer soning, er til stede i hele Bibelen. Det begynder med det første offer, efter at Adam og Eva havde syndet, og blod var altid til stede, når et dyr blev ofret. Ritualer, hvor blod var involveret, prægede israelitternes offersystem for at illustrere den yderst vigtige sandhed, at uden blod ville vi ikke have nogen chance for at få tilgivelse for vores synder og adgang til Gud. Blod var den eneste måde, hvorved adgang til Guds nåde og fællesskab med ham kunne opnås. Læs de følgende vers fra Hebræerbrevet om Kristi blod og blodet fra ofringerne i Det Gamle Testamente. Hvad lærer de os om blod? Hebr 9,12: Hebr 9,14: Hebr 9,18: Hebr 10,19: Hebr 12,24: Hebr 13,12: Hebr 13,20: Kristi blod henviser ikke til hans liv, men er et symbol på hans stedfortrædende død og beskriver derfor den funktionelle side ved hans død. Kristi blod har forbløffende mange funktioner. Det bringer evig frelse, renser os fra synd, giver tilgivelse, helliggørelse og er grundlaget for opstandelsen. I Hebræerbrevet finder vi en stærk kontrast: Kristi blod er bedre end alt andet blod. Faktisk kan intet andet blod bringe tilgivelse; Kristi død er den eneste begrundelse for, at synd kan tilgives, både før og efter korset (Hebr 9,15). Udgydelsen af Kristi blod og dets følger er tydeligt bevis for, at Kristi død var stedfortrædende; det vil sige at han tog den straf, som vi fortjener. Til at tænke over Hvordan kan en forståelse af Kristi død hjælpe os til at undgå enhver tanke om, at vores egne gerninger kan frelse os? 71

5 ONSDAG 13. NOVEMBER 2013 Et fejlfrit offer 2 Mos 12,5 3 Mos 3,1; 4,3 Hebr 4,15; 7,26; 9,14 1 Pet 1,18-19 Til at tænke over Hvilke krav skulle et offerdyr opfylde? Det krævede stor omhu at udvælge et offerdyr. En person kunne ikke bringe et hvilket som helst dyr som offer. Det skulle opfylde adskillige krav, afhængigt af typen af offer. Men der var et krav, som ethvert offerdyr skulle opfylde. Det skulle være fejlfrit. Det hebraiske ord tamin kan også oversættes med fuldkomment, uden skade, uden fejl eller perfekt. Det udtrykker den tanke, at noget lever op til den højest mulige standard. Kun det allerbedste var godt nok. I sammenhæng med mennesker benyttes ordet til at beskrive deres forhold til Gud som værende udadlelig (1 Mos 6,9; 17,1). Hvordan beskriver disse tekster Jesus? Hvorfor var det så altafgørende, at Jesus var uden synd? Jesus, Guds lam, som bærer verdens synd (Joh 1,29), opfylder fuldstændig Det Gamle Testamentes krav om et lydefrit offer. Hans rene liv gjorde ham til et fuldkomment offer. Dette er garantien for vores frelse, for kun en, der var uden synd, kunne bære synden for os; og det er hans fuldkomne retfærdighed, som dækker os, både nu og i dommen. Hans retfærdighed er vores håb for frelse. Det græske ord, som svarer til det hebraiske for lydefri (amomos) bliver ikke kun brugt til at beskrive Jesus og hans fejlfri offer, men også hans efterfølgeres karakter. Ved at sammenligne deres liv med Jesu karakter vil de blive i stand til at indse, hvor de ikke har været i stand til at opfylde Guds hellige lovs krav; og de vil forsøge at gøre sig selv fuldkomne i deres sfære, ligesom Gud er fuldkommen i sin. (Ellen White, The Paulson Letters, s. 374.) Gennem Jesu død og tjeneste fremstilles vi som lydefri for Gud (Jud 24). Dette er kun muligt, fordi han, som er uden fejl, står i vores sted. Hvorfor kan tanken om at være hellig og uden fejl gøre os urolige? Hvordan kan vores viden om, at Kristus er vores stedfortræder hjælpe dig til at acceptere, at også du er hellig? Hvordan bør vores nye status hos Gud påvirke den måde, vi lever på? 72

6 TORSDAG 14. NOVEMBER 2013 En stor fare I Hebræerbrevet fokuserer Paulus ikke alene på den teologiske forståelse af Kristi offer, men han forklarer også nogle af de praktiske konsekvenser. Flere steder viser han, hvad der sker, hvis en person ignorer dette offer. Hebr 6,4-6; 10,26-31 Hvad advarer Paulus os imod? Hvilke slags holdninger beskriver han? I Hebræerbrevet beskriver Paulus, hvor fantastisk Guds frelse er, hvordan Gud har åbenbaret sig selv, og hvad han har gjort og gør for de troende. Men Paulus er nødt til at berøre mindst et stort problem. Det er faren for, at Kristi offer gradvist kunne komme til at blive en selvfølge. Han beskriver denne fare som det at glide bort fra målet (Hebr 2,1). Billedet bag Paulus sprogbrug er et skib, som ændrer kurs og ikke når frem til bestemmelsesstedet. Det vigtigste er at holde den rette kurs. Nogle afviser Gud med vilje. Det betyder, at efter de har modtaget evangeliet, er deres liv stort set det samme som før. Disse mennesker har faktisk ikke noget virkningsfuldt offer for deres synd (Hebr 10,26-31). Men det er ikke sandsynligt, at mange troende åbenlyst vil fornægte Kristi offer eller i det hele taget tænke en sådan tanke. Alligevel bringer Paulus en advarsel. Den største fare ved ligegyldighed og forsømmelse er, at det ofte er en umærkelig og gradvis proces. Overgangen kan være umærkelig. Langsomt bliver Kristi gerning ikke værdsat nok, ligesom Esau gradvist ophørte med at værdsætte sin førstefødselsret (Hebr 12,15-17). Vi må aldrig blive så fortrolige med Kristi offer, at vi kommer til at betragte det som noget almindeligt. Paulus ønsker ikke at gøre sine læsere bange; men han er nødt til at vise dem følgerne af at glide bort fra Gud. Han ønsker ikke at dette skal ske. Så på den positive side opmuntrer han dem inderligt til at holde fast ved alle de gode ting ved frelsen (Hebr 3,6.14; 10,23) og se hen til Jesus (Hebr 12,2). Til at tænke over Hvordan er det med dig? Er du blevet vant til korsets fantastiske sandhed? Hvorfor er dette så forfærdeligt? Hvordan kan vi beskytte os selv imod den fare, som Paulus advarer imod? 73

7 FREDAG 15. NOVEMBER 2013 Til videre studium The Atonement, Part I. Atoning Sacrifice, The SDA Bible Commentary, bind 7A, Appendix C, s Hvad Martin Luther ofte omtalte som det salige bytte beskrives af Ellen White på følgende måde i dette klassiske citat: Kristus blev behandlet, som vi fortjener det, for at vi kan blive behandlet, som han fortjener. Han blev dømt for vores synder, som han ingen del havde i, for at vi kunne blive retfærdiggjort ved hans retfærdighed, som vi ingen del har i. Han led den død, der tilkom os, for at vi skulle kunne modtage det liv, som var hans. Ved hans sår blev vi helbredt (Es 53,5). (The Desire of Ages, s. 25.) Intet mindre end Kristi død kunne gøre hans kærlighed virkningsfuld for os. Kun på grund af hans død kan vi med glæde se frem til hans andet komme. Hans offer er centret for vores håb. Herpå skal vi bygge vores tro. (Ellen White, The Desire of Ages, s. 660.) Spørgsmål til drøftelse 1. Nogle mennesker bryder sig ikke om den tanke, at Jesus er vores offer. De synes, at det får Gud til at virke blodtørstig eller hævngerrig, ligesom fortidens hedenske guder. (Nogle hævder faktisk, at Bibelens beskrivelse af blod og ofre blot er en genspejling af disse hedenske ideer.) Hvad er så drastisk forkert ved denne opfattelse af korset? Hvordan kan hele temaet med død, offer og blod være med til at vise os, hvor alvorlig synden og dens følger er? Hvordan bør det hjælpe os til at søge Guds kraft til at afstå fra synd i vores liv, når vi indser, hvad synden koster? 2. Nogle mennesker har svært ved at se, hvordan vores gerninger hænger sammen med vores frelse. Hvordan kan det beskytte os imod at falde for ideen om frelse ved gerninger, at vi hele tiden fokuserer på Kristi stedfortrædende død, og hvad han opnåede for os ved sin død? Hvad kan vores gerninger trods alt lægge til det, som Kristus har gjort for os ved at dø i vores sted? 3. Ellen White sagde, at det ville være gavnligt for os at tilbringe en time hver dag, hvor vi lader vores tanker fokusere på Jesu liv, især de afsluttende scener. Hvordan kan dette styrke vores forhold til Kristus og samtidigt forøge vores påskønnelse af, hvad han har gjort for os? 74

8 DIALOG TIL SABBATTEN 16. NOVEMBER 2013 Aktiviteter og dialog Guds Ord Uddybende spørgsmål Personligt kristenliv Denne sabbat kan være en god sabbat til at samle og se på nogle af de spørgmål, der har rejst sig i din klasse i løbet af kvartalet. Hav evt. et medlem af klassen parat til at skrive spørgsmål ned og forberede en særlig bibelkyndig på at undersøge og finde svar på spørgsmålene. Offersystemet og mange bibelske tekster indebærer, at Jesus døde som stedfortræder. Vi behøver ikke at lide den anden død, fordi han døde i vores sted. Find bibeltekster, der understreger, at Jesu død var stedfortrædende. Betyder det også, at Jesus levede i lydighed i vores sted? Eller at han opstod i vores sted? Døde Jesus for alle? Eller kun for troende? Hvis han døde for alle, bliver alle så frelst? Hvis ikke, hvad gør så forskellen, og hvordan afgøres det på dommens dag, hvem der frelses? Hvad er betingelserne? Find forslag du kan dele med din klasse til, hvordan du i praksis kan leve dit liv motiveret af Jesu offerdød. - Eksempler kan være betydningen af kristen meditation, læsning af gode bøger om Jesu liv, sang, poesi eller anden kunstnerisk udtryksform, hvor Jesu offer er i centrum Tænk over hvilke livsværdier, Jesu død på korset understreger som grundlaget også for dit liv. Vær rede til at nævne nogle af disse værdier i samtale med din gruppe. Forstå det bedre Jesu enestående død. Det kan ikke understreges tilstrækkeligt, at Jesu død var enestående. Den var ikke som min og din. Jesus var Gud, der blev menneske og frivilligt gav sig selv for vores frelse. Han blev adskilt fra sin himmelske fader, som han fra evighed havde været i fuldkomment fællesskab med. Han led døden som en fortabt synder i mit sted. Der kan kun være ét sådant offer. Det kan ikke gentages. Jeg kan intet gøre for at forbedre det eller tilføje nogen form for fortjeneste ved min egen indsats. I helligdomstjenestens offersystem i det gamle Israel forordnede Gud, at et offer blev bragt ved alle anledninger, ikke for at vise, at det sande offer skal gentages, men for at understrege, at Jesu offer 75

9 DIALOG TIL SABBATTEN 16. NOVEMBER 2013 én gang for alle (Hebr 7,27; 10,10) er betingelsen og fundamentet for alt, Gud gør for os. Intet udføres for menneskers frelse uden at have Jesu død på Golgata som grundlag. Ingen løfter bliver opfyldt, ingen velsignelse uddelt, ingen bøn bliver hørt, intet håb bliver styrket, uden Jesu forsoning. I historiens lys For den protestantiske bevægelse var pavedømmets lære om Jesu offer af afgørende betydning for dens kirkekritik. I den romerskkatolske kirke lærtes det, at Jesu offer i en vis forstand blev gentaget i messen, når præsten udtalte ordene på Latin: hoc est corpus meum dette er mit legeme. Den tro, at essensen af Jesu legeme og blod herved bogstaveligt kom til stede, gav kirken en enorm magt over menneskers sind. Kirkegængere troede, at præsterne derved havde magt til give dem Jesu legeme eller til at holde det og dermed frelsen tilbage fra dem. Når protestanter derfor citerer Jesu ord på korset, at det er fuldbragt (Joh 19,30), understreger vi, at Jesu offer er enestående og ikke kan gentages. Som protestanter deler adventister denne forståelse og kritik af romerkirkens lære. NOTER 76

10 MISSIONSBERETNING DEN TRANS-EUROPÆISKE DIVISION 16. NOVEMBER 2013 ET BETYDNINGSFULDT LIV Mervi blev født i Estland, som var en del af Sovjetunionen under kommunisttiden. Hendes far var præst i adventistkirken i dette meget ateistiske land. Han havde på et tidspunkt været indespærret på en mental institution, fordi han var kristen. Så Mervi lærte at holde sig i baggrunden og ikke tiltrække sig opmærksomhed. Mervi og hendes søskende gik i en offentlig skole. Hendes tro og mod voksede i takt med hendes alder, og hun besluttede sig for at stå ved sin tro og blive døbt som adventist. Efter kommunismens fald fik landet gradvist mere frihed. Efter fuldført studentereksamen begyndte hun at studere lingvistik. Hun fuldførte sin grad og blev tilbudt arbejde i en gruppe lingvistikforskere. Med udsigt til en god løn, slappede hun af. Det var slut på den tid, hvor hun skulle spekulere på, hvor hendes næste måltid skulle komme fra, eller om hun ville have en varm frakke næste vinter. Det følgende år blev hun tilbudt en stilling som underviser på et universitet. Hendes overordnede opfordrede hende til at gå i gang med en ph.d. Men hun opdagede snart, at der manglede noget i hendes liv. Hun indså, at mange år frem i tiden ville det, hun var i gang med nu, ikke have nogen betydning. Da hun fortalte sine kollegaer, at hun ville holde fri et år og studere teologi, havde de svært ved at tro det. De kunne ikke fatte, at hun ville opgive en så sikker fremtid. Mervi begyndte at studere på Newbold College, adventisternes højere læreanstalt i England. Det første år tog hun forskellige religionsfag, men hun blev snart klar over, at hun ville fuldføre en teologiuddannelse. Da hun rejste hjem på sommerferie efter det første år, vidste hun, at Gud ønskede, at hun skulle fortsætte sine studier på Newbold. Hun opsagde sin stilling ved universitetet og valgte i stedet den vej, Gud havde vist hende. Tilbage på Newbold blev hun engageret i mange forskellige aktivitetsgrupper og fik ansvar inden for skolens åndelige liv. Hun opdagede, at Gud havde givet hendes liv betydning. Set fra et verdsligt synspunkt kunne hendes liv synes ubetydeligt; men hun føler sig virkelig velsignet og udviklet på mange forskellige områder. Gud har ledet hende steder, hun aldrig ville have drømt om eller turdet gå. Mervi er snart færdig med sin uddannelse på Newbold. Hun er overbevist om, at Gud har planer for hende, og hun glæder sig til at se, hvor han vil lede hende. FAKTA OM MISSION Newbold College, som blev åbnet i 1901, ligger en times kørsel udenfor London. Homer Salisbury, som var Newbold College s første rektor, udtrykte skolens målsætning på denne måde: Det ene store mål, som altid skal holdes for øje, vil være at lede eleverne til at lære at tænke, at tænke korrekt at lære dem, hvordan de selv kan lære noget på egen hånd. Dette mål, sammen med Adventistkirkens høje kvalitetskrav, har i over et hundrede år været styrende for Newbold College. 77