Kostens betydning for læring og adfærd hos børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kostens betydning for læring og adfærd hos børn"

Transkript

1 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Udredningsopgave for Fødevarestyrelsen Kostens betydning for læring og adfærd hos børn En gennemgang af den videnskabelige litteratur Institut for Human Ernæring Det Biovidenskabelig Fakultet Københavns Universitet Januar 2009

2 Kostens betydning for læring og adfærd hos børn 1. Forord 3 2. Resumé 4 3. Summary 8 4. Kommissorium Indledning 13 Læring, adfærd og kognitiv funktion 13 Medieomtale af enkelt studier om kost og kognitive funktioner 14 Hjernens behov for næring 14 Mekanismer Afgrænsning 17 Aldersgruppe 17 Raske børn 18 Kosten 18 Kost og miljø 19 Industrialiserede lande 19 Andre effekter af måltidsordninger Metoder til vurdering af eksponering: Kosten 20 Observationelle versus randomiserede studier 20 Blindede randomiserede studier 21 Clusterrandomiserede studier Metoder til vurdering af udfaldsmål: Læring og adfærd 24 Kognitive funktioner, læring og adfærd 24 Metodeovervejelser ved måling af kognitive funktioner og adfærd Det samlede kost- og væskeindtag 33 Det samlede kostindtag 33 Væskeindtag Morgenmad 35 Observationelle studier 36 Morgenmadsklubber på skoler 37 Interventionsstudier: morgenmad versus faste 41 Interventionsstudier: morgenmadens energiindhold 42 Interventionsstudier: morgenmadens proteinindhold 44 Interventionsstudier: morgenmadens glykæmiske indeks 44 Morgenmad og overvægt Frokost Mellemmåltider Sukker Tilsætningsstoffer Koffein Mikronæringsstoffer 60 Supplementering med jern 61 Supplementering med flere mikronæringsstoffer Fiskeolie Overvægt og læring 67 1

3 Overvægt blandt børn 67 Mekanismer for en sammenhæng mellem overvægt og kognitiv funktion 68 Longitudinelle undersøgelse af overvægt og kognitiv funktion 69 Tværsnitsundersøgelser af overvægt og kognitiv funktion 69 Overvægt og karakterniveau i skolen Konklusion Forkortelser Ordliste Referencer 77 2

4 1. Forord Denne rapport er udarbejdet fra maj 2008 til januar 2009 som en udredningsopgave, udbudt af Fødevarestyrelsen i januar Baggrunden var en bevilling fra Direktoratet for FødevareErhverv (nu Fødevareerhverv), som er en del af Fødevareministeriet. I udbudsmaterialet blev der lagt op til en rapport inden for det overordnede emne madens betydning for læring og adfærd med særlig fokus på børn og unge. Baggrunden var en erkendelse af, at der ikke fandtes en nyere videnskabelig litteraturgennemgang af området. Der blev i udbudsmaterialet nævnt flere forslag til emner, men den endelige udvælgelse blev lagt ud til tilbudsgivers vurdering af, hvilke emner der var litteratur nok til at kunne behandle. Forfatterne til denne rapport er ansat ved Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, begge ved Københavns Universitet. De valgte i enighed med Fødevarestyrelsen at fokusere udelukkende på børn, primært i skolealderen, men at belyse mange forskellige områder af kosten - fra næringsstofniveau til måltidsmønstre. Rapporten er struktureret med separate afsnit, der beskriver betydningen af den samlede kost, morgenmad, frokost, mellemmåltider, sukker, tilsætningsstoffer, mikronæringsstoffer, fiskeolie og overvægt for den kognitive funktion eller adfærd. For flere af emnerne gælder, at litteraturen er så begrænset, at der ikke kan drages en egentlig konklusion, for eksempel om betydningen af skolefrokostordninger, men det vurderes væsentligt at afdække, hvor der især mangler yderligere viden. I forhold til en samfundsmæssig investering i forskellige måltidsordninger i skoler er det nyttigt at vide, hvilke effekter, der kan forventes. Det er ønsket, at rapporten kan indgå i sådanne overvejelser, men det bør selvfølgelig være en vurdering, der også tager højde for andre effekter end læring, for eksempel risikoen for overvægt. 3

5 2. Resumé Rapporten er en gennemgang af den videnskabelige evidens for kosten betydning for børns læring og adfærd. Det er sparsomt, hvad der findes af studier på området, og studierne varierer desuden, både med hensyn til den undersøgte kost (eksponering) og de anvendte mål for læring og adfærd (udfaldsmål). Dermed er der ikke belæg for stærke entydige konklusioner inden for de emner, rapporten belyser. Der er lagt vægt på primært at medtage studier fra lande, der er sammenlignelige med danske. Kun enkelte studier fra udviklingslande er taget med for at illustrere specielle effekter. Med hensyn til kosten er det effekten af en almindelig sund kost, svarende til de officielle anbefalinger, der er i fokus. Rapporten gennemgå de måltids- og kostfaktorer, der er fundet studier om. Det spænder fra det samlede kostindtag til bestemte mikronæringsstoffer. Der er fokus på børn i skolealderen, men de få studier, der er fundet om børn i børnehavealderen, er også med. Desuden er der fokus på børn, der er raske. Det betyder, at studier med børn, der har diagnosticerede adfærdsforstyrrelser eller sygdomme som for eksempel allergi, ikke er taget med. Ud fra et teoretisk synspunkt er der ingen tvivl om, at randomiserede studier evidensmæssigt skal vægtes højere end observationelle studier. Kostinterventioner kan kun blindes, hvis det drejer sig om enkelte mikronæringsstoffer eller tilsætningsstoffer. Derfor vil børn, der deltager i interventionsstudier, ofte vide, at de får en anden kost end normalt, og deres forventninger kan derfor også spille ind. De studier, rapporten refererer, har brugt mange forskellige studiedesign, spændende fra observationelle studier, hvor børn er interviewet om deres normale kost, til mere kliniske studier med meget standardiserede forhold, hvor børnene og deres omgivelser ikke ved, om de får et bestemt tilskud. Der fokuseres i rapporten på målbare effekter af kosten i forhold til læring og adfærd. Adfærd er et bredt begreb, som handler om væremåde, opførsel og reaktioner. Læring er defineret som en relativt varig adfærdsændring som et resultat af erfaring og øvelse. Læring og adfærd er afhængig af de kognitive funktioner, som er de processer i hjernen, der er involveret i at opfatte, bearbejde, lagre og gengive information. Den betydning, kosten har for læring, er i de gennemgåede studier undersøgt ved at se på for eksempel børnenes læseog regnefærdigheder og ved at se på deres kognitive funktioner og adfærd. Flest studier har undersøgt effekten af relativt kortvarige kostændringer på bestemte kognitive funktioner indenfor kategorierne hukommelse, opmærksomhed og koncentrationsevne. 4

6 Der er kun fundet et enkelt studie om sammenhængen mellem børns samlede kost og deres kognitive funktion. Det var et observationelt veludført studie som, efter at have kontrolleret for relevante faktorer, fandt en stærk sammenhæng mellem en sund kost og gode læse- og skrivefærdigheder. Et meget lavt væskeindtag kan sandsynligvis medføre kognitive forstyrrelser, men det er ikke undersøgt, om det er et problem, at børn i løbet af for eksempel en skoledag ikke får nok at drikke. Morgenmadens betydning for den kognitive funktion er det område, der er undersøgt i flest studier. At springe morgenmaden over er hos børn ofte sammenfaldende med en samlet mere usund kost også resten af dagen, og ses oftest hos børn fra mindre velstillede socioøkonomiske forhold. I forhold til, at det ofte anses for veldokumenteret, at manglende morgenmad er forbundet med nedsat kognitiv funktion, er det overraskende, så få studier, der har undersøgt det. De eksisterende studier tyder dog på, at ingen morgenmad eller morgenmad med et energiindhold langt under anbefalingerne nedsætter nogle kognitive funktioner i løbet af formiddagen for yngre skolebørn. Derimod er der ingen studier af ældre skolebørn og unge, der har kunnet bekræfte dette. De ældre skolebørn er derfor muligvis ikke så påvirkelige af manglende morgenmad. For yngre skolebørn er der også studier, der tyder på, at morgenmad med et lavt indhold af hurtigomsættelige kulhydrater (et lavt glykæmisk indeks, GI) har en gavnlig effekt på nogle kognitive funktioner om formiddagen. Det er ikke undersøgt blandt ældre skolebørn. I USA er der en udbredt tradition for gratis morgenmad inden skolestart, og ifølge nogle studier har det en positiv effekt på elevernes faglige niveau. Det er dog typisk studier fra amerikanske lavindkomstområder, som ikke er direkte sammenlignelige med danske forhold. Der findes en del viden om de effekter af skolefrokostordninger, der observeres af for eksempel lærere, men den objektive videnskabelige litteratur er meget begrænset. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om indførsel af den type ordninger kan forventes at påvirke den kognitive funktion hos eleverne. Der er nogle studier af effekten af mellemmåltider. De tyder alle på en positiv effekt på hukommelse og opmærksomhed af et øget energiindtag om formiddagen eller om eftermiddagen. Effekten af formiddagsmåltidet fandtes kun hos børn, der havde fået morgenmad med et lavt energiindhold. Mellemmåltider i skoler er et område, som bør undersøges nærmere. 5

7 Det er en udbredt opfattelse, at et højt sukkerindtag hos børn medfører en hyperaktiv adfærd. Dette har ikke kunnet bekræftes, men det er hovedsageligt undersøgt i en række ældre studier, som har været gennemført i en forventning om en negativ effekt. Det er muligt, at forældrenes forventning om en negativ adfærd hos deres børn efter et højt sukkerindtag er årsagen til den gængse opfattelse. Det tyder på, at blandinger af konserveringsmidlet natriumbenzoat og nogle kunstige farvestoffer kan medføre hyperaktiv adfærd hos børn. Det er ikke afgjort, om denne effekt kun skyldes et eller flere af stofferne eller skyldes en kombination af flere af stofferne. Et højt indtag af koffein kan medføre uro og irritabilitet. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn og unge ikke indtager mere end 2,5 mg koffein per kg kropsvægt. Med hensyn til mikronæringsstoffer sikrer en kost, svarende til de officielle anbefalinger, med få undtagelser et tilstrækkeligt indtag. Under danske forhold er alvorlig mangel på mikronæringsstoffer, der giver anledning til sygdomme, derfor meget sjælden, men en ensidig kost vil kunne resultere i et indtag under det anbefalede. Det relevante spørgsmål er derfor, om en lettere mangel på mikronæringsstoffer har en effekt på den kognitive funktion. De eksisterende studier har fokuseret på effekten af et jerntilskud eller et samlet tilskud af flere mikronæringsstoffer. For jern tyder begge de relevante studier på, at et tilskud medfører en gavnlig kognitiv effekt hos store børn med lav jernstatus. Med hensyn til tilskud af en række forskellige typer af multivitaminmineral tabletter tyder flere, lidt ældre, studier på en gavnlig kognitiv effekt, som er mest udtalt hos de børn, der før tilskuddet fik en kost med et lavt indhold af mikronæringsstoffer. Det var primært i ikke-sproglige test, at der fandtes en effekt af et tilskud af mikronæringsstoffer. Fiskeolie har et højt indhold af langkædede fedtsyrer, som findes i høj koncentration i hjernen. Der er meget interesse for, om fiskeolie kan have en gavnlig effekt hos børn med ADHD (attention deficit hyperactivity disorder). Litteraturen om børn med ADHD og fiskeolie gennemgås ikke grundigt i nærværende rapport. Betydningen af fiskeolie for raske børn er kun undersøgt i to studier, hvoraf det ene viste en gavnlig effekt i en ud af flere kognitive test. Overvægt er et udbredt problem blandt børn i Danmark, og flere studier viser, at overvægtige børn klarer sig dårligere i skolen og klarer kognitive test dårligere end normalvægtige børn. Det kan være begrundet i både biologiske, ernæringsmæssige og psykosociale mekanismer. Overvægt og kognitiv funktion indgår formentligt i et komplekst samspil med andre 6

8 livsstilsfaktorer og selvværdsfølelse. I dette samspil er det uvist, hvad der er årsag, og hvad der er virkning - samt hvilken rolle kosten har. Det er således også uvist, om overvægten medfører en nedsat kognitiv funktion. Nogle studier har undersøgt om, kostinterventioner havde samme betydning for alle de inkluderede børn. De tyder på, at det især er de børn, som i forvejen får den mest usunde kost, der opnår en gavnlig effekt, hvilket giver god mening. Af samme årsag må man også forvente, at denne gruppe af børn vil opleve en gavnlig effekt ved indførsel af måltidsordninger. Samlet konkluderes, at den videnskabelige litteratur er meget begrænset. Ud fra den eksisterende litteratur kan det forsigtigt konkluderes, at kosten har betydning for læringen hos danske børn, fordi usund kost kan have en negativ indvirkning. Med en usund kost forstås en kost, der afviger væsentligt fra de officielle kostråd og næringsstofanbefalinger. 7

9 3. Summary The report is a literature review of the scientific evidence for an association between children s diet and their behaviour and learning. There is a lack of studies within the area, and the existing studies vary with respect to the investigated dietary factors (the exposure) and the measures of learning and behaviour used as outcome. Therefore, there is not sufficient evidence to support strong conclusions within any of the areas discussed in the report. The focus of the report is studies from countries comparable to Denmark, but a few studies from developing countries are included. With respect to the diet, the focus is on a normal healthy diet in accordance with official Danish recommendations. The dietary factors being discussed reflect the existing literature, which include studies focusing on total dietary intake and studies focusing on the effect of specific single micronutrients. Children of school age are the primary focus, but the few existing studies of preschool children are also included. Furthermore, the focus is on healthy children, and consequently studies of children based with diagnosed behaviour disorders or diseases such as allergy have not been included. From a theoretical point of view, there is no doubt that randomized studies provide stronger evidence than observational studies. Dietary interventions can only be blinded for specific factors, like a single micronutrient or food additives. Interventions such as free school meals cannot be blinded, and it will therefore always be a problem that the findings may be influenced by the expectations of the children and their surroundings. The studies included in the report are based on different designs from observational studies to standardized clinical studies with blinding. The focus of the report is on measurable effects of diet on behaviour and learning. Learning is a relatively stable permanent change in behaviour as a result of experience and practice. Behaviour and learning are dependent on cognitive functions, which are the brain processes involved in recognising, processing, storing, and reproducing information. In the included studies the influence of the diet on learning are measured by the children s academic performance in skills such as reading and writing, or by tests of specific cognitive functions. Most of the studies have explored the effect of relatively short dietary interventions on specific cognitive functions such as memory and attention. 8

10 Only one study has been found on the association between the habitual diet of children and their learning. It was an observational, but well-performed study, adjusting for several potential confounders. A strong association between a healthy diet and good reading and writing skills was found. A very low fluid intake may cause cognitive disturbances, but whether drinking too little during a school day influences learning has not been investigated. Breakfast seems to be one of the most studied dietary factors with respect to learning. Skipping breakfast is associated with a more unhealthy overall diet and most often occurs among children from a lower socioeconomic background. Given the normal assumption that skipping breakfast is associated with a lower cognitive performance, surprisingly few studies have actually explored this. The existing studies do, however, suggest that skipping breakfast or having a breakfast with very low energy content is associated with an adverse effect on some cognitive functions during the morning, but only for younger school children. Older school children may not be as sensitive to skipping breakfast. For younger school children, there are also some studies suggesting that a breakfast with a low glycemic index has a beneficial effect on some cognitive functions during the morning. This has not been explored in older children. In the US, there is a well-established tradition of serving free breakfast before school start, and according to some studies, this has a positive effect on the academic performance of the children. These studies are, however, from low-income areas and it is not known whether the results may be generalized to Danish conditions. Scientific literature addressing the effects of school lunches is almost non-existent, and it is therefore not possible to evaluate the cognitive and behavioural effects that can be expected from introducing lunch meals in schools. Some studies of snacking in the midmorning and mid-afternoon suggest a beneficial effect on memory and attention. An effect of the midmorning snack was only found among children with a very low energy intake at breakfast. Snacks in schools are an area that deserves further attention. It is a common belief that a high sugar intake causes hyperactivity among children, but this is not supported by the existing studies, of which the majority is old. Negative parental expectations may partly explain the common belief of adverse effects of high doses of sugar. It appears that an intake of a mixture of the food preservative sodium benzoate and some artificial food colours causes hyperactive behaviour in healthy children. However, it has not 9

11 been explored whether this effect was caused by one of the additives or by a combination of several substances. A high intake of caffeine may cause anxiety and irritability. The Danish Veterinay and Food Administration recommends that children and adolescence do no intake more than 2.5 mg Caffeine per kg body weight per day. With respect to micronutrients, a diet corresponding to official Danish recommendations ensures, with few exceptions, that intake is sufficient. Severe lack of micronutrients causing disease is therefore rare in Denmark, but a very unbalanced diet may cause an intake below the recommendations. The relevant question is therefore whether less severe lack of micronutrients may influence cognitive function. The existing studies have focused on the effect of supplementation with iron or a supplement with several micronutrients. For iron, two relevant studies both suggest that a supplement has beneficial effects on cognitive function in iron deficient children. With respect to supplementation with several micronutrients, several older studies suggest a positive effect on cognitive function that is most pronounced among children who received a diet with very low micronutrient content before the supplementation. The observed effects were primarily seen in non-verbal tests. Fish oil has a high content of long-chained fatty acids that are found in high concentrations in the brain. Much interest has focussed on whether fish oil has a beneficial effect for children with ADHD (attention deficit hyperactivity disorder), but this literature is not reviewed in the report. The influence of fish oil on healthy children has only been explored in two studies, of which one reported a beneficial effect on one of several cognitive effect measures. Overweight is a widespread problem in Denmark, and several studies suggest that overweight children perform less well in cognitive tests. This may reflect biological, nutritional or psychosocial factors. Overweight and cognitive function probably interact with other life style factors and self-esteem and this makes it difficult to evaluate the pattern of causes and effects. Thus, it is not known whether overweight has a negative influence on cognitive function. Some studies have investigated whether dietary interventions affect all participating children in the same way. It appears that the largest beneficial effect may be observed in children with the poorest habitual diet. This group may also be expected to benefit most from interventions such as the provision of school meals. 10

12 It is concluded that the scientific literature is very limited. Based on the existing literature it can cautiously be concluded that the diet has an influence on learning for Danish children because a very unhealthy diet will have a negative influence. In this context, an unhealthy diet is a diet that deviates strongly from the official recommendations. 11

13 4. Kommissorium Kommissorium for arbejdsgruppen blev defineret med baggrund i udbudsmateriale fra Fødevarestyrelsen og forfatternes tilbud. På baggrund af den videnskabelige litteratur ønskes en afdækning af kostens betydning for læring og adfærd blandt børn i skolealderen. De mere specifikt udvalgte emner som belyses, er udvalgt ud fra, hvad der er litteratur om, og omfatter: Den samlede kost, morgenmad, frokost, mellemmåltider, sukker, tilsætningsstoffer, mikronæringsstoffer, fiskeolie og overvægt. Arbejdsgruppen bestod af: PostDoc, cand. scient. ph.d. Lene Schack-Nielsen Lektor, læge, ph.d. Christian Mølgaard Cand.psych. ph.d. Mette Underbjerg Lektor, cand.psych. Erik Lykke Mortensen Professor, overlæge, dr. med. Kim Fleischer Michaelsen 12

14 5. Indledning Der er stor offentlig interesse for, om børns læring og adfærd kan forbedres, hvis de får en sund kost. Der er flere eksempler på enkeltstudier, som har påvist en markant gavnlig effekt af en sund kost på kognitiv funktion eller adfærd. Ved en meget mangelfuld kost som for eksempel i udviklingslande vil en forbedring af kosten til det anbefalede indtag af næringsstoffer, medføre en forbedret kognitiv funktion. Denne rapport giver en samlet litteraturgennemgang med fokus på forhold, som er sammenlignelige med danske forhold. Både biologiske og psykosociale forhold kan være årsag til en sammenhæng mellem kost og kognitiv funktion. Læring, adfærd og kognitiv funktion Samfundsmæssigt er det vigtigt at vurdere, om man kan forvente, at for eksempel skolemadsordninger vil forbedre skolebørns læring. Begreberne adfærd og læring defineres nærmere i afsnit 8. Overordnet handler adfærd om et barns væremåde og dets aktioner og reaktioner i forhold til omgivelserne. Læring drejer sig om varige ændringer i adfærd som følge af erfaring eller øvelse. I en skolemæssig sammenhæng kan det være tilegnelse af faktuel viden, men også evnen til at lære metoder i forhold til for eksempel matematikopgaver og læsning. Læring er hjernemæssigt en kompleks proces, som er afhængig af mange forskellige kognitive funktioner a som for eksempel: Opmærksomhed Sprogfunktion (forståelse og brug af sproget) Visuel funktion (evnen til at bearbejde synsindtryk) Forarbejdningshastighed Hukommelse. Vurdering af læring kan omfatte: Undervisningens produkter i form af karakterniveau og faglige test Kognitive funktioner med betydning for læring a Kognitive funktioner er de mentale processer i hjernen, der er basis for, at vi kan tænke, tale og problemløse 13

15 Sidstnævnte er en mere indirekte måde at undersøge læring på, fordi det ikke er de kognitive funktioner, der i sig selv er af interesse, men deres betydning for læringsevnen. Rapporten beskæftiger sig med læring, vurderet ved begge disse metoder, men størstedelen af de inkluderede studier berører dog kognitive funktioner. En væsentlig årsag til det er, at det ofte er korttidseffekter af måltider, der undersøges, som eksempelvis betydningen af at spise forskellige slags morgenmad over en kortere periode. Her kan man ikke i løbet af studieperioden forvente, at der kan ses en forskel på karakterniveau eller faktuel viden. I stedet vil det være muligt at vise effekter for kognitive funktioner i forhold til for eksempel koncentrationsevne og hukommelse. På denne baggrund bruger rapporten primært udtrykket kognitive funktioner, når resultater af specifikke studier refereres. Der indgår flere studier, som både foretager en vurdering af fagligt niveau og test af specifikke kognitive funktioner, så opdelingen er ikke skarp. Typisk vil en evaluering af eksempelvis en morgenmadsordning, som omfatter mange børn, være baseret på oplysninger, som skolerne alligevel indsamler som karakterniveau og fremmøde. I mindre undersøgelser, hvor de enkelte børn følges nøje, vil der derimod ofte indgå en række specifikke kognitive test. Flere test, for eksempel relateret til talopgaver, kan på samme måde siges både at være et udtryk for fagligt niveau og kognitiv funktion. Medieomtale af enkelt studier om kost og kognitive funktioner Flere videnskabelige artikler, som har fundet en effekt af kosten på kognitive funktioner eller adfærd, har fået meget omtale. Det gælder for eksempel et engelsk studie af fanger, som fik færre disciplinære straffe på grund af aggressiv adfærd, efter de havde fået et tilskud af mikronæringsstoffer og langkædede fedtsyrer 1. Et amerikansk studie har vist, at et tilskud af jern til piger medførte en positiv kognitiv effekt 2. Der mangler dog stadig en samlet gennemgang af den videnskabelige litteratur, udført under forhold, der er sammenlignelige med danske. I studier fra udviklingslande er der ikke tvivl om, at alvorlig fejlernæring eller direkte underernæring påvirker børns mentale funktion negativt. Det er mere usikkert, om der også kan være en effekt hos danske børn, og det er ikke undersøgt i danske studier. Hjernens behov for næring Hjernen har som resten af kroppen brug for næringsstoffer i form af makronæringsstoffer (fedt, protein og kulhydrat), vitaminer, mineraler, essentielle aminosyrer og essentielle fedtsyrer. Hjernen har brug for disse næringsstoffer til opbygning og opretholdelse af dens struktur samt for at fungere normalt. Ved mangel på næringsstoffer prioriterer kroppen ofte hjernen i forhold til andre organer, også selvom det kan betyde, at disse organers funktion 14

16 bliver svækket 3. Som energikilde bruger hjernen primært glukose, og hjernens egne glukosedepoter er meget små og rækker kun til ca. 10 min. I hvile er hjernen hos voksne ansvarlig for ca. 20 % af kroppens energiforbrug, selvom den kun vejer ca. 2 % af kropsvægten 4. Børn har relativt større hjerner og også et større energiforbrug i forhold til hjernens størrelse end voksne 5. Børn kan derfor være mere afhængige af en konstant glukosetilførsel til hjernen 6 Mekanismer Kosten kan formentlig påvirke den kognitive funktion via forskellige biologiske mekanismer på flere niveauer. Disse mekanismer kan påvirkes af næringsstoffer, som indgår i hjernens struktur eller metabolisme. Herudover kan maden, inden den spises, stimulere både syn og lugtesans og dermed påvirke hjernens emotionelle tilstand. Desuden stimulerer maden i mave-tarmsystemet frigivelse af en række hormoner og peptider, som menes at påvirke hjernen, især med det formål at regulere, hvor meget man spiser. Neurale netværk i hjernen med betydning for regulering af fødeindtagelse er tæt forbundne med neurale netværk af betydning for følelser, belønning og kognition 7. Udover disse biologiske mekanismer kan en række psykosociale faktorer spille en rolle som skitseret i nedenstående figur. Figuren viser, hvilke mekanismer, der kan være involveret i eventuelle effekter af madordninger på skoler. Rapporten fokuserer på sammenhængen mellem kost og læring, mens mekanismerne ikke beskrives nærmere. En mekanisme kunne for eksempel være, hvis der som følge af en utilstrækkelig kost opstår træthed, som så nedsætter læringsevnen. 15

17 Kognitiv funktion (korttidseffekt) Deltagelse i skolemadsordning Kostindtag Opførsel i skolen (korttidseffekt) Læring Hjernens udvikling og funktion (langtidseffekt) Psykosociale faktorer Figur 1. Oversigt over, hvordan en skolemadsordning kan have betydning for børns læring. Madordningen vil formentlig påvirke børnenes kostindtag, hvilket kan have korttidseffekter, det vil sige effekter umiddelbart efter måltidet, både med hensyn til børnenes kognitive funktion og deres adfærd. Over tid vil dette kunne have betydning for børnenes læring. En anden mekanisme er, at kosten sikrer næringsstoffer til optimal udvikling og funktion af hjernen, hvilket også må forventes at påvirke børns læring. En skolemadsordning kan også tænkes at have betydning for en række psykosociale faktorer, for eksempel i form af et godt socialt samvær omkring et måltid, som også kan tænkes at have betydning for børnenes efterfølgende læring. 16

18 6. Afgrænsning Rapporten fokuserer på kostens betydning for den kognitive funktion hos skolebørn fra befolkninger under socioøkonomiske forhold, der svarer til de danske. Rapporten koncentrerer sig om betydningen af de næringsstoffer, man får gennem en normal kost, men medtager også en del studier af effekter, der er opnået gennem kosttilskud. Det er specielt målbare effekter i form af præstationer på forskellige kognitive test, der vurderes. Aldersgruppe Rapporten fokuserer på børn i skolealderen, fordi denne aldersgruppe er den mest relevante med hensyn til måltidsordninger i skoler og institutioner. Desuden findes der også flest studier med denne aldersgruppe. Der findes få relevante studier, som inkluderer børn ned til 3-årsalderen, og de er også taget med. Når der ikke findes videnskabelig litteratur om betydningen af kost i daginstitutioner, inklusive vuggestuer, skyldes det formodentlig i høj grad, at ikke mange andre lande har tradition for, at så stor en andel af småbørn passes i offentlige institutioner, som det er tilfældet i Danmark. Ud over skolealderen er der også interesse for ernæringens betydning for den kognitive funktion i andre livsfaser. Hjernens største vækst finder sted i sidste del af fosterlivet og de første to leveår - derfor er denne periode formentlig særlig sårbar. Fra udviklingslande er det velkendt, at jern- og iodmangel i fosterstadiet og de første leveår er skyld i permanent nedsat kognitiv funktion 3, 8. I de første leveår er der også megen interesse for betydningen af amning. Mange studier har vist, at de børn, der bliver ammet, har en lidt bedre kognitiv funktion end dem, der får modermælkserstatning 9, 10. Effektens størrelse svarer til et par point på en intelligensskala med et gennemsnit på 100. Det er sandsynligt, at årsagen er indholdet af den langkædede flerumættede n-3 fedtsyre dokosahexaensyre (DHA) i modermælk. For ældre mennesker er det muligt, at en lettere mangel på mikronæringsstoffer 3, 11 og langkædede flerumættede fedtsyrer a12 medvirker til et fald i kognitiv funktion. Det er også anslået, at ernæringen kan have betydning ved udviklingen af Alzheimers sygdom, idet en a Mere specifikt n-6 fedtsyren arakidonsyre og n-3 fedtsyren dokosahexaensyre. 17

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne? Hvor store er problemerne? Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Leder af OPUS skole interventionen Problemerne Overvægt og Fedme Risiko for sygdomme senere i livet Social ulighed Dårlig

Læs mere

FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed

FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Københavns Universitet Sund mad er ikke svært Vigtigt at undgå det ekstreme, det underlige og det farlige

Læs mere

Mad og læring mad og trivsel

Mad og læring mad og trivsel Mad og læring v/ lektor Eva Dollerup Mortensen MEd in Health Promotion and Education Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syddanmark, Haderslev Mad og læring mad og trivsel Kan man spise

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

Sukker og børns adfærd

Sukker og børns adfærd + Sukker og børns adfærd + Hvem er vi? Mia og Michelle Ernæring og sundhedsstuderende fra VIA university collage I Århus Praktik I Randers Sundhedscenter + Indhold Fakta og statistik Præsentation af studier

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Den udfordrende skolemad

Den udfordrende skolemad Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november

Læs mere

Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere..

Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere.. Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere.. Børge Koch, Videncenterchef Det nationale videncenter KOSMOS bfko@ucsyd.dk Ny skolereform Mere og bedre bevægelse - og meget mere MEN faktisk ved vi, at:

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Kost med omtanke Den Gamle Avlsgård 24. november 2011 Allan Hvolby, Ph.d., Speciallæge

Kost med omtanke Den Gamle Avlsgård 24. november 2011 Allan Hvolby, Ph.d., Speciallæge Kost med omtanke Den Gamle Avlsgård 24. november 2011 Allan Hvolby, Ph.d., Speciallæge program Indledning - ADHD og forekomst INCA-Studiet nyt stort Hollandsk studie af sammenhæng mellem kost og ADHD Andre

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Fedme handler ikke (altid) om kalorier

Fedme handler ikke (altid) om kalorier Fedme handler ikke (altid) om kalorier Tine Jess, forskningsleder, dr.med Thorkild IA Sørensen, professor, dr.med Danish Obesity Research Center Institut for Sygdomsforebyggelse Dogmet om at fedme skyldes...

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

OPUS. Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem en sund ny nordisk kost. 25. marts 2010

OPUS. Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem en sund ny nordisk kost. 25. marts 2010 OPUS Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem en sund ny nordisk kost 25. marts 2010 Arne Astrup Professor, Dr. Med. Institutleder for Institut for Human ernæring og Centerdirektør

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater -04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Introduktion af OPUS. Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre

Introduktion af OPUS. Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre Introduktion af OPUS Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre New Nordic Diet Konference, 16. juni 2009 Dias 1 Den danske fedmeepidemi (%) 1945

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Stærke og svage sider ved frokostordningerne forældrenes stemme

Stærke og svage sider ved frokostordningerne forældrenes stemme Stærke og svage sider ved frokostordningerne forældrenes stemme Sammendrag: Stærke og svage sider ved frokostordningerne forældrenes stemme. Hvilken opfattelse har forældrene af børnenes madordninger?

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Titel: Indhold: Placering: Molekylær ernæring/molecular Nutrition Almen molekylær ernæring (5 ECTS) Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods (10 ECTS)

Læs mere

Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, Landbrug og Fødevarer, september 2016

Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, Landbrug og Fødevarer, september 2016 Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, jmat@food.dtu.dk NATIONALE KOSTUNDERSØGELSER 1985-2013 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. 1985-2242 deltagere 15-80 år Kosthistorisk interview

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Alt-om-Kost Rejseholdet

Alt-om-Kost Rejseholdet Alt-om-Kost Rejseholdet Nu med motion! Udbrede kendskabet til sund kost Formulere mad og måltidspolitikker Etablering af madordning www.altomkost.dk Helle Søballe Pedersen Professionsbachelor i Ernæring

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kostens betydning i behandlingen af ADHD hos børn

Kostens betydning i behandlingen af ADHD hos børn K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Kostens betydning i behandlingen af ADHD hos børn En systematisk gennemgang af litteraturen Louise Beltoft Borup Andersen Maren Johanne Heilskov Rytter Tine Houmann

Læs mere

Børns kost på hverdage og weekenddage.

Børns kost på hverdage og weekenddage. Børns kost på hverdage og weekenddage. Hvordan er kostens kvalitet? Sisse Fagt, afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Snakke om to af artiklerne i PhD afhandlingen Artikel I Rothausen BW, Matthiessen

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent

Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent Unge og ADHD UUVF, d.4.11.2014 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rhl@live.dk. Mobil: 40 94 19 22 ADHD-

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit used for EU/EEA nationals)

Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit used for EU/EEA nationals) DENMARK Residence cards EF/EØS opholdskort (EU/EEA residence card) (title on card) Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Hvorfor er maddannelse og frokostordninger vigtige? 1

Hvorfor er maddannelse og frokostordninger vigtige? 1 Hvorfor er maddannelse og frokostordninger vigtige? 1 Hvorfor er maddannelse og frokostordninger vigtige? 2 Skal frokostordninger blot stille sult? Nej frokostordninger skal kunne mange ting! Og der er

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015 Else Molander Fødevarestyrelsen 5th October 2015 De officielle kostråd 2 Nordiske Næringsstof Rekommandationer 2012 2015 kostrådsrapport fra USA analog til NNR

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

Kostens betydning i behandlingen af ADHD hos børn

Kostens betydning i behandlingen af ADHD hos børn KØBENHAVNS UNIVERSITET Kostens betydning i behandlingen af ADHD hos børn En systematisk gennemgang af litteraturen Louise Beltoft Borup Andersen Maren Johanne Heilskov Rytter Tine Houmann Niels Bilenberg

Læs mere

OPUS Skolemadsprojekt

OPUS Skolemadsprojekt OPUS Skolemadsprojekt Kim F. Michaelsen og Camilla T. Damsgaard Sektionen for børne- og international ernæring Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Hvorfor OPUS Skolemadsprojekt? Danske

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

PHADIA Legatet 2011. Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi

PHADIA Legatet 2011. Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi PHADIA Legatet 2011 Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi Endnu engang tak for Phadia Legatet, der blev brugt til at medfinansiere mit ophold i Istanbul i forbindelse med den 30. EAACI

Læs mere

INFORMATION OM ADHD OG CONCERTA

INFORMATION OM ADHD OG CONCERTA DOSERING 18, 36 eller 54 mg tablet tages som engangsdosis om morgenen. INFORMATION OM ADHD OG CONCERTA Det anbefales at tage en startdosis på 18 mg, der efter behov kan øges trinvist med 18 mg ad gangen,

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale Gå-hjem møde Nye perspektiver i Den Motiverende Samtale 1. december 2010 Formål Få inspiration, få ideer samt skabe interesse for at videreudvikle Den Motiverende Samtale Præsentere

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

OPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter. Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/9 2011.

OPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter. Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/9 2011. OPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/9 2011. Indhold Kost som intervention RCT Real life Eksempel:

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere