Kostens betydning for læring og adfærd hos børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kostens betydning for læring og adfærd hos børn"

Transkript

1 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Udredningsopgave for Fødevarestyrelsen Kostens betydning for læring og adfærd hos børn En gennemgang af den videnskabelige litteratur Institut for Human Ernæring Det Biovidenskabelig Fakultet Københavns Universitet Januar 2009

2 Kostens betydning for læring og adfærd hos børn 1. Forord 3 2. Resumé 4 3. Summary 8 4. Kommissorium Indledning 13 Læring, adfærd og kognitiv funktion 13 Medieomtale af enkelt studier om kost og kognitive funktioner 14 Hjernens behov for næring 14 Mekanismer Afgrænsning 17 Aldersgruppe 17 Raske børn 18 Kosten 18 Kost og miljø 19 Industrialiserede lande 19 Andre effekter af måltidsordninger Metoder til vurdering af eksponering: Kosten 20 Observationelle versus randomiserede studier 20 Blindede randomiserede studier 21 Clusterrandomiserede studier Metoder til vurdering af udfaldsmål: Læring og adfærd 24 Kognitive funktioner, læring og adfærd 24 Metodeovervejelser ved måling af kognitive funktioner og adfærd Det samlede kost- og væskeindtag 33 Det samlede kostindtag 33 Væskeindtag Morgenmad 35 Observationelle studier 36 Morgenmadsklubber på skoler 37 Interventionsstudier: morgenmad versus faste 41 Interventionsstudier: morgenmadens energiindhold 42 Interventionsstudier: morgenmadens proteinindhold 44 Interventionsstudier: morgenmadens glykæmiske indeks 44 Morgenmad og overvægt Frokost Mellemmåltider Sukker Tilsætningsstoffer Koffein Mikronæringsstoffer 60 Supplementering med jern 61 Supplementering med flere mikronæringsstoffer Fiskeolie Overvægt og læring 67 1

3 Overvægt blandt børn 67 Mekanismer for en sammenhæng mellem overvægt og kognitiv funktion 68 Longitudinelle undersøgelse af overvægt og kognitiv funktion 69 Tværsnitsundersøgelser af overvægt og kognitiv funktion 69 Overvægt og karakterniveau i skolen Konklusion Forkortelser Ordliste Referencer 77 2

4 1. Forord Denne rapport er udarbejdet fra maj 2008 til januar 2009 som en udredningsopgave, udbudt af Fødevarestyrelsen i januar Baggrunden var en bevilling fra Direktoratet for FødevareErhverv (nu Fødevareerhverv), som er en del af Fødevareministeriet. I udbudsmaterialet blev der lagt op til en rapport inden for det overordnede emne madens betydning for læring og adfærd med særlig fokus på børn og unge. Baggrunden var en erkendelse af, at der ikke fandtes en nyere videnskabelig litteraturgennemgang af området. Der blev i udbudsmaterialet nævnt flere forslag til emner, men den endelige udvælgelse blev lagt ud til tilbudsgivers vurdering af, hvilke emner der var litteratur nok til at kunne behandle. Forfatterne til denne rapport er ansat ved Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, begge ved Københavns Universitet. De valgte i enighed med Fødevarestyrelsen at fokusere udelukkende på børn, primært i skolealderen, men at belyse mange forskellige områder af kosten - fra næringsstofniveau til måltidsmønstre. Rapporten er struktureret med separate afsnit, der beskriver betydningen af den samlede kost, morgenmad, frokost, mellemmåltider, sukker, tilsætningsstoffer, mikronæringsstoffer, fiskeolie og overvægt for den kognitive funktion eller adfærd. For flere af emnerne gælder, at litteraturen er så begrænset, at der ikke kan drages en egentlig konklusion, for eksempel om betydningen af skolefrokostordninger, men det vurderes væsentligt at afdække, hvor der især mangler yderligere viden. I forhold til en samfundsmæssig investering i forskellige måltidsordninger i skoler er det nyttigt at vide, hvilke effekter, der kan forventes. Det er ønsket, at rapporten kan indgå i sådanne overvejelser, men det bør selvfølgelig være en vurdering, der også tager højde for andre effekter end læring, for eksempel risikoen for overvægt. 3

5 2. Resumé Rapporten er en gennemgang af den videnskabelige evidens for kosten betydning for børns læring og adfærd. Det er sparsomt, hvad der findes af studier på området, og studierne varierer desuden, både med hensyn til den undersøgte kost (eksponering) og de anvendte mål for læring og adfærd (udfaldsmål). Dermed er der ikke belæg for stærke entydige konklusioner inden for de emner, rapporten belyser. Der er lagt vægt på primært at medtage studier fra lande, der er sammenlignelige med danske. Kun enkelte studier fra udviklingslande er taget med for at illustrere specielle effekter. Med hensyn til kosten er det effekten af en almindelig sund kost, svarende til de officielle anbefalinger, der er i fokus. Rapporten gennemgå de måltids- og kostfaktorer, der er fundet studier om. Det spænder fra det samlede kostindtag til bestemte mikronæringsstoffer. Der er fokus på børn i skolealderen, men de få studier, der er fundet om børn i børnehavealderen, er også med. Desuden er der fokus på børn, der er raske. Det betyder, at studier med børn, der har diagnosticerede adfærdsforstyrrelser eller sygdomme som for eksempel allergi, ikke er taget med. Ud fra et teoretisk synspunkt er der ingen tvivl om, at randomiserede studier evidensmæssigt skal vægtes højere end observationelle studier. Kostinterventioner kan kun blindes, hvis det drejer sig om enkelte mikronæringsstoffer eller tilsætningsstoffer. Derfor vil børn, der deltager i interventionsstudier, ofte vide, at de får en anden kost end normalt, og deres forventninger kan derfor også spille ind. De studier, rapporten refererer, har brugt mange forskellige studiedesign, spændende fra observationelle studier, hvor børn er interviewet om deres normale kost, til mere kliniske studier med meget standardiserede forhold, hvor børnene og deres omgivelser ikke ved, om de får et bestemt tilskud. Der fokuseres i rapporten på målbare effekter af kosten i forhold til læring og adfærd. Adfærd er et bredt begreb, som handler om væremåde, opførsel og reaktioner. Læring er defineret som en relativt varig adfærdsændring som et resultat af erfaring og øvelse. Læring og adfærd er afhængig af de kognitive funktioner, som er de processer i hjernen, der er involveret i at opfatte, bearbejde, lagre og gengive information. Den betydning, kosten har for læring, er i de gennemgåede studier undersøgt ved at se på for eksempel børnenes læseog regnefærdigheder og ved at se på deres kognitive funktioner og adfærd. Flest studier har undersøgt effekten af relativt kortvarige kostændringer på bestemte kognitive funktioner indenfor kategorierne hukommelse, opmærksomhed og koncentrationsevne. 4

6 Der er kun fundet et enkelt studie om sammenhængen mellem børns samlede kost og deres kognitive funktion. Det var et observationelt veludført studie som, efter at have kontrolleret for relevante faktorer, fandt en stærk sammenhæng mellem en sund kost og gode læse- og skrivefærdigheder. Et meget lavt væskeindtag kan sandsynligvis medføre kognitive forstyrrelser, men det er ikke undersøgt, om det er et problem, at børn i løbet af for eksempel en skoledag ikke får nok at drikke. Morgenmadens betydning for den kognitive funktion er det område, der er undersøgt i flest studier. At springe morgenmaden over er hos børn ofte sammenfaldende med en samlet mere usund kost også resten af dagen, og ses oftest hos børn fra mindre velstillede socioøkonomiske forhold. I forhold til, at det ofte anses for veldokumenteret, at manglende morgenmad er forbundet med nedsat kognitiv funktion, er det overraskende, så få studier, der har undersøgt det. De eksisterende studier tyder dog på, at ingen morgenmad eller morgenmad med et energiindhold langt under anbefalingerne nedsætter nogle kognitive funktioner i løbet af formiddagen for yngre skolebørn. Derimod er der ingen studier af ældre skolebørn og unge, der har kunnet bekræfte dette. De ældre skolebørn er derfor muligvis ikke så påvirkelige af manglende morgenmad. For yngre skolebørn er der også studier, der tyder på, at morgenmad med et lavt indhold af hurtigomsættelige kulhydrater (et lavt glykæmisk indeks, GI) har en gavnlig effekt på nogle kognitive funktioner om formiddagen. Det er ikke undersøgt blandt ældre skolebørn. I USA er der en udbredt tradition for gratis morgenmad inden skolestart, og ifølge nogle studier har det en positiv effekt på elevernes faglige niveau. Det er dog typisk studier fra amerikanske lavindkomstområder, som ikke er direkte sammenlignelige med danske forhold. Der findes en del viden om de effekter af skolefrokostordninger, der observeres af for eksempel lærere, men den objektive videnskabelige litteratur er meget begrænset. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om indførsel af den type ordninger kan forventes at påvirke den kognitive funktion hos eleverne. Der er nogle studier af effekten af mellemmåltider. De tyder alle på en positiv effekt på hukommelse og opmærksomhed af et øget energiindtag om formiddagen eller om eftermiddagen. Effekten af formiddagsmåltidet fandtes kun hos børn, der havde fået morgenmad med et lavt energiindhold. Mellemmåltider i skoler er et område, som bør undersøges nærmere. 5

7 Det er en udbredt opfattelse, at et højt sukkerindtag hos børn medfører en hyperaktiv adfærd. Dette har ikke kunnet bekræftes, men det er hovedsageligt undersøgt i en række ældre studier, som har været gennemført i en forventning om en negativ effekt. Det er muligt, at forældrenes forventning om en negativ adfærd hos deres børn efter et højt sukkerindtag er årsagen til den gængse opfattelse. Det tyder på, at blandinger af konserveringsmidlet natriumbenzoat og nogle kunstige farvestoffer kan medføre hyperaktiv adfærd hos børn. Det er ikke afgjort, om denne effekt kun skyldes et eller flere af stofferne eller skyldes en kombination af flere af stofferne. Et højt indtag af koffein kan medføre uro og irritabilitet. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn og unge ikke indtager mere end 2,5 mg koffein per kg kropsvægt. Med hensyn til mikronæringsstoffer sikrer en kost, svarende til de officielle anbefalinger, med få undtagelser et tilstrækkeligt indtag. Under danske forhold er alvorlig mangel på mikronæringsstoffer, der giver anledning til sygdomme, derfor meget sjælden, men en ensidig kost vil kunne resultere i et indtag under det anbefalede. Det relevante spørgsmål er derfor, om en lettere mangel på mikronæringsstoffer har en effekt på den kognitive funktion. De eksisterende studier har fokuseret på effekten af et jerntilskud eller et samlet tilskud af flere mikronæringsstoffer. For jern tyder begge de relevante studier på, at et tilskud medfører en gavnlig kognitiv effekt hos store børn med lav jernstatus. Med hensyn til tilskud af en række forskellige typer af multivitaminmineral tabletter tyder flere, lidt ældre, studier på en gavnlig kognitiv effekt, som er mest udtalt hos de børn, der før tilskuddet fik en kost med et lavt indhold af mikronæringsstoffer. Det var primært i ikke-sproglige test, at der fandtes en effekt af et tilskud af mikronæringsstoffer. Fiskeolie har et højt indhold af langkædede fedtsyrer, som findes i høj koncentration i hjernen. Der er meget interesse for, om fiskeolie kan have en gavnlig effekt hos børn med ADHD (attention deficit hyperactivity disorder). Litteraturen om børn med ADHD og fiskeolie gennemgås ikke grundigt i nærværende rapport. Betydningen af fiskeolie for raske børn er kun undersøgt i to studier, hvoraf det ene viste en gavnlig effekt i en ud af flere kognitive test. Overvægt er et udbredt problem blandt børn i Danmark, og flere studier viser, at overvægtige børn klarer sig dårligere i skolen og klarer kognitive test dårligere end normalvægtige børn. Det kan være begrundet i både biologiske, ernæringsmæssige og psykosociale mekanismer. Overvægt og kognitiv funktion indgår formentligt i et komplekst samspil med andre 6

8 livsstilsfaktorer og selvværdsfølelse. I dette samspil er det uvist, hvad der er årsag, og hvad der er virkning - samt hvilken rolle kosten har. Det er således også uvist, om overvægten medfører en nedsat kognitiv funktion. Nogle studier har undersøgt om, kostinterventioner havde samme betydning for alle de inkluderede børn. De tyder på, at det især er de børn, som i forvejen får den mest usunde kost, der opnår en gavnlig effekt, hvilket giver god mening. Af samme årsag må man også forvente, at denne gruppe af børn vil opleve en gavnlig effekt ved indførsel af måltidsordninger. Samlet konkluderes, at den videnskabelige litteratur er meget begrænset. Ud fra den eksisterende litteratur kan det forsigtigt konkluderes, at kosten har betydning for læringen hos danske børn, fordi usund kost kan have en negativ indvirkning. Med en usund kost forstås en kost, der afviger væsentligt fra de officielle kostråd og næringsstofanbefalinger. 7

9 3. Summary The report is a literature review of the scientific evidence for an association between children s diet and their behaviour and learning. There is a lack of studies within the area, and the existing studies vary with respect to the investigated dietary factors (the exposure) and the measures of learning and behaviour used as outcome. Therefore, there is not sufficient evidence to support strong conclusions within any of the areas discussed in the report. The focus of the report is studies from countries comparable to Denmark, but a few studies from developing countries are included. With respect to the diet, the focus is on a normal healthy diet in accordance with official Danish recommendations. The dietary factors being discussed reflect the existing literature, which include studies focusing on total dietary intake and studies focusing on the effect of specific single micronutrients. Children of school age are the primary focus, but the few existing studies of preschool children are also included. Furthermore, the focus is on healthy children, and consequently studies of children based with diagnosed behaviour disorders or diseases such as allergy have not been included. From a theoretical point of view, there is no doubt that randomized studies provide stronger evidence than observational studies. Dietary interventions can only be blinded for specific factors, like a single micronutrient or food additives. Interventions such as free school meals cannot be blinded, and it will therefore always be a problem that the findings may be influenced by the expectations of the children and their surroundings. The studies included in the report are based on different designs from observational studies to standardized clinical studies with blinding. The focus of the report is on measurable effects of diet on behaviour and learning. Learning is a relatively stable permanent change in behaviour as a result of experience and practice. Behaviour and learning are dependent on cognitive functions, which are the brain processes involved in recognising, processing, storing, and reproducing information. In the included studies the influence of the diet on learning are measured by the children s academic performance in skills such as reading and writing, or by tests of specific cognitive functions. Most of the studies have explored the effect of relatively short dietary interventions on specific cognitive functions such as memory and attention. 8

10 Only one study has been found on the association between the habitual diet of children and their learning. It was an observational, but well-performed study, adjusting for several potential confounders. A strong association between a healthy diet and good reading and writing skills was found. A very low fluid intake may cause cognitive disturbances, but whether drinking too little during a school day influences learning has not been investigated. Breakfast seems to be one of the most studied dietary factors with respect to learning. Skipping breakfast is associated with a more unhealthy overall diet and most often occurs among children from a lower socioeconomic background. Given the normal assumption that skipping breakfast is associated with a lower cognitive performance, surprisingly few studies have actually explored this. The existing studies do, however, suggest that skipping breakfast or having a breakfast with very low energy content is associated with an adverse effect on some cognitive functions during the morning, but only for younger school children. Older school children may not be as sensitive to skipping breakfast. For younger school children, there are also some studies suggesting that a breakfast with a low glycemic index has a beneficial effect on some cognitive functions during the morning. This has not been explored in older children. In the US, there is a well-established tradition of serving free breakfast before school start, and according to some studies, this has a positive effect on the academic performance of the children. These studies are, however, from low-income areas and it is not known whether the results may be generalized to Danish conditions. Scientific literature addressing the effects of school lunches is almost non-existent, and it is therefore not possible to evaluate the cognitive and behavioural effects that can be expected from introducing lunch meals in schools. Some studies of snacking in the midmorning and mid-afternoon suggest a beneficial effect on memory and attention. An effect of the midmorning snack was only found among children with a very low energy intake at breakfast. Snacks in schools are an area that deserves further attention. It is a common belief that a high sugar intake causes hyperactivity among children, but this is not supported by the existing studies, of which the majority is old. Negative parental expectations may partly explain the common belief of adverse effects of high doses of sugar. It appears that an intake of a mixture of the food preservative sodium benzoate and some artificial food colours causes hyperactive behaviour in healthy children. However, it has not 9

11 been explored whether this effect was caused by one of the additives or by a combination of several substances. A high intake of caffeine may cause anxiety and irritability. The Danish Veterinay and Food Administration recommends that children and adolescence do no intake more than 2.5 mg Caffeine per kg body weight per day. With respect to micronutrients, a diet corresponding to official Danish recommendations ensures, with few exceptions, that intake is sufficient. Severe lack of micronutrients causing disease is therefore rare in Denmark, but a very unbalanced diet may cause an intake below the recommendations. The relevant question is therefore whether less severe lack of micronutrients may influence cognitive function. The existing studies have focused on the effect of supplementation with iron or a supplement with several micronutrients. For iron, two relevant studies both suggest that a supplement has beneficial effects on cognitive function in iron deficient children. With respect to supplementation with several micronutrients, several older studies suggest a positive effect on cognitive function that is most pronounced among children who received a diet with very low micronutrient content before the supplementation. The observed effects were primarily seen in non-verbal tests. Fish oil has a high content of long-chained fatty acids that are found in high concentrations in the brain. Much interest has focussed on whether fish oil has a beneficial effect for children with ADHD (attention deficit hyperactivity disorder), but this literature is not reviewed in the report. The influence of fish oil on healthy children has only been explored in two studies, of which one reported a beneficial effect on one of several cognitive effect measures. Overweight is a widespread problem in Denmark, and several studies suggest that overweight children perform less well in cognitive tests. This may reflect biological, nutritional or psychosocial factors. Overweight and cognitive function probably interact with other life style factors and self-esteem and this makes it difficult to evaluate the pattern of causes and effects. Thus, it is not known whether overweight has a negative influence on cognitive function. Some studies have investigated whether dietary interventions affect all participating children in the same way. It appears that the largest beneficial effect may be observed in children with the poorest habitual diet. This group may also be expected to benefit most from interventions such as the provision of school meals. 10

12 It is concluded that the scientific literature is very limited. Based on the existing literature it can cautiously be concluded that the diet has an influence on learning for Danish children because a very unhealthy diet will have a negative influence. In this context, an unhealthy diet is a diet that deviates strongly from the official recommendations. 11

13 4. Kommissorium Kommissorium for arbejdsgruppen blev defineret med baggrund i udbudsmateriale fra Fødevarestyrelsen og forfatternes tilbud. På baggrund af den videnskabelige litteratur ønskes en afdækning af kostens betydning for læring og adfærd blandt børn i skolealderen. De mere specifikt udvalgte emner som belyses, er udvalgt ud fra, hvad der er litteratur om, og omfatter: Den samlede kost, morgenmad, frokost, mellemmåltider, sukker, tilsætningsstoffer, mikronæringsstoffer, fiskeolie og overvægt. Arbejdsgruppen bestod af: PostDoc, cand. scient. ph.d. Lene Schack-Nielsen Lektor, læge, ph.d. Christian Mølgaard Cand.psych. ph.d. Mette Underbjerg Lektor, cand.psych. Erik Lykke Mortensen Professor, overlæge, dr. med. Kim Fleischer Michaelsen 12

14 5. Indledning Der er stor offentlig interesse for, om børns læring og adfærd kan forbedres, hvis de får en sund kost. Der er flere eksempler på enkeltstudier, som har påvist en markant gavnlig effekt af en sund kost på kognitiv funktion eller adfærd. Ved en meget mangelfuld kost som for eksempel i udviklingslande vil en forbedring af kosten til det anbefalede indtag af næringsstoffer, medføre en forbedret kognitiv funktion. Denne rapport giver en samlet litteraturgennemgang med fokus på forhold, som er sammenlignelige med danske forhold. Både biologiske og psykosociale forhold kan være årsag til en sammenhæng mellem kost og kognitiv funktion. Læring, adfærd og kognitiv funktion Samfundsmæssigt er det vigtigt at vurdere, om man kan forvente, at for eksempel skolemadsordninger vil forbedre skolebørns læring. Begreberne adfærd og læring defineres nærmere i afsnit 8. Overordnet handler adfærd om et barns væremåde og dets aktioner og reaktioner i forhold til omgivelserne. Læring drejer sig om varige ændringer i adfærd som følge af erfaring eller øvelse. I en skolemæssig sammenhæng kan det være tilegnelse af faktuel viden, men også evnen til at lære metoder i forhold til for eksempel matematikopgaver og læsning. Læring er hjernemæssigt en kompleks proces, som er afhængig af mange forskellige kognitive funktioner a som for eksempel: Opmærksomhed Sprogfunktion (forståelse og brug af sproget) Visuel funktion (evnen til at bearbejde synsindtryk) Forarbejdningshastighed Hukommelse. Vurdering af læring kan omfatte: Undervisningens produkter i form af karakterniveau og faglige test Kognitive funktioner med betydning for læring a Kognitive funktioner er de mentale processer i hjernen, der er basis for, at vi kan tænke, tale og problemløse 13

15 Sidstnævnte er en mere indirekte måde at undersøge læring på, fordi det ikke er de kognitive funktioner, der i sig selv er af interesse, men deres betydning for læringsevnen. Rapporten beskæftiger sig med læring, vurderet ved begge disse metoder, men størstedelen af de inkluderede studier berører dog kognitive funktioner. En væsentlig årsag til det er, at det ofte er korttidseffekter af måltider, der undersøges, som eksempelvis betydningen af at spise forskellige slags morgenmad over en kortere periode. Her kan man ikke i løbet af studieperioden forvente, at der kan ses en forskel på karakterniveau eller faktuel viden. I stedet vil det være muligt at vise effekter for kognitive funktioner i forhold til for eksempel koncentrationsevne og hukommelse. På denne baggrund bruger rapporten primært udtrykket kognitive funktioner, når resultater af specifikke studier refereres. Der indgår flere studier, som både foretager en vurdering af fagligt niveau og test af specifikke kognitive funktioner, så opdelingen er ikke skarp. Typisk vil en evaluering af eksempelvis en morgenmadsordning, som omfatter mange børn, være baseret på oplysninger, som skolerne alligevel indsamler som karakterniveau og fremmøde. I mindre undersøgelser, hvor de enkelte børn følges nøje, vil der derimod ofte indgå en række specifikke kognitive test. Flere test, for eksempel relateret til talopgaver, kan på samme måde siges både at være et udtryk for fagligt niveau og kognitiv funktion. Medieomtale af enkelt studier om kost og kognitive funktioner Flere videnskabelige artikler, som har fundet en effekt af kosten på kognitive funktioner eller adfærd, har fået meget omtale. Det gælder for eksempel et engelsk studie af fanger, som fik færre disciplinære straffe på grund af aggressiv adfærd, efter de havde fået et tilskud af mikronæringsstoffer og langkædede fedtsyrer 1. Et amerikansk studie har vist, at et tilskud af jern til piger medførte en positiv kognitiv effekt 2. Der mangler dog stadig en samlet gennemgang af den videnskabelige litteratur, udført under forhold, der er sammenlignelige med danske. I studier fra udviklingslande er der ikke tvivl om, at alvorlig fejlernæring eller direkte underernæring påvirker børns mentale funktion negativt. Det er mere usikkert, om der også kan være en effekt hos danske børn, og det er ikke undersøgt i danske studier. Hjernens behov for næring Hjernen har som resten af kroppen brug for næringsstoffer i form af makronæringsstoffer (fedt, protein og kulhydrat), vitaminer, mineraler, essentielle aminosyrer og essentielle fedtsyrer. Hjernen har brug for disse næringsstoffer til opbygning og opretholdelse af dens struktur samt for at fungere normalt. Ved mangel på næringsstoffer prioriterer kroppen ofte hjernen i forhold til andre organer, også selvom det kan betyde, at disse organers funktion 14

16 bliver svækket 3. Som energikilde bruger hjernen primært glukose, og hjernens egne glukosedepoter er meget små og rækker kun til ca. 10 min. I hvile er hjernen hos voksne ansvarlig for ca. 20 % af kroppens energiforbrug, selvom den kun vejer ca. 2 % af kropsvægten 4. Børn har relativt større hjerner og også et større energiforbrug i forhold til hjernens størrelse end voksne 5. Børn kan derfor være mere afhængige af en konstant glukosetilførsel til hjernen 6 Mekanismer Kosten kan formentlig påvirke den kognitive funktion via forskellige biologiske mekanismer på flere niveauer. Disse mekanismer kan påvirkes af næringsstoffer, som indgår i hjernens struktur eller metabolisme. Herudover kan maden, inden den spises, stimulere både syn og lugtesans og dermed påvirke hjernens emotionelle tilstand. Desuden stimulerer maden i mave-tarmsystemet frigivelse af en række hormoner og peptider, som menes at påvirke hjernen, især med det formål at regulere, hvor meget man spiser. Neurale netværk i hjernen med betydning for regulering af fødeindtagelse er tæt forbundne med neurale netværk af betydning for følelser, belønning og kognition 7. Udover disse biologiske mekanismer kan en række psykosociale faktorer spille en rolle som skitseret i nedenstående figur. Figuren viser, hvilke mekanismer, der kan være involveret i eventuelle effekter af madordninger på skoler. Rapporten fokuserer på sammenhængen mellem kost og læring, mens mekanismerne ikke beskrives nærmere. En mekanisme kunne for eksempel være, hvis der som følge af en utilstrækkelig kost opstår træthed, som så nedsætter læringsevnen. 15

17 Kognitiv funktion (korttidseffekt) Deltagelse i skolemadsordning Kostindtag Opførsel i skolen (korttidseffekt) Læring Hjernens udvikling og funktion (langtidseffekt) Psykosociale faktorer Figur 1. Oversigt over, hvordan en skolemadsordning kan have betydning for børns læring. Madordningen vil formentlig påvirke børnenes kostindtag, hvilket kan have korttidseffekter, det vil sige effekter umiddelbart efter måltidet, både med hensyn til børnenes kognitive funktion og deres adfærd. Over tid vil dette kunne have betydning for børnenes læring. En anden mekanisme er, at kosten sikrer næringsstoffer til optimal udvikling og funktion af hjernen, hvilket også må forventes at påvirke børns læring. En skolemadsordning kan også tænkes at have betydning for en række psykosociale faktorer, for eksempel i form af et godt socialt samvær omkring et måltid, som også kan tænkes at have betydning for børnenes efterfølgende læring. 16

18 6. Afgrænsning Rapporten fokuserer på kostens betydning for den kognitive funktion hos skolebørn fra befolkninger under socioøkonomiske forhold, der svarer til de danske. Rapporten koncentrerer sig om betydningen af de næringsstoffer, man får gennem en normal kost, men medtager også en del studier af effekter, der er opnået gennem kosttilskud. Det er specielt målbare effekter i form af præstationer på forskellige kognitive test, der vurderes. Aldersgruppe Rapporten fokuserer på børn i skolealderen, fordi denne aldersgruppe er den mest relevante med hensyn til måltidsordninger i skoler og institutioner. Desuden findes der også flest studier med denne aldersgruppe. Der findes få relevante studier, som inkluderer børn ned til 3-årsalderen, og de er også taget med. Når der ikke findes videnskabelig litteratur om betydningen af kost i daginstitutioner, inklusive vuggestuer, skyldes det formodentlig i høj grad, at ikke mange andre lande har tradition for, at så stor en andel af småbørn passes i offentlige institutioner, som det er tilfældet i Danmark. Ud over skolealderen er der også interesse for ernæringens betydning for den kognitive funktion i andre livsfaser. Hjernens største vækst finder sted i sidste del af fosterlivet og de første to leveår - derfor er denne periode formentlig særlig sårbar. Fra udviklingslande er det velkendt, at jern- og iodmangel i fosterstadiet og de første leveår er skyld i permanent nedsat kognitiv funktion 3, 8. I de første leveår er der også megen interesse for betydningen af amning. Mange studier har vist, at de børn, der bliver ammet, har en lidt bedre kognitiv funktion end dem, der får modermælkserstatning 9, 10. Effektens størrelse svarer til et par point på en intelligensskala med et gennemsnit på 100. Det er sandsynligt, at årsagen er indholdet af den langkædede flerumættede n-3 fedtsyre dokosahexaensyre (DHA) i modermælk. For ældre mennesker er det muligt, at en lettere mangel på mikronæringsstoffer 3, 11 og langkædede flerumættede fedtsyrer a12 medvirker til et fald i kognitiv funktion. Det er også anslået, at ernæringen kan have betydning ved udviklingen af Alzheimers sygdom, idet en a Mere specifikt n-6 fedtsyren arakidonsyre og n-3 fedtsyren dokosahexaensyre. 17

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kostens betydning i behandlingen af ADHD hos børn

Kostens betydning i behandlingen af ADHD hos børn K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Kostens betydning i behandlingen af ADHD hos børn En systematisk gennemgang af litteraturen Louise Beltoft Borup Andersen Maren Johanne Heilskov Rytter Tine Houmann

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Hvorfor er maddannelse og frokostordninger vigtige? 1

Hvorfor er maddannelse og frokostordninger vigtige? 1 Hvorfor er maddannelse og frokostordninger vigtige? 1 Hvorfor er maddannelse og frokostordninger vigtige? 2 Skal frokostordninger blot stille sult? Nej frokostordninger skal kunne mange ting! Og der er

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Måltidsvaner blandt børn og unge

Måltidsvaner blandt børn og unge Trine Pagh Pedersen, Cand, Scient. San. Publ Ph.d.-studerende i forskningsprogrammet for børn og unges sundhed og trivsel Måltidsvaner blandt børn og unge - betydning af familie og skole Konferencen Sunde

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

PRO PLAN s 5 trins Sundhedsguide. Din guide til at udføre PRO PLAN s enkle sundhedskontrol.

PRO PLAN s 5 trins Sundhedsguide. Din guide til at udføre PRO PLAN s enkle sundhedskontrol. PRO PLAN s 5 trins Sundhedsguide Din guide til at udføre PRO PLAN s enkle sundhedskontrol. Vores 5 trins Sundhedsguide er nøje udviklet af vores dyrlæger og fungerer parallelt med PRO PLAN s 5 løfter.

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

skuffer forventningerne

skuffer forventningerne Nyt fra forskningsfronten Storstilet forsøg på at nedbringe risikoen hos AMDpatienter for at få Erik Lohmann Sekretariatschef cand.merc. Våd AMD skuffer forventningerne 16 AMD-patienter med Tør AMD har

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Hold dig skarp med hjernemad 10 kostråd til hjernen INDHOLD: Hold hjernen skarp Sådan holder du dig skarp med hjernemad...4-5

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Efterårskursus 2013. Foto fra Æbelø af Bo Becher. 19. - 20. september 2013 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Odense

Efterårskursus 2013. Foto fra Æbelø af Bo Becher. 19. - 20. september 2013 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Odense Efterårskursus 2013 Foto fra Æbelø af Bo Becher 19. - 20. september 2013 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Odense Velkommen til EK 2013 Økonomien og dermed serviceniveauet i den offentlige sektor er i

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

Januar 2014 Klub Æblebørn Guld Tema

Januar 2014 Klub Æblebørn Guld Tema Januar 2014 Klub Æblebørn Guld Tema Velkommen til Klub Æblebørn. Og Velkommen til 2014! Rigtig rigtig glædelig nytår. Jeg håber du har haft den skønneste juleferie. Og at I har haft en rigtig dejlig nytårsaften.

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere