KIRSTEN ELISA PETERSEN DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN EN FORSKNINGSOVERSIGT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KIRSTEN ELISA PETERSEN DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN EN FORSKNINGSOVERSIGT"

Transkript

1 KIRSTEN ELISA PETERSEN DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN

2 Daginstitutioners betydning for udsatte børn en forskningsoversigt Af Kirsten Elisa Petersen Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og forfatteren Dette materiale er under samme titel oprindeligt publiceret af HPA-projektet ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet (HPA Handlekompetence i pædagogisk arbejde med udsatte børn og unge). Oprindelig udgivet fra Se mere om HPA på 1. udgave ISBN: Forside og sats: Og Jensen, grafisk design I serien om handlekompetencer i pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn og unge er udkommet: 1. Bente Jensen: Social arv Om social arv, ulighed i livschancer og målgrupper og forskningsmæssige perspektiver for HPA-intervention. ISBN Niels Rosendal Jensen: Bourdieu-notatet. ISBN Pär Nygren: Socialt udsatte børn og unge i et handlekompetenceperspektiv. ISBN Bente Jensen: Kan daginstitutioner gøre en forskel? Fra forskning om daginstitutioner set i lyset af et kompetence- og eksklusionsperspektiv. ISBN Frank Ebsen: Børn og unge med behov for særlig støtte? Fra ISBN Frank Ebsen: Børn og unge med særlige behov i forskning i Danmark. ISBN Bente Jensen et al.: Pædagogiske læreplaner og nye muligheder? ISBN Kirsten Elisa Petersen: Daginstitutioners betydning for udsatte børn en forskningsoversigt. ISBN Helle Schjellerup Nielsen: Indsats og virkning på døgninstitutioner for børn og unge et litteraturreview. ISBN Stig Broström: Pædagogik i daginstitutionen med henblik på udvikling af børns handlekompetence. ISBN Søren Langager: Socialpædagogisk arbejde på døgninstitutioner/opholdssteder med særligt henblik på udvikling af handlekompetencer. ISBN Bente Jensen & Mie Rasbech: Implementeringsprocesser i pædagogisk praksis Om konkretisering af ideer i en udviklingsproces med HPA-projektet som eksempel. ISBN Pär Nygren: At udvikles ved at udvikle en model for deltagerstyrede forandringsprocesser i HPA s udviklingsdel. ISBN Bente Jensen & Mie Rasbech: Evaluering af lokale udviklingsprocesser Om modelog metodeudvikling i evalueringsperspektiv. ISBN Kopiering af denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan

3 FORORD Dette arbejdsmateriale er udarbejdet som en del af forskningsprojektet 'Handlekompetencer i pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn og unge - indsats og effekt' (HPA-projektet). Materialet er en del af en serie på i alt 14 tekster, der alle stammer fra projektet, som blev søsat i Projektets sigte er at udvikle metoder, der giver pædagoger mulighed for at udvikle deres pædagogiske handlekompetencer, så de kan fremme udsatte børns handlemuligheder og livschancer. Negativ social arv knytter sig til den kendsgerning, at de socioøkonomiske vilkår ikke er ens for alle, men er ligeledes bundet til den marginalisering, som socialt udsatte ofte oplever. De to former for negativ social arv kan gensidigt forstærke hinanden. Når en marginaliseringsproces først er i gang, er det vanskeligt at bryde den. Processen føres ofte videre fra generation til generation, blandt andet på grund af et mangelfuldt socialt netværk og på grund af manglende personlige ressourcer hos de involverede. Det er disse processer, der ofte beskrives som 'onde cirkler'. Daginstitutionen har unikke muligheder for at styrke børns udvikling og læring fra den tidligste alder, men der kan også være risiko for, at det modsatte sker at børn præget af 'negativ social arv' fastholdes i eller måske oven i købet forstærker de negative mønstre. Døgninstitutioner har andre muligheder for at gribe ind og støtte udsatte børn i deres videre udviklingsforløb. Der er bred enighed om, at en tidlig indsats over for socialt udsatte børn og unge kan give bedre livschancer for disse børn. Vi ved også fra anden forskning, at en satsning, der rettes imod udvikling af børns kompetencer og læringspotentialer og en samtidig modarbejdning af risikoprocesser, er et skridt på vejen. HPA-projektet vil i forlængelse heraf identificere de pædagogiske interventioner, der opnår de bedste resultater i forhold til at bryde den negative sociale arv. I projektet lægges der både vægt på børnenes og pædagogernes handlekompetencer. Begrebet handlekompetence kan defineres ud fra fem dimensioner, som tilsammen gør det muligt for det enkelte menneske at navigere i de omgivelser, som det er en del af De fem dimensioner er: 1) viden, 2) færdigheder, 3) evne til at tage kontrol, 4) identitet og 5) handleberedskab. I HPA-projektet er den sociale kompetence og læringskompetence i fokus 3

4 HPA-projektet har som formål at udvikle en evidensbaseret intervention, som sigter imod social innovation, dvs. fornyelse af den sociale praksis. Det overordnede mål er at afprøve interventionens effekter og undersøge spørgsmålet: Hvilke interventionsformer har positive effekter med hensyn til målopnåelse i pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn og unge, når vi ser interventionen fra en vinkel, hvor handlingskompetencer er i centrum? Arbejdspapirerne danner baggrund for en såkaldt Kvalifikationsmappe, som de pædagogiske personaler og konsulenter har arbejdet selvstændigt med i løbet af interventionsforløbet. Materialet er anvendt i forbindelse med interventionens tre delelementer. For det første er der studiedelen, hvor institutionerne er blevet introduceret til problematikken om udsatte børn med det formål at opbygge et fælles begrebsligt grundlag for arbejdet med pædagogisk fornyelse relateret til udsatte børn. For det andet er materialet blevet brugt i procesdelen i forbindelse med begrebet handlekompetence, som er et af projektets bærende begreber både som mål for børns udvikling og som indhold i pædagogers kvalificeringsprocesser. For det tredje er der innovations - og organisationsdelen, hvor materialet er blevt brugt som inspiration til pædagogisk fornyelse. Materialet har således været afprøvet i såvel institutionerne som i konsulenters arbejde med at give supervision til institutionerne, der arbejder med HPA-interventionen blev materialet anvendt i forbindelse med projektet, på dette tidspunkt i printudgave med titlen: Arbejdspapirer. Den nuværende udgivelse i e-bogsformat henvender sig i særdeleshed til ledere og personale i dag- og døgninstitutioner, pædagogiske konsulenter samt forskere, studerende, praktikere, politikere og alle med interesse og ansvar for udvikling af samfundsmæssige indsatser over for udsatte børn. HPA-projektets resultater vil blive analyseret og publiceret ultimo maj HPA-projektet er under gennemførelse ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) og er finansieret af Det Strategiske Program for Velfærdsforskning (Socialministeriet) i perioden oktober 2005 frem til maj Undervejs i forløbet er der etableret samarbejde med Den sociale Højskole København (Professionshøjskolen København), Frøbel Seminarium (Professionshøjskolen København), Jysk Pædagog Seminarium (VIA 4

5 University College), Ålborg Socialpædagogiske Seminarium (Professionshøjskolen University College Nordjylland) og konsulenter fra Århus og Hvidovre Kommune samt praktikere i dag- og døgninstitutioner i to kommuner Hvidovre og Århus. Projektet er organiseret på DPU i en koordinationsgruppe, en projektgruppe og projektmodulgrupper, og der er endvidere etableret en baggrundsgruppe og en nordisk forskergruppe. Endvidere har følgende gruppe forskere deltaget som Peer-Reviewere i processen: Bo Vinnerljung (Professor, Socialstyrelsen, Stockholm), Erik Jørgen Hansen (Professor), Eva Gulløv (Lektor, DPU), Ib Ravn (lektor, LLD/DPU), Inge Johansson (Professor, Stockholm Universitet), Jesper Olesen (Forskningsleder, LLD/DPU), Jill Mehlby (Docent, AKF), Lisbeth Eriksson (Docent, Linköping Universitet), Mads Meier Jæger (Seniorforsker, SFI), Niels Ploug (Forskningschef, SFI), Peter Koudahl (adjunkt, DPU), Sonja Sheridan (Universitetslektor, Göteborg Universitet), Sven Bremberg (Docent, Stockholm Universitet), Tine Egelund (Seniorforsker, SFI), Tore Andreassen (Projektleder, Høgskolen i Bordø). På projektgruppens vegne Bente Jensen, lektor, ph.d., projektleder København, maj

6 INDHOLD 7 Formål og problemstilling Undersøgelsens tilrettelæggelse Beskrivelse af søgeprofil Afgrænsning og udvælgelse af studier Beskrivelse af analysemodel Teoretiske positioner i forskningen Det individualistiske perspektiv Det interaktionistiske perspektiv Det økologiske perspektiv Sammenfatning Identifikation af udsatte børn Sociale og emotionelle tegn Læringsmæssige tegn Interaktionelle tegn Sammenfatning Internationale studier af daginstitutionens betydning for udsatte børn Den pædagogiske indsats rettet mod udsatte børn Sociale og læringsmæssige kompetencer Sammenfatning 42 Daginstitutionen i Danmark pædagogiske indsatser rettet mod socialt udsatte børn 45 Diskussion 49 Opsamling 51 Fremtidige anbefalinger 52 Nye perspektiver 53 Litteratur 6

7 FORMÅL OG PROBLEMSTILLING Denne forskningsoversigt hører under forskningsprogrammet om social arv 1 (HPA-projektet 2 ), Handlekompetencer i pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn og unge indsats og effekt, og undersøger studier af pædagogiske interventionsindsatser rettet mod socialt udsatte børn i daginstitution. Der er sideløbende udarbejdet en forskningsoversigt over indsatser rettet mod børn/unge anbragt på døgninstitutioner 3. Formålet med denne forskningsoversigt er, via indsamling og gennemgang af resultater primært fra internationale undersøgelser, at søge viden om, hvilke former for pædagogiske indsatser der medvirker til at forbedre udsatte børns livschancer gennem deltagelse i daginstitution i de tidlige barndomsår, inden skolegang påbegyndes. Internationale forskningsoversigter peger på, at tidlig pædagogisk indsats har en positiv virkning, men der er fortsat uenighed om, hvilke former for indsatser der medvirker til at forbedre udsatte børns udviklingsmuligheder. Melhuish (1993) peger på, at det overordnet set er forbundet med implikationer at diskutere, hvilke typer af indsatser der har positiv virkning grundet vanskeligheder med at overføre og sammenligne resultater lande imellem. Denne antagelse deles ikke af Gallagher (1991), Kendall (1995), Barnett (1995), samt Boocock et al., (1995) og Block et al., (2005), som i deres forskningsoversigter peger på, at tidlige interventionsindsatser der inddrager læringsprogrammer til støtte for udsatte børns sociale og læringsmæssige udvikling har positive effekter. En gennemgang af de tidligere forskningsoversigter (Podmore, 1993, Reimer, 1992) viser, at der fortsat er uenigheder om, hvilke former for pædagogiske indsatser det er vigtigt at tilrettelægge, samt hvilke former for effekt de tilrettelagte indsatser antages at have. Denne forskningsoversigt belyser tre emneområder: 1. En beskrivelse af de teoretiske positioner som karakteriserer forskningsfeltet i forhold til interventionsindsatser i daginstitutioner. 2. En undersøgelse af hvilke indikatorer på udsathed der anvendes i beskrivelse og forståelse af udsatte børn. 3. Samt en belysning af internationale og danske studier der har undersøgt daginstitutionens indsatser og betydning for udsatte børns udviklingsmuligheder. UNDERSØGELSENS TILRETTELÆGGELSE Litteratursøgningen til denne forskningsoversigt har fundet sted i perioden december 2005-marts Der har været foretaget søgning i såvel 7

8 nationale som internationale databaser. De Internationale databaser er: - ERIC, Psyc Info, Social Abstract. Pub Med (Medline), Psyc Record, ISI - Web of Science. (Søgningen er foretaget for perioden 1960 og frem til nu, dog afhængig af de variationer i oprettelse af de enkelte databaser). I forskningsoversigter såvel som i undersøgelser fra perioden er litteraturlisterne blevet gennemgået med henblik på at undersøge, om der er studier som kunne indsamles ved kryds- gennemgang. I alt har det internationale søgeforløb frembragt 2252 studier, mens den danske søgning frembragte 466 resultater. I alt er 64 studier medtaget i forskningsoversigten. Alle studier er udenlandske, primært fra USA, men også enkelte fra England, Holland, Sverige og Irland. Beskrivelse af søgeprofil Søgeprofilen i denne forskningsoversigt er sammensat således, at der fokuseres på studier der omfatter intervention, læringsprogrammer og indikatorer på effekt af indsats rettet mod udsatte børn i daginstitution. Søgeprofilen er udfærdiget af professor Pär Nygren og projektleder Bente Jensen. I søgeprocessen blev der udfærdiget en søgeprofil, der afgrænser følgende tre hovedområder: - en afgrænsning af aldersgruppen; Søgestreng 1: (Child* or under six* or under 6 or preschool or preschool or headstart og surestart or daycare) not (youth or adolescen*or men or women or adult* or Asia or Africa or student* or health or welfare) - en afgrænsning af social arv baggrundsvariabler; Søgestreng 1: and (disadvantag* or poverty or poor or vulnerable or depriv* or low income) or (socioeconomic status* or economic status* or social class* or social status*) Søgestreng II: and (child maltreatment or child abuse or child neglect or at risk or socially endagered or sexual abuse or (adult psychiatric disorders) Variabler som den negative sociale arv viser sig på (negative effects of social heritage) 8

9 Søgestreng 1: and (social or emotional) and (cognitive* or intellectual* or creative* or perceptual* or mental* or verbal* or interoceptive awareness or body image) development* Søgestreng II: and (social competency or self promotion or conduct disorder or impulse regulation or body dissatisfaction or psychiatric disorderes or behaviorual problems or learning difficulties or emotional disturbances or self-eteem or self control or anti social behaviour or self-perception or self-image or social skills or empathy* or social inklusion* or social network) - en afgrænsning der omfatter interventionsprogrammer for forebyggelse eller behandling af negativ social arvs effekter; Søgestreng 1: And (interven* or program* or compensatory education* or preschool education* or residential care* or childcare institution* or treatments*) Afgrænsninger og udvælgelse af studier Der er i søgeprocessen indkommet en omfattende mængde studier, der forskningsmæssigt og tematisk omhandler interventioner rettet mod udsatte børn. En udvalgt række af disse studier er medtaget, idet de medvirker til at skabe forskningsbaseret viden om, hvilke typer af indsatser der generelt iværksættes i daginstitutioner rettet mod udsatte børn. Grundet den omfattende mængde indkomne studier har det været nødvendigt at foretage en afgrænsning. En række studier er således udvalgt ud fra en generel variationsbredde som værende repræsentative for forskningsfeltet. Der er inddraget 10 udenlandske forskningsoversigter samt 2 danske oversigter, der i forskellige former behandler daginstitutionen og udsatte børn. Der er endvidere inddraget 55 undersøgelser i oversigten, som er fordelt ud fra forskningsoversigtens tre emneområder. Studierne er overvejende fra USA, men også fra England, Holland og Irland. I afsnittet om daginstitutionens betydning i Danmark er endvidere inddraget resultater fra et svensk og et norsk studie. De indkomne studier er udvalgt og sorteret i følgende tre overordnede grupperinger: en overordnet gruppe af studier der medvirker til at afspejle forskningsfeltet teoretiske positioner. en overordnet gruppe af studier der indfanger beskrivelser af udsatte børns sociale, emotionelle og kognitive vanskeligheder. en gruppe af studier, der anvender henholdsvis randomiserede kontrol- 9

10 lerede eller quasieksperimentelt design, som har en særlig interesse i forbindelse med HPA-projektets forskningsmæssige sigte med henblik på at indfange perspektiver på daginstitutionens betydning for udsatte børn. Kriterierne for inkludering af studier har omfattet følgende fire forhold: børn i alderen 3-6 år børn som er beskrevet som socialt udsatte, men som falder inden for normal-området studierne skal være forskningsbaserede studierne skal omfatte indsatsformer i daginstitutioner Da denne forskningsoversigt hører under HPA-projektet, der forskningsmæssigt udvikler pædagogiske interventionsindsatser i dag- og døgninstitutioner for udsatte børn og unge, afspejles projektets forskningsmæssige sigte og teoretiske perspektiv i forskningsoversigtens formål og metodiske tilrettelæggelse. HPA-projektets modul 1, der omhandler pædagogiske interventionsindsatser rettet mod udsatte børn i daginstitutioner, anvender et forskningsdesign der bl.a. har til formål at undersøge effekten af tilrettelagte interventionsindsatser i udvalgte daginstitutioner. Imidlertid er der kun en meget begrænset mængde af internationale studier, der anvender et forskningsdesign, der kan måle effekt af indsats, og fra dansk side er der endnu ikke foretaget denne form for metodiske undersøgelser. Der er inddraget 8 studier, der anvender henholdsvis randomiserede kontrollerede eller quasieksperimentelt design. Denne gruppe af studier fordeler sig på to typer af undersøgelser: 3 studier der undersøger daginstitutionens betydning for børns sociale, emotionelle og kognitive udvikling, og som gennem undersøgelsen har indfanget viden om daginstitutionens betydning for udsatte børn. 5 studier der foretager pædagogiske interventioner i daginstitutioner specifikt rettet mod udsatte børn. At inddrage viden fra internationale studier rummer imidlertid på forhånd en række overvejelser, der er væsentlige at medtænke. Begrebet daginstitution, som vi kender det fra Danmark, dækker i et internationalt perspektiv over en omfattende mængde pasningsformer for børn i før-skole alderen af såvel offentlig som privat karakter og med mange forskellige formål. Hertil kommer endvidere forskelle i kultur, samfundspolitiske og økonomiske forhold. Det er således ikke uden forbehold at inddrage inter- 10

11 national viden og resultater i forhold til danske forhold. Når dette forbehold er taget, er der alligevel en række erfaringer fra internationale undersøgelser som er væsentlige at samle ind i forhold til udvikling af daginstitutionens arbejde med udsatte børns udvikling. Beskrivelse af analysemodel Til læsning af indkomne studier har været anvendt en analysemodel, som er blevet opbygget ud fra de centrale søgestrenge. Alle inddragede studier er analyseret ud fra denne model og er opstillet i en skematisk oversigt. Hvilke interventionsindsatser er anvendt Hvilke indikatorer på effekt peges der på Hvilke metoder er anvendt til måling af effekt Hvilke resultater præsenteres, samt teoretiske overvejelser TEORETISKE POSITIONER I FORSKNINGEN Socialt udsatte børn og indsatsformer er et område der, ud fra flere forskellige perspektiver, er genstand for megen forskning og er karakteriseret ved at være multidisciplinært, idet såvel psykologiske som samfundsvidenskabelige og pædagogiske forskningstraditioner yder bidrag til forskningsfeltet. I en gennemgang af de indkomne studier afspejles de teoretiske perspektiver i interventionsundersøgelserne gennem de typer af indsatsformer, der tilrettelægges over for de udsatte børn. De teoretiske positioner i forskningen kan inddeles i tre overordnede perspektiver: Det individualistiske perspektiv Det interaktionistiske perspektiv Det økologiske perspektiv Det individualistiske perspektiv Det individualistiske teoretiske perspektiv anvendes her som et overordnet begreb, der indfanger de teorier inden for området udsatte børn, der tager direkte udgangspunkt i selve barnets adfærd, hvor det især omhandler det udsatte barns adfærdsmæssige, emotionelle og kognitive vanskeligheder. Der er således tale om teoretiske positioner, der overvejende er placeret inden for den kliniske og neuropsykologiske børnepsykologi, hvor det amerikanske diagnosesystem DSM-IV 4 og den internationale diagnostiske ICD-10 anvendes til at diagnosticere og måle forskellige former for vanskelig adfærd hos børn, og hvor fokus i højere grad er placeret på forståelsen af udviklingsmæssige forhold frem for situationelle forhold i barnets tilværelse. Hertil kommer, at der peges på en stærk arvelig kompo- 11

12 nent, hvor studier (Arseneault et al., 2003, Eley et al., 1999, Hudziak et al., 2003, Van der Valk et al., 1998) refereret i Andershed & Andershed (2005) påviser op til ca % af aggressiv normbrydende adfærd, som kan forklares udfra arvemæssige forhold. Andershed & Andershed (2005) præsenterer som en samlebetegnelse begrebet normbrydende adfærd hos børn og gennemgår ligeledes forskellige studier og teoretiske positioner inden for området. I deres forskningsoversigt er der ikke direkte fokus på udsatte børn, men børn i almindelighed, som gennem deres normbrydende adfærd i barndommen så at sige bliver til udsatte børn via deres adfærd. Normbrydende adfærd defineres som adfærd hos barnet, der omhandler såvel en udad-reagerende aggressiv adfærd over for mennesker og dyr såvel som en ikke-aggressiv normbrydende adfærd over for forældre i form af brud på regler, normer o. lign. Hertil foretages en yderligere underinddeling af henholdsvis destruktiv versus ikke-destruktiv normbrydende adfærd. Frick et al.(1993) i Andershed & Andershed (2005) påviser gennem et metastudie fire typer af normbrydende adfærd; (1) fysisk aggressiv adfærd, (2) trodsig og verbal aggressivitet, (3) vandalisere, stjæle, lyve, (4) skulke, løbe hjemmefra, bryde regler. En del af de indkomne studier anvender diagnoserelaterede beskrivelser i forhold til de udsatte børns vanskelige adfærd (Anderson, 1983, Jones & Offord, 1989), hvor barnets udtryksformer beskrives i relation til problemadfærd og vanskeligheder med at håndtere emotioner, herunder impuls og selvkontrol eller i direkte forbindelse til psykiatriske forstyrrelser. Interventionsindsatser inden for daginstitutionsområdet tilrettelægges således med henblik på at støtte børnenes udvikling rettet mod de beskrevne problemstillinger knyttet til barnets adfærd. Shulman & Rubinroits (1988) peger på, at et kombineret interventionsprogram rettet mod udsatte børns kognitive og sociale/emotionelle problemer viste effekt. Såvel psykologer som speciallærere og talepædagoger blev inddraget i et interventionsprogram i daginstitutionen, hvilket forbedrede børnenes sprogudvikling og de sociale og emotionelle kompetencer over et længere forløb. Barkley et al. s (2000) studie beskriver en interventionsmetode, der omfatter førskole-børn med adfærdsvanskeligheder diagnosticeret ved hyperaktivitet og ADHD. Den multi-metodologiske psykologiske undervisningsmetode blev anvendt i daginstitution for børn med særlige adfærdsproblemer og resultater af studiet peger på, at intervention i daginstitution kunne medvirke til at reducere børnenes vanskeligheder og forbedre sociale færdigheder. 12

13 Det interaktionistiske perspektiv Forskning i udsatte børn og interventionsformer i daginstitutioner bliver endvidere belyst og begrundet teoretisk gennem et interaktionistisk perspektiv. Det interaktionistiske perspektiv anvendes overordnet som en teoretisk sammenfattende betegnelse for de teorier, der har fokus på betydningen af det udsatte barns relationer og interaktioner med fx forældrene, herunder især moderen. Det centrale i dette perspektiv er, at barnets udvikling forstås og analyseres i forhold til barnets interaktion med forældre/familien som de betydningsfulde omgivelser. Barnets vanskeligheder ses således som årsagsbetinget af forældrenes vanskeligheder med at være forældre, og selve interventionsindsatsen sætter så at sige ind over for samspillet mellem forældre og barn. En omfattende mængde forskning har gennem de senere årtier således påvist en sammenhæng mellem vanskeligheder i relationen barn og forældre og senere sociale og emotionelle problemer i barnets udvikling. Særlig tilknytningsteorien har domineret i forståelsen af barnets udvikling med fokus på forskellige former for tilknytningsadfærd mellem barn og forældre, henholdsvis sikker/usikker som havende afgørende betydning for barnets emotionelle tilstand (Ainsworth et al., 1978, Bowlby, 1998, Rechenbach, 2003). Hestbæk & Christoffersen (2002) peger i deres danske forskningsoversigt på tilknytningsteoriens betydning i forhold til, at børn i tidlig alder bliver passet uden for hjemmet. Her peges på, at Bowlbys tilknytningsteori oprindeligt er udviklet i relation til børn, der er anbragt uden for hjemmet og omfatter de psykologiske konsekvenser af, at børn ikke udvikler en sikker tilknytning til deres forældre. På trods af dette forhold har tilknytningsteorien haft stor gennemslagskraft i relation til daginstitutionen, særligt i forståelsen af samspillet mellem barn og voksen som værende centralt for barnets udvikling. Ziegenhain (2004) gennemgår de senere års forskning, som er vokset frem i kølvandet på tilknytningsteoriens teoretiske udgangspunkt. Hertil påpeges, at empirisk forskning underbygger, at en usikker tilknytning mellem barn og forældre skaber grundlag for senere vanskeligheder hos barnet, såvel socialt som emotionelt (Jones, 1996; De Wolf & Van IJzendoorn, 1997; Rutter, 1990) i Ziegenhain (2004). Relationen mellem barn og forældre, i form af en usikker tilknytning, er særlig fundet hos udsatte børn, hvor udsatheden er defineret som mishandling af barnet, forældre med psykiske lidelser eller hos børn, der kommer fra familier med en ophobning af psykosociale risikofaktorer (Greenberg, 1999; Lyons-Ruth & 13

14 Jacobwitz, 1999) i Ziegenhain (2004). Pianta & Stuhlman (2004) underbygger Ziegenhain (2004), idet de påpeger en sammenhæng mellem forældre/barn-relationen og betydningen heraf for barnets udvikling af kognitive færdigheder. Faktorer der medvirker til risiko for udsathed forstås i forhold til barnets relationer; interaktionsmønstre, kvaliteten af relationen samt hvordan betydningsfulde voksne i barnets tilværelse støtter (eller ikke støtter) barnets udvikling. Hertil underbygger Pianta & Stuhlman (2004) betydningen af barnets relationer til forældre i forhold til barnets skolegang, idet der refereres til en empirisk undersøgelse (Pianta & Harber, 1996) i Pianta & Stuhlman (2004), der undersøgte sammenhængen mellem mor og barn som udførte problemløsningsopgaver sammen ved barnets påbegyndelse i skole og derefter undersøgte barnets senere skolegang og fandt en tydelig sammenhæng i forhold til barnets akademiske evner. Connel & Printz (2002) undersøgte betydningen af forældres opdragelsesformer, daginstitutionsforløb og børns skoleforløb hos en gruppe socialt udsatte børn i daginstitution. Undersøgelsen pegede på, at faktorer som tidlig deltagelse i daginstitution, samt at forældres opdragelsesform har betydning for det udsatte barns læringsmæssige og sociale udvikling såvel som for øget skoleparathed. Miller & Olson (2000) peger på, at barnets udvikling af kompetencer til at mestre følelser, som fx vrede og aggression foregår bl.a. i samspillet med andre børn. Undersøgelsen belyser, at måden hvorpå barnet håndterer sine følelser har betydning for samspillet med kammerater og udviklingen af lav selvværdsfølelse. Rutters (1987, 1998, 2003) teoretiske bidrag til forskningen om barnets udvikling af modstandskraft (resilience) anlægger ligeledes et interaktionistisk perspektiv, idet barnets relationer til betydningsfulde andre tillægges en væsentlig social og emotionel effekt for udvikling af modstandskraft, forstået som en individuel kompetence der udvikles hos barnet og medvirker til at overkomme risici forbundet med en opvækst under vanskelige forhold. Interaktionen mellem det enkelte barns sårbarhed, risikofaktorer såvel som projektive faktorer er central og anvendes bl.a. med udgangspunkt i forståelsen af, hvilke individbaserede faktorer der medvirker til, at barnet opbygger kompetencer til, på trods af vanskelige livsvilkår, alligevel at mestre tilværelsen. Det økologiske perspektiv Bronfenbrenners (1980, 1986) økologiske systemteori afspejles tydeligt i gennemgangen af studier om interventionsformer i pædagogisk praksis. 14

15 Betydningen af samspillet mellem barn, familie og det omgivende miljø tillægges afgørende vægt for barnets udvikling i de indsamlede studier, hvor en omfattende mængde interventionsformer omhandler socialpædagogiske indsatsformer, der medtænker inddragelse af forældre, en forbedring af sundhedsmæssige forhold, samtidig med at barnets kognitive udvikling stimuleres i tilrettelagte læringsprogrammer. Wasik et al. s (1990) longitudionelle studie er baseret på intervention, der indbefatter såvel daginstitutionsdeltagelse som aktiv inddragelse af forældre i interventionsforløbet, baseret på Bronfenbrenners antagelser om at barnets familie er det mest effektive system, der kan udvikle barnet. I Wasik et al. s studie (1990) undersøges betydningen af inddragelse af forældre for udsatte børns kognitive udvikling. I studiet er inddraget 65 familier, der er tilfældigt fordelt i 1 af 3 grupper; 2 interventionsgrupper og en kontrolgruppe. Den ene interventionsgruppe modtager en intensiv indsats i form af et daginstitutionsforløb med tilrettelagt læringsprogram samt forældreuddannelse, mens den anden interventionsgruppe kun modtog forældreuddannelse. Resultatet af undersøgelsen viste, at den gruppe der både modtog indsats i daginstitution såvel som i hjemmet scorede højst i kognitive tests, mens der ingen effekt var i gruppen, der kun modtog forældretræningsprogram i hjemmet.. Bronfenbrenners økologiske systemteori har tillige med Rutters teori om barnets udvikling af modstandskraft været den overvejende dominerende teoretiske position, der markerer sig i forskningsstudier om intervention i forhold til udsatte børns vanskelige opvækstforhold gennem de sidste årtier. Særligt med udgangspunkt i et systemisk økologisk perspektiv er der anlagt omfattende interventionsstudier, der tager udgangspunkt i betydningen af den sociale kontekst som udsatte børn lever i og de pædagogiske muligheder for at forandre/ påvirke denne kontekst med henblik på at skabe forbedrede udviklingsmuligheder. Sammenfatning Opsummerende kan der overordnet inddeles i tre teoretiske positioner i forskningen om socialt udsatte børn og tidlig intervention i daginstitutioner. Det individuelle perspektiv sammenfatter de teoretiske positioner, der anvender kliniske diagnosesystemer i belysningen af udsatte børns kognitive og socio-emotionelle vanskeligheder. Hertil kommer, at forskningen anvender en omfattende mængde psykolometriske tests til målinger af barnets udvikling gennem interventionsforløbet. Testbatteriet er 15

BENTE JENSEN & MIE RASBECH IMPLEMENTERINGS- PROCESSER I PÆDAGOGISK PRAKSIS

BENTE JENSEN & MIE RASBECH IMPLEMENTERINGS- PROCESSER I PÆDAGOGISK PRAKSIS BENTE JENSEN & MIE RASBECH IMPLEMENTERINGS- PROCESSER I PÆDAGOGISK PRAKSIS Implementeringsprocesser i pædagogisk praksis Om konkretisering af ideer i en udviklingsproces med HPA-projektet som eksempel

Læs mere

FRANK EBSEN BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV I FORSKNING I DANMARK

FRANK EBSEN BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV I FORSKNING I DANMARK FRANK EBSEN BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV I FORSKNING I DANMARK Børn og unge med særlige behov i forskning i Danmark Af Frank Ebsen Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og forfatteren Dette materiale

Læs mere

BENTE JENSEN KAN DAGINSTITUTIONER GØRE EN FORSKEL? FRA FORSKNING OM DAGINSTITUTIONER SET I LYSET AF ET KOMPETENCE- OG EKSKLUSIONSPERSPEKTIV

BENTE JENSEN KAN DAGINSTITUTIONER GØRE EN FORSKEL? FRA FORSKNING OM DAGINSTITUTIONER SET I LYSET AF ET KOMPETENCE- OG EKSKLUSIONSPERSPEKTIV BENTE JENSEN KAN DAGINSTITUTIONER GØRE EN FORSKEL? FRA FORSKNING OM DAGINSTITUTIONER SET I LYSET AF ET KOMPETENCE- OG EKSKLUSIONSPERSPEKTIV Kan daginstitutioner gøre en forskel? Fra forskning om daginstitutioner

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

STIG BROSTRÖM PÆDAGOGIK I DAGINSTITUTIONEN MED HENBLIK PÅ UDVIKLING AF BØRNS HANDLEKOMPETENCE

STIG BROSTRÖM PÆDAGOGIK I DAGINSTITUTIONEN MED HENBLIK PÅ UDVIKLING AF BØRNS HANDLEKOMPETENCE STIG BROSTRÖM PÆDAGOGIK I DAGINSTITUTIONEN MED HENBLIK PÅ UDVIKLING AF BØRNS HANDLEKOMPETENCE Pædagogik i daginstitutionen med henblik på udvikling af børns handlekompetence Af Stig Broström Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Skolestøtte til børn i familiepleje

Skolestøtte til børn i familiepleje Skolestøtte til børn i familiepleje - En effektundersøgelse Luna Kragh Andersen, Cand. Scient. Soc., videnskabelig assistent, SFI Projektleder: Misja Eibergs, Cand.Psych., Ph.d. studerende Dagens oplæg:

Læs mere

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Temadag SSP - Silkeborg

Temadag SSP - Silkeborg Gør tanke til handling VIA University College Temadag SSP - Silkeborg Resiliensprocesser, risiko- og beskyttelsesfaktorer og risikoadfærd Hvorfor udvikler nogle børn og unge i højrisiko sig alligevel relativt

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 2 Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud.

Læs mere

De Utrolige År. Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år

De Utrolige År. Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år De Utrolige År Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år De Utrolige År Programserie Forældreprogram Institutions- og Skoleprogram Børneprogram 0 1 år 1-6 år 7 12 år Formålet med

Læs mere

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

Digital Mentor. Præsentation til konceptet

Digital Mentor. Præsentation til konceptet Digital Mentor Præsentation til konceptet Digital Mentor er en digital rådgivningsform der har til hensigt at understøtte fysiske frafaldsforebyggende indsatser, rettet mod socialt udsatte og psykisk sårbare

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Marianna Estelle Nysom Egebrønd Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund og forfatteren,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

på evidensbaseret grundlag Centrale empiriske studier gennem tyve år (1990 2010)

på evidensbaseret grundlag Centrale empiriske studier gennem tyve år (1990 2010) Coaching forskning på evidensbaseret grundlag Centrale empiriske studier gennem tyve år (1990 2010) Status for tyve års evidens baseret empirisk forskning På verdensplan findes i alt blot tretten publicerede

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns

Læs mere

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Småbørns to udviklingsarenaer: Familie

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr.

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Dato Ryomgård Dag 1 d.11. februar Dag 2 d.17. marts Dag 3 d.14. april Tilmeldingsfrist d. 11. januar 2015)

Læs mere

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine

Læs mere

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet 2 Udvikling i danske kommunernes Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Ild som kommunikation

Ild som kommunikation Med støtte fra Ild som kommunikation Dorte Lystrup og Søren Holst Aalborg Universitet København d. 29. januar 2015 Kofoedsminde Danmarks eneste institution for domfældte udviklingshæmmede med sikrede afdelinger

Læs mere

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014)

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014) UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT På vej mod en ny identitet professionsrelevant forskning med fokus på kvalitet og videncirkulation UC Sektorkonference 27. november 2014, VIA Århus. LOMA-Lokal mad et udviklings-

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK

KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK ABA KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram der retter sig mod børn med autisme FTERUDDANNEL UDDANNELSE KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Hillerød Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus Dato 1. dag: 17. september

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016

Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016 Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016 Pædagogisk læreplan Side 1 Indledning: I Daginstitution Stensballe definerer vi os som Højkvalitetsdagtilbud, udfra en bevidsthed om, at forskningsresultater

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fælles viden fælles handling. Ja, vi er klar!

Fælles viden fælles handling. Ja, vi er klar! Oplæg til skolestart 2009 fra KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederne og Skole og Samfund Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Regeringen har en målsætning

Læs mere