KIRSTEN ELISA PETERSEN DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN EN FORSKNINGSOVERSIGT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KIRSTEN ELISA PETERSEN DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN EN FORSKNINGSOVERSIGT"

Transkript

1 KIRSTEN ELISA PETERSEN DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN

2 Daginstitutioners betydning for udsatte børn en forskningsoversigt Af Kirsten Elisa Petersen Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og forfatteren Dette materiale er under samme titel oprindeligt publiceret af HPA-projektet ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet (HPA Handlekompetence i pædagogisk arbejde med udsatte børn og unge). Oprindelig udgivet fra Se mere om HPA på 1. udgave ISBN: Forside og sats: Og Jensen, grafisk design I serien om handlekompetencer i pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn og unge er udkommet: 1. Bente Jensen: Social arv Om social arv, ulighed i livschancer og målgrupper og forskningsmæssige perspektiver for HPA-intervention. ISBN Niels Rosendal Jensen: Bourdieu-notatet. ISBN Pär Nygren: Socialt udsatte børn og unge i et handlekompetenceperspektiv. ISBN Bente Jensen: Kan daginstitutioner gøre en forskel? Fra forskning om daginstitutioner set i lyset af et kompetence- og eksklusionsperspektiv. ISBN Frank Ebsen: Børn og unge med behov for særlig støtte? Fra ISBN Frank Ebsen: Børn og unge med særlige behov i forskning i Danmark. ISBN Bente Jensen et al.: Pædagogiske læreplaner og nye muligheder? ISBN Kirsten Elisa Petersen: Daginstitutioners betydning for udsatte børn en forskningsoversigt. ISBN Helle Schjellerup Nielsen: Indsats og virkning på døgninstitutioner for børn og unge et litteraturreview. ISBN Stig Broström: Pædagogik i daginstitutionen med henblik på udvikling af børns handlekompetence. ISBN Søren Langager: Socialpædagogisk arbejde på døgninstitutioner/opholdssteder med særligt henblik på udvikling af handlekompetencer. ISBN Bente Jensen & Mie Rasbech: Implementeringsprocesser i pædagogisk praksis Om konkretisering af ideer i en udviklingsproces med HPA-projektet som eksempel. ISBN Pär Nygren: At udvikles ved at udvikle en model for deltagerstyrede forandringsprocesser i HPA s udviklingsdel. ISBN Bente Jensen & Mie Rasbech: Evaluering af lokale udviklingsprocesser Om modelog metodeudvikling i evalueringsperspektiv. ISBN Kopiering af denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan

3 FORORD Dette arbejdsmateriale er udarbejdet som en del af forskningsprojektet 'Handlekompetencer i pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn og unge - indsats og effekt' (HPA-projektet). Materialet er en del af en serie på i alt 14 tekster, der alle stammer fra projektet, som blev søsat i Projektets sigte er at udvikle metoder, der giver pædagoger mulighed for at udvikle deres pædagogiske handlekompetencer, så de kan fremme udsatte børns handlemuligheder og livschancer. Negativ social arv knytter sig til den kendsgerning, at de socioøkonomiske vilkår ikke er ens for alle, men er ligeledes bundet til den marginalisering, som socialt udsatte ofte oplever. De to former for negativ social arv kan gensidigt forstærke hinanden. Når en marginaliseringsproces først er i gang, er det vanskeligt at bryde den. Processen føres ofte videre fra generation til generation, blandt andet på grund af et mangelfuldt socialt netværk og på grund af manglende personlige ressourcer hos de involverede. Det er disse processer, der ofte beskrives som 'onde cirkler'. Daginstitutionen har unikke muligheder for at styrke børns udvikling og læring fra den tidligste alder, men der kan også være risiko for, at det modsatte sker at børn præget af 'negativ social arv' fastholdes i eller måske oven i købet forstærker de negative mønstre. Døgninstitutioner har andre muligheder for at gribe ind og støtte udsatte børn i deres videre udviklingsforløb. Der er bred enighed om, at en tidlig indsats over for socialt udsatte børn og unge kan give bedre livschancer for disse børn. Vi ved også fra anden forskning, at en satsning, der rettes imod udvikling af børns kompetencer og læringspotentialer og en samtidig modarbejdning af risikoprocesser, er et skridt på vejen. HPA-projektet vil i forlængelse heraf identificere de pædagogiske interventioner, der opnår de bedste resultater i forhold til at bryde den negative sociale arv. I projektet lægges der både vægt på børnenes og pædagogernes handlekompetencer. Begrebet handlekompetence kan defineres ud fra fem dimensioner, som tilsammen gør det muligt for det enkelte menneske at navigere i de omgivelser, som det er en del af De fem dimensioner er: 1) viden, 2) færdigheder, 3) evne til at tage kontrol, 4) identitet og 5) handleberedskab. I HPA-projektet er den sociale kompetence og læringskompetence i fokus 3

4 HPA-projektet har som formål at udvikle en evidensbaseret intervention, som sigter imod social innovation, dvs. fornyelse af den sociale praksis. Det overordnede mål er at afprøve interventionens effekter og undersøge spørgsmålet: Hvilke interventionsformer har positive effekter med hensyn til målopnåelse i pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn og unge, når vi ser interventionen fra en vinkel, hvor handlingskompetencer er i centrum? Arbejdspapirerne danner baggrund for en såkaldt Kvalifikationsmappe, som de pædagogiske personaler og konsulenter har arbejdet selvstændigt med i løbet af interventionsforløbet. Materialet er anvendt i forbindelse med interventionens tre delelementer. For det første er der studiedelen, hvor institutionerne er blevet introduceret til problematikken om udsatte børn med det formål at opbygge et fælles begrebsligt grundlag for arbejdet med pædagogisk fornyelse relateret til udsatte børn. For det andet er materialet blevet brugt i procesdelen i forbindelse med begrebet handlekompetence, som er et af projektets bærende begreber både som mål for børns udvikling og som indhold i pædagogers kvalificeringsprocesser. For det tredje er der innovations - og organisationsdelen, hvor materialet er blevt brugt som inspiration til pædagogisk fornyelse. Materialet har således været afprøvet i såvel institutionerne som i konsulenters arbejde med at give supervision til institutionerne, der arbejder med HPA-interventionen blev materialet anvendt i forbindelse med projektet, på dette tidspunkt i printudgave med titlen: Arbejdspapirer. Den nuværende udgivelse i e-bogsformat henvender sig i særdeleshed til ledere og personale i dag- og døgninstitutioner, pædagogiske konsulenter samt forskere, studerende, praktikere, politikere og alle med interesse og ansvar for udvikling af samfundsmæssige indsatser over for udsatte børn. HPA-projektets resultater vil blive analyseret og publiceret ultimo maj HPA-projektet er under gennemførelse ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) og er finansieret af Det Strategiske Program for Velfærdsforskning (Socialministeriet) i perioden oktober 2005 frem til maj Undervejs i forløbet er der etableret samarbejde med Den sociale Højskole København (Professionshøjskolen København), Frøbel Seminarium (Professionshøjskolen København), Jysk Pædagog Seminarium (VIA 4

5 University College), Ålborg Socialpædagogiske Seminarium (Professionshøjskolen University College Nordjylland) og konsulenter fra Århus og Hvidovre Kommune samt praktikere i dag- og døgninstitutioner i to kommuner Hvidovre og Århus. Projektet er organiseret på DPU i en koordinationsgruppe, en projektgruppe og projektmodulgrupper, og der er endvidere etableret en baggrundsgruppe og en nordisk forskergruppe. Endvidere har følgende gruppe forskere deltaget som Peer-Reviewere i processen: Bo Vinnerljung (Professor, Socialstyrelsen, Stockholm), Erik Jørgen Hansen (Professor), Eva Gulløv (Lektor, DPU), Ib Ravn (lektor, LLD/DPU), Inge Johansson (Professor, Stockholm Universitet), Jesper Olesen (Forskningsleder, LLD/DPU), Jill Mehlby (Docent, AKF), Lisbeth Eriksson (Docent, Linköping Universitet), Mads Meier Jæger (Seniorforsker, SFI), Niels Ploug (Forskningschef, SFI), Peter Koudahl (adjunkt, DPU), Sonja Sheridan (Universitetslektor, Göteborg Universitet), Sven Bremberg (Docent, Stockholm Universitet), Tine Egelund (Seniorforsker, SFI), Tore Andreassen (Projektleder, Høgskolen i Bordø). På projektgruppens vegne Bente Jensen, lektor, ph.d., projektleder København, maj

6 INDHOLD 7 Formål og problemstilling Undersøgelsens tilrettelæggelse Beskrivelse af søgeprofil Afgrænsning og udvælgelse af studier Beskrivelse af analysemodel Teoretiske positioner i forskningen Det individualistiske perspektiv Det interaktionistiske perspektiv Det økologiske perspektiv Sammenfatning Identifikation af udsatte børn Sociale og emotionelle tegn Læringsmæssige tegn Interaktionelle tegn Sammenfatning Internationale studier af daginstitutionens betydning for udsatte børn Den pædagogiske indsats rettet mod udsatte børn Sociale og læringsmæssige kompetencer Sammenfatning 42 Daginstitutionen i Danmark pædagogiske indsatser rettet mod socialt udsatte børn 45 Diskussion 49 Opsamling 51 Fremtidige anbefalinger 52 Nye perspektiver 53 Litteratur 6

7 FORMÅL OG PROBLEMSTILLING Denne forskningsoversigt hører under forskningsprogrammet om social arv 1 (HPA-projektet 2 ), Handlekompetencer i pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn og unge indsats og effekt, og undersøger studier af pædagogiske interventionsindsatser rettet mod socialt udsatte børn i daginstitution. Der er sideløbende udarbejdet en forskningsoversigt over indsatser rettet mod børn/unge anbragt på døgninstitutioner 3. Formålet med denne forskningsoversigt er, via indsamling og gennemgang af resultater primært fra internationale undersøgelser, at søge viden om, hvilke former for pædagogiske indsatser der medvirker til at forbedre udsatte børns livschancer gennem deltagelse i daginstitution i de tidlige barndomsår, inden skolegang påbegyndes. Internationale forskningsoversigter peger på, at tidlig pædagogisk indsats har en positiv virkning, men der er fortsat uenighed om, hvilke former for indsatser der medvirker til at forbedre udsatte børns udviklingsmuligheder. Melhuish (1993) peger på, at det overordnet set er forbundet med implikationer at diskutere, hvilke typer af indsatser der har positiv virkning grundet vanskeligheder med at overføre og sammenligne resultater lande imellem. Denne antagelse deles ikke af Gallagher (1991), Kendall (1995), Barnett (1995), samt Boocock et al., (1995) og Block et al., (2005), som i deres forskningsoversigter peger på, at tidlige interventionsindsatser der inddrager læringsprogrammer til støtte for udsatte børns sociale og læringsmæssige udvikling har positive effekter. En gennemgang af de tidligere forskningsoversigter (Podmore, 1993, Reimer, 1992) viser, at der fortsat er uenigheder om, hvilke former for pædagogiske indsatser det er vigtigt at tilrettelægge, samt hvilke former for effekt de tilrettelagte indsatser antages at have. Denne forskningsoversigt belyser tre emneområder: 1. En beskrivelse af de teoretiske positioner som karakteriserer forskningsfeltet i forhold til interventionsindsatser i daginstitutioner. 2. En undersøgelse af hvilke indikatorer på udsathed der anvendes i beskrivelse og forståelse af udsatte børn. 3. Samt en belysning af internationale og danske studier der har undersøgt daginstitutionens indsatser og betydning for udsatte børns udviklingsmuligheder. UNDERSØGELSENS TILRETTELÆGGELSE Litteratursøgningen til denne forskningsoversigt har fundet sted i perioden december 2005-marts Der har været foretaget søgning i såvel 7

8 nationale som internationale databaser. De Internationale databaser er: - ERIC, Psyc Info, Social Abstract. Pub Med (Medline), Psyc Record, ISI - Web of Science. (Søgningen er foretaget for perioden 1960 og frem til nu, dog afhængig af de variationer i oprettelse af de enkelte databaser). I forskningsoversigter såvel som i undersøgelser fra perioden er litteraturlisterne blevet gennemgået med henblik på at undersøge, om der er studier som kunne indsamles ved kryds- gennemgang. I alt har det internationale søgeforløb frembragt 2252 studier, mens den danske søgning frembragte 466 resultater. I alt er 64 studier medtaget i forskningsoversigten. Alle studier er udenlandske, primært fra USA, men også enkelte fra England, Holland, Sverige og Irland. Beskrivelse af søgeprofil Søgeprofilen i denne forskningsoversigt er sammensat således, at der fokuseres på studier der omfatter intervention, læringsprogrammer og indikatorer på effekt af indsats rettet mod udsatte børn i daginstitution. Søgeprofilen er udfærdiget af professor Pär Nygren og projektleder Bente Jensen. I søgeprocessen blev der udfærdiget en søgeprofil, der afgrænser følgende tre hovedområder: - en afgrænsning af aldersgruppen; Søgestreng 1: (Child* or under six* or under 6 or preschool or preschool or headstart og surestart or daycare) not (youth or adolescen*or men or women or adult* or Asia or Africa or student* or health or welfare) - en afgrænsning af social arv baggrundsvariabler; Søgestreng 1: and (disadvantag* or poverty or poor or vulnerable or depriv* or low income) or (socioeconomic status* or economic status* or social class* or social status*) Søgestreng II: and (child maltreatment or child abuse or child neglect or at risk or socially endagered or sexual abuse or (adult psychiatric disorders) Variabler som den negative sociale arv viser sig på (negative effects of social heritage) 8

9 Søgestreng 1: and (social or emotional) and (cognitive* or intellectual* or creative* or perceptual* or mental* or verbal* or interoceptive awareness or body image) development* Søgestreng II: and (social competency or self promotion or conduct disorder or impulse regulation or body dissatisfaction or psychiatric disorderes or behaviorual problems or learning difficulties or emotional disturbances or self-eteem or self control or anti social behaviour or self-perception or self-image or social skills or empathy* or social inklusion* or social network) - en afgrænsning der omfatter interventionsprogrammer for forebyggelse eller behandling af negativ social arvs effekter; Søgestreng 1: And (interven* or program* or compensatory education* or preschool education* or residential care* or childcare institution* or treatments*) Afgrænsninger og udvælgelse af studier Der er i søgeprocessen indkommet en omfattende mængde studier, der forskningsmæssigt og tematisk omhandler interventioner rettet mod udsatte børn. En udvalgt række af disse studier er medtaget, idet de medvirker til at skabe forskningsbaseret viden om, hvilke typer af indsatser der generelt iværksættes i daginstitutioner rettet mod udsatte børn. Grundet den omfattende mængde indkomne studier har det været nødvendigt at foretage en afgrænsning. En række studier er således udvalgt ud fra en generel variationsbredde som værende repræsentative for forskningsfeltet. Der er inddraget 10 udenlandske forskningsoversigter samt 2 danske oversigter, der i forskellige former behandler daginstitutionen og udsatte børn. Der er endvidere inddraget 55 undersøgelser i oversigten, som er fordelt ud fra forskningsoversigtens tre emneområder. Studierne er overvejende fra USA, men også fra England, Holland og Irland. I afsnittet om daginstitutionens betydning i Danmark er endvidere inddraget resultater fra et svensk og et norsk studie. De indkomne studier er udvalgt og sorteret i følgende tre overordnede grupperinger: en overordnet gruppe af studier der medvirker til at afspejle forskningsfeltet teoretiske positioner. en overordnet gruppe af studier der indfanger beskrivelser af udsatte børns sociale, emotionelle og kognitive vanskeligheder. en gruppe af studier, der anvender henholdsvis randomiserede kontrol- 9

10 lerede eller quasieksperimentelt design, som har en særlig interesse i forbindelse med HPA-projektets forskningsmæssige sigte med henblik på at indfange perspektiver på daginstitutionens betydning for udsatte børn. Kriterierne for inkludering af studier har omfattet følgende fire forhold: børn i alderen 3-6 år børn som er beskrevet som socialt udsatte, men som falder inden for normal-området studierne skal være forskningsbaserede studierne skal omfatte indsatsformer i daginstitutioner Da denne forskningsoversigt hører under HPA-projektet, der forskningsmæssigt udvikler pædagogiske interventionsindsatser i dag- og døgninstitutioner for udsatte børn og unge, afspejles projektets forskningsmæssige sigte og teoretiske perspektiv i forskningsoversigtens formål og metodiske tilrettelæggelse. HPA-projektets modul 1, der omhandler pædagogiske interventionsindsatser rettet mod udsatte børn i daginstitutioner, anvender et forskningsdesign der bl.a. har til formål at undersøge effekten af tilrettelagte interventionsindsatser i udvalgte daginstitutioner. Imidlertid er der kun en meget begrænset mængde af internationale studier, der anvender et forskningsdesign, der kan måle effekt af indsats, og fra dansk side er der endnu ikke foretaget denne form for metodiske undersøgelser. Der er inddraget 8 studier, der anvender henholdsvis randomiserede kontrollerede eller quasieksperimentelt design. Denne gruppe af studier fordeler sig på to typer af undersøgelser: 3 studier der undersøger daginstitutionens betydning for børns sociale, emotionelle og kognitive udvikling, og som gennem undersøgelsen har indfanget viden om daginstitutionens betydning for udsatte børn. 5 studier der foretager pædagogiske interventioner i daginstitutioner specifikt rettet mod udsatte børn. At inddrage viden fra internationale studier rummer imidlertid på forhånd en række overvejelser, der er væsentlige at medtænke. Begrebet daginstitution, som vi kender det fra Danmark, dækker i et internationalt perspektiv over en omfattende mængde pasningsformer for børn i før-skole alderen af såvel offentlig som privat karakter og med mange forskellige formål. Hertil kommer endvidere forskelle i kultur, samfundspolitiske og økonomiske forhold. Det er således ikke uden forbehold at inddrage inter- 10

11 national viden og resultater i forhold til danske forhold. Når dette forbehold er taget, er der alligevel en række erfaringer fra internationale undersøgelser som er væsentlige at samle ind i forhold til udvikling af daginstitutionens arbejde med udsatte børns udvikling. Beskrivelse af analysemodel Til læsning af indkomne studier har været anvendt en analysemodel, som er blevet opbygget ud fra de centrale søgestrenge. Alle inddragede studier er analyseret ud fra denne model og er opstillet i en skematisk oversigt. Hvilke interventionsindsatser er anvendt Hvilke indikatorer på effekt peges der på Hvilke metoder er anvendt til måling af effekt Hvilke resultater præsenteres, samt teoretiske overvejelser TEORETISKE POSITIONER I FORSKNINGEN Socialt udsatte børn og indsatsformer er et område der, ud fra flere forskellige perspektiver, er genstand for megen forskning og er karakteriseret ved at være multidisciplinært, idet såvel psykologiske som samfundsvidenskabelige og pædagogiske forskningstraditioner yder bidrag til forskningsfeltet. I en gennemgang af de indkomne studier afspejles de teoretiske perspektiver i interventionsundersøgelserne gennem de typer af indsatsformer, der tilrettelægges over for de udsatte børn. De teoretiske positioner i forskningen kan inddeles i tre overordnede perspektiver: Det individualistiske perspektiv Det interaktionistiske perspektiv Det økologiske perspektiv Det individualistiske perspektiv Det individualistiske teoretiske perspektiv anvendes her som et overordnet begreb, der indfanger de teorier inden for området udsatte børn, der tager direkte udgangspunkt i selve barnets adfærd, hvor det især omhandler det udsatte barns adfærdsmæssige, emotionelle og kognitive vanskeligheder. Der er således tale om teoretiske positioner, der overvejende er placeret inden for den kliniske og neuropsykologiske børnepsykologi, hvor det amerikanske diagnosesystem DSM-IV 4 og den internationale diagnostiske ICD-10 anvendes til at diagnosticere og måle forskellige former for vanskelig adfærd hos børn, og hvor fokus i højere grad er placeret på forståelsen af udviklingsmæssige forhold frem for situationelle forhold i barnets tilværelse. Hertil kommer, at der peges på en stærk arvelig kompo- 11

12 nent, hvor studier (Arseneault et al., 2003, Eley et al., 1999, Hudziak et al., 2003, Van der Valk et al., 1998) refereret i Andershed & Andershed (2005) påviser op til ca % af aggressiv normbrydende adfærd, som kan forklares udfra arvemæssige forhold. Andershed & Andershed (2005) præsenterer som en samlebetegnelse begrebet normbrydende adfærd hos børn og gennemgår ligeledes forskellige studier og teoretiske positioner inden for området. I deres forskningsoversigt er der ikke direkte fokus på udsatte børn, men børn i almindelighed, som gennem deres normbrydende adfærd i barndommen så at sige bliver til udsatte børn via deres adfærd. Normbrydende adfærd defineres som adfærd hos barnet, der omhandler såvel en udad-reagerende aggressiv adfærd over for mennesker og dyr såvel som en ikke-aggressiv normbrydende adfærd over for forældre i form af brud på regler, normer o. lign. Hertil foretages en yderligere underinddeling af henholdsvis destruktiv versus ikke-destruktiv normbrydende adfærd. Frick et al.(1993) i Andershed & Andershed (2005) påviser gennem et metastudie fire typer af normbrydende adfærd; (1) fysisk aggressiv adfærd, (2) trodsig og verbal aggressivitet, (3) vandalisere, stjæle, lyve, (4) skulke, løbe hjemmefra, bryde regler. En del af de indkomne studier anvender diagnoserelaterede beskrivelser i forhold til de udsatte børns vanskelige adfærd (Anderson, 1983, Jones & Offord, 1989), hvor barnets udtryksformer beskrives i relation til problemadfærd og vanskeligheder med at håndtere emotioner, herunder impuls og selvkontrol eller i direkte forbindelse til psykiatriske forstyrrelser. Interventionsindsatser inden for daginstitutionsområdet tilrettelægges således med henblik på at støtte børnenes udvikling rettet mod de beskrevne problemstillinger knyttet til barnets adfærd. Shulman & Rubinroits (1988) peger på, at et kombineret interventionsprogram rettet mod udsatte børns kognitive og sociale/emotionelle problemer viste effekt. Såvel psykologer som speciallærere og talepædagoger blev inddraget i et interventionsprogram i daginstitutionen, hvilket forbedrede børnenes sprogudvikling og de sociale og emotionelle kompetencer over et længere forløb. Barkley et al. s (2000) studie beskriver en interventionsmetode, der omfatter førskole-børn med adfærdsvanskeligheder diagnosticeret ved hyperaktivitet og ADHD. Den multi-metodologiske psykologiske undervisningsmetode blev anvendt i daginstitution for børn med særlige adfærdsproblemer og resultater af studiet peger på, at intervention i daginstitution kunne medvirke til at reducere børnenes vanskeligheder og forbedre sociale færdigheder. 12

13 Det interaktionistiske perspektiv Forskning i udsatte børn og interventionsformer i daginstitutioner bliver endvidere belyst og begrundet teoretisk gennem et interaktionistisk perspektiv. Det interaktionistiske perspektiv anvendes overordnet som en teoretisk sammenfattende betegnelse for de teorier, der har fokus på betydningen af det udsatte barns relationer og interaktioner med fx forældrene, herunder især moderen. Det centrale i dette perspektiv er, at barnets udvikling forstås og analyseres i forhold til barnets interaktion med forældre/familien som de betydningsfulde omgivelser. Barnets vanskeligheder ses således som årsagsbetinget af forældrenes vanskeligheder med at være forældre, og selve interventionsindsatsen sætter så at sige ind over for samspillet mellem forældre og barn. En omfattende mængde forskning har gennem de senere årtier således påvist en sammenhæng mellem vanskeligheder i relationen barn og forældre og senere sociale og emotionelle problemer i barnets udvikling. Særlig tilknytningsteorien har domineret i forståelsen af barnets udvikling med fokus på forskellige former for tilknytningsadfærd mellem barn og forældre, henholdsvis sikker/usikker som havende afgørende betydning for barnets emotionelle tilstand (Ainsworth et al., 1978, Bowlby, 1998, Rechenbach, 2003). Hestbæk & Christoffersen (2002) peger i deres danske forskningsoversigt på tilknytningsteoriens betydning i forhold til, at børn i tidlig alder bliver passet uden for hjemmet. Her peges på, at Bowlbys tilknytningsteori oprindeligt er udviklet i relation til børn, der er anbragt uden for hjemmet og omfatter de psykologiske konsekvenser af, at børn ikke udvikler en sikker tilknytning til deres forældre. På trods af dette forhold har tilknytningsteorien haft stor gennemslagskraft i relation til daginstitutionen, særligt i forståelsen af samspillet mellem barn og voksen som værende centralt for barnets udvikling. Ziegenhain (2004) gennemgår de senere års forskning, som er vokset frem i kølvandet på tilknytningsteoriens teoretiske udgangspunkt. Hertil påpeges, at empirisk forskning underbygger, at en usikker tilknytning mellem barn og forældre skaber grundlag for senere vanskeligheder hos barnet, såvel socialt som emotionelt (Jones, 1996; De Wolf & Van IJzendoorn, 1997; Rutter, 1990) i Ziegenhain (2004). Relationen mellem barn og forældre, i form af en usikker tilknytning, er særlig fundet hos udsatte børn, hvor udsatheden er defineret som mishandling af barnet, forældre med psykiske lidelser eller hos børn, der kommer fra familier med en ophobning af psykosociale risikofaktorer (Greenberg, 1999; Lyons-Ruth & 13

14 Jacobwitz, 1999) i Ziegenhain (2004). Pianta & Stuhlman (2004) underbygger Ziegenhain (2004), idet de påpeger en sammenhæng mellem forældre/barn-relationen og betydningen heraf for barnets udvikling af kognitive færdigheder. Faktorer der medvirker til risiko for udsathed forstås i forhold til barnets relationer; interaktionsmønstre, kvaliteten af relationen samt hvordan betydningsfulde voksne i barnets tilværelse støtter (eller ikke støtter) barnets udvikling. Hertil underbygger Pianta & Stuhlman (2004) betydningen af barnets relationer til forældre i forhold til barnets skolegang, idet der refereres til en empirisk undersøgelse (Pianta & Harber, 1996) i Pianta & Stuhlman (2004), der undersøgte sammenhængen mellem mor og barn som udførte problemløsningsopgaver sammen ved barnets påbegyndelse i skole og derefter undersøgte barnets senere skolegang og fandt en tydelig sammenhæng i forhold til barnets akademiske evner. Connel & Printz (2002) undersøgte betydningen af forældres opdragelsesformer, daginstitutionsforløb og børns skoleforløb hos en gruppe socialt udsatte børn i daginstitution. Undersøgelsen pegede på, at faktorer som tidlig deltagelse i daginstitution, samt at forældres opdragelsesform har betydning for det udsatte barns læringsmæssige og sociale udvikling såvel som for øget skoleparathed. Miller & Olson (2000) peger på, at barnets udvikling af kompetencer til at mestre følelser, som fx vrede og aggression foregår bl.a. i samspillet med andre børn. Undersøgelsen belyser, at måden hvorpå barnet håndterer sine følelser har betydning for samspillet med kammerater og udviklingen af lav selvværdsfølelse. Rutters (1987, 1998, 2003) teoretiske bidrag til forskningen om barnets udvikling af modstandskraft (resilience) anlægger ligeledes et interaktionistisk perspektiv, idet barnets relationer til betydningsfulde andre tillægges en væsentlig social og emotionel effekt for udvikling af modstandskraft, forstået som en individuel kompetence der udvikles hos barnet og medvirker til at overkomme risici forbundet med en opvækst under vanskelige forhold. Interaktionen mellem det enkelte barns sårbarhed, risikofaktorer såvel som projektive faktorer er central og anvendes bl.a. med udgangspunkt i forståelsen af, hvilke individbaserede faktorer der medvirker til, at barnet opbygger kompetencer til, på trods af vanskelige livsvilkår, alligevel at mestre tilværelsen. Det økologiske perspektiv Bronfenbrenners (1980, 1986) økologiske systemteori afspejles tydeligt i gennemgangen af studier om interventionsformer i pædagogisk praksis. 14

15 Betydningen af samspillet mellem barn, familie og det omgivende miljø tillægges afgørende vægt for barnets udvikling i de indsamlede studier, hvor en omfattende mængde interventionsformer omhandler socialpædagogiske indsatsformer, der medtænker inddragelse af forældre, en forbedring af sundhedsmæssige forhold, samtidig med at barnets kognitive udvikling stimuleres i tilrettelagte læringsprogrammer. Wasik et al. s (1990) longitudionelle studie er baseret på intervention, der indbefatter såvel daginstitutionsdeltagelse som aktiv inddragelse af forældre i interventionsforløbet, baseret på Bronfenbrenners antagelser om at barnets familie er det mest effektive system, der kan udvikle barnet. I Wasik et al. s studie (1990) undersøges betydningen af inddragelse af forældre for udsatte børns kognitive udvikling. I studiet er inddraget 65 familier, der er tilfældigt fordelt i 1 af 3 grupper; 2 interventionsgrupper og en kontrolgruppe. Den ene interventionsgruppe modtager en intensiv indsats i form af et daginstitutionsforløb med tilrettelagt læringsprogram samt forældreuddannelse, mens den anden interventionsgruppe kun modtog forældreuddannelse. Resultatet af undersøgelsen viste, at den gruppe der både modtog indsats i daginstitution såvel som i hjemmet scorede højst i kognitive tests, mens der ingen effekt var i gruppen, der kun modtog forældretræningsprogram i hjemmet.. Bronfenbrenners økologiske systemteori har tillige med Rutters teori om barnets udvikling af modstandskraft været den overvejende dominerende teoretiske position, der markerer sig i forskningsstudier om intervention i forhold til udsatte børns vanskelige opvækstforhold gennem de sidste årtier. Særligt med udgangspunkt i et systemisk økologisk perspektiv er der anlagt omfattende interventionsstudier, der tager udgangspunkt i betydningen af den sociale kontekst som udsatte børn lever i og de pædagogiske muligheder for at forandre/ påvirke denne kontekst med henblik på at skabe forbedrede udviklingsmuligheder. Sammenfatning Opsummerende kan der overordnet inddeles i tre teoretiske positioner i forskningen om socialt udsatte børn og tidlig intervention i daginstitutioner. Det individuelle perspektiv sammenfatter de teoretiske positioner, der anvender kliniske diagnosesystemer i belysningen af udsatte børns kognitive og socio-emotionelle vanskeligheder. Hertil kommer, at forskningen anvender en omfattende mængde psykolometriske tests til målinger af barnets udvikling gennem interventionsforløbet. Testbatteriet er 15

KIRSTEN ELISA PETERSEN DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN EN FORSKNINGSOVERSIGT

KIRSTEN ELISA PETERSEN DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN EN FORSKNINGSOVERSIGT KIRSTEN ELISA PETERSEN DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN Daginstitutioners betydning for udsatte børn en forskningsoversigt Af Kirsten Elisa Petersen Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

BØRN OG UNGE SÆRLIG STØTTE?

BØRN OG UNGE SÆRLIG STØTTE? FRANK EBSEN BØRN OG UNGE MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE? FRA 1990-2005 Børn og unge med behov for særlig støtte? Fra 1990-2005 Af Frank Ebsen Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og forfatteren Dette materiale

Læs mere

PÄR NYGREN SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE I ET HANDLEKOMPETENCE- PERSPEKTIV

PÄR NYGREN SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE I ET HANDLEKOMPETENCE- PERSPEKTIV PÄR NYGREN SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE I ET HANDLEKOMPETENCE- PERSPEKTIV Socialt udsatte børn og unge i et handlekompetenceperspektiv Af Pär Nygren Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og forfatteren

Læs mere

EFFEKTER AF INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN I DAGINSTITUTIONER

EFFEKTER AF INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN I DAGINSTITUTIONER EFFEKTER AF INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN I DAGINSTITUTIONER HPA-PROJEKTET Bente Jensen, Anders Holm, Peter Allerup og Anna Kragh EFFEKTER AF INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN I DAGINSTITUTIONER

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i vuggestuen

Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i vuggestuen Kirsten Elisa Petersen Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i vuggestuen AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Kirsten Elisa Petersen Pædagogisk arbejde med socialt udsatte

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

HELLE SCHJELLERUP NIELSEN INDSATS OG VIRKNING PÅ DØGNINSTITUTIONER FOR BØRN OG UNGE ET LITTERATURREVIEW

HELLE SCHJELLERUP NIELSEN INDSATS OG VIRKNING PÅ DØGNINSTITUTIONER FOR BØRN OG UNGE ET LITTERATURREVIEW HELLE SCHJELLERUP NIELSEN INDSATS OG VIRKNING PÅ DØGNINSTITUTIONER FOR BØRN OG UNGE Indsats og virkning på døgninstitutioner for børn og unge et litteraturreview Af Helle Schjellerup Nielsen Danmarks Pædagogiske

Læs mere

PÄR NYGREN AT UDVIKLES VED AT UDVIKLE EN MODEL FOR DELTAGERSTYREDE FORANDRINGSPROCESSER I HPA S UDVIKLINGSDEL

PÄR NYGREN AT UDVIKLES VED AT UDVIKLE EN MODEL FOR DELTAGERSTYREDE FORANDRINGSPROCESSER I HPA S UDVIKLINGSDEL PÄR NYGREN AT UDVIKLES VED AT UDVIKLE EN MODEL FOR DELTAGERSTYREDE FORANDRINGSPROCESSER I HPA S UDVIKLINGSDEL At udvikles ved at udvikle en model for deltagerstyrede forandringsprocesser i HPA s udviklingsdel

Læs mere

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

BENTE JENSEN & MIE RASBECH IMPLEMENTERINGS- PROCESSER I PÆDAGOGISK PRAKSIS

BENTE JENSEN & MIE RASBECH IMPLEMENTERINGS- PROCESSER I PÆDAGOGISK PRAKSIS BENTE JENSEN & MIE RASBECH IMPLEMENTERINGS- PROCESSER I PÆDAGOGISK PRAKSIS Implementeringsprocesser i pædagogisk praksis Om konkretisering af ideer i en udviklingsproces med HPA-projektet som eksempel

Læs mere

FRANK EBSEN BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV I FORSKNING I DANMARK

FRANK EBSEN BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV I FORSKNING I DANMARK FRANK EBSEN BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV I FORSKNING I DANMARK Børn og unge med særlige behov i forskning i Danmark Af Frank Ebsen Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og forfatteren Dette materiale

Læs mere

Børnehavens betydning for børns udvikling

Børnehavens betydning for børns udvikling Børnehavens betydning for børns udvikling Alva Albæk Nielsen, M.Sc. Sociologi Videnskabelig assistent SFI- Det Nationale Forskningscenter for velfærd Min tilgang til emnet Medforfatter på rapporten: Børnehavens

Læs mere

UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN

UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN Bente Jensen UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN EN UNDERSØGELSE AF VIDEN, HVERDAGSLIV OG UDVIKLINGSMULIGHEDER Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Udsatte børn i dagplejen en undersøgelse af viden, hverdagsliv

Læs mere

BENTE JENSEN, KIRSTEN E. PETERSEN & JAKOB HAAHR-PEDERSEN PÆDAGOGISKE LÆREPLANER OG NYE MULIGHEDER?

BENTE JENSEN, KIRSTEN E. PETERSEN & JAKOB HAAHR-PEDERSEN PÆDAGOGISKE LÆREPLANER OG NYE MULIGHEDER? BENTE JENSEN, KIRSTEN E. PETERSEN & JAKOB HAAHR-PEDERSEN PÆDAGOGISKE LÆREPLANER OG NYE MULIGHEDER? Pædagogiske læreplaner og nye muligheder? Af Bente Jensen, Kirstine E. Petersen & Jakob Haahr-Pedersen

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

SØREN LANGAGER SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE PÅ DØGNINSTITUTIONER/ OPHOLDSSTEDER MED SÆRLIGT HENBLIK PÅ UDVIKLING AF HANDLEKOMPETENCER

SØREN LANGAGER SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE PÅ DØGNINSTITUTIONER/ OPHOLDSSTEDER MED SÆRLIGT HENBLIK PÅ UDVIKLING AF HANDLEKOMPETENCER SØREN LANGAGER SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE PÅ DØGNINSTITUTIONER/ OPHOLDSSTEDER MED SÆRLIGT HENBLIK PÅ UDVIKLING AF HANDLEKOMPETENCER Socialpædagogisk arbejde på døgninstitutioner/opholdssteder med særligt

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Skoleparathed - tre forskellige tilgange Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Ro regelmæssighed og renlighed børnehave i 1924 2 Ud i naturen - 1943 3 Vuggestuer dukker op i 1950 erne 4 Reformpædagogikkens

Læs mere

BENTE JENSEN KAN DAGINSTITUTIONER GØRE EN FORSKEL? FRA FORSKNING OM DAGINSTITUTIONER SET I LYSET AF ET KOMPETENCE- OG EKSKLUSIONSPERSPEKTIV

BENTE JENSEN KAN DAGINSTITUTIONER GØRE EN FORSKEL? FRA FORSKNING OM DAGINSTITUTIONER SET I LYSET AF ET KOMPETENCE- OG EKSKLUSIONSPERSPEKTIV BENTE JENSEN KAN DAGINSTITUTIONER GØRE EN FORSKEL? FRA FORSKNING OM DAGINSTITUTIONER SET I LYSET AF ET KOMPETENCE- OG EKSKLUSIONSPERSPEKTIV Kan daginstitutioner gøre en forskel? Fra forskning om daginstitutioner

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Bedre liv for børn og unge i Danmark Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt, Institut for

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Fokus på udsatte børn

Fokus på udsatte børn Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

A. Kort om Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning. B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog. uddannelsesvejledning? C.

A. Kort om Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning. B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog. uddannelsesvejledning? C. A. Kort om Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog uddannelsesvejledning? C. Konklusioner En forskningsenhed, der skaber systematiske forskningsoversigter

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

1. Projektets titel Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn, der vokser op i ghettolignende boligområder

1. Projektets titel Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn, der vokser op i ghettolignende boligområder København, marts 2011 FOAs Pædagogiske Udviklingsfond Att.: Jan Simon Petersen Staunings Plads 1-3 1790 København V 1. Projektets titel Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn, der vokser op i ghettolignende

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

STIG BROSTRÖM PÆDAGOGIK I DAGINSTITUTIONEN MED HENBLIK PÅ UDVIKLING AF BØRNS HANDLEKOMPETENCE

STIG BROSTRÖM PÆDAGOGIK I DAGINSTITUTIONEN MED HENBLIK PÅ UDVIKLING AF BØRNS HANDLEKOMPETENCE STIG BROSTRÖM PÆDAGOGIK I DAGINSTITUTIONEN MED HENBLIK PÅ UDVIKLING AF BØRNS HANDLEKOMPETENCE Pædagogik i daginstitutionen med henblik på udvikling af børns handlekompetence Af Stig Broström Danmarks Pædagogiske

Læs mere

BENTE JENSEN SOCIAL ARV OM SOCIAL ARV, ULIGHED I LIVSCHANCER OG MÅLGRUPPER OG FORSKNINGSMÆSSIGE PERSPEKTIVER FOR HPA-INTERVENTION

BENTE JENSEN SOCIAL ARV OM SOCIAL ARV, ULIGHED I LIVSCHANCER OG MÅLGRUPPER OG FORSKNINGSMÆSSIGE PERSPEKTIVER FOR HPA-INTERVENTION BENTE JENSEN SOCIAL ARV OM SOCIAL ARV, ULIGHED I LIVSCHANCER OG MÅLGRUPPER OG FORSKNINGSMÆSSIGE PERSPEKTIVER FOR HPA-INTERVENTION Social arv Om social arv, ulighed i livschancer og målgrupper og forskningsmæssige

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Hvidovre-Amager Hfe Psykologi C Karin Rasmussen

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli 2012 Overordnet er udviklingen indenfor ungdomskriminalitet gået den helt rigtige vej over de sidste 20 år. Der er færre der registreres for kriminalitet, og

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Center for Senhjerneskade

Center for Senhjerneskade Beskrivelse af ydelsespakker Tekst Basis regionsyddanmark.dk Februar 2014 For alle pakker gælder det, at indsatsen skal bidrage til, at borgeren oplever øget mestring af sociale, emotionelle, fysiske,

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

MiniPAS - et pædagogisk vurderings- og beskriveredskab for børn fra 2-6 år

MiniPAS - et pædagogisk vurderings- og beskriveredskab for børn fra 2-6 år MiniPAS, vurdering, børn, Læs eller udskriv denne artikel, hvis du ønsker et kort velbegrundet overblik på en MiniPAS vurdering. Læs mere www.munkholm.cc MiniPAS - et pædagogisk vurderings- og beskriveredskab

Læs mere

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 5 Offentligt SFi DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER.-.', :':-r-' '' ': ': ';.":?: :.!-;' Stei i^åis ^ TIDLIG IDENTIFIKATION

Læs mere

Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 18. maj 2011 Lektor Anne Birthe Due Bendixen, cand.pæd.

Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 18. maj 2011 Lektor Anne Birthe Due Bendixen, cand.pæd. Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 1 Workshop 2 oversigt oplæg/dialog og diskussion Hvem er de udsatte børn? Definition Fakta fra SFI Børn i sociale

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Digital Mentor. Præsentation til konceptet

Digital Mentor. Præsentation til konceptet Digital Mentor Præsentation til konceptet Digital Mentor er en digital rådgivningsform der har til hensigt at understøtte fysiske frafaldsforebyggende indsatser, rettet mod socialt udsatte og psykisk sårbare

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Kvalitet i daginstitutioner. Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller

Kvalitet i daginstitutioner. Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller Kvalitet i daginstitutioner Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller Projekt kvalitet i daginstitutioner Formål: At belyse udvikling af pædagogisk kvalitet i daginstitutioner, set i forhold

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Workshop om kvalitet i legemiljøer

Workshop om kvalitet i legemiljøer Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

Børns Leg i Børnehaven og understøttende pædagogik. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i udviklingspsykologi, DPU/IUP

Børns Leg i Børnehaven og understøttende pædagogik. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i udviklingspsykologi, DPU/IUP Børns Leg i Børnehaven og understøttende pædagogik Ditte Winther-Lindqvist Lektor i udviklingspsykologi, DPU/IUP Plan for oplægget Teoretisk udgangspunkt Leg i udviklings- og barneperspektiv Forskellige

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Refleksionsværktøj VIDA

Refleksionsværktøj VIDA Refleksionsværktøj VIDA 1 OM VIDA VIDA står for Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud. VIDA er et tilbud til daginstitutionsområdet i udvalgte kommuner. VIDA er et forskningsprojekt på

Læs mere

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING V/ MANAGER, HANNE NIELSEN AGENDA 1. Hvilken viden har vi søgt efter og hvordan er kortlægningen gennemført? 2. Hvilke

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur

Læs mere

De Utrolige År. Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år

De Utrolige År. Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år De Utrolige År Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år De Utrolige År Programserie Forældreprogram Institutions- og Skoleprogram Børneprogram 0 1 år 1-6 år 7 12 år Formålet med

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Småbørns to udviklingsarenaer: Familie

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM

SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM K O N F E R E N C E D A G D. 2 9. J A N U A R 2 0 1 5, S Y D H AV N E N M E T T E R Ø M E R P Æ D A G O G, C A N D. S O C. O G P H. D. S

Læs mere

Kirsten Elisa Petersen Viden om anbragte børn og unge i døgntilbud

Kirsten Elisa Petersen Viden om anbragte børn og unge i døgntilbud Kirsten Elisa Petersen Viden om anbragte børn og unge i døgntilbud Viden om anbragte børn og unge i døgntilbud Af Kirsten Elisa Petersen Udgivet af Socialpædagogernes Landsforbund November 2010 Socialpædagogernes

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Udarbejdet for Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Programleder docent Jill Mehlbye KORA Formål og PROBLEMSTILLING

Læs mere