Valgt ind i afdelingsbestyrelsen og hva så?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valgt ind i afdelingsbestyrelsen og hva så?"

Transkript

1 Valgt ind i afdelingsbestyrelsen og hva så?

2 Udgivet af Boligselskabernes Landsforening Revideret oktober 2000 Tegninger: Jens Hage Tryk: Interprint A/S Boligselskabernes Landsforening er interesseorganisation for ca. 700 boligorganisationer med omkring 7000 afdelinger og med ca boliger

3 Velkommen i beboerdemokratiet! I det danske samfund er demokrati efterhånden en vanesag. Vi går alle ind for demokrati og det er vores faste overbevisning, at det er den bedste måde at styre et fællesskab på. Hvad enten det er det store fællesskab som vi kalder det danske samfund, det internationale fællesskab vi kalder EU, eller det er de nære fællesskaber i børnehaven, i skolen og i boligafdelingen. I dag betragter vi demokrati på alle niveauer som en naturlov. Men i virkeligheden er det et resultat af en årelang udvikling og kamp for indflydelse at gøre demokratiet nærværende for dem som det vedkommer. Som nyvalgt i afdelingsbestyrelsen skal du sammen med de andre valgte være med til at gøre en indsats i jeres boligafdeling. Måske har du en enkelt sag, som du brænder for og som gjorde, at netop du blev valgt fremfor en anden. Måske er du interesseret i at gøre det hele lidt bedre, eller begge dele. For beboerne som helhed er hovedsagen, at afdelingsbestyrelsen supplerer hinanden, så I bedst muligt kan tage hånd om de store og små opgaver i boligafdelingen, og at I kommer med nye ideer til, hvordan I kan værne om og styrke det fysiske og sociale miljø. Udover en god portion lyst og vilje til beboerarbejde er en forudsætning for resultater et godt samarbejde både i afdelingsbestyrelsen og i forhold til boligorganisationen. Det forudsætter så igen, at afdelingsbestyrelsen og dens samarbejdsparter har kendskab til dens opgaver og beføjelser og respekterer disse. Denne pjece skal give et hurtigt indblik i nogle af de mange opgaver, man står over for som medlem af en afdelingsbestyrelse i en almen boligafdeling. Vi håber den vil være et godt redskab i en ny beboerdemokrats hænder. Boligselskabernes Landsforening 3

4 Afdelingsbestyrelsen og beboerdemokratiet Som medlem af en afdelingsbestyrelse er du valgt til at varetage beboernes interesser i boligafdelingen. Boligafdelingen hører under en almen boligorganisation. Selv om der findes eksempler på, at en boligorganisation kun består af én afdeling, vil der ofte være flere afdelinger tilknyttet samme boligorganisation. Boligorganisation og afdelinger Begrebet»en almen boligorganisation«er af nyere dato, men det dækker over, hvad der i folke- og beboermunde stadig kaldes for almennyttige boligforeninger og boligselskaber. I praksis er de tidligere forskelle mellem foreninger og selskaber nærmest udvisket i dag. Begge typer boligforetagender er underlagt de samme krav til drift og beboerindflydelse. Så uanset om du bor i en boligforening eller et boligselskab, har du samme pligter og rettigheder som andre afdelingsbestyrelsesmedlemmer rundt om i landet. Hver afdeling i boligorganisationen er økonomisk uafhængig af de andre afdelinger. Det er et vigtigt princip, fordi det sikrer, at boligorganisationens og hver enkelt afdelings midler ikke blandes sammen. Der er med andre ord»vandtætte«skodder mellem afdelingerne. Alle afdelinger betaler dog til boligorganisationens fælles dispositionsfond, der er en stødpude til imødegåelse af økonomiske vanskeligheder for boligorganisation og afdelinger. Fonden kan også give tilskud og lån til moderniseringer og forbedringer i afdelingerne. 4 Alle afdelinger betaler også administrationsbidrag til boligorganisationen for at blive administreret. Men der er ingen afdelinger, der betaler for andre afdelingers»gilde«. Udadtil udgør boligorganisationen og dens afdelinger en enhed. Selvom de enkelte afdelinger har skøde på sin egen ejendom, er det de fælles myndigheder, som handler og forpligter udadtil. Den samlede boligorganisation består altså af en række organer, der hver især har en særlig rolle at spille og beslutninger at træffe. De demokratiske organer Boligorganisationens øverste myndighed har ansvaret for den overordnede politik vedrørende administration, byggeri, vedtægter m.v. Øverste myndighed er ofte et valgt repræsentantskab. Repræsentantskabet udgøres af boligorganisationens bestyrelse samt mindst én repræsentant for hver afdeling. I nogle boligforeninger er øverste myndighed den årlige generalforsamling for boligforeningens medlemmer. Boligorganisationens bestyrelse vælges af øverste myndighed og har ansvaret for den overordnede ledelse af boligorganisationen og dens afdelingers drift. Mindst halvdelen af organisationsbestyrelsens medlemmer skal være beboere i boligorganisationen, men det kan vedtægtsmæssigt bestemmes, at andre kan være med, f.eks. medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen. I hver enkelt afdeling træffes beslutningerne på

5 afdelingsmøder. Udover at vælge en afdelingsbestyrelse til at komme med nye idéer, løsninger og udmønte afdelingsmødets beslutninger, træffes afgørelse om iværksættelse af diverse arbejder og aktiviteter som man ønsker foretaget i afdelingen. Det kan være beslutning om afholdelse af sommerfest, om glasinddækning af altaner, drift og anvendelse af beboerhus osv. Det er således beboerne, der på alle niveauer i boligorganisationen udgør flertallet i de besluttende organer: øverste myndighed, organisationsbestyrelsen og afdelingsbestyrelsen. Hvad skal vi med afdelingsbestyrelser? Det er ikke alle afdelinger, der har valgt en afdelingsbestyrelse. I så tilfælde er det organisationsbestyrelsen, der skal klare de opgaver som en afdelingsbestyrelse ellers skulle herunder indkalde til og afholde afdelingsmøde. Men hvad er det så egentlig afdelingsbestyrelsen skal bruges til? Er der noget særligt behov for lokale folkevalgte til at klare de formelle opgaver, der er beskrevet i regelsættet?. I mange tilfælde kan en repræsentant fra organisationsbestyrelsen være lige så god, og en inspektør måske være bedre, når der skal fremlægges forslag og idéer til 5

6 iværksættelse af vedligeholdelsesarbejder, der f.eks. er baseret på tekniske vurderinger. Men det er netop kernen ved beboerdemokratiet. Det handler ikke om professionalisme. Det handler om, at beboerne bestemmer, hvad der er væsentligt for dem. Og hér skal afdelingsbestyrelsen som beboernes ligemænd både være idémagere og talerør. 6 Er der en liste over arbejdsopgaverne? Der findes ingen formel, der kan fortælle os præcis hvilke og hvor mange opgaver afdelingsbestyrelsen skal løse. Hvis vi ser på hvad loven fortæller os, er der de samme pligter og rettigheder for alle afdelingsbestyrelser rundt om i landet. Det betyder, at mange opgaver er de samme, hvad enten du bor i en boligafdeling i Haderslev eller Roskilde. Derimod vil der ofte være meget forskellige betingelser i de mange forskellige boligafdelinger. Nogle er store, nogle er små, nogle har grønne udearealer, andre har parkeringspladser, nogle har beboerhuse, andre har haver. De fysiske forhold varierer fra sted til sted ligesom mennesker og traditioner gør det.

7 Skab selv jeres egne traditioner I afdelingsbestyrelsen skal I selv finde et niveau for jeres egen indsats. Selv opbygge jeres egne traditioner for samarbejde. Hvor tit I føler, I har behov for at mødes med administrationen. Om I vil have ejendomsinspektøren med til afdelingsbestyrelsens møder. Hvor meget I føler behov for at blive informeret om, og hvor meget I ønsker at blive inddraget i det daglige arbejde. I princippet kan afdelingsbestyrelsen styre meget tæt. Dog har den ikke retten til at lede og fordele ejendomsinspektørens og funktionærernes arbejde ude i afdelingerne. Det er ledelsens opgave. Afdelingsbestyrelsen kan også starte op og deltage i mange typer af aktiviteter, lige fra gårdfester og julemarked til deltagelse i klubliv. Da mulighederne er så mange, bør man i fællesskab aftale, hvad der er vigtigst for afdelingsbestyrelsen i dens nuværende sammensætning så man ikke kører træt. Det vil så også være nemmere for de ansatte i administrationen at se, hvad der er jeres behov, så de også kan prioritere deres indsats. Sæt selv jeres egne mål Der tales meget om målsætninger i disse år. Det er ikke en tilfældighed, for hvis man ved hvad man vil, kan man meget nemmere styre den rigtige vej. Har du og din afdelingsbestyrelse for alvor diskuteret spørgsmålet: Hvad er den overordnede målsætning for vores arbejde i de kommende (f.eks.) to år her i afdelingen? Er jeres mål f.eks. at få bremset flere års huslejestigninger? At få styrket det sociale liv? At få gennemført nødvendige opretnings- og moderniseringsarbejder? At få skabt børne- og ældrevenlige udearealer? At få skabt et stort aktivitetsniveau blandt beboerne? Osv. Hvis afdelingsbestyrelsen forsømmer at diskutere målsætninger, vil det beboerdemokratiske arbejde ofte stritte i alle mulige retninger. Afdelingsbestyrelsens arbejde vil da ofte bestå i at gennemgå den indkomne post og tage stilling til de sager, der tilfældigt dukker op. Sådanne beslutninger resulterer ofte i, at administrationens anbefalinger tages til efterretning uden nærmere vurderinger. Og det er der jo ikke meget kreativt boligarbejde i! Formlen for jeres beboerdemokratiske arbejde definerer I selv. 5 Afdelingsbestyrelsens 1. Du er valgt til at træffe beslutninger og planlægge ikke til at administrere! bud 2. Du er tillidsmand for alle beboerne også for de psykisk og mentalt handicappede, de unge, de nye og de gamle danskere. Du skal altså varetage alle dine vælgeres interesser! 3. Du er beboernes kontaktled til organisationsbestyrelsen og administrationen! 4. Du skal fungere som igangsætter f.eks. af aktiviteter i afdelingen ikke udføre alle de praktiske opgaver selv! 5. Du skal vide (og vise), at andre beboeres holdninger og meninger er lige så meget værd som dine også selv om du sidder i afdelingsbestyrelsen! 7

8 Afdelingsbestyrelsens opgaver Det er helt naturligt, at idéer til ændringer og forbedringer i boligafdelingen opstår i afdelingsbestyrelsen. Det er hér diskussionerne tages og hér idéer til fremme af afdelingens sociale liv fødes og modnes. Hér opstår idéer til nye aktiviteter, idéer til besparelser på driften, idéer til forbedringer og forandringer som beboerne kan foretage ud over den almindelige råderet, osv. Alle idéerne drøftes grundigt i afdelingsbestyrelsen og diskuteres med administrationen, således at økonomi, lovgivning og visioner hænger sammen. I det følgende gennemgås de områder, hvor afdelingsbestyrelsen er tillagt en særlig opgave eller indflydelse. Alle opgaverne skal dog løses på en sådan måde, at det passer til de lokale behov. 8

9 1 Afdelingsbestyrelsen forelægger driftsbudget for afdelingsmødet til godkendelse En gang om året skal der for hver enkelt boligafdeling udarbejdes et driftsbudget, hvor administrationen og afdelingsbestyrelsen i fællesskab forsøger at forudse, hvor mange penge der i det kommende år skal bruges på de mange poster, som indgår i driften af en almen boligafdeling. Proceduren for udarbejdelse og godkendelse af driftsbudgettet er typisk denne: Den årlige markvandring, hvor afdelingsbestyrelsen sammen med en ejendomsinspektør og den ledende ejendomsfunktionær gennemgår bygningernes og udearealernes vedligeholdelsestilstand. På baggrund heraf udarbejdes en vedligeholdelsesplan. Det er afdelingsbestyrelsen og i sidste ende afdelingsmødet, der beslutter rækkefølgen af vedligeholdelses- og fornyelsesarbejderne i afdelingen ikke administrationen eller organisationsbestyrelsen. Herefter udarbejdes og ajourføres afdelingens 10-års plan for planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse. Administrationen beregner diverse udgifter som beboerne ikke har indflydelse på, bl.a. kapitaludgifter, ejendomsskatter, pligtmæssige bidrag osv. Herefter gennemgås budgetudkastet med afdelingsbestyrelsen, som kan fremføres andre aktiviteter, som ønskes indarbejdet i budgettet (trappevask, beboeraktiviteter, indretning af fælleslokaler og legepladser, affaldshåndtering osv.). Det endelige budgetforslag færdiggøres. Afdelingsbestyrelsen godkender driftsbudgettet med de ønskede rettelser og forelægger det for afdelingsmødet til beboernes godkendelse. 25% procent af de fremmødte stemmeberettigede deltagere kan kræve budgettet sendt til urafstemning i boligafdelingen. De 25% kan godt i vedtægterne sættes lavere (til f.eks. 20%), men ikke højere. Det er en klar mindretalsbeskyttelse, som viser hvor vigtig beboernes indflydelse på budgettet og anvendelsen af midlerne i afdelingen er. Driftsbudgettet forelægges boligorganisationens bestyrelse, som skal godkende det endeligt. På baggrund af driftsbudgettet varsler administrationen beboerne om eventuelle huslejestigninger med tre måneders varsel. Beboerindflydelse på budgettet er indført for at styrke beboerdemokratiet. Ved at godkende budgettet for det kommende år har beboerne en enestående mulighed for at præge udviklingen i afdelingen og bestemme, hvad afdelingens midler skal bruges til. Men ofte vil det bærende for beboernes indflydelse være afdelingsbestyrelsens engagement. Uden en aktiv afdelingsbestyrelse, der er inde i sagerne, som sætter sig i beboernes sted og som lytter til beboernes ønsker, er der reelt ingen eller kun meget ringe indflydelse. 2 Afdelingsbestyrelsen forelægger de overordnede rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter i afdelingen for afdelingsmødet til godkendelse, forinden disse iværksættes Større renoveringsarbejder og udbedring af egentlige byggeskader skal besluttes på afdelingsmødet. Det gælder både større arbejder, der vedrører den almindelige vedligeholdelse, og arbejder, der ved- 9

10 rører den egentlige planlagte bygningsvedligeholdelse. Men også arbejder, der har karakter af moderniseringsarbejder, som hæver bebyggelsens standard (f.eks. glasinddækning af altaner, telefoni/internet og datanetværk osv.). 3 Afdelingsbestyrelsen påser, at der er god orden i afdelingen Afdelingsbestyrelsen har også pligt til at sørge for, at afdelingen fremtræder i den orden og pasningstilstand, som i fællesskab er vedtaget. Eventuelle klager over ejendomsfunktionærer eller andet personale skal ske direkte til boligorganisationens ledelse (i praksis her administrationen i form af en inspektør eller forretningsfører). Denne bestemmelse bør dog ikke forhindre, at afdelingsbestyrelsen og ejendomsfunktionærer i fællesskab løser småproblemer i det daglige. Hér er det en god idé, at have ejendomsfunktionæren med til nogle afdelingsbestyrelsens møder, hvor man så som nogle de første punkter kan få drøftet, hvad der måtte være af fælles interesse vedrørende den daglige pasning og drift i boligafdelingen. Klager over husordensovertrædelser bør viderebringes direkte til administrationen. 4 Afdelingsbestyrelsen skal orienteres om ledelsens ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer Dette er et af de punkter, der har ført til en del diskussioner landet over. Et synspunkt er, at når 10

11 afdelingens beboere skal betale for den serviceydelse, som en ejendomsfunktionær er ansat til at levere, så er det rimeligt og naturligt, at de samme beboere via den valgte afdelingsbestyrelse har indflydelse på f.eks. følgende: Hvilke arbejdsopgaver ønsker vi løst i boligafdelingen? Hvilken type ejendomsfunktionær ønsker vi ansat, og hvilke kvaliteter skal der særligt lægges vægt på? Hvis disse ønsker skal imødekommes, kan det kun ske i et samarbejde, hvor administrationen får afdækket beboernes behov ved at inddrage de beboervalgte forud for ansættelsen af ny medarbejder. Men afdelingsbestyrelsen har ikke i sig selv kompetence til at lede og fordele arbejdsopgaver eller til at ansætte og afskedige medarbejdere. 5 I nyere byggeri kan afdelingsbestyrelsen være til stede ved 1- og 5-års eftersynene Det drejer sig om boligafdelinger, der er godkendt til opførelse efter den 1. juli disse bebyggelser har ifølge lovgivningen afsat 1 % af byggesummen til en fælles Byggeskadefond, som skal yde midler til at afhjælpe opståede byggeskader inden for visse nærmere fastsatte regler. Der er tale om en fælles solidaritetsfond, hvor offentligt støttede nybyggerier kan få hjælp til udbedring af byggeskader. Afdelingsbestyrelsen har ret til at være til stede ved dels svigt-eftersynet, som afholdes og afsluttes inden 8 måneder efter afleveringen af byggeriet, dels skades-eftersynet som afholdes og afsluttes inden 53 måneder efter afleveringen af byggeriet. Afdelingsbestyrelsen skal ligeledes orienteres om den rapport, der udfærdiges på baggrund af eftersynene herunder oplyses om de byggetekniske forhold i bebyggelsen af betydning for afdelingsbestyrelsen udøvelse af sit hverv. Forretningsorden for afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen fastsætter de nærmere bestemmelser om udøvelsen af sit hverv i en forretningsorden. Denne skal indeholde bestemmelser om: Indkaldelse af suppleanter (skal suppleanter først indkaldes når et afdelingsbestyrelsesmedlem har varigt forfald, eller kan de vikariere?) Suppleanters adgang til at deltage i afdelingsbestyrelsens møder Lejere og andres adgang til at overvære afdelingsbestyrelsens møder Der føres beslutningsprotokol eller skrives beslutningsreferat over afdelingsbestyrelsens møder Andre oplagte bestemmelser, der kan indføjes: Formandens stilling, f.eks. ved stemmelighed Hvornår afdelingsbestyrelsen er beslutningsdygtig Opgavernes fordeling 11

12 Til afdelingsmøde Mindst en gang om året indkaldes afdelingens beboere til afdelingsmøde. Reglerne for indkaldelse, dagsorden, behandling af indkomne forslag fra beboerne, valg til afdelingsbestyrelsen, stemmeafgivning m.m. kan du læse om i din boligorganisations vedtægter. Bestemmelserne i vedtægterne svarer som minimum til de fastsatte krav om beboerdemokrati, som fremgår af lovgivningen. Der kan i vedtægterne godt gives videre beføjelser, hvad angår beboernes medindflydelse på egne anliggender. Det centrale er dog, at demokratiets spilleregler overholdes. Alle mødedeltagerne skal opleve, at de trufne beslutninger er krystalklare, og alle der ønsker det, skal have lejlighed til at ytre sig. Afstemninger gennemføres efter helt almindelig praksis for foreninger. I selve afviklingen af mødet er der altså ikke den store forskel på et afdelingsmøde og en generalforsamling i en sportsforening. Afdelingsmødets muligheder Afdelingsmødet er beboerdemokratiets krumtap. Her træffes alle vigtige beslutninger for afdelingen og dens beboere. Det er hér beboernes meninger skal høres. Helt overordnet kan det siges, at afdelingsmødet er øverste myndighed i selve boligafdelingen, og de beslutninger der træffes, skal både afdelingsbestyrelse, administration og organisationsbestyrelse rette sig efter. Der skelnes mellem ordinære og ekstraordinære afdelingsmøder. Hvad angår de ekstraordinære afdelingsmøder, er der fastsat nogle regler for, hvornår et sådan møde kan indkaldes: 12 Når afdelingsmødet beslutter det. Når afdelingsbestyrelsen finder anledning til det. Når organisationsbestyrelsen anmoder om det. Når 25 % af lejerne i afdelingen fremsætter krav herom. Procenten kan i vedtægterne sættes lavere, men ikke højere. Ekstraordinært afdelingsmøde indkaldes med mindst to ugers varsel. Har afdelingsbestyrelsen ikke inden to uger efterkommet en anmodning om indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde, påhviler indkaldelse organisationsbestyrelsen. Indkaldelse og afvikling af afdelingsmødet Formelt indkaldes og afvikles afdelingsmødet af afdelingsbestyrelsen. Det er normalt, at administrationen hjælper med udarbejdelse af indkaldelse, trykning og omdeling til beboerne. Afdelingsbestyrelsens medlemmer bør nøje sætte sig ind i de formelle regler, så der ikke ved mødets start opstår en situation, hvor en eller flere af beboerne kræver mødet suspenderet, fordi indkaldelsen ikke er tilgået de mødeberettigede beboere samt boligorganisationens ledelse, eller fordi kravene til dagsordenen eller andre formkrav ikke er opfyldt. Mødeledelse og mødeteknik er i sig selv et stort emne, der er beskrevet i flere vejledende håndbøger. Her skal kun gives et enkelt og meget simpelt råd til afdelingsbestyrelsen: Søg kontakt med den, som I vil foreslå som mødets dirigent i god tid

13 før afdelingsmødet. Sørg for at han/hun er godt inde i reglerne og boligorganisationens vedtægter og i mødets enkelte dagsordenspunkter. Det er vigtigt, at der vælges en person, som formår at skabe respekt. Dirigenten er garanten for en retfærdig og demokratisk afvikling af mødet. Om beboerne og afdelingsmødet Når beboerne kender deres rettigheder og pligter, vil de formentlig interessere sig mere for det daglige liv i boligafdelingen. Interessere sig for at møde frem både til de besluttende møder og de fælles arrangementer. Oplysning og indflydelse er nøgleordene, hvis det skal lykkes at fremme beboerdemokratiet i boligafdelingerne. Beslutningerne skal træffes så tæt som muligt på dem, som de angår. Det kan i forbindelse med visse vidtrækkende beslutninger være en god idé at søge alle afdelingens beboere inddraget. Dette kan ske via en urafstemning, hvor hver husstand har to stemmer uanset husstandens størrelse (gælder også for ungdomsboliger, ældreboliger og enkeltværelser). Det er afdelingsmødet der træffer beslutning, om en sag skal sendes til urafstemning. Men afdelingsbestyrelsen kan også sende visse sager til urafstemning nemlig sager, hvor afdelingsbestyrelsen er tillagt beslutningskompetence. Men bemærk, at der er to tilfælde, hvor et mindretal på maksimalt 25 % af afdelingsmødets stemmeberettigede deltagere kan beslutte urafstemning nemlig ved godkendelse af driftsbud- 13

14 gettet og ved beslutninger om udførelse af arbejder og aktiviteter, der medfører en huslejestigning på 15 % eller derover. 1 Afdelingsmødet vælger en afdelingsbestyrelse til at udøve medindflydelse 14 Der er ingen gylden regel for, hvor mange medlemmer, der bør være i en afdelingsbestyrelse. De krav der stilles er, at afdelingsbestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer og mindst tre. Det er afdelingsmødet, der fastsætter hvor stor en afdelingsbestyrelse skal være. Der skal hér skeles til omfanget af de opgaver, som afdelingsbestyrelsen påtager sig. Der er ingen grund til at have en stor afdelingsbestyrelse, hvis interessen er begrænset og halvdelen af medlemmerne mangler til hvert andet møde. Omvendt kan en afdelingsbestyrelse også blive for lille, hvis der er tradition og vilje til et bredt og omfangsrigt engagement i boligområdet. Hvis der afholdes to årlige afdelingsmøder et budgetmøde og et regnskabsmøde træffer afdelingsmøde beslutning om, på hvilket af de to møder, der skal foretages valg af afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Et afdelingsmøde kan beslutte, at en siddende afdelingsbestyrelse eller et eller flere afdelingsbestyrelsesmedlemmer afsættes før udløbet af funktionsperioden. Det følger af den almindelige foreningspraksis, at en forsamling altid kan afsætte den eller de, som forsamlingen har valgt. Dog kan en afdelingsbestyrelse ikke afsætte sine egne medlemmer. Afdelingsbestyrelsens formand vælges normalt særskilt på afdelingsmødet, men det er op til mødet at træffe beslutning om, hvorvidt formanden vælges af afdelingsmødet eller om afdelingsbestyrelsen skal vælge en formand af sin egen midte. Derudover kan afdelingsbestyrelsen konstituere sig med næstformand, kasserer og sekretær efter egne ønsker og behov. Alle lejere, ægtefæller og hermed sidestillede, dvs. personer med registreret partnerskab og samlevere, er valgbare til afdelingsbestyrelsen. Det kan ikke kræves, at man står på lejekontrakten. Det er dog et krav, at man er myndig.

15 2 Et afdelingsmøde kan beslutte at uddelegere afdelingsbestyrelsens og afdelingsmødets kompetence på en række områder til en eller flere beboergrupper Med denne bestemmelse slås det fast, at afdelingsmødet er boligafdelingens helt afgørende besluttende organ, hvad angår beboerdemokratiet og det daglige liv i afdelingen. Det er hér alle væsentlige beslutninger træffes, herunder om der er nogle emner eller opgaver, som med fordel kan uddelegeres til mindre grupper af beboere. Det kan eksempelvis være forhold som vedligeholdelse af opgange, indgangspartier og udearealer, samt brugen af fælles faciliteter som f.eks. beboerhus, selskabslokaler, beboervaskeri eller lignende. Det er altså afdelingsmødet der via delegering af opgaver til diverse grupper af beboere indirekte bestemmer, om f.eks. beboerhuset kun skal lejes ud til beboerne til afholdelse af 50-års fødselsdage og lignende familiebegivenheder, eller om man i afdelingen i højere grad vil søge huset fyldt med beboeraktiviteter i så mange af ugens timer som muligt. Man kan også nedsætte kompetente grupper til at behandle forhold om indførelse af fælles internetadgang, datanetværk og telefoni i afdelingen, eller et legepladsudvalg, en husordengruppe og lignende. Man kan også gå videre og bruge mulighederne for uddelegering som et redskab til at få de beboere i tale, som ellers ikke bruger deres indflydelsesmuligheder i afdelingen til at gøre beboerdemokratiet relevant og interessant for dem som beboere i boligområdet. Beboerne er ikke en ensartet gruppe. De er gamle, unge, forældre til børn og unge, flygtninge, indvandrere, misbrugere, arbejdsløse, handicappede, lønmodtagere, selvstændige osv. Alt i alt et bredt udsnit af den danske befolkning. I en enkelt afdeling kan der således være beboere med mange forskellige udgangspunkter i deres mulighed for og interesse i at deltage i beboerdemokratiet, deres opfattelser af dets opgaver og af afdelingsbestyrelsen. Hvis beboerne skal føle, at beboerdemokratiet er relevant og interessant for dem som beboere, skal demokratiet i langt større grad appellere til dem, ved at indflydelsesmulighederne er synliggjort og tilpasset de enkelte og forskelligartede beboergrupper. Hvis alle beboere er ens er der jo heller ingen grund til at have beboerdemokrati. Grupper af beboere betragtet på denne måde, kan træffe beslutning om anvendelse af lokaler i beboerhuset, om måske særlig ældrevenlig indretning af dele af udearealerne osv. Naturligvis skal der være dækning for alle trufne beslutninger. Den økonomiske ramme og givne kompetencer skal være helt fastlagte, idet beslutningerne udøves konkret af de grupper af beboere, som er nedsat af afdelingsmødet. 3 Afdelingsmødet godkender driftsbudget for afdelingen og afgør ligeledes, om årsregnskab skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse I forrige afsnit er beskrevet forholdene omkring udarbejdelse og godkendelse af afdelingens driftsbudget. Det er således beboerne, der på afdelingsmødet beslutter sig for næste års økonomi, og hvilken husleje, der skal betales af lejerne i afdelingen. Beboerne kan på et afdelingsmøde endvidere beslutte sig til, at de også vil godkende afdelingens 15

16 regnskab. I mange afdelinger vil man således se, at beboerne både godkender driftsbudget for det kommende år, og årsregnskab for det forløbne år. I så tilfælde skal der afholdes to afdelingsmøder om året. Dels det ordinære, obligatoriske afdelingsmøde (budgetmødet), der afholdes inden tre måneder før næste regnskabsårs begyndelse, dvs. inden udløbet af september (hvis regnskabsåret følger kalenderåret). Dels yderligere et ordinært afdelingsmøde, hvor regnskabet forelægges og godkendes (regnskabsmødet). Dette møde afholdes inden fem måneder efter regnskabsårets udløb, dvs. senest i løbet af april. Ønsker beboerne ikke at godkende regnskabet afholder man blot det ordinære, obligatoriske afdelingsmøde (budgetmødet), hvor budgettet skal forelægges og godkendes, men hvor regnskabet blot skal fremlægges til orientering. Budget og regnskab, eventuelt en skriftlig beretning, samt den endelige dagsorden, skal udsendes til beboerne mindst en uge forud for afholdelse af afdelingsmødet. Afdelingsbestyrelsen kan vælge, at regnskabet udsendes til beboerne i en mere overskuelig og letlæselig form, opdelt i få vigtige hovedposter (beboervenligt regnskab). I så tilfælde kan beboere, der ønsker en mere fyldestgørende information, bede om at få adgang til det»store«regnskab med noter. 4 Afdelingsmødet kan træffe beslutning om iværksættelse af forebyggende arbejder rettet mod boligområdet og de enkelte beboere med henblik på, at styrke det sociale liv og netværk Bestemmelsen er naturligvis mest aktuel i afdelinger, som har sociale problemer f.eks. som følge af en ensidig beboersammensætning eller mange 16 beboere med sociale og/eller psykiske problemer. Der kan med baggrund i denne bestemmelse være tale om at ansætte f.eks. en eller flere miljømedarbejdere, beboerrådgivere eller lignende eller iværksætte forskellige andre udgiftskrævende tiltag til styrkelse af det sociale liv. Beslutninger herom kræver samtidig, at afdelingsmødet tiltræder den nødvendige huslejeforhøjelse, der skal finansiere de ønskede tiltag. 5 Afdelingsmødet fastsætter en husorden for afdelingen Boligafdelingens husordensregler er udtryk for de normer for samvær, som en afdelings beboere har besluttet. Ifølge lejekontrakten skal en lejer overholde den for afdelingen gældende husorden, samt andre rimelige påbud til sikring af god orden. Lejeren skal sørge for, at disse regler også overholdes af de øvrige medlemmer af husstanden, samt af de personer man har givet adgang til det lejede. Der er stor forskel på, hvad der tillades i de forskellige boligafdelinger. f.eks. holde husdyr, tørre tøj på altanerne, cykle på gangstrøg osv., samt hvilke krav der stilles til udearealernes brug og udseende. En husorden bør indeholde så få forbud som muligt. Dermed sikres det, at alle er bekendt med de regler, der i fællesskab er regnet for de vigtigste. Mange husordener har desuden den brist, at der benyttes en formynderisk sprogbrug. På samme måde som at fællesskabets leveregler skal respekteres, skal de enkelte beboere også respekteres og behandles som voksne mennesker, der selv kender forskel på god og dårlig opførsel.

17 6 Afdelingsmødet kan træffe beslutning om, hvilken vedligeholdelsesordning, der er gældende i afdelingen Disse beslutninger kan dog kun træffes, hvis den øverste myndighed repræsentantskabet eller generalforsamlingen har besluttet at uddelegere kompetencen til de enkelte boligafdelinger. Hvis det ikke overlades til afdelingsmødet er det fordi øverste myndighed ønsker, at der skal være samme vedligeholdelsesordning for alle afdelingerne. Der skelnes normalt mellem to ordninger: A- ordningen og B-ordningen. Efter A-ordningen har lejeren forpligtelsen til at vedligeholde boligen i boperioden med nødvendig hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling. Derudover har lejeren pligt til ved fraflytning at betale for en normalistandsættelse af boligen. Afdelingen overtager gradvist over maksimalt ti år denne forpligtelse. I afdelinger med B-ordning er det afdelingen som har forpligtelsen til vedligeholdelse af boligen. Men det fungerer på den måde, at der hver måned indsættes et beløb på en vedligeholdelseskonto for boligen, som lejeren kan benytte til at lade vedligeholdelse udføre. Omvendt er der ingen istandsættelse ved fraflytning. Misligholdelse af boligen vil under begge ordninger skulle betales af den fraflyttende lejer. Dog kan det aldrig kræves, at boligen afleveres i bedre stand end den, hvori den blev overtaget. Afdelingsmødet kan hér gives beslutningskompetence til at fastsætte de nærmere regler der skal gælde i afdelingen vedrørende boligernes standard ved indflyt- 17

18 ning. Disse regler indføjes i afdelingens vedligeholdelsesreglement. I et vedligeholdelsesreglement kan afdelingsmødet ligeledes fastsætte bestemmelser om, at lejerne ikke kun vedligeholder boligerne indvendigt, men også har pligt til at vedligeholde og renholde visse nærmere angivne adgangs- og opholdsarealer, udvendigt træværk o.l., tæt op ad boligen. Der kan f.eks. være tale om snerydning, vedligeholdelse af haver, maling af hegn i skel, skure og garager osv. Hvis de udvidede råderetsarbejder ønskes udført i boligen, skal lejeren indgå aftale med boligorganisationen. Afdelingsmødet har altså ikke beslutningskompetencen vedrørende råderetsarbejder inden for hjemmets fire vægge, hvad enten der er tale om forbedringer eller forandringer. Dog kan boligorganisationen overlade det til afdelingsmødet at fastsætte retningslinier for indgåelse af aftaler om forbedringsarbejder og forandringer i den enkelte lejers bolig. 7 Afdelingsmødet kan beslutte, at der kan udføres andre arbejder end de forbedringer, der er fastsat i positivlisten for råderetten. Arbejderne skal vedrøre den del af det lejede, der ligger uden for selve boligen Efter reglerne om råderet har beboerne ret til for egen regning at forbedre boligen og ved eventuel fraflytning indenfor en 10-årig periode at modtage godtgørelse for denne forbedring. Den råderet som alle har, omfatter forbedringer med henblik på energi- og vandbesparelser, forbedring af tekniske installationer, samt ikke mindst etablering, forbedring og renovering af bad, wc og køkkener. Disse arbejder udføres i boligen. Med de nævnte»andre arbejder«skal forstås både forbedringer og forandringer. Forandringer er almindelige ændringer af f.eks. facade, vinduer og døre. Forbedringer er arbejder, der generelt set forøger det lejedes værdi, f.eks. ved opførelse af carporte, udhuse og lignende. Hvis afdelingsmødet ikke har truffet beslutning om disse udvidede råderetsarbejder uden for boligen, vil boligorganisationen kunne indgå aftaler herom med de enkelte lejere. 18

19 Boligorganisationens bestyrelse skal altid godkende de beslutninger om råderetten, der måtte være truffet af afdelingsmødet. Organisationsbestyrelsen skal kun forholde sig til, om ændringerne er urimelige, uhensigtsmæssige, farlige eller direkte ulovlige, samt om de eventuelt kan medføre udlejningsvanskeligheder i afdelingen. Forbedringer både i og uden for boligen giver altid ret til godtgørelse. Hvad angår forandringer uden for boligen, træffer afdelingsmødet beslutning om, hvorvidt arbejderne skal reetableres ved fraflytning. Beslutning om reetablering af forandringer i boligen træffes af boligorganisationen, med hvem lejeren har indgået aftale. 8 Sammenlægning af afdelinger Udover disse hovedpunkter om afdelingsmødets kompetence kan nævnes, at det også er afdelingsmødet, der godkender forslag fra boligorganisationens øverste myndighed om at sammenlægge to eller flere boligafdelinger. Dels kan der være tale om en fuld sammenlægning både økonomisk og beboerdemokratisk og dels kan der være tale om sammenlægning af afdelingerne, således at disse afholder fælles afdelingsmøder og har fælles afdelingsbestyrelse. Sådanne sammenlægninger kan dog kun realiseres, hvis afdelingsmødet i begge (alle) de berørte afdelinger har godkendt sammenlægningen. Fordelen ved at lægge boligafdelinger sammen er, at man kan opnå en mere rationel drift af afdelingerne, specielt administrative fordele ved udarbejdelse af budgetter og regnskaber. Dog bør det sikres, at den sammenlagte afdeling får en passende størrelse, således at beboerdemokratiet kan fungere. Der er som nævnt også mulighed for, at to eller flere afdelinger drives økonomisk selvstændigt, men med fælles afdelingsbestyrelse og fælles afdelingsmøde. 19

20 Samarbejdet i boligorganisationen Alle de mange opgaver, der skal løses af beboerdemokratiet, kræver et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde mellem administrationen, ejendomsfunktionærerne, organisationsbestyrelsen, afdelingsbestyrelsen og afdelingens beboere. Når du har påtaget dig tillidshvervet at sidde i en afdelingsbestyrelse, kan du forvente at modtage rimelig hjælp og opbakning fra boligorganisationens administration. Det følger af, at boligorganisationens ledelse (den administrative ledelse og den valgte organisationsbestyrelse i fællesskab) skal yde afdelingsbestyrelsen nødvendig bistand i dens arbejde. Det er f.eks. vigtigt med et tæt samarbejde om disse emner: Råderetten og beboernes anvendelse af den udvidede råderet, udarbejdelse af konkrete løsningsforslag til de enkelte forbedringers og forandringers udseende, kvalitet m.m. Vejledninger på indvendige vedligeholdelsesarbejder (og udvendige i nær tilknytning til boligen) og evt. på syn ved fraflytninger. Opfølgning på husordensreglerne ud fra de lokale forhold og behov. Beboernes deltagelse i forskellige pasnings-, rengørings- og vedligeholdelsesopgaver, som også stiller krav til administrationen om at yde en differentieret og tilpasset service. Opbakning om samarbejde med forskellige offentlige myndigheder. I de senere år er tættere samarbejde med kommunen blevet påkrævet. Først og fremmest er mange afgørelser, der tidligere blev truffet i amter og ministeriet, nu 20 decentraliseret til kommunerne. Derfor er kommunernes direkte indflydelse på en lang række forhold blevet styrket. Som eksempel kan nævnes distriktspsykiatrien og den heraf følgende udslusning af psykisk handicappede til bl.a. almene boligområder. Et andet eksempel er beslutninger om nybyggeri og renoveringer med offentlig støtte. Information og dialog om boligafdelingens budget. Teknisk rådgivning f.eks. om bygningsvedligeholdelsen og/eller udbedring af byggeskader. Information om kommunale og statslige afgiftsændringer, f.eks. ved grønne afgifter o.lign. Løbende ajourføring af diverse aftaler, der påfører boligafdelingen udgifter (servicekontrakter, abonnementer, forsikringsaftaler m.v.). Uddannelse af afdelingsbestyrelsens medlemmer. Både om økonomien i boligafdelingen (budget, regnskab og finansiering af arbejder og aktiviteter) og om andre emner, der er relevante for afdelingsbestyrelsen (afholdelse af afdelingsmøder, samarbejde m.v.). Det er vigtigt at slå fast, at afdelingsbestyrelsen ikke har noget juridisk og økonomisk ansvar. Den skal selvfølgeligt handle forsvarligt i sine dispositioner. At afdelingsbestyrelsen ikke har det formelle ansvar betyder blot, at den ikke kan indhente tilbud og indgå bindende aftaler med håndværkere og andre. Disse opgaver vil administrationen tage sig af. Det er jo grundlæggende derfor man har

21 dem for at tage sig af det praktiske, tekniske og økonomiske, når beboerdemokratiets beslutninger skal føres ud i livet. Omvendt må afdelingsbestyrelsen så også føle sig klædt på til, at kunne træffe de rigtige valg og til at kunne argumentere over for beboerne, når en ny idé skal sættes i vandet. I praksis er det organisationsbestyrelsen, der har det juridiske og økonomiske ansvar. Den skal sikre, at dispositionerne i de enkelte afdelinger er forsvarlige og skride ind, hvis beslutninger i afdelingsdemokratiet er imod gældende lovgivning, eller hvis der ikke holdes en rimelig standard vedrørende vedligeholdelsen af boligorganisationens ejendomme. Men også organisationsbestyrelsen er nødsaget til at respektere de lovlige beboerdemokratiske beslutninger, der træffes i de enkelte afdelinger. Lejerens rettigheder Det er vigtigt i enhver samarbejdsrelation mellem boligorganisationens forskellige parter, at beboernes grundlæggende rettigheder til stadighed holdes for øje og respekteres. Følgende rettigheder er tillagt ved lovgivning og kan ikke ved aftale eller beboerdemokratisk beslutning fratages lejeren: Brugsretten over lejligheden Efter 72 i grundloven er boligen ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer o.lign. må alene ske efter retskendelse. Undtagelser kan finde hjemmel i forskellig lovgivning. Installationsret Lejeren kan foretage sædvanlige installationer, medmindre boligorganisationen kan godtgøre, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til installationen. Der skal gives meddelelse til boligorganisationen inden lejeren foretager installationen. Ret til at opsætte antenne/parabol Lejeren kan anbringe radio- og fjernsynsantenne på ejendommen efter udlejerens anvisning til modtagelse af radio- og tv-programmer. Lejeren kan etablere kabelforbindelse til fremføring af de nævnte signaler i ejendommen, såfremt der er mulighed for tilslutning til kabel-tv i området. Ønsker flere lejere at etablere samme programforsyning kan de beslutte, at opsætning af antenne skal ske i form af et fællesantenneanlæg. Råderet og godtgørelse for forbedringer Lejeren kan udføre nærmere fastsatte forbedringer m.v. af boligen og ved fraflytning få økonomisk godtgørelse for de afholdte dokumenterede udgifter. Bytteret Lejeren kan bytte sin bolig med en lejer af en anden bolig således, at denne overtager den almene bolig. 21

22 Fremlejeret Lejeren kan fremleje højst halvdelen af boligens beboelsesrum til beboelse. Det samlede antal personer, der bor i boligen, må ikke overstige antallet af beboelsesrum. Lejeren kan fremleje hele boligen i indtil to år, når lejerens fravær er midlertidigt og skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse eller lignende. Her kan du læse Både nye og gamle medlemmer af afdelingsbestyrelsen kan have stor gavn af et vist kendskab til det mest grundlæggende regelsæt omkring beboernes indflydelse på driften af en almen boligafdeling. Nedenfor er listet de væsentligste tekster: Ret til at andre i husstanden kan fortsætte lejemålet Dør lejeren har ægtefællen ret til at fortsætte lejemålet. Efterlades ikke en ægtefælle, har en anden person, der i en periode på mindst to år umiddelbart forud for dødsfaldet har haft fælles husstand med lejeren, ret til at fortsætte lejemålet. Kravet på to års fælles husstand kan i særlige tilfælde fraviges af boligorganisationen. Ret til at deltage i beboerdemokratiet Lejerne har ret til medindflydelse på boligorganisationens og de enkelte afdelingers drift. Lejerne kan i boligorganisationens vedtægter tillægges en videregående medbestemmelse end den som er fastlagt i lovgivningen. 22

23 mere Diverse lovgivning: Lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v Lov om leje af almene boliger Vejledning om drift af almene boliger m.v. Tillæg til vejledning om drift af almene boliger m.v. Tekster i boligorganisationen: Lejekontrakten Boligafdelingens husorden Boligafdelingens vedligeholdelsesreglement der handler om boligernes indvendige og udvendige vedligeholdelse samt fraflytningsordning. Boligafdelingens råderets- og positivliste Boligorganisationens vedtægter Nyttige pjecer fra BL kan bestilles gratis (telefon ) eller hentes på BLs hjemmeside At bo i en almen bolig En introduktion til det almene byggeri, boligsikring/boligydelse, huslejens beregning samt beboerdemokrati. Råderet Når du vil leje en almen bolig de væsentligste regler for udlejning. Boligbytte og fremleje fra en lejer til en anden. Vi vil målsætningsprogram for det almene beboerarbejde Baggrundsstof: Folkebolig Boligfolk Af Olaf Lind og Jonas Møller Politik og praksis i boligbevægelsens historie. Bogen er den første samlede fremstilling af det almene boligbyggeris historie i Danmark. Kan købes i BL (tlf ). 23

24

Køge Boligselskab. Valgt ind i afdelingsbestyrelsen -og hvad så?

Køge Boligselskab. Valgt ind i afdelingsbestyrelsen -og hvad så? Køge Boligselskab Velkommen i Afdelingsbestyrelsen Valgt ind i afdelingsbestyrelsen -og hvad så? Demokrati er i dag en selvfølge inden for boligbevægelsen, men det er resultatet af en lang politisk kamp.

Læs mere

Ny i afdelingsbestyrelsen

Ny i afdelingsbestyrelsen Ny i afdelingsbestyrelsen 2 Ny i afdelingsbestyrelsen Som nyvalgt i afdelingsbestyrelsen har du sagt ja til et stort arbejde. Du skal fungere som tillidsmand for alle beboerne i din afdeling, og du vil

Læs mere

Ny i afdelingsbestyrelsen

Ny i afdelingsbestyrelsen Ny i afdelingsbestyrelsen 2 Ny i afdelingsbestyrelsen Som nyvalgt i afdelingsbestyrelsen har du sagt ja til et stort arbejde. Du skal fungere som tillidsmand for alle beboerne i din afdeling, og du vil

Læs mere

VEDTÆGTER. for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB

VEDTÆGTER. for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB VEDTÆGTER for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIG- SELSKAB. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo

Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo Vedtægter for CVR 3517 8953 Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo Navn, hjemsted og formål 1. Den selvejende almene ungdomsboliginstitutions navn er: Startbo Stk. 2. Ungdomsboliginstitutionen

Læs mere

VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab

VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab Den 21. maj 2014 VEDTÆGTER FOR FARSØ BOLIGSELSKAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Farsø Boligselskab Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark.

1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark. Boligorganisationen har hjemsted i Birkerød, Rudersdal Kommune.

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter for Bomiva

Vedtægter for Bomiva Vedtægter for Bomiva Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Bomiva. Organisationen har hjemsted i Skive Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud. 3.

Læs mere

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Stk. 3. Repræsentantskabet træffer beslutning. om følgende forhold

Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Stk. 3. Repræsentantskabet træffer beslutning. om følgende forhold Kapitel 1 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen ØsterBO. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Vejle Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret: 1) Uden medlemsindskud. 3. Boligorganisationens

Læs mere

Vedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening

Vedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening Vedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Sporvejsfunktionærernes Boligforening. Stk. 2. Organisationens har hjemsted i Københavns

Læs mere

VEDTÆGTER. Vedtægter

VEDTÆGTER. Vedtægter Vedtægter 1 Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Tårnbyhuse Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Tårnby Kommune. 2 Boligorganisationen er organiseret: Uden medlemsindskud.

Læs mere

Gentofte Ejendomsselskab. Vedtægter

Gentofte Ejendomsselskab. Vedtægter Gentofte Ejendomsselskab Vedtægter Gentofte Ejendomsselskab 2015 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Gentofte Ejendomsselskab Boligorganisationen har hjemsted i Gentofte

Læs mere

Vedtægter Nykøbing F. Boligselskab. Kapitel 1, Navn, hjemsted og formål. Kapitel 2, Medlemskab og kapitalforhold

Vedtægter Nykøbing F. Boligselskab. Kapitel 1, Navn, hjemsted og formål. Kapitel 2, Medlemskab og kapitalforhold Vedtægter Nykøbing F. Boligselskab Kapitel 1, Navn, hjemsted og formål 1 Stk. 1. Boligorganisationens navn er Nykøbing F. Boligselskab Stk. 2. Dets hjemsted er Nykøbing F. 2 Nykøbing F. Boligselskab er

Læs mere

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Boligorganisationen er en datterorganisation

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

Vedtægter for Silkeborg Boligselskab

Vedtægter for Silkeborg Boligselskab Vedtægter for Silkeborg Boligselskab SILKEBORG, DEN 23. APRIL 2014 INDHOLD KAPITEL 1: Navn, hjemsted og formål 1. side 3 3. side 3 KAPITEL 2: Medlemskab og kapitalforhold 4 side 3 KAPITEL 3: Boligorganisationens

Læs mere

VEDTÆGTER. For. Den almene boligorganisation

VEDTÆGTER. For. Den almene boligorganisation VEDTÆGTER For Den almene boligorganisation BOLIGSELSKABET AF 2014 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Boligselskabets navn er Boligselskabet af 2014. 1. Selskabet har hjemsted i Randers Kommune. 2. Selskabet

Læs mere

Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 1. Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse (repræsentantskabet) 1

Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 1. Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse (repræsentantskabet) 1 Vedtægter Indhold Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 1 Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse (repræsentantskabet) 1 Kapitel 4 Afdelingernes ledelse 5 Kapitel 5

Læs mere

Vedtægter Estrupsgade Silkeborg Tlf aab-silkeborg.dk

Vedtægter Estrupsgade Silkeborg Tlf aab-silkeborg.dk Vedtægter Indhold Kapitel 1 - Navn, hjemsted og formål... 2 Kapitel 2 - Medlemskab og kapitalforhold... 2 Kapitel 3 - Boligorganisationens ledelse... 2 Repræsentantskabet... 2 Bestyrelsen... 4 Kapitel

Læs mere

VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab

VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab TRYGHED - FÆLLESSKAB - KVALITET - DIALOG 9011 Brøndby Boligselskab_Vedtægter_A5.indd 1 08/07/15 16.18 9011 Brøndby Boligselskab_Vedtægter_A5.indd

Læs mere

vedtægter for fsb juni 2010

vedtægter for fsb juni 2010 vedtægter for fsb juni 2010 Rådhuspladsen 59 1550 København V Tel 3313 2144 Fax 3314 1260 www.fsb.dk januar 2010 vedtægter for fsb indhold 04 04 07 10 10 10 kapitel 1 Navn, hjemsted og formål kapitel 2

Læs mere

4. Som medlemmer af boligorganisationen anses dennes lejere og enhver, der er opnoteret på organisationens venteliste.

4. Som medlemmer af boligorganisationen anses dennes lejere og enhver, der er opnoteret på organisationens venteliste. VEDTÆGTER for 2 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligkontoret Fredericia. Organisationen har hjemsted i Fredericia Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Blåbjerg. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægter. for. Boligselskabet Blåbjerg. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Side 1 Vedtægter for Boligselskabet Blåbjerg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Blåbjerg. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Varde Kommune. Stk. 3.

Læs mere

Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61)

Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61) Vedtægter for den almene boligorganisation Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61) Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61). Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3

Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3 Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3 Afdelingsbestyrelsen kan jf. BABs vedtægter 19 stk.10, fastlægge en forretningsorden for udførelsen af sit hverv. Afdelingsbestyrelsen holder møde

Læs mere

«Selskab_Navn» VEDTÆGTER FOR

«Selskab_Navn» VEDTÆGTER FOR «Selskab_Navn» VEDTÆGTER FOR Vedtægter For Boligforeningen Fredensbo Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligforeningen Fredensbo Stk. 2. Organisationen har hjemsted i

Læs mere

Vedtægter for Det selvejende Boligselskab

Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Selskabets vedtægter Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Hvidovre almennyttige Boligselskab Administrator: DAB 55 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Navn 1. Selskabets navn er Hvidovre almennyttige

Læs mere

Vedtægter Lyngby Boligselskab 2014

Vedtægter Lyngby Boligselskab 2014 Vedtægter Lyngby Boligselskab 2014 Vedtægter for Lyngby Boligselskab Kapitel 1 Navn, hjemsted, medlemskab og formål 1. Boligorganisationens navn er Lyngby Boligselskab. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe.

Vedtægter for Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe. Vedtægter for Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Vedtægter boligforeningen aab

Vedtægter boligforeningen aab Vedtægter boligforeningen aab Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen AAB, almen boligorganisation med begrænset ansvar. Boligforeningen er grundlagt den 12.

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Stk. 2 Den selvejende institution har hjemsted i Høje-Taastrup kommune.

V E D T Æ G T E R. for. Stk. 2 Den selvejende institution har hjemsted i Høje-Taastrup kommune. V E D T Æ G T E R for Den selvejende almene ældreboliginstitution Birthe Marie Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Den selvejende almene boliginstitutions navn er Birthe Marie. Den selvejende institution

Læs mere

Vedtægter for AL2bolig

Vedtægter for AL2bolig Vedtægter for AL2bolig Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er AL2bolig Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aarhus Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud.

Læs mere

Vedtægter Boligselskabet AKB, København - med i KAB-fællesskabet 2010

Vedtægter Boligselskabet AKB, København - med i KAB-fællesskabet 2010 Vedtægter Boligselskabet AKB, København 2010 Vedtægter for Boligselskabet AKB, København Kapitel 1 Navn, hjemsted, medlemskab og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet AKB, København med

Læs mere

Grundkursus. for afdelingsbestyrelser

Grundkursus. for afdelingsbestyrelser Grundkursus for afdelingsbestyrelser 1 De almene boliger Boligorganisationerne hovedformål er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere offentligt støttet boligbyggeri er non profit

Læs mere

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Kirkegade 55, 6700 Esbjerg. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Boligselskab

Vedtægter for Slagelse Boligselskab Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening. Hillerød

Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening. Hillerød Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening Hillerød Kapitel 1 Navn, hjemsted, formål 1. Boligorganisationens navn er Frederiksborg Almene Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationens hjemsted er Hillerød

Læs mere

Vallensbæk Boligselskab. Vedtægter

Vallensbæk Boligselskab. Vedtægter Vallensbæk Boligselskab Vedtægter 2010 Vedtægter for Vallensbæk Boligselskab Kapitel 1 Navn, hjemsted, medlemskab og formål 1. Boligorganisationens navn er Vallensbæk Boligselskab. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening For Brøndbyernes Andelsboligforening for Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 2 Medlemskab 4. Som

Læs mere

Sådan fungerer afdelingsmødet

Sådan fungerer afdelingsmødet Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 12 til afdelingsbestyrelserne: Sådan fungerer afdelingsmødet Hellerup 20.05.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Vojens Andels-Boligforening Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse

Læs mere

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen. Velkommen i fsb fsb ønsker dig velkommen i din nye bolig. Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man flytter ind i en almen bolig. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO Boligselskabet Baldersbo Præstevænget 46 Postboks 124 2750 Ballerup Tel.: 44 97 08 86 bbb@baldersbo.dk baldersbo.dk Januar 2014 VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO KAPITEL I NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL

Læs mere

Vedtægter. Kapitel 1

Vedtægter. Kapitel 1 HAB Vedtægter 2015 side 1 Vedtægter For boligorganisationen HAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er HAB. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Hvad du bør vide som nyt medlem af afdelingsbestyrelsen

Hvad du bør vide som nyt medlem af afdelingsbestyrelsen Hvad du bør vide som nyt medlem af afdelingsbestyrelsen NY I AFDELINGSBESTYRELSEN I dag er afdelingsmødet den øverste myndighed i afdelingen. Det er her, beboerne stemmer om ændringer i reglementet og

Læs mere

- 1 - Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Varde

- 1 - Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Varde - 1 - Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Varde Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål. 1. Stk. 1. Den almene boligorganisations navn er: Arbejdernes Andels-Boligforening. Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Rosenvænget

Vedtægter. for. Boligselskabet Rosenvænget Vedtægter for Boligselskabet Rosenvænget Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Rosenvænget. Boligorganisationen er en datterorganisation af og garant for Domea

Læs mere

1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. 2 Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud

1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. 2 Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud VEDTÆGTER Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. stk. 2. Organisationen har hjemsted i Århus Kommune. 2 Boligorganisationen er organiseret

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Domea Låsby

Vedtægter. for. Boligselskabet Domea Låsby Vedtægter for Boligselskabet Domea Låsby Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Domea Låsby. Boligorganisationen er en datterorganisation af Domea s.m.b.a. Stk.

Læs mere

Vedtægter For Boligforeningen Ringbo

Vedtægter For Boligforeningen Ringbo Vedtægter For Boligforeningen Ringbo Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Ringbo. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Glostrup Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter for Det selvejende Boligselskab

Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Frederiksberg almennyttige Boligselskab Forretningsfører: DAB Frederiksberg almennyttige Boligselskab Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Navn 1. Selskabets navn

Læs mere

1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Andels-Boligforening i daglig tale benævnt AAB.

1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Andels-Boligforening i daglig tale benævnt AAB. Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Andels-Boligforening i daglig tale benævnt AAB. Stk. 2. Organisationen har

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET 1 Introduktion Denne forretningsorden fastlægger reglerne for arbejdet på afdelingsmødet på Birkerød Kollegiet. Forretningsordenen er underordnet DUAB s vedtægter og

Læs mere

1. at føre tilsyn med afdelingens vedligeholdelsestilstand, og i samarbejde med administrationen, at igangsætte de nødvendige arbejder.

1. at føre tilsyn med afdelingens vedligeholdelsestilstand, og i samarbejde med administrationen, at igangsætte de nødvendige arbejder. Vedtægter for Vildtbanegård I 1 Bebyggelsen "Vildtbanegård I", er en selvstændig afdeling under Vildtbanegård - Det sociale Boligselskab af 29.Januar 1946, bestående af 600 lejemål med hjemsted i Ishøj

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen 3B

Vedtægter for Boligforeningen 3B Vedtægter for Boligforeningen 3B Juni 2012 2 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Boligforeningen 3B. Stk. 2 Boligforeningen 3B har hjemsted i Københavns Kommune. 2 Boligforeningen

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen 3B

Vedtægter for Boligforeningen 3B Vedtægter for Boligforeningen 3B Juni 2010 2 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Boligforeningen 3B. Stk. 2 Boligforeningen 3B har hjemsted i Københavns Kommune. 2 Boligforeningen

Læs mere

Vedtægter Samvirkende Boligselskaber 2011

Vedtægter Samvirkende Boligselskaber 2011 Vedtægter Samvirkende Boligselskaber 2011 Vedtægter for Samvirkende Boligselskaber Kapitel 1 Navn, hjemsted, medlemskab og formål 1 Boligorganisationens navn er Samvirkende Boligselskaber, herefter kaldet

Læs mere

Bilag 1. Bekendtgørelse om normalvedtægter. Normalvedtægter for en almen boligorganisation, der har et repræsentantskab som øverste myndighed

Bilag 1. Bekendtgørelse om normalvedtægter. Normalvedtægter for en almen boligorganisation, der har et repræsentantskab som øverste myndighed Bekendtgørelse om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene Boligafdelinger Nr. 1299 15. december 2009 I medfør af 12, stk. 3, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1204

Læs mere

Oversigt. 4 Medlemsskab og kapitalforhold

Oversigt. 4 Medlemsskab og kapitalforhold Vedtægter for 2011 Oversigt 1 3 Navn, hjemsted og formål 4 Medlemsskab og kapitalforhold 5 9 Repræsentantskabet 10 12 Bestyrelsen 13 15 Afdelingsmødet 16 17 Afdelingsbestyrelsen 18 Valg af revisor 19 21

Læs mere

Vedtægter for fsb. fsb

Vedtægter for fsb. fsb Vedtægter for fsb fsb Indhold 3 3 6 11 11 11 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Navn, hjemsted og formål Boligorganisationens ledelse Boligafdelingernes ledelse Valg af revisionsselskab

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ALBOA, ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS

VEDTÆGTER FOR ALBOA, ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS VEDTÆGTER FOR ALBOA, ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 1.1. Boligorganisationens navn er ALBOA, Almen Boligorganisation Aarhus. 1.2. Boligorganisationen har hjemsted i

Læs mere

Vedtægter. for. Gråsten Andelsboligforening

Vedtægter. for. Gråsten Andelsboligforening Vedtægter for Gråsten Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Gråsten Andelsboligforening.. Dens hjemsted er Sønderborg kommune. Stk. 3 Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund

Vedtægter. for. Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund Vedtægter for Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Guldborgsund

Læs mere

A/B GUDENÅ. Vedtægter

A/B GUDENÅ. Vedtægter A/B GUDENÅ Vedtægter Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er A/B Gudenå, Randers. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Randers kommune. 2 Boligorganisationen er organiseret

Læs mere

Vedtægter. for. Den almennyttige andelsboligforening VIBO

Vedtægter. for. Den almennyttige andelsboligforening VIBO Vedtægter for Den almennyttige andelsboligforening VIBO Vedtaget af repræsentantskabet Endeligt vedtaget af repræsentantskabet den 29. november 2007 den 19. december 2007 Indholdsfortegnelse Kapitel 1.

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Ringgården

Vedtægter for Boligforeningen Ringgården Vedtægter for Boligforeningen Ringgården Århus, den 24. august 2010 Indhold Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1..... 4 2..... 4 3..... 4 Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 4..... 4 5..... 4 Kapitel

Læs mere

Notat. Beboerdemokrati

Notat. Beboerdemokrati Notat Beboerdemokrati For de fleste, som bor alment, er beboerdemokratiet - det at beboerne har indflydelse på dagligdagen i deres boligområde og også på udviklingen heraf - den naturligste ting i verden.

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening

Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Byggeforening. Stk. 2. Organisationen har

Læs mere

SILKEBORG BOLIGSELSKAB

SILKEBORG BOLIGSELSKAB SILKEBORG BOLIGSELSKAB Forretningsorden for afdelingsbestyrelser side 1 Vedtaget den 11.06. 2001 FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGENSBESTYRELSER... Som retningslinier for afdelingsbestyrelsernes arbejde gælder

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Fjordblink 2010

Vedtægter for Boligforeningen Fjordblink 2010 Vedtægter for Boligforeningen Fjordblink 2010 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Stk. 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Fjordblink Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aalborg Kommune.

Læs mere

Vedtægter for Hobro Boligforening. Grundlagt 1942

Vedtægter for Hobro Boligforening. Grundlagt 1942 Vedtægter for Hobro Boligforening Grundlagt 1942 1 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Hobro Boligforening. Boligorganisationen har hjemsted i Mariagerfjord Kommune. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter for Fjerritslev Boligforening

Vedtægter for Fjerritslev Boligforening Vedtægter for Fjerritslev Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Fjerritslev Boligforening. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Jammerbugt kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København

Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København. Stk. 2.

Læs mere

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 Den almene sektor Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 2 Hvad skal vi nå inden kl. 14.15? Det lovmæssige grundlag Hvordan hænger det sammen? Hvem bestemmer hvad? Beboerdemokratiet?

Læs mere

Boligforeningen VIBO. Din ret og din pligt som afdelingsbestyrelse

Boligforeningen VIBO. Din ret og din pligt som afdelingsbestyrelse Boligforeningen VIBO Din ret og din pligt som afdelingsbestyrelse Udgivet af Boligforeningen VIBO den 18. september 2012 Beboerdemokratiet og afdelingsbestyrelsen Beboerdemokratiet er et unikt system

Læs mere

SKRIV DOKUMENTETS TITEL HER EVT. UNDEROVERSKRIFT HER

SKRIV DOKUMENTETS TITEL HER EVT. UNDEROVERSKRIFT HER SKRIV DOKUMENTETS TITEL HER EVT. UNDEROVERSKRIFT HER Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Himmerland Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Aalborg Kommune.

Læs mere

Vedtægter. for. Nykøbing Mors Andelsboligforening. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægter. for. Nykøbing Mors Andelsboligforening. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Nykøbing Mors Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Nykøbing Mors Andelsboligforening. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Morsø Kommune.

Læs mere

Boligselskabet Ankerhus

Boligselskabet Ankerhus Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Boligselskabet Ankerhus Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Ankerhus. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

VEDTÆGTER FOR 3B MAJ 2016

VEDTÆGTER FOR 3B MAJ 2016 VEDTÆGTER FOR 3B MAJ 2016 KAPITEL 1 NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Boligorganisationens navn er Boligforeningen 3B (herefter 3B). 3B har hjemsted i Københavns Kommune. 2 3B er organiseret som en almen boligorganisation

Læs mere

Kapitel I Navn, hjemsted og formål. Stk. 3. Medlemmerne får numre efter den rækkefølge, de er indmeldt. Boligorganisationen. og deres medlemsnumre.

Kapitel I Navn, hjemsted og formål. Stk. 3. Medlemmerne får numre efter den rækkefølge, de er indmeldt. Boligorganisationen. og deres medlemsnumre. Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligforeningen VIBO. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Københavns Kommune. Stk. 3. Boligorganisationen er organiseret uden

Læs mere

Vedtægter for Ringkøbing-Skjern Boligforening

Vedtægter for Ringkøbing-Skjern Boligforening Vedtægter for Ringkøbing-Skjern Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Ringkøbing- Skjern Boligforening. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Vedtægter for Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro

Vedtægter for Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro Vedtægter for Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro Kapitel 1 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Holstebro Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Dagsorden. Den har I indflydelse på.. men

Dagsorden. Den har I indflydelse på.. men Hvem bestemmer hvad Dagsorden Den har I indflydelse på.. men Lidt om lovgivning Afdelingsbestyrelsen og dens rolle Samarbejde med inspektør og administration Budget og beboermødet og jeres rolle De almene

Læs mere

VEDTÆGTER. Vedtægter.indd 1 21/05/

VEDTÆGTER. Vedtægter.indd 1 21/05/ VEDTÆGTER 2008 2012 Vedtægter.indd 1 21/05/12 10.42 Vedtægter For Arbejdernes Andels Boligforening: Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Andels Boligforening A.M.B.A.

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KOLSTRUP BOLIGFORENING

VEDTÆGTER FOR KOLSTRUP BOLIGFORENING VEDTÆGTER FOR KOLSTRUP BOLIGFORENING Maj 2014 Rigtigheden bekræftes herved Aabenraa, den / 2014 Ove Stahl Schmidt Kaj Matthiesen Jimmy Povlsen bestyrelsesformand bestyrelsesmedlem direktør/forretningsfører

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Lyngby almennyttige Boligselskab Administrator: DAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Navn 1. Selskabets navn er Lyngby almennyttige Boligselskab.

Læs mere

Repræsentantskabsmøde i Hvalsø Boligselskab

Repræsentantskabsmøde i Hvalsø Boligselskab 19. februar 2013 Repræsentantskabsmøde i Hvalsø Boligselskab I henhold til selskabets vedtægter 7 stk. 1 og 8 stk. 1 indkaldes herved til ordinært repræsentantskabsmøde i Hvalsø Boligselskab. Tirsdag den

Læs mere

Udkast til vedtægter Vedtægter for Boligforeningen 3B. Navn, hjemsted og formål Kapitel Boligorganisationens navn er Boligforeningen 3B.

Udkast til vedtægter Vedtægter for Boligforeningen 3B. Navn, hjemsted og formål Kapitel Boligorganisationens navn er Boligforeningen 3B. Udkast til vedtægter Vedtægter for Boligforeningen 3B Navn, hjemsted og formål Kapitel 1 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen 3B. Stk. 2. Foreningen har hjemsted i Københavns Kommune. Stk. 3.

Læs mere

Vedtægter for Vivabolig

Vedtægter for Vivabolig Vedtægter for Vivabolig Vesterbro 23 Postbox 213, 9100 Aalborg Tel. 9630 9460 E-mail: mail@viva-bolig.dk www.viva-bolig.dk Vedtægter for Vivabolig Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på repræsentantskabsmøde den 24. november 2016

Vedtægter Vedtaget på repræsentantskabsmøde den 24. november 2016 Vedtægter Vedtaget på repræsentantskabsmøde den 24. november 2016 Vedtægter for Rødovre Boligselskab KAPITEL I Navn, hjemsted og formål. 1. Selskabets navn er Rødovre Boligselskab. Dets hjemsted er Rødovre

Læs mere

EN SELVEJENDE ALMEN BOLIGORGANISATION

EN SELVEJENDE ALMEN BOLIGORGANISATION Vedtægter Bo42 CVR-nr.: 38428411 EN SELVEJENDE ALMEN BOLIGORGANISATION Oprindeligt: Knudsker Boligselskab, Svaneke Boligforening og Boligselskabet af 1942 i Rønne vedtaget 31. maj 2016 Kapitel 1 Navn,

Læs mere

Afdelingsbestyrelsen

Afdelingsbestyrelsen Velkommen i Afdelingsbestyrelsen Til dig, der er valgt ind i afdelingsbestyrelsen og derfor valgt til at varetage beboernes interesser i din afdeling. www.faellesbo.dk Indholdsfortegnelse / 03 Afdelingsbestyrelsens

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Vendersbo

Vedtægter. for. Boligselskabet Vendersbo Vedtægter for Boligselskabet Vendersbo Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Vendersbo. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Guldborgsund Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

VEDTÆGTER. for Det sociale Boligselskab BRØNDBYPARKEN

VEDTÆGTER. for Det sociale Boligselskab BRØNDBYPARKEN VEDTÆGTER for Det sociale Boligselskab BRØNDBYPARKEN 1 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Det sociale Boligselskab BRØNDBYPARKEN Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Brøndby

Læs mere

Vedtægter Boligforeningen Vanggården 2012

Vedtægter Boligforeningen Vanggården 2012 Vedtægter Boligforeningen Vanggården 2012 Kapitel 1: Navn, formål og hjemsted 1 Boligorganisationens navn er Boligforeningen Vanggården. Stk. 2. Dens hjemsted er Aalborg kommune. 2 Boligorganisationen

Læs mere