Tilsynsrapport Vallensbæk Kommune

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING TILBUD TIL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Tilsynsrapport Vallensbæk Kommune Anmeldt tilsyn på Sommerfuglen December 2015

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD FORMALIA TILSYNETS VURDERING... 5 Bemærkninger og anbefalinger TILSYNETS FORMÅL OG METODE Formål Indhold og metode Vurderingsskala Præsentation af BDO Kontaktoplysninger

3 1 FORORD Rapporten er opbygget således, at læseren på den første side præsenteres for formalia: Oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt fakta omkring det konkrete tilbud. Dernæst tilsynets samlede overordnede vurdering af tilsynsbesøget og herefter følger de tematiske vurderinger. Vurderingen afrundes med tilsynets eventuelle bemærkninger, anbefalinger og anbefalinger om påbud. Tilsynets form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Denne tilsynsrunde vægter derfor enkelte læreplanstemaer mere særskilt: Krop og bevægelse samt Natur og naturfænomener, idet tilsynet er tilpasset Vallensbæks Kommunes efteruddannelsesforløb. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette 3

4 2 FORMALIA Daginstitutionens navn og adresse Sommerfuglen, Vejlegårdsparken 80, 2665 Vallensbæk Strand Leder Leder af Sommerfuglen: Carina Boye Nielsen Overordnet leder: Annette Belling Antal børn Der er 48 vuggestuebørn og 75 børnehavebørn Antal medarbejdere Personalegruppen består af: 10 pædagoger 14 medhjælpere 1 lønnet pædagogstuderende 1 køkkendame på 31 timer Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 24. november kl Datagrundlag Tilsynet er udført ved semistrukturereret interview med ledelse, to medarbejdere samt observationer og uformelle drøftelser med børn og medarbejdere. Tilsynsførende Helen Jønsson (Director, cand.pæd., PD og pædagog) 4

5 3 TILSYNETS VURDERING BDO har på vegne af Vallensbæk Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Sommerfuglen. BDO har forud for tilsynet fået tilsendt skriftligt materiale. Under tilsynsbesøget er der gennemført interviews og observationer og på baggrund af de tre datakilder er der udarbejdet følgende vurdering: Det er tilsynets samlede vurdering, at Sommerfuglen er et yderst velfungerende dagtilbud som siden sidste tilsyn har arbejdet med at løfte det samlede faglige niveau bl.a. gennem fokuseret brug af læreplaner og børneprofiler. Siden sidste tilsyn har Sommerfuglen formået at gøre læreplanstemaerne, læreplanerne og børneprofilerne til et aktivt redskab i hverdagen, hvilket understøttes af tilsynets observationer og interview med medarbejderne. Der er kommet større opmærksomhed på dokumentation og evaluering af børnenes læring, men man er ikke helt i mål endnu, vurderer ledelsen, hvorfor dette er et fokuspunkt i Nedenfor gennemgås tilsynets tematiske undersøgelsesområder: Den aktuelle status på Sommerfuglen: Sommerfuglen har igennem to år været delt på to matrikler og står nu overfor at flytte ind i den ny tilstødende tilbygning, hvilket de ser meget frem til. Således skal der arbejdes med at samle institutionen igen. Videre er Kommunen blevet inddelt i tre distrikter, hvor Sommerfuglen hører til Distrikt Midt, som består af Vallensbæk skole, SFO, to daginstitutioner (Stien og Sommerfuglen) og Dagplejen. Overordnet leder af hele distriktet er Annette Belling, og daglig leder af Stien er Carina Boye Nielsen. Ledelsen står således overfor at finde frem til et godt samarbejde på alle niveauer, ikke mindst omkring udvikling af kvalitet og den fælles indsats med hensyn til at skabe den røde tråd fra 0-18 år. Opfølgning på sidste tilsyn i 2013 Anbefaling 1: Tilsynet anbefaler, at ledelsen udarbejder en overordnet strategi/plan for, hvordan processen omkring etablering af et fælles fagligt fundament og forståelse for pædagogik og metode skal foregå. Herunder; hvordan udvikling og implementering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner og børneprofiler, skal foregå. Dette med henblik på at opnå en systematisk dokumentation og evaluering af børnenes læring. Ad.1: Leder redegør for, at der er etableret en model for, hvordan de sikrer faglige drøftelser og refleksion, med det formål at være opdateret og inspireret i forhold til pædagogik, metoder samt udvikling og implementering heraf. Der er tale om smittemodellen, som er en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling. Bogstaverne står for Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag samt Evaluering. På hvert personalemøde er der krav om, at 5

6 bruge modellen og leder vurderer, at det har været en brugbar model til formålet, og at de er godt i gang med at bruge modellen konstruktivt. Det har givet øget bevidsthed i medarbejdergruppen med hensyn til implementering i praksis. De mangler ifølge leder at få lidt mere øvelse i evalueringsdelen. Dette bliver et fokusområde i 2016, herunder at evaluere det enkelte barn på stuemøderne. Anbefaling 2: Tilsynet anbefaler, at indsatsen omkring skriftsprog og dialogisk læsning optimeres, således at metoderne præsenteres for alle børn i Sommerfuglen, og tilrettes de konkrete aldersgrupper. Ad.2: Leder redegør for, at temaet var et fokusområde i I relation til dialogisk læsning er alle medarbejdere blevet klædt til opgaven bl.a. gennem temaoplæg, ligesom flere medarbejdere har været på uddannelse i Tosprogs-taskforce. Videre, at det er pædagogernes opgave at sørge for, at medhjælperne er introduceret og opdateret på deres rolle. Endelig oplyses det, at man i det hele taget er bevidste om at bruge det hos børn med udfordringer. Anbefaling 3: Tilsynet anbefaler, at der indledes en dialog omkring indholdet af den fælles buffet på Borgen, og at det sikres, at børnene får en sund kost i overensstemmelse med intentionen omkring den fælles buffet samt gældende kostråd. Ad.3: Leder oplyser, at den daværende fælles buffet ikke eksisterer længere Trivsel og stemning Det vurderes, at der arbejdes fokuseret på at skabe trivsel for det enkelte barn og gruppen af børn. For læreplanstemaet, Barnets alsidige personlige udvikling, er der udarbejdet konkrete beskrivelser af: mål, delmål, handling, tegn, dokumentation og evaluering. Der arbejdes med at skabe forudsigelighed, så børnene ved, hvilke aktiviteter, der skal foregå i, i løbet af dagen. Medarbejderne redegør for, at de så vidt muligt prioriterer at samle børnene i mindre grupper ved de faste aktiviteter. Det giver barnet større tryghed og mulighed for at udfolde sig. Samtidig er det medarbejdernes erfaring, at børnene ofte knytter venskaber i de mindre grupper. Generelt er der ifølge medarbejderne opmærksomhed på, hvilke børn der eventuelt står i skyggen af andre og der arbejdes med at skabe situationer og sammenhænge, som kan bryde dette hensigtsmæssigt op. Trivsel og stemning handler ifølge medarbejderne i høj grad om at gøre sig umage med at lytte til børnene og forstå barnets perspektiv. Der redegøres for at anerkendelse af det enkelte barn er et centralt fokusområde i sommerfuglen. Her er det afgørende, at personalet har opmærksomhed på barnets behov, herunder hvornår barnet har brug for støtte i sociale relationer. Det handler ifølge medarbejderne også om at tale med børnene ud fra deres forståelsesramme, idet nogle har brug for kortfattede konkrete forklaringer, mens andre kan håndtere og have brug for en længere og mere uddybende dialog. Medarbejderne redergør videre for, at uoverensstemmelser håndteres ved at tale med børnene om, hvad der sker i konflikten, og ved at etablere fælles dialog om konflikter og stemninger. 6

7 Dette sker bl.a. med afsæt i bøger og visualiseringsmateriale som fx piktogrammer med billeder af én der er vred, ked af det etc. Sommerfuglens medarbejdere ser det som en vigtig opgave at lære børnene at løse konflikter; dels for at skabe god trivsel i sommerfuglen og dels med det formål, at børnene forberedes på skolegangen, hvor god anerkedende og respektfuld adfærd og det at kunne sige til og fra på en ordentlig måde, er vigtigt. Konkret arbejdes der med en stoppolitik ; børnene skal lære at sige stop (med situationen/handlingen) og i stedet indlede en snak om, hvad der sker og hvorfor. Dette for at lære at afgrænse sig selv overfor andre børn samt lære at sætte ord på følelser, behov og ønsker. Selv de små børn har lært at sige pop (altså stop). Ledelsen underbygger ovenstående og oplyser, at man i arbejdet med at sikre god trivsel og stemning tager afsæt i trivselsrapporten, anvender trivselsbarometret og Marykufferten. Sidstnævnte omhandler stop-mobberi og anvendes også i skoleregi, hvilket styrker det fælles sprog. Der observeres børn som virker trygge og glade, børn som tydeligvis selv har valgt, hvem de vil lege med, de tager andre ind i legen og vælger selv, hvor de vil lege. Andre er i grupper, hvor de er optaget af en planlagt aktivitet. En gruppe børn er bl.a. samlet om at male deres eget ansigt i flydende akvarel. Metoden har medarbejderne lært gennem undervisning af en professionel maler. Børnene har kigget sig selv i spejlet øjne, næse, mund, hår mv. - og selve akvareltegningen, som ender med at komme i glas og ramme, er en længere proces over tid. I denne gruppe observeres et barn, som for tilsynet at se virker ked af det og medarbejderen har hele tiden øje for at lade ham sidde og deltage lidt efter lidt. Medarbejderen opmuntrer ham også, men han har ikke lyst til at være med i dag. Da de andre børn er ved at være færdige foreslår hun, at han sammen men en ven på den anden side af bordet leger restaurant, hvor de får lov at spise et stykke rugbrød med smøreost. Så lyser drengen op, han smiler og de to begynder at snakke og lege. Det viser sig, at barnet er sansesart og har brug for den særlige omsorg som medarbejderen udviser, for at føle sig tryg. Børnefællesskaber Det vurderes, at der arbejdes målrettet med børnenes sociale kompetencer. Sommerfuglen arbejder med børneprofiler for hvert barn og har i deres læreplan beskrevet, hvordan de vil arbejde med barnets sociale relationer i praksis. Medarbejderne redegør for, at der for hver planlagt aktivitet er didaktiske overvejelser i forhold til børnenes læring og udbytte ved aktiviteten. Herunder med hensyn til at indgå i samvær i strukturerede sammenhænge; hvilke normer gælder og hvordan lærer barnet at vise forståelse og omsorg overfor andre børn, at behovsudsætte mv. Samtidig gælder det også, at nogle børn udtrykker sig bedre og samarbejder bedre gennem nogle aktiviteter end andre. Her gives et eksempel på et barn som tydeligvis har nemt ved at fungere i et fællesskab, når det handler om motorik, musik og dans, mens det er sværere og hvor barnet er mere passiv gennem en aktivitet, der fx handler om at samle klodser. Et lignende eksempel gives i forhold til idræt. Her sørger medarbejderne for at styrke de ressourcer barnet har gennem barnets yndlingsaktiviteter samtidig med, at de er opmærksomme på at give barnet passende forstyrrelser ved at inddrage barnet i andre fællesskaber, hvor udfordringen bliver en smule 7

8 større for barnet. Gennem denne opmærksomhed redegør medarbejderne for, hvordan de arbejder med børnenes præferencer med det formål at give barnet mulighed for at finde ud af, hvilke forudsætninger, der er for samspil ved såvel planlagte alsidige aktiviteter som ved almindelig leg. Videre redegør medarbejderne for, hvordan de arbejder med social tilknytning og de nære relationer i mindre grupper fx i de grupper de spiser i. Når det gælder medbestemmelse og medansvar, oplyses det, at børnene i dagligdagen har bestemte opgaver som fx at rydde op, hjælpe med at dække bord mv. Videre er der fokus på medbestemmelse i relation til selvstændighed, hvor piktogrammer har også vist sig at være hjælpsomme for børn, som af forskellige grunde har brug for en visualiseret struktur. Et eksempel ses hos et barn, der har brug for visualiseret støtte til, hvilke aktiviteter han skal lave og at han skal huske at gå på toilettet mellem aktiviteterne. For ham er der lavet en boardmaker, som bidrager til, at han trives bedre samt at han opnår større selvstændighed ved selv at klare sine toiletbesøg. I forhold til inklusion oplyser leder, at ¾ af medarbejdergruppen har været på AMU-kursus med temaet inklusion. Det har medført, at der er en fælles faglig referenceramme med hensyn til begreber og forståelsen af, at og hvordan alle børn skal være en del af et fællesskab. Det betyder, at det er et naturligt spørgsmål, der løbende er oppe at vende. Samtidig oplyser ledelsen, at skolens ressourcecenter skal udvides til at være et fælles ressourcecenter, hvor også et børnehavebarn kan få støtte, hvis der eksempelvis er sprogbarriere eller andre forhold, der, som en del af mange hindringer også, kan hindre inklusion. Natur og naturfænomener Sommerfuglen har udarbejdet konkrete mål, delmål mv. for læreplanstemaet natur og naturfænomener, og det vurderes, at Sommerfuglen arbejder strategisk med at organisere hverdagsaktiviteterne på en måde, hvor temaet naturligt indgår og hvor der tydeligvis er forskellige læringsrum i spil. Således er der mulighed for naturskole hver tirsdag, man kommer på naturlegepladserne i Vallensbæk, man besøger regelmæssigt dyregården i Brøndby og Albertslund ligesom rideskolen også besøges. Videre er der fokus på at bruge og lære af naturen; man er ude i al slags vejr, man er på legepladsen, hvor der også er bålmulighed, man går eller bruger de el-ladcykler, som er til rådighed. Man plukker æbler og tager dem med hjem og laver æblekage og får en snak om fx et æbles oprindelse og forrådnelse etc. Børnene kan ind imellem også få lov at tage deres hamster eller en kanin med i børnehaven. Videre arbejder man med emner som fx hvor kommer mælken fra, køerne, hvad spiser køerne, hvordan kommer mælken til forretningen etc. Krop og bevægelse Der er udarbejdet konkrete mål og delmål mv. i relation til læreplanstemaet Krop og Bevægelse. Ydermere er der udarbejdet en bevægelsespolitik. Temaet indgår i årlige begivenheder som fx kulturugen og idrætsugen samt dagligt, og nærmest i de fleste aktiviteter, hvilket medarbejderne i høj grad at blevet mere bevidste om. Medarbejderne redegør for, at de nærmest tænker krop og bevægelse overalt i dagligdagen; det handler om at danse, 8

9 sanglege, idræt, at øve sig i at hoppe først på det ene ben så på det andet, hvad kan man med en bold, koordineringslege etc. Det er tydeligt, hvor meget nemmere det er for børnene at indgå i lege med de andre børn, når de motorisk kender deres egen krop og kan folde sig ud i leg, oplyser medarbejderne. De kan se, at det giver en større selvsikkerhed og lyst til udfolde sig, hos børnene. Videre er dette afgørende vigtigt, for ikke at blive holdt udenfor en leg, hvor børnene fx spontant finder på at løbe op og ned af en bakke, forklarer medarbejderne. Derfor er der også fokus på de børn, der skal have særlig opmærksomhed og dermed træning på dette område. Det sker gennem mange daglige aktiviteter som fx faste ugentlige ture til svømmehal. En svømmehalstur er heller ikke blot en motionsting, idet der samtidig indøves det at tage tøjet af, vaske sig, at vente, samarbejdsøvelser med plade i svømmehallen mv. Altså er der en række andre områder som før måske bare skete, men som medarbejderne nu har langt større bevidsthed om, sker. Alt i alt vurderer medarbejdere og ledelse, at denne bevidsthed om de forskellige sider ved krop og bevægelse, har styrket deres refleksionsniveau. Et refleksionsniveau som nu i højere grad medfører, at de iværksætter relevante initiativer, når de ser behovet. Tilsynet observerer en medarbejder, der har samlet en ligge gruppe børn til indendørs bowling. Flere børn synes det ser sjovt ud, og træder til. Medarbejderen guider nogle børn til at indtage en bedre stilling, andre skal koordinere afstand og kast ved at kaste lige, at kaste skråt mv. og andre børn kan selv eller er tilsyneladende blot der, hvor de afprøver legen og fællesskabet. Igen er medarbejderen også opmærksom på de forskellige niveauer hos børnene og det, der ligger ved siden af de fysiske udfoldelser; at vente på tur, at gøre plads så barnet kan sidde lige for. Aktiviteten foregår over længere tid, og børnene er koncentrerede og har det sjovt. Organisatoriske forhold Ledelse og medarbejdere beskriver, at der generelt er et godt og konstruktivt internt samarbejde. Der sker vidensdeling på personalemøderne gennem SMITTE- modellen, som ifølge ledelsen nu er ved at blive forankret som fast praksis jf. målet fra deres årsplan. På stuemøderne evaluerer man det enkelte barn, og dette tema bliver ifølge ledelsen et fokusområde i Fra januar 2016 starter Sommerfuglen med, at de hver gang de starter et nyt emne jf. årsplan, også drøfter det på deres stuemøder. Én af de udfordringer der er, er, at børnehaven har boet på to matrikler i forbindelse med Sommerfuglens nybyggeri, som har stået på igennem to år. Det har betydet, at der er opbygget to kulturer. Men samlet set vurderer ledelse og medarbejdere, at samarbejdet er fint og at der er en åben dialog om de udfordringer, der måtte være. Ledelsen oplyser, at de efter indflytning i de nye lokaler primo 2016, skal bruge foråret på, at se på, om der er grund til at ændre på elementer i organiseringen. Med hensyn til det tværgående samarbejde oplyses det, at det fungerer vældig godt både formelt og uformelt, og på en måde hvor, hvis en opringning fordrer handling, så sker det. Der eksisterer således et godt samarbejde og ansvar i løsningen af de tværgående opgaver. I forbindelse med overgange er denne lagt i struktur således, at man inden jul besøger hinanden 9

10 og der er overleveringsmøder. Som det er nu er der endda en pædagog med i skolen hele den første uge. Leder vil nu gerne udfordre denne ordning i forhold til, om det reelt giver et udbytte i forhold til den investering det er. Med hensyn til overgange internt, afsættes en måneds tid til denne proces. Det fungerer meget fint. Med hensyn til overgang mellem børnehave og skole er der indledt et nyt AKT-projekt, som i tråd med den ny organisering også inddrager ideen om at bøje sig ind over hinandens ledelses-råderum. En medarbejder er tilknyttet de store børnehavebørn inden skolestart og et af projektets omdrejningspunkter er at klæde forældrene på i forhold til at støtte deres børn i overgangen og til hvordan børnene får den bedste skolestart. Et eksempel kan være at hjælpe sit barn med at være mere selvhjulpent. Med hensyn til kompetenceudvikling vurderes det, at der er gode muligheder. Således tilbyder Vallensbæk Kommune diplomuddannelse indenfor i de seks læreplanstemaer og medhjælperne tilbydes to ugers uddannelse indenfor 1 ½ år. Samtidig lægges der udviklingsplaner for den enkelte medarbejder ved den årlige medarbejderudviklingssamtale. Der gives mulighed for rotationsstillinger fra jobcentrets side, hvilket ifølge ledelsen er en helt unik mulighed som de skal arbejde noget mere med at få i spil. Der udover er der mulighed for heldagskurser som eksempelvis i Marykufferten, der som nævnt anvendes i såvel dagtilbuddene som i skolen. Der er en lav personaleudskiftning. Mens der fortsat er en mindre udfordring i børnehaven, hvor 60 % af personalegruppen er medhjælpere og 40 % er uddannet pædagoger er der i vuggestuen, hvilket nærmer sig Kommunens målsætning. Endelig har ledelsen en ambition om at introducere Meebook, som bl.a. rummer forskellige evalueringsmodeller, ligesom det kan anvendes som et værktøj til at systematisere og kvalificere Sommerfuglens dokumentation. Det er anvendt med stor succes på skoleområdet, som det i bund og grund også er udviklet til, men ledelsen overvejer altså i hvilken form det kan bruges i dagtilbuddet. 10

11 BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER Bemærkninger På baggrund af tilsynet vurderes det, at følgende områder giver anledning til bemærkninger: 1. Tilsynet bemærker, at Sommerfuglen i 2016 har et fokusområde, der omhandler en fast praksis for at evaluere det enkelte barn på stuemøder 2. Tilsynet bemærker, at Sommerfuglen fra januar 2016 vil have en fast praksis for, at de, hver gang de starter et nyt emne op jf. deres årsplan, skal have emnet op til drøftelse på deres afdelingsmøder. 3. Tilsynet bemærker, at der i 2016 vil være fokus på at styrke Sommerfuglens dokumentations og evalueringskultur. Dette for, at de udover at evaluere aktiviteter som også finder sted i dag, også har et større fokus på at evaluere børnenes læring heraf. 4. Tilsynet bemærker ledelsens intention om at afdække og introducere værktøjet Meebook eventuelt som erstatning til de velkendte børneprofiler. Formålet er at udvikle og kvalificere de redskaber de har til systematisk at evaluere og dokumentere. Anbefalinger Tilsynet har ikke givet anledning til anbefalinger Anbefaling om påbud Tilsynet har ikke givet anledning til anbefaling om påbud 11

12 4 TILSYNETS FORMÅL OG METODE FORMÅL BDO s tilsynskoncept for anmeldte tilsyn har til formål at: Kontrollere, om indholdet af og praksis i det enkelte dagtilbud lever op til gældende regler. Vurdere om der udføres fagligt, pædagogisk udviklingsarbejde i forhold til børnene, og at gældende love, kvalitetsstandarder, serviceniveau og administrative retningslinjer efterleves. Vurdere om praksis er i overensstemmelse med de overordnede rammer og institutionens egne mål, herunder Vallensbæk Kommunes Børne- og Ungepolitik og Børnevision samt dagtilbuddets pædagogiske læreplan Understøtte kvalitetsudvikling i de indsatser, der leveres, gennem en anerkendende, dialogbaseret og læringsorienteret tilgang til medarbejdere og ledelse. Forebygge at mindre problemer udvikler sig til noget mere alvorligt ved at give handlingsorienterede anbefalinger og bemærkninger. Skabe grundlag for læring og refleksion over egen praksis hos medarbejdere og ledelse. Bidrage til dokumentation af effekten af de pædagogiske indsatser Afdække på hvilken facon de nye erkendelser fra kommunens kvalitetsrapport er blevet implementeret i praksis. INDHOLD OG METODE I tilsynene arbejdes der ud fra følgende datakilder, hhv. kvalitative interviews med leder, medarbejdere, dialog/interview med børn, observation og dokumentation. BDO har udarbejdet en drejebog for det anmeldte tilsyn på i Vallensbæk Kommune. I drejebogen er der redegjort for, hvorledes tilsynet forbereder sig til tilsynsbesøget, hvordan gennemførelsen af tilsynsbesøget foregår samt efterbehandling, rapportering og høring. Forberedelse af tilsynsbesøget BDO planlægger rækkefølge og tidspunkt for tilsynsbesøg på de enkelte tilbud gerne fire uger før. 12

13 BDO udsender et informationsbrev med tidspunkt, indhold og dagsorden for tilsynsrunden. Vallensbæk Kommune videreformidler informationsbrevet til lederne. Leder planlægger tilsynsbesøget og inviterer deltagere Leder fremsender relevant materiale til BDO senest en uge inden tilsynet, herunder tidligere tilsynsrapporter, pædagogiske læreplan, virksomhedsplan, børnemiljøvurdering, skabelon til børneprofil etc. Tilsynet forbereder sig ved at sætte sig ind i relevant materiale for institutionen. Gennemførelse af tilsynsbesøget Tilsynsbesøget gennemføres i overensstemmelse med nedenstående tidsplan. Leder bedes invitere de relevante partere: Kl Ankomst, kort rundvisning og observation Kl Interview med 2-4 medarbejdere Kl Observationer, herunder dialog med børn Kl Interview med leder og distriksleder Kl Opsamling og afrunding med leder Der udarbejdes en tilsynsrapport efter hvert enkelt tilsynsbesøg. Tilsynsrapporten udarbejdes således, at institutionens leder modtager et udkast til tilsynsrapport. Ledelsen gennemser rapporten for faktuelle fejl og giver besked herom senest fem hverdage efter modtagelse. Tilsynsrapporten korrigeres for eventuelle fejl, og BDO sender en tilsynsrapport til den aftalte kontaktperson i Vallensbæk Kommune. Vallensbæk Kommune varetager den videre formidling. Såfremt tilsynet observerer tilfælde af kritisable forhold/svigt, kontaktes kontaktpersonen med det samme. VURDERINGSSKALA BDO har udarbejdet nedenstående forslag til en ramme for tilsynsvurderingerne. Vurderingsskala Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som institutionen og kommunen skal 13

14 være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som institutionen derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til, hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at institutionen har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Vallensbæk Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. PRÆSENTATION AF BDO BDO er Danmarks største private leverandør af tilsyn og gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i aktuelt 34 kommuner, fordelt over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. Derudover fører vi tilsyn med BPA-, friskole-, beskæftigelses- og daginstitutionsområdet. Med udgangspunkt i disse erfaringer har BDO udviklet metodisk stærke og strukturerede koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger således vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i kundens fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. BDO s tilsynsenhed beskæftiger i øjeblikket 12 medarbejdere, som har forskellige faglige og akademiske uddannelser. BDO anser det for helt centralt, at tilsynsmedarbejderne har en uddannelsesmæssig faglig baggrund inden for det område, som de primært fører tilsyn med. BDO lægger desuden vægt på, at medarbejderne på forskellig vis har erfaring med ledelse, uddannelse, udvikling, forskning og tilsyn. BDO lægger vægt på at sikre en høj grad af overensstemmelse i kvalitet og metode i de mange tilsynsopgaver, som løses. Derfor arbejder vi kontinuerligt med kvalitetssikring af både det enkelte tilsyn, tilsynskoncepterne og medarbejdernes kompetencer. Der bruges tid på at sikre 14

15 den faglige udvikling og fælles sparring, fx ved at arbejde sammen i teams på tværs af landet og ved fælles løbende supervision og intern audit. KONTAKTOPLYSNINGER Eventuelle henvendelser kan ske til HELEN HILARIO JØNSSON Director og forretningsansvarlig Mobil: hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: