Formål. Kvalitetsrapporterne udarbejdes hvert andet år indenfor 1. kvartal.

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2013 FOR: JÆGERHUSET

2 Formål Kvalitetsrapporten for det enkelte dagtilbud henvender sig - sammen med kvalitetsrapporten for hele dagtilbudsområdet - til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Kvalitetsrapporterne er et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporterne opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Nærværende kvalitetsrapport for det enkelte dagtilbud indeholder oplysninger om det enkelte dagtilbuds pædagogiske aktiviteter og dagtilbuddets arbejde med mål og indsatsområder. Kvalitetsrapporten for hele dagtilbudsområdet samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne og rummer endvidere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Kvalitetsrapporterne udarbejdes hvert andet år indenfor 1. kvartal. 2

3 De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddets evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Metode til evaluering (fx temperaturmåling, Ecers-skalaen, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra læreplaner og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Måned og årstal for seneste evaluering: hver 2 måned hele 2012, senest december Beskrivelse af evalueringsværktøj Vi bruger smttemodellen til beskrivelse af hvordan vi arbejder med læreplanerne, hvor der også er en evalueringsdel. Vi har haft dialog om resultatet i temperaturmålingen og har haft fokus på vores udviklings punkter fremadrettet. Vi har ikke været gode til at få skrevet evalueringen ned. Alsidig personlig udvikling Evalue- Vi har et særligt fokus på dette tema hvert år 2 måneder og beskriver de mål ringsresul- tat lene omhandler om at turde stå frem i en samling, sige til og fra, bede om vi vil arbejde med i smttemodellen, både for børnehaven og vuggestuen. Må- hjælp, selvhjulpenhed mm. Vi evaluerer det hver gang i forhold til hvad vi skal arbejde videre med, hvad der virkede og ikke gjorde. Resultatet er forskelligt fra gang til gang i forhold til hvilke børn og voksne vi er. Det som vi lægger vægt på og som vi ser en udvikling i er, at den voksne skal være rollemodel og guide børnene der hvor de har brug for hjælp. Den anerkendende kommunikation er et meget meget vigtigt redskab og vi skal hele tiden reflektere over egen rolle og praksis. Vi har ofte dialog om det enkelte barn på pædagogmøder og laver særlige mål for de børn som har brug for ekstra støtte og evaluerer også på hvad vi som voksne kan ændre på i vores tilgang til børnene. Udvikling Vi får ofte ikke skrevet evalueringen ned men har løbende dialog på pædagog møder og personalemøder. Det er vores mål at få nedskrevet evalueringen mere struktureret i femtiden. Vi skal fortsat være reflekterende i forhold til egen rolle og praksis samt guide børnene der hvor de har brug for det lille skub. Sociale kompetencer 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 3

4 Evalueringsresultat Udvikling Vi har et særligt fokus på dette tema hvert år 2 måneder og beskriver de mål vi vil arbejde med i smttemodellen både for børnehaven og vuggestuen. Vi har meget fokus på relationer hele året, da det er så vigtigt at være en del af og kunne agere i resten af livet. Vores mål handler om legerelationer og vi har opdelt huset i fysiske rammer så der er forskellige legemiljøer til alle børns interesser og temperament. Vi opdeler børnene i forskellige fokusgrupper i forhold til at styrke relationerne mellem børnene her vurdere pædagogerne hvem der ville have gavn af at være i hvilke grupper udfra styrker, kompetencer og hvem de leger godt med. Vores resultat udfra de mål vi har arbejdet med siger at det giver mening, børnene får skabt nye relationer og styrket dem de har. Vi italesætter det hver gang vi har afdelingsmøder eller pædagogmøder, om hvad vi skal gøre mere eller mindre af som voksne. Vi arbejder også med Fri for mobberi, men har ikke arbejdet med det så længe så har ikke evalueret på det endnu. Vi får ofte ikke skrevet evalueringen ned med har løbende dialog på pædagog møder og personalemøder. Det er vores mål at få nedskrevet evalueringen mere struktureret i femtiden. Vi har erfaret fra tidligere at det kan være svært at få skabt de legemiljøer og fokusgrupper, men kan se at det er lykkedes ved at det er kommet en ro til fordybelse, der er opstået nye relationer og styrket de gamle. Vi skal hele tiden evaluere på det i forhold til hvilke børn vi har og ændre i gruppesammensætning eller skabe nye legemiljøer. Vi er begyndt at arbejde målrettet med Fri for mobberi og dette er noget vi fortsat vil udvikle i Sproglig udvikling Evalue- Vi har særlig fokus på dette tema hvert år 2 måneder og beskriver de mål vi vil ringsresul- tat har arbejdet med omhandler legen med ord, udvikle sprogforståelsen og at arbejde med i smttemodellen både for børnehaven og vuggestuen. De mål vi kunne bruge det i forhold til at sige til og fra i relationen. Der er forskel på målene i børnehaven og vuggestuen og vores mål er meget konkrete i forhold til at øve f.eks. en bestemt sang, læse et bestemt eventyr, sige stop når nogen overskrider ens grænser mm. Vi evaluerer løbende på om vi ser en udvikling udfra de mål vi har sat os og ser på resultatet at børnene bliver bedre til at bruge sproget i kommunikationen og i legen med sproget. De børn som har særlige vanskeligheder laver vi en sprogtest, der sættes særlige mål for barnet og evt. indstiller vi til talepædagog. Vi arbejder med dialogisk læsning, men har ikke nået at evaluere på dette endnu. Udvikling Vi får ofte ikke skrevet evalueringen ned med har løbende dialog på pædagog møder og personalemøder. Det er vores mål at få nedskrevet evalueringen mere struktureret i femtiden. Vi vil lave en mere målrettet smtte på dialogisk læsning og få nedskrevet evalueringen. Krop og bevægelse Evalue- Vi har et særligt fokus på dette tema hvert år 2 måneder og beskriver de mål 4

5 ringsresultat Udvikling vi vil arbejde med i smttemodellen både for børnehaven og vuggestuen. Vi har uddannet en motorik pædagog i huset samt en sparring til hende og har struktureret rytmikforløb i børnehaven og vuggestuen hver uge. Der er lavet målbeskrivelse på rytmikken i en smttemodellen for børnehaven og vuggestuen som vi løbende tager op til evaluering og retter til i forhold til alder, motorisk kunnen og hvor børnene skal styrkes i det motoriske. Vi har også en stor opmærksomhed på vores legeplads i forhold til indretning så der er gode motoriske udfoldelses muligheder og vi er meget ude. Vi får ofte ikke skrevet evalueringen ned med har løbende dialog på pædagog møder og personalemøder. Det er vores mål at få nedskrevet evalueringen mere struktureret i femtiden. Vi får rettet til i smttemodellen, men ikke beskrevet hvorfor det tidligere ikke virkede og hvorfor vi ændre i tiltagene. Dette er noget vi skal blive bedre til. Naturen og naturfænomener Evalue- Vi har et særligt fokus på dette tema hvert år 2 måneder og beskriver de mål ringsresul- tat Vi har en god legeplads med gode fysiske udfoldelser og bor lige ved skoven vi vil arbejde med i smttemodellen både for børnehaven og vuggestuen. samt jagt og skovbrugsmuseet. Disse gode omgivelser udnytter vi og har opsat mindre mål i forhold til at få kendskab til de små ting f.eks. vejrskiftet, særlige dyr, hvad der lever under træstammer, kendskab til skovens muligheder og foranderlighed. Vi har ud fra temperaturmålingen børn der ikke har et særligt godt kendskab til naturen, så det er noget vi arbejder med at blive bedre til, så børnene får en oplevelser af alle de spænende ting man kan undersøge i naturen og få udvidet sin viden og læring. Udvikling Vi får ofte ikke skrevet evalueringen ned med har løbende dialog på pædagog møder og personalemøder. Det er vores mål at få nedskrevet evalueringen mere struktureret i femtiden. Vi har flere i huset som brænder for det at være ud i naturen og lære den at kende så de skal være med til at inspirere de andre så vi får tilrettelagt et mere målrettet forløb med børnene. Vi har bestilt skovhytten i Folehave skoven hvor vi skal have et længerevarende pædagogisk forløb i maj/juni for børnehaven og de ældste vuggestuebørn. Kulturelle udtryksformer og værdier Evalue- Vi har et særligt fokus på dette tema hvert år 2 måneder og beskriver de mål ringsresul- tat Vi har fokus på vores traditioner i huset som vi lægger stor vægt på bliver en vi vil arbejde med i smttemodellen både for børnehaven og vuggestuen. genkendelse for børnene. Disse traditioner ser vi at de ældste børn kan huske og ser frem til. De mindre børn ser vi lytter til de større og hurtigt lære traditionerne at kende. Vi lægger også stor vægt på de danske traditioner såsom sange, sanglege, eventyr, fastelavn, jul og påske også er der jo kommet halloween til. Vi har ikke været særlig optaget af at have temaer om fremmede kulturer, men er noget som kunne være et udviklingspunkt. At arbejde med fri 5

6 Udvikling for mobberi handler om at lære børnene at have nogle fælles værdier og det er vigtigt i sociale sammenhænge. Vi har ikke arbejdet med det så længe så kan ikke sige hvilken virkning det har på børnene, men vi har altid haft fokus på at give børnene nogle gode værdier såsom respekt for forskelligheder, at kunne lege med forskellige, at tale pænt til hinanden mm, men i det nye redskab fri for mobberi bliver det lettere at arbejde struktureret med emnet, da der er en guide med gode værktøjer. Vi har også en pædagogisk beskrivelse af hvordan vi spiser med børnene, da det også er vores ansvar at give børnene en god madkultur. Her ser vi en klar forskel fra før, hvor vi ikke havde en handleplan og ikke var enige. Dette skabte uro og forvirring, men nu hvor vi er klare og tydelige som voksne samt enige om hvordan vi spiser med børnene, kan vi se at der er an anden ro ved maden og børnene ved godt hvad vi som voksne forventer af dem. Vi får ofte ikke skrevet evalueringen ned med har løbende dialog på pædagog møder og personalemøder. Det er vores mål at få nedskrevet evalueringen mere struktureret i femtiden. Vi vil fremadrettet have mere fokus på fremmed kulturer. Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov Evalue- Vi har haft Pædagogisk vejleder Lene Pedersen til at hjælpe os i 2011 i forhold ringsresul- tat ligt behov og også haft dialog om hvad vi som voksne kan ændre på i vores til hvordan vi kunne få indrettet os fysik for at tilgodese de børn der har sær- tilgang til børnene og se på barnets styrker i stedet for svagheder. Vi har i løbet af 2012 indrettet os anderledes med små lærings og lege miljøer så alle børn bliver tilgodeset og det har haft en positiv virkning på alle børn også dem med særlige behov, da der er kommet en anden ro og plads til at fordybe sig i en leg i mindre grupper. Vi har en tæt dialog pædagogerne og leder imellem i forhold til de børn der har det svært og vender det med hinanden for at se og høre hinandens perspektiver. Vi har god kontakt med pædagogisk vejleder Lene Pedersen hvis vi har brug for at vende noget anonymt eller tager det op på kvartalsmøderne. Vi har ikke evalueret på dette, men når vi ser tilbage så har vi helt sikkert kommet en del i forkøbet ved, at vi har handlet når vi ser en bekymring. Vi har ikke oplevet at vi ikke har handlet på en bekymring eller handlet for hurtigt og derved skabt et problem som slet ikke var der. Vi ser det har gjort en forskel at handle på vores bekymringer og vi har også fået indrettet børnehaven og vuggestuen fysisk så der er plads til forskelligheder. Udvikling Vi vil fortsat være i tæt dialog med hinanden og Lene Pedersen ved bekymring. Vi vil lave vores egne interne mål for hvordan vi pædagogisk tilgodeser børnene med særlige behov i vores dagligdag. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner 6

7 Evalueringsresultat Udvikling De børn der har støtte følger så vidt det er muligt dagligdagens rytme og aktiviteter i forhold til læreplanerne. Nogle har brug for det foregår i mindre grupper også tilgodeser vi det. Der laves en individuel handleplan på barnet, men ikke i forhold til læreplanerne, der følger barnet aktiviteterne og de mål vi har sat for hele gruppen. Børnene deles op i de daglige aktiviteter så alle bliver tilgodeset. Har ikke evalueret på dette, men oplever at de børn med særlige eller mindre særlige behov for en læring indenfor læreplans temaerne, men måske i mindre grad. Hvis vi mener at barnet har behov for det så lave en særskilt handleplan på det enkelte barn i forhold til det tema vi har fokus på. Arbejdet med et godt børnemiljø 2 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evalue- Her har vi ikke været gode til at arbejde med det målrettet siden det blev et ringsresul- tat af de tre forskellige børnemiljøer, men har ikke målrettet arbejdet med det si- lovkrav at skulle beskrive det. Dengang lavede vi undersøgelser og beskrivelser den. Vi har sat de tre miljøer ind i vores smttemodel, men har ikke nået at få dem rigtig integreret i det daglige arbejde med læreplaner. Synes dog vi har meget fokus på det i forhold til relationer, vores indretning af små legmiljøer og fokusgrupper, men har ikke specifikt beskrevet det under temaet børnemiljø. Udvikling Dette er noget vi skal have ind i vores målbeskrivelser på en struktureret måde. Vi vil forsat have fokus på børnemiljøet i forhold til legemiljøer, fokusgrupper og indretning. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 3 Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet/andelen af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket Sprogvurdering fra sprogpakken, samt dialogisk læsning. materiale Vi laver smttemodellen på de sproglige kompetencer. 2 Dagtilbudsloven, 8, stk. 5 3 Dagtilbudsloven 11 7

8 anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Vi har uddannet to sprogpædagoger i børnehaven, men mangler en i vuggestuen. Sprogpædagogen er i tæt dialog med pædagogerne på stuerne og leder i forhold til bekymring. Ved bekymring tages en samtale med forældrene om at teste barnet og hvis resultatet viser at barnet har brug for hjælp, tages endnu en samtale med forældrene om at lave en indstilling til talepædagogen. Det gør sprog pædagogerne. Generel indsats Vi har nogle som har brug for en generel indsats og der arbejdes med det i det daglige til samlinger og i sproglige aktiviteter. Der laves en overordnet handleplan for hele gruppen - smtte Fokuseret indsats Vi har en lillle fokusgruppe som sprogpædagogen arbejder med og her arbejdes struktureret på at udvikle de sproglige kompetencer ved f.eks. dialogsik læsning. Særlig indsats Vi har to der går i sproggruppe og to der for besøg af talepædagogen jævnligt. Disse børn er også i vores sprog fokus gruppe Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: 31.december 2012 Sprogvurderinger Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: 2012 Da jeg ikke kan skille det helt ad, vil jeg beskrive det således: De to børn som er blevet testet i 2011, går den ene i sproggruppe og den anden for talepædagogen på besøg og der arbejdes på at barnet kommer i sproggruppen. Ud af de 6 børn vi har sprogvurderet i 2012, er der en der går i sproggruppen, en får nu hjælp af talepædagog og de resterende har ikke nogen særlig hjælp, men er i vores egen fokusgruppe (5stk) Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Fokuseret indsats: Talepædagog Særlig fokuseret indsats: Sproggruppen Børn 6 i i vores egen sproggruppe 1 3 treårig 1 firårig fra fra fra Procent/andel af dagtilbuddets 3-årige: 9,4% 9, 4 % 1,5 % 1,5 % 1,5% 1,5% 8

9 i kommunen 2011 Overgang til skole og fritidstilbud 4 Det beskrives, hvordan dagtilbuddet organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud. Dagtilbuddets organisering af og arbejde med børns overgange Vi er fra 2011 gået i gang med samarbejdet pædagogisk kontinuitet ved at lave overgangs skemaer som vi leverer videre til skolerne/mini SFO. Vi har lige lavet en smtte model med læringsmål for vores førskolegruppe i forhold til hvad børnene skal udvikles til for at blive skoleparate. Vi har i mange år haft en førskolegruppe som havde en fast pædagog og stue hver dag. Fra 1. Januar 2013 har vi nedlagt førskolegruppen fysik, men de har 2-3 formiddage om ugen hvor de arbejder målrettet i forhold til den pædagogiske handleplan (smtte) vi har lavet for gruppen. Dagtilbuddets antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2 i 2011 og 1 i 2012 Skoleudsættelser Antal Procent Drenge 1 i 2012 ud af % drenge Piger 0 ud af 2 piger 0 I alt 1 8,3 % Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. 4 Dagtilbudsloven 7 stk. 5. 9

10 Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Antal fuldtidsstillinger 4,9 42 % 1 11 % Personale uden en pædagogisk 2,8 47 % uddannelse 5 Personale med relevant 0 0 diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse 0 0 Køkkenpersonalet har jeg ikke talt med. Leder er ikke talt med Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Sygefravær Det pædagogiske personale Antal sygedage pr. fuldtidsstillinger 6 Sygefravær i procent 7 26,2 pga. en langtidssyg og en 11 % pga. en langtidssyg længerevarende pga. graviditet 6 Fastansat pædagogisk personale inklusive praktikanter (uanset uddannelse) eksklusiv personale ansat med løntilskud. Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling.. 7 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søndage, ferie og søgnehelligdage. 10

11 Beskrivelse af dagtilbuddet: Vi er en integreret daginstitution med børn i alderen 0-6 år. Vi har organiseret os med 2 vuggestuegrupper med 0-3 årig og 2 børnehavegrupper. I børnehaven har vi haft tre stuer, to med 3-5 årige og en med 5-6 årige. Denne struktur har ikke fungeret i forhold til nærvær, tid til pædagogisk arbejde og fordeling af ressourcer. Derfor har vi lige iværksat en omstrukturering i begge afdelinger for at få mere tid til det enkelte barn og pædagogik. Dette er mundet ud i 2 aldersopdelte vuggestuegrupper og to aldersintegreret børnehavegrupper. Vuggestuen er den ene stue normeret til 9 børn i alderen ca. 0-1,8 år og den anden stue normeret til 13 børn i alderen ca. 1,8-3 år. I børnehaven er der to stuer med henholdsvis ca. 18 og 24 børn i alderen 3-6 år. I begge afdelinger laves der en ugeplan for den overordnet struktur og der skrives nyhedsbreve hver 2 måned fra hver afdeling hvor der bekrives hvilket læreplanstema vi fremadrettet skal arbejde med, hvilke mål vi vil arbejde med og hvilke tiltag der sættes i gang for at nå målene. Vi ligger i et fantastisk gammelt hus lige ved skoven, Jagt og Skovbrugsmuseet, vande, det lokale kulturhus og bibliotek. - Mål og indsatsområder (udviklingsperspektiver): - At blive struktureret i evalueringen og nedskrive den, så det bliver tydeligt hvad vi skal gøre mere og mindre af - At få genforhandlet vores værdier så de hænger sammen med kommunens og dagtilbudspolitikken - At få lavet særlige mål for børn med særlige behov 11

12 - At børnemiljøet bliver tydeliggjort i vores pædagogiske mål og handleplan (smtte) - At vi fortsat har fokus på og udvikler sproggrupper, fri for mobberi, de sociale relationer, inklusion, motorik/krop og bevægelse - At vi fortsat har fokus på trivslen og det psykiske arbejdsmiljø i personalegruppen - At vi fortsat udvikler os og ser på mulighederne indenfor de rammer vi har 12

13 13

14 14