Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune"

Transkript

1 Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1

2 Sundhedspolitikken består - efter et kort indledende afsnit om de sundhedspolitiske udfordringer - af et afsnit, der rummer kernen i sundhedspolitikken omfattende blandt andet visioner, værdier og principper. Derefter følger en uddybning af principperne, en oplistning af baggrundsmateriale og endeligt en kort opsummering af sundhedsprofilen. I tillæg til sundhedspolitikken er der udarbejdet et strategipapir for Sundheds- og frivillighedsafdelingen og et inspirationskatalog for med konkrete handlingsforslag. Udfordringen med sundheden, i Danmark og i Ringsted Kommune Arbejdet med Sundhedsfremme og Forebyggelse blev fra 1. januar 2007, og som en del af strukturreformen, en opgave for landets kommuner. Ringsted Kommune tog den vigtige opgave på sig, og påbegyndte arbejdet i foråret I oktober 2008 lå kommunens første Sundhedspolitik for området færdig. Ved udgangen af 2011 har Ringsted Kommune været i gang med det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i 4 år der er skabt en masse erfaringer, udarbejdet og implementeret en række indsatser I 2010 blev 2000 Ringsted borgere via Sundhedsprofilen spurgt Hvordan har du det?, og i starten af 2011 forelå resultatet. Sundhedsprofilen viste, ikke overraskende, at Ringsted Kommune har udfordringer i forhold til de fleste sundhedsfaktorer, og specielt i forhold til yngre mænd i aldersgruppen år, når det gælder livsstilsfaktorerne rygning og fysisk inaktivitet. Det er samtidig værd at hæfte sig ved, at en stor andel af de borgere, der har en usund livsstil, ønsker at ændre vaner i en sundere retning der er med andre ord et stort potentiale for forebyggelse. Det er fristende udelukkende, at forholde sig til Ringsted Kommunes position i forhold til de øvrige kommuner i regionen, når man skal prioritere indsatsområder. Tallene i sundhedsprofilen siger imidlertid ikke noget om hvorvidt et givet tal på en risikofaktor er godt eller dårligt, så vi må forholde os til andet og mere end sundhedsprofilen, når vi skal prioritere. Ikke alle faktorer fortjener lige stor opmærksomhed, så det er vigtigt at indtænke Forebyggelses kommissionens Tabel over de væsentlige risikofaktorers betydning for middellevetiden og dødeligheden i Danmark), hvor de tre første faktorer Rygning, fysisk inaktivitet og Alkohol er langt de vigtigste og tungeste. 2

3 Sundhedspolitikken Visioner Overordnet mål for Sundhedsindsatsen Ringsted en kommune med sunde og fysisk aktive borgere Følgende handlinger understøtter Byrådets vision: At skabe sunde rammer, der gør sunde valg til lette valg Sundhed indarbejdes i samtlige kommunale politikker og sundhedskonsekvenser overvejes i forbindelse med politiske beslutninger på alle områder At øge middellevetiden for borgerne i Ringsted Kommune At fremme lighed i sundhed At understøtte indsatserne ved at satse på strukturel forebyggelse At skabe tilbud, der kan fremme sundhed og begrænse yderligere sygdom hos kronisk syge At styrke bevidstheden om at et højt uddannelsesniveau øger sundheden Værdier Samarbejde: De forebyggende og sundhedsfremmende opgaver løses i samarbejde med foreninger, virksomheder, private aktører og på tværs af forvaltningerne i kommunen Fokus på borgernes egne ressourcer Respekt for det enkelte menneskes valg Principper I Ringsted Kommune har vi vedtaget fire grundlæggende principper for arbejdet med Forebyggelse og Sundhedsfremme, de fire principper er: At bygge ovenpå de eksisterende At arbejde vidensbaseret og evidensbaseret At gøre brug af strukturel forebyggelse i videst muligt omfang At fremme lighed i sundhed Indsatsområder Som i den første Sundhedspolitik fra 2008, satses der på KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion og på Sociale netværk, lighed i sundhed, ulykker og på indsatser til borgere med kronisk sygdom. Det er blevet mere og mere tydeligt, at der er tre risikofaktorer, der er langt større trusler mod Ringsted borgernes sundhed end de øvrige og det er: Rygning, Fysisk inaktivitet og Alkohol. Rygning og alkohol er de to faktorer, der er ansvarlige for størstedelen af sygdom og død i den danske befolkning - og samtidig er de to faktorer, noget vi kan forebygge. Derfor har vi i Ringsted besluttet, at det særligt er Rygning, Fysisk inaktivitet og Alkohol, vi ønsker at fokusere indsatsen på. 3

4 Ligesom i den første Sundhedspolitik fra 2008, lægger Ringsted Kommune vægt på, at politikken skal være fulgt af handling. Opfølgning og revision Politikken skal revideres i Styregruppen på sundhedsområdet vil frem til revisionen i 2014 skabe en proces, hvor alle forvaltningsområder inddrages og beskriver hvilke sundhedsindsatsområder, der allerede arbejdes med og hvilke der forslås implementeret. På baggrund af den tværgående proces, vil næste generation af sundhedspolitikken være mere forpligtende og handlingsorienteret. Udover dette arbejde vil også resultaterne fra den næste sundhedsprofil indgå i politikformuleringen. Politikken vil ligge på kommunens hjemmeside og blive sendt til dagspressen. Den vil efterfølgende være at finde både under politikker og under sundhed. Der vil endvidere blive udsendt eksemplarer af politikken til samarbejdspartnere på sundhedsområdet. 4

5 Uddybning af principper for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse Principper: A) Bygge ovenpå det eksisterende B) Arbejde evidensbaseret og vidensbaseret/ efter Best Practice når der ikke findes evidens for indsatser C) Gøre brug af strukturel forebyggelse i videst muligt omfang D) Fremme lighed i sundhed A) Bygge ovenpå det eksisterende Ringsted Kommune er godt i gang på en række områder af forebyggelsen, og de igangværende tilbud er solidt fagligt funderet og skal videreføres, og danne grundlag for nye tilbud. B) Evidensbaseret: Nar man arbejder evidensbaseret vil det sige, at man i sit arbejde tager udgangspunkt i den aktuelle viden ( i videnskabelig forstand - bevis, kendsgerninger) På de områder hvor der ikke foreligger evidens, tager vi udgangspunkt i Best Practice, altså de bedste erfaringer på et givent tidspunkt. C) Strukturel forebyggelse Der findes tre typer af forebyggelsesstrategier: Massekampagner Individ orienterede indsatser Strukturel forebyggelse Forebyggelses virker bedst, hvis indsatsen er helhedsorienteret eller sagt med andre ord, hvis man slår til med forskellige tilbud fra de tre strategier samtidig. Strukturel forebyggelse er den strategi, der er vigtigst at få på plads, idet de to øvrige strategier virker bedst, når den strukturelle forebyggelse er på plads. Der argumenteres meget mod strukturel forebyggelse og argumentet er ofte, at det er indgriben i den enkeltes personlige frihed, men faktisk kan strukturel forebyggelse virke mindre påtrængende, fordi det jo netop er masserne og ikke enkeltpersonen, der påvirkes. Argumenterne for at gøre brug af strukturel forebyggelse bør dog veje tungere. 1. Strukturel forebyggelse hjælper hele befolkningsgruppen og kan modarbejde den sociale ulighed i sundhed. 2. Den kan være meget billig (politik, retningsliner mm). 3. Den er effektiv. 4. Den understøtter de øvrige indsatser, sikrer at de virker bedre og sikrer at valuta for pengene i forhold til de øvrige indsatser. Strukturel forebyggelse uddybes i nedenstående faktaboks. E) Fremme lighed i sundhed For Sundheds- og frivillighedsafdelingen handler princippet om, at koncentrere indsatsen i forhold til de borgere, der har mest behov for støtte til forbedring af sundhedstilstanden. Desuden vil afdelingen arbejde for at styrke bevidstheden om at et højt uddannelsesniveau øger sundheden 5

6 Strukturel forebyggelse uddybet Definition: Forebyggelse, der gennem lovgivning, styring og regulering har til formål at skabe sundhedsfremmede rammer. Eller Forbud, afgifter, økonomiske incitamenter, organisering(tilbud/muligheder), Fysisk planlægning. Formål At begrænse forekomsten af risikofaktorer og gøre det sunde valg nemt (SST 2205,Terminologi, forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed). Eksempler på strukturel forebyggelse: At tilpasse det offentlige rum så folk tilskyndes til at bevæge sig mere: tilgængelighed til grønne områder, løbe- og gangstier; udendørs motionspladser, trykke cykelstier Indføre sund mad i kantiner, fjerne sodavands og slikautomater fra sportsklubber og andre steder. Ved nybyggeri tænke i tilgængelige trapper (der skal være kortere fra hoveddøren til trappen, end til elevatoren) At indføre rygeforbud på matriklen i alle offentlige institutioner Motion på arbejdspladsen Gode organiserede muligheder for motion Fordele og ulemper ved forskellige typer af strukturel forebyggelse Forbud og afgifter Er billige Har stor effekt Rammer alle Økonomiske incitamenter Er dyre Har en vis effekt Og kommer alle til gode Fysisk planlægning Meget dyrt Gavner alle Ingen standardløsninger Mere usikker effekt, men solid viden ifht. tilgængelighed. Rationale for strukturel forebyggelse: Mindsker ulighed i sundhed, rammer alle i en befolkningsgruppe Billigt Effektivt Mindre påtrængende 6

7 Baggrundsmateriale til Sundhedspolitikken Sundhedsprofil Forebyggelseskommissionens anbefalinger KL s Kommunal forebyggelse der rykker Sund By Netværkets Gode Kommunale modeller (At RK indgik i SBN blev politisk vedtaget i 2008) Udarbejdet papir med allerede eksisterende indsatser samt eksempler på andre Ajourføres løbende med nyt materiale 7

8 Sundhedsprofilen kort fortalt Inddeling i kommunesocialgrupper i Region Sjælland 11. januar 2011 For at give et billede af, i hvilket omfang der eksisterer sociale forskelle i sundhed på tværs af kommunerne i Region Sjælland, er de 17 kommuner inddelt i tre kommunesocialgrupper. Inddelingen i kommunesocialgrupper er baseret på oplysninger om bruttoindkomst, uddannelse og erhvervstilknytning fra registre. Kommunerne er inddelt i socialgrupper på baggrund af kategorierne: Andel af borgere med kort uddannelse Andel af borgere, som er udenfor arbejdsmarkedet: arbejdsløse (i mindst et halvt år), førtidspensionister, modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse og orlovsydelse Gennemsnitlig bruttoindkomst For hver kategori rangordnes kommunerne og inddeles i tre lige store grupper. Summen af points afgør, hvilken kommunesocialgruppe kommunen placeres i. De 6 kommuner, der har flest points, udgør den højeste kommunesocialgruppe (kommunesocialgruppe 3), mens de fem kommuner, som har færrest points, udgør den laveste kommunesocialgruppe (kommunesocialgruppe 1). De resterende 6 kommuner udgør den midterste kommunesocialgruppe (kommunesocialgruppe 2). De fleste borgere i Ringsted Kommune har et godt socialt netværk udtrykt ved, at de har nogen at tale med, hvis de har problemer.. Hovedparten har også et godt selvvurderet helbred. I de fleste aldersgrupper er der færre, der er stressede end i regionen som helhed. Dette gælder dog ikke for de årige mænd og kvinder, hvor andelen for begge køn ligger betydeligt over regionsgennemsnittet. Andelen af dagligrygere i Ringsted Kommune ligger tæt på regionsgennemsnittet. Andelen blandt de årige mænd ligger dog betydeligt over regionsgennemsnittet, mens det omvendte er tilfældet for kvinderne i denne aldersgruppe. Den samme tendens ser man, når det drejer sig om fysisk inaktivitet. Her er andelen for de årige mænd i Ringsted Kommune også betydeligt højere end regionsgennemsnittet, mens det er lavere for de årige kvinder. Andelen af årige mænd, der spiser usundt i Ringsted Kommune er højere end regionsgennemsnittet. Andelen af overvægtige og svært overvægtige i Ringsted Kommune ligger tæt på regionsgennemsnittet. Andelen er dog ikke ligeligt fordelt på de to køn, da andelen blandt de årige mænd med overvægt udgør 74 procent, mens den for de årige kvinder udgør 49 procent. En stor andel af de borgere, der har en usund livsstil, ønsker at ændre vaner i en sundere retning. 75 procent af rygerne ønsker således at holde op med at ryge, 70 procent af de fysisk inaktive ønsker at blive mere fysisk aktive og 48 procent af de borgere, der spiser usundt, ønsker at spise sundere. Derimod er der kun 20 procent af de borgere, der har en risikabel alkoholadfærd, der ønske at ændre vaner på dette område. 8

9 Andelen af borgere i Ringsted Kommune med kroniske sygdomme ligger tæt på regionsgennemsnittet. Der er dog visse sygdomme, der er hyppigere i Ringsted Kommune end i regionen som helhed. Det gælder især migræne/hovedpine og allergi, mens slidgigt, psykiske sygdomme og KOL er mindre hyppige i Ringsted Kommune end i regionen som helhed. Sundhedsprofilen i Tal Dagligryger Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 24 % daglige rygere. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 23 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % over daglige rygere i Region Sjælland. Risikabel alkoholadfærd Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 21 % med risikabel alkoholadfærd. Tallet i Region Sjælland var personer som svarer til 22 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer med risikabel alkoholadfærd i Region Sjælland. Fysisk inaktiv Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 37 % med fysisk inaktivitet. Tallet i Region Sjælland var personer som svarer til 38 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer med fysisk inaktivitet i Region Sjælland Usunde madvaner Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 15 % med usunde madvaner. Tallet i Region Sjælland var personer som svarer til 14 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % over personer med usunde madvaner i Region Sjælland. Helbred og trivsel Dårligt/ mindre godt selvvurderet helbred Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 17 % med dårligt/ mindre godt selvvurderet helbred. Tallet i Region Sjælland var personer som svarer til 17 %. Ringsted Kommune ligger med lige mange procenter på dette område som Region Sjælland. Højt stressniveau Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 18 % med højt stressniveau. Tallet i Region Sjælland var personer som svarer til 19 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer med højt stressniveau i Region Sjælland. 9

10 Kronisk sygdom Blodprop i hjertet Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 300 personer, svarende til 1,08 % der har haft blodprop i hjertet. Tallet i Region Sjælland var personer som svarer til 1,41 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,33 % under personer, der har haft en blodprop i hjertet i Region Sjælland. Hjertekrampe Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 500 personer, svarende til 2,1 % der har haft hjertekramper. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 2,3 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,2 % under personer, der har haft hjertekramper i Region Sjælland. Hjerneblødning/ blodprop i hjernen Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 400 personer, svarende til 1,5 %, der har haft en hjerneblødning/ blodprop i hjernen. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 1,6 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,1 % under personer, der har haft en hjerneblødning/ blodprop i hjernen i Region Sjælland. Sukkersyge Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 5,2 % der har sukkersyge. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 5 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,2 % over personer, der har sukkersyge i Region Sjælland. Kræft Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 700 personer, svarende til 3,1 % der har kræft. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 2,5 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,6 % over personer, der har kræft i Region Sjælland. KOL (rygerlunger) Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 900 personer, svarende til 3,7 % der har KOL. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 4,9 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1,2 % under personer, der har KOL i Region Sjælland. Astma Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 8 % der har astma. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 7,9 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,1 % over personer, der har astma i Region Sjælland. 10

11 Slidgigt Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 19 % der har slidgigt. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 23 %. Ringsted Kommune ligger derfor 4 % under personer, der har slidgigt i Region Sjælland. Rygsygdomme Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 15 % der har rygsygdomme. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 15 %. Ringsted Kommune ligger med lige mange procenter på dette område som Region Sjælland. Knogleskørhed Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 500 personer, svarende til 1,9 % der har knogleskørhed. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 2,9 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer, der har knogleskørhed i Region Sjælland. Forbigående psykiske sygdomme Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 12 % der har forbigående psykiske sygdomme. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 13 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer, der har forbigående psykiske sygdomme i Region Sjælland. Vedvarende psykiske sygdomme Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 700 personer, svarende til 2,8 % der har vedvarende psykiske sygdomme. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 3,7 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,9 % under personer, der har vedvarende psykiske sygdomme i Region Sjælland. Allergi Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 26 % der har allergi. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 24 %. Ringsted Kommune ligger derfor 2 % over personer, der har allergi i Region Sjælland. Migræne/ hyppig hovedpine Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 20 % der har migræne/ hyppig hovedpine. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 18 %. Ringsted Kommune ligger derfor 2 % over personer, der har migræne/ hyppig hovedpine i Region Sjælland. Tre eller flere kroniske sygdomme Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 11 % der har tre eller flere kroniske sygdomme. 11

12 Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 14 %. Ringsted Kommune ligger derfor 3 % under personer, der har tre eller flere kroniske sygdomme i Region Sjælland. Andre risikofaktorer Svær overvægt med et BMI på 30 eller derover Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 15 % der har svær overvægt med et BMI på 30 eller derover. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 16 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer, der har svær overvægt med et BMI på 30 eller derover i Region Sjælland. Forhøjet blodtryk Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 18 % der har forhøjet blodtryk. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 19 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer, der har forhøjet blodtryk i Region Sjælland. Der ud over viser profilen, ved en hurtig gennemlæsning at Ringsted Kommune har: (i forhold til andre kommuner i regionen). Mange enlige med børn under 15 år (1000) Mange borgere med ikke vestlig baggrund (1800) Ligger som gennemsnittet i forhold til antal borgere der kun har gennemført grundskolen (24 pct.) og i forhold til antal, der har en videregående uddannelse (9 pct.) Højere bruttoindkomst Vi tilhører kommune socialgruppe 2 13 pct. af borgerne bliver udsat for passiv rygning i deres dagligdag 19. pct. af vores børn bor i hjem, hvor der ryges 44 pct. af unge mellem år har prøvet at ryge hash (her ligger vi midt i gruppen) 19. pct. af unge mellem har prøvet andre stoffer (som ovenfor) 12

13 Forebyggelses Kommissionens tabel over de væsentligste faktorer med indflydelse på Danskernes middellevetid og dødelighed. De forskellige risikofaktorers betydning for folkesundheden Rapporten finder overordnet set, at rygning er klart den væsentligste risikofaktor. Knap ¼ af alle årlige dødsfald (ca ) kan således henføres direkte til rygning. Blandt de andre risikofaktorer er de væsentligste, fysisk inaktivitet, alkohol og usund kost. Rygning anses for den risikofaktor, hvor forebyggelsesindsatser Potentielt kan bidrage mest til at reducere sygelighed og dødelighed. De væsentligste risikofaktorers betydning for dødelighed og middellevetid (i prioriteret rækkefølge, for en mere uddybet tabel se side 34 i Kommissionens betænkning, Bemærk de tre øverste faktorer, og i særdeleshed rygning er langt de alvorligste og altså dem der bør fokuseres på) Rygning Fysisk inaktivitet Alkohol For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt Arbejdsbetingede lidelser Passiv rygning Hjemme- og fritidsulykker Træffer sjældent familie Psykisk arbejdsbelastning Overvægt 13

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet Forebyggelseskommissionen Mere fysisk aktivitet Kommissoriet Baggrund for arbejdet Regeringen ønsker en stigning i danskernes middellevetid på 3 år over de næste 10 år Usund kost, rygning, alkohol og for

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,

Læs mere

Sundhed og beskæftigelse

Sundhed og beskæftigelse Sundhed og beskæftigelse Marie Hauge Pedersen, Forskningsassistent CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Aktuelt VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ: Sundhedstilbud på arbejdspladsen

Læs mere

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,

Læs mere

Omsætning af viden til handling

Omsætning af viden til handling Omsætning af viden til handling Ulla Solvang Formand for projektudvalget for Sundhed HOLBÆK KOMMUNE Omsætning af viden til handling: Kort introduktion til Holbæk Kommune Sundhedsorganisationen Dialog om

Læs mere

10. DE ÆLDRES SUNDHED

10. DE ÆLDRES SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden 2008/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), Jesper Petersen

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2). SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Den nationale database www.danskernessundhed.dk

Den nationale database www.danskernessundhed.dk Den nationale database www.danskernessundhed.dk DGI Byen 5. marts 214 Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Middellevetid. Danmarks

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2 AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for

Læs mere