EUROPA-PARLAMENTET UDTALELSE. Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik. 13.

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik 13. juli 2000 UDTALELSE fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik til Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om årsrapport om situationen ved de ydre grænser i de stater, hvor Schengenkonventionen er trådt i kraft (perioden 1. januar december 1998) (10846/1999 C5-0042/ /1999 C5-0043/ /2015 (COS)) Rådgivende ordfører: Patsy Sörensen AD\ doc PE

2 PE /7 AD\ doc

3 PROCEDURE På mødet den 1. februar 2000 valgte Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik Patsy Sörensen til rådgivende ordfører. På møder den 21. juni og 10. juli 2000 behandlede det udkastet til udtalelse. På sidstnævnte møde vedtog det nedenstående konklusioner (for: 13; imod: 2; hverken/eller: 1). Til stede under afstemningen var: Baroness Nicholson of Winterbourne (fungerende formand), William Francis Newton Dunn (næstformand), Patsy Sörensen (rådgivende ordfører), Alexandros Baltas, María Carrilho (for Claudio Martelli), Bertel Haarder, Klaus Hänsch, Efstratios Korakas, Pedro Marset Campos, Patricia McKenna (for Elisabeth Schroedter), Philippe Morillon, Pasqualina Napoletano, Jannis Sakellariou, Ioannis Souladakis, Gary Titley og Luís Queiró. AD\ doc 3/7 PE

4 KORT BEGRUNDELSE BAGGRUND Schengen-konventionen blev undertegnet den 14. juni 1985 i Schengen som en aftale mellem regeringerne i Benelux-landene, Forbundsrepublikken Tyskland og Frankrig om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser. Den 19. juni 1990 undertegnede Belgien, Tyskland, Frankrig, Storhertugdømmet Luxembourg og Nederlandene en konvention om den praktiske gennemførelse af 1985-aftalen. I henhold til denne supplerende konvention nedsattes der en Eksekutivkomité. Flere andre EU-medlemsstater har undertegnet Schengen-reglerne: Italien, Spanien, Portugal, Grækenland, Østrig, Finland og Sverige samt Danmark. I Amsterdam-traktaten er Schengen-reglerne inkorporeret i EU's ramme efter følgende principper: samarbejdet mellem de 13 medlemsstater, der har undertegnet Schengen-aftalen, gennemføres inden for Den Europæiske Unions institutionelle og juridiske rammer i Amsterdam-traktaten anerkendes det, at Det Forenede Kongerige og Irland, som ikke har undertegnet Schengen-aftalen, har en særlig status; disse to lande har bemyndigelse til at foretage kontrol ved deres grænser, men kan til enhver tid vælge at deltage i alle eller blot nogle af Schengen-reglerne Schengen-reglerne skal accepteres fuldt ud af alle stater, der søger om optagelse i EU Norge og Island er ikke medlemmer af Den Europæiske Union, men undertegnede den 19. december 1996 Luxembourg-aftalen (sammen med Danmark, Finland og Sverige): Rådet for Den Europæiske Union der har fået overdraget kompetencen i forbindelse med Schengen-reglerne skal indgå en særlig aftale med disse to lande om fastsættelse af de relevante procedurer. I henhold til Amsterdam-traktaten vedtager Rådet ligeledes inden for en frist på fem år efter traktatens ikrafttræden foranstaltninger, der skal sikre fri bevægelighed for personer, samt at personer, uanset om de er unionsborgere eller tredjelandsstatsborgere, ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser. Regeringerne har ligeledes vedtaget at træffe fælles foranstaltninger vedrørende asyl, indvandring og kontrol ved EU's ydre grænser. En mere effektiv forvaltning af kontrollen ved de ydre grænser indebærer, at den interne kontrol kan lempes og således fremme den frie bevægelighed for personer. I Amsterdam-traktaten er der også skabt grundlag for at vedtage konkrete foranstaltninger med henblik på indførelse af en fælles EU-politik for kontrol og tilladelser ved indrejse via de ydre grænser, navnlig på området personkontrol og fri bevægelighed for personer samt asylansøgere og indvandringsspørgsmål. PE /7 AD\ doc

5 Inden fem år efter traktatens ikrafttræden træffer medlemsstaterne foranstaltninger på områder som f.eks.: Kontrollen ved alle EU's ydre grænser, hvor der skal fastlægges: fælles standarder og procedurer for personkontrol fælles visumregler for forventet ophold i højst tre måneder fælles liste over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum, når de passerer de ydre grænser, og de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav. Andre elementer, som medlemsstaterne skal indføre, er bl.a.: fælles procedurer og betingelser for medlemsstaternes udstedelse af visa ensartet udformning af visa fastlæggelse af de betingelser, hvorunder tredjelandsstatsborgere frit kan rejse inden for medlemsstaternes område i tre måneder. For så vidt angår asyl, skal der i henhold til Amsterdam-traktaten fastlægges: kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne. Endvidere skal der i henhold til traktaten fastlægges minimumsstandarder for: modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne tredjelandsstatsborgeres opnåelse af status som flygtninge procedurer i medlemsstaterne for tildeling eller fratagelse af flygtningestatus midlertidig beskyttelse af fordrevne fra tredjelande, der ikke kan vende tilbage til deres hjemland, og for personer, der i øvrigt har behov for international beskyttelse. Foranstaltningerne vedrørende indvandringspolitikken omfatter i henhold til Amsterdamtraktaten: betingelser for indrejse og ophold i EU og standarder for procedurer for medlemsstaternes udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser standarder for behandling af ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder repatriering af personer med ulovligt ophold rettigheder og betingelser, hvorefter tredjelandsstatsborgere, som har lovligt ophold i en medlemsstat, kan opholde sig i andre medlemsstater. Det dokument, som Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender skal behandle, er en rapport fra de EU-medlemsstater, der deltager i Schengenkonventionen. Den behandler udviklingen i gennemførelsen af Schengen-reglerne og den generelle situation ved EU's ydre grænser, det være sig lande- og søgrænser såvel som AD\ doc 5/7 PE

6 lufthavne. EVALUERING I rapporten behandles en lang række tekniske detaljer, som det bestemt er hensigtsmæssigt for medlemsstaterne at overveje. Den indeholder en generel gennemgang af de globale migrationsstrømme, situationen ved de ydre grænser, det være sig lande- og søgrænser såvel som lufthavne. Endvidere foretages der i rapporten en gennemgang af de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet for at forbedre kontrollen ved Schengen-områdets grænser. Udviklingen i Schengen-reglernes gennemførelse skal helt generelt vurderes med udgangspunkt i de to yderpunkter, nemlig en alt for liberal politik, der kan have sociale og økonomiske konsekvenser, som der ikke er offentlig opbakning bag, og en politik, som udelukker personers frie bevægelighed og dermed resulterer i en omfattende ulovlig indvandring. Migration er ikke et nyt fænomen, men strengere kontrol og indrejsekrav fører til øget ulovlig migration, og endvidere er flere og flere enkeltpersoner og netværk for organiseret kriminalitet involveret i "at organisere" ulovlige indvandringer. Markedet for tjenesteydelser, som fremmer ulovlige indvandringer, såsom udfærdigelse af falske dokumenter, formidling af transport, ulovlig passage over grænserne, hyppige opholdsstedsskift, samt jobs og menneskehandel, er vokset i de senere år. Hvis man vil sikre folks ret til lovlig ind- og udvandring samt fri bevægelighed, må de ulovlige indvandringer forebygges og tackles på hensigtsmæssig vis. Hovedårsagerne til indvandringspresset må analyseres nærmere, og der må træffes passende foranstaltninger. Et andet vigtigt spørgsmål, som skal tages op, er på den ene side frihedsrettighederne og på den anden side effektive kontrolforanstaltninger i forbindelse med beskyttelsen af personlige data. Sådanne tilgange er ikke indeholdt i dokumentet, da dette dokument ikke beskæftiger sig med overordnede politikspørgsmål, selv om disse er uløseligt forbundet med de rene gennemførelsesspørgsmål. KONKLUSIONER Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik opfordrer Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende i det beslutningsforslag, det vedtager: Europa-Parlamentet, erindrer medlemsstaterne om, at en af de større drivkræfter for indvandring er samfundsmæssig og individuel fattigdom i oprindelseslandene, og opfordrer Rådet til at inddrage resultaterne af analysen af de ulovlige indvandringsstrømme i udviklingspolitikken, den økonomiske støtte og demokratipolitikken samt politikken over for ansøgerlandene. PE /7 AD\ doc

7 opfordrer medlemsstaterne til at indføre uddannelsesprogrammer for personer, der beskæftiger sig med kontrol på tværs af grænserne, så de bliver opmærksomme på indvandrere, der befinder sig i en lovlig situation, men som er blevet vildledt med hensyn til formålet med deres rejse på ansættelsestidspunktet, eller som blev mål for menneskehandlere, da de søgte arbejde efter ankomsten til bestemmelsesstedet, f.eks. kvinder, der indrejser på et artistvisum og efterfølgende bliver tvunget til prostitution. opfordrer medlemsstaterne til at huske på, at der er nødvendigt at harmonisere asyl- og indvandringslovene for at forbedre Schengen-systemet og for at udvikle og gennemføre en passende bekæmpelseslovgivning, herunder strenge sanktioner over for menneskehandlere. opfordrer Rådet til i sin rapport at komme ind på følgende to grundlæggende spørgsmål: Ofre for menneskesmuglere og -handlere: I analysen af ulovlige indvandringsstrømme overser Rådets dokument menneskerettighedsaspekterne i dette spørgsmål. Ulovlige indvandrere er ofte ofre for netværk af organiseret kriminalitet, der på disse områder har fundet grobund for en udvidelse af deres aktiviteter og profit og udnytter indvandrerne og holder dem under umenneskelige forhold. Når disse mennesker pågribes, bør de først og fremmes behandles som ofre og ikke blot som kriminelle. Både under transport og efter ankomst er et vigtigt kendetegn ved ulovlige indvandrere, at de har behov for beskyttelse og bistand. Da menneskehandlen styres af kriminelle netværk, er de en udsat gruppe. Det betyder, at der skal opføres indkvarteringsfaciliteter til dem ved grænserne, så de kan komme sig efter strabadserne i den periode, der går, inden der træffes afgørelse om deres videre skæbne. Databeskyttelse og opgradering af systemet: Det anføres i rapporten, at Schengeninformationssystemet skal ajourføres med henblik på nemmere og hurtigere sammenholdning af oplysninger om pågrebne indvandrere. I mange tilfælde bliver folk ofre for informationssystemets ineffektivitet, der skyldes manglende vedligeholdelse af de disponible data. Parlamentet opfordrer Schengen-landene til at stille de nødvendige midler til rådighed til vedligeholdelse af systemet for at undgå de problemer, der anføres i rapporten. Endvidere bør direktiv 95/46/EF være bindende for Schengeninformationssystemet for at få samme kriterier for databeskyttelse under tredje som under første søjle. AD\ doc 7/7 PE