Kommuneplan Hovedstruktur

Transkript

1 Kommuneplan Hovedstruktur

2 Lolland Kommuneplan Rapport 1 Hovedstruktur 2. udgave, 1. oplag 600 stk. Redaktion, layout & kort: Tryk: Foto: Akvaral: Kort: Planteam, Lolland Kommune Grafi kom A/S Annette Greenfort (BaSS), Kirsten Sydendal, Alex Sunding, Peter Fournais, Peter Hansen, Femern A/S, Kragenæs Camping, Lolland Forsyning & Lolland Kommune Philip Rasmussen, Nakskov Kort & Matrikelstyrelsen & Lolland Kommune

3 Kommuneplan for Lolland Kommune Rapport 1 - Hovedstruktur

4 4 INDHOLDSFORTEGNELSE

5 Indholdsfortegnelse Forord...7 Vision Introduktion Overordnede forudsætninger Fakta om Lolland Kommune Klima Klimaforbyggelse Klimatilpasning Femern Bælt Beslutning om en fast forbindelse Central placering mellem de store metropoler Byudvikling og bosætning Bymønster og byudvikling By- og områdefornyelse Byparker og rekreative grønne arealer og indendørs idrætsanlæg Offentlig og privat service Boliger Erhverv Detailhandel Trafik og transport Vejnettet Femern Bælt forbindelsen Trafi ksikkerhed Cykelstier Offentlig servicetrafi k Havne Flyvepladser Kulturarv og landskab Kulturmiljøer Bygninger Kirker Landskab Fortidsminder og kulturarvsarealer Turisme og friluftsliv Besøgscentre og større udendørs anlæg Sommerhusområder Kolonihaver Hoteller mv Campingpladser Fritidshavne Bade- og bådebroer Friluftsliv og friluftsområder Naturparker Kystnærhedszonen Natur Internationale naturbeskyttelsesområder Skovrejsning Lavbundsarealer Potentielle vådområder Jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier Økologiske forbindelser Jordbrugsområder Særlige lokale naturområder Den lille natur Vand Vandløb Søer Kystvande Grundvandsressourcen Miljø og forsyning Renere teknologi VVM-pligtige anlæg Risikovirksomheder Støjbelastede arealer Affaldshåndtering Jord Råstofindvinding Elforsyning Telemaster Vindmøller Energiforsyning og varmeværker Naturgas Spildevand Spildevandsrensning i det åbne land Regnbetingede udledning Havbrug Miljøvurdering Indhold og hovedformål Nuværende miljøstatus og 0-alternativ Miljøforholdene i de enkelte områder Forebyggelse af miljøpåvirkninger De internationale naturbeskyttelsesområder eller Natura 2000-områder Sammenfattende miljøredegørelse INDHOLDSFORTEGNELSE 5

6 6 FORORD

7 Forord Lolland Kommune stræber mod at blive det bedste sted i Danmark for borgere og virksomheder. Det er en ambitiøs målsætning, for samtidig står kommunen over for store udfordringer i forhold til bosætning, befolkningssammensætning og erhvervsudvikling. Der arbejdes hårdt med disse områder hver dag, men en gang imellem er det nyttigt for både politikere og borgere, at træde et skridt tilbage og tænke kommunens fremtid igennem under et. Udgangspunktet for kommuneplanen er planstrategien og vision Kommuneplanen uddyber og nuancerer planstrategien og vision 2030, men de grundlæggende linjer fastholdes, for vi mener fortsat, at de er rigtige. Projekteringen af den faste forbindelse over Femer Bælt er i fuld gang. For Lolland Kommune rummer den store muligheder, for at styrke den lokale erhvervsudvikling, for at indgå i et tæt regionalt samarbejde med Fehmern-området, og for at blive placeret centralt i vækstkorridoren mellem København og Hamborg. Disse muligheder skal udnyttes, men vi skal ikke regne med, at appelsinerne falder ned i turbanen af sig selv. Snarere tværtimod - Lolland skal stadig arbejde målrettet, for at sikre sig produktion i anlægsfasen, og placering af virksomheder når forbindelsen er færdig. Lolland Kommune rummer en unik natur og en rigdom af interessante kulturmiljøer, som skal gøres mere tilgængelige. Et aktivt friluftsliv vil både være et gode i sig selv, og et middel til at forbedre befolkningens sundhedstilstand. Turisme og oplevelsesøkonomi er et godt eksempel på, at erhvervsudvikling både skaber arbejdspladser og giver befolkningen på Lolland bedre muligheder. Nye attraktioner, bedre faciliteter i lystbådehavne og gode cykel- og vandrestier vil i lige så høj grad være til glæde for kommunens borgere, som for gæster udefra. Lolland Byråd har på sit møde den 24. februar 2011 endelig vedtaget Kommuneplan På Lolland Byråds vegne Stig Vestergaard Borgmester Forbilledet er kommunens målrettede satsning på at blive et førende demonstrationsområde for innovative klimaløsninger, der har tiltrukket interesserede gæster fra ind- og udland. På Lolland er der med tiden etableret en klynge af virksomheder på energiområdet, og Lolland Kommune skal i de kommende år støtte denne udvikling, så der skabes fl ere arbejdspladser. Befolkningstallet i Lolland Kommune har gennem en årrække været faldende. Der er ikke længere den store forskel på til- og frafl ytning, men kommunen har forholdsvis mange ældre borgere, som af gode grunde ikke længere får børn. Det giver overskydende boliger, og vi har alle set, hvordan forfaldne huse skæmmer deres omgivelser. Udbud og efterspørgsel skal tilpasses, og kommunen skal understøtte arbejdet med at skabe attraktive boligområder. Byfornyelsesprojekter er i gang eller gennemført for en lang række af kommunens landsbyer, og i de kommende år vil der også komme mere fokus på udvikling af byområderne. Et tæt samspil mellem byernes indkøbs- og kulturtilbud og landdistrikternes naturoplevelser, skal gøre begge dele mere attraktive. Bedre forhold for kommunens nuværende borgere, er det bedste middel til at tiltrække nye. FORORD 7

8 Vision 2030 En helt almindelig, fantastisk kommune Det kaldte ikke på den store begejstring, da Lolland Kommune i 2010 gjorde det til sin vision for 2030 at blive en helt almindelig, fantastisk kommune. På et tidspunkt, hvor landets kommuner prøvede at brande sig selv som noget helt særligt, virkede det næsten fornuftsstridigt at stræbe efter det gennemsnitlige. Nu hvor det er lykkedes, står det imidlertid klart for os alle, at det var den rigtige vej at gå. Lad os slå det fast med det samme - Lolland Kommune havde nogle meget positive træk i 2010, og de kendetegn skulle bevares. Kommunens natur- og kulturlandskab gav både borgere og gæster mulighed for store oplevelser og et sundt og aktivt liv, og der er siden blevet skabt endnu bedre adgang til dem. Dynamik prægede det lokale erhvervsliv, der trods et tilbageslag under fi nanskrisen var inde i en positiv udvikling og indgik aktivt i kommunens liv. Lolland Kommune var kendt langt uden for landets grænser, som et fremtrædende demonstrationsområde for klima- og energiløsninger, og i løbet af 2010 erne blev der for alvor skabt arbejdspladser på baggrund af projekterne. Lolland var allerede et populært ferieområde. Gennem markedsføring og udvikling af nye tiltag lykkedes det ikke bare, at bide sig fast på vigtige markeder som det svenske og det tyske, men også at give Lolland en klar turistprofi l med tilbud af høj kvalitet inden for overnatning, mad og oplevelser. Samlet set er det lykkedes, at tiltrække nye målgrupper med et højere døgnforbrug. Der var også et aktivt foreningsliv, hvor kommunens borgere gik sammen om at løse sociale problemer, skabe lokale fællesskaber, give børn og unge adgang til fritidsaktiviteter og stable kulturelle tilbud på benene. Siden er foreninger forsvundet og nye er kommet til, men kommunens borgere er stadig engagerede medskabere. Kommunen har værnet om dette frivillige arbejde, og det har hele tiden været kommunens politik, at engagement og initiativrigdom skulle mødes med sympati og støtte. På den anden side var det klart, at Lolland Kommune i 2010 stod over for nogle meget store udfordringer, hvor kun en målrettet og langsigtet indsats kunne fl ytte kommunen fra den tunge ende af statistikkerne. I 2030 har kommunens indbyggere udsigt til et meget længere liv. Deres forventede middellevetid er præcis den samme som i Danmark som helhed, hvor de i 2010 havde den laveste af alle kommuner. I 2030 har befolkningstallet stabiliseret sig på godt Der er stadig mange ældre medborgere i kommunen - og forhåbentlig lever de længe endnu - men fordelingen mellem aldersgrupperne er ikke længere så skæv, som den så ud til at blive. Det lykkedes at tiltrække og fastholde børnefamilier, og vi oplever i øvrigt, at vore ældre er raske og aktive langt op i årene. I 2030 har Lolland Kommune stadig et godt udbud af attraktive boliger. Her har yngre familier råd til at bygge og bo, og sådan skal det fortsat være. Det store overskud på tomme boliger i 2010, er stort set reduceret til landsgennemsnittet gennem en målrettet indsats, hvor boligsociale projekter og byfornyelse har skabt attraktive bomiljøer, mens de dårligste ejendomme løbende er blevet fjernet fra markedet. I 2030 svarer Lolland Kommunes sociale udgifter til landsgennemsnittets. Hverken antallet af førtidspensionister eller den samlede gruppe af voksne uden for arbejdsmarkedet adskiller sig markant fra resten af landet. Der bliver taget hånd om alle de borgere der har behov for det, og indsatsen for at bryde den negative sociale arv har båret frugt. Fejø æbler. 8 VISIONEN FOR LOLLAND KOMMUNE 2030

9 I 2030 uddanner Lolland Kommunes unge sig mere end nogen sinde før. Grundlaget er en robust folkeskole med plads til alle, og fokus på den enkelte elevs faglige og sociale udvikling. Det giver en så god ballast, at der nu er fl ere der får en ungdomsuddannelse, end der i 2010 var unge, som afsluttede folkeskolen med afgangseksamen. Også når det gælder videregående uddannelser, og kompetencegivende uddannelser i det hele taget, er Lolland på højde med resten af landet. Mange af vore unge må stadig rejse ud for at fi nde drømmestudiet, men heldigvis vender de hjem igen. Femern Bælt forbindelsen har skabt nye samarbejdsrelationer for Lolland, og helt nye udviklingsmuligheder. Femern, Lübeck og Hamborg rykkede med ét tættere på, og de områder som de fl este var vant til bare at køre igennem, blev velkendte destinationer for weekendture og nærturisme. Gradvist er et fælles arbejdsmarked blevet bygget op, og dagligt pendles der fra begge sider hen over bæltet. Det har givet kommunens borgere fl ere jobmuligheder, og det har været med til at løse de lokale virksomheders behov for kvalifi ceret arbejdskraft. I det hele taget blev den faste forbindelse et kæmpe spring fremad for Lollands erhvervsliv. Da kommuneplanen blev udarbejdet, var kommunen allerede dybt involveret i planlægningen, og da anlægsfasen gik i gang, strømmede arbejdere og omsætning til området. Set fra 2030 er det imidlertid tydeligt, at det på længere sigt var endnu vigtigere, at det lykkedes at tiltrække nye virksomheder, der kunne se fordelene ved permanent at etablere sig tæt på landfæstet. Så her er vi nu. En kommune, der sjældent afviger markant fra det normale, men også en kommune med fokus på de kommunale kerneydelser og på fortsat at skabe rammerne for et godt liv. En helt almindelig kommune med helt almindelige problemer og udfordringer. Det kan vi godt være stolte af. Indrefjorden i Nakskov. VISIONEN FOR LOLLAND KOMMUNE

10 1 Introduktion Dette kapitel beskriver kort hvad en kommuneplan er, hvordan den er blevet tilvejebragt, og hvordan kommuneplanen er opbygget. Den første kommuneplan Kommuneplan for Lolland Kommune udgør det første samlede plangrundlag for kommunen. Kommuneplanen er den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder og interesseorganisationer mv. kan orientere sig om mål for kommunens udvikling og retningslinjer for arealanvendelsen, i såvel byerne som i det åbne land. Kommuneplanen udgør herefter rammen for udarbejdelse af lokalplaner og behandlingen af sager, herunder den konkrete administration i det åbne land. Kommuneplanen gælder for 12 år, men udvalgte temaer eller hele planen skal revideres hvert fjerde år. Planen tager afsæt i de lokale, regionale og overordnede statslige forudsætninger som der redegøres nærmere for i kapitel 2, Overordnede forudsætninger. Det politiske arbejde Kommuneplan tager afsæt i Den Politiske Aftale, som beskrives i kapitel 3, Fakta om Lolland Kommune og Planstrategi Planstrategi 2008 bygger på Debatoplæg til Planstrategi 2008, og Debatoplæg om Lollands kyster, havne og turistudbygning. I de første 3 år af Lolland Kommunes levetid er der derudover udarbejdet en række politikker, strategier og sektorplaner, der på hver sin måde er grundlaget for kommuneplanen, og som fremgår af kapitel 2, Overordnede forudsætninger. Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen. Denne kommuneplan har særlig fokus på følgende temaer: Klimaforandringer Femern Bælt forbindelsen Nyt bymønster Erhvervsstruktur, og prioritering og udlæg af nye erhvervsarealer Turismestrategi, og udlæg af nye sommerhusområder og feriehoteller Transport og trafi k, og udlæg af omfartsvej ved Nakskov og Kramnitse Prioritering og udlæg af nye boligområder Detailhandelsstruktur Udlæg af skovrejsningsområder og økologiske forbindelser Udlæg af område til nærgenbrugsstation og et spildvandsanlæg Derudover har der været meget fokus på at omsætte Regionplan for Storstrøms Amt til kommuneplanniveau. Begge debatoplæg har været i offentlig høring i foråret 2008, samtidig med at der blev holdt borgermøder inden for de forskellige temaer i planstrategien. På baggrund af borgermøderne er der vedtaget en hvidbog med bemærkninger og ideer til Planstrategi 2008 fra borgere, foreninger og myndigheder. Planstrategien med tilhørende hvidbog blev vedtaget af byrådet 28. august Fisker i solnedgangen. 10 INTRODUKTION

11 Borgerinddragelse. Fakta Planloven Arbejdsdelingen og ansvaret mellem kommunen, Region Sjælland og de statslige planmyndigheder fremgår af planloven. I planlovens formålsparagraf ( 1) står, at loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Planlægningen skal især - ud fra en helhedsvurdering - sikre: at der sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, at forurening af luft, vand og jord, samt støjulemper forebygges, og at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Kommuneplanens retsvirkninger Kommuneplanen forpligter først og fremmest byrådet, til at arbejde for de mål og rammer for udviklingen, som planen indeholder. Den er således bindende for kommunens planlægning, administration og anlægsvirksomhed. Planen giver endvidere borgerne et overordnet billede af den udvikling som byrådet arbejder for. Kommuneplanen har derimod ingen direkte retsvirkning overfor den enkelte borger eller virksomhed. Den giver i sig selv ikke tilladelse til bestemte ting. Kommuneplanen udgør grundlaget for den mere detaljerede lokalplanlægning, og den konkrete sagsbehandling, som derimod har direkte retsvirkning for den enkelte. Kommuneplan for Lolland Kommune erstatter kommuneplanerne for de 7 tidligere kommuner og Regionplan fra Storstrøms Amt. Borgernes indflydelse Kommuneplan for Lolland Kommune har været lagt ud til offentlig debat i otte uger fra den 17. august 2010, hvor borgere, virksomheder og interesseorganisationer havde mulighed for at komme med bemærkninger. De 57 indsigelser og bemærkninger kommunen har modtaget i offentlighedsperioden er indarbejdet i en Hvidbog, som byrådet har vedtaget den 24. februar Kommuneplanens opbygning Kommuneplanen for Lolland Kommune består af to rapporter: Kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse. Rammer for lokalplanlægningen. Indholdet i hovedstruktur, retningslinjer, redegørelse og rammer for lokalplanlægningen er kort beskrevet nedenfor. Hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse Hovedstruktur Hovedstrukturen fastlægger byrådets overordnede mål for udviklingen og arealanvendelser i hele kommunens geografi ske område, til eksisterende og fremtidige boligområder, erhvervsområder, detailhandel, fritidsanlæg, sommerhusområder, natur- og rekreative områder, trafi kanlæg mv. Hovedstrukturen fastlægger også kommunens bymønster, og defi - nere hermed byernes og landområdernes indbyrdes roller. Retningslinjer Retningslinjerne er en del af hovedstrukturen, og er udarbejdet indenfor de lovpligtige områder der fremgår af planlovens 11a. Retningslinjerne er bindende for kommunens planlægning, administration og anlægsvirksomhed. Byrådet har pligt til, INTRODUKTION 11

12 at arbejde for gennemførelse og efterlevelse af retningslinjerne. Fakta Planlovens 11a Kommuneplanerne skal ifølge planlovens 11a indeholde planlægning og retningslinjer for: 1. Udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder. 2. Beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder mv. 3. Den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af den centrale del af en by eller bydel og eventuelle afl astningsområder, samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder. 4. Beliggenheden af trafi kanlæg. 5. Beliggenheden af tekniske anlæg. 6. Beliggenheden af områder til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. 7. Beliggenheden af VVM-pligtige anlæg. 8. Sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. 9. Beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder. 10. Varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder. 11. Beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. 12. Lavbundsområder, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder. 13. Varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. 14. Sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. 15. Sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber. 16. Sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi. 17. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. 18. Arealanvendelsen i kystnærhedszonen. 19. Realisering af landsplandirektiver. Redegørelse Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. Redegørelsen udgør begrundelsen for byrådets plan. Derudover skal redegørelsen indeholde en beskrivelse af: Den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse. Hvordan kommuneplanen forholder sig til Den Regionale Udviklingsplan og kommunens planstrategi. Beskyttede områder efter anden lovgivning og eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlægslove. Statens vandplan og Natura 2000-planens fastsatte bestemmelser, som er relevante for planlægning af arealanvendelsen inden for kommunens geografi ske område. Handlingsplaner for kommunens realisering af vandplanen og Natura 2000-planen. Råstofplanens fastsatte bestemmelser, som er relevante for planlægning af arealanvendelsen inden for kommunens geografi ske område. Den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder. Sammenhæng til kommuneplanlægningen i nabokommunerne. Sammenhæng til den statslige trafi kplan og trafi k- selskabernes trafi kplan for offentlig servicetransport. Rammer for lokalplanlægningen Denne del af kommuneplanen fastlægger rammerne for indholdet af lokalplaner og danner grundlag for behandling af ansøgninger mv., der ikke kræver lokalplan. Rammerne er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur og retningslinjer. Byrådet skal i lokalplanlægningen og den løbende administration virke for, at kommuneplanens mål og retningslinjer gennemføres. Rammerne er dermed det mellemled, der overfører hovedstrukturens overordnede målsætninger, retningslinjer og hensigter til den deltaljerede planlægning af enkeltområderne. Rammerne indeholder bestemmelser for de enkelte områders anvendelse, bebyggelsesprocent, højde på byggeri m.v. Rammen danner grundlag for en lokalplanlægning, hvor der kan fastsættes detaljerede bestemmelser for byggeriets udformning og indpasning i miljøet. Rammerne er udtryk for de maksimale grænser for f.eks. bygningers højder og antal etager. Byrådet kan frit indskrænke rammernes 12 INTRODUKTION

13 bestemmelser i en lokalplan, men ikke udvide disse. Rammebestemmelserne har også virkning for sagsbehandling og skønsmæssige afgørelser i medfør af andre love, f.eks. bygnings- og miljølovgivningen. Læsevejledning I det følgende er kort beskrevet, hvordan kommuneplanens to rapporter skal læses. Hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse Rapport 1 som beskriver Kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse, indledes med forord og vision 2030 for Lolland Kommune. Kapitel 2-5 er en del af hovedstrukturen, hvor kapitel 2 og 3 beskriver de overordnede forudsætninger for kommuneplanen, og Lolland Kommunes socioøkonomiske situation, demografi, budget mv. gamle kommunegrænser, derefter i byer efter størrelse og endelig er områderne opdelt efter hvad områderne overvejende anvendes til; boligområder, sommerhusområder, centerområder, blandet bolig- og erhvervsområder, erhvervsområder, rekreative områder, områder til offentlige formål samt tekniske anlæg. Rammerne for de enkelte områder kan ligeledes ses på Et komplet overblik over de bestemmelser, der gælder for et bestemt område, fås ved at supplere de bestemmelser der er anført under hvert enkelt rammeområde, med de generelle rammer for hele kommunen, og for områdetyper samt for de retningslinjer der berører området og som er beskrevet i kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse. I kapitel 4 og 5 beskrives byrådets visioner for klima og Femern Bælt forbindelsen der har særlig stor politisk bevågenhed. Klimaforandringer og Femern Bælt forbindelsen er behandlet i fl ere andre sammenhænge, hvorfor læseren vil støde på mange henvisninger mellem kapitel 4 og 5 og de øvrige kapitler i kommuneplanen. Kapitel 6-16 beskriver hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse for nye retningslinjer og arealudlæg for Byudvikling og bosætning, Boliger, Erhverv, Detailhandel, Trafi k og transport, Kulturarv og landskab, Turisme og friluftsliv, Kystnærhedszonen, Natur, Vand, Miljø og forsyning. I kapitel 17 miljøvurderes de nye retningslinjer og rammer for arealudlæg, som bliver behandlet i kapitlerne Rammer for lokalplanlægningen Rammedelen indledes med nogle sider med generelle rammebestemmelser, der gælder for alle områder i kommunen. Derefter kommer et afsnit med hvad der generelt gælder for et område af en bestemt type. Endelig kommer de enkelte rammeområder, der først er opdelt efter distrikter, som er de Fyrtårnet på Albuen. INTRODUKTION 13

14 2 Overordnede forudsætninger I dette kapitel præsenteres de overordnede statslige, regionale, og lokale forudsætninger, som udarbejdelsen af denne kommuneplan er underlagt. Den nye kommuneplan udgør det nødvendige bindeled, mellem på den ene side landsplanlægningen og Region Sjællands ønsker for regional udvikling, og på den anden side lokalplanernes bestemmelser om anvendelse og bebyggelse af de enkelte ejendomme. Kommuneplanerne er det centrale led i den fysiske planlægning i Danmark, idet kommunerne udover de hidtidige kommuneplanemner, nu også skal behandle de emner i det åbne land, der hidtil har været planlagt for i regionplanerne. Dernæst skal kommunen sikre varetagelsen af de overordnede statslige interesser i kommuneplanlægningen. Rollefordelingen mellem Staten, Region Sjælland og Lolland Kommune fremgår af fi gur 2.1. Statslige forudsætninger Staten fastlægger de overordnede rammer for planlægningen. Det sker i form af landsplanredegørelser efter hvert nyvalg og en oversigt over statens interesser og krav, samt ved landsplandirektiver. Staten har med kommunalreformen overtaget amternes ansvar for planlægningen af større tekniske anlæg af national og regional betydning, som reguleres gennem landsplandirektiver, der er bindende for kommunernes administration. Det kan f.eks. være ved placering af større affaldshåndteringsanlæg, større infrastrukturanlæg, store vindmøller eller lignende, som skal ske i tæt dialog med de berørte kommuner og regioner. Følgende statslige forudsætninger med relevans for Lolland Kommune er beskrevet nedenfor: Landsplanredegørelse Statens interesser. Oversigt over relevante landsplandirektiver. Regionplan landsplandirektiv. Regeringens klimastrategi. Statens Vandplaner. Statens Natura 2000-planer. LANDSPLANLÆGNING Regeringens politik: - Landsplanredegørelse - Statslige interesser - Landsplandirektiver 2009: Vandplanen og Natura 2000-plan Regional råstofplan REGIONALE VÆKSTFORA Erhvervsudviklingsstrategi REGION SJÆLLANDS UDVIKLINGSPLAN Region Sjællands visioner LOLLAND KOMMUNES KOMMUNEPLAN Lolland Kommunes planstrategi Arealregulering for by og land LOKALPLANER Figur 2.1 Kompetencefordeling af planlægningen i Danmark efter ikrafttrædelse af kommunalreformen i OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER

15 Tulipanmark ved Vesterborg. Landsplanredegørelse 2009 Efter hvert folketingsvalg skal Miljøministeren afgive en redegørelse om landsplanarbejdet til brug for den regionale udviklingsplanlægning og kommuneplanlægningen. Landsplanredegørelse 2009 er regeringens vision for den fysiske udvikling i Danmark. For at sikre sammenhæng mellem planlægningen i kommunerne og den centrale planlægning, peger Landsplanredegørelse 2009 på fem pejlemærker, som den fysiske planlægning i hele landet skal efterleve og dermed også i kommuneplanlægningen: Der skal være forskel på land og by. Udviklingen skal komme hele Danmark til gode. Planlægningen skal basere sig på respekt for byernes identitet, naturen, miljøet og landskabet. Fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille tæt sammen. Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret. Særlige udfordringer for Lolland Kommune Regeringens forventninger til kommunernes planlægning stemmer godt overens med de politikker og planer, der er indarbejdet i Kommuneplan De elementer, som har betydning for Lolland Kommunes fremtidige muligheder for udvikling af erhvervslivet, bosætning og turisme er særligt: Placering af erhvervsarealer langs motorvejen. Opgradering af landsdelsforbindelsen Rute 9. Gode nationale og internationale togforbindelser. Ny mulighed for udnyttelse af tomme ejendomme. Lolland Kommune har nogle særlige socio-økonomiske udfordringer, dertil kommer, at der i de kommende år er særlige planlægningsmæssige udfordringer i kommunen, grundet etableringen af Femern Bælt forbindelsen med tilhørende landanlæg, arbejdsområder mv. Kommunen opruster sig til den udvikling Femern Bælt forbindelsen forventes at afføde, og planlægger blandt andet for nye erhvervsarealer langs motorvejen ved Holeby, som beskrevet i kapitel 8, Erhverv. Landsdelsforbindelsen mellem Fyn og Lolland-Falster. Lolland Kommune overvejer sammen med kommunerne på Langeland og Fyn, hvordan landsdelsforbindelsen Rute 9 kan opgraderes. Med det formål at skabe den bedst mulige vejforbindelse mellem den vestlige del af kommunen og motorvejsnettet, samt en attraktiv og smidig transportkorridor mellem Fyn og Femern Bælt forbindelsen. Se i øvrigt kapitel 10, Trafi k og transport. En opgradering af landsdelsforbindelsen Rute 9 har stor betydning for Lollands fremtid, både med hensyn til bosætning, men også i høj grad for vækst og udvikling af erhvervs- og turismesektoren på Lolland. En opgraderet landsdelsforbindelse vil understøtte kommunens satsning på havnerelateret godstransport, og de nyligt placerede erhvervsarealer til energi- og miljøteknologiske virksomheder i Nakskov. Derudover vil en opgraderet landsdelsforbindelse med langt bedre fremkommelighed få betydning for de motorvejsnære erhvervsarealer ved Holeby. Femern Bælt forbindelsen Byrådet støtter op om landsplanredegørelsens strategi for højhastigheds tog. Kommunen har i forbindelse med Femern Bælt forbindelsens etablering en forventning om, at stationen ved Rødbyhavn indgår i højhastighedsstrategien, og fl yttes til en ny lokalitet i kommunen. Smidig trafi kbetjening og god fremkommelighed via en national og international togforbindelse har stor betydning for kommunes muligheder for vækst og udvikling af erhvervs- og turismesektoren. Kvalitet i planlægningen Landsplanredegørelse 2009 opfordrer kommuner, regioner mv. til at planlægge for kvalitet både i byerne og på landet. En af kommunens store udfordringer er tilbagegang i befolkningen, og som følge heraf mange forladte og tomme ejendomme i byer og i det åbne land. Ejendommene forfalder og påvirker kommunens profi l i en uheldig retning. Landsplanredegørelsens åbning om at lade helårsboliger overgå til deltidsboliger, vil give Lolland Kommune mulighed for en mere gunstig udvikling af turismen i kystnære byer og landsbyer. OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER 15

16 Statens interesser Kommunerne har med kommunesammenlægningen i 2007 fået kompetence til at planlægge egen udvikling i både byerne og det åbne land, under forudsætning af, at det sker i overensstemmelse med statens interesser. Miljøministeriet har i den forbindelse samlet alle de eksisterende mål og krav i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Oversigten er et katalog over de eksisterende overordnede interesser og krav for hvert planemne, som de nye kommuneplaner skal være i overensstemmelse med. Den indeholder desuden en oversigt over vedtagne statslige handlingsplaner, sektorplaner mv., som kommuneplanerne skal spille sammen med. Kommuneplan for Lolland Kommune vurderes at være i overensstemmelse med de statslige mål og krav, der er beskrevet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Oversigt over relevante landsplandirektiver Af regeringens oversigt over landsplandirektiver der er bindende for kommuneplanlægningen har nedenstående landsplandirektiver relevans for Lolland Kommune: Nr. 408 af : Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, samt beskyttelse af visse arter : Landsplandirektiv for 5 sommerhusområder i kystnærhedszonen på Lolland, Femø og Fejø. Nr. 37 af : Cirkulære om planlægning af arealanvendelse inden for en afstand af 500 meter fra risikovirksomheder : Landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen, juni Nr. 100 af : Planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Nr. 132 af : Regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder : Kommunale parkeringsfonde. Nr af : Placering af TV2 sendestationer. Regionplan landsplandirektiv Regionplan for Storstrøms Amt med tilhørende regionplantillæg har med kommunalreformen fået retsvirkning som landsplandirektiv, indtil Lolland Kommune har opdateret kommuneplanen med det nye indhold. Kommuneplan vil ikke kunne vedtages endeligt af byrådet, før miljøministeriet har ophævet eller ændret retningslinjerne. I kommuneplanen har der været meget fokus på at omsætte Regionplan for Storstrøms Amt til kommuneplanniveau. Alle regionplanens retningslinjer er blevet gennemgået og vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan , og byrådet har besluttet at indarbejde hovedparten. De få retningslinjer, som ikke er overført til kommuneplanen, er primært de som ikke har relevans for Lolland Kommune eller de som er af meget overordnet karakter. Efter vedtagelsen af Regionplan 2005, er der udarbejdet og vedtaget 4 tillæg der omhandler Lolland Kommune: Tillæg 5 - Mulighed for indvinding af sand, grus og sten, Birket grusgrav, Ravnsborg Kommune. Tillæg 9 - Udvidelse af svineproduktionen på Mindestenvej 19, Rødby Kommune. Tillæg 11 - Sanering og udskiftning af vindmøller i Storstrøms Amt. Tillæg 13 - Udvidelse af slagtesvineproduktion Havløkkegård. Tillæg 5 er fortsat gældende. Tillæg 9 og 11 er ikke længere gældende, da de er løst af miljøgodkendelser jf. lov om husdyrbrug. Tillæg 11 er ophævet med vedtagelsen af Temakommuneplan for Vindmøller i Lolland Kommune, og indarbejdet i kapitel 16.9, Vindmøller. Regeringens klimastrategi Byrådet støtter også op om regeringens klimastrategi. Lolland er klimakommune og bl.a. har indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om en reduktion af kommunens CO 2 udledning. Gode nationale og internationale Hyllekrog. 16 OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER

17 Regionale forudsætninger Region Sjælland udarbejder Den Regionale Udviklingsplan, som er en helt ny plantype, der adskiller sig væsentligt fra de tidligere regionplaner. Udviklingsplanen skal koordineres med de planer og strategier, der udarbejdes af Det Regionale Vækstforum og det Regionale Beskæftigelsesråd for Region Sjælland. Følgende regionale forudsætninger med relevans for Lolland Kommune er beskrevet nedenfor: Vandløb på Sydlolland. togforbindelser har derfor også afgørende betydning for om Lolland Kommune, som yderområde, kan fl ytte biltrafi k- ken til offentlig servicetrafi k. Statens Vandplaner De statslige vandplaner har til formål, at samle al vandplanlægning i Danmark for overfl adevand og grundvand, som følge af EU s vandrammedirektiv. De nye statslige vandplaner omfatter - i modsætning til alle tidligere vandmiljøplaner - hele vandkredsløbet og sætter ind på alle typer vand - såsom søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand. Desuden er planerne designet til det enkelte vandområde med mål og opskrift på, hvad man kan gøre, så vandet hurtigt vil leve op til EU-standarderne. Indtil de statslige vandplaner træder i kraft, skal Lolland Kommune administrere i overensstemmelse med retningslinjerne i Regionplan for Storstrøms Amt, for både anvendelsen og vandkvaliteten af søer, vandløb og kystvande. Når de nye statslige vandplaner træder i kraft bliver de bindende for kommuneplanen, idet kommunerne efterfølgende skal udarbejde en kommunal handleplan hvor det fastlægges, hvilke tiltag kommunen vil iværksætte for at målsætningerne i de statslige vandplaner kan opnås inden Statens Natura 2000-planer Natura 2000 er et europæisk netværk af beskyttede områder, der er udpeget med det formål, at sikre biodiversiteten ved bevaring af naturtyper og vilde dyr og planter i Europa. Natura 2000-planerne skal udarbejdes af Naturstyrelsen, mens kommunerne står for udarbejdelsen af handleplanerne i det åbne land og de kystnære farvande. Naturstyrelsen skal også udarbejde handleplaner for de skovbevoksede fredskovpligtige arealer, samt på det åbne hav. De kommende Natura 2000-planer har sammenhæng til en række af kommuneplanens emner, som der derfor er taget højde for i denne kommuneplan. Byrådet skal senest 6 måneder efter Natura 2000-planens offentliggørelse, udarbejde et forslag til en handleplan for gennemførelse af Natura 2000-planen, inden for kommunens geografi ske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Erhvervsudviklingsstrategien for Region Sjælland. Den Regionale Udviklingsplan for Region Sjælland. Råstofplan 2008 for Region Sjælland. Samarbejde med nabokommunerne, Region Sjælland og internationale samarbejdsparter. Erhvervsudviklingsstrategien Det Regionale Vækstforum i Region Sjælland er omdrejningspunktet for den regionale vækstindsats. Her samles repræsentanter for erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og lokale og regionale myndigheder. Det er aktører, der har førstehåndskendskab til erhvervslivets udfordringer og de regionale betingelser for vækst. Hoby grusgrav. Vækstforum Sjælland udarbejder Den Regionale Erhvervsudviklingsstrategi for regionens vækst og erhvervsudvikling, som tager afsæt i regionens erhvervsstruktur og særlige styrker og udfordringer. Erhvervsudviklingsstrategien udgør en del af grundlaget for udarbejdelsen af Den Regionale Udviklingsplan. Den Regionale Udviklingsplan Den Regionale Udviklingsplan for Region Sjælland fokuserer på de overordnede og mere strategiske visioner for den fremtidige udvikling af regionen med hensyn til struktur, natur, miljø, erhverv inklusiv turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur. Udviklingsplanen skal især have vægt på, at skabe sammenhæng internt i regionen på tværs af kommunegrænser. OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER 17

18 Sundhedscenteret i Maribo. Lolland Kommune skal efterleve visionerne i Den Regionale Udviklingsplan gennem kommuneplanlægningen. Udviklingsplanen er en helhedsplan, som beskriver visioner for regionens udvikling i overensstemmelse med de udfordringer og udviklingsperspektiver, der er i regionen, men indeholder ikke præcise udpegninger. Kommuneplan for Lolland Kommune er i overensstemmelse med Den Regionale Udviklingsplan, og kommunen er enig i prioriteringen af udfordringer for den fremtidige udvikling i regionen. Mange borgere i kommunen bor i landdistrikterne og Lolland Kommune har et naturligt ønske om at gøre en indsats her, og har et særligt fokus på uddannelse, sundhed og infrastruktur og tilgængelighed, som beskrevet nedenfor. Uddannelse I forhold til at nå det nationale mål for 2015, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse, er det for Lolland Kommune vigtigt med et stærkt lokalt uddannelsesmiljø, der både tiltrækker og fastholder de studerende. Landsdelen og Region Sjælland har en fælles interesse i at fremme og udvikle uddannelsesområdet. Uddannelsesniveauet skal være på mindst samme niveau som på landsplan. En virkeliggørelse af disse målsætninger vil kræve en særlig indsats på Lolland, der er kendetegnet ved et gennemsnitligt lavere uddannelsesniveau. Der er behov for gode, lokale uddannelsesinstitutioner, både når det handler om tilbud vedrørende ungdomsuddannelser, voksenuddannelser og videregående uddannelser. Sundhed Den forebyggende sundhedsindsats, samt fokus på samarbejdet mellem social- og sundhedsområdet er også et væsentligt indsatsområde for Lolland Kommune. Lolland Kommune er enig i regionens overordnede målsætninger for sundhedsindsatsen. En særlig indsats bør gøre sig gældende på Lolland, idet befolkningens sundhedstilstand på Lolland ligger under landsgennemsnittet. Det er af afgørende betydning, at en indsats for at opbygge og drive et sundhedscenter i Nakskov påbegyndes, i lighed med sundhedscentret i Maribo. Et kvalifi ceret lokalt sundhedscenter i kommunens to hovedbyer er en central rammebetingelse for en positiv udvikling, herunder en væsentlig forudsætning for at fastholde og tiltrække såvel bosættere, som erhvervsvirksomheder til landsdelen. Infrastruktur og tilgængelighed Trafi k og infrastruktur er ét af de områder, hvor et samarbejde mellem Region Sjælland og kommunerne i regionen er relevant. Den kommende faste forbindelse over Femer Bælt er meget central i Lolland Kommunens planlægning, for at sikre størst mulig effekt af forbindelsen både før, under og efter etableringen. Infrastrukturinvesteringer er af afgørende betydning, ligesom regionen og kommunerne fortsat samarbejder for at fremme dette. Lolland Kommune er enig med regionen i, at det er væsentligt at forbedre den interne sammenhæng i regionen, ved at styrke mulighederne for at færdes på tværs af transportkorridorerne. En væsentlig trafi kal sammenhæng for Lolland Kommune og det sydlige Danmark, er færgeforbindelsen Tårs-Spodsbjerg og ligeledes vejforbindelserne til færgeforbindelsen, rute 9 fra Tårs til Maribo. Råstofplan 2008 for Region Sjælland Råstofplan 2008 for Region Sjælland erstatter retningslinjer og redegørelse fra Regionplan fra Storstrøms Amt indenfor råstofområdet. Den nye råstofplan viser regionens udlæg af graveområder, samt interesseområder. Kommunerne har i den forbindelse myndighed, til at planlægge for den fremtidige anvendelse efter endt råstofgravning. Råstofgraveområder og råstofi nteresseområder fremgår af kort 16.6 i kapitel 16.6, Råstofi ndvinding, kan også ses her på kort Samarbejde med nabokommunerne, Region Sjælland og internationale samarbejdsparter Kommuneplanlægningen forudsætter samarbejde på tværs af kommunegrænser, for at sikre sammenhæng og tvær- 18 OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER

19 kommunale hensyn. Eksempelvis berører planlægningen indenfor emner som større sammenhængende landskaber, vandløb og recipienter, grundvand, skovrejsning mv. oftest fl ere kommuner. Kommunalreformen har som noget nyt givet byrådet mulighed for at gøre indsigelse mod en nabokommunes kommuneplanforslag, hvis det har væsentlig betydning for kommunens udvikling, jf. planlovens 29b. Det er derfor en forudsætning, at kommunerne samarbejder og drøfter emner, som har overordnet og regional karakter. I Lolland Kommune er det Svendborg og Langeland der er nabokommuner vest for kommunen, og øst for kommunen er det Guldborgsund Kommune. Svendborg og Langeland Kommunes oplæg til en styrkelse af rute 9, angiver at Tårs Færgehavn forbindes med Femern Bælt forbindelsen, via en rute der går syd om Nakskov og ender i Holeby. Lolland Kommune har tilkendegivet, at de vil samarbejde om at fremme dette projekt. Miljøministeren har kommenteret planerne positivt på et offentligt møde i Tyskland om Femern Bælt forbindelsen. Rute 9 er beskrevet i kapitel 10, Trafi k og transport. Samarbejde med Guldborgsund Kommune Naturpark Maribosøerne Maribosøerne ligger i både Lolland og Guldborgsund Kommuner. Der samarbejdes derfor om handlingsplanen for Naturpark Maribosøerne, i samarbejde med det bredt sammensatte Brugerråd Maribosøerne. Samarbejdet vedrører bl.a. at gennemføre forbedringer omkring parkens formidling og handicapadgang. Naturparker er beskrevet i kapitel 12, Turisme og friluftsliv. Erhverv ud til motorvejen Lolland, Guldborgsund og Sønderborg Kommuner har samarbejdet i et partnerskabsprojekt mellem RealDania og Miljøministeriet om lokalisering af erhvervsarealer langs motorvejene. Projektet har analyseret de deltagende kommuners erhvervsmæssige styrkepositioner, set i forhold til globale og nationale udviklingstendenser i virksomhedernes lokaliseringsbehov. For Lolland Kommune, er det især udviklingspotentialer i forhold til den kommende Femern Bælt forbindelse. I projektet er der arbejdet på konkrete forslag til nytænkning af arealudlæg til erhverv ved motorvejene, hvor der tages hensyn til landskab, miljø og lokale prioriteringer. Endelig er der arbejdet med erhvervsarealernes arkitektoniske og landskabelige kvalitet. Kuben Byfornyelse Danmark A/S, Oxford Research og Europlan Arkitekter har været konsulenter på projektet. Projektet er beskrevet yderligere i kapitel 8, Erhverv. Øvrige samarbejdsprojekter Turistfonden Lolland samarbejder også med Guldborgsund Kommune og Visit East Denmark om markedsføring af aktiviteter inden for turistområderne i begge kommuner. Museum Lolland-Falster er kommunens kulturhistoriske museum, der drives i samarbejde med Guldborgsund Kommune. Museum Lolland-Falster bidrager gennem sine mange aktiviteter til at formidle egnens bygnings- og kulturhistorie. Regionalt og internationalt samarbejde Lolland Kommune samarbejder med Guldborgsund Kommune, Region Sjælland og Roskilde Universitetscenter om naturparker i Østersøområdet. Det drejer sig om udpegning af naturparker indenfor NATURA 2000 områderne, og i områderne Nakskov Fjord, Smålandsfarvandet, samt området omkring Hyllekrog. Lolland Kommune er også med i et europæisk naturparksamarbejde med organisationen Europarc. I Danmark har projektet fokus på Naturpark Maribosøerne. Projektet løber fra februar 2009 til januar I efteråret 2011 er det planen, at Naturpark Maribosøerne skal tildeles det europæiske charter for bæredygtig udvikling i beskyttede naturområder. Igennem en målrettet indsats skal naturen i parkerne beskyttes og forbedres, men samtidig skal potentialet for større turistbesøg og indtjening i naturparkerne også Erhverv ved Holeby. OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER 19

20 udnyttes til gavn for den lokale økonomi. Lokale forudsætninger De lokale forudsætninger for kommuneplanen er især de kommunalt vedtagne politiske visioner og politikker. Det drejer sig især om Den Politiske Aftale, Vision 2030 og Planstrategi 2008, der er de politiske udmeldinger om, hvad kommuneplanen skal indeholde, samt kommuneplanerne fra de 7 tidligere kommuner. Derudover er der udarbejdet en række politikker, stategier, og sektorplaner for Lolland Kommune, der på hver sin måde er grundlaget for denne kommuneplan. De lokale forudsætninger for kommuneplanen er følgende: Den Politiske Aftale (beskrives i Kapitel 3 - Om Lolland Kommune). Vision 2030 og Planstrategi Klima- og energistrategi. Erhvervsstategi. Plan for boliger og bosætning. Trafi ksikkerheds- og handlingsplan. Sundhedsprofi l for Lolland Kommune. Gældende kommuneplaner og kommuneplantillæg. Temakommuneplan for vindmøller. Parallelt med kommuneplanarbejdet udarbejdes følgende planer: Affaldsplan Naturpolitik. Spildevandsplan. Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune. Vision 2030 og Planstrategi 2008 Planstrategi 2008 er forløberen for kommuneplanen, hvori den langsigtede strategi for kommunens udvikling defi neres. Det er her, byrådet fastlægger strategien for udviklingen i Lolland Kommune, og hvor de øvrige vedtagne politikker og strategier er integreret. Den er udformet som en politisk vision for kommunens langsigtede udvikling, og den indeholder målsætninger for en række udvalgte, prioriterede temaer. Vision 2030 indgår i Planstrategi 2008, og er den overordnede sammenfattende vision for alle de prioriterede emner i planstrategien. Planstrategien er således fundamentet for resten af kommuneplanarbejdet. Debatoplæg til Planstrategi 2008 for Lolland Kommune var i offentlig høring i marts Et særligt fokus i debatoplægget var Lollands kyster, havne og turistudbygning, da der i kommunens første leveår var en stor investeringslyst indenfor turismeområdet. Byrådet vedtog planstategien i 2008, og efterfølgende hvidbogen til planstrategien, der er en opsamling på de indkomne bemærkninger fra den offentlige høring af planstrategien. Planstrategien indeholder målsætninger for følgende udvalgte og prioriterede temaer: Erhverv. Vedvarende energi- og klimatilpasning. Bosætning. Turisme. Kultur og fritid. Sundhed. Børn og unge. Uddannelse og beskæftigelse. Seniorer og ældre. Natur og miljø. Lolland Kommunes strategi for bæredygtig udvikling - Lokal Agenda-21 strategien - indgår som en integreret del af kommunens Planstrategi 2008, med visioner og mål for kommunens arbejde for en bæredygtig udvikling. Planstrategi 2008 for Lolland Kommune kan ses på kommunens hjemmeside på Fokuspunkter Lolland Kommune er en udkantskommune med en skæv demografi sammenlignet med landet som helhed. Det drejer sig bl.a. om en sundhedsprofi l der ligger på den forkerte side af landsgennemsnittet. Derfor er sundhedsprofi len for Lolland Kommune tænkt ind i de sammenhænge hvor der er planlagt for mere natur og friluftsliv. Solnedgang over Maribo søerne. 20 OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER

21 Halmballer på stubmark. Klima- og energistrategien, erhvervsstrategien og en række andre sektorplaner, er ligeledes indarbejdet i kommuneplanen som en del af de lokale forudsætninger. Den demografi ske analyse af Lolland Kommune fremgår af kapitel 3, Fakta om Lolland Kommune. Denne kommuneplan har særlig fokus på følgende temaer: Klimaforandringer. Femern Bælt forbindelsen. Bymønster. Erhvervsstruktur, og prioritering og udlæg af nye erhvervsarealer. Turismestrategi, og udlæg af nye sommerhusområder og feriehoteller. Transport og trafi k, og udlæg af omfartsvej ved Nakskov og Kramnitse. Prioritering og udlæg af nye boligområder. Detailhandelsstruktur. Udlæg af skovrejsningsområder og økologiske forbindelser. Udlæg af område til nærgenbrugsstation og et spildvandsanlæg. Følgende kommuneplantillæg er fortsat gældende da der er tilknyttet en gældende VVM-redegørelse: Kommuneplantillæg nr KT - Biogasanlæg i Nakskov Industri- og Miljøpark, Stensø. Kommuneplantillæg nr KT - Lystbådehavn ved Dannemare Strand - Dannemare Marina. Kommuneplantillæg nr KT - Forsøgsvindmøller ved Kappel. Gamle kommuneplaner og kommuneplantillæg De 7 gamle kommuners kommuneplanrammer og arealudlæg er meget forskellige, både hvad angår indhold og alder. Men hovedparten er indarbejdet i Kommuneplan Ved endelig vedtagelse af Kommuneplan for Lolland Kommune ophæves følgende kommuneplaner og kommuneplantillæg: Kommuneplan for Holeby Kommune med 9 tilhørende kommuneplantillæg, hvoraf tillæg nr. 5 er en delvis revision af Kommuneplanen. Kommuneplan for Højreby Kommune med 6 tilhørende kommuneplantillæg. Kommuneplan for Maribo Kommune med 26 tilhørende kommuneplantillæg. Kommuneplan for Nakskov Kommune med 15 tilhørende kommuneplantillæg. Kommuneplan for Ravnsborg Kommune med 6 tilhørende kommuneplantillæg. Kommuneplan 1993 for Rudbjerg Kommune med 12 tilhørende kommuneplantillæg. Kommuneplan for Rødby Kommune med 11 tilhørende kommuneplantillæg. Temakommuneplan for vindmøller Der er planlagt for vindmøller i et særskilt tillæg; Temakommuneplan for vindmøller. Temakommuneplanens indledning, målsætninger, retningslinjer og rammer er indarbejdet i den endelige kommuneplan og temakommuneplanen er dermed ophævet. OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER 21