Kommuneplanlægning for Infrastruktur

Transkript

1 Kommuneplanlægning for Infrastruktur Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 5. marts kl

2 Infrastruktur Byrådet har besluttet at temaet infrastruktur skal revideres i kommuneplanen. Dette hæfte vil overordnet beskrive de strategiske visioner og ønsker byrådet har for det nationale, regionale og lokale vejnet. Derudover er der en beskrivelse af de konkrete projekter, der overvejes revideret i Syddjurs Kommuneplan De lokale trængselsudfordringer der er i dag i Syddjurs Kommune og som der forventes at komme i fremtiden præsenteres. Da tid er en vigtig ressource, ikke bare for den enkelte, men for samfundet er det væsentlig for udviklingen at trængselsudfordringer afhjælpes. Vejklassificeringen, nye veje samt forlægninger kan være med til at afhjælpe trængslen. Sidst ses på strategien for etableringen af nye stier, da stier både kan afhjælpe trængslen på vejene, men ligeledes er gode for miljøet og borgernes sundhed. Syddjurs samarbejder og planer Syddjurs ligger midt i Danmark, tæt på Aarhusområdet og i det østjyske bybånd. Det er derfor væsentlig for Syddjurs Kommune ikke bare at se på den interne infrastruktur, men ligeledes at samarbejde med nabokommunerne især i det Østjyske bybånd og Region Midtjylland. Byrådets målsætning er, at arbejde for de ønskede nationale infrastrukturinvesteringer igennem de strategiske samarbejder såsom KKR. Kommunekontaktråd (KKR) er et strategisk samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen. Her igennem forsøger Syddjurs Kommune, politisk som administrativt Randers Grenå Lufthavn Det Østjys ke Byb ånd Aarhus Motorvej forlængels e Færgehavn SIDE 2 Indkaldelse af ideer og forslag - Infrastruktur

3 at påvirke de nationale beslutninger, der tages omkring prioriteringer for infrastrukturen i Danmark. Syddjurs Kommune har ligeledes et tæt samarbejde med Norddjurs Kommune, hvor man i fællesskab løbende udarbejder Masterplan for infrastrukturen på Djursland, med visioner for det overordnede vejnet på Djursland. En trafikplan for Syddjurs Kommune er sideløbende med kommuneplanen under udarbejdelse. Den skal fungere som en samling af temaplanerne; trafiksikkerhedsplanen, stiplanen og tælleplanen. Den skal ses i tæt samspil med kommuneplanen. Ønsker til nationale investeringer En Kattegatbro En fast forbindelse over Kattegat vil styrke udviklingsmulighederne i Østjylland. En formindsket transporttid mellem Jylland og Sjælland vil kunne skabe grundlaget for en større vækst i den østjyske region, hvilket vil have en afsmittende effekt i Syddjurs Kommune. 6 spor på E45 Kapaciteten på E45 er under pres og byrådet vil derfor i samarbejde med regionen understøtte en udvidelse af E45 f.eks. med en 6-sporet motorvej mellem Randers og Kolding. Letbanen En fortsat udvikling af letbanenettet i Syddjurs Kommune vil være med til at fremme brugen af kollektiv transport og borgenes adgang til Aarhus. Internt i kommunen vil byrådet løbende arbejde for, at der indtænkes samordninger med andre transportformer som bil og cykel. Det kan bl.a. ske ved at sikre arealer til fremtidige parkér og rejs installationer, og ved generelt at opgradere stationsområderne. Aarhus Lufthavn Aarhus Lufthaven er Østjyllands internationale lufthavn. Den har betydning for Djurslands image og stærke tilknytning til det østjyske område, som er lufthavnens naturlige opland. Lufthavnen er vigtig for turismen og sikrer adgang til udenlandske destinationer. Gode adgangsforhold til og fra lufthavnen er vigtige, idet den tidsmæssige afstand er vigtig. Motortrafikvej til Motorvej Syddjurs Byråd vil arbejde for en forlængelse af Djurslandsmotorvejen til Feldballe og lufthavnen samt en opgradering af det overordnede vejnet (statslig som kommunalt) i Syddjurs Kommune. Opgraderingerne og især en motorvej til lufthavnen vil have en positiv effekt på erhvervsudviklingen i Syddjurs Kommune, og kan indgå som en del af det nationale vejnet mellem landsdelene. Ebeltoft Færgehavn Syddjurs Byråd vil understøtte færgeaktiviteter i Ebeltoft med forbindelse til Sjælland ved bl.a. at have fokus på adgangsforholdene til Ebeltoft Færgehavn. Herunder fortsat arealreservation til og ønsker om en statslig omfartsvej øst om Ebeltoft. Byrådets målsætning er, at udbygge vej- og stinet således, at udvikling og bosætning gives bedre betingelser, og erhvervslivet oplever større mobilitet for såvel personbilsog lasttransport som kollektiv transport. Infrastrukturen i Syddjurs Byrådet vil, at infrastrukturen i Syddjurs Kommune skal: kunne håndtere de pendlere, der dagligt rejser til og fra deres arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i kommunen og i nabokommunerne sikre virksomhederne optimale forhold for transport af varer og tilgængelighed til leverandører, samarbejdspartnere, kunder og medarbejdere have kapacitet til at kunne håndtere og sikre en hensigtsmæssig afvikling af turisttrafikken mellem attraktioner og ferieboliger Byrådet ønsker, at vejnettet i Syddjurs Kommune skal fordre øget bosætning og understøtte erhvervslivet ved at sikre et godt serviceniveau. Dette opnås bl.a. ved at sikre god fremkommelighed til nye såvel som eksisterende erhvervsområder, god adgang til nabokommunerne og det østjyske bybånd, trygge attraktive boligområder og bysamfund. Kommuneplanen og trafikplanen skal sikre, at kommunens vejnet har en udformning og en indretning, der kan afvikle den fremtidige trafik internt og eksternt. Indkaldelse af ideer og forslag - Infrastruktur SIDE 3

4 Trafikflow Et kort over trafikflow kan tydeliggøre, hvor der er trængselsproblemer. Kortet herunder viser selve trafikflowet for alle lette køretøjer, dvs. biler, varebiler og lignende. Trafikken, der her er målt, viser gennemsnittrafikken på en hel hverdag for år Den viser derfor ikke den trafik, der genereres om sommeren til f.eks. Djurs Sommerland. Der er på nuværende tidspunkt trængsel ved (vist med blå pil): Krydset Løgtenvej/Kirkeholtvej i Aarhus Kommune Krydsene Mejlbyvej/Kaløvej og Mejlbyvej/Koldkærvej i Aarhus Kommune Grenåvej/Ebeltoftvej/Ny Lufthavnsvej Rundkørslen Løgtenvej/Hornbjergvej i Hornslet Frakørsel fra syd Landevejen/Kirkeholtvej/Rute 15 ved Hornslet Trafiktal er beregnet tal med en usikkerhed på under 10% SIDE 4 Indkaldelse af ideer og forslag - Infrastruktur Der er desuden begyndende trængsel ved Vibæk Strandvej/Ndr. Strandvej/Strandgårdshøj især i sommerhalvåret. Der er ligeledes udarbejdet trafikflowkort, som fremskriver den nuværende trafik. Der forventes trængselsudfordringer i fremtiden ved (vist ved lysblå pil eller streg): Rute 15 ml. Kirkeholtvej og Randersvej Rodskovvej/Landevejen i Rodskov Århusvej/Randersvej og Århusvej/Strandvej/Nattergalevej i Rønde Vejklassificeringen og arealreservationer til nye veje og forlægninger skal bl.a. være med til at afhjælpe trængslen.

5 Vejklassificering I Syddjurs Kommuneplan 2009 er der en vejklassicifering af de større veje i kommunen. Der er i midlertid opstået ny viden, hvilket giver et større behov for at opdatere denne vejklassicifering. Vejklassificeringen i Syddjurs Kommune er den overordnde plan for, hvor trafikken skal være, hvad der kan gives tilladelse til på de enkelte veje, og hvordan vejene skal udformes på sigt. Det er ikke et udtryk for hvordan vejene er udformet i dag, men en målsætning for fremtidens vejnet. Der skal være sammenhæng mellem vejenes udformning og funktion. Syddjurs Kommune har to primære kategorier af kommuneveje: Trafikveje og lokalveje. Desuden er der private fællesveje, der ofte kun anvendes af de ejendomme, der har direkte adgang hertil. Trafikveje betjener den gennemkørende trafik mellem Syddjurs Kommune og de omkringliggende kommuner og forbinder byer, bycentre og lokalområderne. Vejklassificering i Syddjurs I det åbne land Trafikveje, høj fremkommelighed (60-80km/t) Lokalveje, høj tilgængelighed (30-80km/t) I byerne Trafikveje, gennemkørende trafik (40-60km/t) Lokalveje meget høj tilgængelighed, alle manøvre tilladt (30-40km/t) Lokalveje betjener lokalområderne og forbinder disse med trafikvejene. Som led i en stadig harmonisering efter kommunesammenlægningen arbejder Syddjurs Kommune på at nedklassificere nogle kommuneveje til private fællesveje. Dette er primært aktuelt i byerne. Forud for en nedklassifikation skal kommunen tage stilling til en række praktiske spørgsmål om vejens fremtidige forhold. Nedklassificering kan kun ske efter offentlig høring. Syddjurs Kommune er desuden forpligtet til at vurdere, om trafikken og betydningen af en privat fællesvej gør, at den bør opklassificeres til offentlig vej. Privatvejloven indeholder bestemmelser, der beskriver kommunens forpligtigelser. Trafik veje Fremtidige veje (ikke fastlagt trace) Indkaldelse af ideer og forslag - Infrastruktur SIDE 5

6 Større arealreservationer Byrådet arbejder målrettet for at forbedre fremkommeligheden og indrette kommunes trafikveje til den gennemkørende trafik. Dette gøres blandt andet ved hjælp af vejklassiciferingen, men også overvejelser om forlægninger og nye vejanlæg er væsentlige for afhjælpning af den fremtidig trængsel. Her behandles arealreservationer til større omfartsveje eller forlægninger, mens sektorplanerne er mere detaljeret. Følgende arealreservationer til omfartsveje eller forlægninger fastholdes i forhold til den nuværende kommuneplan: Omfartsvej om Feldballe/Tåstrup (stat) Omfartsvej om Tirstrup (stat) Omfartsvej ved Ebeltoft (stat) Opklassicifering af rute 15 og 21 (stat) Opklassificering af motortrafikvej til motorvej (stat) Følgende er i spil i forhold til justering af kommuneplanens reservationer. Nordsydvejen Omfartsvej øst om Hornslet (kommune) Trafikvej vest om Hornslet (kommune) Fjernelse af omfartsvej om Mørke Fjernelse af omfartsvej ved Knebel Trafikvej nord om Rønde (kommune) Nordsydvejen Natur, teknik og miljøudvalget i Syddjurs Kommune besluttede d. 25. juni 2012, at der skulle arbejdes videre med 2 korridorer af nordsydvejen. Dette blev gjort på baggrund af en analyse der bl.a. fremskriver trafikken til Disse to korridorer kaldes 0+ og A, og ses af kortet. De to korridorer er valgt ud af 4 undersøgte korridorer, 0+, A, B og C. Undersøgelsen er sket på baggrund af følgende scenarier: Forbedringer for flest trafikanter Overflytte mest trafik fra eksisterende vejnet Kortest mulig rejsetid mellem Djurs Sommerland og Aarhus Det betyder, at de 3 mulige korridorer i den nuværende kommuneplan forventes ændret til de 2 nævnte, 0+ og A. ikke fastlagt trace SIDE 6 Indkaldelse af ideer og forslag - Infrastruktur

7 Hornslet Der er i dag fremkommelighedsproblemer i krydset mellem Løgtenvej og Kirkeholtvej, samt stor barrieredannelse ved trafikken på Løgtenvej og Rosenholmvej. Endeligt er broen over banelegemet ikke længere tidssvarende ved Amaliegårdsvej. For at imødekomme trængselsudfordringerne vil Byrådet arbejde for følgende projekter: Omfartsvej øst om Hornslet I trafikmodellen er indregnet en fremtidig forbindelsesvej øst om Hornslet mellem Rosenholmvej nord for byen og Djurslandsmotorvejen ved Kirkeholtvej. På strækningen tilsluttes desuden Rodskovvej. Ved omfartsvejens etablering spærres Løgtenvej for gennemkørsel i jernbaneoverskæringen. Der skal sikres en sikker krydsning af banen for de lette trafikanter. Projektet vil efter trafikmodellerne aflaste Hornslet by med køretøjer og Mørke by med ca køretøjer. Desuden vil de nuværende fremkommelighedsproblemer i krydset Løgtenvej/Kirkeholtvej blive afhjulpet, idet Løgtenvej forudsættes lukket for gennemkørende trafik. Projektet kræver ombygning af tilslutningsanlægget ved Djurslandsmotorvejen. Omfartsvejen vil forbedre bosætningsmulighederne i Mørke ved at fjerne en gammel arealreservation og fjerne barrieren i Hornslet i form af trafikken på sekundær rute 563. Trafikvej mellem Løgtenvej og Rodskovvej Etablering af trafikvejen mellem Løgtenvej og Rodskovvej vil give mulighed for arealudvikling på begge sider af forbindelsesvejen. Trafikvejen vil skabe sammenhæng på tværs af Hornslet i korridoren øst-vest og vil aflaste centrum af byen. ikke fastlagt trace Trafikvej vest om Hornslet (kommune) Etablering af en trafikvej vest om Hornslet vurderes primært at have betydning for trafik til/fra den sydvestlige del af Hornslet. En mulig placering af en letbanestation her vil give byen og det omkringliggende opland direkte adgang til stationen. Indkaldelse af ideer og forslag - Infrastruktur SIDE 7

8 Flytning af omfartsvej om Mørke Byrådet foreslår, at arealreservationen af omfartsvejen vest om Mørke flyttes til øst om Mørke i forbindelse med revision af kommuneplanen. Forslaget om fjernelsen af den vestlige omfartsvej skyldes delvist forslaget om ny omfartsvej øst om Hornslet samt de store udviklingsperspektiver der er til boligbebyggelse mod vest i Mørke. De har hidtid været begrænset af arealreservationen til omfartsvejen. Ønsket om en flytning af omfartsvejen til øst om Mørke i stedet for en fjernelse skyldes byrådet fortsatte ønske om opgradering af rute 21, samt det faktum at landevejen stadig fungerer som en barriere igennem byen. Fjernelse af omfartsvej ved Knebel Byrådet foreslår at arealreservationen nordøst om Knebel, fjernes i forbindelse med revision af kommuneplanen. ikke fastlagt trace ikke fastlagt trace Reservationen udlagde areal til omfartsvej nordøst om Knebel, så Møllebakken kunne forbindes direkte med Lyngevej. Møllebakken/ Knebel Bygade/ Holmbjergvej er den gemmegående vej på den vestlige side af Molslandet. Årsagerne til, at en omfartsvej har været i spil er primært, at Knebel Bygades forløb gennem den nordlige del af Knebel, i dag forløber ad et meget smalt vejudlæg med tilsvarende smal kørebane. Derudover kunne omfartsvejen fungere som en mere direkte forbindelsesvej til boligudviklingsområdet i Knebel øst. Trafikken mellem Rønde/Aarhus og Helgenæs- Syddjurs Kommune SIDE 8 Indkaldelse af ideer og forslag - Infrastruktur

9 halvøen sker primært via ruten Rønde, Vrinners, Knebel, Vistoft, Begtrup og Dragsmur. Årsdøgnstrafikken på Knebel Bygade nord for Lyngevej er ca køretøjsækvivalenter. Den deler sig ca. 50/50 af hhv. Lyngevej og Knebel Bygade syd for Lyngevej. En omfartsvej forventes kun at flytte trafikken fra Lyngevej og den nordligste del af Knebel Bygade. Det kan således ikke forventes at flytte trafik fra Knebelbro, da destinationen for trafikanterne gennem Knebelbro må forventes at være til Skødshoved. Det vil desuden ikke være fordelagtigt at forøge trafikmængden i Vistoft, da trafikafviklingen allerede i dag, sker under stor utryghed for lokalbeboerne og i særdeleshed for de lette trafikanter, primært udgjort af turister og skolebørn. Der er planer for en trafiksanering i Knebel, hvor hastigheden i Knebel nedsættes til en max. tilladt hastighed på 40km/t. Samtidig etableres et stiforløb som fører udenom det smalle vejudlæg. Derved nedbringes en betydelig del af den barriereeffekt som trafikmængde og køretøjernes hastighed hidtil har haft i Knebel. Knebelbro I forbindelse med diskussionen i byrådssalen om omfartsvejen om Knebel, opstod diskussionen om der var behov for en omfartsvej om Knebelbro. Derfor vil byrådet arbejde videre med muligheden op til kommuneplanforslaget. Trafikvej nord om Rønde Der er lokalplanlagt et større byudviklingsområde i den nordøstlige del af Rønde. Dette område vil generere store trafikmængder. Området kan opnå forbedret adgang til det overordnede vejnet ved etablering af trafikvej fra Smouenvej til Skrejrupvej nord om byen med indirekte tilslutning til motortrafikvejen. ikke fastlagt trace Indkaldelse af ideer og forslag - Infrastruktur SIDE 9

10 Kollektiv trafik Den kollektive trafik bidrager til et bedre miljø, klima og øget mobilitet. Kollektiv trafik skal være et tilbud til borgerne, til arbejdspladser, uddannelse, sundhed og fritidssteder samt for erhvervslivets adgang til gode medarbejdere og turismens adgangsforhold til Syddjurs Kommunes attraktioner. Byrådets målsætning er - at den kollektive trafik skal være et alternativ til den individuelle trafik - en bredere dækning og højere frekvens på de overordnede busruter - en opgradering af Grenaabanen oog en naturlig integration med letbanen Det kollektive transportsystem i Syddjurs Kommune består af Grenaabanen, letbanen, regionale busruter og skolebusser, teleturer samt flexturer. Der er mange aktører og kommuneplanen kan kun være med til at sætte nogle målsætninger og retningslinier for kommunens arbejde. For at systemet skal være effektivt og attraktivt er det væsentligt at sikre korespondance mellem lokale og regionale ruter, og skabe gode forhold for de passagerer, der evt. skal skifte transportmiddel. Trafikanternes behov er forskellige. Det er en balancegang at kunne tilbyde et finmasket net af kollektive transporttilbud og samtidigt bringe passagererne hurtigt fra sted til sted. Byrådet støtter derfor et bredt tilbud af kollektive transportløsninger og vil især sikre sammenhæng i den kollektive trafik mellem de større byer og de trafikale knudepunkter. Grenaabanen Grenaabanen er en enkeltsporet jernbanestrækning mellem Aarhus H og Grenaa, med stop i Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind. Stationen i Hornslet, har de største antal brugere med over 600 dagligt rejsende. gavn for arbejdspladser, uddannelsessøgende og besøgende. For Syddjurs Kommune er det vigtigt at pendlingstiden til Aarhus ikke øges, men så vidt muligt sænkes, at letbanestationer anlægges, hvor der er et stort opland for mulige passagerer samt at der indtænkes mulighed for samordning mellem andre transportformer som bil og cykel. Regionale busruter og skolebus Syddjurs Kommune og Midttrafik samarbejder kontinuerligt. Midttrafik varetager den regionale busrutedrift i Syddjurs Kommune, mens Syddjurs Kommune varetager skolebusdriften. Telebus En telebus er en anderledes form for kollektiv trafik der kører efter behov. Inden for byområderne sker kørslen fra faste stoppesteder. Hvis passageren bor udenfor byområdet, kan bussen bestilles via et telefonopkald til chaufføren. Afhentning bestilles da fra et fælles bestemmelsessted nær hjemmeadressen. Flextur - dør til dør tilbud til alle i Syddjurs Kommune Flextur er et tilbud om kørsel med taxa og minibus fra dør til dør. Flextur er et supplement til den kollektive trafik i landområder og mindre bysamfund, hvor der kører få eller slet ingen busser. Flextur er kørsel fra dør til dør i hele Syddjurs Kommune. Desuden adskiller Flextur sig ved, at der kan være andre kunder i bilen. Bilen kan derfor køre en mindre omvej, passagererne betaler dog altid kun for den mest direkte vej. Flextur kan benyttes til destinationer i både Syddjurs og Norddjurs Kommune. Letbanen i Østjylland Anlægget af en letbane vil ikke alene gavne de lokale områder i Aarhus, som betjenes af banen, men vil også åbne for bedre tilgængelighed mellem Syddjurs og Aarhus til SIDE 10 Indkaldelse af ideer og forslag - Infrastruktur

11 Stier til transport Visionen for stinettet i Syddjurs Kommune er et sikkert og sammenhængende stinet. Stinettet i kommunen er i de seneste år udbygget massivt. Resultatet er, at antallet af lette trafikanter er stigende. Syddjurs har hvert år et stort antal turister til små og store attraktioner i sommerhusområder samt lokalsamfundene, og ønsket er, at disse sammen med kommunens borgere vil opleve kommunen på cykel eller til fods. Kommunens status som turistkommune vil kun blive forstærket ved at kunne tilbyde et mere finmasket, sikkert og attraktivt stinet. Et tættere og sammenhængende stinet vil endvidere forbedre borgernes muligheder for at kunne anvende cyklen til korte ture eller rekreative aktiviteter. Kommunens ca skoleelever vil sikkert, trygt og sundt kunne befordre sig selv mellem hjem, skole og fritidsaktiviteter vha. et sikkert og tæt stinet. Over halvdelen af kommunens arbejdsstyrke bor og arbejder indenfor kommunegrænsen, med et velfungerende stinet vil cykelpendling være en oplagt mulighed for en stor del af kommunens borgere. For flertallet af borgere vil stier mellem byer og landsbyer med en afstand Byrådets målsætning er at kommunens stinet udbygges med 40 km inden 2020 og at hele stinettet gives en ensartet god kvalitet. Dette svarer til, at der etableres 5 km sti om året. på op til 5-6 km være attraktive. Stinettet i Syddjurs har tre primære målgrupper: Skolebørn Pendlere Turister Målsætningen med at give stinettet en ensartet god kvalitet er at bringe samtlige stier til et forsvarligt niveau. Der lægges således op til, at der kontinuerligt gennem den 8-årige planperiode arbejdes på at udbygge stinettet samtidigt med, at det eksisterende stinet fastholdes på eller bringes til en ensartet forsvarlig stand. Stiplanen skal medvirke til, at Forbedre trafiksikkerheden for de lette trafikanter Skabe sikre og trygge skoleveje Skabe et sikkert og sammenhængende stinet i kommunens byer Skabe stiforbindelser mellem kommunens byer, turistattraktioner og de mindre landsbyer Eksisterende stier Prioriterede fremtidige stiruter Stiruter på sigt Indkaldelse af ideer og forslag - Infrastruktur SIDE 11

12 Indkaldelse af ideer og forslag Som led i arbejdet frem mod Syddjurs Kommuneplan 2013 inviteres alle til at komme med ideer og forslag til infrastrukturen i kommuneplanen og til at deltage i borgermødet Tirsdag den 5. marts 2013 i kl på Rønde Højskole Dette er en officiel høring, hvor borgerne opfordres til at komme med skriftlige bemærkninger, ideer eller forslag til temaet infrastruktur som optakt til behandlingen af temaet i forslag til kommuneplan Syddjurs Byråd forventer at kunne fremlægge Forslag til kommuneplan 2013 til offentlig høring inden sommeren I den efterfølgende offentlige høring vil der være endnu en mulighed for at fremkomme med skriftlige indsigelser eller bemærkninger til kommuneplanforslaget. Ideer og forslag til hæftet kan sendes mærket kommuneplan til Syddjurs Kommune, Kultur og Udvikling, Hovedgaden 77, 8410 Rønde eller via mail syddjurs@syddjurs.dk Har du spørgsmål til nærværende hæfte eller til kommuneplanarbejdet generelt er du velkommen til at kontakte Udvikling på tlf Yderligere info kan findes på Nærværende hæfte er udarbejdet af: Vej og trafik samt Udvikling, Syddjurs Kommune Tlf.: