Business Casen Figenblad eller styringsinstrument? Af Bjarne Kohl

Transkript

1 Business Casen Figenblad eller styringsinstrument? Af Bjarne Kohl

2 Den klassiske business case udvikler sig men er det nok? I de senere år har vi set en udvikling i retning af, at der beregnes business cases på stadig flere projekter indenfor sundhedssektoren. Dels fordi det er et krav til projekter > 10 mill. kr. og dels fordi det er en god idé at klargøre mål med investeringen og vurdere om disse mål kan nås. Rene driftsøkonomiske kalkuler foretages stadig, men det bliver stadig mere almindeligt at inddrage mere komplekse samspil mellem 2 eller flere offentlige aktører, når der skal tages stilling til de mulige gevinsters størrelse og fordeling. Men der er stadigvæk meget, der mangler. 2

3 Epikons erfaringsgrundlag vedr. business cases Center for Sundhedsinnovation: Business cases og kommunikation. Medcom: Business Case sårinitiativet. Medcom: Business Case Baselining - Sårinitiativet. Medcom: Business Case Revision - Sårinitiativet. Medcom: Business Case Sundhedsjournalen. Region Nordjylland: Business Case - TeleCare Nord. Region Nordjylland: Potentialeberegning Klientvirtualisering. Regionernes Sundheds-IT (RSI): Business case Sygesikringssystem. Regionernes Sundheds-IT (RSI): Business Case - Bookingsystem. Rigshospitalet: Effektiviserings-analyse POS. SDSD: Business Case - Single Sign-on. SDSD: Foranalyse "National Billed Adgang". Region Sjælland: Business cases - Interregionalt Billedindeks. Stockholms Läns Landsting (SLL): Business Case - Mammografiscreening SLL. OPI-Lab: Research til business case for Patienternes Hus. Rigshospitalet: POS Rentabilitetsanalyse m.fl. 3

4 Hvad indeholder en business case? Hvad er typisk med i en business case i dag? Rene driftøkonomiske kalkuler. Følsomhedsanalyser... og hvad er typisk ikke med? Patientens Tidsbesparelse Omkostningsbesparelse Livskvalitet Fordeling af omkostninger og gevinstpotentialer mellem aktører Potentialets realiseringsgrad. Når ceteris paribus bliver udfordret Omkostninger ved levetidsforlængelse 4

5 Hvad er typisk med i en Business Case model i dag? + Effekt Driftomkostninger INDEN idriftsættelse Projektomkostninger Driftomkostninger EFTER idriftsættelse -

6 Eksempel: Business case for Sårinitiativet Telemedicinsk behandling af diabetiske fodsår og venøse bensår Wagners grad 1 Overfladisk sår Wagners grad 1A Overfladisk sår med infektion Wagners grad 2 Dybt sår (til led, knogle, sene) uden infektion Fibrinbelagt venøst bensår Venøst bensår med lipodermatosklerose Kilde: Finn Gottrup & BBH s hjemmeside Inficeret bensår

7 Afgrænsning Kun tværsektorielle sår Kun diabetiske fodsår og venøse bensår (og blandingssår) Business casen ser kun på Ambulatorieydelser Telemedicinske ydelser Kommunale ydelser Følgende er IKKE medtaget: Indlæggelser (34% kommunal finansiering) Liggetid udover trimpunkt (34% kommunal finansiering) Langliggere (100% kommunal finansiering?) Amputationer (store og små) (34% kommunal finansiering)

8 Et sårforløb Her igangsættes behandling Her er såret ophelet Her opstår såret. stadig Her igangsættes behandling Her er såret ophelet 0 Sårets areal x Tid

9 Arbejdsgange uden og med telemedicin

10 Diabetiske fodsår Sårforløbslængde og antal interventioner

11 Diabetiske fodsår: Estimering af tidsforbrug

12 Driftsøkonomisk kalkule og følsomhedsanalyse

13 Følsomhedsanalyse på parametre

14 Fordeling af potentiale pr. sår Diabetiske fodsår Kommunen: primært hjemmesygeplejetid, hjemmesygeplejekørsel + forbindsstoffer Regionen: primært patientkørsel Kasseeffekterne består primært af lidt mindre betaling for ambulatoriebesøg, og en lidt større betaling for telemedicinske ydelser Venøse bensår Kommunen: primært hjemmesygeplejersketid og patientkørsel. Regionen: primært patientkørsel og sygeplejersketid Kasseeffekterne består primært i mindre betaling for ambulatoriebesøg

15 Hvorfor er statens udbytte neutralt? Produktionsniveau kan ligge i tre intervaller: A. Under aftalt niveau (under baseline) B. Indenfor aktivitetspuljens grænser C. Over fuld udnyttelse af aktivitetspuljen Effekterne heraf er A. Delvis besparelse (tid m.m., men ikke kapacitet). Intet indtægtsbortfald B. Delvis besparelse (tid m.m., men ikke kapacitet). Mistet DRG/DAGS-værdi C. Delvis besparelse (tid m.m., men ikke kapacitet). Intet indtægtsbortfald Der er valgt produktionsniveau C Finansiering/DKK A B Produktion (DRG/DAGS) Kilde: Takstsystem Vejledning I interval B gælder en refusions% på 70%, hvoraf de 34%-point kommer fra kommunerne, mens de resterende 36% kommer fra staten C

16 Hvad indeholder en business case? Vi har set eksempler på... Men lad os nu se på, hvad der IKKE er med En ren driftøkonomisk kalkule Følsomhedsanalyser Fordeling af omkostninger og gevinstpotentialer mellem aktører Patientens Tidsbesparelse Omkostningsbesparelse Livskvalitet Når ceteris paribus bliver udfordret Potentialets realiseringsgrad Omkostninger ved levetidsforlængelse 16

17 Patienten Gevinster for patienten ved telemedicinsk sårvurdering Færre forstyrrelser af patienten i eget hjem Færre besøg på hospital: Klargørelse Ventetid (inden udtransport, i ambulatorium, inden hjemtransport Transport tid (ud og hjem) Tid til besøg i ambulatorium Sparede transportomkostninger ved selvbetalt transport Kortere sygdoms-/sårhelingsperiode Mindre risiko for følgesygdomme Mulige ulemper Ensomhed Mindre monitorering af helbredstilstand 17

18 Når ceteris paribus forudsætningen bliver udfordret... Interventionen kan ændre efterspørgslen efter den ydelse, som interventionen vedrører i så fald er alt andet ikke længere lige. F.eks. Vi tror, at andelen af tværsektorielle sår falder, fordi det telemedicinske samarbejde øger det kommunale kompetenceniveau i forhold til sårbehandling. Mere kan håndteres i kommunalt regi Vi tror, at problemsår opdages tidligere, og dermed ikke når at blive så alvorlige. Kommunale medarbejdere er mere opmærksomme og reagerer hurtigere Begge dele er meget positivt men vil udhule business casen. 18

19 Omkostninger ved levetidsforlængelse Et hypotetisk eksempel: Meromkostninger ved x% levetidsforlængelse Kilde: EN INTRODUKTION TIL KOL, DELTA/UNIK,

20 Business casen fra figenblad til styringsinstrument En model er altid en forsimpling af virkeligheden men pas på ikke at gøre den for simpel Gode data koster både tid og penge Brug følsomhedsanalysen til at finde de ømme punkter Valider skøn og resultater med eksperter Genberegn business casen, når der kommer væsentlig ny viden 20

21 Epikon konsulenter i sundhedssektoren Kontakt Bjarne Kohl Tlf: bko@epikon.dk Epikon A/S Ole Maaløes Vej København N 21