Indholdsfortegnelse - Bilag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse - Bilag"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Mandat for praksisplan...2 Bilag 1: Fordeling af nye midler Praksisplan mellem kommunerne Takstaftale på det specialiserede socialområde...5 Bilag 1: Udvikling i takstbelagte tilbud_kkr Hovedstaden_2015_endelig Orientering om skriftlig generalforsamling i Copenhagen EU Office...16 Bilag 1: Indkaldelse - Generalforsamning Bilag 2: Dagsorden - Generalforsamling Bilag 3: _CPH_EU_Office_strategi_FINAL...21 Bilag 4: _CPH_EU_Office_handlingsplan_FINAL...27

2 3.1 Mandat for praksisplan

3 N OTAT KKR HOVEDSTADEN Fordeling af nye midler Praksisplan Danske Regioner og KL har via økonomiaftalerne i 2015 har tilkendegivet, at regioner og kommuner vil afsætte 200 mio. kr. som nye midler til forhandling af underliggende aftale for praksisplanen. Udmøntningen af midlerne forudsætter at der sker en decentraliseringen af henholdsvis samtaleterapi og sygebesøg fra den centrale overenskomst. De 200 mio.kr. fordeles med hhv. 100 mio. kr. fra de 98 kommuner samt 100 mio. kr. fra de fem regioner. Den kommunale andel af de 100 mio. kr. for hovedstadsregionens kommuner er ca. 32 mio. kr. der fordeles efter bloktilskudsnøglen. Nedenfor fremgår de enkelte kommuners respektive andel af de 100 mio. kr. som foreslås afsat i budget Den 26. marts 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: AFP@kl.dk Direkte Mobil Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 1/2 Kommune kr. Albertslund Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune

4 Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune I alt Region Hovedstaden

5 3.2 Takstaftale på det specialiserede socialområde

6 Udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning KKR Hovedstaden Marts 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

7 INDHOLD 1. Indledning Resumé Udvikling i udgifter per dag Overheadprocent Bilag... 7 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

8 Udviklingen i de takstbaserede tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning INDLEDNING KKR Hovedstaden har i perioden indgået aftaler om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. I Styringsaftale 2015 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden indgået følgende flerårige strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning: At priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til prisniveauet i Desuden blev det besluttet, at takstudviklingen skal måles eksklusiv de beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger og tjenestemandspensioner) samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år, hvilket benævnes som udvikling i udgifter pr. dag. Ifølge Styringsaftalen skal der foretages årlige analyser af takst- og udgiftsudviklingen i kommunerne, som drøftes i kommunaldirektørkredsen (K29) og i KKR. Nærværende notat præsenterer resultaterne af analysen foretaget af takstanalysegruppen under KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisningen for så vidt angår udviklingen i udgifter pr. dag fra 2014 til 2015 samt driftsherrernes anvendte overheadprocenter i Det skal understreges, at den flerårige strategi for takstudvikling ikke fastsætter mål for takstudviklingen i 2015, men først for Analysen af udviklingen i udgifter pr. dag fra 2014 til 2015 skal således ses som en midtvejsstatus på driftsherrernes efterlevelse af aftalen i Først præsenteres i afsnit 2 et resumé af analysens overordnede resultater. Dernæst følger i afsnit 3 en oversigt over udviklingen i udgifter pr. dag fordelt på driftsherrer. I afsnit 4 følger en oversigt over den gennemsnitlige overheadprocent i 2015 fordelt på driftsherrer. Bilagene i afsnit 5 indeholder årsagsforklaringer på eventuelle stigninger i udgifter pr. dag, afvigelse fra overheadprocent samt en kortfattet beskrivelse af den anvendte metode for analysen. For en mere detaljeret gennemgang af resultaterne henvises til notatet Analyse af udviklingen på takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Notatet kan findes på hjemmesiden for Rammeaftalen Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 3

9 Udviklingen i de takstbaserede tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning RESUMÉ Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har indberettet takster for 2014 og Samlet indgår der i analysen 783 takster for tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning med et samlet udgiftsgrundlag i 2015 på 7,4 mia. kr. Analysen omfatter således 96 procent af de indberettede takster. 1 Samlet set for hele regionen er driftsherrerne halvvejs i forhold til at realisere målet om reduktion med 1 procent i 2016 i forhold til Således er udgifterne pr. dag er fra 2014 til 2015 i gennemsnit for hele hovedstadsregionen faldet med 0,5 procent efter p/l-fremskrivning. 22 kommuner 2 har reduceret udgifterne pr. dag, herunder har 15 af kommunerne i gennemsnit reduceret udgifterne pr. dag med 1 procent eller mere. Region Hovedstaden har ligeledes i gennemsnit reduceret udgifterne pr. dag med 1 procent eller mere. Fem kommuner har i gennemsnit hævet udgifterne pr. dag fra 2014 til Udviklingen for de enkelte driftsherrer fremgår af notatets afsnit 3. Årsager til stigningen i udgifter pr. dag for de fem kommuner fremgår af bilag A. Den gennemsnitlige overheadprocent for de 27 kommuner er 7,1 procent i Den gennemsnitlige overheadprocent for Region Hovedstaden er 5,1 procent i Én kommune har en højere gennemsnitlig overheadprocent end styringsaftalens vejledende norm på 7 procent. Én kommune har en overheadprocent, der ligger væsentligt lavere en den vejledende norm på 7 procent. Afvigelserne i de to kommuner skyldes beregningstekniske afvigelser, som vil blive tilrettet fremadrettet. På baggrund af dette kan det konstateres, at kommunerne i gennemsnit anvender en overheadprocent på 7 eller lige under. Region Hovedstaden beregner de indirekte omkostninger konkret og er ikke omfattet af den vejledende norm på 7 procent. Overheadprocenten for de enkelte driftsherrer fremgår af afsnit 4. Årsager til overheadprocenter, der afviger væsentligt fra styringsaftalens vejledende norm for beregning af overheadprocent, fremgår af bilag B. 1 Den primære årsag til, at takster er udeladt af analysen, er, at der er foretaget væsentlige indholdsændringer i tilbuddet i eksempelvis målgruppe eller ydelser, som gør, at taksterne ikke er sammenlignelige mellem årene. Dernæst er nogle takster nye takster for 2015, hvor der ikke findes en sammenlignelig takst i I hovedstadsregionen er der indgået to forpligtende kommunesamarbejder mellem henholdsvis Tårnby og Dragør Kommuner samt Ishøj og Vallensbæk Kommuner. For analysen betyder dette, at Tårnby og Ishøj har indberettet oplysninger om takster på vegne af henholdsvis Dragør og Vallensbæk, hvorfor det samlede antal kommuner i analysen er 27. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 4

10 Udviklingen i de takstbaserede tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning UDVIKLING I UDGIFTER PER DAG Tabel 1 viser den gennemsnitlige udvikling i udgifter pr. dag fra 2014 til 2015 på de takstbaserede tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning fordelt på de enkelte kommuner i hovedstadsregionen samt Region Hovedstaden. Tabel 1: Gennemsnitlig udvikling i udgifter pr. dag Driftsherre Udvikling i udgifter pr. dag i procent Halsnæs Kommune -5,0 Herlev Kommune -4,8 Allerød Kommune -4,0 Albertslund Kommune -3,7 Fredensborg Kommune -3,6 Hørsholm Kommune -3,3 Glostrup Kommune -2,9 Bornholms Regionskommune -2,1 Helsingør Kommune -2,0 Ballerup Kommune -1,7 Hillerød Kommune -1,7 Brøndby Kommune -1,4 Region Hovedstaden -1,4 Ishøj og Vallensbæk kommuner -1,3 Høje-Taastrup Kommune -1,2 Gentofte Kommune -1,2 Tårnby og Dragør kommuner -0,9 Hvidovre Kommune -0,8 Gladsaxe Kommune -0,5 Rudersdal Kommune -0,4 Rødovre Kommune -0,4 Egedal Kommune -0,2 Lyngby-Taarbæk Kommune -0,2 Københavns Kommune 0,4 Furesø Kommune 1,1 Frederiksberg Kommune 1,5 Frederikssund Kommune 1,6 Gribskov Kommune 3,8 Gennemsnit -0,5 Kilde: Driftsherrers indberetning af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat Note: Udvikling i udgifter pr. dag er målt efter prisfremskrivning. Note: Metode for beregning af udvikling i udgifter pr. dag er beskrevet i bilag C. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 5

11 Udviklingen i de takstbaserede tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning OVERHEADPROCENT Tabel 2 viser en opgørelse af den gennemsnitlige overheadprocent, der er anvendt i kommunerne i hovedstadsregionen i takstberegningen for Tabel 2: Gennemsnitlig overheadprocent 2015 Driftsherre Gennemsnitlig overheadprocent 2015 Tårnby og Dragør kommuner 3,7 Egedal Kommune 6,4 Høje-Taastrup Kommune 6,5 Halsnæs Kommune 6,6 Hillerød Kommune 6,7 Ballerup Kommune 6,8 Herlev Kommune 6,8 Lyngby-Taarbæk Kommune 6,9 Frederiksberg Kommune 6,9 Fredensborg Kommune 6,9 Hvidovre Kommune 6,9 Rødovre Kommune 7,0 Helsingør Kommune 7,0 Frederikssund Kommune 7,0 Bornholms Regionskommune 7,0 Brøndby Kommune 7,0 Albertslund Kommune 7,0 Gladsaxe Kommune 7,0 Gentofte Kommune 7,0 Gribskov Kommune 7,0 Furesø Kommune 7,0 Glostrup Kommune 7,0 Allerød Kommune 7,0 Hørsholm Kommune 7,0 Ishøj og Vallensbæk kommuner 7,0 Rudersdal Kommune 7,0 Københavns Kommune 7,5 Gennemsnit alle kommuner 7,1 Region Hovedstaden 5,1 Kilde: Driftsherrers indberetning af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat Note: Den totale gns. overheadprocent er beregnet eksklusiv Region Hovedstaden, da Region Hovedstaden beregner de indirekte omkostninger konkret. Note: Metode for beregning af overheadprocent er beskrevet i bilag C. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 6

12 Udviklingen i de takstbaserede tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning BILAG BILAG A: ÅRSAGER TIL UDVIKLING I UDGIFTER PER DAG Nedenfor er anført driftsherrers forklaringer for de driftsherrer, hvor der er sket en gennemsnitlig stigning i udgifter pr. dag fra 2014 til Driftsherre Frederiksberg Kommune Driftsherres bemærkninger Stigningen fra 2014 til 2015 skyldes primært tekniske korrektioner, som der bør tages forbehold for i den endelige effektopgørelse, samt en ekstraordinær overførsel, der bortfalder i I forhold til KKR-aftalen har Kommunalbestyrelsen allerede ved sidste års budget pålagt de sociale institutioner et effektiviseringskrav svarende til den nødvendige takstreduktion med effekt fra 2016, og det er således forventningen, at Frederiksberg Kommune vil overholde takstaftalen for Stigningen på voksenområdet skyldes bl.a. en ekstraordinær opskrivning af budget 2015 på grund af et overført mindreforbrug på 2,3 mio. kr. fra Budget 2016 vil blive opskrevet tilsvarende, og taksten vil derfor falde igen. Derudover skyldes stigningen, at hjemløsetilbuddene Carpe Diem og Natvarmestuen er blevet lagt ind under Herberget Lærkehøjs takst, samt at belægningsprocenterne for enkelte tilbud er lavere end i beregningen af taksterne for For sidstnævnte arbejdes der målrettet på at reducere tomgang og dermed hæve belægningsprocenterne. Frederikssund Kommune Stigningen fra 2014 til 2015 skyldes primært, at Videncenteret på Ådalenskolen er udvidet med 3 stillinger, i forbindelse med den nye skolereform der trådte i kraft for skoleåret 2014/2015. Der er ikke tilknyttet en takstfinansieret SFO til skolen, så det har derfor ikke været muligt at overføre normering mellem SFO og skole, som det er andre steder, derfor er eneste mulighed takststigning. Skolen ved Kæret har i forbindelse med vedtagelsen af budgettet 2012 og med 5/12 virkning i budget 2012, fået indregnet en besparelse på 9% på SFO og 19% på skolen, det har vist sig at være en alt for stor besparelse, så der er i skoleår 2014/15 lavet en udvidelse af normeringen. Kommunen vil arbejde for at realisere målet for den flerårige strategi i Furesø Kommune Gribskov Kommune Specialundervisning/specialfritidstilbud/særligt dagtilbud: I 2014 var der ved en fejl ikke indregnet bygningsudgifter for 0,38 mio. kr. Når takstudviklingen korrigeres for dette, er udviklingen for denne type tilbud på 0,03 pct. Dertil kommer planlagte effektiviseringer, som gennemføres i 2015 samt implementering af folkeskolereformen. I budget 2016 vil kommunen fortsat have fokus på at tilpasse økonomien i tilbuddene med henblik på at overholde rammeaftalen. Voksen-handicap-institutioner: Taksterne for disse tilbud er samlet set steget med 2,23 pct. fra 2014 til Stigningen skyldes dels reorganisering af området, herunder flytning af tilbud med øgede beregnede omkostninger til følge, og dels at nogle udgifter ikke har været indregnet tidligere. I løbet af 2015 omstruktureres fire 107-tilbud jf. krav fra Socialtilsynet. Fra 2016 vil grundforudsætningerne for tilbuddene (herunder pædagogisk indhold, målgruppe/funktionsevne mv.) og deres økonomi blive nærmere belyst med henblik på at overholde rammeaftalen. I Gribskov Kommune er tilrettelagt en større budgetanalyse af alle kommunens sociale tilbud. Analysen forløber i Budgetanalyserne af de respektive tilbud skal bl.a. munde ud i at efterleve Styringsaftalens mål om at reducere taksterne, samlet set, fra 2014 til 2016 med minimum én procent. Taksterne for 2015 er en mellemstation i dette arbejde, hvor målet har været, at taksterne Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 7

13 Udviklingen i de takstbaserede tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning samlet set holdes uændret fra 2014 til Og at reduktionen så vil ske fra takst 2016, med afsæt i resultaterne af budgetanalyserne, der foreligger endeligt i 1. halvår Foreløbige resultater af analysen i 2014, for så vidt angår Kobbel-Husene, viste at der allerede fra 2015 var behov for en justering af takstgrundlagene for de fire tilbud under Kobbel-Husene. Dette for, at få udgifterne mere korrekt fordelt i overensstemmelse med de faktiske forhold. På grund af vigende efterspørgsel er der fra 2015, samtidig reduceret i antal pladser på botilbudet Kobbel-Husene, Gydevej 15. Men på baggrund af de foreløbige resultater af budgetanalysen, har det ved takstfastsættelsen for 2015 ikke været muligt at reducere det samlede udgiftsgrundlag, selvom der er blevet færre pladser. Derfor stiger udgifterne opgjort pr. plads fra 2014 til Da der samtidig er sket en omfordeling af udgifter mellem de fire tilbud har Gribskov Kommune anmodet om, at taksterne for Kobbel-Husene blev holdt ude af dette års KKR-analyse. Dette blev dog ikke imødekommet af takstanalysegruppen, hvilket kommunen har taget til efterretning, med bemærkning om, at Gribskov Kommune overholder Styringsaftalen, og stadig forventer at realisere den aftalte takstreduktion fra 2014 til Såfremt Kobbel-Husene friholdes fra analysen vil udviklingen i udgifter pr. dag være -1,9 procent frem for 3,8 procent. Københavns Kommune Afventer forklaring Rudersdal Kommune Ifølge analysen har Rudersdal Kommune reduceret udgifter pr. dag med 0,4 procent fra 2014 til 2015 efter p/l-fremskrivning. Botilbud Ebberød er etableret 1. januar 2014 ved samling af Botilbud Bøgelunden og Botilbud Piberødhus. Begge disse botilbud har siden 2009 oplevet vigende belægning, hvilket primært skyldes, at der er vigende efterspørgsel efter botilbud til ældre borgere med udviklingshæmning samt borgere med multiple handicap, som indgår i rammeaftalen. For at undgå underskud og deraf stigende takster har kommunen bestræbt sig på at reducere antal pladser, budget og at samle boliger på færre afdelinger og adresser. Antallet af pladser er siden 2009 reduceret fra 101 til 83, dvs. ca. 20 %. I kraft af den overvågning og tilpasning, som er sket over årene, er det lykkes at holde et stabilt driftsbudget pr. borger og rimelig stabile takster. Der har et enkelt år i 2014 været behov for at indregne underskud ved drift af botilbud Piberødhus pga. ekstraordinær høj afgang. Da der fortsat er vigende belægning forventes antallet af pladser nedsat med yderligere 8 pladser i I 2016 planlægges nybyggeri. De nye boliger skal erstatte de utidssvarende boliger i det nuværende Botilbud Ebberød, og de opføres som almennyttige boliger. Dette vil medføre flere ændringer i de driftsmæssige forudsætninger. Botilbud Ebberød, tidl. Bøgelunden og Piberødhus, har derfor over årene været særligt udfordret af vigende belægning, og der er taget rettidig aktion på udfordringerne ved budgetreduktion og fysisk samling. I den givne situation finder kommunen det derfor ikke forsvarligt at reducerer driftsbudgettet yderligere med 1 %. Analysen af udviklingen i udgifter pr. dag er udarbejdet inklusiv botilbuddet Ebberød. I 2014 er der beregnet gennemsnitstakster for de to tilbud Bøgelunden og Piberødhus som er sammenlignelige med taksterne for Ebberød i Såfremt botilbuddet Ebberød ikke indgår i analysen vil udviklingen i udgifter pr. dag være -1,3 procent frem for -0,4 procent. Rødovre Kommune Ifølge analysen har Rødovre Kommune reduceret udgifter pr. dag med 0,4 procent fra 2014 til 2015 efter p/l-fremskrivning. I 2015 har kommunen berigtiget takstberegningen og indregnet andel af Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 8

14 Udviklingen i de takstbaserede tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning barselsfond, hvilket ikke har indgået i takstberegningerne i årene før Dette medfører en stigning i taksterne og udgifter pr. dag i Korrigeres der for denne stigning i analysen vil udviklingen i udgifter pr. dag være -1,0 procent frem for -0,4 procent. BILAG B: ÅRSAGER TIL AFVIGELSER I OVERHEADPROCENTER Nedenfor er anført årsager til driftsherrers overheadprocenter, der er afviger fra styringsaftalens vejledende norm på 7 procent af de direkte omkostninger. Driftsherre Tårnby-Dragør København Netværk 6 på specialundervisningsområdet Bemærkninger Kommunen har en gennemsnitlig overheadprocent på 3,7 procent, hvilket primært skyldes, at kommunen delvist har beregnet de indirekte omkostninger på en specialskole efter beregningsmetoden i netværk 6 (se nedenfor). Desuden har kommunen ikke kunnet fordele udgifter mellem de direkte og de indirekte omkostninger i gruppeordninger på specialundervisningsområdet, hvorfor udgifterne er placeret under direkte omkostninger. Kommunen har en gennemsnitlig overheadprocent på 7,5, hvilket skyldes, at kommunen har tillagt barselsfond til de indirekte omkostninger. Disse skal korrekt indgå under de direkte omkostninger og vil blive justeret fremadrettet. Kommunen oplyser, at den ellers anvender den vejledende norm på 7 procent af de direkte omkostninger. På specialundervisningsområdet har kommunerne i Netværk 6 (Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj-Vallensbæk, Rødovre, Tårnby- Dragør) udviklet en fælles metode til beregning af takster for gruppeordninger, hvor der foregår salg af pladser mellem kommunerne indenfor Netværk 6. Dette betyder, at de beregnede indirekte omkostninger i gruppeordningerne for de fleste kommuners vedkommende er lavere end de 7 procent. Kommunerne i Netværk 6 er i færd med at udvikle en ny beregningsmetode, der vil kunne applikeres på omkostningselementerne i styringsaftalen. BILAG C: METODE Analysen af udviklingen på de taksbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning er foretaget af takstanalysegruppen under KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for socialområdet og specialundervisning. Analysen er udarbejdet på baggrund af takstoplysninger indberettet af kommunerne i hovedstadsregionen samt Region Hovedstaden i 2014 og BEREGNING AF UDGIFTER PR. DAG OG UDVIKLING HERI Ifølge Styringsaftale 2015 skal takstudviklingen måles eksklusiv de beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger og tjenestemandspensioner) samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år, hvilket benævnes som udvikling i udgifter pr. dag. Nedenstående figur viser, hvilke elementer af takstberegningen der indgår i henholdsvis beregningen af udgifter pr. dag og beregningen af takst pr. dag. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 9

15 Udviklingen i de takstbaserede tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Udgifter pr. dag Udgiftsgrundlag Direkte omkostninger Indirekte omkostninger Indtægter fra beboerbetaling mv. Beregnede omkostninger Efterreguleringer Antal normerede pladser Takstgrundlag Takster pr. dag Belægningsprocent Antal dage i året Udgifter pr. dag beregnes på følgende måde: Direkte + indirekte omkostninger - indtægter fra beboerbetaling mv. Antal pladser x belægningsprocent / antal dage i året = Udgifter pr. dag Udviklingen i udgifter pr. dag pr. driftsherre beregnes som et gennemsnit af alle driftsherrens takster vægtet med udgiftsgrundlaget i Udgiftsgrundlaget beregnes som takstgrundlaget eksklusiv beregnede omkostninger og efterreguleringer. Udgifter pr. dag for 2014 er fremskrevet til 2015 priser før beregning af udvikling mellem årene. Som fremskrivningsfaktor er anvendt de pris- og lønskøn som er anvendt i Økonomiaftalerne for 2015 for henholdsvis kommuner og regioner. De anvendte skøn er 2,0 procent for kommunerne 1,78 procent for Region Hovedstaden, hvor der er korrigeret for overførsler til praksissektoren. BEREGNING AF OVERHEADPROCENT Ifølge Styringsaftale 2015 er den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger 7 procent af de direkte omkostninger. Overheadprocenten er beregnet som de indirekte omkostningers procentvise andel af de direkte omkostninger (inklusiv reparation og vedligeholdelse). Den gennemsnitlige overheadprocent for den enkelte driftsherre er beregnet som summen af de indirekte omkostningers andel af summen af de direkte omkostninger for alle driftsherrens takster, der indgår i analysen. Selvom en driftsherre således i gennemsnit har en overheadprocent på 7, kan de enkelte takster godt afvige herfra. Antallet og størrelsen af afvigelser er dog begrænset. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 10

16 3.5 Orientering om skriftlig generalforsamling i Copenhagen EU Office

17

18 3.5 Orientering om skriftlig generalforsamling i Copenhagen EU Office

19 COPENHAGEN EU OFFICE Dato: 16. marts 2015 Dagsorden for Generalforsamling Hovedstadsregionens EU-kontor (Copenhagen EU Office) Dato: 22. juni, 2015 Sted: Regionsgården, Hillerød og Albertslund Rådhus, Albertslund (Skriftlig afholdelse) Deltagere: Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, KKR-formand Steen Christiansen De nedenfor nævnte bilag udsendes senest 4 uger før generalforsamlingens afholdelse. Dagsorden 1. Bestyrelsens beretning til godkendelse Bilag 1: Beretning Copenhagen EU Office 2. Forelæggelse af regnskab til godkendelse Bilag 2. Regnskab for Forelæggelse af det aktuelle års budget til orientering Bilag 3: Budget Fastlæggelse af kontingent for det kommende regnskabsår Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden har tidligere besluttet en samlet finansiering af Copenhagen EU Office på 8 mio. kr. i både 2015 og 2016 svarende til 4 mio. kr. excl. moms fra hhv. regionen og kommunerne. Det præcise kontingent beregnes pr. indbygger - pr. primo 2015 svarer det til 2,26 kr. excl. moms pr. indbygger. 5. Valg af revisor På den stiftende generalforsamling blev BDO valgt som revisor 6. Indkomne forslag Pt. ingen indkomne forslag COPENHAGEN EU OFFICE : RUE DU LUXEMBOURG 3 : B-1000 BRUXELLES SIDE 1

20 COPENHAGEN EU OFFICE 7. Vedtægtsændringer Bestyrelsen har i det forgangne år besluttet enkelte mindre vedtægtsændringer, som kræver generalforsamlingens godkendelse. Det vedrører bl.a. ændring af navn til Copenhagen EU Office og formuleringer om personalets løn og ansættelsesvilkår af hensyn til mulighederne for en gunstig beskatning. Bilag 7: Forslag til vedtægtsændringer. 8. Eventuelt COPENHAGEN EU OFFICE : RUE DU LUXEMBOURG 3 : B-1000 BRUXELLES SIDE 2

21 3.5 Orientering om skriftlig generalforsamling i Copenhagen EU Office

22 Strategi

23 1. Indledning Indsatsområder og mål Aktivitetsområder Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret i EU-arbejde COPENHAGEN EU OFFICE / STRATEGI

24 1. INDLEDNING Strategiplan Copenhagen EU Office er Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionens nye kontor i Bruxelles, Belgien. Kontoret repræsenterer sine ejeres interesser i EU-systemet. I Strategi for Copenhagen EU Office præsenteres de overordnede og konkrete mål for kontorets første fire år. Strategien implementeres gennem to-årige handlingsplaner med årlige opdateringer. Strategien, handlingsplanerne og årsrapporter udgør det strategiske grundlag for Copenhagen EU Office. I forbindelse med udarbejdelsen af denne strategi er der lagt vægt på at tænke nyt, dynamisk og helhedsorienteret og at kunne agere i forhold til udvikling og efterspørgsel. Baggrund Grundlaget for etableringen af Copenhagen EU Office er et styrket samarbejde mellem kommunerne og regionen, som siden 2013 har udviklet sig inden for rammerne af Greater Copenhagen samarbejdet. Greater Copenhagen er Danmarks vækstmotor og landets eneste metropolregion med global gennemslagskraft. Visionen er, at Greater Copenhagen i 2020 er et internationalt knudepunkt for investeringer og viden på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. Copenhagen EU Office er en central medspiller i realiseringen af den vision. Endvidere er den styrkede EU-indsats vigtig for de enkelte kommuner, deres virksomheder og regionen, således at alle parter har fokus på innovation, udvikling, internationalisering og vækstskabelse gennem EU s finansierings- og netværksmuligheder. Foreningen Hovedstadsregionens EU-kontor Copenhagen EU Office blev formelt etableret på den stiftende generalforsamling den 25. april 2014 med Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden, som repræsentant for de 29 kommuner, som stiftende medlemmer. Medlemskredsen har udpeget en bestyrelse for foreningen på 8 medlemmer, hvoraf 3 repræsenterer kommunerne, 3 regionen og 2 regionens erhvervsliv udpeget af Vækstforum Hovedstaden. Bestyrelsen sidder for en 4-årig periode, og formandsposten går på skift mellem en kommunerepræsentant og en regionsrepræsentant for 2 år ad gangen. Region Hovedstaden varetager den første formandsperiode for Bestyrelsen har nedsat en administrativ styregruppe for kontoret, som er sammensat af repræsentanter for Københavns Kommune, KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden. Målgruppen Målgruppen for kontorets aktiviteter er regionen, kommunerne, virksomheder, erhvervsfremmeorganisationer, klyngeorganisationer og andre relevante aktører. Vision Copenhagen EU Office vil skabe vækst gennem EU-samarbejdet i den internationale og innovative metropol Greater Copenhagen. Mission Copenhagen EU Office engagerer aktører fra regionen i EU-projekter og -politikker og henter inspiration fra verden omkring os for at skabe øget vækst, beskæftigelse og konkurrencedygtighed. COPENHAGEN EU OFFICE / STRATEGI

25 2. INDSATSOMRÅDER OG MÅL Indsatsområder Copenhagen EU Office vil have fokus på innovative projekter med virksomheder og offentlige aktører på følgende områder: Bæredygtig og grøn vækst inkl. energieffektivitet, klimatilpasninger og miljøforbedringer Sund vækst inkl. velfærdsteknologi og forebyggelse Mobilitet og infrastruktur inkl. transportsystemer (veje, bane, luft, vand) Smart og kreativ vækst inkl. koblingen til Informations- og Kommunikationsteknologi. Indsatsområderne reflekterer erhvervsstrukturen i hovedstadsregionen, indsatserne i Greater Copenhagen-samarbejdet, temaerne i den regionale vækst og udviklingsstrategi (REVUS) og de store satsninger udstukket i forbindelse med EU s Europe 2020 strategi skal skabe et innovativt, bæredygtigt og inklusivt Europa. Mål De overordnede mål med Copenhagen EU Office er at tiltrække EU-midler til hovedstadsregionen styrke ejernes viden om og ageren i EU øge regionens synlighed i EU styrke indflydelsen på EU s strategier og initiativer. Disse overordnede mål er udmøntet i følgende konkrete mål: Copenhagen EU Office skal lægge grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. i perioden Alle ejere skal have været involveret i mindst et EU-relateret tiltag i strategiperioden. Copenhagen EU Office vil således blive målt og evalueret på det grundlag kontoret har skabt for projektfinansiering og på omfanget af inddragelse af interessenter fra hovedstadsregionen i EU-arbejdet. Endvidere opgøres andre effekter af kontorets arbejde i relation til netværk, profilering og synlighed for Greater Copenhagen, videnspredning, kompetenceudvikling og effekter af kulturbærende og katalyserende karakter. Kontorets indsats og den hjemlige prioritering af EU-arbejdet forventes generelt at øge regionenes hjemtag af EU-midler. fremme jobskabende vækst i hovedstadsregionen Strategien og Copenhagen EU Office s indsats evalueres i slutningen af perioden. 3. AKTIVITETSOMRÅDER Copenhagen EU Office skal løse opgaver, som med mening udføres med fysisk udgangspunkt i Bruxelles. Kontoret skal gennemføre aktiviteter i samarbejde med aktører i Bruxelles, i hovedstadsregionen og, når det giver mening, i hele Greater Copenhagen. Copenhagen EU Office arbejder tæt sammen med Capital Region Denmark EU Office (creodk), som er hovedstadsregionens forskningspolitiske kontor i Bruxelles. CreoDK har siden 2008 varetaget Københavns Universitet, DTU, CBS og Region Hovedstaden interesser over for EU-systemet. Ligeledes skal der udvikles et godt samarbejde med de øvrige EU-kontorer i Greater Copenhagen (Sjælland, Skåne og Malmö Stad). Copenhagen EU Office s arbejde tager udgangspunkt i nedenstående fem aktivitetsområder. Konkrete aktiviteter knyttet til de enkelte områder fremgår af de tilhørende 2 årige handlingsplaner. COPENHAGEN EU OFFICE / STRATEGI

26 Etablering og forankring Der skal etableres et velfungerende kontor i Bruxelles i kontorfællesskab med Capital Region Denmark EU Office (creodk). Kontoret skal have en stærk profil, et godt netværk og være en attraktiv arbejdsplads med kvalificerede medarbejdere i gode fysiske rammer. Copenhagen EU Office skal iværksætte personalemæssige såvel som faglige samarbejder med det erfarne creodk. Kontoret skal blive godt forankret, kendt og brugt af ejerkredsen og andre interessenter i hovedstadsregionen. Projekter og læring Kontorets skal bidrage til udvikling af projekter med deltagelse af målgruppen. Projektudviklingen skal føre til erfaringsudveksling, vidensopbygning og øget ekstern medfinansiering fra EU til projekter. Profilering og synlighed Copenhagen EU Office skal synliggøre kontorets målgruppe over for EU-institutionerne og andre aktører i Bruxelles. Kontoret skal bidrage til at brande Greater Copenhagen i Bruxelles med henblik på at øge kendskab til regionens kompetencer og interesser. Kontoret vil opbygge alliancer, deltage i fora og netværk og understøtte medlemsskaber i Bruxelles. Interessevaretagelse og policy Kontoret skal kunne rådgive om interessevaretagelse på prioriterede policy områder. Kontoret vil desuden indhente og formidle viden om EUpolitikker og -tiltag. Information og kompetenceudvikling Copenhagen EU Office skal udvikle en målrettet informationsservice og bidrage til kompetenceudvikling af medarbejdere fra ejerkredsen samt netværksopbygning og samarbejder gennem gensidigt engagement, kommunikation og erfaringsudveksling. 4. ORGANISERING Copenhagen EU Office har til huse i Nordic House i Bruxelles i et kontorfællesskab med Capital Region Denmark EU Office (creodk) og Malmö EU Office. Copenhagen EU Office s daglige leder og medarbejdere er som udgangspunkt fast i Bruxelles og er på regelmæssige besøg i Danmark. I udgangspunktet vil kontoret kun bestå af medarbejdere på kontoret i Bruxelles, men medarbejdere med base i Danmark kan på sigt blive relevant for at løfte den store forankringsopgave. Copenhagen EU Office udfører opgaver, som bedst løses med udgangspunkt i Bruxelles og i tæt samarbejde med det hjemlige netværk, som er afgørende for, at kontoret kan udfylde sin funktion. Hjemmenetværket vil til en start bestå af en netværksgruppe med repræsentanter/kontaktpersoner fra de 29 kommuner og regionen. Netværket skal gradvist udbygges ved, at Copenhagen EU Office etablerer samarbejdsrelationer med relevante erhvervsfremme-, regionaludviklings- og netværksorganisationer på lokalt og regionalt niveau. Hjemmenetværket varetager sammen med Copenhagen EU Office opgaven med at udbrede og rådgive om EU-relaterede muligheder. Hjemmenetværket etablerer kontakt mellem projekter, aktiviteter og virksomheder i regionen og Bruxelleskontoret. Medlemmerne af netværket har også mulighed for at bruge hinanden til projektudvikling og erfaringsudveksling ligesom undergrupper for særinteresser kan oprettes. Copenhagen EU Office er organiseret som en forening med hjemsted i Region Hovedstaden i Hillerød med eget CVR-nummer. Medarbejderne er ansat i Region Hovedstaden men udlånt til foreningen. COPENHAGEN EU OFFICE / STRATEGI

27 3.5 Orientering om skriftlig generalforsamling i Copenhagen EU Office

28 Handlingsplan

29 1. Indledning Satsninger Aktivitetsområder INDLEDNING Handlingsplan tager udgangspunkt i Strategi for Copenhagen EU Office. Handlingsplanen skal tydeliggøre satsningsområder og prioriteter for at implementere strategien og nå de heri fastsatte mål. Denne handlingsplan vil blive opdateret til en 2016-udgave ved årsskiftet En ny Europa-Kommission og et nyt Europa-Parlament er på plads. De sætter den nye dagsorden for EU s arbejde indenfor rammerne af EU s vækststrategi Juncker-Kommissionen er kommet fra start med en ny stor investeringsplan og et arbejdsprogram for 2015, som satser på vækst og beskæftigelse i Europa. På dagsordenen for 2015 er blandt andet satsninger i relation til digitalisering, energiforsyning, klima, transport, forskning og innovation, migration og demografisk forandring. Ansøgere og rådgivere har gjort sig de første erfaringer med EU s tilskudsprogrammer i programperioden Der er generelt fokus på projekter, som skal løse samfundsudfordringer ved at involvere partnere fra både den private og offentlige sektor i grænseoverskridende samarbejder, der styrker Europas konkurrenceevne. Partnerne bag Copenhagen EU Office kan lære af de første erfaringer med de nye programmer i forbindelse med fremtidige indkaldelser og ansøgninger. Handlingsplanen er inddelt i et afsnit om planlagte satsninger i forhold til strategiens indsatsområder på bæredygtig og grøn vækst, sund vækst, mobilitet og infrastruktur samt smart og kreativ vækst (IKT) og et afsnit om implementering af strategiens aktivitetsområder. 2. SATSNINGER Copenhagen EU Office vil i arbejde med følgende satsninger, som sigter på at opfylde strategiens mål og er knyttet til løsning af samfundsmæssige udfordringer ved at have fokus på projekter, erhvervsudvikling og innovation i relation til indsatsområderne bæredygtig og grøn vækst, sund vækst, mobilitet og infrastruktur samt smart og kreativ vækst (IKT): 2.1 Innovation i virksomheder Kontoret vil tage initiativ til en satsning for at mobilisere virksomheder, herunder specielt små og mellemstore virksomheder (SMV er), til at deltage i EU-projekter m.v. Dette indebærer udvikling af et konkret tilbud/ydelse til virksomhederne for at imødekomme deres behov for projektfinansiering og innovation. Satsningen skal bidrage til at udbre- COPENHAGEN EU OFFICE / HANDLINGSPLAN

30 de information om EU s støttemuligheder og netværk for virksomheder i samarbejde med lokale og regionale erhvervsfremmeaktører. Den skal endvidere fremme samarbejde mellem vidensinstitutioner og erhvervslivet i EU-projekter ved at bygge bro mellem blandt andet creodk s partnere (universiteternes erhvervsrettede satsninger), virksomheder og EU s medfinansieringsmuligheder samt ved at bygge oven på eksisterende projekter, samarbejder og platforme. 2.2 Bæredygtig regional- og byudvikling Der er blandt byerne og regionen stor interesse for bæredygtig udvikling, herunder Smart Cities and Communities. Det er et område, som opfordrer til udviklings- og skaleringsprojekter med private og offentlige partnere med fokus på at udvikle og implementere innovative ideer og projekter, der kan løse de udfordringer, som byer og regioner står over for i relation til trafikale problemer, luftforurening, klimaløsninger, energispørgsmål, byggeri, IKT m.v. 2.3 Sundhedsteknologi og aktiv aldring Kontoret vil iværksætte en satsning der skal fremme innovation og udbrede brugen af sundhedsteknologi, digitale løsninger og social innovation med henblik på at understøtte en moderne sundhedssektor. Den demografiske udvikling udfordrer og giver nye muligheder for vores samfund, hvorfor kontoret skal bidrage til befolkningens sunde levevis og til sund og aktiv aldring gennem projekter inden for bevægelse, ernæring m.v. og med brug af moderne informationsteknologi. 2.4 Mobilitet og sammenhæng på tværs i regionen Kontoret vil understøtte tværdisciplinære projekter i relation til mobilitet, tilgængelighed, udvikling af infrastruktur inklusive veje, jernbaner, luft og vand samt bæredygtige transportformer på disse. I forhold til ovenstående fire satsninger og tilhørende projekter vil kontorets medarbejdere opbygge viden og rådgivningskompetencer om en lang række EU-programmer, finansieringskilder og platforme indenfor bl.a. forskning & innovation, sundhed, miljø, klima, energi, mobilitet, infrastruktur, turisme og IKT. Copenhagen EU Office vil involvere en række nøglepartnere i disse satsninger bl.a.: Copenhagen Capacity, Øresundskomiteen, Væksthus Hovedstadsregionen, Copenhagen Healthtech Cluster, CLEAN, Gate21, Copenhagen Science City, regionens forskerparker, STRING-samarbejdet, Region Sjælland og andre Greater Copenhagen-partnere. 3. AKTIVITETSOMRÅDER Strategiens mål søges opfyldt inden for følgende aktivitetsområder ved at etablere et Bruxelleskontor og et tilhørende engageret bagland med henblik på at bidrage til vækst, beskæftigelse, øget konkurrencedygtighed og internationaliseringen af hovedstadsregionen. Copenhagen EU Office skal løse opgaver, som med mening udføres fra Bruxelles og have fokus på innovativ projektudvikling og relaterede områder. Kontoret vil i arbejde med følgende aktiviteter og opgaver: 3.1 Etablering og forankring Copenhagen EU Office startede etableringen i efteråret 2014 i nye kontorlokaler i Nordic House i Bruxelles. Kontoret deler leder og administrativ medarbejder med creodk, som har haft kontorer i Bruxelles siden Copenhagen EU Office skal opbygge både kontordrift og identitet i Bruxelles, netværk i Bruxelles og Danmark samt et godt forankret og forpligtende samarbejde mellem kontoret, ejerne og andre aktører i Danmark. Opgaverne i denne sammenhæng inkluderer bl.a.: Færdiggørelse af kontorer i Bruxelles Etablering af organisation og kontordrift Udvikling af grafisk profil og identitet Opbygning af medarbejderstab COPENHAGEN EU OFFICE / HANDLINGSPLAN

31 Udvikling af medarbejdernes kendskab til ejerkredsen og andre hovedaktører i hovedstadsregionen Udvikling af kontorets arbejdsmetoder og profil Netværksopbygning og gensidigt forpligtende samarbejde Udvikling af tæt samarbejde med creodk, Region Sjælland og andre Greater Copenhagen partnere Indgåelse af samarbejder med eksterne aktører. 3.2 Projekter og læring En væsentlig årsag til at indgå i EU-projekter og søge om medfinansiering til aktiviteter er ønsket om at kunne tilbyde bedre, innovative og bæredygtige løsninger og produkter til borgerne og samfundet. Forudsætningen er villigheden og evnen til at indgå i erfaringsudveksling og projektsamarbejde. Kontorets medarbejdere vil sammen med ejerne og andre nøgleaktører understøtte strategiske regionale og kommunale satsninger og arbejde med projekter gennem: Projektudvikling Erfaringsudveksling og synergier Udbredelse af kendskab til og brug af EUprogrammer Samarbejder og partnerskaber Tilbud om brug af kontorfaciliteter til projektmøder og projektudvikling. Bidrag til større synlighed af Greater Copenhagen i Bruxelles Opbygning og deltagelse i netværk og alliancer i Bruxelles Understøttelse af medlemskaber, fremme konferencedeltagelse i Bruxelles og bidrage til organisering af workshop og seminarer. 3.4 Interessevaretagelse og policy Strategisk interessevaretagelse for at præge prioriteterne i tilskudsprogrammer og rammebetingelser kan indgå i kontorets arbejde. Kontoret kan med udgangspunkt i den hjemlige efterspørgsel: Følge og påvirke EU-policy tiltag og rammebetingelser på hovedinteresseområder Bidrage til koordinering med danske satsninger og allianceopbygning Tilbyde brug af kontorfaciliteter til hjemlige eksperter med ærinde i Bruxelles. 3.5 Information og kompetenceudvikling Copenhagen EU Office i Bruxelles skal bruges af ejerne, som forventes at opbygge et modtagerapparat, der gør dem i stand til at forholde sig til mulighederne i EU-systemet. Copenhagen EU Office skal bidrage til at opbygge kompetence og viden om EU gennem systematisk og enkel informationsformidling. Dette inkluderer: 3.3 Profilering og synlighed Partnerne bag Copenhagen EU Office skal synliggøres over for EU-institutionerne og andre aktører i Bruxelles. Ligeledes skal brandet Greater Copenhagen og regionens fortrin og kvaliteter gøres synlige med henblik på at tiltrække talenter, samarbejdspartnere og investeringer. Den samlede repræsentation for hovedstadens aktører i Bruxelles skal profilere Greater Copenhagen. Kontorets og aktiviteter i denne sammenhæng vil inkludere: Udbredelse af kendskabet til Copenhagen EU Office blandt regionens ejere og andre aktører Oplysning af ejerkredsen politikere og administration - om EU-systemet og fordelene ved internationalisering, policy arbejde og erfaringsudveksling Udvikling af målrettet informationsservice (kommunikationssystem, hjemmeside, informationsmateriale m.v.) Tilbud om brug af kontorhotel og studieophold i Bruxelles. COPENHAGEN EU OFFICE / HANDLINGSPLAN

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning

Udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2015 KKR Hovedstaden Marts 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLD 1.

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

KKR Den 23. februar 2015 COPENHAGEN EU OFFICE

KKR Den 23. februar 2015 COPENHAGEN EU OFFICE KKR Den 23. februar 2015 Organisation og finansiering GENERAL- FORSAMLING BESTYRELSE BRX NETVÆRK Bestyrelse : Marianne Stendell, RegH (formand) Finn Rudaizky, RegH Per Roswall, RegH DK BRUXELLES NETVÆRK

Læs mere

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 Kommunerne i hovedstadsregionen April 2013 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede

Læs mere

1. Indledning Vision, mission, mål Aktivitetsområder Effektkæde for Copenhagen EU Office...5

1. Indledning Vision, mission, mål Aktivitetsområder Effektkæde for Copenhagen EU Office...5 STRATEGI 2017-20 1. Indledning...1 2. Vision, mission, mål... 2 3. Aktivitetsområder...3 4. Effektkæde for Copenhagen EU Office...5 1. INDLEDNING Copenhagen EU Office er det fælles EU-kontor i Bruxelles

Læs mere

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2018-2019 KKR Hovedstaden Maj 2019 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Læs mere

Analyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning

Analyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Analyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2015 KKR Hovedstaden Marts 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Læs mere

COPENHAGEN REGIONAL EU-OFFICE

COPENHAGEN REGIONAL EU-OFFICE Det fælles regionale EU-kontor COPENHAGEN REGIONAL EU-OFFICE V/ Vicedirektør Kristian Johnsen SMV-arrangement om EU-funding og Horizon2020 VÆKSTHUS HOVEDSTADSREGIONEN 17. juni 2014 Mødelokale M1, Fruebjergvej

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

Beslutningsgrundlag for sammenlægning af creodk og Copenhagen EU Office

Beslutningsgrundlag for sammenlægning af creodk og Copenhagen EU Office Beslutningsgrundlag for sammenlægning af creodk og Copenhagen EU Office Indhold Dette sammenlægningsnotat danner sammen med forslag til vedtægter beslutningsgrundlaget for sammenlægning af de to EU-kontorer

Læs mere

specialundervisning 2014

specialundervisning 2014 Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 Kommunerne i hovedstadsregionen marts 2014 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede

Læs mere

Udkast til vedtægter for Copenhagen EU Office

Udkast til vedtægter for Copenhagen EU Office Udkast til vedtægter for Copenhagen EU Office Region Hovedstaden, Kommunekontaktråd Hovedstaden (herefter KKR Hovedstaden), Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business

Læs mere

Vedtægter for. Væksthus Hovedstaden

Vedtægter for. Væksthus Hovedstaden Vedtægter for Væksthus Hovedstaden Rev. Oktober 2012 Navn og hjemsted Stk. 1. Institutionens navn er Væksthus Hovedstaden. Stk. 2. Fondens hjemsted er Region Hovedstaden Stk. 3. Fonden er stiftet af: Albertslund

Læs mere

KOMMUNAL MEDFINANSIERING

KOMMUNAL MEDFINANSIERING KOMMUNAL MEDFINANSIERING KKR Hovedstaden den 10. september 2018, Morten Mandøe, KL Adgang til data afgørende Deling af data på tværs af den offentlige sektor har stor betydning for indsatsen med at styrke

Læs mere

Sæt din kommune på landkortet

Sæt din kommune på landkortet Sæt din kommune på landkortet Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K Tel: +45 33 22 02 22 www.copcap.com Projekt SPI er et samarbejde mellem kommuner i hovedstadsregionen og Copenhagen Capacity.

Læs mere

Hørsholm den 20. april Årsmøde. Copenhagen EU Office

Hørsholm den 20. april Årsmøde. Copenhagen EU Office Hørsholm den 20. april 2016 Årsmøde Copenhagen EU Office PROGRAM FOR ÅRSMØDE Dato: 20. april 2016 Tidspunkt: kl. 12.30-14.00 Sted: Søhuset i Hørsholm, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm. 1. Velkomst v/ Jannich

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2017 KKR Hovedstaden Marts 2017 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Læs mere

Forslag til Vedtægter for Hovedstadsregionens Hus for Iværksætteri og Erhvervsfremme Januar, 2007

Forslag til Vedtægter for Hovedstadsregionens Hus for Iværksætteri og Erhvervsfremme Januar, 2007 Forslag til Vedtægter for Hovedstadsregionens Hus for Iværksætteri og Erhvervsfremme Januar, 2007 Udarbejdet af KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg vedrørende Erhverv, oktober 2006. Navn og hjemsted Stk.

Læs mere

Vedtægter for. Væksthus Hovedstadsregionen

Vedtægter for. Væksthus Hovedstadsregionen Vedtægter for Væksthus Hovedstadsregionen juni 2010 Navn og hjemsted Stk. 1. Institutionens navn er Væksthus Hovedstadsregionen. Stk. 2. Fondens hjemsted er Københavns Kommune Stk. 3. Fonden er stiftet

Læs mere

Samarbejdsaftale for det mellemkommunale specialundervisningsområde

Samarbejdsaftale for det mellemkommunale specialundervisningsområde Samarbejdsaftale for det mellemkommunale specialundervisningsområde Anbefalet i KKR Hovedstaden den 13. juni 2008 Indledning Den nuværende aftale vedr. specialundervisning omfatter skoleåret 2008/09 og

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Socialtilsyn Hovedstaden

Socialtilsyn Hovedstaden Socialtilsyn Hovedstaden Hovedkonklusioner fra årsrapport 2015 samt takster for 2017 Magistraten den 6. juni 2016 Disposition Årsrapport 2015 og takster 2017 Socialtilsyn Hovedstadens Årsrapport 2015 Årsrapporten

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 August 2015 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 I løbet af 2. kvartal 2015 steg folketallet i København fra 583.349 til 583.525. Der blev i 2. kvartal 2015 født 2.387 børn og der døde

Læs mere

Oktober 2018 GRUNDLAG FOR AFTALE OM ETABLERING AF GREATER COPENHAGEN EU OFFICE

Oktober 2018 GRUNDLAG FOR AFTALE OM ETABLERING AF GREATER COPENHAGEN EU OFFICE Oktober 2018 GRUNDLAG FOR AFTALE OM ETABLERING AF GREATER COPENHAGEN EU OFFICE DET GAMLE AFTALEGRUNDLAG FOR FUSION AFTALE FRA MAJ 2018 Etablering af Greater Copenhagen EU Office pr. d. 1.1.2019 ved en

Læs mere

Vedtægter for. Væksthus Hovedstadsregionen

Vedtægter for. Væksthus Hovedstadsregionen Vedtægter for Væksthus Hovedstadsregionen Vedtægter for den erhvervsdrivende fond Væksthus Hovedstadsregionen 1 Navn og hjemsted Stk. 1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Væksthus Hovedstadsregionen.

Læs mere

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal

Læs mere

Vedtægter for Greater Copenhagen EU Office

Vedtægter for Greater Copenhagen EU Office Vedtægter for Greater Copenhagen EU Office Region Hovedstaden, Kommunekontaktråd Hovedstaden (herefter KKR Hovedstaden), Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School

Læs mere

Aktivitetsplan 2016-2017

Aktivitetsplan 2016-2017 Aktivitetsplan 2016-2017 December 2015 OVERSIGT: AKTIVITETER 2016-17 INTERESSEVARETAGELSE OG POLICY Rådgive om input til arbejdsprogrammer og det strategiske program med henblik på aftryk. Tidlig information

Læs mere

Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde

Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde Serviceudgifter til 85 (botilbudslignende), 107 og 108 Udgifterne er i løbende priser, hvorfor en svag stigning svarer

Læs mere

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2016 KKR Hovedstaden Marts 2016 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Rammeaftale

Rammeaftale KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2019-2020 Udviklingsstrategi og Styringsaftale Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Indhold

Læs mere

Status på arbejdet i Socialtilsyn Hovedstaden. KKR Hovedstaden den 12. september 2014

Status på arbejdet i Socialtilsyn Hovedstaden. KKR Hovedstaden den 12. september 2014 Status på arbejdet i Socialtilsyn Hovedstaden KKR Hovedstaden den 12. september 2014 Status Organisering og drift i Socialtilsyn Hovedstaden De første erfaringer med et fælles tilsyn, herunder samarbejdet

Læs mere

Hovedstadsregionens EU Kontor i Bruxelles Dato: 7. november 2014

Hovedstadsregionens EU Kontor i Bruxelles Dato: 7. november 2014 Præambel Region Hovedstaden og Hovedstaden er gået sammen om at etablere et fælles EU-kontor for hovedstadsregionen i Bruxelles. Kontoret skal understøtte regional udvikling og vækst med særlig vægt på

Læs mere

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Opdateret november 2016 Statistikken kommune/læge udbredelse viser, hvor udbredt elektronisk kommunikation er mellem

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 21. august 2012 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 I løbet af 2. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 551.580 til 551.900. I løbet af 2. kvartal 2012 blev der født 2.178 børn

Læs mere

Regionsældreråd Hovedstaden

Regionsældreråd Hovedstaden Regionsældreråd Hovedstaden Ændringsforslag til : VEDTÆGTER FOR REGIONSÆLDRERÅDET I HOVEDSTADSREGIONEN. Gældende vedtægter 1. Grundlag Regionsældrerådet er et ældrepolitisk samarbejdsforum for regionens

Læs mere

Styring og udvikling af det nære sundhedsvæsen. Jan Trøjborg KKR- hovedstaden nov. 2011

Styring og udvikling af det nære sundhedsvæsen. Jan Trøjborg KKR- hovedstaden nov. 2011 Styring og udvikling af det nære sundhedsvæsen Jan Trøjborg KKR- hovedstaden nov. 2011 En offensiv strategi for det nære sundhedsvæsen Få specialiserede sygehuse og hurtig udskrivning Demografi og kronikere

Læs mere

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018 KKR Hovedstaden April 2018 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2018 Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Udviklingsstrategi 2018 Styringsaftale 2018 Indhold

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 15. maj 2012 Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 I løbet af 1. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 549.050 til 551.580. I løbet af 1. kvartal 2012 blev der født 2.181 børn

Læs mere

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden K O M M I S S O R I U M F O R A R B E J D S G R U P P E O M S T Y R I N S G A F T A L E N P Å D E T S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E F E B R U A R 2 0 1 2 Baggrund I forbindelse med

Læs mere

Vedtægter for Greater Copenhagen EU Office

Vedtægter for Greater Copenhagen EU Office Vedtægter for Greater Copenhagen EU Office Vedtægter for Greater Copenhagen EU Office Region Hovedstaden, Kommunekontaktråd Hovedstaden (herefter KKR Hovedstaden), Københavns Universitet, Danmarks Tekniske

Læs mere

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne

Læs mere

Analyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 2014

Analyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 2014 Analyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 1. Baggrund De nordjyske kommuner og Region Nordjylland indgår hvert år en økonomisk styringsaftale som del af rammeaftalen for det specialiserede

Læs mere

Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014

Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014 Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014 Borgmesterforum 2014 Gate 21 porten til grøn omstilling og vækst Gate 21 er en non-profit partnerorganisation, som gennemfører tværkommunale projekter

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN Region Hovedstaden

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN Region Hovedstaden MELLEMKOMMUNALE BETALINGSAFTALER SKOLE og SFO Aftaler om betaling i forbindelse med frit valg på skoleområdet Aftalen gælder den fulde mellemkommunal afregning for elever, der har benyttet folkeskolelovens

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Orientering fra. Velfærdsanalyse. Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal November 2016

Orientering fra. Velfærdsanalyse. Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal November 2016 Orientering fra Velfærdsanalyse November 2016 Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2016 I løbet af 3. kvartal 2016 steg folketallet i København med 6.913 fra 594.535 til 601.448 personer.

Læs mere

Kultur Metropol Øresund Styregruppemøde. 29. november 2011 Allerød Kulturhus

Kultur Metropol Øresund Styregruppemøde. 29. november 2011 Allerød Kulturhus Kultur Metropol Øresund Styregruppemøde 29. november 2011 Allerød Kulturhus Dagsorden 1. Velkomst 2. Deltagerkredsen i KMØ 2012-2015 3. Forhandling med Kulturministeriet 4. Projekter og økonomi 5. Evt.

Læs mere

Socialtilsyn Region Hovedstaden. Møde i KKR Den 9. oktober 2013

Socialtilsyn Region Hovedstaden. Møde i KKR Den 9. oktober 2013 Socialtilsyn Region Hovedstaden Møde i KKR Den 9. oktober 2013 Disposition 1. Kort status på etablering af Socialtilsynet 2. Takster herunder redegørelse for Socialtilsynets budget takstniveau perspektivering

Læs mere

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2017 Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Styringsaftale 2017 Udviklingsstrategi 2017 Indhold

Læs mere

Vedtægter for Greater Copenhagen EU Office

Vedtægter for Greater Copenhagen EU Office Vedtægter for Greater Copenhagen EU Office Vedtægter for Greater Copenhagen EU Office Region Hovedstaden, Kommunekontaktråd Hovedstaden (herefter KKR Hovedstaden), Københavns Universitet, Danmarks Tekniske

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007 Region Hovedstaden Vækstforum 23. oktober 2007 Hvem er vi? 5 væksthuse et i hver region Etableret som erhvervsdrivende fonde og ejet af kommunerne Har professionel bestyrelse (2 medlemmer udpeget af Vækstforum)

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2014

Befolkning og bevægelser i København i 2014 April 215 Befolkning og bevægelser i København i 214 I løbet af 214 steg folketallet i København fra 569.557 til 58.148. Der blev i 214 født 9.187 børn og der døde 3.796 personer, fødselsoverskuddet blev

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Orientering fra Velfærdsanalyse

Orientering fra Velfærdsanalyse Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2017 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 2. kvartal 2017 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 2008-2.

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2012 13. november 2012 Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2012 I løbet af 3. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 551.900 til 557.920. I løbet af 3. kvartal 2012 blev der født 2.425

Læs mere

Orientering fra Velfærdsanalyse

Orientering fra Velfærdsanalyse Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2017 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 3. kvartal 2017 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 2008-3.

Læs mere

Orientering fra Velfærdsanalyse

Orientering fra Velfærdsanalyse Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København 216 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 216 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 28-216. Tabel 2. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Rammeaftalen 2011 Bilag: - Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning på voksen Hørsholm

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner

Læs mere

Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område

Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område Baggrundsmateriale til dialog om strategier og mål for brugen af Den regionale uddannelsespulje Det regionale arbejdsmarkedsråd 1. maj 2017 Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse

Læs mere

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2012

Befolkning og bevægelser i København i 2012 19. februar 213 Befolkning og bevægelser i København i 212 I løbet af 212 steg folketallet i København fra 549.5 til 559.44. Der blev i 212 født 9.76 børn og der døde 4.15 personer, fødselsoverskuddet

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2008

Befolkning og bevægelser i København i 2008 20. marts 2009 Befolkning og bevægelser i København i I løbet af steg folketallet i København med 9.241 personer til 518.574. Der blev i født 8.554 børn og der døde 4.712 personer, fødselsoverskuddet blev

Læs mere

Orientering fra Velfærdsanalyse

Orientering fra Velfærdsanalyse Udviklingen i København i 217 Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 217 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 217 Figur 1. Befolkningstillvækst i København, 199-217.

Læs mere

Vækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Greater Copenhagen Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Administrationen indstiller, at orienteringen om trafikbestillingsgrundlag 2020 tages til efterretning.

Administrationen indstiller, at orienteringen om trafikbestillingsgrundlag 2020 tages til efterretning. Politisk dokument uden resume Dokumentnummer 493089 Bestyrelsen Dato 28. november 2018 10 Orientering om trafikbestillingsgrundlag 2020 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen om trafikbestillingsgrundlag

Læs mere

Skema til brug for belægnings oplysninger Indledning Side 1 af 9. BELÆGNING

Skema til brug for belægnings oplysninger Indledning Side 1 af 9. BELÆGNING Skema til brug for belægnings oplysninger Indledning Side 1 af 9. Skema sæt til kommunens oplysninger om belægning Kommune: Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud. Kontaktperson: Edda Heinskou

Læs mere

Styring og udvikling af det specialiserede socialområde

Styring og udvikling af det specialiserede socialområde Styring og udvikling af det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden Januar 2014 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLD 1. Indledninng...3 2. Arbejdsgruppens analyser

Læs mere

Loven fastlægger en ny fordelingsmodel for fælleskommunale linjer i Movias område.

Loven fastlægger en ny fordelingsmodel for fælleskommunale linjer i Movias område. Notat Til: Kommuner i Region Hovedstaden og Region Hovedstaden Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte +45 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 23. juni

Læs mere

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 50 66 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk

Læs mere

Skema sæt til brug for belægnings oplysninger Kapacitetsoversigt Side 1 af 1 sider. BELÆGNING. Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud

Skema sæt til brug for belægnings oplysninger Kapacitetsoversigt Side 1 af 1 sider. BELÆGNING. Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud Skema sæt til brug for belægnings oplysninger Kapacitetsoversigt Side 1 af 1 sider. Skema sæt til kommunens oplysninger om belægning Kommune: Kontaktperson: Annette Femerling Kommunen som driftsherre for

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2013

Befolkning og bevægelser i København i 2013 19. februar 214 Befolkning og bevægelser i København i 213 I løbet af 213 steg folketallet i København fra 559.44 til 569.557. Der blev i 213 født 8.915 børn og der døde 4.121 personer, fødselsoverskuddet

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Vækstforløb Gennemføre 600+ vækstforløb, hvortil der er krav om en positiv effekt på kundernes udvikling og vækst.

Vækstforløb Gennemføre 600+ vækstforløb, hvortil der er krav om en positiv effekt på kundernes udvikling og vækst. 10. februar 2017 s årlige rapport 2016 Væksthus Hovedstadsregionen udgiver årligt denne rapport som et overbliksværktøj. Det vil sige én rapport, der sammenfatter vores mangeartede indsats i hver enkelt

Læs mere

Nøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet

Nøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet Nøgletal fra 218 på genoptræningsområdet KL publicerer for ottende gang en oversigt, der beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven 14 dvs. borgere der udskrives fra sygehus med

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Mødetidspunkt 28-02-2019 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Erhvervs-, Beskæftigelses- og

Læs mere

Vækstbarometer. Sund, kreativ, grøn og smart vækst. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Sund, kreativ, grøn og smart vækst. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Sund, kreativ, grøn og smart vækst Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

Orientering fra Velfærdsanalyse

Orientering fra Velfærdsanalyse Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2018 Indhold: Datagrundlag Udviklingen i København i 1. kvartal 2018 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 2008-1.

Læs mere

Til Kommunalbestyrelsens budgetkonference i august 2018 vedrørende økonomiske udfordringer på det specialiserede voksenområde

Til Kommunalbestyrelsens budgetkonference i august 2018 vedrørende økonomiske udfordringer på det specialiserede voksenområde Baggrundsnotat Til Kommunalbestyrelsens budgetkonference i august 2018 vedrørende økonomiske udfordringer på det specialiserede voksenområde Dato: 17.07.2018 Center for Børn og Voksne Stabsteam horsholm.dk

Læs mere

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Udkast Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4 Sammenfatning

Læs mere

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Lægedækningsundersøgelse for 2018 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen

Læs mere

Orientering fra Velfærdsanalyse

Orientering fra Velfærdsanalyse Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2018 Indhold: Datagrundlag Udviklingen i København i 2. kvartal 2018 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 2008-2.

Læs mere

11. Godkendelse af budget 2017 og overslagsår

11. Godkendelse af budget 2017 og overslagsår 11. Godkendelse af budget 2017 og overslagsår 24 06 2016 Bestyrelsen behandlede forslag til budget 2017 og overslagsår på bestyrelsesmødet den 8. juni 2017. Forslag til realisering af det samlede effektiviseringskrav

Læs mere

Velkommen til politisk dialogmøde. Ved Svend Erik Christiansen Formand for Sundhedsudvalget i Hørsholm Kommune

Velkommen til politisk dialogmøde. Ved Svend Erik Christiansen Formand for Sundhedsudvalget i Hørsholm Kommune Velkommen til politisk dialogmøde Ved Svend Erik Christiansen Formand for Sundhedsudvalget i Hørsholm Kommune Program 16.00-16.05 Velkomst 16.05-16.10 Sundhedsaftalen som politisk dokument 16.10-16.20

Læs mere

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Skabelon Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4

Læs mere

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Lægedækningsundersøgelse for 2017 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere