GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie NOTAT. Bilag A: Notat angående ny skolestruktur - tre scenarier INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning
|
|
- Emilie Lindholm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag A: Notat angående ny skolestruktur - tre scenarier NOTAT Dato: Af: Anne Weng Rasmussen INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 1 STRUKTUR... 2 ØKONOMI... 2 LOKALEUDNYTTELSE... 3 FAGLIGE OG PÆDAGOGISKE BETRAGTNINGER... 4 SCENARIE SAMMENFATNING... 5 STRUKTUR... 5 ØKONOMI... 6 PROGNOSE FAGLIGE OG PÆDAGOGISKE BETRAGTNINGER... 7 SCENARIE SAMMENFATNING... 9 STRUKTUR... 9 ØKONOMI PROGNOSE FAGLIGE OG PÆDAGOGISKE BETRAGTNINGER SCENARIE SAMMENFATNING STRUKTUR ØKONOMI PROGNOSE FAGLIGE OG PÆDAGOGISKE BETRAGTNINGER ANDRE MULIGHEDER? Indledning Arbejdet med nedenstående tre scenarier for den fremtidige skolestruktur er opstået på baggrund af flere forskellige forhold. Dels skal der findes en løsning på anvendelsen af den overskydende kapacitet i Høje Gladsaxe området og dels er der et ønske om, at vende udviklingen i forhold til en stor andel af to-sprogede elever på Høje Gladsaxe Skole og relativt få af disse grupperinger på Marielyst Skole. Den store andel af to-sprogede elever på Høje Gladsaxe Skole betyder, at der hos nogen sker et fravælg af skolen. På baggrund af disse forhold arbejdes der i alle tre scenarier med en overordnet struktur, der betyder, at Høje Gladsaxe Skole og Marielyst Skole sammenlægges og at Ungdomsskolen og 10. Klassecentret sammenlægges. En sammenlægning af Høje Gladsaxe Skole og Marielyst Skole vil medføre en større andel af ressourcestærke elever, således at elevsammensætningen i højere grad kommer til at afspejle befolkningens diversitet. Der er derudover i de tre scenarier indarbejdet etablering af samordnet indskoling samt en afdelingsopdeling af den fem sporede skole. J. nr A00 1
2 Nærmere omkring forudsætningerne bag de tre scenarier, jf. bilag B. Struktur Det skal understreges, at de bygningsmæssige beregninger er foretaget på baggrund af tegninger og ikke ved egentlig gennemgang af bygningerne, hvorfor der er tale om prisoverslag og ikke de endelige priser. Det skal ydermere bemærkes, at ombygningerne er beregnet ud fra minimumskrav i alle tre scenarier, og ikke ud fra standarderne for en ny og moderne skole. Økonomi Driftsbesparelser: Som det fremgår af bilag B er der på nuværende tidspunkt et budget på kr. til ledelse og TAP. Udgiften til TAP udgør kr. heraf. Den foreslåede TAP-bemanding fremgår af tabel 1. Bemandingen vil være den samme i alle tre scenarier, idet bygningsmassen og antallet af kantiner er det samme i alle tre. Desuden foreslås tre sekretærer og to administrative ledere i alle senarier. Tabel 1: TAPlønsudgiften pr år TAP- bemanding i ny struktur 2 administrative ledere teknisk serviceledere sekretærer kantineledere,faglærte teknisk serviceassistenter ufaglærte kantinemedarbejdere I alt Tabel 2 viser den mulige besparelse på løn til TAP-personale, altså forskellen mellem TAPbudgettet i dag og det budget, der skal bruges i scenarierne. Tabel 2 Beskrivelse Nuværende TAP-budget (løn) TAP-budget (løn) i ny struktur Besparelse Lederløn (ekskl. administrativ leder, der er opført under TAP): På Marielyst Skole, Høje Gladsaxe Skole, Ungdomsskolen og 10. Klasse-centret er der samlet set kr. fra det budgetlagte grundtilskud til lederløn, herunder SFO. Gennemsnitslønudgiften for ledere er beregnet på baggrund af de fire ledere der er ansat i de forskellige kategorier i dag. Under gennemgangen af hvert scenarie fremlægges beregningen og besparelsen på lønudgifterne til lederlønninger. J. nr A00 2
3 Klubber: I de tre scenarier nedenfor lægges Høje Gladsaxe klub og Piraten sammen til en klub. Dette gøres ud fra den betragtning, at der som et led i projekt Styrket social indsats er indtænkt helhedstilbud, hvorfor en samlet klub til en skole er at foretrække. Lægges disse to klubber sammen vil grundtaksten kunne reduceres med følgende driftsposter (budgettal) vedrørende Piraten: Lederløn: Forsikringer (excl. ejd.): I alt kr kr kr. Eksisterende ejendomsudgifter, herunder udgifter til opvarmning og el, gas og vand vil indgå i beregning af afledte driftsudgifter (ikke opgjort p.t.). Hvis de to klubber lægges sammen betyder det, at det bliver gratis at gå i klub for medlemmerne af Piraten grundet projekt Styrket social indsats. Det vil betyde, at der yderligere vil mangle indtægter for 1,1 mio. kr. i forældrebetaling pr. år. I projektet Styrket social indsats er den manglende forældrebetaling for Høje Gladsaxe klub beregnet til ca kr., men udgiften til dette finansieres gennem projektet. Grunden til, at det er langt dyrere at gøre Piraten betalingsfri end Høje Gladsaxe Klub er dels, at der går flere børn og dels er taksterne for børn i fritidsklub højere end taksten for ungdomsklub. Da der går væsentlig lige flere børn i fritidsklub i Piraten end ungdomsklub giver det den manglede indtægt på 1,1 mio. kr. Lokaleudnyttelse Nedenfor vil der under gennemgangen af hvert scenarie blive vist lokalebehovet på baggrund af den nyeste prognose fra foråret I den nye prognose ses en stigning i antallet af elever i forhold til seneste prognose. Under hvert af de tre scenarier beskrives lokalebehovet for netop det scenarie. Lokalekapaciteten kan variere, alt efter, hvad der besluttes i forhold til andre strukturændringer. Som udgangspunkt regnes der dog med, at der etableres en fuld 5-sporet skole (50 lokaler). Hvert scenarie er vist uden klassesammenlægninger af eksisterende klasser, og med klassesammenlægninger, hvor det er muligt. Forudsætninger Tilslutningsprocenterne, der er anvendt, er et gennemsnit af de seneste fem års tilslutningsprocenter på den enkelte skole. Tilslutningsprocenterne beregnes ud fra forholdet mellem antallet af elever i skoledistriktet og det antal børn, der indskrives på skolen i det enkelte år. Tilslutningsprocenten kan således godt være over 100 procent. I prognosemodellen er det forudsat, at der sker en afvandring på 2,5 procent årligt, hvilket bygger på historiske erfaringer. Samtidig lægges klasser sammen, når det er muligt, ved en klassekvotient på 26 elever. Det vil sige, at hvis en årgang, pga. afvandringen, går fra 56 elever til 54 elever, så lægges klasserne sammen, og klassetallet går fra tre til to. Dette er dog ikke tilfældet i den del af beregningerne, hvor der ikke foretages klassesammenlægninger af eksisterende klasser, her er der ikke regnet med klassesammenlægninger. Eksisterende klasser er klassetal pr fremskrevet til skoleåret 2011/2012. Der regnes med, at én indskolingsklasse er lig én SFO-gruppe. Beregningerne bygger på de elevtal, der er vist i tabel 3. Elevtallene er fremkommet ved, at prognosetallene for det enkelte distrikt er ganget med tilslutningsprocenten for den enkelte skole, hvorefter de er lagt sammen. J. nr A00 3
4 Tabel 3: Samlet elevtal for Marielyst og Høje Gladsaxe skoler År Bh.kl 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. I alt 2012/ / / / / / / / / / Som tidligere beskrevet er der i den nye prognose sket en stigning i antallet af børn, hvilket betyder, som det vil fremgå under hvert scenarie, at der på nogle klassetrin i nogle årgange vil være behov for mere end 5-spor, såfremt man ønsker at holde klasserne på 26 elever. Dog viser tallene i tabellen ovenfor ligeledes, at der blot er behov for enkelte klasser med over 26 elever for at en 5-sporet skole er den rigtige løsning. Under beskrivelsen af hvert scenarie vil det tydeligt fremgå hvor mange lokaler der er behov for samt hvor mange lokaler, der er til rådighed. I alle tre scenarier har man valgt at placere Familieskolen i de nuværende SFO Frittens lokaler på Marielyst Skole. Dette er valgt, da det vil være givtigt for Familieskolen at komme tættere på skolemiljøet og derudover er der taget udgangspunkt i at udnytte så mange af de eksisterende bygninger som muligt. Faglige og pædagogiske betragtninger Fælles for de tre scenarier - og dermed for de faglige og pædagogiske muligheder disse giver - er at Marielyst Skole og Høje Gladsaxe Skole sammenlægges til en afdelingsopdelt 5-sporet skole med én ledelse. En sammenlægning af skolerne til en afdelingsopdelt 5-sporet skole giver en række faglige og pædagogiske fordele og muligheder uanset den fysiske placering af henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. For det første vil de 5 spor og den deraf øgede lærerkapacitet medføre større mulighed for en fleksibel og effektiv tilrettelæggelse af undervisningen. En øget specialisering og samarbejde lærerne imellem vil i højere grad styrke mulighederne for fleksibel holddannelse og undervisningsdifferentiering - hvilket bl.a. vil bidrage til og styrke den igangværende inklusionsindsats og der vil kunne opnås en større linjefagsdækning på de enkelte trin og team. Endvidere vil 5 spor i hver afdeling medvirke til at styrke de faglige miljøer, således at specialiserede kompetencer kan forankres i de enkelte afdelinger. Disse faglige kraftcentre vil have mulighed for at etablere videns- og kompetenceteam, der foruden faglige udviklingsopgaver også kan sikre koblingen til den nyeste viden inden for fagdidaktik, fagenes udvikling og inklusion. Udviklingen af faglige miljøer vil samtidig medvirke i den igangværende indsats for at udvikle en vejledningskultur og praksis blandt lærerne. De generelle betragtninger og foreløbige beregninger over lokalebehov og lokalefaciliteter tager udgangspunkt i vejledende timetal, hvilket også gør sig gældende for profilfaget idræt og bevægelse. J. nr A00 4
5 Scenarie 1 Høje Gladsaxe Skole og Marielyst Skole sammenlægges på Høje Gladsaxe Skole. 10. Klassecentret og Ungdomsskolen sammenlægges på Marielyst Skole. Totaludgiften for gennemførelse af scenarie 1 vurderes til mio. kr. ekskl. moms. Sammenfatning Anlæg Estimerede anlægsudgifter Forventede salgsindtægter Afsatte midler i budgettet til renovering af Grønnemosecentret I alt Drift Driftsbesparelser pr. år Ekstra driftsudgifter, betalingsfri klub samt timer til profilidræt til yderligere to spor Skøn for sparede rengøringsudgifter/ppv, GKU I alt Udgifterne samt besparelserne i forbindelse med dette skal ses i sammenhæng med øvrige investeringsbehov indenfor områder administreret af Børne- og Kulturforvaltningen. Struktur Marielyst Skole indrettes til 10. Klasse-centret og Ungdomsskolen. Høje Gladsaxe Skole indrettes som en 5-sporet afdelingsopdelt skole, hvor den samordnede indskoling indrettes i nuværende 10. Klasse-center, mellemtrinet i Hovedskolen og udskoling i Fællesbygningen. Autistgruppen indplaceres i Grønnemosecentret de er i dag placeret på Marielyst Skole. SFO Svinget disponeres med en udvidelse, så den kan rumme to ungdomsklubber (Høje Gladsaxe fritids-/ungdomsklub samt Piraten) ved udvidelse af SFO Svinget ved nybygning, alternativt ombygning af nærliggende gymnastikbygning. Familieskolen indplaceres i SFO Fritten på Marielyst Skole, da Familieskolen vil kunne have stor gavn af at blive placeret tæt på det almene skolemiljø. ADHD- og OBS-grupper: Er forudsat placeret udenfor Marielyst Skole og Høje Gladsaxe Skole, da der lokalemæssigt i dette scenarie ikke kan findes plads til ADHD-grupperne og OBS-grupperne. ADHD-grupperne er i dag placeret på Gladsaxe Skole som lukkes og OBS-grupperne er i dag placeret på Enghavegård Skole og som vil have gavn af at blive placeret samme sted som ADHD-grupperne, da der er et voksende sammenfald i målgrupperne til de to grupper. J. nr A00 5
6 Bemærkninger til hoveddisposition: Ungdomsskolens indplacering på Marielyst Skole sammen med 10. Klasse-centret medfører gode muligheder for at bibeholde nuværende særlige værkstedsfaciliteter, der kan indrettes i SFO Frilyst, og eventuelt motorværksted i den ene gymnastiksal. Sidstnævnte er ikke medregnet i økonomien. Økonomi Driftsbesparelser: På Høje Gladsaxe Skoles matrikel er forudsat en ledelsesstruktur der består af: en skoleleder, en viceskoleleder, to afdelingsledere og en SFO-leder. På Marielyst Skoles matrikel er forudsat en ledelsesstruktur, der består af: en skoleleder og to afdelingsledere. Udgiften til denne ledelsesstruktur fremgår af tabel 4. Tabel 4: Lederlønudgiften pr år i scenarie 1 Scenarie 1 Høje Gladsaxe bygning Skoleleder Viceskoleleder Afdelingsleder Afdelingsleder SFO leder Marielyst bygning Skoleleder Afdelingsleder Afdelingsleder Lederlønsbudget i alt i scenarie Tabel 5 viser den mulige besparelse på lederløn i scenarie 1, altså forskellen mellem lederlønbudgettet i dag og det budget, der skal bruges i scenarie 1. Tabel 5 Besparelse på lederløn Beskrivelse Lederlønsbudget i dag Lederlønbudget i scenarie Besparelse på lederbudget i scenarie Lægges besparelsen på lederlønninger sammen med besparelsen på TAP på kr., som blev beskrevet i fællesafsnittet ovenfor samt medregner besparelsen på Ungdomsskolens driftsbudget ser den samlede netto driftsbesparelse for scenarie 1 således ud: Tabel 6 Samlet netto besparelse Beskrivelse Lederløn Løn til TAP Ungdomsskolen, bygningsdrift Piraten, driftsbesparelse Forældrebetaling gratis klubtilbud (styrket social indsats) J. nr A00 6
7 Ekstra idræt til to spor (styrket social indsats) Netto Besparelse, i alt Der er indregnet merudgifter i forbindelse med betalingsfri klub for klub Piratens medlemmer (1,1 mio. kr. årligt) samt 2 ekstra timer om ugen til profilfaget idræt til yderligere to spor (0,8 mio. kr. årligt). Begge indsatser er en del af skoletilbuddet på nuværende Høje Gladsaxe Skole fra i forbindelse med projektet Styrket social indsats. Prognose 2011 Klassetallet ved sammenlægningen af de to skoler, uden klassesammenlægninger, på Høje Gladsaxe Skole er vist i tabel 7. I tabel 7 er der ikke foretaget klassesammenlægninger af eksisterende klasser (de hvide felter), men der lægges klasser sammen, når det er muligt i forhold til klasser,der indskrives til den nye skole fra 2012/2013 (de grå felter), efter principperne, der er beskrevet under forudsætningerne. Tabel 2 viser, at sammenlægningen vil overskride lokalekapaciteten på 50 i skoleårene 2012/ /2016, hvorefter klassetallet falder. Tabel 7: Sammenlægning uden klassesammenlægninger Klassetallet ved sammenlægningen af de to skoler, med klassesammenlægninger, på Høje Gladsaxe Skole er vist i tabel 8. I tabel 8 er der foretaget klassesammenlægninger, hvor det er muligt, efter principperne, der er beskrevet under forudsætningerne. Tabel 8 viser, at hvis der sammenlægges klasser så snart det er muligt, så kan sammenlægningen holdes indenfor lokalekapaciteten på 50 lokaler. Tabel 8: Sammenlægning med klassesammenlægninger Bh.kl 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. I alt SFO 2012/ , / , / , / , / , / , / , / , / , / ,1 16 Bh.kl 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. I alt SFO 2012/ , / , / , / , / , / , / , / , / , / ,1 16 Lokaleudnyttelsen i dette scenarie er dermed maksimal med hensyn til anvendelsen af klasselokaler i begge bygninger. Der er dog behov for at oprette tre faglokaler. Ungdomsskolen og 10. Klasse-centret får mulighed for at indrette værksteder, da der er lokaler til det på nuværende Marielyst Skole. Faglige og pædagogiske betragtninger Én samlet skole fra klasse på nuværende Høje Gladsaxe Skole og 10. Klasse-centret J. nr A00 7
8 Som nævnt vil en 5-sporet skole med mange medarbejdere generelt give faglige og pædagogiske fordele: Faglige miljøer - bedre udnyttelse af forskellige kompetencer - stor bredde i linjefag - pædagoger i undervisningsmiljøet fleksibel arbejdstilrettelæggelse og undervisningsdifferentiering m.m. Generelt er lokalefaciliteterne gode med mulighed og plads til udeaktiviteter i nærmiljøet. De mange mindre lokaler på Høje Gladsaxe Skole kan med fordel bruges ved holddannelse og undervisningsdifferentiering samt ved arbejde med forskellige læringsstile. Endvidere vil festsalen på Høje Gladsaxe Skole have kapacitet til at rumme en stor skoles fællesarrangementer. En samlet skole fra klasse giver gode muligheder for lodret samarbejde mellem klasser på de yngste og ældste klassetrin, f.eks. via følordninger, legepatruljer, konfliktmæglere m.m. Der vil være mulighed for et tæt samarbejde med SFO og klub, hvilket vil være i overensstemmelse med det igangværende arbejde med helhedstilbud i projekt Styrket social indsats. Denne indsats vil også blive understøttet af, at andelen af børn i sociale problemer bliver mindre ved en sammenlægning, hvilket øger muligheden for at styrke den positive tilgang til skolegang og uddannelse. Der vil kunne etableres et samlet indskolingshus i nuværende 10. KC med mulighed for at lave et helhedsorienteret indskolingsmiljø. Indskolingens naturfagslokale kan eventuelt placeres i et nuværende flexlokale og ellers vil det kunne placeres i hovedbygningen. 10. Klasse-centret og GKU på nuværende Marielyst Ved at samle 10. Klasse-centret og GKU skabes muligheder for at udvikle et særligt ungdoms- og udskolingsmiljø med plads til mangeartede aktiviteter. Der vil være mulighed for at etablere et samlet og målrettet samarbejde med UU-Nord, jobcenter, erhvervsskoler og gymnasiale uddannelser. Såvel 10. klasserne som Ungdomsskolens undervisning er i høj grad baseret på værkstedsundervisning og anvendelse af særlige faglokaler. På Marielyst Skole er der god plads til indretning af disse og det vil være muligt at opnå en høj udnyttelsesgrad af lokalerne/værkstederne, da disse primært benyttes af dagelever fra kl og af fritidsundervisningen fra kl Endvidere ligner flere af ungdomsskolens fag en række af 10. Klasse-centret`s linjer. Således kan musik, kreative fag, håndværk, teater/drama m.fl. benyttes af begge skoler. En samling af GKU og 10. Klasse-centret vil også øge muligheden for at samtænke valghold og tilbyde kurser og fælles undervisningsforløb til særlige målgrupper, og endelig vil man kunne opnå en bedre udnyttelse af lektiecaféordninger. Dette vil i særlig grad bedre mulighederne for faglige udfordringer til hhv. fagligt stærke og svage elever samt sikre bedre rammer for valgfag. Endelig vil et særligt ungdoms- og udskolingsmiljø på Marielyst Skole øge 10. klassernes mulighed for at øge elevtallet. De mange faciliteter omkring Gladsaxe Stadion er meget velegnet til de ældste elever og det er især en fordel, at eleverne ikke skal på længere ture til og fra idrætsaktiviteter, da erfaringen viser, at nogle elever kan forsvinde på vejen til og fra. Specialgruppeordningerne Autistgrupperne er tænkt ind i forslaget, mens der skal fortsat findes en placering til ADHD- og OBS grupperne. Med autistgruppernes påtænkte placering i en del af Grønnemosecentret, vil eleverne fortsat dels have deres egen afdeling og dels kunne knyttes til almenklasserne og 9. kl. i autistgrupperne vil med fordel kunne placeres lige ved siden af de almindelige udskolingsklasser på 1. J. nr A00 8
9 sal. Der vil være plads til samordnet indskoling og mulighed for heldagsundervisning for indskolingen. Mellemtrin og indskolingsbørnene i autistgrupperne ligger ikke i umiddelbar tilknytning til deres jævnaldrende, hvilket for denne gruppe kan virke som en bremse for inklusion og udslusning. Scenarie 2 Høje Gladsaxe Skole og Marielyst Skole sammenlægges. Udskolingen placeres på Marielyst Skole sammen med autistgrupperne. Indskoling, mellemtrin samt ADHD og Obs-grupperne placeres på Høje Gladsaxe Skole. 10. Klasse-centret og Ungdomsskolen sammenlægges i det nuværende 10. Klasse-center/indskoling. Totaludgiften for gennemførelse af scenarie 1 vurderes til mio. kr. ekskl. moms. Sammenfatning Anlæg Estimerede anlægsudgifter Forventede salgsindtægter Afsatte midler i budgettet til renovering af Grønnemosecentret I alt Drift Driftsbesparelser pr. år Ekstra driftsudgifter, betalingsfri klub samt timer til profilidræt til yderligere to spor Skøn for sparede rengøringsudgifter/ppv I alt Udgifterne samt besparelserne i forbindelse med dette skal ses i sammenhæng med øvrige investeringsbehov indenfor områder administreret af Børne- og Kulturforvaltningen. Struktur Høje Gladsaxe Skole og Marielyst Skole indrettes samlet til en 5-sporet afdelingsopdelt skole, hvor udskolingen indrettes på Marielyst Skole sammen med autistgruppen, der forbliver i eksisterende omgivelser. På Høje Gladsaxe Skole indrettes den samordnede indskoling på Hovedskolen og mellemtrinet i Fællesbygningen. Ungdomsskolen indrettes i nuværende indskolingsafsnit i bygningen med 10. Klasse-centret. 10. Klasse-centret forbliver i eksisterende omgivelser. ADHD- og OBS-børnegrupper indplaceres i Grønnemosecentret. SFO Svinget disponeres med en udvidelse, så den kan rumme to ungdomsklubber (Høje Gladsaxe fritids- og ungdomsklub samt Piraten), ved udvidelse af SFO Svinget ved nybygning, eller alterna- J. nr A00 9
10 tivt ombygning af nærliggende gymnastikbygning. Familieskolen indplaceres i SFO Fritten på Marielyst Skole. Bemærkninger til hoveddisposition: Den overordnede disponering af Høje Gladsaxe Skole har vist, at kun 15 af indskolingsafdelingens 20 klasselokaler kan opfylde kravet til klassestørrelser på min. 70 m 2, de resterende fem klasselokaler kan kun opnå en størrelse på ca. 55 m 2. Ungdomsskolens indplacering i 10. Klasse-centret medfører, at der ikke er mulighed for særskilte værkstedsfaciliteter. Økonomi Driftsbesparelser: På Høje Gladsaxe Skoles matrikel er forudsat en ledelsesstruktur, der består af: en skoleleder, en viceskoleleder og en sfo-leder. Derudover en skoleleder for 10. Klasse-centret og Ungdomsskolen samt to afdelingsledere. På Marielyst Skoles matrikel er forudsat en ledelsesstruktur der består af en afdelingsleder. Udgiften til denne ledelsesstruktur fremgår af tabel 9. Tabel 9: Lederlønsudgiften per år i scenarie 2 Scenarie 2 Høje Gladsaxe bygning Skoleleder Viceskoleleder Afdelingsleder SFO leder Skoleleder for 10. Klassecentret og GKU Afdelingsleder Afdelingsleder for 10. KC/GKU Marielyst bygning Afdelingsleder Lederlønsbudget i scenarie Tabel 10 viser den mulige besparelse på lederløn i scenarie 2, altså forskellen mellem lederlønbudgettet i dag og det budget der skal bruges i scenarie 2. Tabel 10 Besparelse på lederløn Beskrivelse Lederlønbudget i dag Lederlønbudget i scenarie Besparelse på lederbudget i scenarie Lægges besparelsen på lederlønninger sammen med besparelsen på TAP, som blev beskrevet i fællesafsnittet ovenfor samt medregner besparelsen på Ungdomsskolens driftsbudget ser den samlede netto driftsbesparelse for scenarie 2 således ud: Tabel 11 Beskrivelse Lederløn Løn til TAP J. nr A00 10
11 Ungdomsskolen, bygningsdrift Piraten, driftsbesparelse Forældrebetaling gratis klubtilbud (styrket social indsats) Ekstra idræt til to spor (styrket social indsats) Netto Besparelse, i alt Der er indregnet merudgifter i forbindelse med betalingsfri klub for klub Piratens medlemmer (1,1 mio. kr. årligt) samt 2 ekstra timer om ugen til profilfaget idræt til yderligere to spor (0,8 mio. kr. årligt). Begge indsatser er en del af skoletilbuddet på nuværende Høje Gladsaxe Skole fra i forbindelse med projektet Styrket social indsats. Klub: Ved scenarie 2 deles skolen mellem 6. og 7. klasse. I det scenarie kan der være en idé i at placere fritidsklubben på Høje Gladsaxe Skole sammen med klassetrin, mens ungdomsklubben placeres på Marielyst Skole sammen med klassetrin. Dette er på nuværende tidspunkt ikke taget med i fordelingen af lokaler og beregning af anlægsudgifter. Prognose 2011 Klassetallet ved sammenlægningen af de to skoler, med klasse på Høje Gladsaxe Skole og klasse på Marielyst Skole, uden klassesammenlægninger, er vist i tabel 12a og 12b. I tabel 12a og 12b er der ikke foretaget klassesammenlægninger af eksisterende klasser (de hvide felter), men der lægges klasser sammen, når det er muligt i forhold til klasser, der indskrives til den nye skole fra 2012/2013 (de grå felter), efter principperne der er beskrevet under forudsætningerne. Tabel 12a og 12b viser lokalebehovet på den enkelte skole. Tabel 12a: Klassetal, klasse, Høje Gladsaxe Skole, uden klassesammenlægninger Tabel 12b: Klassetal, klasse, Marielyst Skole, uden klassesammenlægninger Klassetallet ved sammenlægningen af de to skoler, med klasse på Høje Gladsaxe Skole og klasse på Marielyst Skole, med klassesammenlægninger, er vist i tabel 13a og 13b. I tabel 13a og 13b er der foretaget klassesammenlægninger, hvor det er muligt, efter principperne der er beskrevet under forudsætningerne. Tabel 13a og 13b viser lokalebehovet på den enkelte sko- Bh.kl 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. I alt SFO 2012/ , / , / , / , / , / , / , / , / , / , kl. 8.kl. 9.kl. I alt 2012/ ,6 2013/ ,8 2014/ ,4 2015/ ,7 2016/ ,0 2017/ ,5 2018/ ,1 2019/ ,9 2020/ ,9 2021/ ,6 J. nr A00 11
12 le og deraf fremgår det, at hvis der sammenlægges klasser, så snart det er muligt, så kan sammenlægningen holdes indenfor lokalekapaciteten på 35 lokaler på Høje Gladsaxe Skole og 15 lokaler på Marielyst Skole. Tabel 13a: Klassetal, klasse, Høje Gladsaxe Skole, med klassesammenlægninger Tabel 13b: Klassetal, klasse, Marielyst Skole, med klassesammenlægninger Bh.kl 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. I alt SFO 2012/ , / , / , / , / , / , / , / , / , / , kl. 8.kl. 9.kl. I alt 2012/ ,1 2013/ ,6 2014/ ,9 2015/ ,9 2016/ ,1 2017/ ,3 2018/ ,8 2019/ ,4 2020/ ,6 2021/ ,6 Lokaleudnyttelsen i dette scenarie er dermed maksimal med hensyn til anvendelsen af klasselokaler i begge bygninger. Ungdomsskolen og 10. Klasse-centret får ikke mulighed for at indrette store værkstedsfaciliteter. Med hensyn til faglokaler vil der skulle etableres enkelte faglokaler. Faglige og pædagogiske betragtninger Udskoling på nuværende Marielyst Skole Ved at placere udskolingsafdelingen på egen matrikel får man mulighed for at skabe et ungdoms miljø med større muligheder for elevernes medindflydelse og medansvar i undervisningen. Der vil være mulighed for flere sociale kontakter eleverne imellem og etablering af et ungdomsmiljø, der kan medvirke til at styrke motivation og højne interessen for skolegangen for de ældre elever. Der kan skabes større fokus på overgangen til ungdomsuddannelserne og til 10. klasse og man vil kunne styrke samarbejdet med erhvervsskoler og gymnasiale uddannelser. De mange spor vil give mulighed for etablering af faglige miljøer, sammenhæng i fagrækker og kunne skabe bedre rammer for valgfag og dermed også bedre muligheder for faglige udfordringer til både fagligt svage og stærke elever. En udskolingsafdeling eller en overbygning fra klasse vil i sin planlægning af undervisningstilbud have mulighed for at tilbyde linje- eller temaopdelt undervisning med nye undervisningstilbud og former: Workshop, værksteder, forelæsninger, kurser, projekter o. lign. Muligheden for linjer kunne fx være sprog, naturfag, idræt, drama/musik. J. nr A00 12
13 En udskolingsafdeling på Marielyst Skole giver gode muligheder for, at de store elever kan benytte de mange idrætsfaciliteter omkring Gladsaxe Sportscenter i forhold til skolens idræts- og bevægelsesprofil. Indskoling og mellemtrin på nuværende Høje Gladsaxe Skole Ved at placere en 5-sporet indskoling og mellemtrin på Høje Gladsaxe Skole opnås generelt de samme pædagogiske muligheder som ved de to andre scenarier: Udvikling af faglige miljøer - bedre udnyttelse af forskellige kompetencer - stor bredde i linjefag - pædagoger i undervisningsmiljøet fleksibel arbejdstilrettelæggelse og undervisningsdifferentiering m.m. Det vil endvidere være en styrke for udviklingen af helhedstilbud og lærer-pædagogsamarbejdet, at skolens fritids- og undervisningstilbud samles på samme matrikel. Høje Gladsaxe Skoles nuværende faciliteter er velegnede til indskoling og mellemtrin, specielt er der gode forhold såvel indendørs som udendørs til undervisning i skolens profilfag. Det vil dog være vanskeligt at etablere fællesanvendelse skole-sfo i de meget små lokaler og en ombygning synes derfor nødvendig. Ved etableringen af den samordnede indskoling, vil der ikke være mulighed for at lægge et natur/teknik lokale i direkte forbindelse med indskolingen, hvorfor de små børn vil skulle over i fællesbygningen, hvilket ikke er optimalt. GKU og 10. Klasse-centret samlet på nuværende 10. Klasse-center/indskoling En samling af GKU og 10. Klasse-centret vil i princippet give samme faglige og pædagogiske muligheder som nævnt i scenarie 1 og 3: Muligheden for at udvikle et særligt ungdoms- og udskolingsmiljø og etablere et samlet og målrettet samarbejde med UU-Nord, jobcenter, erhvervsskoler og gymnasiale uddannelser. Det vil i dette scenarie dog være vanskeligt at skaffe de nødvendige værksteder og faglokaler, der i dag er en central del af GKU s og 10. Klasse-centrets undervisning. Specialgrupperne Både autist- ADHD- og OBS-grupper er placeret i dette scenarie. Marielyst Skole: Autistgruppernes udskolingstrin vil have gode muligheder for samarbejde med de almene klasser. Indskoling og mellemtrin vil ikke have mulighed for dette. Høje Gladsaxe Skole: Der vil være mulighed for en sammenlægning af ADHD-grupperne og OBS-grupperne. Der vil være mulighed for tilknytning til almenklasser på mellemtrin og i indskoling. Der vil være plads til samordnet indskoling/heldagsskoletilbud i indskolingen. Scenarie 3 Høje Gladsaxe Skole og Marielyst Skole sammenlægges. Samordnet indskoling placeres på Marielyst Skole sammen med autistgrupperne. Udskoling, mellemtrin samt ADHD og Obs-grupperne placeres på Høje Gladsaxe Skole. 10. Klasse-centret og Ungdomsskolen sammenlægges i det nuværende 10. Klasse-center. Totaludgiften for gennemførelse af scenarie 3 vurderes til mio. kr. ekskl. moms. Sammenfatning J. nr A00 13
14 Anlæg Estimerede anlægsudgifter Forventede salgsindtægter Afsatte midler i budgettet til renovering af Grønnemosecentret I alt Drift Driftsbesparelser pr. år Ekstra driftsudgifter, betalingsfri klub samt timer til profilidræt til yderligere to spor Skøn for sparede rengøringsudgifter/ppv, GKU I alt Udgifterne samt besparelserne i forbindelse med dette skal ses i sammenhæng med øvrige investeringsbehov indenfor områder administreret af Børne- og Kulturforvaltningen. Struktur Høje Gladsaxe Skole og Marielyst Skole indrettes samlet til en 5-sporet afdelingsopdelt skole, hvor den samordnede indskoling indrettes på Marielyst Skole sammen med autistgruppen, der forbliver i eksisterende omgivelser. På Høje Gladsaxe Skole indrettes mellemtrinet på Hovedskolen og udskoling i Fællesbygningen. Ungdomsskolen indrettes i nuværende indskolingsafsnit i bygningen med 10. Klasse- center. 10. Klasse-centret forbliver i eksisterende omgivelser. ADHD- og OBS-grupper indplaceres i Grønnemosecentret. SFO Svinget disponeres med en udvidelse, så den kan rumme to ungdomsklubber (Høje Gladsaxe fritids-/ungdomsklub samt Piraten), ved udvidelse af SFO Svinget ved nybygning, eller alternativt ombygning af nærliggende gymnastikbygning. Familieskolen indplaceres i SFO Fritten på Marielyst Skole. Bemærkninger til hoveddisposition: Ungdomsskolens indplacering i 10. Klasse-centret medfører, at der ikke er mulighed for særskilte værkstedsfaciliteter. Økonomi Driftsbesparelser: På Høje Gladsaxe Skoles matrikel er forudsat en ledelsesstruktur der består af: en skoleleder, en viceskoleleder og en afdelingsleder. Derudover en skoleleder for 10. Klasse-centret og Ungdomsskolen samt to afdelingsledere. På Marielyst Skoles matrikel er forudsat en ledelsesstruktur der består af en afdelingsleder og en SFO-leder. Udgiften til denne ledelsesstruktur fremgår af tabel 14. Tabel 14: Lederlønsudgiften pr år i scenarie 3 J. nr A00 14
15 Scenarie 3 Høje Gladsaxe bygning Skoleleder Viceskoleleder Afdelingsleder Skoleleder for 10 kc og GKU Afdelingsleder for 10 kc og GKU Afdelingsleder for 10 kc og GKU Marielyst bygning Afdelingsleder SFO leder Lederlønbudget i scenarie Tabel 15 viser den mulige besparelse på lederløn i scenarie 3, altså forskellen mellem lederlønbudgettet i dag og det budget der skal bruges i scenarie 3. Tabel 15 Besparelse, lederløn Beskrivelse Lederlønbudget i dag Lederlønbudget i scenarie Besparelse på lederbudget i scenarie Lægges besparelsen på lederlønninger sammen med besparelsen på TAP, som blev beskrevet i fællesafsnittet ovenfor samt medregnes besparelsen på Ungdomsskolens driftsbudget ser den samlede netto driftsbesparelse for scenarie 3 således ud: Tabel 16 Samlet årlig netto driftsbesparelse Beskrivelse Lederløn Løn til TAP Ungdomsskolen, bygningsdrift Piraten, driftsbesparelse Forældrebetaling gratis klubtilbud (styrket social indsats) Ekstra idræt til to spor (styrket social indsats) Netto Besparelse, i alt Der er indregnet merudgifter i forbindelse med betalingsfri klub for klub Piratens medlemmer (1,1 mio. kr. årligt) samt 2 ekstra timer om ugen til profilfaget idræt til yderligere to spor (0,8 mio. kr. årligt). Begge indsatser er en del af skoletilbuddet på nuværende Høje Gladsaxe Skole fra i forbindelse med projektet Styrket social indsats. Prognose 2011 Klassetallet ved sammenlægningen af de to skoler, med klasse på Marielyst Skole og klasse på Høje Gladsaxe Skole, uden klassesammenlægninger, er vist i tabel 17a og 17b. I tabel 17a og 17b er der ikke foretaget klassesammenlægninger af eksisterende klasser (de hvide felter), men der lægges klasser sammen, når det er muligt i forhold til klasser, der indskrives til den nye skole fra 2012/2013 (de grå felter), efter principperne der er beskrevet under forudsætningerne. Tabel 6a og 6b viser lokalebehovet på den enkelte skole. Tabel 17a: Klassetal, klasse, Marielyst Skole, uden klassesammenlægninger J. nr A00 15
16 Tabel 17b: Klassetal, klasse, Høje Gladsaxe Skole, uden klassesammenlægninger Klassetallet ved sammenlægningen af de to skoler, med klasse på Marielyst Skole og klasse på Høje Gladsaxe Skole, med klassesammenlægninger, er vist i tabel 18a og 18b. I tabel 18a og 18b er der foretaget klassesammenlægninger, hvor det er muligt, efter principperne der er beskrevet under forudsætningerne. Tabel 18a og 18b viser lokalebehovet på den enkelte skole og deraf fremgår det, at hvis der sammenlægges klasser, så snart det er muligt, så kan sammenlægningen så godt som holdes indenfor lokalekapaciteten på 30 lokaler på Høje Gladsaxe Skole og 20 lokaler på Marielyst Skole. Tabel 18a: Klassetal, klasse, Marielyst Skole, med klassesammenlægninger Tabel 18b: Klassetal, klasse, Høje Gladsaxe Skole, med klassesammenlægninger Bh.kl 1. kl. 2. kl. 3. kl. I alt SFO 2012/ , / , / , / , / , / , / , / , / , / , kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. I alt 2012/ ,9 2013/ ,5 2014/ ,0 2015/ ,5 2016/ ,4 2017/ ,3 2018/ ,6 2019/ ,2 2020/ ,9 2021/ ,4 Bh.kl 1. kl. 2. kl. 3. kl. I alt SFO 2012/ , / , / , / , / , / , / , / , / , / , kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. I alt 2012/ ,6 2013/ ,7 2014/ ,9 2015/ ,7 2016/ ,6 2017/ ,8 2018/ ,0 2019/ ,8 2020/ ,8 2021/ ,4 J. nr A00 16
17 Lokaleudnyttelsen i dette scenarie er dermed maksimal med hensyn til anvendelsen af klasselokaler i begge bygninger. Ungdomsskolen og 10. Klasse-centret får ikke mulighed for at indrette store værkstedsfaciliteter, men der kan være mulighed for at anvende lokaler på Marielyst Skole og deles om dem med indskolingen. Der er en god udnyttelse af faglokaler i dette scenarie, da der kun vil være få lokaler til overs, der som sagt vil kunne anvendes af Ungdomsskolen og 10. Klasse-centret. J. nr A00 17
18 Faglige og pædagogiske betragtninger Indskolingsafdeling på nuværende Marielyst Skole I lighed med scenarie 1 og 2 vil en 5-sporet indskolingsafdeling øge muligheden for etablering af et fagligt indskolingsmiljø. Der vil være mulighed for at udnytte læreres og pædagogers kompetencer optimalt og derved opnå en specialiseret lærer- og pædagogfaglighed i forhold til denne gruppe elever. De fysiske rammer og faciliteter er velegnede til indskolingen. Der vil være mulighed for at etablere et indskolingshus med diverse læringsværksteder. Lokalerne er gode til fællesanvendelse for undervisning og SFO aktiviteter, hvilket styrker mulighederne for at optimere samspillet mellem undervisning og SFO pædagogik. Der er endvidere trygge rammer udendørs og gode forhold til undervisning i skolens profilfag. En selvstændig indskolingsafdeling vil give gode muligheder for udvidet brobygning mellem dagtilbud og indskoling og for en styrket og fælles integrationsindsats i indskolingsmiljøet ift. børnog forældre. Man skal dog være opmærksom på, at der ikke vil være mulighed for lodret samarbejde med ældre årgange og at eleverne i 3. klasserne dermed ikke vil have nogen ældre rollemodeller i hverdagen. For at forebygge, at forældrene vælger en anden skole, når eleven skal skifte til 4. klasse på Høje Gladsaxe Skole, må der fagligt og pædagogisk fokuseres på brobygningen til mellemtrin og klub. Mellemtrin og udskoling samlet på nuværende Høje Gladsaxe Skole Ved at samle mellemtrin og udskoling på nuværende Høje Gladsaxe Skole Skole og GKU og 10. Klasse-centret i umiddelbar nærhed på nuværende 10. Klasse-center - vil der være mulighed for at udvikle en ungdomskultur, som vil kunne sætte sit præg på hele området. Der vil pædagogisk og fagligt eksistere de samme muligheder som er nævnt i scenarie 2 med hensyn til fokus på overgang til ungdomsuddannelse. De mange spor vil også her give mulighed for etablering af faglige miljøer, sammenhæng i fagrækker, linje- eller temaopdelt undervisning og kunne skabe bedre rammer for valgfag, samt bedre muligheder for udfordringer til både fagligt svage og stærke elever. I dette scenarie kan klub, ungdomsklub samt Værestedet i samarbejde med skolen målrette indhold og aktiviteter til en sammenhængende helhed for børn og unge frem til ungdomsuddannelserne. GKU og 10. Klasse-centret samlet på nuværende 10. Klasse-center Der vil i dette scenarie være de samme muligheder og begrænsninger, som nævnt i scenarie 1 og 2: Et tættere samarbejde mellem lærerne vil sikre, at de forskellige fagligheder udnyttes optimalt. Der vil endvidere være mulighed for gensidig inspiration og brobygning i forhold til mellemtrin og udskolingen, der vil være placeret i umiddelbar nærhed. I lighed med scenarie 2 vil det i dette scenarie dog være vanskeligt at skaffe de nødvendige værksteder og faglokaler, der i dag er en central del af GKU s og 10. Klasse-centret s undervisning, uden at det vil medføre ringere betingelser for mellemtrin og udskoling. De samme pladsmæssige begrænsninger medfører også, at det ikke vil være muligt at udvide elevtallet på 10. klassetrin, hvilket der sandsynligvis vil være behov for, hvis det lykkes at etablere et samlet og sammenhængende ungdoms- og udskolingsmiljø i dette område. J. nr A00 18
19 Specialtilbud Både autist- ADHD- og OBS- grupperne er placeret i dette scenarie. Marielyst Skole Autistgrupperne forbliver i deres nuværende lokaler. Indskolingsgrupperne vil have gode muligheder for at samarbejde med de almene klasser, mens mellemtrins- og udskolingsgrupperne ikke vil have mulighed for dette. Høje Gladsaxe Skole Der vil være mulighed for en sammenlægning af ADHD-grupperne og OBS-grupperne. Der vil være mulighed for tilknytning til almenklasser på mellemtrin og i indskoling. Der vil være plads til samordnet indskoling /heldagsskoletilbud i indskolingen. Andre muligheder? Ønsker man at reducere de bygningsmæssige ændringer og dermed anlægsudgifterne kunne en fjerde mulighed være at sammenlægge Høje Gladsaxe og Marielyst skoler til én skole, men i de eksisterende bygninger. Dermed opnås fortsat driftsbesparelser på lederlønninger og der vil i længden være mulighed for at sammensætte klasserne således, at man opnår en mere hensigtsmæssig fordeling af børnene. Det vil i praksis betyde, at man nedlægger to skoler for derefter at oprette en ny skole. Det vil i givet fald være op til skolen at fordele klasserne så hensigtsmæssigt som muligt, hvilket i praksis kan være svært at lade sig gøre. Lægger man Høje Gladsaxe Skole og Marielyst Skole sammen i en skole vil det ligeledes betyde, at de udgifter som der er forbundet med den sociale indsats på Høje Gladsaxe Skole også vil komme til at omfatte eleverne fra Marielyst Skole, hvorfor udgifterne vil forøges. J. nr A00 19
GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 2: Notat om udgifter til skolestrukturændringer. Børne- og Kulturforvaltningen Sekretariat og Politisk betjening
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Sekretariat og Politisk betjening Bilag 2: Notat om udgifter til skolestrukturændringer NOTAT Dato: 7. september 2011 Af: Freddy Holm/Rikke Bøllingtoft Cruse
Læs mereDe tre scenarier er nærmere beskrevet i notatet angående ny skolestruktur, jf. vedlagte
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Børne- og Undervisningsudvalgets møde d. 17.05. 2011. Sag nr. 89. NOTAT Dato: 17.05.2011 Ny skolestruktur - tre scenarier Børne- og Undervisningsudvalget
Læs mereBorgermøde Sammenlægningen af 10. Klasse-centeret (10KC) og Ungdomsskolen (GKU) til et nyt ungdomscenter
Borgermøde 7.11.2011 Sammenlægningen af 10. Klasse-centeret (10KC) og Ungdomsskolen (GKU) til et nyt ungdomscenter 1 Program 19.00 19.10 19.35 Borgmester Karin Søjberg Holst byder velkommen Oplæg om baggrunden
Læs mere3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området
3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen
Læs mereFysisk udviklingsplan for folkeskolerne DALBY SKOLE. Dalbyvej 97, 6000 Kolding
Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 214-221 Bind III 6. DALBY SKOLE Dalbyvej 97, 6 Kolding Dalby Skole er en 2-sporet skole for årgangene. 6. klasse. Skole består i dag af en række
Læs mereNOTAT. Emne: Skolestruktur konsekvenser for skoleudbygningsplan version 02. Sagsbeh.: Lene Stevnhoved Sagsnr.: 10/22281
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ NOTAT Emne: Skolestruktur konsekvenser for skoleudbygningsplan version 02 Til: Dato: Sagen om skolestruktur 29. marts 11 Revideret d. 3. maj 11 Sagsbeh.: Lene Stevnhoved
Læs mereModeller for ændret skolestruktur
Modeller for ændret skolestruktur Skolernes rammevilkår (ressourcemæssige og faglige) kan forbedres ved at ændre på skolestrukturen. Hvor mange ressourcer, der kan frigives og omprioriteres er afhængig
Læs mereNOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.:
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Overgangsordning ved ændring fra 4 til 3 skoledistrikter Til: Byrådet Dato: 25. august 2011 Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.: 10-22281 Overgangsordning
Læs mereNOTAT. Emne: Skolestruktur konsekvenser for skoleudbygningsplan version 01. Sagsbeh.: Lene Stevnhoved Sagsnr.: 10/22281
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION NOTAT Emne: Skolestruktur konsekvenser for skoleudbygningsplan version 01 Til: Sagen om skolestruktur Dato: 29. marts 2011 Sagsbeh.: Lene Stevnhoved Sagsnr.: 10/22281
Læs mereFORÆLDREMØDE 11. marts marts marts 2013
FORÆLDREMØDE 11. marts 2013 12. marts 2013 13. marts 2013 BAGGRUND FOR STRUKTURÆNDRINGEN Økonomi nu og her- og fremadrettet Lave klassekvotienter, elevtal, mulighed for klassesammenlægninger nu og her
Læs mere12. MUNKEVÆNGETS SKOLE
Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 201-2021 Bind III 12. MUNKEVÆNGETS SKOLE Munkevænget 2, 6000 Kolding Munkevænget Skole er bygget i etaper i perioden 197 1980. Skolen er opført som en skolelandsby,
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 3: Grundscenariet, lokalekapacitet. Økonomi og Analyse
GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse Bilag 3: Grundscenariet, lokaleka og behov NOTAT Dato: 14. oktober 2011 Af: Thomas Gjedde Elevtal og lokaleka for den enkelte skole i forhold til grundscenariet Nedenfor
Læs mereNØRREVANGSSKOLEN. Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur. Glentevej 15, 8900 Randers
Afsnit II NØRREVANGSSKOLEN Glentevej 15, 8900 Randers På baggrund af arbejdet med en ny skolestruktur i Randers Kommune, har Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a. udarbejdet nærværende forslag til tilpasning
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune. Skole og Dagtilbud. Allerød Rådhus Bjarkesvej Allerød Tlf:
NOTAT Allerød Kommune Skole og Dagtilbud Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Supplerende beskrivelser af scenarier for Maglebjergskolen Børne-
Læs mere21. VESTER NEBEL SKOLE
Bind III 21. VESTER NEBEL SKOLE Koldingvej 2, 6040 Egtved Vester Nebel Skole udgøres af en række sammenbyggede ældre skolebygninger samt en nyere indskolingsafdeling. Endvidere har skolen en række nyindrettede
Læs mereDet vil være økonomisk fordelagtigt at tænke ovenstående i ombygningerne, der under alle omstændigheder skal foregå, i stedet for at gøre det efter.
Høringssvar vedr. Forslag om at nedlægge Marielyst Skole og Høje Gladsaxe skole og oprettelse af en ny skole samt at nedlægge Klub Piraten og Klub Høje Gladsaxe Skolebestyrelsen på Høje Gladsaxe Skole
Læs mereOplæg til ny skolestruktur
Oplæg til ny skolestruktur Center for Skole Trine Rose tsros@slagelse.dk 24. november 2010 Indledning Oplægget tager udgangspunkt i: At der i gennemsnit skal være 22 elever pr. klasse Princippet: pengene
Læs mereThorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole
Fælles børneliv i Thorsager Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole 1 Hvorfor dette projekt? Prognoserne for børnetallet i Thorsager viser en faldende tendens over de kommende år. Samtidig
Læs mereNÆSTVED KOMMUNE. Hyllinge Skole. Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej Åbyhøj
NÆSTVED KOMMUNE S K O L E U D B Y G N I N G S P L A N 2 0 1 1 Hyllinge Skole Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej 14 8230 Åbyhøj SKOLEUDBYGNINGSPLAN NÆSTVED KOMMUNE 2011 Hyllinge Skole
Læs mereTirsdalens Skole skoleåret 2015/16 Elever klasse 4 spor. 655 elever, 27 (28) almenklasser, 3 specialklasser.
Elever 0. 9. klasse 2 spor. 373 elever, 19 almenklasser, 6 specialklasser. Elever 0. 6. klasse 4 spor. 655 elever, 27 (28) almenklasser, 3 specialklasser. 1 Tilpasning af skolernes fysiske rammer Ved udarbejdelse
Læs mere3.3.8 Område 6A: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum,Tingløkke, Højme, Rasmus Rask Plan for området
FOLKESKOLERNE I ODENSE KLAR TIL FREMTIDEN STRUKTURPLAN 3.3.8 Område 6A: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum,Tingløkke, Højme, Rasmus Rask Plan for området Efter Før Området er præget af et faldende
Læs mere17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR. Møde nr. 4, den 10. januar 2019
17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR Møde nr. 4, den 10. januar 2019 Orienteringspunkter I. Faktaark: De er i produktion, og skal bruges på næste møde. I dag fokuseres på strukturmodeller og
Læs mere10. KlasseCenter i Mariagerfjord Kommune
NOTAT 10. KlasseCenter i Mariagerfjord Kommune 1. Resumé I forbindelse med vedtagelse af budget for Mariagerfjord Kommune for 2007 er det besluttet, at der skal ske en harmonisering fra tre 10. klassetrins
Læs mereNummeret i venstre kolonne refererer til oversigten over alle indkomne udtalelser. Udtalelserne er nummereret i den rækkefølge de er kommet ind.
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Resume af indkomne udtalelser (HGL MAR, UNG 10K, KLUBBER PIR HGL) NOTAT Dato: 1. august 2011 Af: Anne Weng Jørgensen Nummeret i venstre kolonne refererer til oversigten
Læs mere- Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud)
Notat Sagsnr.: 2013/0007982 Dato: 25. februar 2014 Titel: Skolereform - Overordnet økonomi Sagsbehandler: Søren Holst Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1. Baggrund Folkeskolereformen, der indfases
Læs mereOrganisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mereNOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281
NOTAT Emne: Til: Driftsøkonomi ved fire og tre skoledistrikter Byrådet Dato: 14. april 2011, revideret 4. maj 2011 Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281 Driftsøkonomi ved fire og tre skoledistrikter Store
Læs mereFysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2010-2021 4. BRÆNDKJÆRSKOLEN. Brændkjærgade 92, 6000 Kolding
Bind III 4. BRÆNDKJÆRSKOLEN Brændkjærgade, 000 Kolding Brændkjærskolen blev bygget i 1955 og er senere udbygget over flere etaper. Senest er der gennemført udbygning og opdatering af de fysiske rammer
Læs mereHelhedsplan for Virupskolen og FU Hjortshøj
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 29. april 2016 Helhedsplan for Virupskolen og FU Hjortshøj 1. Resume Aarhus Kommune er i vækst, og indbyggertallet forventes at stige
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget, Gladsaxe Kommune. Dagsordenspunkt
Børne- og Undervisningsudvalget, 25.10.2011 Gladsaxe Kommune Dagsordenspunkt Beslutning samt sagsfremstilling udsendt til høring Beslutning Lokalekapacitet på Værebro Skole på s. 5 i bilag 3 rettes fra
Læs mereSkovlunde Skole Scenarie A. Udskoling samlet på Lundebjerg
Skovlunde Skole Scenarie A Udskoling samlet på 0. 9. klasse 0. 6. klasse Antal klasser Samlet 0. 2 4 6 1. 2 4 6 2. 2 3 5 3. 1 4 5 4. 2 4 6 5. 2 3 5 6. 2 4 6 I alt 27 26 53 1 Klasselokaler Der mangler 6
Læs mereexitucig Forslag til udvikling og overdragelse af aktiviteter
exitucig Forslag til udvikling og overdragelse af aktiviteter CDS 10-03-2017 Indholdsfortegnelse 1. Aftenklub i nærmiljøet for 8. og 9. klasse...3 1.1. Fysiske rammer...3 1.2. Pædagogisk indhold...3 1.3.
Læs mereBeregninger på skolebygningsscenarier i Varde by
Dato Januar 2017 Dok.nr. 2314/17 Sagsnr. 15-7239 Beregninger på skolebygningsscenarier i Varde by Indledning... 2 Eksempel 1: Brorsonskolen renoveres... 3 Eksempel 2: Brorsonskolen bevarer 0.-6. klasse
Læs mereFysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014-2021 2. BAKKESKOLEN. Seestvej 6, 6000 Kolding
Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014-2021 Bind III 2. BAKKESKOLEN Seestvej 6, 6000 Kolding Bakkeskolen der er opført i perioden 1974 til 1979 er en tidstypisk klyngeopdelt skole
Læs mereVisionstema 1: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet
NOTAT 3 scenarier for fremtidig skolestruktur OPDATERET Dato: 27. september 2011 Sags nr.: 330-20-791 Afdeling: Center for Skole Sagsbehandler: Trine Rose Dette notat beskriver 3 scenarier for fremtidig
Læs merePRINCIPPER STILLING SKOLE
PRINCIPPER STILLING SKOLE 1. Undervisningens organisering Vedtaget den 08.12.2017 Jævnfør Folkeskolens 44 stk. 2 skal skolebestyrelsen fastsætte principper for undervisningens organisering og herunder
Læs mereUdvalg for skole og ungdomsuddannelse
Udvalg for skole og ungdomsuddannelse BILAG 3d - USU 1.000 kr./-pl, netto Aktivitetsområde - Skole og FFO -2.228-2.204-1.449 1.696 1 Demografi skoleområdet -2.868-2.865-2.098 1.044 2 Demografi og styringsprincipper
Læs mere19. VESTER NEBEL SKOLE
Bind III 19. VESTER NEBEL SKOLE Koldingvej 2, 6040 Egtved Vester Nebel Skole udgøres af en række sammenbyggede ældre skolebygninger samt en nyere indskolingsafdeling. Senest er skolen som led i den forudgående
Læs mereProfil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011
Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi...
Læs mereNotat Anlægsinvesteringer og investeringskalkule i skolekvalitetsanalysen Dato 29. januar Af Mads Harbo Til Kommunalbestyrelsen
Notat Anlægsinvesteringer og investeringskalkule i skolekvalitetsanalysen Dato 29. januar Af Mads Harbo Til Kommunalbestyrelsen I det nedenstående gennemgås anlægsinvesteringer og de tilhørende besparelser
Læs mereStyrkelse af udskolingen i Horsens Kommune
Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse
Læs mereCenter for Børn & Undervisning
Center for Børn & Undervisning Bilag 3 - Notat med modeller Center for Børn & Undervisning har på baggrund af et møde torsdag den 19. november 2015 mellem Uddannelsesudvalget, borgmester og gruppeformænd
Læs merePræsentation HØRSHOLM KOMMUNE. Scenarier på skoleområdet
Præsentation Scenarier på skoleområdet Indhold 1. Formål og opdrag 2. Forudsætninger 3. Præsentation af scenarier på skoleområdet Formål og opdrag Formålet: At undersøge, om der kan skabes en ny struktur,
Læs mere- Ved hvor alt er på egen matrikel - Spændende med 3 forskellige kulturer og tilgange til skolen - Pendling afveksling inspiration
Model 1: - Bibeholdelse af alle 3 matrikler - Godt for lokalmiljøet at alle afdelinger bibeholdes - Skole i alle tre byer - Nærvær bevares for de mindste elever - Børnene kommer fra lokalsamfundet kender
Læs mereOrganisering af fritidsdelen. Tværfaglig arbejdsgruppe Oktober 2014 nr. VIII
Organisering af fritidsdelen Tværfaglig arbejdsgruppe Oktober 2014 nr. VIII Organisering af fritidsdelen Gennem fælles værdier i Børne- og Ungepolitikken og ved skolechefens overordnede ledelse skabes
Læs mereForslag til ændringer af distriktsgrænsen mellem Klostermarksskolen og Hedegårdenes Skole
Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 316005 Brevid. 3241191 Forslag til ændringer af distriktsgrænsen mellem Klostermarksskolen og Hedegårdenes Skole 9. august 2019 Med budget 2019 blev det besluttet, at
Læs mereForslag til ny ledelsesstruktur
Forslag til ny ledelsesstruktur J.nr.: 17.00.00.A00 Sagsnr.: 14/3702 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler, at at Børne, Fritids og Kulturudvalget udvælger det eller de scenarier, man ønsker at arbejde
Læs mereCOMBIPLUS. 1 overbygningsskole på 3 adresser ( 2 i by og 1 på land) landskoler på 4 adresser. 1 byskole på 2 adresser
COMBIPLUS 1 overbygningsskole på 3 adresser ( 2 i by og 1 på land) 7. - 10 7. - 10 7. - 10 4 landskoler på 4 adresser 0. 6. 0. 6. 0. 6. 0. 6. 1 byskole på 2 adresser 0. 6. 0. 6. I alt: 6 skoler, heraf
Læs mereUdviklingen i samlet elevtal fra
Skoleprognose for Hvidovre Kommune 2018-31 I det følgende gennemgås den nye skoleprognose for Hvidovre Kommune, som i lighed med tidligere er udarbejdet af BoelPlan. Prognosen, som er udarbejdet for perioden
Læs mereStrukturanalyse. II Indhold og grundlag. II Scenarier. II Rapportindhold. Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj Martin Kronika Fliess
Strukturanalyse II Indhold og grundlag II Scenarier II Rapportindhold II Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2014 Martin Kronika Fliess mkf@broendum-fliess.dk DAGSORDEN II 1. Kort om analyseindhold
Læs mereØkonomien i folkeskolereformen.
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor
Læs mereMulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur
Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.
Læs mereTillægsdagsorden. Dato: :00:00. Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11
Tillægsdagsorden Dato: 26-02-2014 09:00:00 Udvalg: Direktionen Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11 Indholdsbetegnelse Tillægsdagsorden Indholdsbetegnelse 45 Skolereform - nye tildelingsmodeller
Læs mereRanders Kommune Dato: 19.12.2014 Skoleafdelingen Sag nr. 2014-08 Att. Skolechef Torben Bugge. Vedr.: Tirsdalens Skole, nyt forslag fra AGTIRS
Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a., PAR Ydunsvej 14 8230 Åbyhøj Tlf. 8615 7378 Fax. 8615 0373 E-mail ark@gormnielsen.dk Randers Kommune Dato: 19.12.2014 Skoleafdelingen Sag nr. 2014-08 Att. Skolechef
Læs mereAnerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs mereHADSUNDVEJENS SKOLE. Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur. Gl. Hadsundvej 3, 8900 Randers
Randers Kommune Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur Afsnit II HADSUNDVEJENS SKOLE Gl. Hadsundvej 3, 89 Randers På baggrund af arbejdet med en ny skolestruktur i Randers Kommune, har Arkitektfirmaet
Læs mere18.1 VAMDRUP SKOLE VEST
Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014-2021 Bind III 18.1 VAMDRUP SKOLE VEST Herredsvej 45, 580 Vamdrup Vamdrup Skole udgøres af afdeling øst, den tidligere Kongeåskole, der ligger
Læs mereNotat om lokaler og kapacitet Holbæk by Skole
Notat om lokaler og kapacitet Holbæk by Skole Nedenstående notat er udarbejdet som svar på de spørgsmål der er stillet dels i Økonomiudvalget, og dels af byrådsmedlemmerne Michael Suhr og Lars Roost Dinesen.
Læs mereFysisk udviklingsplan for folkeskolerne STEPPING SKOLE. Søndre Allé 20, 6070 Christiansfeld
Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2010-2021 Bind III 20. STEPPING SKOLE Søndre Allé 20, 6070 Christiansfeld Stepping Skole er en ældre landsbyskole hvortil der senere er foretaget
Læs mere1. Resume I Trige etableres en helhedsløsning for Børn og Unges tilbud til skole, SFO og fritidsklub.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 27. oktober 2017 Helhedsløsning for Bakkegårdsskolen Teknisk og pædagogisk modernisering af Bakkegårdsskolen, genopretning af facader,
Læs mereOplæg til ny skolestruktur
Oplæg til ny skolestruktur Center for Skole Trine Rose tsros@slagelse.dk 30. november 2010 Indledning Oplægget tager udgangspunkt i: At der i gennemsnit skal være 22 elever pr. klasse Princippet: pengene
Læs mereModel 2: Skolen forankres ledelsesmæssigt under Skolerne i Snekkersten
NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Rikke Reiter Centerchef Tlf. 49 28 25 30 mobil: 25 31 25 30 rre57@helsingor.dk www.helsingor.dk
Læs mereNOTAT: Udvikling af Vindinge Skole
Skole og Klub Sagsnr. 282192 Brevid. 2504634 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Udvikling af Vindinge Skole 21. marts 2017 Resume Skole- og Børneudvalget besluttede 6. december 2016,
Læs mereBehovet og det deraf følgende økonomiske estimat basere sig på de følgende overordnede forudsætninger:
Notat Vedr.: Emne: Aabenraa Kommune - Hærvejsskolen Analyse af behov for anlægsmidler ved en samling af Skovbrynet Åboulevarden 21 Postbox 510 DK-8100 Aarhus C T: [+45] 8731 4400 Til: Aabenraa Kommune,
Læs mereForslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune
Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til
Læs mere11. KONGEÅSKOLEN. Som et led i revisionen af skoleudbygningsplanen har Uddannelsesudvalget besluttet (citat):
Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 21-221 Bind III 11. KONGEÅSKOLEN Østergade 8, 658 Vamdrup Kongeåskolen ligger i den østlige del af Vamdrup by og betjener det samlede byområde sammen med Vester
Læs mereDragør Kommune Skole Side nr. 1
Dragør Kommune Skole Side nr. 1 Indhold Formål med notatet...1 Pædagogiske sigtelinjer...2 Struktur...2 Antal skoler...2 Navne til de to nye skoler...3 Ledelse...3 Sporreduktion...4 Fordeling af elever
Læs mereFysisk helhedsløsning for Samsøgades Skole
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 8. december 2015 Fysisk helhedsløsning for Samsøgades Skole Indstillingen giver bevilling på 6,8 mio. kr. til fysisk helhedsløsning for
Læs mereFÅRUP SKOLE. Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur. Skolebakken 5, 8990 Fårup
Afsnit II FÅRUP SKOLE Skolebakken 5, 899 Fårup På baggrund af arbejdet med en ny skolestruktur i Randers Kommune, har Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a. foretaget en gennemgang af de fysiske rammer på
Læs mereFysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding
Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 Bind III 11. LYSHØJSKOLEN Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Lyshøjskolen blev bygget i 1969 og var under konstant udbygning frem til 1979. Der er efterfølgende
Læs mereBilag 3: Økonomien i folkeskolereformen
Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt
Læs mereFysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2010-2021 9. FYNSLUNDSKOLEN. Fynslundvej 110, 6640 Lunderskov
Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2010-2021 Bind III 9. FYNSLUNDSKOLEN Fynslundvej 110, 6640 Lunderskov Fynslundskolens oprindelige bygninger udgøres af 2 bygningsfløje, orienteret nord-syd. Vestfløjen
Læs mereDEMOGRAFI- OG KAPACITETSANALYSE 2017
DEMOGRAFI- OG KAPACITETSANALYSE 2017 Indhold: 0. 1. 2. 3. 4. Demografi- og kapacitetsanalyse indledning Konklusion og opmærksomhedsområder Dagtilbudsområdet Skoleområdet Ældreområdet 1 0. Demografi- og
Læs mereOverordnet beskrivelse
Driftsforslag 2018-2021 - Reduktion NR: R 2.6 Omorganisering af modtageklasser Udvalg: Politikområde: Aktivitetsområde: Skole, familie og børn Folkeskolen Skoler Delområde: Afledt drift andre områder:
Læs mereSWOT analyser over ønskescenarier. Udarbejdet på møde i Skoleforum den 16. maj 2019
SWOT analyser over ønskescenarier Udarbejdet på møde i Skoleforum den 16. maj 2019 Baltorpskolen: scenarie status quo Lokal forankret skole Et forældrefællesskab, man kan bygge videre på Kendte trygge
Læs mereSCENARIO 1 Overbygning klasse placeres på Kristrup Skole KRISTRUP SKOLE. Forslag til skoleudviklingsplan og ny skolestruktur 2015
Forslag til skoleudviklingsplan og ny skolestruktur 2015 Afsnit II SCENARIO 1 Overbygning 7. 9. klasse placeres på Kristrup Skole KRISTRUP SKOLE Skolegade 4, 8960 Randers SØ På baggrund af arbejdet med
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse NOTAT. Indskrivning til børnehaveklassen 2015/2016
GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse Indskrivning til børnehaveklassen 2015/2016 NOTAT Dato: 27.februar 2015 Indhold Antal indskrevne børn 2015/2016... 1 Lovgivningens regler for indskrivning til børnehaveklassen...
Læs mereNOTAT: Fælleslokaler mellem indskoling og SFO
Velfærdssekretariatet Sagsnr. 282147 Brevid. 2350113 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Fælleslokaler mellem indskoling og SFO 10. august 2016 Folkeskolen skal udfordre alle elever,
Læs mereAftale om ny skolestruktur
Aftale om ny skolestruktur 1 Norddjurs 22. august 2018 Aftale om ny skolestruktur Aftalen er indgået af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftalen er
Læs mereAdministrativt forslag til skolestruktur
Administrativt forslag til skolestruktur Indhold PLACERING AF SKOLERNE I ADMINISTRATIVT FORSLAG TIL SKOLESTRUKTUR... 2 SKOLEDISTRIKTER I DEN NYE SKOLESTRUKTUR... 3 ANTAL AF ELEVER... 4 ANTAL KLASSER...
Læs mereSCENARIO 2 Overbygning klasse placeres på Munkholmskolen i stedet for på Hornbæk Skole
Afsnit II SCENARIO 2 Overbygning 7. 9. klasse placeres på Munkholmskolen i stedet for på Hornbæk Skole MUNKHOLMSKOLEN Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå På baggrund af arbejdet med en ny skolestruktur
Læs mereTilpasset forslag januar spor i overbygningen
Forslag til skoleudviklingsplan og ny skolestruktur 215 Afsnit II Tilpasset forslag januar 215 2-3 spor i overbygningen HORNBÆK SKOLE H. C. Andersensvej 1, 89 Randers På baggrund af arbejdet med en ny
Læs mereUdvikling i antallet af elever i klasse
Notat ny skoleprognose I det følgende gennemgås den ny skoleprognose for Hvidovre Kommune, som i lighed med tidligere er udarbejdet af BoelPlan. Prognosen, som er udarbejdet for perioden 2016-2029, gennemgås
Læs mereHandleplan for afvikling af merforbrug Gladsaxe Skole
Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Bilag 2 Handleplan for afvikling af merforbrug 2010-2014 Gladsaxe Skole Udarbejdet (dato): 11.08.2010 Senest revideret (dato): Per Ungfelt Skoleleder Pia
Læs mere1. Resume Med denne indstilling foreslås det, at der gives anlægsbevilling til første etape af en helhedsløsning for Åby Skole.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 27. oktober 2017 Ny udskolingsfløj og lokaler til fritid på Åby Skole Teknisk og pædagogisk modernisering af Åby Skole ved udbygning af
Læs mere2013-09-13. Skolereform
2013-09-13 Skolereform 27.9.2013 Budget til skolereform Beløb til skolereformen, i 1000 kr. 2014 2015 2016 2017 Ø01 - DUT kompensation til den nye skolereform 1.500 3.000 3.000 3.000 Ø02 - Ekstraordinært
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereFysisk udviklingsplan for folkeskolerne FYNSLUNDSKOLEN. Fynslundvej 110, 6640 Lunderskov
Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014-2021 Bind III 8. FYNSLUNDSKOLEN Fynslundvej 110, 6640 Lunderskov Fynslundskolens oprindelige bygninger udgøres af 2 bygningsfløje, orienteret nord-syd. Vestfløjen
Læs mereNOTAT 5 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48
NOTAT 5 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Muligheder for at nedlægge en afdeling på Rønneskolen Formålet med dette
Læs mereSkolefællesskaber og økonomi
Skolefællesskaber og økonomi Når elevtallet falder, bliver der færre penge til skolerne I Silkeborg Kommune bliver budgettet til skoleområdet tilpasset udviklingen i antallet af børn i skolealderen i kommunen.
Læs mereForslag 1 - Placering af CSV i lokalerne på den gamle Sociale Højskole, Storegade 182, Esbjerg Ø
Forslag 1 - Placering af CSV i lokalerne på den gamle Sociale Højskole, Storegade 182, Esbjerg Ø Indledning Byrådet besluttede den 29. august 2011 at sælge Center for Specialundervisning for Voksnes bygninger
Læs mere13. SDR. BJERT CENTRALSKOLE
Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014-2021 Bind III 13. SDR. BJERT CENTRALSKOLE Engløkke 5 B, 6091 Bjert Sdr. Bjert Centralskole er opført i 1959 og er efterfølgende udbygget flere
Læs mereAftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014
Aftale mellem Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereDragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1
Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1 Indhold Politisk beslutning...2 Sigtelinjer...2 Udarbejdede modeller...3 Nuværende skolestruktur...3 Model 1B...4 Hvad understøtter modellen?...4 Indskoling...4
Læs mereOpbygning og principper for nye budgettildelingsmodeller for skolernes almenområde
1 Opbygning og principper for nye budgettildelingsmodeller for skolernes almenområde Principper for en ny budgettildelingsmodel.. 2 Forskelle mellem den nuværende budgettildelingsmodel og nye modeller.
Læs mereNÆSTVED KOMMUNE. Karrebæk Skole. Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej 14 8230 Åbyhøj
NÆSTVED KOMMUNE S K O L E U D B Y G N I N G S P L A N 2 0 1 1 Karrebæk Skole Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej 14 8230 Åbyhøj SKOLEUDBYGNINGSPLAN NÆSTVED KOMMUNE 2011 Karrebæk Skole
Læs mereNuværende struktur: Den nuværende skolestruktur består af 12 folkeskoler med tilhørende 12 grunddistrikter.
Forslag til ny skolestruktur i Egedal Kommune. Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har drøftet muligheden for at ændre i den lokale skolestruktur for kommunen, og man har derfor bedt Skoleudvalget og
Læs mereTilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291
Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291 Opgaven er rammesat i Byrådets beslutning om ny skolestruktur i Svendborg Kommune.
Læs mere5. FOLKESKOLER. Kapitel 5: Politikområde Folkeskoler. Halsnæs Kommune Budget
5. FOLKESKOLER Fra august 2014 skal den nationale Folkeskolereform implementeres med betydelige indvirkninger på budgettets sammensætning på skolerne. I skrivende stund er det endelige lovforslag fremsendt
Læs mere