Geofysik i umættet zone: En vurdering af metoder og instrumentsystemers egnethed til kortlægning af den umættede zone

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geofysik i umættet zone: En vurdering af metoder og instrumentsystemers egnethed til kortlægning af den umættede zone"

Transkript

1 Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer, Rapport nr. 1 Geofysik i umættet zone: En vurdering af metoder og instrumentsystemers egnethed til kortlægning af den umættede zone Ingelise Møller Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljø- og Energiministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2 Redaktion: Heidi Christiansen Barlebo Omslag: Kristian Rasmussen Oplag: 100 Udgivelsesår: 2001 ISBN Miljø- og Energiministeriet Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS Thoravej 8, DK-2400 København NV Telefon: Telefax: E-post: Internet:

3 Indhold Forord 4 Resume 5 1 Indledning 10 2 Eksempler på geofysisk kortlægning i forskellige landskabselementtyper Marin flade Hedeslette Randmoræne Bakkeø Moræneplateau Litteraturliste Integreret brug af geofysiske metoder Geofysik geofysik Geofysik andre målemetoder Geofysik eksisterende data Litteraturliste Beskrivelse af geofysiske metoder Geoelektriske metoder Slæbegeoelektrik MEP OhmMapper CORIM Azimutal resistivitetsmåling Induceret polarisationsmetoder Elektromagnetiske metoder Magnetiske dipol-dipol frekvensdomæne metoder EM38-systemet specielt EM31-systemet specielt Kontrolleretkilde og radiomagnetotelluriske metoder Transient elektromagnetisk metode EM Georadar Refleksionsseismik Refraktionsseismik Gravimetriske metoder Magnetiske metoder

4 Forord Denne rapport sammenfatter et udredningsarbejde angående geofysiske metoders anvendelighed til kortlægning af den umættede zone. Udredningsarbejdet er gennemført som et delprojekt under projektet: Koncept for udpegning af pesticidfølsomme arealer, KUPA, der har til formål at tilvejebringe den nødvendige viden og udvikle et operationelt koncept til klassificering af arealer, som er særlig følsomme overfor pesticidnedsivning til grundvandet. Opgaven er stillet af regeringen under Pesticidhandlingsplan II. Undersøgelserne udføres i samarbejde mellem Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) og Danmarks JordbrugsForskning (DJF). En række personer har været meget behjælpelige under udfærdigelsen af rapporten. Specielt i forbindelse med udarbejdelsen af eksempelkataloget i Kapitel 2 har Christian Abildtrup, GEUS, og Henrik Vosgerau, GEUS, været behjælpelige med eksempler fra Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet, Peter Roll Jakobsen, GEUS, har bidraget med et par georadareksempler og Peter Thomsen, Geofysisk Afdeling Aarhus Universitet, har fundet slæbegeoelektrikeksempler frem. Holger Nehmdahl, DJF, har fremstillet EM38 eksemplerne og har desuden bidraget til beskrivelsen af EM38 systemet med DJF s erfaringer. 4

5 Resume På baggrund af den viden, man på nuværende tidspunkt har om pesticiders nedbrydning og sorption, må zoneringsindsatsen over for pesticider rettes mod den umættede zone. Amterne anvender i vidt omfang geofysiske metoder i kortlægningen i forbindelse med grundvandsbeskyttelse. De anvendte metoder er primært rettet mod kortlægning af lerdæklagstykkelser og grundvandsmagasiners udstrækning og indre struktur. Den nuværende kortlægning sigter dybere end den umættede zone. Denne rapport forsøger ud fra et studie af dansk og udenlandsk litteratur at give en samlet oversigt over hvilke geofysiske metoder, der er velegnede til kortlægning af den umættede zone. Denne strækker sig hyppigst til ca m under terrænoverfladen og sjældent dybere end ca. 20 m i Danmark. Alle metoder og instrumentsystemer, der har udbredelse i Danmark, samt en række metoder og instrumentsystemer, der kun anvendes i udlandet, er blevet vurderet. Metoderne er beskrevet i Kapitel 4. Tabel 1 opsummerer vigtige punkter i beskrivelserne af metoder og instrumentsystemer. Følgende geofysiske metoder og instrumentsystemer er velegnede til kortlægningsopgaver i den umættede zone: Georadar, i områder der hovedsagelig består af sand- og grusaflejringer eller andre resistive aflejringer, dvs. hvor leraflejringer, andre konduktive aflejringer eller aflejringer med konduktiv (salt) porevæske ikke ligger umiddelbart under jordoverfladen. Geoelektriske instrumentsystemer, såsom slæbegeoelektrik og multi-elektrodeprofilering, MEP (hvor de mindste elektrodeafstande er 1 2 m) samt CORIMsystemet og OhmMapper-systemet, som er to nye udenlandske instrumentsystemer. Disse instrumentsystemer fungerer på alle aflejringstyper. Elektromagnetiske metoder og instrumentsystemer, såsom EM38, EM31 og andre lignende små-spole systemer, samt radiomagnetotellurik (RMT) og kontrolleretkilde magnetotellurik (CSMT). De to sidstnævnte metoder benyttes endnu ikke i Danmark. Disse instrumentsystemer fungerer på alle aflejringstyper, der ikke er meget resistive. Refraktionsseismik, som fungerer bedst, hvor lagfølgen har seismiske hastigheder, der generelt stiger med dybden. Indtrængningsdybden for metoderne og instrumentsystemerne er meget varierende. Nogle systemer rækker kun over de øverste 1 5 m, medens andre dækker de øverste m og andre igen endnu dybere. Nogle metoder og instrumentsystemers indtrængningsdybde kan varieres, f.eks. ved at ændre elektrodeafstande eller skifte senderfrekvens. 5

6 Metoder med en fast indtrængningsdybde er EM38-systemet med en indtrængningsdybde på ca. 1,5 m, CORIM systemet med 2 3 m, EM31-systemet med 3 m og 6 m for henholdsvis horisontal og vertikal dipol-orientering samt slæbegeoelektrik med ca. 15 m. Georadarsystemets indtrængningsdybde afhænger dels af antennernes centerfrekvens og dels af hvor hurtigt signalet dæmpes. I aflejringer med lille dæmpning, såsom tørt sand og grus, er indtrængningsdybden på 5 12 m, m og ned til ca. 30 m for centerfrekvenser på henholdsvis 200, 100 og 50 MHz. MEP systemets indtrængningsdybde afhænger af de valgte elektrodeafstande og konfigurationer, således at Wennerkonfigurationer med f.eks. elektrodeafstande på 1 20 m og 2 40 m giver indtrængningsdybder ned til henholdsvis 10 m og 20 m. OhmMapper-systemet har indtrængningsdybder på m eller dybere, alt efter valget af elektrodeafstande og jordens resistivitetsstruktur, da resistive aflejringer giver mulighed for øget indtrængningsdybde. RMT og CSMT systemerne har indtrængningsdybder på mere end 10 m. Denne afhænger af senderfrekvens og jordens resistivitetsstrukturer, således at indtrængningsdybden er lille ved høj frekvens og i konduktive aflejringer og større ved lavere frekvens og i resistive aflejringer. RMT og CSMT metoder er rettet mod kortlægning, hvor den umættede zone er noget tykkere end 10 m. Refraktionsseismik har en indtrængningsdybde på m eller mere afhængigt af geofonintervalafstand og skud-geofon afstand samt seismiske hastigheder og - hastighedskontraster. Dagproduktionen for de forskellige metoder varierer meget (jf. Tabel 1). Det er således f.eks. muligt for én person at producere linie-km med EM38-systemet, medens to personer kan producerer linie-km med georadar eller 7 15 linie-km med slæbegeoelektrik. MEP og refraktionsseismik tilhører gruppen af metoder med en lav produktivitet, hvilket vil sige omkring 0,5 linie-km pr. dag. Dertil kommer, at data fra alle metoder, på nær EM38 og EM31 systemet, skal gennem en databehandling og tolkning, der mindst tager lige så lang tid som dataindsamlingen. Informationsindholdet i data fra de forskellige metoder varierer meget. Det er således muligt at opløse strukturer på decimeter størrelse gennem den umættede zone med georadar. Udover georadarmetoden giver de geoelektriske metoder, RMT og CSMT metoderne samt refraktionsseismik information om variationer med dybden langs profiler. EM38 og EM31 systemerne giver kun et vægtet gennemsnit af jordens elektriske ledningsevne i henholdsvis de øverste ca. 1,5 m eller 3 6 m for hvert målepunkt. På baggrund af litteraturstudiet, fremstår georadarmetoden som det oplagte metodevalg på lokaliteter, der hovedsagelig består af sand- og grusaflejringer. 6

7 Der er ikke på samme vis et oplagt metodevalg på lokaliteter, der hovedsageligt består af lerede aflejringer. De geoelektriske og elektromagnetiske metoder vil oftest være bedst egnede. Ved undersøgelser, der har til formål at kortlægge hele den umættede zones udstrækning, må anbefalingen være at benytte en metode, der dækker et passende dybdeinterval og giver information om dybdevariationer i den umættede zone. Det er vanskeligt for de fleste geofysiske metoder at give en præcis bestemmelse af grundvandsspejlet. I områder med sand- og grusaflejringer samt andre resistive aflejringer kan georadar dog give information om dybden til grundvandsspejlet, idet det i mange tilfælde optræder som en markant reflektor på radargrammerne. Refraktionsseismik kan også under gunstige geologiske betingelser give information om dybden til grundvandsspejlet. Hvor det er økonomisk muligt, kan det være en fordel af kombinere flere metoder. Dette kan være særligt aktuelt, hvor den umættede zone er tyk. En geofysisk undersøgelse kan ikke anses for afsluttet, før der er foretaget en boringskontrol enten ved brug af eksisterende boringer eller ved brug af nye boringer. Dette er oftest reglen både ved olieefterforskning og grundvandsefterforskning. Det bør også være reglen ved undersøgelser af den umættede zone, især da det pga. små dybder er relativt billigt at bore. 7

8 Metoder Anvendes i umættet zone Instrumenter Sand Ler Indtrængningsdybde Giver dybden variation med Databehandling Udbredelse Dagsproduktion (profil km) PACES Ja Ja Ca. 20 m Ja (8 elektrode afstande) 1D, LCI, (2D) tolkning Stor 7 15 km MEP a: 1m-20m Ja Ja Ca. 10 m Ja(ca. 10 elek. afstande) 1D, 2D tolkning Stor Ca. 0,3 km MEP a: 2m-40m Ja Ja Ca. 20 m Ja (ca. 10 elek. afstande) 1D, 2D tolkning Stor Ca. 0,6 km OhmMapper Ja Ja m Ja, hvis profilet gentages med forskellig elek. konf 1D, 2D tolkning, hvis flere elek. konf måles Udland (lille) km antal elek. konf CORIM Ja Ja 2 3 m Ja (6 elektrode afstande) 1D, 2D tolkning Udland (lille) km Azimutal resistivitet Nej? 2 Variabel Nej Udland (lille) Variabel Induceret polarisation? 3? 3 Som MEP Ja 1D, 2D tolkning Udland Ca. 2 5 gange mindre end MEP EM38 Ja Ja 0,7 1,5m Nej, ikke alene 4 1D tolkning 4 Moderat km EM31 Ja Ja 3 6 m Nej, ikke alene 4 1D tolkning 4 Lille moderat km Multifrekvens FEM Ja Ja Varierer Nej 5 Udland (mod)? RMT Ja 6 Ja Varierer, dog > 10 m Ja 1D, 2D, (3D) tolkning i planbølgetilnærnelsen Udland (lille) 0,5 1 km (5 10 m mellem sonderinger) Elektriske EnviroMT (RMT og CSMT instrument) Ja 6 Ja Varierer, dog > 10 m Ja 1D, 2D, (3D) tolkning i planbølgetilnærnelsen Udland (lille) CSMT: 0,3 1 km RMT: 0.5 1,5 km TEM Nej Nej For dybt 7 Ja 1D tolkning Stor Varierer EM61 Nej 8 Nej 8? Ja - Moderat km Georadar MHz Ja Begrænset 9 Ned til ca. 30 m Ja (med vertikal struktur Filtrering, dybdekonvertering m.v. Moderat km (gå) opløsning på ca. 1 m) (udland stor) > 20 km (køretøj) Georadar 100 MHz Ja Begrænset m Ja (med vertikal struktur Filtrering, dybdekonvertering m.v. Moderat km (gå) opløsning på ca. 0,5 m) (udland stor) > 20 km (køretøj) Georadar 200 MHz Ja Begrænset m Ja (med vertikal struktur Filtrering, dybdekonvertering m.v. Moderat km (gå) opløsning på ca. 0,15 m) (udland stor) > 20 km (køretøj) Refleksionsseismik Nej 10 Nej 11 USh > 1 m? Ja Filtrering, stakning, migration, Sh. Moderat USh ca. 0,1 km? (U = ultra, Sh = shallow) Sh > m? dybdekonvertering USh (udland lille) Refraktionsseismik Ja 12 Ja Ned til ca. 30 m Ja Aflæs 1. ankomster. Hastigheds- og Lille 0,2 0,5 km? dybdeberegning. Evt. 2D inversion Elektromagnetiske Gravimetri Nej 13 Nej Magnetik Nej 13 Nej Tabel 1. Opsummering af de i rapporten behandlede geofysiske metoder og instrumentsystemer. En olivengrøn tabelbaggrund markerer, at metoderne kan anvendes på alle lokaliteter og at metoderne er udbredt i Danmark. En gul tabelbaggrund markerer, at metoderne kan fortrinsvis anvendes på sand lokaliteter og at metoderne er udbredt i Danmark. En grå tabelbaggrund markerer, at metoderne kan anvendes på alle lokaliteter og at metoderne ikke er udbredt i Danmark. En hvid tabelbaggrund markerer, at metoderne ikke kan anvendes på nogen lokaliteter eller at der er uvist om metoderne kan bruges.

9 1 Med indtrængningsdybden reduceret til mindre end 10 m for resistiviteter under 30 m 2 Det er uvist om metoden kan anvendes til at finde sprækkeorientering i en morænelersaflejring 3 Det er uvist om metoden kan anvendes i umættet zone. 4 Der arbejdes på at lave rutiner, så man ved at samtolke EM38 og EM31, kan få en tolagsmodel eller 3 4 lagsmodeller med faste laggrænser. 5 Instrumenter som GEM-2 og GEM300 benytter frekvenser, som giver redundante data og kan derfor ikke give information om variationer med dybden. 6 Da indtrængningsdybden øges med øget elektrisk modstand vil metoden have størst interesse på sandlokaliteter med en umættet zone, der er tykkere end 10 m. 7 Med de TEM instrumenter der er på markedet midler det første datapunkt over de øverste m af jordoverfladen. 8 EM61 systemet er designet til at være metaldetektor og at undertrykke responser, der skyldes variationer i geologi. 9 Georadar signalet kan maximalt trænge 1 m ind i et lerlag, men vil kunne kortlægge sandlinser/legemer, der har kontakt til overfladen 10 De høje frekvenser i det seismiske signal dæmpes meget hurtigt i løst, tørt sand og grus. Desuden kan der være en dårlig kobling mellem jord og geofon. 11 Seismiske hastigheder i moræneler vil for høje til at det er muligt at skelne reflektorer i de øverste 1 2 m fra den direkte bølge. Geofonerne skal sandsynligvis graves ned under pløjelaget for at sikre en god kobling mellem jord og geofon. 12 Refraktionsseismik fungerer bedst, hvor lagfølgen har seismiske hastigheder, der generelt stiger med dybden. 13 Metoden kan ikke anvendes alene, da flertydighed ved modellering af signalet, gør det vanskeligt at lave en pålidelig geologisk tolkning. 9

10 1 Indledning Geofysiske metoder benyttes i stort omfang i amterne til hjælp for udpegning af følsomme områder i forbindelse med grundvandsbeskyttelsen, hvor de især anvendes til fastlæggelse af dæklagstykkelser og sammensætning samt den rumlige opbygning af grundvandsmagasiner. De i den forbindelse hyppigt anvendte metoder er kortfattet beskrevet i zoneringsvejledningens appendiks om geofysisk kortlægning (Miljøstyrelsen 2000). Dette appendiks indeholder også en beskrivelse af de væsentligste forudsætninger for anvendelse af geofysiske metoder i forbindelse med kortlægning af lerdæklag og grundvandsmagasiner. Beskrivelsen er dog primært rettet mod elektriske og elektromagnetiske metoder. En kommende følsomhedskortlægning over for pesticider vil blive rettet mod forhold i den umættede zone, hvor nedbrydning og sorption af pesticider primært finder sted (Albrechtsen 2000, Albrechtsen et al. 2001). I forbindelse med en sådan følsomhedskortlægning må man forvente, at geofysik vil blive et benyttet kortlægningsværktøj. Der findes ikke en samlet oversigt over, hvilke geofysiske metoder, der er anvendelige til kortlægning af hele eller dele af de øverste meter af jorden og hvilke af disse metoder, der er velegnede til kortlægning af den umættede zone. Hovedsigtet med denne rapport er at give en oversigt over geofysiske metoder, som er velegnet til kortlægning af umættet zone. Rapporten er udarbejdet på baggrund af et omfattende studie af dansk og udenlandsk litteratur. Der er gennemgået en væsentlig større mængde litteratur end rapportens litteraturlister afspejler, idet disse for overskuelighedens skyld kun indeholder centrale referencer. Rapporten er begrænset til kun at omfatte geofysiske metoder, der udføres på jordoverfladen. Der skal dog nævnes, at der findes borehulstomografiske metoder, der anvendt i udlandet har givet gode resultater i forbindelse med undersøgelser af den umættede zone. Ved borehulstomografiske undersøgelser placeres kilder og modtagere i borehuller. Geoelektriske, elektromagnetiske eller georadar tomografimetoder kan give detaljeret information om geologiske strukturer i den umættede zone i et område på m 2. De tomografiske metoderne har også et moniteringspotentiale i forbindelse med infiltrations- eller tracerforsøg. Opbygningen af denne rapport er bevidst gjort utraditionelt i forhold til en lærebogsopbygning. Kapitel 2 indeholder et mindre eksempelkatalog over geofysiske undersøgelser. Disse er inddelt efter landskabselementtyper i stedet for efter metoder, da landskabselementtype er et overordnede inddelingskriterium i KUPA projektet. Kapitel 3 indeholder forslag til, hvorledes geofysiske metoder kan kombineres indbyrdes, med andre målemetoder og med eksisterende data. Kapitel 4 indeholder beskrivelser af geofysiske metoder, der kan eller har et potentiale for at kunne anvendes til kortlægning af den umættede zone. Beskrivelserne er inddelt i en 10

11 række punkter, som skulle gøre kapitlet egnet til hurtige opslag. Geofysiske metoder, der benyttes i Danmark, men ikke egner sig til kortlægning af umættet zone, omtales kort. Det begrundes, hvorfor de ikke er velegnede. Albrechtsen H.-J., 2000: Afrapportering af Det strategiske Miljøforskningsprogram SMP96 om 'Pesticider og grundvand'. Vandforsyningsteknik 49, Albrechtsen H.-J., Mills M., Aaman J. & Bjerg P.L., 2001: Degradation of herbicides in shallow Danish aquifers - an integrated laboratory and field study. Pest Management Science, accepteret. Miljøstyrelsen, 2000: Zonering detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. Vejledning fra Miljøstyrelsen 3, Miljøstyrelsen. 11

12 2 Eksempler på geofysisk kortlægning i forskellige landskabselementtyper Dette kapitel indeholder eksempler på geofysisk kortlægning. Eksemplerne er valgt således, at de dækker nogle af de forskellige landskabselementertyper, der bliver arbejdet på i KUPA-projektet. Figur 2.1 viser et kort med placeringen af de udvalgte eksempler. #Tylstrup # Lindå J200.shp Flyvesand Ferskvandsdannelser Marsk Marint sand og ler Strandvolde Morænesand og grus Moræneler Smeltevandssand og -grus Smeltevandsler Extramarginale aflejringer Ældre havaflejringer Prækvartær Søer Fyld, havne, dæmninger, diger m.m. # Nordsamsø # # Højby # Slæggerup # Estrup # Jyndevad Figur 2.1. Placering af lokaliteter, hvor de geofysiske undersøgelser, som vises i de følgende afsnit, er udført. Baggrundskortet er en nedskaleret version af GEUS jordartskort i målestok 1: Eksemplerne er udvalgt mere efter, hvad der er umiddelbart tilgængeligt på GEUS og hos nogle kontaktpersoner end efter, hvad der måtte være de bedste eksempler. Det har ikke været muligt inden for rammerne af projektet at lave et større opsøgende arbejde efter de 12

13 mest repræsentative eksempler. Mange faktorer spiller ind i valget af geofysiske metoder. Det vil bl.a. være økonomi, dagsproduktion, undersøgelsesområdets størrelse og tilgængelighed. I nogle eksempler er der anvendt den for stedet optimale geofysiske metode. Andre eksempler illustrerer, hvordan de valgte metoder fungerer i udvalgte områder. Flere af eksemplerne er taget fra geofysiske undersøgelser, der er udført i forbindelse med etableringen af forsøgsmarker der benyttes i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet. I de følgende afsnit bliver disse forsøgsmarker også kaldt VAP-marker. Der findes omfattende beskrivelser af markerne i Lindhardt et al. (2001). I de følgende afsnit nævnes hvilke instrumenter, der er benyttet i de geofysiske undersøgelser uden at medtage en beskrivelse af metoderne, da en sådan findes i Kapitel Marin flade I Nordjylland findes glaciale og senglaciale sandede og lerede havaflejringer lige under muldlaget. I et område med finkornede sandede aflejringer er der udpeget en VAP-mark. I forbindelse med etableringen af forsøgsmarken blev der bl.a. foretaget en georadarundersøgelse (Lindhardt et al. 2001). Der blev benyttet et Sensors & Software pulseekko 100 system med 100 MHz antenner. Figur 2.2 viser det vestligste georadarprofil. Overalt i profilet findes kontinuerte reflektorer. Flertallet af reflektorerne tolkes som interne strukturer i sand. Enkelte steder er der tydelig indikation på onlap. 2.2 Hedeslette Det første eksempel er taget fra en VAP-mark på Tinglev hedeslette. Der blev foretaget en georadarundersøgelse i forbindelse med etablering af forsøgsmarken (Lindhardt et al. 2001). Undersøgelsen blev udført med et Sensors & Software pulseekko 100 system med 100 MHz antenner. Figur 2.3 viser det vestligste georadarprofil fra udkanten af marken, hvor der er lavet en række boringer. Et par af reflektorerne kan korreleres med tynde lerlag observeret i boringerne M3 og M4. Det andet eksempel stammer fra en hedeslette ved Højby i Odsherred. I forbindelse med en råstofundersøgelse er der lavet en georadarundersøgelse med henblik på at kortlægge tykkelsen af og de laterale variationer i aflejringer af smeltevandssand og -grus. Undersøgelsen blev udført med et Sensors & Software pulseekko IV system. Figur 2.4A og B viser radargrammer opmålt med henholdsvis 100 MHz og 200 MHz antenner (Jakobsen & Overgaard 2001). I radargrammet optaget med 100 MHz antennerne optræder grænsen mellem sand- og grusaflejringen og den underliggende morænelersaflejring som en markant reflektor. Interne strukturer i sand- og grusaflejringerne træder tydeligst frem i radargrammet optaget med 200 MHz antenner. 13

14 m b.g.s. Ground penetrating radar cross section NNE P4 P7 M2 M3 M4 M5 P8 SSW m Figur 2.2. Georadarprofil fra VAP-mark ved Tylstrup. Radargrammet er optaget med pulseekko 100 systemet med 100 MHz antenner. Tovejstid er konverteret til dybde med en hastighed på 0,1 m/ns (Fra Lindhardt et al. (2001)). 14

15 m b.g.s. Ground penetrating radar cross section N S P9 M4 M3 M2 M1 P m Smeltevandssand Smeltevandsler Smeltevandssilt 1.5 gange vertikal overhøjning Figur 2.3. Georadarprofil fra VAP-mark ved St. Jyndevad. Radargrammet er optaget med pulseekko 100 systemet med 100 MHz antenner. Tovejstid er konverteret til dybde med en hastighed på 0,13 m/ns. Lithologisk information fra boringer langs profilet er afsat på radar-grammet. (Modificeret fra Lindhardt et al (2001)). 15

16 A B C RF2 RF2 RF1 RF3 Figur 2.4. Georadarprofiler fra hedeslette ved Højby, Odsherred. Radargrammerne er optaget med pulseekko IV systemet med A) 100 MHz og B) 200 MHz antenner. C) Skitse med tolkning af radarfacies. Tovejstid er konverteret til dybde med en hastighed på 0,11 m/ns. (Fra Jakobsen & Overgaard (2001)). 2.3 Randmoræne I forbindelse med en kortlægning af det nordlige Samsøs grundvandsressourcer er der udført en slæbegeoelektrisk undersøgelse (Geofysisk afdeling 1999a). De slæbegeoelektriske profiler er placeret med en indbyrdes afstand på m. Data har været gennem en fysisk tolkning, hvor der er anvendt sammenbundne 1D modeller med faste laggrænser, hvilket resulterer i 3 intervalresistiviteter. Disse intervalresistiviteter er kontureret og præsenteres som kort (Figur 2.5). Området er domineret af høje elektriske modstande, hvilket indikerer, at sand- og grusaflejringer dækker det meste af området. 16

17 B563 B A537 A562 B538 B518 B608 C A502 A482 A462 A589 A615 B628 B485 B657 B465 C358 C330 A434 A643 B437 B677 B697 C310 C290 UTM S-N B410 A C270 B724 A394 A675 B381 C250 A365 B747 A695 C B346 B767 C210 A723 A321 B787 B318 C A751 B807 A B563 A771 B290 C162 B588 B827 A273 B538 A791 A537 C378 B270 C142 B A562 B518 B855 A811 C358 A247 B250 C122 B628 A A589 B875 B485 A831 A482 A227 B230 C102 A615 C330 B657 B A462 B465 A851 B210 C74 C310 A199 B677 B915 A A871 B437 B190 A434 C290 A170 C49 B697 B935 A891 B410 A145 B170 A C270 C29 B955 B724 A120 A911 B150 A394 A675 B381 C C9 B1165 B975 A100 A365 B747 A931 B130 A695 C230 B1137 B346 A951 B110 B B767 A72 C210 B1117 A723 B1024 A971 B90 A321 B A44 B1044 B318 C B70 A751 B1089 B1064 B807 A24 A1000 B50 A293 B563 A1020 B A771 B290 C162 B588 B827 A1040 B10 A273 B538 A791 A537 C378 B270 C B A562 B518 A1076 B855 A811 C358 B628 A247 B250 C122 A1103 A B875 A589 B485 A831 A482 A227 B230 C102 A615 C330 B B A462 B465 A851 B210 C74 C310 A199 B677 B915 A A871 B437 B190 A434 C290 A170 C49 B697 Lag 1: 0-5 m B935 A891 B410 A145 B170 A C C29 B955 B724 A120 A911 B150 A394 UTM V-Ø A675 B381 C C9 B1165 B975 A100 A365 B747 A931 B130 A695 C230 B B346 A951 B110 B1004 B767 A72 C210 B1117 A723 B1024 A971 B90 A321 B A44 B1044 B318 C190 B70 A751 B1089 B1064 B807 A24 A1000 B50 A293 A B30 A771 B290 C162 B827 0 A1040 A m B10 A791 B270 C UTM S-N N A1076 A Lag 2: 5-15 m UTM S-N UTM V-Ø B855 A811 A247 B250 C122 B875 A831 A227 B230 C102 B895 A851 B210 C74 A199 B915 A871 B190 A170 C49 B935 A891 A145 B170 C29 B955 A120 A911 B150 C9 B1165 B975 A100 A931 B Resistivity [Ohmm] B1137 A951 B110 B1004 A72 B1117 B1024 A971 B90 A44 B1044 B70 B1089 B1064 A24 A1000 B50 A1020 B30 A1040 B10 A1076 A Lag 3: m UTM V-Ø Figur 2.5. Slæbegeoelektrisk kortlægning fra det nordlige Samsø. De slæbegeoelektriske data er tolket med sammenbundne 1D modeller med faste laggrænser og præsenteret som intervalresistivitetskort for dybderne 0 5 m, 5 15 m og m. (Modificeret fra Geofysisk Afdeling (1999b)). Umiddelbart efter en råstofundersøgelse ved Højby i Odsherred er der lavet et georadarprofil i kanten af den nærliggende randmoræne. Profilet er optaget med et Sensors & Software pulseekko IV system med 100 MHz antenner. Radargrammet (Figur 2.6) viser reflektorer, som indikerer at sedimenterne er svagt foldede og overskudte (Jacobsen & Overgaard 2001). 17

18 Position(m) RF4 RF7 RF5 RF8 RF8 RF5 RF8 RF8 RF5 RF6 RF Elevation (v=0.10m/ns) Position(m) Elevation (v=0.10m/ns) Pretectonic deposits Tectonically penecontemporaneous deposits Post tectonic deposits Hyperbola Thrust Figur 2.6. Georadarprofil fra kanten af randmoræne ved Højby, Odsherred. Radargrammet er optaget med pulseekko IV systemet med 100 MHz antenner. Skitse med tolkning af radarfacies. Tovejstid er konverteret til dybde med en hastighed på 0,10 m/ns. (Fra Jakobsen & Overgaard (2001)). 18

19 2.4 Bakkeø På en bakkeø ved Estrup, Vejen, er udpeget en VAP-mark. I forbindelse med etableringen af forsøgsmarken er der udført geofysiske undersøgelser med georadar, Geonics EM38- systemet og et målesystem (Geofyzika CM-031), som svarer til Geonics EM31-systemet. Figur 2.7 viser målinger optaget med EM38-systemet samt CM-031-systemet i både vertikal og horisontal dipol-dipol orientering, som konturerede kort af tilsyneladende elektrisk modstand (1/ledningevne). Man kan ikke umiddelbart sammenligne modstandsværdierne fra de 3 kort, da instrumenterne ikke er kalibreret mod hinanden og der er ikke korrigeret for, at der er målt ved forskellig højde over jordoverfladen. Alle tilsyneladende resistivitetskort indikerer, at der er relativt store laterale variationer inden for forsøgsmarken. Georadarundersøgelsen blev udført med Sensors & Software pulseekko 100 systemet med 100 MHz antenner. Et udsnit af et georadarprofil samt geologiske boreoplysninger langs den nordlige rand af forsøgsmarken er vist i Figur 2.8a. Med støtte fra de geofysiske undersøgelser er der ud fra boringer og udgravninger opstillet en 3D geologisk model af forsøgsmarken (Figur 2.8b) (Lindhardt et al. 2001). Modellen viser, at lagfølgen varierer meget. Marken består overvejende af morænelersaflejringer, dog findes der store linser med smeltevandsaflejringer, som primært er sandaflejringer. 19

20 Resistiviteten stiger med dybden Resistiviteten falder med dybden Figur 2.7. EM38 og CM-031 (~ EM31) målinger fra VAP-mark ved Estrup, Vejen. A) EM38 målinger med vertikal dipol-dipol orientering. CM-031 målinger med B) horisontal og C) vertikal dipol-dipol orientering. D) Forholdet mellem CM-031 målinger i horisontal og vertikal dipol-dipol orientering, som er en indikation på om den tilsyneladende resistivitet stiger eller falder med dybden. Da målingerne ikke er korrigeret for, at de er udført i en højde på 1 m over terrænoverfladen, er det et forhold på ca. 1,5, som indikerer skiftet fra faldende til stigende resistivitet med dybden. (Fra Lindhardt et al. (2001)). 20

21 W E P2 M2 M3 M4 a) m m b.g.s b) Moræneler Morænesand Smeltevandssand Smeltevandsler Smeltevandssilt Morænesilt N Figur 2.8. VAP-mark ved Estrup, Vejen. a) Udsnit af georadar profil langs nordlige kant af forsøgsmarken er sammenstillet med det nordlige boreprofil. Radargrammet er optaget med pulseekko 100 systemet med 100 MHz antenner. Tovejstid er konverteret til dybde med en hastighed på 0,09 m/ns. b) 3D geologisk model set fra nord og vest. Bemærk at georadarprofilet ses fra syd. (Modificeret fra Lindhardt et al (2001)). 21

4. Geofysiske undersøgelser ved Mammen, Grundfør og Højstrup

4. Geofysiske undersøgelser ved Mammen, Grundfør og Højstrup 4. Geofysiske undersøgelser ved Mammen, Grundfør og Højstrup Ingelise Møller (GEUS) og Mogens H. Greve (DJF) Der er udført en EM38 kortlægning på og omkring undersøgelsesmarkerne ved Mammen, Grundfør og

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand Forsker Heidi Christiansen Barlebo Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE Rent drikkevand - kvalitet

Læs mere

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER GEOFYSISKE UNDERSØGELSER OPMÅLINGER MED GEORADAR OG EM61 Ledninger Fundamenter Tanksøgning Sten og brokker Havne Geologi og råstoffer Vejopbygning Teknologi 10.00 15.00 20.00 25.00 30.00 Geofysiske undersøgelser

Læs mere

Opmåling med georadar for lokalisering af løsere jordlag / hulrum under befæstningen langs havnekajen på Nivå Havn, 2990 Nivå.

Opmåling med georadar for lokalisering af løsere jordlag / hulrum under befæstningen langs havnekajen på Nivå Havn, 2990 Nivå. Geofysisk rapport Opmåling med georadar for lokalisering af løsere jordlag/hulrum under befæstningen langs havnekajen på Nivå Havn, 2990 Nivå August 2011 FALKGEO www.falkgeo.dk Hellebæk den 4. august 2011

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE

VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE af Peter Gravesen Vinduer og sprækker er begreber geologer normalt forbinder med hårde krystallinske bjergarter og ikke med løse aflejringer, som f.eks.

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

Definition af jordens styrke Jordens styrke er evnen til at modstå forskydning i jordskelettet fremkaldt af en ydre påvirkning.

Definition af jordens styrke Jordens styrke er evnen til at modstå forskydning i jordskelettet fremkaldt af en ydre påvirkning. Jordens styrke Definition af jordens styrke Jordens styrke er evnen til at modstå forskydning i jordskelettet fremkaldt af en ydre påvirkning. De Danske jordarter (udenfor Bornholm) kan deles op i to hovedgrupper.

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

3. Geologisk variabilitet bestemt ved cone penetration testing (CPT)

3. Geologisk variabilitet bestemt ved cone penetration testing (CPT) 3. Geologisk variabilitet bestemt ved cone penetration testing (CPT) Bertel Nilsson (GEUS) og Ditte Lykkesborg Petersen (Geologisk Institut, Københavns Universitet) 3.1 Indledning Den geologiske variabilitet

Læs mere

Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL

Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL Peter Gravesen Kvartærgeologisk afdeling,geus Nøglebegreber: Geologisk variabilitet, sedimentologiske modeller, modeltyper, tilgængelige data, korrelation af lag,

Læs mere

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Hydrologisk modellering af North China Plain

Hydrologisk modellering af North China Plain HYACINT Afsluttende seminar 20. marts 2013 Hydrologisk modellering af North China Plain Michael Kristensen mikr@alectia.com North China Plain (NCP) Total areal: 142,000 km 2 ~3 x DK Befolkningstal: ~130

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.

Læs mere

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Indledning Myndigheder og rådgivere som arbejder med den nationale grundvandskortlægning kan blive oprettet som bruger (redaktør) af rapportdatabasen. Herved får

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER

Region Hovedstaden. Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Region Hovedstaden Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Region Hovedstaden Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Rekvirent Rådgiver Region Hovedstaden Orbicon A/S Jens

Læs mere

Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner

Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner Projektleder Steen Kofoed Munch, Orbicon Nina Tuxen, Orbicon Seniorforsker Knud Erik Klint, GEUS Henriette Kerrn-Jespersen, Region

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Kortlægning af begravede dale i Danmark

Kortlægning af begravede dale i Danmark Kortlægning af begravede dale i Danmark Opdatering 2007 2009 Flemming Jørgensen GEUS og Peter Sandersen Grontmij Carl Bro G E U S 1 Kortlægning af begravede dale i Danmark Særudgivelse Omslag: XXX Repro:

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald. Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen

Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald. Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen Baggrund Ved vedtagelse af B48 (2003) gav folketinget samtykke til at regeringen

Læs mere

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret Byer i Vandbalance FIF-møde den 13. juni 2012 Byer i Vandbalance 10.00-10.30 10.30-10.40 10.40-11.00 11.00-11.10 11.10-11.25 11.10-11.30 11.30-11.44 11.45-12.00 12.00-12.40 12.40-12.50 12.50-14.10 14.10-14.20

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

2/3 Akset digital tæller

2/3 Akset digital tæller SERIE Z59E 2/3 Akset digital tæller for Elgo Magnetisk målebånd og / eller Encoder ELGO - ELECTRIC Gerätebau und Steuerungstechnik GMBH D - 78239 Rielasingen, Postfach 11 30, Carl - Benz - Strafle 1 Telefon

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480.

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480. Bilag 4.13 Ordliste Alment vandværk (almene forsyningsanlæg) Vandværk som forsyner mindst 10 ejendomme. Arsen Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand.

Læs mere

HVAD BETYDER EN LOKALISERING FOR BRUGEN AF BOREDATA?

HVAD BETYDER EN LOKALISERING FOR BRUGEN AF BOREDATA? FORMÅLET MED LOKALISERING Formålet med en lokalisering er at få en entydig beskrivelse af boringens beliggenhed i terrænet, en beskrivelse af dens tekniske indretning og en beskrivelse af den praktiske

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky Data version 2.0 - Januar 2015 Januar 2015 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: gst@gst.dk Data version

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikationer for Marin råstofkortlægning i de indre danske farvande 2015

Bilag 4: Kravspecifikationer for Marin råstofkortlægning i de indre danske farvande 2015 Bilag 4: Kravspecifikationer for Marin råstofkortlægning i de indre danske farvande 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Råstofkortlægningsprojekt 2015 Indre danske farvande... 3 3. Områder...

Læs mere

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Hvordan virker jordvarmeboringer og hvordan kan de påvirke hydrologi og grundvandskvalitet Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Disposition Lidt om GEUS Introduktion til projekt

Læs mere

Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge

Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Kortlægningsområde Slimminge Ny Østergade 7 4000 Roskilde Tlf. 72546500

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL BRUGSANVISNING BY0011 CAL H610 FUNKTIONSOVERSIGT Gang reserve indikation Overopladning sikkerheds funktion Utilstrækkelig opladnings advarsels funktion (to-sekunders interval bevægelse) Energibesparende

Læs mere

Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand

Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand Heidi Christiansen Barlebo GEUS Vintermøde, ATV Fonden for Jord og Grundvand, Vingsted, 4. - 6. marts 2013 Dansk-asiatisk samarbejde før 2000 Emner

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Måling og simulering af vandindhold og vandtransport i umættet zone på lokal skala

Måling og simulering af vandindhold og vandtransport i umættet zone på lokal skala Måling og simulering af vandindhold og vandtransport i umættet zone på lokal skala ULLA LYNGS LADEKARL Ladekarl, U.L. 2005 11 21: Måling og simulering af vandindhold og vandtransport i umættet zone på

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Følgegruppemøde 19-03-2012, GEUS, Århus De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

NiCA grundlag for differentieret regulering af nitratudledning

NiCA grundlag for differentieret regulering af nitratudledning NiCA grundlag for differentieret regulering af nitratudledning NiCA Technical Note Oktober 2014 Jens Christian Refsgaard, Anne Lausten Hansen, Xin He, GEUS Brian H Jacobsen, KU Flemming Gertz, VFL Referencing

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe

Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe Danmarks og Grønlan Geologiske Undersøgelse Rapport 2006/9 Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe En 3-D geologisk model af kildeområde og faneområde Ved den forurenede grund ved den tidligere

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

2 VIDENSDELING AKTIVITETER I 2012/2013. Møder, seminarer, kurser og konferencer

2 VIDENSDELING AKTIVITETER I 2012/2013. Møder, seminarer, kurser og konferencer 2 VIDENSDELING AKTIVITETER I 2012/2013 2.1 Møder, seminarer, kurser og konferencer I det andet år af GeoEnergi projektet blev der afholdt en række møder og seminarer om jordvarmeboringer i regi af projektet,

Læs mere

Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen

Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen Intern rapport Kortlægning af Potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:

Læs mere

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Fra boringsdatabasen JUPITER til DK- grund Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,

Læs mere

KUPA rapport nr. 10. Undersøgelse af morænesand af Weichsel alder beliggende indenfor moræneflader: Basisdata fra undersøgelser i Vendsyssel

KUPA rapport nr. 10. Undersøgelse af morænesand af Weichsel alder beliggende indenfor moræneflader: Basisdata fra undersøgelser i Vendsyssel KUPA rapport nr. 10 Undersøgelse af morænesand af Weichsel alder beliggende indenfor moræneflader: Basisdata fra undersøgelser i Vendsyssel Indhold 0 Forord 4 1 Indledning 6 2 Udpegning af lokaliteter

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Sampling tools til ArcGIS

Sampling tools til ArcGIS Sampling tools til ArcGIS Thomas Balstrøm Institut for Samfundsplanlægning og Udvikling, Aalborg Universitet tb@plan.aau.dk Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 Om sampling og hvorfor det er så

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Lokationsbestemmelse. Mikkel Baun Kjærgaard ISIS Software Katrinebjerg Department of Computer Science University of Aarhus

Lokationsbestemmelse. Mikkel Baun Kjærgaard ISIS Software Katrinebjerg Department of Computer Science University of Aarhus Lokationsbestemmelse Mikkel Baun Kjærgaard ISIS Software Katrinebjerg Department of Computer Science University of Aarhus Projekt Fokus på fremtiden arkitektur, applikationer og grænseflader til trådløs

Læs mere

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Dagens emner v. Nik Okkels

Dagens emner v. Nik Okkels Dagens emner v. Nik Okkels 1. Fastsættelse af Søvindmergelens geologiske forbelastning på Aarhus Havn 2. En model for svelletryk og hviletryk 25-11-2012 1 Typisk arbejdskurve for stærkt forkonsolideret

Læs mere