Geofysik i umættet zone: En vurdering af metoder og instrumentsystemers egnethed til kortlægning af den umættede zone
|
|
- Rebecca Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer, Rapport nr. 1 Geofysik i umættet zone: En vurdering af metoder og instrumentsystemers egnethed til kortlægning af den umættede zone Ingelise Møller Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljø- og Energiministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2 Redaktion: Heidi Christiansen Barlebo Omslag: Kristian Rasmussen Oplag: 100 Udgivelsesår: 2001 ISBN Miljø- og Energiministeriet Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS Thoravej 8, DK-2400 København NV Telefon: Telefax: E-post: geus@geus.dk Internet:
3 Indhold Forord 4 Resume 5 1 Indledning 10 2 Eksempler på geofysisk kortlægning i forskellige landskabselementtyper Marin flade Hedeslette Randmoræne Bakkeø Moræneplateau Litteraturliste Integreret brug af geofysiske metoder Geofysik geofysik Geofysik andre målemetoder Geofysik eksisterende data Litteraturliste Beskrivelse af geofysiske metoder Geoelektriske metoder Slæbegeoelektrik MEP OhmMapper CORIM Azimutal resistivitetsmåling Induceret polarisationsmetoder Elektromagnetiske metoder Magnetiske dipol-dipol frekvensdomæne metoder EM38-systemet specielt EM31-systemet specielt Kontrolleretkilde og radiomagnetotelluriske metoder Transient elektromagnetisk metode EM Georadar Refleksionsseismik Refraktionsseismik Gravimetriske metoder Magnetiske metoder
4 Forord Denne rapport sammenfatter et udredningsarbejde angående geofysiske metoders anvendelighed til kortlægning af den umættede zone. Udredningsarbejdet er gennemført som et delprojekt under projektet: Koncept for udpegning af pesticidfølsomme arealer, KUPA, der har til formål at tilvejebringe den nødvendige viden og udvikle et operationelt koncept til klassificering af arealer, som er særlig følsomme overfor pesticidnedsivning til grundvandet. Opgaven er stillet af regeringen under Pesticidhandlingsplan II. Undersøgelserne udføres i samarbejde mellem Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) og Danmarks JordbrugsForskning (DJF). En række personer har været meget behjælpelige under udfærdigelsen af rapporten. Specielt i forbindelse med udarbejdelsen af eksempelkataloget i Kapitel 2 har Christian Abildtrup, GEUS, og Henrik Vosgerau, GEUS, været behjælpelige med eksempler fra Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet, Peter Roll Jakobsen, GEUS, har bidraget med et par georadareksempler og Peter Thomsen, Geofysisk Afdeling Aarhus Universitet, har fundet slæbegeoelektrikeksempler frem. Holger Nehmdahl, DJF, har fremstillet EM38 eksemplerne og har desuden bidraget til beskrivelsen af EM38 systemet med DJF s erfaringer. 4
5 Resume På baggrund af den viden, man på nuværende tidspunkt har om pesticiders nedbrydning og sorption, må zoneringsindsatsen over for pesticider rettes mod den umættede zone. Amterne anvender i vidt omfang geofysiske metoder i kortlægningen i forbindelse med grundvandsbeskyttelse. De anvendte metoder er primært rettet mod kortlægning af lerdæklagstykkelser og grundvandsmagasiners udstrækning og indre struktur. Den nuværende kortlægning sigter dybere end den umættede zone. Denne rapport forsøger ud fra et studie af dansk og udenlandsk litteratur at give en samlet oversigt over hvilke geofysiske metoder, der er velegnede til kortlægning af den umættede zone. Denne strækker sig hyppigst til ca m under terrænoverfladen og sjældent dybere end ca. 20 m i Danmark. Alle metoder og instrumentsystemer, der har udbredelse i Danmark, samt en række metoder og instrumentsystemer, der kun anvendes i udlandet, er blevet vurderet. Metoderne er beskrevet i Kapitel 4. Tabel 1 opsummerer vigtige punkter i beskrivelserne af metoder og instrumentsystemer. Følgende geofysiske metoder og instrumentsystemer er velegnede til kortlægningsopgaver i den umættede zone: Georadar, i områder der hovedsagelig består af sand- og grusaflejringer eller andre resistive aflejringer, dvs. hvor leraflejringer, andre konduktive aflejringer eller aflejringer med konduktiv (salt) porevæske ikke ligger umiddelbart under jordoverfladen. Geoelektriske instrumentsystemer, såsom slæbegeoelektrik og multi-elektrodeprofilering, MEP (hvor de mindste elektrodeafstande er 1 2 m) samt CORIMsystemet og OhmMapper-systemet, som er to nye udenlandske instrumentsystemer. Disse instrumentsystemer fungerer på alle aflejringstyper. Elektromagnetiske metoder og instrumentsystemer, såsom EM38, EM31 og andre lignende små-spole systemer, samt radiomagnetotellurik (RMT) og kontrolleretkilde magnetotellurik (CSMT). De to sidstnævnte metoder benyttes endnu ikke i Danmark. Disse instrumentsystemer fungerer på alle aflejringstyper, der ikke er meget resistive. Refraktionsseismik, som fungerer bedst, hvor lagfølgen har seismiske hastigheder, der generelt stiger med dybden. Indtrængningsdybden for metoderne og instrumentsystemerne er meget varierende. Nogle systemer rækker kun over de øverste 1 5 m, medens andre dækker de øverste m og andre igen endnu dybere. Nogle metoder og instrumentsystemers indtrængningsdybde kan varieres, f.eks. ved at ændre elektrodeafstande eller skifte senderfrekvens. 5
6 Metoder med en fast indtrængningsdybde er EM38-systemet med en indtrængningsdybde på ca. 1,5 m, CORIM systemet med 2 3 m, EM31-systemet med 3 m og 6 m for henholdsvis horisontal og vertikal dipol-orientering samt slæbegeoelektrik med ca. 15 m. Georadarsystemets indtrængningsdybde afhænger dels af antennernes centerfrekvens og dels af hvor hurtigt signalet dæmpes. I aflejringer med lille dæmpning, såsom tørt sand og grus, er indtrængningsdybden på 5 12 m, m og ned til ca. 30 m for centerfrekvenser på henholdsvis 200, 100 og 50 MHz. MEP systemets indtrængningsdybde afhænger af de valgte elektrodeafstande og konfigurationer, således at Wennerkonfigurationer med f.eks. elektrodeafstande på 1 20 m og 2 40 m giver indtrængningsdybder ned til henholdsvis 10 m og 20 m. OhmMapper-systemet har indtrængningsdybder på m eller dybere, alt efter valget af elektrodeafstande og jordens resistivitetsstruktur, da resistive aflejringer giver mulighed for øget indtrængningsdybde. RMT og CSMT systemerne har indtrængningsdybder på mere end 10 m. Denne afhænger af senderfrekvens og jordens resistivitetsstrukturer, således at indtrængningsdybden er lille ved høj frekvens og i konduktive aflejringer og større ved lavere frekvens og i resistive aflejringer. RMT og CSMT metoder er rettet mod kortlægning, hvor den umættede zone er noget tykkere end 10 m. Refraktionsseismik har en indtrængningsdybde på m eller mere afhængigt af geofonintervalafstand og skud-geofon afstand samt seismiske hastigheder og - hastighedskontraster. Dagproduktionen for de forskellige metoder varierer meget (jf. Tabel 1). Det er således f.eks. muligt for én person at producere linie-km med EM38-systemet, medens to personer kan producerer linie-km med georadar eller 7 15 linie-km med slæbegeoelektrik. MEP og refraktionsseismik tilhører gruppen af metoder med en lav produktivitet, hvilket vil sige omkring 0,5 linie-km pr. dag. Dertil kommer, at data fra alle metoder, på nær EM38 og EM31 systemet, skal gennem en databehandling og tolkning, der mindst tager lige så lang tid som dataindsamlingen. Informationsindholdet i data fra de forskellige metoder varierer meget. Det er således muligt at opløse strukturer på decimeter størrelse gennem den umættede zone med georadar. Udover georadarmetoden giver de geoelektriske metoder, RMT og CSMT metoderne samt refraktionsseismik information om variationer med dybden langs profiler. EM38 og EM31 systemerne giver kun et vægtet gennemsnit af jordens elektriske ledningsevne i henholdsvis de øverste ca. 1,5 m eller 3 6 m for hvert målepunkt. På baggrund af litteraturstudiet, fremstår georadarmetoden som det oplagte metodevalg på lokaliteter, der hovedsagelig består af sand- og grusaflejringer. 6
7 Der er ikke på samme vis et oplagt metodevalg på lokaliteter, der hovedsageligt består af lerede aflejringer. De geoelektriske og elektromagnetiske metoder vil oftest være bedst egnede. Ved undersøgelser, der har til formål at kortlægge hele den umættede zones udstrækning, må anbefalingen være at benytte en metode, der dækker et passende dybdeinterval og giver information om dybdevariationer i den umættede zone. Det er vanskeligt for de fleste geofysiske metoder at give en præcis bestemmelse af grundvandsspejlet. I områder med sand- og grusaflejringer samt andre resistive aflejringer kan georadar dog give information om dybden til grundvandsspejlet, idet det i mange tilfælde optræder som en markant reflektor på radargrammerne. Refraktionsseismik kan også under gunstige geologiske betingelser give information om dybden til grundvandsspejlet. Hvor det er økonomisk muligt, kan det være en fordel af kombinere flere metoder. Dette kan være særligt aktuelt, hvor den umættede zone er tyk. En geofysisk undersøgelse kan ikke anses for afsluttet, før der er foretaget en boringskontrol enten ved brug af eksisterende boringer eller ved brug af nye boringer. Dette er oftest reglen både ved olieefterforskning og grundvandsefterforskning. Det bør også være reglen ved undersøgelser af den umættede zone, især da det pga. små dybder er relativt billigt at bore. 7
8 Metoder Anvendes i umættet zone Instrumenter Sand Ler Indtrængningsdybde Giver dybden variation med Databehandling Udbredelse Dagsproduktion (profil km) PACES Ja Ja Ca. 20 m Ja (8 elektrode afstande) 1D, LCI, (2D) tolkning Stor 7 15 km MEP a: 1m-20m Ja Ja Ca. 10 m Ja(ca. 10 elek. afstande) 1D, 2D tolkning Stor Ca. 0,3 km MEP a: 2m-40m Ja Ja Ca. 20 m Ja (ca. 10 elek. afstande) 1D, 2D tolkning Stor Ca. 0,6 km OhmMapper Ja Ja m Ja, hvis profilet gentages med forskellig elek. konf 1D, 2D tolkning, hvis flere elek. konf måles Udland (lille) km antal elek. konf CORIM Ja Ja 2 3 m Ja (6 elektrode afstande) 1D, 2D tolkning Udland (lille) km Azimutal resistivitet Nej? 2 Variabel Nej Udland (lille) Variabel Induceret polarisation? 3? 3 Som MEP Ja 1D, 2D tolkning Udland Ca. 2 5 gange mindre end MEP EM38 Ja Ja 0,7 1,5m Nej, ikke alene 4 1D tolkning 4 Moderat km EM31 Ja Ja 3 6 m Nej, ikke alene 4 1D tolkning 4 Lille moderat km Multifrekvens FEM Ja Ja Varierer Nej 5 Udland (mod)? RMT Ja 6 Ja Varierer, dog > 10 m Ja 1D, 2D, (3D) tolkning i planbølgetilnærnelsen Udland (lille) 0,5 1 km (5 10 m mellem sonderinger) Elektriske EnviroMT (RMT og CSMT instrument) Ja 6 Ja Varierer, dog > 10 m Ja 1D, 2D, (3D) tolkning i planbølgetilnærnelsen Udland (lille) CSMT: 0,3 1 km RMT: 0.5 1,5 km TEM Nej Nej For dybt 7 Ja 1D tolkning Stor Varierer EM61 Nej 8 Nej 8? Ja - Moderat km Georadar MHz Ja Begrænset 9 Ned til ca. 30 m Ja (med vertikal struktur Filtrering, dybdekonvertering m.v. Moderat km (gå) opløsning på ca. 1 m) (udland stor) > 20 km (køretøj) Georadar 100 MHz Ja Begrænset m Ja (med vertikal struktur Filtrering, dybdekonvertering m.v. Moderat km (gå) opløsning på ca. 0,5 m) (udland stor) > 20 km (køretøj) Georadar 200 MHz Ja Begrænset m Ja (med vertikal struktur Filtrering, dybdekonvertering m.v. Moderat km (gå) opløsning på ca. 0,15 m) (udland stor) > 20 km (køretøj) Refleksionsseismik Nej 10 Nej 11 USh > 1 m? Ja Filtrering, stakning, migration, Sh. Moderat USh ca. 0,1 km? (U = ultra, Sh = shallow) Sh > m? dybdekonvertering USh (udland lille) Refraktionsseismik Ja 12 Ja Ned til ca. 30 m Ja Aflæs 1. ankomster. Hastigheds- og Lille 0,2 0,5 km? dybdeberegning. Evt. 2D inversion Elektromagnetiske Gravimetri Nej 13 Nej Magnetik Nej 13 Nej Tabel 1. Opsummering af de i rapporten behandlede geofysiske metoder og instrumentsystemer. En olivengrøn tabelbaggrund markerer, at metoderne kan anvendes på alle lokaliteter og at metoderne er udbredt i Danmark. En gul tabelbaggrund markerer, at metoderne kan fortrinsvis anvendes på sand lokaliteter og at metoderne er udbredt i Danmark. En grå tabelbaggrund markerer, at metoderne kan anvendes på alle lokaliteter og at metoderne ikke er udbredt i Danmark. En hvid tabelbaggrund markerer, at metoderne ikke kan anvendes på nogen lokaliteter eller at der er uvist om metoderne kan bruges.
9 1 Med indtrængningsdybden reduceret til mindre end 10 m for resistiviteter under 30 m 2 Det er uvist om metoden kan anvendes til at finde sprækkeorientering i en morænelersaflejring 3 Det er uvist om metoden kan anvendes i umættet zone. 4 Der arbejdes på at lave rutiner, så man ved at samtolke EM38 og EM31, kan få en tolagsmodel eller 3 4 lagsmodeller med faste laggrænser. 5 Instrumenter som GEM-2 og GEM300 benytter frekvenser, som giver redundante data og kan derfor ikke give information om variationer med dybden. 6 Da indtrængningsdybden øges med øget elektrisk modstand vil metoden have størst interesse på sandlokaliteter med en umættet zone, der er tykkere end 10 m. 7 Med de TEM instrumenter der er på markedet midler det første datapunkt over de øverste m af jordoverfladen. 8 EM61 systemet er designet til at være metaldetektor og at undertrykke responser, der skyldes variationer i geologi. 9 Georadar signalet kan maximalt trænge 1 m ind i et lerlag, men vil kunne kortlægge sandlinser/legemer, der har kontakt til overfladen 10 De høje frekvenser i det seismiske signal dæmpes meget hurtigt i løst, tørt sand og grus. Desuden kan der være en dårlig kobling mellem jord og geofon. 11 Seismiske hastigheder i moræneler vil for høje til at det er muligt at skelne reflektorer i de øverste 1 2 m fra den direkte bølge. Geofonerne skal sandsynligvis graves ned under pløjelaget for at sikre en god kobling mellem jord og geofon. 12 Refraktionsseismik fungerer bedst, hvor lagfølgen har seismiske hastigheder, der generelt stiger med dybden. 13 Metoden kan ikke anvendes alene, da flertydighed ved modellering af signalet, gør det vanskeligt at lave en pålidelig geologisk tolkning. 9
10 1 Indledning Geofysiske metoder benyttes i stort omfang i amterne til hjælp for udpegning af følsomme områder i forbindelse med grundvandsbeskyttelsen, hvor de især anvendes til fastlæggelse af dæklagstykkelser og sammensætning samt den rumlige opbygning af grundvandsmagasiner. De i den forbindelse hyppigt anvendte metoder er kortfattet beskrevet i zoneringsvejledningens appendiks om geofysisk kortlægning (Miljøstyrelsen 2000). Dette appendiks indeholder også en beskrivelse af de væsentligste forudsætninger for anvendelse af geofysiske metoder i forbindelse med kortlægning af lerdæklag og grundvandsmagasiner. Beskrivelsen er dog primært rettet mod elektriske og elektromagnetiske metoder. En kommende følsomhedskortlægning over for pesticider vil blive rettet mod forhold i den umættede zone, hvor nedbrydning og sorption af pesticider primært finder sted (Albrechtsen 2000, Albrechtsen et al. 2001). I forbindelse med en sådan følsomhedskortlægning må man forvente, at geofysik vil blive et benyttet kortlægningsværktøj. Der findes ikke en samlet oversigt over, hvilke geofysiske metoder, der er anvendelige til kortlægning af hele eller dele af de øverste meter af jorden og hvilke af disse metoder, der er velegnede til kortlægning af den umættede zone. Hovedsigtet med denne rapport er at give en oversigt over geofysiske metoder, som er velegnet til kortlægning af umættet zone. Rapporten er udarbejdet på baggrund af et omfattende studie af dansk og udenlandsk litteratur. Der er gennemgået en væsentlig større mængde litteratur end rapportens litteraturlister afspejler, idet disse for overskuelighedens skyld kun indeholder centrale referencer. Rapporten er begrænset til kun at omfatte geofysiske metoder, der udføres på jordoverfladen. Der skal dog nævnes, at der findes borehulstomografiske metoder, der anvendt i udlandet har givet gode resultater i forbindelse med undersøgelser af den umættede zone. Ved borehulstomografiske undersøgelser placeres kilder og modtagere i borehuller. Geoelektriske, elektromagnetiske eller georadar tomografimetoder kan give detaljeret information om geologiske strukturer i den umættede zone i et område på m 2. De tomografiske metoderne har også et moniteringspotentiale i forbindelse med infiltrations- eller tracerforsøg. Opbygningen af denne rapport er bevidst gjort utraditionelt i forhold til en lærebogsopbygning. Kapitel 2 indeholder et mindre eksempelkatalog over geofysiske undersøgelser. Disse er inddelt efter landskabselementtyper i stedet for efter metoder, da landskabselementtype er et overordnede inddelingskriterium i KUPA projektet. Kapitel 3 indeholder forslag til, hvorledes geofysiske metoder kan kombineres indbyrdes, med andre målemetoder og med eksisterende data. Kapitel 4 indeholder beskrivelser af geofysiske metoder, der kan eller har et potentiale for at kunne anvendes til kortlægning af den umættede zone. Beskrivelserne er inddelt i en 10
11 række punkter, som skulle gøre kapitlet egnet til hurtige opslag. Geofysiske metoder, der benyttes i Danmark, men ikke egner sig til kortlægning af umættet zone, omtales kort. Det begrundes, hvorfor de ikke er velegnede. Albrechtsen H.-J., 2000: Afrapportering af Det strategiske Miljøforskningsprogram SMP96 om 'Pesticider og grundvand'. Vandforsyningsteknik 49, Albrechtsen H.-J., Mills M., Aaman J. & Bjerg P.L., 2001: Degradation of herbicides in shallow Danish aquifers - an integrated laboratory and field study. Pest Management Science, accepteret. Miljøstyrelsen, 2000: Zonering detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. Vejledning fra Miljøstyrelsen 3, Miljøstyrelsen. 11
12 2 Eksempler på geofysisk kortlægning i forskellige landskabselementtyper Dette kapitel indeholder eksempler på geofysisk kortlægning. Eksemplerne er valgt således, at de dækker nogle af de forskellige landskabselementertyper, der bliver arbejdet på i KUPA-projektet. Figur 2.1 viser et kort med placeringen af de udvalgte eksempler. #Tylstrup # Lindå J200.shp Flyvesand Ferskvandsdannelser Marsk Marint sand og ler Strandvolde Morænesand og grus Moræneler Smeltevandssand og -grus Smeltevandsler Extramarginale aflejringer Ældre havaflejringer Prækvartær Søer Fyld, havne, dæmninger, diger m.m. # Nordsamsø # # Højby # Slæggerup # Estrup # Jyndevad Figur 2.1. Placering af lokaliteter, hvor de geofysiske undersøgelser, som vises i de følgende afsnit, er udført. Baggrundskortet er en nedskaleret version af GEUS jordartskort i målestok 1: Eksemplerne er udvalgt mere efter, hvad der er umiddelbart tilgængeligt på GEUS og hos nogle kontaktpersoner end efter, hvad der måtte være de bedste eksempler. Det har ikke været muligt inden for rammerne af projektet at lave et større opsøgende arbejde efter de 12
13 mest repræsentative eksempler. Mange faktorer spiller ind i valget af geofysiske metoder. Det vil bl.a. være økonomi, dagsproduktion, undersøgelsesområdets størrelse og tilgængelighed. I nogle eksempler er der anvendt den for stedet optimale geofysiske metode. Andre eksempler illustrerer, hvordan de valgte metoder fungerer i udvalgte områder. Flere af eksemplerne er taget fra geofysiske undersøgelser, der er udført i forbindelse med etableringen af forsøgsmarker der benyttes i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet. I de følgende afsnit bliver disse forsøgsmarker også kaldt VAP-marker. Der findes omfattende beskrivelser af markerne i Lindhardt et al. (2001). I de følgende afsnit nævnes hvilke instrumenter, der er benyttet i de geofysiske undersøgelser uden at medtage en beskrivelse af metoderne, da en sådan findes i Kapitel Marin flade I Nordjylland findes glaciale og senglaciale sandede og lerede havaflejringer lige under muldlaget. I et område med finkornede sandede aflejringer er der udpeget en VAP-mark. I forbindelse med etableringen af forsøgsmarken blev der bl.a. foretaget en georadarundersøgelse (Lindhardt et al. 2001). Der blev benyttet et Sensors & Software pulseekko 100 system med 100 MHz antenner. Figur 2.2 viser det vestligste georadarprofil. Overalt i profilet findes kontinuerte reflektorer. Flertallet af reflektorerne tolkes som interne strukturer i sand. Enkelte steder er der tydelig indikation på onlap. 2.2 Hedeslette Det første eksempel er taget fra en VAP-mark på Tinglev hedeslette. Der blev foretaget en georadarundersøgelse i forbindelse med etablering af forsøgsmarken (Lindhardt et al. 2001). Undersøgelsen blev udført med et Sensors & Software pulseekko 100 system med 100 MHz antenner. Figur 2.3 viser det vestligste georadarprofil fra udkanten af marken, hvor der er lavet en række boringer. Et par af reflektorerne kan korreleres med tynde lerlag observeret i boringerne M3 og M4. Det andet eksempel stammer fra en hedeslette ved Højby i Odsherred. I forbindelse med en råstofundersøgelse er der lavet en georadarundersøgelse med henblik på at kortlægge tykkelsen af og de laterale variationer i aflejringer af smeltevandssand og -grus. Undersøgelsen blev udført med et Sensors & Software pulseekko IV system. Figur 2.4A og B viser radargrammer opmålt med henholdsvis 100 MHz og 200 MHz antenner (Jakobsen & Overgaard 2001). I radargrammet optaget med 100 MHz antennerne optræder grænsen mellem sand- og grusaflejringen og den underliggende morænelersaflejring som en markant reflektor. Interne strukturer i sand- og grusaflejringerne træder tydeligst frem i radargrammet optaget med 200 MHz antenner. 13
14 m b.g.s. Ground penetrating radar cross section NNE P4 P7 M2 M3 M4 M5 P8 SSW m Figur 2.2. Georadarprofil fra VAP-mark ved Tylstrup. Radargrammet er optaget med pulseekko 100 systemet med 100 MHz antenner. Tovejstid er konverteret til dybde med en hastighed på 0,1 m/ns (Fra Lindhardt et al. (2001)). 14
15 m b.g.s. Ground penetrating radar cross section N S P9 M4 M3 M2 M1 P m Smeltevandssand Smeltevandsler Smeltevandssilt 1.5 gange vertikal overhøjning Figur 2.3. Georadarprofil fra VAP-mark ved St. Jyndevad. Radargrammet er optaget med pulseekko 100 systemet med 100 MHz antenner. Tovejstid er konverteret til dybde med en hastighed på 0,13 m/ns. Lithologisk information fra boringer langs profilet er afsat på radar-grammet. (Modificeret fra Lindhardt et al (2001)). 15
16 A B C RF2 RF2 RF1 RF3 Figur 2.4. Georadarprofiler fra hedeslette ved Højby, Odsherred. Radargrammerne er optaget med pulseekko IV systemet med A) 100 MHz og B) 200 MHz antenner. C) Skitse med tolkning af radarfacies. Tovejstid er konverteret til dybde med en hastighed på 0,11 m/ns. (Fra Jakobsen & Overgaard (2001)). 2.3 Randmoræne I forbindelse med en kortlægning af det nordlige Samsøs grundvandsressourcer er der udført en slæbegeoelektrisk undersøgelse (Geofysisk afdeling 1999a). De slæbegeoelektriske profiler er placeret med en indbyrdes afstand på m. Data har været gennem en fysisk tolkning, hvor der er anvendt sammenbundne 1D modeller med faste laggrænser, hvilket resulterer i 3 intervalresistiviteter. Disse intervalresistiviteter er kontureret og præsenteres som kort (Figur 2.5). Området er domineret af høje elektriske modstande, hvilket indikerer, at sand- og grusaflejringer dækker det meste af området. 16
17 B563 B A537 A562 B538 B518 B608 C A502 A482 A462 A589 A615 B628 B485 B657 B465 C358 C330 A434 A643 B437 B677 B697 C310 C290 UTM S-N B410 A C270 B724 A394 A675 B381 C250 A365 B747 A695 C B346 B767 C210 A723 A321 B787 B318 C A751 B807 A B563 A771 B290 C162 B588 B827 A273 B538 A791 A537 C378 B270 C142 B A562 B518 B855 A811 C358 A247 B250 C122 B628 A A589 B875 B485 A831 A482 A227 B230 C102 A615 C330 B657 B A462 B465 A851 B210 C74 C310 A199 B677 B915 A A871 B437 B190 A434 C290 A170 C49 B697 B935 A891 B410 A145 B170 A C270 C29 B955 B724 A120 A911 B150 A394 A675 B381 C C9 B1165 B975 A100 A365 B747 A931 B130 A695 C230 B1137 B346 A951 B110 B B767 A72 C210 B1117 A723 B1024 A971 B90 A321 B A44 B1044 B318 C B70 A751 B1089 B1064 B807 A24 A1000 B50 A293 B563 A1020 B A771 B290 C162 B588 B827 A1040 B10 A273 B538 A791 A537 C378 B270 C B A562 B518 A1076 B855 A811 C358 B628 A247 B250 C122 A1103 A B875 A589 B485 A831 A482 A227 B230 C102 A615 C330 B B A462 B465 A851 B210 C74 C310 A199 B677 B915 A A871 B437 B190 A434 C290 A170 C49 B697 Lag 1: 0-5 m B935 A891 B410 A145 B170 A C C29 B955 B724 A120 A911 B150 A394 UTM V-Ø A675 B381 C C9 B1165 B975 A100 A365 B747 A931 B130 A695 C230 B B346 A951 B110 B1004 B767 A72 C210 B1117 A723 B1024 A971 B90 A321 B A44 B1044 B318 C190 B70 A751 B1089 B1064 B807 A24 A1000 B50 A293 A B30 A771 B290 C162 B827 0 A1040 A m B10 A791 B270 C UTM S-N N A1076 A Lag 2: 5-15 m UTM S-N UTM V-Ø B855 A811 A247 B250 C122 B875 A831 A227 B230 C102 B895 A851 B210 C74 A199 B915 A871 B190 A170 C49 B935 A891 A145 B170 C29 B955 A120 A911 B150 C9 B1165 B975 A100 A931 B Resistivity [Ohmm] B1137 A951 B110 B1004 A72 B1117 B1024 A971 B90 A44 B1044 B70 B1089 B1064 A24 A1000 B50 A1020 B30 A1040 B10 A1076 A Lag 3: m UTM V-Ø Figur 2.5. Slæbegeoelektrisk kortlægning fra det nordlige Samsø. De slæbegeoelektriske data er tolket med sammenbundne 1D modeller med faste laggrænser og præsenteret som intervalresistivitetskort for dybderne 0 5 m, 5 15 m og m. (Modificeret fra Geofysisk Afdeling (1999b)). Umiddelbart efter en råstofundersøgelse ved Højby i Odsherred er der lavet et georadarprofil i kanten af den nærliggende randmoræne. Profilet er optaget med et Sensors & Software pulseekko IV system med 100 MHz antenner. Radargrammet (Figur 2.6) viser reflektorer, som indikerer at sedimenterne er svagt foldede og overskudte (Jacobsen & Overgaard 2001). 17
18 Position(m) RF4 RF7 RF5 RF8 RF8 RF5 RF8 RF8 RF5 RF6 RF Elevation (v=0.10m/ns) Position(m) Elevation (v=0.10m/ns) Pretectonic deposits Tectonically penecontemporaneous deposits Post tectonic deposits Hyperbola Thrust Figur 2.6. Georadarprofil fra kanten af randmoræne ved Højby, Odsherred. Radargrammet er optaget med pulseekko IV systemet med 100 MHz antenner. Skitse med tolkning af radarfacies. Tovejstid er konverteret til dybde med en hastighed på 0,10 m/ns. (Fra Jakobsen & Overgaard (2001)). 18
19 2.4 Bakkeø På en bakkeø ved Estrup, Vejen, er udpeget en VAP-mark. I forbindelse med etableringen af forsøgsmarken er der udført geofysiske undersøgelser med georadar, Geonics EM38- systemet og et målesystem (Geofyzika CM-031), som svarer til Geonics EM31-systemet. Figur 2.7 viser målinger optaget med EM38-systemet samt CM-031-systemet i både vertikal og horisontal dipol-dipol orientering, som konturerede kort af tilsyneladende elektrisk modstand (1/ledningevne). Man kan ikke umiddelbart sammenligne modstandsværdierne fra de 3 kort, da instrumenterne ikke er kalibreret mod hinanden og der er ikke korrigeret for, at der er målt ved forskellig højde over jordoverfladen. Alle tilsyneladende resistivitetskort indikerer, at der er relativt store laterale variationer inden for forsøgsmarken. Georadarundersøgelsen blev udført med Sensors & Software pulseekko 100 systemet med 100 MHz antenner. Et udsnit af et georadarprofil samt geologiske boreoplysninger langs den nordlige rand af forsøgsmarken er vist i Figur 2.8a. Med støtte fra de geofysiske undersøgelser er der ud fra boringer og udgravninger opstillet en 3D geologisk model af forsøgsmarken (Figur 2.8b) (Lindhardt et al. 2001). Modellen viser, at lagfølgen varierer meget. Marken består overvejende af morænelersaflejringer, dog findes der store linser med smeltevandsaflejringer, som primært er sandaflejringer. 19
20 Resistiviteten stiger med dybden Resistiviteten falder med dybden Figur 2.7. EM38 og CM-031 (~ EM31) målinger fra VAP-mark ved Estrup, Vejen. A) EM38 målinger med vertikal dipol-dipol orientering. CM-031 målinger med B) horisontal og C) vertikal dipol-dipol orientering. D) Forholdet mellem CM-031 målinger i horisontal og vertikal dipol-dipol orientering, som er en indikation på om den tilsyneladende resistivitet stiger eller falder med dybden. Da målingerne ikke er korrigeret for, at de er udført i en højde på 1 m over terrænoverfladen, er det et forhold på ca. 1,5, som indikerer skiftet fra faldende til stigende resistivitet med dybden. (Fra Lindhardt et al. (2001)). 20
21 W E P2 M2 M3 M4 a) m m b.g.s b) Moræneler Morænesand Smeltevandssand Smeltevandsler Smeltevandssilt Morænesilt N Figur 2.8. VAP-mark ved Estrup, Vejen. a) Udsnit af georadar profil langs nordlige kant af forsøgsmarken er sammenstillet med det nordlige boreprofil. Radargrammet er optaget med pulseekko 100 systemet med 100 MHz antenner. Tovejstid er konverteret til dybde med en hastighed på 0,09 m/ns. b) 3D geologisk model set fra nord og vest. Bemærk at georadarprofilet ses fra syd. (Modificeret fra Lindhardt et al (2001)). 21
4. Geofysiske undersøgelser ved Mammen, Grundfør og Højstrup
4. Geofysiske undersøgelser ved Mammen, Grundfør og Højstrup Ingelise Møller (GEUS) og Mogens H. Greve (DJF) Der er udført en EM38 kortlægning på og omkring undersøgelsesmarkerne ved Mammen, Grundfør og
Læs mereAnvendelse af georadar
Anvendelse af georadar til LAR Ole Frits Nielsen, Seniorgeofysiker, ofn@cowi.dk Karsten 5. Pedersen, APRIL 2017 1 Geolog, kapn@cowi.dk Jesper Albinus, Seniorhydrogeolog, jeal@cowi.dk COWI, Afd. 1313 Grundvand
Læs mereEksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager
Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mereRekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.
Rekvirent Silkeborg Kommune Søvej 00 Silkeborg Malene Caroli Juul Telefon 9099 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 0 Viby J Telefon E-mail jvf@orbicon.dk Sag 00 Projektleder
Læs mereGeoradars indtrængningsdybde
Georadars indtrængningsdybde - stor i tørt sand/grus og lille i moræneler Af geofysikerne Ingelise Møller, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og Lars Nielsen, Geologisk Institut, Københavns
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereSammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode
Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Læs mereElektriske modstande for forskellige jordtyper
Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate
Læs mereGeologisk kortlægning ved Hammersholt
Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN Vindinge, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport
Læs mere5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne
Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige
Læs mereOPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereOPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING
OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning
Læs mereGeofysik og geologisk kortlægning.
Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder
Læs mereBrugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
Læs mereERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE
ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Glim, Lejre Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 5-2011 SAND, GRUS, STEN Glim, Lejre Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport
Læs mereNy detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag
Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Michael Rosenberg, Århus Vand Peter Thomsen, Rambøll Agenda Introduktion Geofysisk kortlægning Cases
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereMini-SkyTEM -et nyt instrument
Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik
Læs mereGeologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø
Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø Flemming Jørgensen, Anne-Sophie Høyer, Rasmus Rønde Møller og Anders Vest Christiansen Geological
Læs mereIntegration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream
Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream Nicola Balbarini, Vinni Rønde, Anne Sonne, Ursula McKnight, Philip J. Binning, Poul L.
Læs mereLOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE
LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden
Læs mereResultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015
1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre
Læs mereRåstofscreening på Midt-, Syd- og Vestsjælland ud fra geofysikdata REGION SJÆLLAND
Råstofscreening på Midt-, Syd- og Vestsjælland ud fra geofysikdata REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Geofysikscreening 5 2.1 PACES 5 2.2 MEP 6 2.3 TEM 8 2.4 SkyTEM 8 3 Konklusion 10
Læs mereUDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING
UDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING Geolog, geofysiker Ole Frits Nielsen COWI A/S Projektleder Max Jensen Krüger A/S ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD-
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Snoldelev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 6-2011 SAND, GRUS, STEN Snoldelev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mereSammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer
Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer Ingelise Møller, Anders V. Christiansen*, Verner H. Søndergaard, Flemming Jørgensen og Claus Ditlevsen Geological Survey of
Læs meremodeller for den umættede zone en ny geofysisk metode i hydrologisk modellering?
Tidsligt opløste tyngdemålinger som data i modeller for den umættede zone en ny geofysisk metode i hydrologisk modellering? Lars Christiansen, Allan B. Hansen, Majken C. Looms, Eline B. Haarder, Philip
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN Kr. Hyllinge, Lejre Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereGeoradartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015
1 Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 Indledning Der er udført en mindre test med georadar på grunden med udgangspunkt i bestemmelse af gennemtrængning af radarsignalerne. Endvidere er der
Læs mereKONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand
KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand Forsker Heidi Christiansen Barlebo Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE Rent drikkevand - kvalitet
Læs mereGeofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs mereGeofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning
Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning Storskala grundvandskortlægning kræver storskala metoder, både mht. dybden og den horisontale fladedækning. Den nationale grundvandskortlægning gør derfor
Læs mereKortlægning af Skarø
Kortlægning af Skarø - samtolkning af geoelektriske og transiente sonderinger Af geofysikerne Esben Auken, Jens E. Danielsen, Kurt Sørensen, GeoFysikSamarbejdet, Geologisk Institut, Aarhus Universitet
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereLOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE
LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereGrundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner
Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation
Læs mereNOTAT Dato 2011-03-22
NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen
Læs mereRåstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10
Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - SKALLEBJERG Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Tune, Greve Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 3-2011 SAND, GRUS, STEN Tune, Greve Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereDETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter
DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter Med baggrund i øget efterspørgsel efter en geofysisk metode, optimeret til detaljeret kortlægning
Læs mereHydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde
Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 5
Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,
Læs mereGEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING
GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE
Læs mereGeologisk modellering
Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ
Læs mereAutogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM
Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM Pernille Aabye Marker (paam@env.dtu.dk) Peter Bauer-Gottwein Department of Environmental Engineering, Technical University of Denmark
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereKortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen
Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer
Læs mereSTRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER
Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereINDDRAGELSE AF MRS I DET HYDROSTRATIGRAFISKE MODELARBEJDE PÅ SYDSAMSØ 4. NOVEMBER 2011 GERDA-DATA OG GEOLOGISKE MODELLER
INDDRAGELSE AF MRS I DET HYDROSTRATIGRAFISKE MODELARBEJDE PÅ SYDSAMSØ DISPOSITION Kort indledning til udfordringerne på Sydsamsø MRS-metoden MRS-sonderinger i den hydrostratigrafiske model Fremtidsmuligheder
Læs mereGeologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018
Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?
Læs mereVurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mereFra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S
i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data
Læs mereMRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK
MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK Geofysiker, cand.scient. Mette Ryom Nielsen Rambøll Geofysiker, ph.d. Konstantinos Chalikakis Université Pierre et Marie
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereNOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.
NOTAT Projekt NCC Henriksholm Vedbæk Projektnummer 3691500198 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder NCC Bolig A/S Vurdering af nedsivningsmuligheder Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S Orbicon A/S Maria Laugen
Læs mereGEOFYSISKE UNDERSØGELSER
GEOFYSISKE UNDERSØGELSER OPMÅLINGER MED GEORADAR OG EM61 Ledninger Fundamenter Tanksøgning Sten og brokker Havne Geologi og råstoffer Vejopbygning Teknologi 10.00 15.00 20.00 25.00 30.00 Geofysiske undersøgelser
Læs mere» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen
» Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig
Læs mereDer indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.
NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-372 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs mereGeofysik og geologisk kortlægning.
Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning/forhistorie Gebyrkortlægningen Geofysiksamarbejdet Hvor
Læs mereConefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler
Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse
Læs mereSÅDAN BIDRAGER NYE GEOFYSISKE METODER TIL FORBEDRET RETENTIONSKORTLÆGNING
SÅDAN BIDRAGER NYE GEOFYSISKE METODER TIL FORBEDRET RETENTIONSKORTLÆGNING Troels Vilhelmsen, Esben Auken, Anders Vest Christiansen, Jesper Pedersen, Pradip Kumar, Rasmus Rumph Frederiksen, Steen Christensen,
Læs mereBilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.
Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt
Læs mereRåstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.
Miljøcenter Århus Århus Vest - trin 1 kortlægning NOTAT Til Miljøministeriet Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Att.: Tom Hagensen Fra Mette Danielsen Sag 13708020 Dato Juli 2008 Projektleder
Læs mereFravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog
Fravalg af LAR-metoden nedsivning LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. FORHOLD HVOR REGNVAND IKKE KAN NEDSIVES LOKALT... 3 2.1 GRUNDVANDSSPEJLET STÅR HØJT... 3 2.2 ØVERSTE LAG ER LER...
Læs mereForundersøgelser og evt. etablering af nye sugecellefelter ved station 2 og 3 i LOOP 3 (Horndrup Bæk)
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2016/2 6 Forundersøgelser og evt. etablering af nye sugecellefelter ved station 2 og 3 i LOOP 3 (Horndrup Bæk) Forundersøgelse: EMI kortlægning Ingelise
Læs mereNitratreduktion i geologisk heterogene
Indvielse af Rodstenseje minivådområde, 4. april 2011 Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande (NICA) et strategisk forskningsprojekt Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser
Læs mereVelkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs mereGrundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening
Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening 21-06-2016 Troels Laier De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereStrømningsfordeling i mættet zone
Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling
Læs mereBilag 4.A s MASH. Indhold
Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2
Læs mereGEOFYSIKSAMARBEJDET Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011
Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011 Udarbejdet af lektor Esben Auken Geologisk Institut, Aarhus Universitet Indhold 1. Indlening... 1 2. Arbejdsprogram for 2011... 2 1. INDLEDNING I 2011 arbejdsprogrammet
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner EICKSTEDTLUND INTERESSEOMRÅDERNE I-261 OG-276
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner EICKSTEDTLUND INTERESSEOMRÅDERNE I-261 OG-276 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse
Læs mereRegion Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE
Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereKUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING
KUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING Udvikling af et forvaltningsegnet værktøj til udpegning af pesticidsårbare sandarealer på baggrund af KUPAsand (Værkstedsområde Grindsted) Bo
Læs mereKALKEN i AALBORG-OMRÅDET
KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereVurdering af forhold ved grundvandssænkning
Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold
Læs mereSILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent
SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 0 Rekvirent Silkeborg Forsyning A/S att. Malene Caroli Juul Tietgensvej 8600 Silkeborg 890669 mcj@silkeborgforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereSammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model
Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle
Læs mere1 Introduktion til den generelle funktionalitet
1 Introduktion til den generelle funktionalitet Applikationen består til højre af et kortvindue, hvor forskellige navigationsværktøjer kan vælges. Til venstre findes lag-panel der giver brugeren mulighed
Læs mere