Geofysik i umættet zone: En vurdering af metoder og instrumentsystemers egnethed til kortlægning af den umættede zone

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geofysik i umættet zone: En vurdering af metoder og instrumentsystemers egnethed til kortlægning af den umættede zone"

Transkript

1 Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer, Rapport nr. 1 Geofysik i umættet zone: En vurdering af metoder og instrumentsystemers egnethed til kortlægning af den umættede zone Ingelise Møller Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljø- og Energiministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2 Redaktion: Heidi Christiansen Barlebo Omslag: Kristian Rasmussen Oplag: 100 Udgivelsesår: 2001 ISBN Miljø- og Energiministeriet Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS Thoravej 8, DK-2400 København NV Telefon: Telefax: E-post: Internet:

3 Indhold Forord 4 Resume 5 1 Indledning 10 2 Eksempler på geofysisk kortlægning i forskellige landskabselementtyper Marin flade Hedeslette Randmoræne Bakkeø Moræneplateau Litteraturliste Integreret brug af geofysiske metoder Geofysik geofysik Geofysik andre målemetoder Geofysik eksisterende data Litteraturliste Beskrivelse af geofysiske metoder Geoelektriske metoder Slæbegeoelektrik MEP OhmMapper CORIM Azimutal resistivitetsmåling Induceret polarisationsmetoder Elektromagnetiske metoder Magnetiske dipol-dipol frekvensdomæne metoder EM38-systemet specielt EM31-systemet specielt Kontrolleretkilde og radiomagnetotelluriske metoder Transient elektromagnetisk metode EM Georadar Refleksionsseismik Refraktionsseismik Gravimetriske metoder Magnetiske metoder

4 Forord Denne rapport sammenfatter et udredningsarbejde angående geofysiske metoders anvendelighed til kortlægning af den umættede zone. Udredningsarbejdet er gennemført som et delprojekt under projektet: Koncept for udpegning af pesticidfølsomme arealer, KUPA, der har til formål at tilvejebringe den nødvendige viden og udvikle et operationelt koncept til klassificering af arealer, som er særlig følsomme overfor pesticidnedsivning til grundvandet. Opgaven er stillet af regeringen under Pesticidhandlingsplan II. Undersøgelserne udføres i samarbejde mellem Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) og Danmarks JordbrugsForskning (DJF). En række personer har været meget behjælpelige under udfærdigelsen af rapporten. Specielt i forbindelse med udarbejdelsen af eksempelkataloget i Kapitel 2 har Christian Abildtrup, GEUS, og Henrik Vosgerau, GEUS, været behjælpelige med eksempler fra Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet, Peter Roll Jakobsen, GEUS, har bidraget med et par georadareksempler og Peter Thomsen, Geofysisk Afdeling Aarhus Universitet, har fundet slæbegeoelektrikeksempler frem. Holger Nehmdahl, DJF, har fremstillet EM38 eksemplerne og har desuden bidraget til beskrivelsen af EM38 systemet med DJF s erfaringer. 4

5 Resume På baggrund af den viden, man på nuværende tidspunkt har om pesticiders nedbrydning og sorption, må zoneringsindsatsen over for pesticider rettes mod den umættede zone. Amterne anvender i vidt omfang geofysiske metoder i kortlægningen i forbindelse med grundvandsbeskyttelse. De anvendte metoder er primært rettet mod kortlægning af lerdæklagstykkelser og grundvandsmagasiners udstrækning og indre struktur. Den nuværende kortlægning sigter dybere end den umættede zone. Denne rapport forsøger ud fra et studie af dansk og udenlandsk litteratur at give en samlet oversigt over hvilke geofysiske metoder, der er velegnede til kortlægning af den umættede zone. Denne strækker sig hyppigst til ca m under terrænoverfladen og sjældent dybere end ca. 20 m i Danmark. Alle metoder og instrumentsystemer, der har udbredelse i Danmark, samt en række metoder og instrumentsystemer, der kun anvendes i udlandet, er blevet vurderet. Metoderne er beskrevet i Kapitel 4. Tabel 1 opsummerer vigtige punkter i beskrivelserne af metoder og instrumentsystemer. Følgende geofysiske metoder og instrumentsystemer er velegnede til kortlægningsopgaver i den umættede zone: Georadar, i områder der hovedsagelig består af sand- og grusaflejringer eller andre resistive aflejringer, dvs. hvor leraflejringer, andre konduktive aflejringer eller aflejringer med konduktiv (salt) porevæske ikke ligger umiddelbart under jordoverfladen. Geoelektriske instrumentsystemer, såsom slæbegeoelektrik og multi-elektrodeprofilering, MEP (hvor de mindste elektrodeafstande er 1 2 m) samt CORIMsystemet og OhmMapper-systemet, som er to nye udenlandske instrumentsystemer. Disse instrumentsystemer fungerer på alle aflejringstyper. Elektromagnetiske metoder og instrumentsystemer, såsom EM38, EM31 og andre lignende små-spole systemer, samt radiomagnetotellurik (RMT) og kontrolleretkilde magnetotellurik (CSMT). De to sidstnævnte metoder benyttes endnu ikke i Danmark. Disse instrumentsystemer fungerer på alle aflejringstyper, der ikke er meget resistive. Refraktionsseismik, som fungerer bedst, hvor lagfølgen har seismiske hastigheder, der generelt stiger med dybden. Indtrængningsdybden for metoderne og instrumentsystemerne er meget varierende. Nogle systemer rækker kun over de øverste 1 5 m, medens andre dækker de øverste m og andre igen endnu dybere. Nogle metoder og instrumentsystemers indtrængningsdybde kan varieres, f.eks. ved at ændre elektrodeafstande eller skifte senderfrekvens. 5

6 Metoder med en fast indtrængningsdybde er EM38-systemet med en indtrængningsdybde på ca. 1,5 m, CORIM systemet med 2 3 m, EM31-systemet med 3 m og 6 m for henholdsvis horisontal og vertikal dipol-orientering samt slæbegeoelektrik med ca. 15 m. Georadarsystemets indtrængningsdybde afhænger dels af antennernes centerfrekvens og dels af hvor hurtigt signalet dæmpes. I aflejringer med lille dæmpning, såsom tørt sand og grus, er indtrængningsdybden på 5 12 m, m og ned til ca. 30 m for centerfrekvenser på henholdsvis 200, 100 og 50 MHz. MEP systemets indtrængningsdybde afhænger af de valgte elektrodeafstande og konfigurationer, således at Wennerkonfigurationer med f.eks. elektrodeafstande på 1 20 m og 2 40 m giver indtrængningsdybder ned til henholdsvis 10 m og 20 m. OhmMapper-systemet har indtrængningsdybder på m eller dybere, alt efter valget af elektrodeafstande og jordens resistivitetsstruktur, da resistive aflejringer giver mulighed for øget indtrængningsdybde. RMT og CSMT systemerne har indtrængningsdybder på mere end 10 m. Denne afhænger af senderfrekvens og jordens resistivitetsstrukturer, således at indtrængningsdybden er lille ved høj frekvens og i konduktive aflejringer og større ved lavere frekvens og i resistive aflejringer. RMT og CSMT metoder er rettet mod kortlægning, hvor den umættede zone er noget tykkere end 10 m. Refraktionsseismik har en indtrængningsdybde på m eller mere afhængigt af geofonintervalafstand og skud-geofon afstand samt seismiske hastigheder og - hastighedskontraster. Dagproduktionen for de forskellige metoder varierer meget (jf. Tabel 1). Det er således f.eks. muligt for én person at producere linie-km med EM38-systemet, medens to personer kan producerer linie-km med georadar eller 7 15 linie-km med slæbegeoelektrik. MEP og refraktionsseismik tilhører gruppen af metoder med en lav produktivitet, hvilket vil sige omkring 0,5 linie-km pr. dag. Dertil kommer, at data fra alle metoder, på nær EM38 og EM31 systemet, skal gennem en databehandling og tolkning, der mindst tager lige så lang tid som dataindsamlingen. Informationsindholdet i data fra de forskellige metoder varierer meget. Det er således muligt at opløse strukturer på decimeter størrelse gennem den umættede zone med georadar. Udover georadarmetoden giver de geoelektriske metoder, RMT og CSMT metoderne samt refraktionsseismik information om variationer med dybden langs profiler. EM38 og EM31 systemerne giver kun et vægtet gennemsnit af jordens elektriske ledningsevne i henholdsvis de øverste ca. 1,5 m eller 3 6 m for hvert målepunkt. På baggrund af litteraturstudiet, fremstår georadarmetoden som det oplagte metodevalg på lokaliteter, der hovedsagelig består af sand- og grusaflejringer. 6

7 Der er ikke på samme vis et oplagt metodevalg på lokaliteter, der hovedsageligt består af lerede aflejringer. De geoelektriske og elektromagnetiske metoder vil oftest være bedst egnede. Ved undersøgelser, der har til formål at kortlægge hele den umættede zones udstrækning, må anbefalingen være at benytte en metode, der dækker et passende dybdeinterval og giver information om dybdevariationer i den umættede zone. Det er vanskeligt for de fleste geofysiske metoder at give en præcis bestemmelse af grundvandsspejlet. I områder med sand- og grusaflejringer samt andre resistive aflejringer kan georadar dog give information om dybden til grundvandsspejlet, idet det i mange tilfælde optræder som en markant reflektor på radargrammerne. Refraktionsseismik kan også under gunstige geologiske betingelser give information om dybden til grundvandsspejlet. Hvor det er økonomisk muligt, kan det være en fordel af kombinere flere metoder. Dette kan være særligt aktuelt, hvor den umættede zone er tyk. En geofysisk undersøgelse kan ikke anses for afsluttet, før der er foretaget en boringskontrol enten ved brug af eksisterende boringer eller ved brug af nye boringer. Dette er oftest reglen både ved olieefterforskning og grundvandsefterforskning. Det bør også være reglen ved undersøgelser af den umættede zone, især da det pga. små dybder er relativt billigt at bore. 7

8 Metoder Anvendes i umættet zone Instrumenter Sand Ler Indtrængningsdybde Giver dybden variation med Databehandling Udbredelse Dagsproduktion (profil km) PACES Ja Ja Ca. 20 m Ja (8 elektrode afstande) 1D, LCI, (2D) tolkning Stor 7 15 km MEP a: 1m-20m Ja Ja Ca. 10 m Ja(ca. 10 elek. afstande) 1D, 2D tolkning Stor Ca. 0,3 km MEP a: 2m-40m Ja Ja Ca. 20 m Ja (ca. 10 elek. afstande) 1D, 2D tolkning Stor Ca. 0,6 km OhmMapper Ja Ja m Ja, hvis profilet gentages med forskellig elek. konf 1D, 2D tolkning, hvis flere elek. konf måles Udland (lille) km antal elek. konf CORIM Ja Ja 2 3 m Ja (6 elektrode afstande) 1D, 2D tolkning Udland (lille) km Azimutal resistivitet Nej? 2 Variabel Nej Udland (lille) Variabel Induceret polarisation? 3? 3 Som MEP Ja 1D, 2D tolkning Udland Ca. 2 5 gange mindre end MEP EM38 Ja Ja 0,7 1,5m Nej, ikke alene 4 1D tolkning 4 Moderat km EM31 Ja Ja 3 6 m Nej, ikke alene 4 1D tolkning 4 Lille moderat km Multifrekvens FEM Ja Ja Varierer Nej 5 Udland (mod)? RMT Ja 6 Ja Varierer, dog > 10 m Ja 1D, 2D, (3D) tolkning i planbølgetilnærnelsen Udland (lille) 0,5 1 km (5 10 m mellem sonderinger) Elektriske EnviroMT (RMT og CSMT instrument) Ja 6 Ja Varierer, dog > 10 m Ja 1D, 2D, (3D) tolkning i planbølgetilnærnelsen Udland (lille) CSMT: 0,3 1 km RMT: 0.5 1,5 km TEM Nej Nej For dybt 7 Ja 1D tolkning Stor Varierer EM61 Nej 8 Nej 8? Ja - Moderat km Georadar MHz Ja Begrænset 9 Ned til ca. 30 m Ja (med vertikal struktur Filtrering, dybdekonvertering m.v. Moderat km (gå) opløsning på ca. 1 m) (udland stor) > 20 km (køretøj) Georadar 100 MHz Ja Begrænset m Ja (med vertikal struktur Filtrering, dybdekonvertering m.v. Moderat km (gå) opløsning på ca. 0,5 m) (udland stor) > 20 km (køretøj) Georadar 200 MHz Ja Begrænset m Ja (med vertikal struktur Filtrering, dybdekonvertering m.v. Moderat km (gå) opløsning på ca. 0,15 m) (udland stor) > 20 km (køretøj) Refleksionsseismik Nej 10 Nej 11 USh > 1 m? Ja Filtrering, stakning, migration, Sh. Moderat USh ca. 0,1 km? (U = ultra, Sh = shallow) Sh > m? dybdekonvertering USh (udland lille) Refraktionsseismik Ja 12 Ja Ned til ca. 30 m Ja Aflæs 1. ankomster. Hastigheds- og Lille 0,2 0,5 km? dybdeberegning. Evt. 2D inversion Elektromagnetiske Gravimetri Nej 13 Nej Magnetik Nej 13 Nej Tabel 1. Opsummering af de i rapporten behandlede geofysiske metoder og instrumentsystemer. En olivengrøn tabelbaggrund markerer, at metoderne kan anvendes på alle lokaliteter og at metoderne er udbredt i Danmark. En gul tabelbaggrund markerer, at metoderne kan fortrinsvis anvendes på sand lokaliteter og at metoderne er udbredt i Danmark. En grå tabelbaggrund markerer, at metoderne kan anvendes på alle lokaliteter og at metoderne ikke er udbredt i Danmark. En hvid tabelbaggrund markerer, at metoderne ikke kan anvendes på nogen lokaliteter eller at der er uvist om metoderne kan bruges.

9 1 Med indtrængningsdybden reduceret til mindre end 10 m for resistiviteter under 30 m 2 Det er uvist om metoden kan anvendes til at finde sprækkeorientering i en morænelersaflejring 3 Det er uvist om metoden kan anvendes i umættet zone. 4 Der arbejdes på at lave rutiner, så man ved at samtolke EM38 og EM31, kan få en tolagsmodel eller 3 4 lagsmodeller med faste laggrænser. 5 Instrumenter som GEM-2 og GEM300 benytter frekvenser, som giver redundante data og kan derfor ikke give information om variationer med dybden. 6 Da indtrængningsdybden øges med øget elektrisk modstand vil metoden have størst interesse på sandlokaliteter med en umættet zone, der er tykkere end 10 m. 7 Med de TEM instrumenter der er på markedet midler det første datapunkt over de øverste m af jordoverfladen. 8 EM61 systemet er designet til at være metaldetektor og at undertrykke responser, der skyldes variationer i geologi. 9 Georadar signalet kan maximalt trænge 1 m ind i et lerlag, men vil kunne kortlægge sandlinser/legemer, der har kontakt til overfladen 10 De høje frekvenser i det seismiske signal dæmpes meget hurtigt i løst, tørt sand og grus. Desuden kan der være en dårlig kobling mellem jord og geofon. 11 Seismiske hastigheder i moræneler vil for høje til at det er muligt at skelne reflektorer i de øverste 1 2 m fra den direkte bølge. Geofonerne skal sandsynligvis graves ned under pløjelaget for at sikre en god kobling mellem jord og geofon. 12 Refraktionsseismik fungerer bedst, hvor lagfølgen har seismiske hastigheder, der generelt stiger med dybden. 13 Metoden kan ikke anvendes alene, da flertydighed ved modellering af signalet, gør det vanskeligt at lave en pålidelig geologisk tolkning. 9

10 1 Indledning Geofysiske metoder benyttes i stort omfang i amterne til hjælp for udpegning af følsomme områder i forbindelse med grundvandsbeskyttelsen, hvor de især anvendes til fastlæggelse af dæklagstykkelser og sammensætning samt den rumlige opbygning af grundvandsmagasiner. De i den forbindelse hyppigt anvendte metoder er kortfattet beskrevet i zoneringsvejledningens appendiks om geofysisk kortlægning (Miljøstyrelsen 2000). Dette appendiks indeholder også en beskrivelse af de væsentligste forudsætninger for anvendelse af geofysiske metoder i forbindelse med kortlægning af lerdæklag og grundvandsmagasiner. Beskrivelsen er dog primært rettet mod elektriske og elektromagnetiske metoder. En kommende følsomhedskortlægning over for pesticider vil blive rettet mod forhold i den umættede zone, hvor nedbrydning og sorption af pesticider primært finder sted (Albrechtsen 2000, Albrechtsen et al. 2001). I forbindelse med en sådan følsomhedskortlægning må man forvente, at geofysik vil blive et benyttet kortlægningsværktøj. Der findes ikke en samlet oversigt over, hvilke geofysiske metoder, der er anvendelige til kortlægning af hele eller dele af de øverste meter af jorden og hvilke af disse metoder, der er velegnede til kortlægning af den umættede zone. Hovedsigtet med denne rapport er at give en oversigt over geofysiske metoder, som er velegnet til kortlægning af umættet zone. Rapporten er udarbejdet på baggrund af et omfattende studie af dansk og udenlandsk litteratur. Der er gennemgået en væsentlig større mængde litteratur end rapportens litteraturlister afspejler, idet disse for overskuelighedens skyld kun indeholder centrale referencer. Rapporten er begrænset til kun at omfatte geofysiske metoder, der udføres på jordoverfladen. Der skal dog nævnes, at der findes borehulstomografiske metoder, der anvendt i udlandet har givet gode resultater i forbindelse med undersøgelser af den umættede zone. Ved borehulstomografiske undersøgelser placeres kilder og modtagere i borehuller. Geoelektriske, elektromagnetiske eller georadar tomografimetoder kan give detaljeret information om geologiske strukturer i den umættede zone i et område på m 2. De tomografiske metoderne har også et moniteringspotentiale i forbindelse med infiltrations- eller tracerforsøg. Opbygningen af denne rapport er bevidst gjort utraditionelt i forhold til en lærebogsopbygning. Kapitel 2 indeholder et mindre eksempelkatalog over geofysiske undersøgelser. Disse er inddelt efter landskabselementtyper i stedet for efter metoder, da landskabselementtype er et overordnede inddelingskriterium i KUPA projektet. Kapitel 3 indeholder forslag til, hvorledes geofysiske metoder kan kombineres indbyrdes, med andre målemetoder og med eksisterende data. Kapitel 4 indeholder beskrivelser af geofysiske metoder, der kan eller har et potentiale for at kunne anvendes til kortlægning af den umættede zone. Beskrivelserne er inddelt i en 10

11 række punkter, som skulle gøre kapitlet egnet til hurtige opslag. Geofysiske metoder, der benyttes i Danmark, men ikke egner sig til kortlægning af umættet zone, omtales kort. Det begrundes, hvorfor de ikke er velegnede. Albrechtsen H.-J., 2000: Afrapportering af Det strategiske Miljøforskningsprogram SMP96 om 'Pesticider og grundvand'. Vandforsyningsteknik 49, Albrechtsen H.-J., Mills M., Aaman J. & Bjerg P.L., 2001: Degradation of herbicides in shallow Danish aquifers - an integrated laboratory and field study. Pest Management Science, accepteret. Miljøstyrelsen, 2000: Zonering detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. Vejledning fra Miljøstyrelsen 3, Miljøstyrelsen. 11

12 2 Eksempler på geofysisk kortlægning i forskellige landskabselementtyper Dette kapitel indeholder eksempler på geofysisk kortlægning. Eksemplerne er valgt således, at de dækker nogle af de forskellige landskabselementertyper, der bliver arbejdet på i KUPA-projektet. Figur 2.1 viser et kort med placeringen af de udvalgte eksempler. #Tylstrup # Lindå J200.shp Flyvesand Ferskvandsdannelser Marsk Marint sand og ler Strandvolde Morænesand og grus Moræneler Smeltevandssand og -grus Smeltevandsler Extramarginale aflejringer Ældre havaflejringer Prækvartær Søer Fyld, havne, dæmninger, diger m.m. # Nordsamsø # # Højby # Slæggerup # Estrup # Jyndevad Figur 2.1. Placering af lokaliteter, hvor de geofysiske undersøgelser, som vises i de følgende afsnit, er udført. Baggrundskortet er en nedskaleret version af GEUS jordartskort i målestok 1: Eksemplerne er udvalgt mere efter, hvad der er umiddelbart tilgængeligt på GEUS og hos nogle kontaktpersoner end efter, hvad der måtte være de bedste eksempler. Det har ikke været muligt inden for rammerne af projektet at lave et større opsøgende arbejde efter de 12

13 mest repræsentative eksempler. Mange faktorer spiller ind i valget af geofysiske metoder. Det vil bl.a. være økonomi, dagsproduktion, undersøgelsesområdets størrelse og tilgængelighed. I nogle eksempler er der anvendt den for stedet optimale geofysiske metode. Andre eksempler illustrerer, hvordan de valgte metoder fungerer i udvalgte områder. Flere af eksemplerne er taget fra geofysiske undersøgelser, der er udført i forbindelse med etableringen af forsøgsmarker der benyttes i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet. I de følgende afsnit bliver disse forsøgsmarker også kaldt VAP-marker. Der findes omfattende beskrivelser af markerne i Lindhardt et al. (2001). I de følgende afsnit nævnes hvilke instrumenter, der er benyttet i de geofysiske undersøgelser uden at medtage en beskrivelse af metoderne, da en sådan findes i Kapitel Marin flade I Nordjylland findes glaciale og senglaciale sandede og lerede havaflejringer lige under muldlaget. I et område med finkornede sandede aflejringer er der udpeget en VAP-mark. I forbindelse med etableringen af forsøgsmarken blev der bl.a. foretaget en georadarundersøgelse (Lindhardt et al. 2001). Der blev benyttet et Sensors & Software pulseekko 100 system med 100 MHz antenner. Figur 2.2 viser det vestligste georadarprofil. Overalt i profilet findes kontinuerte reflektorer. Flertallet af reflektorerne tolkes som interne strukturer i sand. Enkelte steder er der tydelig indikation på onlap. 2.2 Hedeslette Det første eksempel er taget fra en VAP-mark på Tinglev hedeslette. Der blev foretaget en georadarundersøgelse i forbindelse med etablering af forsøgsmarken (Lindhardt et al. 2001). Undersøgelsen blev udført med et Sensors & Software pulseekko 100 system med 100 MHz antenner. Figur 2.3 viser det vestligste georadarprofil fra udkanten af marken, hvor der er lavet en række boringer. Et par af reflektorerne kan korreleres med tynde lerlag observeret i boringerne M3 og M4. Det andet eksempel stammer fra en hedeslette ved Højby i Odsherred. I forbindelse med en råstofundersøgelse er der lavet en georadarundersøgelse med henblik på at kortlægge tykkelsen af og de laterale variationer i aflejringer af smeltevandssand og -grus. Undersøgelsen blev udført med et Sensors & Software pulseekko IV system. Figur 2.4A og B viser radargrammer opmålt med henholdsvis 100 MHz og 200 MHz antenner (Jakobsen & Overgaard 2001). I radargrammet optaget med 100 MHz antennerne optræder grænsen mellem sand- og grusaflejringen og den underliggende morænelersaflejring som en markant reflektor. Interne strukturer i sand- og grusaflejringerne træder tydeligst frem i radargrammet optaget med 200 MHz antenner. 13

14 m b.g.s. Ground penetrating radar cross section NNE P4 P7 M2 M3 M4 M5 P8 SSW m Figur 2.2. Georadarprofil fra VAP-mark ved Tylstrup. Radargrammet er optaget med pulseekko 100 systemet med 100 MHz antenner. Tovejstid er konverteret til dybde med en hastighed på 0,1 m/ns (Fra Lindhardt et al. (2001)). 14

15 m b.g.s. Ground penetrating radar cross section N S P9 M4 M3 M2 M1 P m Smeltevandssand Smeltevandsler Smeltevandssilt 1.5 gange vertikal overhøjning Figur 2.3. Georadarprofil fra VAP-mark ved St. Jyndevad. Radargrammet er optaget med pulseekko 100 systemet med 100 MHz antenner. Tovejstid er konverteret til dybde med en hastighed på 0,13 m/ns. Lithologisk information fra boringer langs profilet er afsat på radar-grammet. (Modificeret fra Lindhardt et al (2001)). 15

16 A B C RF2 RF2 RF1 RF3 Figur 2.4. Georadarprofiler fra hedeslette ved Højby, Odsherred. Radargrammerne er optaget med pulseekko IV systemet med A) 100 MHz og B) 200 MHz antenner. C) Skitse med tolkning af radarfacies. Tovejstid er konverteret til dybde med en hastighed på 0,11 m/ns. (Fra Jakobsen & Overgaard (2001)). 2.3 Randmoræne I forbindelse med en kortlægning af det nordlige Samsøs grundvandsressourcer er der udført en slæbegeoelektrisk undersøgelse (Geofysisk afdeling 1999a). De slæbegeoelektriske profiler er placeret med en indbyrdes afstand på m. Data har været gennem en fysisk tolkning, hvor der er anvendt sammenbundne 1D modeller med faste laggrænser, hvilket resulterer i 3 intervalresistiviteter. Disse intervalresistiviteter er kontureret og præsenteres som kort (Figur 2.5). Området er domineret af høje elektriske modstande, hvilket indikerer, at sand- og grusaflejringer dækker det meste af området. 16

17 B563 B A537 A562 B538 B518 B608 C A502 A482 A462 A589 A615 B628 B485 B657 B465 C358 C330 A434 A643 B437 B677 B697 C310 C290 UTM S-N B410 A C270 B724 A394 A675 B381 C250 A365 B747 A695 C B346 B767 C210 A723 A321 B787 B318 C A751 B807 A B563 A771 B290 C162 B588 B827 A273 B538 A791 A537 C378 B270 C142 B A562 B518 B855 A811 C358 A247 B250 C122 B628 A A589 B875 B485 A831 A482 A227 B230 C102 A615 C330 B657 B A462 B465 A851 B210 C74 C310 A199 B677 B915 A A871 B437 B190 A434 C290 A170 C49 B697 B935 A891 B410 A145 B170 A C270 C29 B955 B724 A120 A911 B150 A394 A675 B381 C C9 B1165 B975 A100 A365 B747 A931 B130 A695 C230 B1137 B346 A951 B110 B B767 A72 C210 B1117 A723 B1024 A971 B90 A321 B A44 B1044 B318 C B70 A751 B1089 B1064 B807 A24 A1000 B50 A293 B563 A1020 B A771 B290 C162 B588 B827 A1040 B10 A273 B538 A791 A537 C378 B270 C B A562 B518 A1076 B855 A811 C358 B628 A247 B250 C122 A1103 A B875 A589 B485 A831 A482 A227 B230 C102 A615 C330 B B A462 B465 A851 B210 C74 C310 A199 B677 B915 A A871 B437 B190 A434 C290 A170 C49 B697 Lag 1: 0-5 m B935 A891 B410 A145 B170 A C C29 B955 B724 A120 A911 B150 A394 UTM V-Ø A675 B381 C C9 B1165 B975 A100 A365 B747 A931 B130 A695 C230 B B346 A951 B110 B1004 B767 A72 C210 B1117 A723 B1024 A971 B90 A321 B A44 B1044 B318 C190 B70 A751 B1089 B1064 B807 A24 A1000 B50 A293 A B30 A771 B290 C162 B827 0 A1040 A m B10 A791 B270 C UTM S-N N A1076 A Lag 2: 5-15 m UTM S-N UTM V-Ø B855 A811 A247 B250 C122 B875 A831 A227 B230 C102 B895 A851 B210 C74 A199 B915 A871 B190 A170 C49 B935 A891 A145 B170 C29 B955 A120 A911 B150 C9 B1165 B975 A100 A931 B Resistivity [Ohmm] B1137 A951 B110 B1004 A72 B1117 B1024 A971 B90 A44 B1044 B70 B1089 B1064 A24 A1000 B50 A1020 B30 A1040 B10 A1076 A Lag 3: m UTM V-Ø Figur 2.5. Slæbegeoelektrisk kortlægning fra det nordlige Samsø. De slæbegeoelektriske data er tolket med sammenbundne 1D modeller med faste laggrænser og præsenteret som intervalresistivitetskort for dybderne 0 5 m, 5 15 m og m. (Modificeret fra Geofysisk Afdeling (1999b)). Umiddelbart efter en råstofundersøgelse ved Højby i Odsherred er der lavet et georadarprofil i kanten af den nærliggende randmoræne. Profilet er optaget med et Sensors & Software pulseekko IV system med 100 MHz antenner. Radargrammet (Figur 2.6) viser reflektorer, som indikerer at sedimenterne er svagt foldede og overskudte (Jacobsen & Overgaard 2001). 17

18 Position(m) RF4 RF7 RF5 RF8 RF8 RF5 RF8 RF8 RF5 RF6 RF Elevation (v=0.10m/ns) Position(m) Elevation (v=0.10m/ns) Pretectonic deposits Tectonically penecontemporaneous deposits Post tectonic deposits Hyperbola Thrust Figur 2.6. Georadarprofil fra kanten af randmoræne ved Højby, Odsherred. Radargrammet er optaget med pulseekko IV systemet med 100 MHz antenner. Skitse med tolkning af radarfacies. Tovejstid er konverteret til dybde med en hastighed på 0,10 m/ns. (Fra Jakobsen & Overgaard (2001)). 18

19 2.4 Bakkeø På en bakkeø ved Estrup, Vejen, er udpeget en VAP-mark. I forbindelse med etableringen af forsøgsmarken er der udført geofysiske undersøgelser med georadar, Geonics EM38- systemet og et målesystem (Geofyzika CM-031), som svarer til Geonics EM31-systemet. Figur 2.7 viser målinger optaget med EM38-systemet samt CM-031-systemet i både vertikal og horisontal dipol-dipol orientering, som konturerede kort af tilsyneladende elektrisk modstand (1/ledningevne). Man kan ikke umiddelbart sammenligne modstandsværdierne fra de 3 kort, da instrumenterne ikke er kalibreret mod hinanden og der er ikke korrigeret for, at der er målt ved forskellig højde over jordoverfladen. Alle tilsyneladende resistivitetskort indikerer, at der er relativt store laterale variationer inden for forsøgsmarken. Georadarundersøgelsen blev udført med Sensors & Software pulseekko 100 systemet med 100 MHz antenner. Et udsnit af et georadarprofil samt geologiske boreoplysninger langs den nordlige rand af forsøgsmarken er vist i Figur 2.8a. Med støtte fra de geofysiske undersøgelser er der ud fra boringer og udgravninger opstillet en 3D geologisk model af forsøgsmarken (Figur 2.8b) (Lindhardt et al. 2001). Modellen viser, at lagfølgen varierer meget. Marken består overvejende af morænelersaflejringer, dog findes der store linser med smeltevandsaflejringer, som primært er sandaflejringer. 19

20 Resistiviteten stiger med dybden Resistiviteten falder med dybden Figur 2.7. EM38 og CM-031 (~ EM31) målinger fra VAP-mark ved Estrup, Vejen. A) EM38 målinger med vertikal dipol-dipol orientering. CM-031 målinger med B) horisontal og C) vertikal dipol-dipol orientering. D) Forholdet mellem CM-031 målinger i horisontal og vertikal dipol-dipol orientering, som er en indikation på om den tilsyneladende resistivitet stiger eller falder med dybden. Da målingerne ikke er korrigeret for, at de er udført i en højde på 1 m over terrænoverfladen, er det et forhold på ca. 1,5, som indikerer skiftet fra faldende til stigende resistivitet med dybden. (Fra Lindhardt et al. (2001)). 20

21 W E P2 M2 M3 M4 a) m m b.g.s b) Moræneler Morænesand Smeltevandssand Smeltevandsler Smeltevandssilt Morænesilt N Figur 2.8. VAP-mark ved Estrup, Vejen. a) Udsnit af georadar profil langs nordlige kant af forsøgsmarken er sammenstillet med det nordlige boreprofil. Radargrammet er optaget med pulseekko 100 systemet med 100 MHz antenner. Tovejstid er konverteret til dybde med en hastighed på 0,09 m/ns. b) 3D geologisk model set fra nord og vest. Bemærk at georadarprofilet ses fra syd. (Modificeret fra Lindhardt et al (2001)). 21

4. Geofysiske undersøgelser ved Mammen, Grundfør og Højstrup

4. Geofysiske undersøgelser ved Mammen, Grundfør og Højstrup 4. Geofysiske undersøgelser ved Mammen, Grundfør og Højstrup Ingelise Møller (GEUS) og Mogens H. Greve (DJF) Der er udført en EM38 kortlægning på og omkring undersøgelsesmarkerne ved Mammen, Grundfør og

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg. Rekvirent Silkeborg Kommune Søvej 00 Silkeborg Malene Caroli Juul Telefon 9099 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 0 Viby J Telefon E-mail jvf@orbicon.dk Sag 00 Projektleder

Læs mere

Georadars indtrængningsdybde

Georadars indtrængningsdybde Georadars indtrængningsdybde - stor i tørt sand/grus og lille i moræneler Af geofysikerne Ingelise Møller, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og Lars Nielsen, Geologisk Institut, Københavns

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN Vindinge, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Michael Rosenberg, Århus Vand Peter Thomsen, Rambøll Agenda Introduktion Geofysisk kortlægning Cases

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Mini-SkyTEM -et nyt instrument

Mini-SkyTEM -et nyt instrument Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer

Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer Ingelise Møller, Anders V. Christiansen*, Verner H. Søndergaard, Flemming Jørgensen og Claus Ditlevsen Geological Survey of

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN Kr. Hyllinge, Lejre Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning

Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning Storskala grundvandskortlægning kræver storskala metoder, både mht. dybden og den horisontale fladedækning. Den nationale grundvandskortlægning gør derfor

Læs mere

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden

Læs mere

Kortlægning af Skarø

Kortlægning af Skarø Kortlægning af Skarø - samtolkning af geoelektriske og transiente sonderinger Af geofysikerne Esben Auken, Jens E. Danielsen, Kurt Sørensen, GeoFysikSamarbejdet, Geologisk Institut, Aarhus Universitet

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

modeller for den umættede zone en ny geofysisk metode i hydrologisk modellering?

modeller for den umættede zone en ny geofysisk metode i hydrologisk modellering? Tidsligt opløste tyngdemålinger som data i modeller for den umættede zone en ny geofysisk metode i hydrologisk modellering? Lars Christiansen, Allan B. Hansen, Majken C. Looms, Eline B. Haarder, Philip

Læs mere

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand Forsker Heidi Christiansen Barlebo Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE Rent drikkevand - kvalitet

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Tune, Greve Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Tune, Greve Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 3-2011 SAND, GRUS, STEN Tune, Greve Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter

DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter Med baggrund i øget efterspørgsel efter en geofysisk metode, optimeret til detaljeret kortlægning

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed

Læs mere

MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK

MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK Geofysiker, cand.scient. Mette Ryom Nielsen Rambøll Geofysiker, ph.d. Konstantinos Chalikakis Université Pierre et Marie

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER GEOFYSISKE UNDERSØGELSER OPMÅLINGER MED GEORADAR OG EM61 Ledninger Fundamenter Tanksøgning Sten og brokker Havne Geologi og råstoffer Vejopbygning Teknologi 10.00 15.00 20.00 25.00 30.00 Geofysiske undersøgelser

Læs mere

Geologisk modellering

Geologisk modellering Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning/forhistorie Gebyrkortlægningen Geofysiksamarbejdet Hvor

Læs mere

INDDRAGELSE AF MRS I DET HYDROSTRATIGRAFISKE MODELARBEJDE PÅ SYDSAMSØ 4. NOVEMBER 2011 GERDA-DATA OG GEOLOGISKE MODELLER

INDDRAGELSE AF MRS I DET HYDROSTRATIGRAFISKE MODELARBEJDE PÅ SYDSAMSØ 4. NOVEMBER 2011 GERDA-DATA OG GEOLOGISKE MODELLER INDDRAGELSE AF MRS I DET HYDROSTRATIGRAFISKE MODELARBEJDE PÅ SYDSAMSØ DISPOSITION Kort indledning til udfordringerne på Sydsamsø MRS-metoden MRS-sonderinger i den hydrostratigrafiske model Fremtidsmuligheder

Læs mere

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben

Læs mere

Forundersøgelser og evt. etablering af nye sugecellefelter ved station 2 og 3 i LOOP 3 (Horndrup Bæk)

Forundersøgelser og evt. etablering af nye sugecellefelter ved station 2 og 3 i LOOP 3 (Horndrup Bæk) DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2016/2 6 Forundersøgelser og evt. etablering af nye sugecellefelter ved station 2 og 3 i LOOP 3 (Horndrup Bæk) Forundersøgelse: EMI kortlægning Ingelise

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981. Miljøcenter Århus Århus Vest - trin 1 kortlægning NOTAT Til Miljøministeriet Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Att.: Tom Hagensen Fra Mette Danielsen Sag 13708020 Dato Juli 2008 Projektleder

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 0 Rekvirent Silkeborg Forsyning A/S att. Malene Caroli Juul Tietgensvej 8600 Silkeborg 890669 mcj@silkeborgforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls

Læs mere

Geofysiske metoder til detaljeret kortlægning af lossepladser og associeret perkolat

Geofysiske metoder til detaljeret kortlægning af lossepladser og associeret perkolat Geofysiske metoder til detaljeret kortlægning af lossepladser og associeret perkolat Jesper B. Pedersen, Aurélie Gazoty, Gianluca Fiandaca, Anders V. Christiansen & Esben Auken HydroGeofysik Gruppen Aarhus

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-138 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

FORUNDERSØGELSESMETODER GEOFYSIKKEN I GEOTEKNIKKENS TJENESTE UFFE T. NIELSEN JOHN K. FREDERIKSEN

FORUNDERSØGELSESMETODER GEOFYSIKKEN I GEOTEKNIKKENS TJENESTE UFFE T. NIELSEN JOHN K. FREDERIKSEN FORUNDERSØGELSESMETODER GEOFYSIKKEN I GEOTEKNIKKENS TJENESTE UFFE T. NIELSEN JOHN K. FREDERIKSEN FORUNDERSØGELSESMETODER I HVILKE SITUATIONER KAN GEOTEKNIKEREN MED FORDEL INDDRAGE GEOFYSISKE UNDER- SØGELSESMETODER?

Læs mere

Opmåling med georadar for lokalisering af løsere jordlag / hulrum under befæstningen langs havnekajen på Nivå Havn, 2990 Nivå.

Opmåling med georadar for lokalisering af løsere jordlag / hulrum under befæstningen langs havnekajen på Nivå Havn, 2990 Nivå. Geofysisk rapport Opmåling med georadar for lokalisering af løsere jordlag/hulrum under befæstningen langs havnekajen på Nivå Havn, 2990 Nivå August 2011 FALKGEO www.falkgeo.dk Hellebæk den 4. august 2011

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Brylle, 2013-2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 7 Maj 2014 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 7 BRYLLE Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Arbejdsprogram for GeoFysikSamarbejdet, 2010

Arbejdsprogram for GeoFysikSamarbejdet, 2010 Arbejdsprogram for GeoFysikSamarbejdet, 2010 Udarbejdet af Esben Auken, Geologisk Institut, Aarhus Universitet. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Aktiviteter i GFS... 2 2.1 Oversigt over aktiviteter...2

Læs mere

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Boringsforslag til kortlægningsområde NY - 7 Til Fra Projektleder Annelise Hansen

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse 1. Naturlig dræning og grundvandsdannelse Bjarne Hansen (DJF), Svend Elsnab Olesen (DJF) og Vibeke Ernstsen (GEUS) 1.1 Baggrund og formål Mulighederne for nedsivning af overskudsnedbør og dermed grundvandsdannelse

Læs mere

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Slutrapport: Dokumentation af informationer om modeller sikring af fremtidig anvendelse (+ datablade) Dokumentation

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE

VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE af Peter Gravesen Vinduer og sprækker er begreber geologer normalt forbinder med hårde krystallinske bjergarter og ikke med løse aflejringer, som f.eks.

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Carlsbergforkastningen

Carlsbergforkastningen Carlsbergforkastningen Rapport udført af: Ásta Hannesdóttir, Andreas Rosing & Lise Brunborg Jakobsen Eksterne vejledere: Professor Hans Thybo (GI) & lektor Lars Nielsen (GI) Intern vejleder: Lektor Hans

Læs mere

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Detailkortlægning i Suså Indsatsområde (Fase 2, Trin 1), Vestsjællands og Storstrøms amter. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere