7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks"

Transkript

1 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med de nye output baserede prisindeks, som er blevet beregnet i kapitel 6, dvs. på de ikke-markedsmæssige tjenesteydelser for sundhed og uddannelser erstattes den eksisterede input-baserede beregning af en output-baseret beregning. Som beskrevet i kapitel 2.3 bliver der ikke brugt et enkelt prisindeks til beregning af produktionsværdierne i faste priser, men derimod en summering af omkostningselementerne i faste priser. I dette kapitel udledes det implicitte prisindeks for de eksisterende beregninger derfor som forholdet mellem de enkelte produkters produktionsværdier i årets og faste priser. Dette prisindeks kan derefter sammenlignes med output baserede prisindeks, der blev beregnet i kapitel Sundhed Som beskrevet i kapitel 6.1, er der blevet beregnet fire forskellige prisindeks efter den output baserede metode til brug for fastprisberegningen af de ikke-markedsmæssige sundhedstjenester. Prisindeks for hospitaler Prisindeks for psykiatriske hospitaler Prisindeks for kommunal tandpleje Prisindeks for døgn- og dagpladser til ældre Disse indeks benyttes i dette kapitel til den nye nationalregnskabsberegning af sundhedstjenesterne. For overskuelighedens skyld er der i tabel 7.1 lavet en oversigt over de nuværende og nye prisindeks. Nuværende deflatorer identiske i de foreløbige år Kun et prisindeks for hospitalstjenester Almene hospitaler Psykiatriske hospitaler og kommunal tandpleje Af tabellen ses det, at de fire nuværende prisindeks alle er identiske i årene 2004 og Dette skyldes, at nationalregnskabsberegningerne for disse år endnu ikke er endelige. Når beregningerne ikke er endelige, vil der ikke være opstillet detaljerede produktbalancer og derved heller ikke foretaget en detaljeret deflatering. For de foreløbige år benyttes den samme deflator for alle de ikke-markedsmæssige tjenesteydelser, og prisindeksene er derfor identiske. Det danske nationalregnskab er først endeligt tre år efter kalenderårets afslutning. For de almene hospitaler og de psykiatriske hospitaler gælder også, at de nuværende prisindeks er identiske. Dette skyldes, som tidligere nævnt i kapitel 6.1, at der kun findes et produkt for hospitalstjenester. Det er derfor ikke muligt at vise selvstændige prisindeks for de to typer af tjenesteydelser. For hospitalerne viser sammenligningen at det nuværende prisindeks, med undtagelse af 2003 i alle år har målt en højere prisudvikling, end det er tilfældet med de output baserede prisindeks. Dette vil alt anden lige betyde, at hvis det output baserede prisindeks benyttes til en nationalregnskabsberegning, vil mængdeudviklingen være større. Prisindekset for psykiatriske hospitaler er mere varierende. I de to første år viser den nuværende beregninger den kraftigste prisudvikling, mens det omvendte er tilfældet for årene 2003 til Et lignende billede tegner sig for prisindeks for kommunal tandpleje, her er det heller ikke muligt at se nogen klar tendens.

2 38 Døgn- og dagpladser til ældre Tabel 7.1 For døgn- og dagpladser til ældre er det output baserede prisindeks mindre i de første fire perioder, mens der i den sidste periode forefindes en kraftigere prisudvikling. Sammenligning af nuværende og output baserede prisindeks Prisindeks for: forrige år = 100 Almene hospitaler Nuværende i nationalregnskabet ,3 103,7 101,5 102,9 102,0 Output baseret... 99,8 99,6 101,9 98,4 101,7 Psykiatriske hospitaler Nuværende i nationalregnskabet ,3 103,7 101,5 102,9 102,0 Output baseret ,9 101,3 104,6 107,0 102,2 Kommunal tandpleje Nuværende i nationalregnskabet ,0 103,0 100,7 102,9 102,0 Output baseret... 99,7 105,5 100,4 100,9 102,5 Døgn- og dagpladser til ældre Nuværende i nationalregnskabet ,5 103,2 102,4 102,9 102,0 Output baseret ,3 102,7 100,5 102,0 104,1 Ud fra sundhedstjenesternes prisindeks kan det konkluderes, at de outputbaserede prisindeks udviser en mere ujævn prisudvikling, end det er tilfældet med de nuværende prisindeks Beregning af produktionsværdier Ud fra produktbalancerne i årets priser og de output baserede prisindeks er det muligt at foretage en alternativ nationalregnskabsberegning, der klarlægger betydningen af et skift fra input deflatering til output deflatering. Ved hjælp af formel 4.9 er det muligt at beregne produktbalancerne i foregående års priser. Herefter beregnes de kædede værdier med udgangspunkt i 2000-priser ud fra formlerne 4.10 og I tabel 7.2 er vist resultaterne fra disse beregninger samt en sammenligning med de eksisterende beregninger. Forbehold Som beskrevet i forrige afsnit skal resultaterne for 2004 og 2005 betragtes med forsigtighed. Disse år er foreløbige i nationalregnskabssammenhæng, hvilket betyder at: Det nuværende prisindeks til deflatering af den ikke-markedsmæssige økonomi er et generelt prisindeks Der foreligger ikke beregninger på nationalregnskabet mest detaljerede brancher, opdelingen er fortaget ud fra egne beregninger Selvom resultaterne skal fortolkes med en vis forsigtighed, er især branchefordelingen foretaget ud fra de kilder, der senere vil blive benyttet til den endelige nationalregnskabsberegning. Det betragtede niveau er derfor solidt funderet i pålideligt kildemateriale. Prisindekset er som sagt et helt generelt indeks, og det er ikke muligt at vurdere pålideligheden af dette på nuværende tidspunkt. Højere produktionsværdi for Hospitaler Beregningen for Hospitaler viser, at den output baserede beregning i alle perioder har en produktionsværdi der er højere end de nuværende beregninger. Den reale vækstrate er ligeledes højere i alle perioder bortset fra 2002 til 2003, hvor den hidtidige beregning vokser kraftigere end denne. Beregningerne viser derfor klart, at benyttes de output baserede prisindeks, er prisudviklingen mere beskeden, og derved er den reale vækstrate højere. I 2005 er produktionsværdien således over 6 mia. højere end de nuværende beregninger.

3 39 Mere moderat ændring for Læger, tandlæger, dyrlæger Sociale institutioner for voksne Tabel 7.2 For Læger, tandlæger, dyrlæger er ændringerne meget mere moderate end for Hospitaler. Dette skyldes to ting, dels at prisindeksene er mere overensstemmende især hvis perioden betragtes som en helhed men især det faktum, at de ikke-markedsmæssige tjenesteydelser udgør under en fjerdedel af branchens samlede produktionsværdi, er grunden til den store overensstemmelse. Herved er mere en tre fjerdedele af beregningen pr. definition uændret. For Sociale institutioner for voksne er tilfældet det samme som med Læger, tandlæger, dyrlæger. Kun en mindre del af produktionsværdien bliver berørt af beregningerne, og prisindeksene viser god overensstemmelse over tid. Derfor sker der også her kun en beskeden revision af produktionsværdien i kædede værdier. Nuværende og output baseret beregning af produktionsværdi Produktionsværdi for: * 2005* 2000-priser, kædede værdier, mio. kr Hospitaler Nuværende i nationalregnskabet Output baseret Difference Læger, tandlæger, dyrlæger Nuværende i nationalregnskabet Output baseret Difference Sociale institutioner for voksne Nuværende i nationalregnskabet Output baseret Difference I alt Nuværende i nationalregnskabet Output baseret Difference Uddannelse Som det var tilfældet med sundhedstjenesterne, hvor der blev beregnet fire forskellige prisindeks efter den output baserede metode, bliver der også beregnet fire forskellige prisindeks til brug for fastprisberegningen af de ikke-markedsmæssige uddannelsestjenester. Prisindeks for folkeskoler Prisindeks for gymnasiale uddannelser Prisindeks for universitetsuddannelser Prisindeks for voksenuddannelser Disse indeks benyttes i dette kapitel til en alternativ nationalregnskabsberegning af uddannelsestjenesterne. Igen er der her lavet en tabel med oversigt over de nuværende og nye prisindeks, jf. tabel 7.3. Nuværende deflatorer identiske i de foreløbige år De fire nuværende prisindeks alle er identiske i årene 2004 og Dette skyldes, at nationalregnskabsberegningerne for disse år endnu ikke er endelige. Når beregningerne ikke er endelige, vil der ikke være opstillet detaljerede produktbalancer og derved heller ikke være foretaget en detaljeret deflatering. For de foreløbige år benyt-

4 40 tes den samme deflator for alle de ikke-markedsmæssige tjenesteydelser, og prisindeksene er derfor identiske. Det danske nationalregnskab gøres først endeligt tre år efter kalenderårets afslutning. Tabel 7.3 Sammenligning af nuværende og output baserede prisindeks Prisindeks for: forrige år = 100 Folkeskoler Nuværende i nationalregnskabet ,5 102,9 102,8 102,9 102,0 Output baseret ,4 103,7 103,2 102,7 103,3 Gymnasiale uddannelser Nuværende i nationalregnskabet ,5 103,0 102,8 102,9 102,0 Output baseret ,0 102,4 105,1 98,8 104,6 Universitetsuddannelser Nuværende i nationalregnskabet ,5 102,8 103,3 102,9 102,0 Output baseret ,8 100,6 104,4 99,5 100,8 Voksenuddannelser Nuværende i nationalregnskabet ,4 102,6 102,7 102,9 102,0 Output baseret ,9 101,8 106,5 91,2 99,2 Prisindeks for folkeskoler Prisindeks for gymnasiale uddannelser Prisindeks for universitetsuddannelser Prisindeks for voksenuddannelser For folkeskolerne viser sammenligningen, at det nuværende prisindeks med undtagelse af 2004 måler en lavere prisudvikling end det er tilfældet med de output baserede prisindeks. Dette vil alt andet lige betyde, at mængdeudviklingen vil være mindre, hvis det output baseret prisindeks benyttes til en nationalregnskabs-beregning. For de gymnasiale uddannelser er der ingen klar tendens i forholdet mellem de to prisindeks. De skiftes fra år til år til at måle den kraftigste prisudvikling. For universitetsuddannelserne har det nuværende prisindeks med undtagelse af 2003 i alle år målt en højere prisudvikling, end det er tilfældet med de output baserede prisindeks. Dette vil alt andet lige betyde, at mængdeudviklingen vil være større, hvis det output baseret prisindeks benyttes. Det output baserede prisindeks for voksenuddannelser er det indeks, der varierer mest. En relativ kraftig prisstigning i 2003 bliver i 2004 afløst af et endnu større prisfald er det eneste år, hvor dette indeks har målt en kraftigere prisudvikling end den, der måles med det nuværende faldet i output-prisindekset kan slet ikke genfindes i det nuværende indeks, men som tidligere nævnt er indekset for 2004 blot et generelt prisindeks for den i ikke-markedsmæssige økonomi. Det er derfor vanskeligt på denne baggrund at sammenligne disse. Som det også var tilfældet med sundhedstjenesternes outputbaserede prisindeks, udviser uddannelsestjenesternes outputprisindeks også en mere ujævn prisudvikling end de inputberegnede Beregning af produktionsværdier Helt som ved beregningen for sundhedstjenester i afsnit 0 beregnes der her nye produktionsværdier på baggrund af de output baserede prisindeks. Ved hjælp af formel 4.9 er det muligt at beregne produktbalancerne i foregående års priser. Herefter beregnes de kædede værdier med udgangspunkt i 2000-priser ud fra formlerne 4.10 og I tabel 7.4 er vist resultaterne fra disse beregninger samt en sammenligning med de eksisterende beregninger.

5 41 Forbehold Som beskrevet i forrige afsnit skal resultaterne for 2004 og 2005 betragtes med forsigtighed. Disse år er foreløbige i nationalregnskabssammenhæng, hvilket betyder at: Det nuværende prisindeks til deflatering af den ikke-markedsmæssige økonomi er et generelt prisindeks Der foreligger ikke beregninger på nationalregnskabet mest detaljerede brancher. Opdelingen er fortaget ud fra egne beregninger Selvom resultaterne skal fortolkes med en vis forsigtighed, er især branchefordelingen foretaget ud fra de kilder, der senere vil blive benyttet til den endelige nationalregnskabsberegning. Det betragtede niveau er derfor solidt funderet i pålideligt kildemateriale. Prisindekset er som sagt et helt generelt indeks, og det er ikke muligt at vurdere pålideligheden af dette på nuværende tidspunkt. Tabel 7.4 Nuværende og output baseret beregning af produktionsværdi Produktionsværdi for: * 2005* 2000-priser, kædede værdier, mio. kr Folkeskoler Nuværende i nationalregnskabet Output baseret Difference Gymnasier, erhvervsfaglige skoler Nuværende i nationalregnskabet Output baseret Difference Videregående uddannelsesinstitutioner Nuværende i nationalregnskabet Output baseret Difference Voksenundervisning mv. (anden ikke-markedsmæssig) Nuværende i nationalregnskabet Output baseret Difference I alt Nuværende i nationalregnskabet Output baseret Difference I modsætning til sundhedstjenesterne, hvor der var relativt store afvigelser samlet set, har uddannelsestjenesterne en større overensstemmelse mellem de to beregninger og 2004 er yderpunkterne, hvor forskellene er henholdsvis plus og minus en mia. kr Videregående uddannelsesinstitutioner og Voksenundervisning mv. har begge en produktionsværdi, der i 2005 er ca. 1 mia. højere ved den outputbaserede beregning. Dette opvejes primært af Folkeskoler, der i 2005 har produktionsværdi der er 1,25 mia. kr. lavere med den output baserede metode. Branchespecifikke produktionsværdier Den markant mindre produktionsværdi for Folkeskoler er ikke overraskende, eftersom det output baserede prisindeks i fire ud af fem perioder var højere end det nuværende prisindeks. Helt som forventet varierer Gymnasier, erhvervsfaglige skolers produktionsværdi mellem af være højere og lavere end den eksisterende beregning. Dette er en konsekvens af den målte prisudvikling, der skifter mellem at være kraftigere og lavere Videregående uddannelsesinstitutioners prisindeks viste det mest klare billede af en lavere prisudvikling, hvilket også afspejler sig i størrelsesforholdet på produktionsværdien. Den output baserede beregning giver en højere produktionsværdi i alle perioder, og bortset fra i 2003 er vækstraten også højere i

6 42 alle perioder. Prisindekset for voksenundervisning udviste både den højeste stigning samt det kraftigste fald. Dette afspejles også ganske tydeligt i beregningen af produktionsværdien, hvor de output baserede beregning er i 2003 er mindre end den eksisterende som følge af den kraftige prisudvikling mellem 2002 og I 2004 er dette afløst af en markant højere produktionsværdi som følge af et målt prisfald på ca. 8 pct. Dette markante prisfald betyder faktisk, at mængdeudviklingen mellem 2003 og 2004 er uændret. 7.3 Den ikke-markedsmæssige økonomi i alt I dette afsnit benyttes de hidtidige detaljerede beregninger i en mere overordnet kontekst. Konsekvenserne af de alternative beregninger for sundheds- og uddannelsestjenester sættes således i forhold til nogle af nationalregnskabets mere overordnede begreber. I figur 7.1 er samlet forskellene mellem de nuværende og de output baserede beregninger under et. Den største forskel findes i 2004, hvor produktionsværdien er 8 mia. højere. Sundhedstjenesterne er langt den vigtigste grund til den højere produktionsværdi. I årene 2001 og 2003 har uddannelsestjenesterne et negativt bidrag til forskellen i produktionsværdien. Figur 7.1 Forskelle i produktionsværdier opdelt på tjenestetype. Kædede 2000 værdier. 8 Mia. kr Sundhedstjenester Uddannelsestjenester Anm.: Nationalregnskabets tal for 2004 og 2005 er ikke endelige. Figur 7.2 sætter den samlede forskel som følge af ændret beregningsmetode i forhold til den samlede ikke-markedsmæssige produktionsværdi. Figuren viser, at den ændrede beregningsmetode ikke påvirker niveauet af den ikke-markedsmæssige økonomis samlede produktionsværdi markant. Produktionsværdien er blevet forøget med lige ca. 2 pct. i 2004 pga. den alternative deflateringsmetode. Hvor værdien af den samlende ikke-markedsmæssige produktionsværdi ikke synes at ændre sig meget, jf. figur 7.2, forholder det sig anderledes, hvis fokus i stedet retter sig i mod vækstrater frem for niveauer. I figur 7.3 er vækstraterne for de to typer af beregninger for produktionsværdien vist. Det ses, at den ikke-markedsmæssige produktion har en noget andet vækstrate som følge af den output baserede beregning. I 2001, 2002 og 2004 er den reale vækstrate forøget med over 0,5 pct. point. I 2003 og 2005 er vækstraten ca. 0,2 pct. point mindre.

7 43 Figur 7.2 Produktionsværdi for den ikke-markedsmæssige økonomi i alt. Kædede 2000 værdier. 400 Mia. kr Hidtidig ikke-markedsmæssig økonomi Forskel pga. output deflatering Anm.: Nationalregnskabets tal for 2004 og 2005 er ikke endelige. Ikke kun produktionsværdien bliver påvirket af den ændrede beregningsmetode. En anden central størrelse, bruttoværditilvæksten, påvirkes også med de tilsvarende værdier. Bruttoværditilvæksten er produktionsværdien fratrukket forbrug i produktionen dvs. varekøbet. Eftersom kun produktionsværdien er påvirket af ændringen, vil bruttoværditilvæksten blive forøget med den samme værdi som produktionsværdien. Figur 7.3 Reale vækstrater i produktionsværdier opdelt efter beregningstype 3,0 2,8 2,6 2,4 2,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Pct. Nuværende ikke-markedsmæssig produktionsværdi Outputberegnet ikke-markedsmæssig produktionsværdi Anm.: Nationalregnskabets tal for 2004 og 2005 er ikke endelige. Figur 7.4 er svarende til figur 7.2 blot for bruttoværditilvæksten. Det kan ses af figuren, at det offentlige forbrug i produktion er ca. 100 mia. kr. eftersom bruttoværditilvæksten er ca. 100 mia. kr. mindre end produktionsværdien. Heller ikke her synes den ændrede beregningsmetode af meget i forhold til den samlede ikke-markedsmæssige værditilvækst. Niveauet for bruttoværditilvæksten er dog godt 100 mia. mindre, og ændringen vil derfor alt andet lige have en relativ større indflydelse på vækstraterne.

8 44 Figur 7.4 Bruttoværditilvækst for den ikke-markedsmæssige økonomi i alt. Kædede 2000 værdier Mia. kr. Nuværende bruttoværditilvækst Forskel pga. output deflatering Anm.: Nationalregnskabets tal for 2004 og 2005 er ikke endelige. I figur 7.5 ses det, at det samme forhold gør sig gældende som i figur 7.3, nemlig at i følge den output baserede beregning er den reale vækstrate i 2001, 2002 og 2004 med den output baserede beregning større, mens 2003 og 2005 er på et nogenlunde ens niveau. Eftersom vækstraterne bliver beregnet af værdier, der er ca. 100 mia. mindre er påvirkningerne på vækstraterne også tilsvarende større. I de tre år, hvor vækstraterne nu er højere, ses stigninger, der er mere end 0,8 pct. point højere, mens faldet i 2003 og 2005 nu er på ca. 0,3 pct. point. Figur 7.5 Reale vækstrater i bruttoværditilvækst opdelt efter beregningstype 2,4 2,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6 Pct. Nuværende ikke-markedsmæssig bruttoværditilvækst Outputberegnet ikke-markedsmæssig bruttoværditilvækst Anm.: Nationalregnskabets tal for 2004 og 2005 er ikke endelige. Danmarks Statistik offentliggør ikke nogen produktivitetsberegninger for den ikkemarkedsmæssige del af økonomien. 14 Dette skyldes, jf. også kapitel 2, at produktionsværdien i den ikke-markedsmæssige del af økonomien beregnes fra omkostningssiden. Beregningen af produktiviteten for den ikke-markedsmæssige del af økonomien mellem to perioder vil, såfremt sammensætningen af arbejdskraft og kapital er identisk, pr. definition være nul. Dette skyldes den kausalitet, der er mellem begreberne; antal 14 Se fx temapublikationen Produktivitetsudviklingen i Danmark 1966 til 2003 fra Danmarks Statistik for den detaljeret beskrivelse af Danmarks Statistiks beregninger.

9 45 arbejdstimer, løn og bruttoværditilvækst. Den nære tilknytning mellem disse er illustreret i faktaboksen og viser, hvorfor arbejdsproduktiviteten er nul. I praksis vil sammensætningen af arbejdskraft og kapital ikke være uændret fra periode til periode, idet der hele tiden ændres på mængden af arbejdskraft og dennes uddannelsessammensætning samtidig med, at der investeres i nye kapitalgoder. Arbejdsproduktiviteten vil derfor godt kunne være positiv og negativ, men over en længere periode vil gennemsnittet være lige omkring nul. Denne sammenhæng gælder ikke, hvis produktionsværdien og derved bruttoværditilvæksten er beregnet efter den output baserede metode. Bruges denne metode, brydes båndet mellem lønsummen og produktionsværdien, se faktaboksen. Produktionsværdien kan nu både stige og falde uafhængigt af, hvor mange penge der udbetales i løn, og derved hvor mange timer der arbejdes. Fakta om ikke-markedsmæssig økonomi og arbejdsproduktivitet Eksempel på, hvad en forøgelse af beskæftigelsen i den ikke-markedsmæssige del af økonomien har for beregningen af nationalregnskab. Trin 1: Nye ansættes, derved arbejdes der flere timer og lønsummen forøges. Beskæftige lse Trin 2: Timer Løn Lønsummen øges. Produktionsværdien øges tilsvarende idet lønsummen indgår direkte i beregningen. Bruttoværditilvæksten øges tilsvarende. Løn Produktionsværdi Bruttoværditilvækst Trin 3: Arbejdsproduktiviteten, defineret som bruttoværditilvækst per time, er uændret idet ændringerne i bruttoværditilvækst og timer er ens. Arbejdspro duktivitet Bruttoværditilvækst = Timer Eller Er antallet af timer uændret, vil bruttoværditilvæksten alt andet lige også være uændret, og arbejdsproduktiviteten vil derfor per definition være nul. Brugen af den output baserede metode gør det derfor interessant at beregne produktivitetstal for den ikke-markedsmæssige del af økonomien. Desværre er den output baserede metode ikke anvendt på hele den ikke-markedsmæssige økonomi, men kun på sundheds- og uddannelsestjenesterne, der udgør godt halvdelen af den samlede ikke-markedsmæssige produktion. I figur 7.6 er vist arbejdsproduktiviteten for hele den ikke-markedsmæssige del af økonomien. En klar tendens i figuren er, at de outputberegnede produktivitet er højere, hvis produktiviteten er voksende, mens den ligeledes er mere negativ i perioder hvor produktiviteten er aftagende. Samlet set er produktiviteten noget højere med den output baserede metode, i gennemsnit over perioden er produktiviteten 0,6 pct. point højere her.

10 46 Figur 7.6 Ikke-markedsmæssig arbejdsproduktivitet opdelt efter beregningstype 2,4 2,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6-0,8 Pct. Nuværende datamateriale Outputberegnet datamateriale Anm.: Nationalregnskabets tal for 2004 og 2005 er ikke endelige. For fortolkning af nuværende datamateriale, se Faktaboksen: Fakta om ikke-markedsmæssig økonomi og arbejdsproduktivitet. Som tidligere nævnt udgør sundheds- og uddannelsestjenesterne kun lige over halvdelen af den samlede ikke-markedsmæssige produktion. Arbejdsproduktiviteten, der er vist i figur 7.7, indeholder kun data for de syv brancher, der producerer disse tjenesteydelser. Dette giver ikke en eksakt definition af disse tjenesteydelser, men en væsentlig forøget tilnærmelse. Figuren omfatter kun perioden frem til 2003, idet der ikke findes detaljerede erhvervsfordelte timetal i de øvrige år. Figur 7.7 Sundheds- og uddannelseserhvervs arbejdsproduktivitet opdelt efter beregningstype 2,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6-0,8 Pct Baseret på nuværende data Baseret på outputdeflateret data Anm.: Nationalregnskabets tal for 2004 og 2005 er ikke endelige. For fortolkning af nuværende datamateriale, se Faktaboksen: Fakta om ikke-markedsmæssig økonomi og arbejdsproduktivitet. Figuren bekræfter det tidligere billede af en større variation i arbejdsproduktiviteten. Den bekræfter også det tidligere fundne resultat om, at produktiviteten er højere når nationalregnskabstallene er beregnet efter den output baserede metode. Sammenlignes produktivitetsstigningerne ses det, at i 2001 har det haft en positiv effekt at udelade de tjenesteydelser, der ikke er berørt af den nye deflateringsmetode. 0,1 og 0,7 pct. point er produktiviteten højere, når datamaterialet indsnævres. Billedet er imidlertid omvendt i 2002, hvor produktiviteten mindskes, når datamaterialet indsnævres.

11 Økonomien i alt I dette afsnit gives et overblik over, hvorledes den alternative deflateringsmetode påvirker en række af nøgletallene for den samlede økonomi. Figur 7.8 viser vækstraten for bruttonationalproduktet, BNP, efter den nuværende beregning, samt hvor sundheds- og uddannelsestjenesterne er output deflateret. Figur 7.8 Vækst i bruttonationalprodukt opdelt efter beregningstype 3,4 3,2 3,0 2,8 2,6 2,4 2,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Pct. Nuværende BNP Outputberegnet BNP Anm.: Nationalregnskabets tal for 2004 og 2005 er ikke endelige. Af figuren ses det, at den alternative deflateringsmetode ændrer på den økonomiske vækstrate, BNP væksten. I 2004 findes den største forskel i resultaterne mellem de to metoder. Hvor den officielle vækstrate er på 2,1 pct., beregnes den til 2,5 pct., når de output deflaterede tal benyttes. I 2001 og 2002 er vækstraterne tilsvarende højere. I disse år er forskellene henholdsvis 0,1 og 0,2 pct. point. Modsat forholder det sig i 2003 og 2005, hvor forskellen i begge år er -0,1 pct. point. Figur 7.9 Arbejdsproduktivitet opdelt efter beregningstype 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6-0,8 Pct. Nuværende arbejdsproduktivtet Output beregnet arbejdsproduktivitet Anm.: Nationalregnskabets tal for 2004 og 2005 er ikke endelige. For fortolkning af nuværende datamateriale, se Faktaboksen: Fakta om ikke-markedsmæssig økonomi og arbejdsproduktivitet. I figur 7.9 er vist arbejdsproduktiviteten som den er offentliggjort af Danmarks Statistik 15 samt beregninger, hvor de output deflaterede tal er benyttet. Resultaterne viser, ikke overraskende, at benyttes de alternative tal, vil det overordnet påvirke arbejds- 15 Offentliggjort i nyt fra Danmarks Statistik nummer 10, den 19. maj 2007.

12 48 produktiviteten positivt. Det velkendte billede, hvor der er positive bidrag i 2001, 2002 og 2004 og mindre negative i 2003 og 2005 går også igen her. Den mest markante forskel forekommer i 2004, hvor den alternative beregning giver en produktivitetsstigning, der er 0,4 pct. point højere end de officielle beregninger. I 2001 og 2002 er forskellen 0,2 pct. point, mens de to øvrige år har en produktivitetsvækst der er 0,1 pct. point lavere. Output deflatering bidrager mere til produktiviteten end højere uddannelse For perioden som helhed er stigningen i arbejdsproduktiviteten 0,8 pct. årligt mens de alternative beregninger giver en årlig gennemsnitlig stigning på 1,2 pct. Beregningerne viser således at, i perioden 2000 til 2005 er den gennemsnitlige produktivitet 0,4 pct. point højere hvis de alternative beregninger betragtes. Umiddelbart virker denne forskel relativt beskeden, men for brugere af produktivitetsberegninger er der faktisk tale om en væsentlig forskel. Fx er denne forskel større end det bidrag som bedre uddannelse bidrager med. Produktivitetsberegninger udført af Danmarks Statistik viser, at i perioden 1966 til 2003 har arbejdsstyrkens stigende uddannelsesniveau betydet en gennemsnitlig årlig produktivitetsstigning på 0,2 pct. point 16. En af de vigtigste årsager til stigende produktivitet er investeringer i informations- og kommunikationsteknologi. I perioden 2000 til 2003 har disse investeringer bidraget med en gennemsnitlig produktivitetsstigning på 0,6 pct. point, viser Danmarks Statistiks produktivitetsberegninger. Set i dette lys er de 0,4 pct. point således i relief et meget højt bidrag. 16 Bonde og Sejerbo Sørensen: Produktivitetsudviklingen i Danmark 1966 til Danmarks Statistik 2005.

Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø. Tlf Offentlig produktion og produktivitet.

Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø. Tlf Offentlig produktion og produktivitet. Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk Offentlig produktion og produktivitet Offentlig produktion og produktivitet.indd 1 06-01-2011 15:53:22 TemaPubl

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Produktivitet og kvalitet i den offentlige sektor

Produktivitet og kvalitet i den offentlige sektor Produktivitet og kvalitet i den offentlige sektor TemaPubl 200: Produktivitet og kvalitet i den offentlige sektor Nura Nursen Deveci Produktivitet og kvalitet i den offentlige sektor TemaPubl 200: Udgivet

Læs mere

Sundhed og uddannelse

Sundhed og uddannelse TemaPubl 2007:1 Sundhed og uddannelse Ny metode i nationalregnskabet Henrik Sejerbo Sørensen Sundhed og uddannelse Ny metode i nationalregnskabet TemaPubl 2007:1 Udgivet af Danmarks Statistik Okt. 2007

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Danmarks Statistik ændrer fra september 2014 metoden til beregning af faste priser og dermed realvækst i offentlig produktion og forbrug.

Danmarks Statistik ændrer fra september 2014 metoden til beregning af faste priser og dermed realvækst i offentlig produktion og forbrug. Ny måling af offentlig realvækst Brugerseminar om Revision2014 16. Juni 2014 Timmi Graversen (trg@dst.dk) Baggrund Danmarks Statistik ændrer fra september 2014 metoden til beregning af faste priser og

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

>> Hovedkonklusioner I

>> Hovedkonklusioner I Produktivitetskommissionens vurdering af datagrundlaget for produktivitetsberegninger Hovedkonklusioner i Danmarks produktivitet hvor er problemerne >> >> Baggrund Produktivitetskommissionen (PK) udsendte

Læs mere

10. It og produktivitet

10. It og produktivitet It og produktivitet 175 10. It og produktivitet 10.1 Introduktion It-investeringernes betydning for produktiviteten Sammenhængen mellem produktivitet og velstand Opbygningen af kapitlet Sammenhængen mellem

Læs mere

Offentlige forbrugsudgifter og produktion ( )

Offentlige forbrugsudgifter og produktion ( ) Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 61 Offentligt Offentligt Folketingets Økonomiske Konsulenter Forelæggelse i Finansudvalget 23-02-2017 Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015) - Outputmetoden/

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Revision af nationalregnskabet, november 2016

Revision af nationalregnskabet, november 2016 Jacob N. Rasmussen 25.01.2017 Revision af nationalregnskabet, november 2016 Nedrevisionen af arbejdstimer giver forøget timeproduktivitet Nationalregnskabsrevisionen har betydet at timeproduktiviteten

Læs mere

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 27. februar 2015 Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Resumé:

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Input-output analyser for byggeriet

Input-output analyser for byggeriet Input-output analyser for byggeriet Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008 1 Indholdsfortegnelse: Forord...3 Resumé...4 Kapitel 1 - Byggeriet i det økonomiske kredsløb...5 Kapitel 2 - Hvem bygger?...8 Kapitel

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Opdaterede indikatorer i energistatistikken 2015

Opdaterede indikatorer i energistatistikken 2015 Opdaterede indikatorer i energistatistikken 215 Kontor/afdeling SEG Dato 28. marts 217 / I november 216 publicerede Danmarks Statistik reviderede nationalregnskabstal. Statistikker om bruttoværditilvækst,

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Offentlig produktion og produktivitet 2008-2014

Offentlig produktion og produktivitet 2008-2014 Offentlig produktion og produktivitet 2008-2014 Offentlig produktion og produktivitet 2008-2014 Offentlig produktion og produktivitet 2008-2014 Udgivet af Danmarks Statistik Marts 2016 Foto omslag: Colourbox

Læs mere

Pris- og produktivitetsudvikling

Pris- og produktivitetsudvikling Pris- og produktivitetsudvikling VERSION 2 FORSYNINGSSEKRETARIATET DECEMBER 2016 Indholdsfortegnelse Resumé og hovedkonklusioner Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen for økonomiske rammer for 2017 og frem...

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

6. Output baserede prisindeks for sundhed og uddannelse

6. Output baserede prisindeks for sundhed og uddannelse 22 6. Output baserede prisindeks for sundhed og uddannelse Som nævnt udnyttes den detaljerede kildeinformation kun til beregning af produktionsværdier i årets priser, medens beregningen i faste priser

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2015 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra prisloft

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Næsten ens lønudvikling i alle sektorer.

Næsten ens lønudvikling i alle sektorer. 13-0542 - poul - 17.06.2014 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Næsten ens lønudvikling i alle sektorer. Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar) 2014

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Regionalt barometer for Region Midtjylland, oktober 2013

Regionalt barometer for Region Midtjylland, oktober 2013 alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA har ligesom resten af landet mærket til den økonomiske krise, der satte ind i 2008. Overordnet set har den økonomiske

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr nr. 2 215 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

På 20 år: flere leverer offentlig service

På 20 år: flere leverer offentlig service DI ANALYSE september 216 På 2 år: 11. flere leverer offentlig service Til næste år der kun råd til en meget lille eller slet ingen vækst i det offentlige forbrug. Dette vil sandsynligvis føre til færre

Læs mere

I 2011 gik 774 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs, svarende til 14 % af alle konkursramte virksomheder.

I 2011 gik 774 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs, svarende til 14 % af alle konkursramte virksomheder. 1. Byggeriets vægt i økonomien Bygge- og anlægsbranchen spiller en central rolle i dansk økonomi. Derfor er det også relevant at beskæftige sig med sektorens produktivitetsudvikling. Bruttoværditilvæksten

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2013

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2013 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2013 April 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1. Konjunkturvurdering... 1 2. Arbejdsfordelinger og ansættelsesstop... 3 3. Rekrutteringssituationen...

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV 22. oktober 2008 af Louise Hansen og Erik Bjørsted direkte tlf. 33 55 77 15 AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV AErådets seneste prognose

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab II Sidste gang... Vi så på...hvordan kan BNP udregnes vha. input-output tabeller...bnp kan opgøres fra forskellige tilgange: anvendelse, indkomst og produktion...3

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Regionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013

Regionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013 alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet

Læs mere

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen?

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen? Fyns udvikling - hvor skal vi hen? INTRODUKTION I kølvandet på den økonomiske krise der har ramt Danmark og andre dele af verden, er regioner, landsdele og kommuner såvel som nationer optaget af spørgsmålet

Læs mere

ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016

ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Dansk økonomi har længe skuffet med lavere vækst end forventet, men udviklingen har ikke været ensartet på tværs af de fem

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder Vækst og produktivitet i danske virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og

Læs mere