Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab"

Transkript

1 Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 21 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

2 Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 21 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

3 Indhold Formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 3 Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin 4 Trinmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 3. klassetrin 5 Trinmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 6. klassetrin 6 Trinmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin 7 Slutmål og trinmål synoptisk opstillet 8 Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab forløb børnehaveklasse - 3. klassetrin forløb klassetrin forløb klassetrin 11 Undervisningsvejledning for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 13 Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold side 2 / 35

4 Formål for emnet sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab Formålet med undervisningen i sundheds- og seksual - undervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed samt af samspillet mellem sundhed og miljø. Stk. 2. Undervisningen skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Undervisningen skal endvidere medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af egne grænser og forståelse for andres. Stk. 3. Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Formål for emnet side 3 / 35

5 Slutmål for emnet sundheds- og seksual undervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin Årsager og betydning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for sammenhænge mellem udvikling af livsstil og adfærd i forhold til fx økonomi, erhverv og boligområder gøre rede for sammenhængen mellem lokale og globale forholds betydning for sundhed, herunder trafik, sociale netværk og klimaændringer beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner gøre rede for, hvordan følelser og kærlighed har betydning for sundhed, seksualitet og familieliv. Visioner og alternativer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Handling og forandring Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bidrage med konkrete forslag til skolens sundhedspolitik opstille, vurdere og afprøve forskellige strategier i forhold til et konkret sundhedstema, fx et sundt fritidsliv og sociale netværk udvise empati og kompetence til at hjælpe andre, som individ og i fællesskab diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås gøre rede for børns og unges rettigheder i skolen, familien og på arbejdspladsen analysere og vurdere interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet diskutere forbrug som handlemulighed i forhold til miljø, klima og sundhed opstille og diskutere ideer til aktiv handling for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden. diskutere sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, globale og internationale perspektiver opstille faktorer, som understøtter et godt socialt netværk og social kapital opstille visioner for et sundt samfund med mindre ulighed i sundhed opstille visioner for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden. Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Slutmål for emnet efter 9. klassetrin side 4 / 35

6 Trinmål for emnet sundheds- og seksual undervisning og familiekundskab efter 3. klassetrin Årsager og betydning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres venners sundhed, herunder bevægelse, mad og måltider, søvn og hygiejne fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb, fx gode venner, familie, velvære og sund mad fortælle om, hvordan bolig- og familieforhold har indflydelse på sundhed lytte til egen krop og dens reaktioner fortælle om drenge- og pigeroller fortælle om egne grænser og acceptere andres grænser fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det. Visioner og alternativer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale om betydningen af omsorg og nære sociale relationer opstille ideer til en sund klasse og en sund skole. Handling og forandring Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at opstille ideer til et godt socialt miljø i klassen beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx klasselokalets indretning eller bevægelse på skolen drøfte egne og andres behov for støtte og hjælp. Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Trinmål for emnet efter 3. klassetrin side 5 / 35

7 Trinmål for emnet sundheds- og seksual undervisning og familiekundskab efter 6. klassetrin Årsager og betydning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at have kendskab til formål med aktuelle kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet opnå kendskab til sammenhænge mellem miljø, klima, sundhed og forbrug. beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden, herunder mad og måltider, stimulanser, bevægelse og fysisk aktivitet have kendskab til, hvordan miljøet på skolen, i klassen og i fritiden kan påvirke sundhed kende til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klassens sociale miljø aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner. Visioner og alternativer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at sammenligne forskellige former for bolig- og familieformer vurdere egne og andres positive og negative deltagelse i sociale netværk opstille forslag til en sund familie og et sundere lokalsamfund. Handling og forandring Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for faktorer, der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på skolen beskrive og afdække muligheder og barrierer gennem konkrete handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx mobning eller sikker skolevej kende teknikker, deres muligheder og begrænsninger, i forhold til at hjælpe sig selv og andre fortælle om de mest udbredte kønssygdomme Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Trinmål for emnet efter 6. klassetrin side 6 / 35

8 Trinmål for emnet sundheds- og seksual undervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin Årsager og betydning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for levevilkårenes betydning for udvikling af livsstil og adfærd, fx økonomi, erhverv og boligområdets sociale kapital gøre rede for sammenhængen mellem lokale og globale forholds betydning for sundhed, herunder trafik, sociale netværk og klimaændringer beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner gøre rede for, hvordan følelser og kærlighed har betydning for sundhed, seksualitet og familieliv. udvise empati og kompetence til at hjælpe andre, som individ og i fællesskab diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås gøre rede for børns og unges rettigheder i skolen, familien og på arbejdspladsen analysere og vurdere interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning indenfor sundhedsområdet diskutere forbrug som handlemulighed i forhold til miljø, klima og sundhed opstille og diskutere ideer til aktiv handling for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden. Visioner og alternativer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at diskutere sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, globale og internationale perspektiver opstille faktorer, som understøtter et godt socialt netværk og social kapital opstille visioner for et sundt samfund med mindre ulighed i sundhed opstille visioner for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden. Handling og forandring Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bidrage med konkrete forslag til skolens sundhedspolitik opstille, vurdere og afprøve forskellige strategier i forhold til et konkret sundhedstema, fx et sundt fritidsliv og sociale netværk Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Trinmål for emnet efter 9. klassetrin side 7 / 35

9 Slutmål og trinmål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab synoptisk opstillet Årsager og betydning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Slutmål efter 9. klassetrin Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin redegøre for sammenhængen mellem udvikling af livsstil og adfærd i forhold til fx økonomi, erhverv og boligområder give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres venners sundhed, herunder bevægelse, mad og måltider, søvn og hygiejne beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden, herunder mad og måltider, stimulanser, bevægelse og fysisk aktivitet fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb, fx gode venner, familie, velvære og sund mad gøre rede for sammenhængen mellem lokale og globale forholds betydning for sundhed, herun - der trafik, sociale netværk og klimaændringer fortælle om, hvordan bolig- og familieforhold har indflydelse på sundhed have kendskab til, hvordan miljøet på skolen, i klassen og i fritiden kan påvirke sundhed beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet lytte til egen krop og dens reaktioner kende til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner fortælle om drenge- og pigeroller diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klassens sociale miljø gøre rede for, hvordan følelser og kærlighed har betydning for sundhed, seksualitet og familieliv fortælle om egne grænser og acceptere andres grænser aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det Trinmål efter 9. klassetrin redegøre for levevilkårenes betydning for udvikling af livsstil og adfærd, fx økonomi, erhverv og boligområdets sociale kapital gøre rede for sammenhængen mellem lokale og globale forholds betydning for sundhed, her un - der trafik, sociale netværk og klimaændringer beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner gøre rede for, hvordan følelser og kærlighed har betydning for sundhed, seksualitet og familieliv Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 8 / 35

10 Visioner og alternativer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Slutmål efter 9. klassetrin Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin diskutere sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, globale og internationale perspektiver sammenligne forskellige former for bolig- og familieformer opstille faktorer, som understøtter et godt socialt netværk og social kapital samtale om betydningen af omsorg og nære sociale relationer vurdere egne og andres positive og negative deltagelse i sociale netværk opstille visioner for et sundt samfund med mindre ulighed i sundhed opstille ideer til en sund klasse og en sund skole opstille forslag til en sund familie og et sundere lokalsamfund opstille visioner for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden Handling og forandring Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Slutmål efter 9. klassetrin Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin bidrage med konkrete forslag til skolens sundhedspolitik opstille ideer til et godt socialt miljø i klassen gøre rede for faktorer, der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på skolen opstille, vurdere og afprøve forskellige strategier i forhold til et konkret sundhedstema, fx et sundt fritidsliv og sociale netværk beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx klasselokalets indretning eller bevægelse på skolen beskrive og afdække muligheder og barrierer gennem konkrete handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx mobning eller sikker skolevej udvise empati og kompetence til at hjælpe andre, som individ og i fællesskab drøfte egne og andres behov for støtte og hjælp kende teknikker, deres muligheder og begrænsninger, i forhold til at hjælpe sig selv og andre diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås fortælle om de mest udbredte kønssygdomme gøre rede for børns og unges rettigheder i skolen, familien og på arbejdspladsen analysere og vurdere interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet have kendskab til formål med aktuelle kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning indenfor sundhedsområdet diskutere forbrug som handlemulighed i forhold til miljø, klima og sundhed opnå kendskab til sammenhænge mellem miljø, klima, sundhed og forbrug opstille og diskutere ideer til aktiv handling for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden Trinmål efter 9. klassetrin diskutere sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, globale og internationale perspektiver opstille faktorer som understøtter et godt socialt netværk og social kapital opstille visioner for et sundt samfund med mindre ulighed i sundhed opstille visioner for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden Trinmål efter 9. klassetrin bidrage med konkrete forslag til skolens sundhedspolitik opstille, vurdere og afprøve forskellige strategier i forhold til et konkret sundhedstema, fx et sundt fritidsliv og sociale netværk udvise empati og kompetence til at hjælpe andre, som individ og i fællesskab diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås gøre rede for børns og unges rettigheder i skolen, familien og på arbejdspladsen analysere og vurdere interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning i ndenfor sundhedsområdet diskutere forbrug som handlemulighed i forhold til miljø, klima og sundhed opstille og diskutere ideer til aktiv handling for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 9 / 35

11 Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Der undervises i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i børnehaveklassen og på klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Årsager og betydning Visioner og alternativer Handling og forandring. I sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i de tre områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, og når sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab indgår i tværgående emner og problemstillinger. Sundhed, seksualitet og familieliv vedrører elevernes personlige, sociale og samfundsmæssige liv. Der arbejdes med emner, hvor lyst og livskvalitet, tanker om livet, etik, ansvarlighed og handlemuligheder står i centrum. Elevernes opfattelser af sundhed, seksualitet og familieliv er forskellige og i en stadig udvikling. Denne dynamik er undervisningens omdrejningspunkt. 1. forløb børnehaveklasse - 3. klassetrin Det centrale i undervisningen er elevernes nære omgivelser og dagligdag. Det er i den forbindelse vigtigt, at eleverne udvikler en bevidsthed om det brede og positive sundhedsbegreb. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan anvende viden om sundhed, seksualitet og familieliv for at fremme egen og andres sundhed inddrage visioner og nye perspektiver som grundlag for en personlig stillingtagen give begrundede løsnings- og handlemuligheder. Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab er et af folkeskolens tre obligatoriske emner i børnehaveklassen og på klassetrin. Disse emner er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen i de obligatoriske fag, dvs. inden for de obligatoriske fags timetalsramme. I det omfang, det ikke fremgår af læseplanen, hvilke fag undervisningen henlægges til, påhviler det skolelederen at træffe beslutning om, hvilke fag undervisningen i de obligatoriske emner skal foregå i, eller om den gives af klasselæreren i forbindelse med klassens tid. Samarbejdet med skolens sundhedspleje giver andre muligheder for at inddrage det obligatoriske emne. Som regel koordinerer klasselæreren arbejdet med klassens lærere og øvrige ressourcepersoner. Årsager og betydning Eleverne skal arbejde med at undersøge og beskrive sund og usund livsstil, herunder betydningen af mad og bevægelse undersøge forskellige måder at bo på stille enkle spørgsmål til boligens indretning og dens betydning for sundhed undersøge kroppen og dens muligheder og reaktioner undersøge situationer og forhold af betydning for velvære undersøge forhold af betydning for venskaber og sociale relationer undersøge egne grænser og afkode andres undersøge situationer, der gør mennesker glade og kede af det. Visioner og alternativer Eleverne skal arbejde med at udvikle og beskrive egne ideer for et godt liv udvikle egne og fælles visioner for et sundt miljø i klassen og på skolen undersøge og beskrive familieformer i relation til forskellige generationer og kulturer udvikle ideer til et godt samvær og gode venskaber undersøge og forstå egne følelser og deres betydning for andre. Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet side 10 / 35

12 Handling og forandring Eleverne skal arbejde med at afprøve konkrete handlinger for af fremme sundheden i klassen og på skolen udvikle og afprøve strategier for samarbejde i klassen udvikle og afprøve ideer til at styrke de sociale relationer i klassen udvikle empati og indlevelsesevne. Undervisningen i 1. forløb omfatter især personlig udvikling, empati og tolerance madkultur og bevægelse krop, kropsbevidsthed og kropssprog sundhed i forskellige kulturer boligen som ramme for indretning, familieformer og øvrige netværk. 2. forløb klassetrin Undervisningen bør stadig tage udgangspunkt i de nære forhold, men efterhånden inddrages større fællesskaber og netværk i arbejdet. Det er vigtigt at være opmærksom på elevernes forskellige udviklingstrin og modenhed. Årsager og betydning Eleverne skal arbejde med at afdække, hvordan livsstil påvirker fysisk og psykisk sundhed afdække forhold, der påvirker livsstil, herunder tv, reklamer, musik, sport og venner undersøge, hvordan levevilkår påvirker sundhed, herunder klassens kultur, skolens fysiske rammer og lokalområdets fritidstilbud undersøge relationer mellem sundhedsmæssig handlekompetence og begreberne selvtillid, selvværd og ligeværd definere sociale netværk og social kapital og deres betydning for sundhed udforske skolen og klassen som eksempel på fysisk og psykisk arbejdsmiljø beskrive den fysiske og psykiske udvikling fra barn til voksen finde ligheder og forskelle mellem kønnene i skolen, familien og samfundet undersøge følelsers udtryksformer. Visioner og alternativer Eleverne skal arbejde med at afdække og vurdere forskellige definitioner på sundhed undersøge forskellige bolig-, familie- og samværsformer og deres betydning for sundhed fremlægge egne forslag til et godt socialt netværk forholde sig til klassens og lokalsamfundets sociale kapital udvikle, fremlægge og diskutere egne visioner for et sundt liv. Handling og forandring Eleverne skal arbejde med at afprøve konkrete handlinger, der forbedrer det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på skolen afprøve konkrete handlinger, der fremmer sundheden i klassen og på skolen drøfte elementære forholdsregler i forbindelse med egen og andres tilskadekomst afprøve og evaluere forskellige sundhedsfremmende tiltag på skolen og i lokalsamfundet undersøge udbredelsen af seksuelt overførbare sygdomme undersøge aktuelle kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning og deres effekt inden for sundhedsområdet undersøge sammenhænge mellem miljø, klima, sundhed og forbrug. Undervisningen i 2. forløb omfatter især sundhed, vaner og livsstil fysisk og psykisk arbejdsmiljø pubertet og seksualitet familie, bolig og sundhed sociale netværk og social kapital. 3. forløb klassetrin Eleverne har i højere grad end tidligere mulighed for at overskue og forholde sig til komplekse sammenhænge, fx at se sundhedsbegrebet i et globalt perspektiv. Des - uden bør hovedvægten lægges på elevernes forståelse for individuelle og fælles handlemuligheder. Årsager og betydning Eleverne skal arbejde med at analysere, hvordan sociale forhold, herunder erhverv, social kapital og arbejdsløshed, påvirker sundhed Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet side 11 / 35

13 udforske, hvordan kulturelle og sociale faktorer påvirker livsstil og adfærd inden for fx fedme, stress, seksuelt overførbare sygdomme og misbrug diskutere begreberne forskelle og uligheder inden for det sundhedsmæssige område på lokalt, nationalt og globalt plan undersøge og diskutere begrebet kønsroller i forhold til forskellige kulturer, generationer og medier undersøge sammenhænge mellem sundhed og klima, bæredygtig udvikling og fattigdom på globalt plan. Visioner og alternativer Eleverne skal arbejde med at argumentere for sundhed som begreb med mange dimensioner, herunder fysiske, psykiske, sociale og æstetiske aspekter analysere og vurdere forskellige syn på sundhed, seksualitet og familieliv i historisk og globalt perspektiv sammenligne og vurdere forskellige familieformer og sociale netværk ud fra historiske og globale perspektiver udvikle og begrunde egne visioner om sundhed og livskvalitet udvikle ideer til et sundere liv og et sundere samfund med større lighed i sundhed. udvikle og anvende strategier til stresshåndtering i skole- og fritidsliv diskutere lyst, grænser og ansvar i forhold til seksuallivet tage stilling til abort og forskellige former for prævention analysere og reflektere over aktuelle kampagners, reklamers og andre mediers virkemidler, interesser og budskaber kontakte miljø- og forbrugerbevægelser, lokale Agenda 21 centre m.fl. med henblik på at undersøge, inspirere og påvirke deres budskaber og aktiviteter undersøge og påvirke skolens forbrug i relation til miljø, klima og bæredygtig udvikling opstille ideer for egen fremtid, herunder uddannelse og arbejde, set i et sundhedsmæssigt perspektiv. Undervisningen i 3. forløb omfatter især familie, arbejde og sundhed miljø, bæredygtig udvikling og sundhed socialt netværk, social kapital lighed og ulighed i sundhed sundhed, medier og kampagner seksualliv, sundhed og sygdom handlinger i forhold til tilskadekomst i og uden for skolen. Handling og forandring Eleverne skal arbejde med at analysere og vurdere skolen som sundhedsfremmende miljø og udarbejde forslag til kvalificering af skolens sundhedspolitik afprøve konkrete, fælles og individuelle handlinger rettet mod at fremme sundhed på skolen og i samfundet Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet side 12 / 35

14 Undervisningsvejledning for emnet sundheds- og seksual undervisning og familiekundskab Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Undervisningsvejledning for emnet side 13 / 35

15 Indhold Indledning 15 Faglige synsvinkler 15 Det brede og positive sundhedsbegreb 16 Fire forskellige sundhedsbegreber 16 Sundhedsbegrebet er fællesnævneren 18 Lærerens planlægning ud fra sundhedsmodellen 18 Elevernes brug af sundhedsmodellen 18 Relationer mellem områderne: sundhed, seksualitet og familieliv 18 Lærerens planlægning ud fra cirkelmodellen 19 Elevernes brug af cirkelmodellen 19 Viden og faglighed i undervisningen 20 Arbejdet med de faglige synsvinkler 21 Elementer i handlekompetence og de faglige synsvinkler 21 Årsager og betydning 22 Visioner og alternativer 23 Handling og forandring 24 Skolen i lokalsamfundet 26 Praktiske undersøgelser 26 Skolen som aktiv i lokalsamfundet 27 Planlægning, gennemførelse og evaluering af sundhedsundervisning 28 Elevforudsætninger og medbestemmelse 28 Fleksibel planlægning 28 Elevinvolvering og kriterier for valg af indhold 29 Ikke alle emner er velegnede 31 Et eksempel 31 Evaluering 31 Det obligatoriske emne i undervisning og hverdag 32 Koordination og samarbejde 32 Skolens fag 33 Tværgående emner og problemstillinger 33 Projektarbejdsformen 33 Etablering af en sundhedspolitik på skolen 33 Sundhedsbegrebet 33 Ejerskab 34 Såvel proces som produkt er væsentlige i en sundhedspolitik 34 Sundhedspolitik skal afspejle lokale prioriteringer 34 Sundhedspolitikker omfatter både undervisning og rammefaktorer 34 Sundhedspolitik rummer både visioner om en ønskværdig fremtid og problemløsninger 34 Sundhedspolitikker er en dynamisk proces 34 Piger, drenge, sprog og seksual undervisning 35 Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Undervisningsvejledning for emnet side 14 / 35

16 Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab er et af folkeskolens tre obligatoriske emner i børnehaveklassen og på klassetrin. Disse emner er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen i de obligatoriske fag, dvs. inden for de obligatoriske fags timetalsramme. I det omfang det ikke fremgår af læseplanen, hvilke fag undervisningen henlægges til, påhviler det skolelederen at træffe beslutning om, hvilke fag undervisningen i de obligatoriske emner skal foregå i, eller om den gives af klasselæreren i forbindelse med klassens tid. Samarbejdet med skolens sundhedspleje giver andre muligheder for at inddrage det obligatoriske emne. Som regel koordinerer klasselæreren arbejdet med klassens lærere og øvrige ressourcepersoner. Sundhed, seksualitet og familieliv vedrører elevernes personlige, sociale og samfundsmæssige liv. Der arbejdes med emner, hvor lyst og livskvalitet, tanker om livet, etik, ansvarlighed og handlemuligheder står i centrum. Elevernes opfattelser af sundhed, seksualitet og familieliv er forskellige og i en stadig udvikling. Denne dynamik er undervisningens omdrejningspunkt. Indledning Undervisningsvejledningen giver ideer og inspiration til, hvordan man kan undervise i det obligatoriske emne. De færdige svar kan naturligvis ikke gives her, men skal findes i det daglige samspil mellem lærer og elev. Det obligatoriske emne rummer mange livsnære og engagerende emner, spørgsmål og problemstillinger. De fleste af disse knytter sig tæt til mange fags indhold og arbejdsmetoder, så der er rige muligheder for at inddrage sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab forskellige steder i skolens undervisning og hverdag. Vejledningen lægger vægt på, at de valgte emner tages op på baggrund af en vurdering af, hvad der optager eleverne, hvad der har betydning for dem, og hvad de brænder for her og nu. Undervisningsdifferentiering betyder blandt andet, at vi løfter blikket fra bøgernes styrende gennemgang og kigger på eleverne, deres omverden, aktuelle diskussioner og vores egen viden og erfaring. Læring er en proces, som forudsætter, at den enkelte er aktivt involveret med både krop og sjæl. Eleverne bør støttes i at udvikle deres egne holdninger og i at handle etisk ansvarligt ud fra disse holdninger. Alt er ikke lige godt, men alt kan tages op til debat for at vurdere muligheder og problemer i forhold til egen og andres situation. Målet er derfor ikke, at eleverne overtager en bestemt holdning til, hvad det sunde liv, det rigtige seksualliv eller den rigtige familieform består af. Tidligere havde sundhedslære og seksualoplysning netop det formål at ændre elevernes adfærd hen imod noget, der på forhånd var defineret som det rigtige. Der var en fast tro på, at oplysning alene kunne styre eleverne den rette vej. Midlerne hertil var især: informationer om sygdomme løftede pegefingre og moralisering om rigtig og forkert adfærd. Det endte ofte med at blive kedeligt, handlingslammende og ansvarstyngende, og resultaterne stod sjældent mål med indsatsen. Eleverne blev ikke mindre bekymrede, mere handlekraftige, dygtigere til at forvalte et sex- og kærlighedsliv eller bedre til at fungere i en familie. Det er tværtimod af stor betydning, at tiden bruges til at få eleverne aktivt engageret i at søge viden, at tage kritisk stilling og at overveje egne og fælles handlemuligheder. Målet er at bane vejen for forandringer hen imod et handlekraftigt, inspirerende og følelsesmæssigt stærkt liv i forhold til både sundhed, seksualitet og familieliv. Faglige synsvinkler De tre hovedområder i CKF/slutmål kan samtidig opfattes som tre faglige synsvinkler: Årsager og betydning Visioner og alternativer Handling og forandring. Disse inddrages i arbejdet med det enkelte emne i undervisningen. Hver af de tre faglige synsvinkler aktualiserer forskellige typer af spørgsmål, som eleverne søger svar på. Det kan være kontante videns- eller færdighedsmæssige spørgsmål, mere filosofiske spørgsmål om livet og dets mange muligheder, eller spørgsmål, der på baggrund af kritisk stillingtagen fører til handlinger her og nu. Årsag og betydning. Eleverne undersøger, hvorledes egne erfaringer kan ses i sammenhæng med emnet, således at det får betydning for deres liv. I denne forbindelse står levevilkår og livsstil centralt. Emner behandles på baggrund af biologiske, samfundsfaglige, kulturelle og historiske forhold. Visioner og alternativer. Eleverne arbejder med at udvikle og begrunde alternativer og visioner i relation til det valgte emne. Forhold fra andre kulturer og lande inddrages. Handling og forandring. Eleverne arbejder med at udvikle handlemuligheder på baggrund af de opstillede visioner. Endvidere beskæftiger eleverne sig med at skabe forandringer i forhold til eget liv, skolens liv og samfundslivet. Synliggørelse og bearbejdning af muligheder og barrierer for handling og forandring i et demokratisk samfund står centralt. Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Undervisningsvejledning for emnet side 15 / 35

17 Det brede og positive sundhedsbegreb Vi har alle en mere eller mindre bevidst opfattelse af, hvad sundhed er. Prøv fx at overveje følgende spørgsmål: også af vores levevilkår. Denne sammenhæng uddybes med henblik på at sætte overvejelser om handling og forandring i gang. Dette forløb bygger på den opfattelse, der er udtrykt i felt 4 og her i faghæftet. Hvornår er vi sunde? Har fx familielivet betydning for sundheden? Hvad har vi selv indflydelse på? Er livskvalitet og sundhed det samme? Kan man have et dårligt seksualliv og alligevel være sund? Har sundhed og miljøproblemer noget med hinanden at gøre? Svarene på disse spørgsmål er af stor praktisk betydning for undervisningen. Det faglige og personlige udbytte samt den pædagogiske praksis er meget forskellig alt efter hvilket sundhedsbegreb, der bevidst eller ubevidst anvendes. I figur 1 er de fire sundhedsbegreber sat ind i et skema. Den vandrette dimension drejer sig om forskellen på et positivt og et negativt sundhedsbegreb. Den lodrette dimension drejer sig om forskellen på et bredt og et snævert sundhedsbegreb. Figur 1 Snævert (livsstil) Negativt (fravær af sygdom) 1 Positivt (livskvalitet og fravær af sygdom) 2 Fire forskellige sundhedsbegreber I det følgende eksempel beskrives fire forskellige sundhedsbegreber. De tre første er kun med for at tydeliggøre kvaliteterne i det fjerde; nemlig det brede og positive sundhedsbegreb, som faghæftet her bygger på. I eksemplet arbejder 7. klasse med et emne om alkohol. Alt efter hvilket sundhedsbegreb, der ligger til grund for arbejdet, kan fire typer af forløb tænkes. Bredt (livsstil og levevilkår) 3 4 I første forløb arbejdes kun med alkohols sygdomsmæssige indvirkninger på mennesket (fx lever, fedme, kondition, hjerte/kar-sygdomme, mavesår). De forskellige fysiske problemer gennemgås, så alle har hørt noget om alkohols farlighed. Brugen af alkohol ses udelukkende som udtryk for det enkelte menneskes valg af livsstil. Sundhedsbegrebet ses i felt 1 i figur 1. I andet forløb ses alkoholforbrug stadig som et snævert udtryk for den enkeltes valg af livsstil, men nu fokuseres ikke kun på de fysiske aspekter. Der arbejdes også med de mere positive sammenhænge, hvor brug af alkohol kan have nogle vigtige funktioner i vores kultur og sociale liv. Sundhedsbegrebet ses i felt 2 i figur 1. I tredje forløb arbejdes med de negative fysiske konsekvenser af et alkoholforbrug, men disse ses nu i en bredere sammenhæng. Vores livsstil hænger sammen med den verden og det miljø, vi lever i. Reklamer, stress, arbejdssituation og familieproblemer er eksempler på levevilkår, som har indflydelse på brugen af alkohol. Sundhedsbegrebet ses i felt 3 i figur 1. I fjerde forløb arbejder klassen med alkoholforbrug i både en positiv og en bred sammenhæng. I visse situationer har det en skadelig indflydelse på vores krop, men i andre sammenhænge har brugen en vigtig social/kultu - rel funktion. Begge aspekter gennemgås. Hvad vi gør, er ikke kun udtryk for eget valg af livsstil, men påvirkes Sundhedsbegrebet kaldes bredt, fordi både livsstil og levevilkår har betydning for sundheden. Livsstil er den måde, vi lever på vores vaner. Levevilkår er de rammer, det omgivende miljø og samfund giver os at vælge indenfor. Livsstil og levevilkår indvirker på hinanden, hvad følgende eksempler viser: I et lokalområde beslutter beboerne at indføre gen - brugs ordninger og andre grønne vaner (livsstil). Et resultat er, at ideerne breder sig, og hele områdets miljøbelastning formindskes (levevilkår). Et par i en familie vil bruge noget mere tid på hinanden og børnene (livsstil), men hvis uønsket arbejdsløshed eller dårlige boligforhold (levevilkår) påvirker det psykiske overskud, så spoleres de gode intentioner let. Sundhedsbegrebet kaldes positivt, fordi sundhed ikke kun handler om fravær af sygdom. Det er også et spørgsmål om livskvalitet og velvære, både fysisk, psykisk og socialt, hvad det følgende eksempel viser: Hvis man er indlagt på hospitalets cancerafdeling som 8-årig, så kan franske kartofler, pomfritter og sodavand måske give en lyst til at spise, der langt overskygger problemet med usund kost. Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Undervisningsvejledning for emnet side 16 / 35

18 På baggrund af disse betragtninger er sundhedsfremme en proces, hvor det dels drejer sig om at styrke livskvaliteten, dels drejer det sig om at forebygge sygdom. Såvel livskvalitet som sygdom skal relateres til livsstil og levevilkår. Begge dele er nødvendige at tage hensyn til både i undervisning og hverdag. Figur 2 beskriver det brede og positive sundhedsbegreb fra felt 4 i en sammenhæng. Pil 1 viser, at sundhed både handler om fysiske og psykiske faktorer, som påvirker hinanden. Pil 2 og 3 viser, at både vores livsstil og levevilkår indvirker på sundheden. Pil 4 viser, at levevilkår og livsstil skal ses i en sammenhæng. Pil 5 og 6 viser, at familien skal ses i sammenhæng med levevilkår og livsstil. Pil 7, 8 og 9 viser, at sundhedsfremmende individuelle og kollektive handlinger skal ses i forhold til både livsstil, familieliv og levevilkår. Specielt viser modellen, at der på den ene side er nogle levevilkår, som påvirker vores muligheder for at vælge, men at vi på den anden side har muligheder for at ændre på disse levevilkår gennem egne og fælles handlinger. Dette uddybes i afsnittet om de faglige synsvinkler. Det skal bemærkes, at arvelighedsforhold og herunder kønnet er et grundlæggende vilkår, der har stor betydning for vores liv, men ikke kan ændres på samme måde som de øvrige levevilkår, der er fremhævet i modellen. Figur 2 4 fysik SUNDHED 1 psykisk 2 3 LIVSSTIL alkohol mad motion tobak stoffer sex familie mønstre roller kommunikation samværdsformer LEVEVILKÅR forurening arbejdsmiljø økonomi kultur social baggrund HANDLINGER kollektive individuelle Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Undervisningsvejledning for emnet side 17 / 35

19 Sundhedsbegrebet er fællesnævneren I undervisningen er det nødvendigt at holde sig disse sammenhænge for øje. Det brede og positive sundhedsbegreb er ganske enkelt forudsætningen for at forstå faghæftets ideer. Hvis sundhed, sex og familie betragtes helt adskilt med hver sit indhold, mål og arbejdsmetoder, vil det obligatoriske emnes bestemmelser for det første være helt misforstået. For det andet bliver det svært at nå at komme grundigt rundt i alle tre områder. Og for det tredje bliver det ikke muligt for eleverne at forstå samspillet mellem alle de forhold, som indvirker på vort liv. Det betyder ikke, at alle emner altid skal handle om sundhed. Men det betyder, at alle læseplanens emner giver mulighed for at tilgodese formålet med det obligatoriske emne, netop fordi det brede og positive sundhedsbegreb udgør grundlaget for formålet. Dette har således en række pædagogiske og faglige fordele: Det skaber system og sammenhæng i det obligatoriske emnes tre områder (sundhed, seksualitet og familieliv) Det giver mulighed for at vurdere enkelte sundheds-, sex- og familieemner i relation til sociale, økonomiske, kulturelle og miljømæssige vilkår Det viser, at sundhed er en dynamisk tilstand, der påvirkes af mange forskellige forhold Det gør handlinger og handlekompetence til centrale begreber. Lærerens planlægning ud fra sundhedsmodellen Læseplanen beskriver forskellige områder, der skal arbejdes med i sammenhæng med de faglige synsvinkler. Uanset om overskriften er sex, familie eller sundhed, så har det betydning at opnå viden om levevilkår, livsstil, fysiske og psykiske aspekter af menneskets sundhed samt handlemuligheder. Modellen kan derfor bruges til at overveje, i hvilket omfang trin- og slutmål tilgodeses. Det indledende eksempel viser, at hvis brugen af alkohol ses i både en bred og en positiv sammenhæng, så vil dette ene emne komme langt rundt i de bestemmelser, som skal opfyldes. Samtidigt får eleverne også en anvendelig viden, som de kan handle ud fra i mange andre sammenhænge. Betragtet således er modellen et af lærerens redskaber til at planlægge, gennemføre og evaluere de enkelte forløb. Elevernes brug af sundhedsmodellen Eleverne bør efterhånden blive fortrolige med det brede og positive sundhedsbegreb gennem arbejdet med de valgte emner. Det er en god ide at vise eleverne modellen i tillempet form. Denne proces kan måske indledes med udgangspunkt i et af de indledende spørgsmål til dette kapitel. Start fx med en fælles samtale om, hvad der påvirker vores sundhed. Forslagene kommer som regel af sig selv, men stil nogle provokerende spørgsmål, hvis debatten går i stå, fx Er du sund, hvis.... Skriv elevernes ideer på tavlen og saml dem efterhånden i modellens forskellige elementer (livsstil, levevilkår, familien, sundhed, handlinger). For langt de fleste vil det på et meget tidligt tidspunkt i skoleforløbet være forståeligt, at sundhed er andet end gulerødder, frugt og tidligt i seng! Hver gang et nyt emne tages op, bør det således overvejes, om det er relevant at bruge modellen sammen med eleverne, så de kan få et indtryk af de forskellige forhold, der spiller sammen. Relationer mellem områderne: sundhed, seksualitet og familieliv Det brede og positive sundhedsbegreb holder som nævnt fast i de fælles træk, der er ved de tre områder i forhold til vores totale liv. Det ændrer dog ikke på, at hvert område (sundhed, sex og familie) har nogle særlige emner, som ikke umiddelbart kan relateres til andre af områderne. Oftest vil de stå klarest i elevernes bevidsthed, hvis de behandles som rene emner men stadig med tanke for det brede og positive sundhedsbegreb. Figur 3 viser, hvordan relationerne mellem sundheds-, seksualitets- og familieemner kan opfattes. Læseplanen beskriver en lang række emner, der kan placeres forskellige steder i cirkelmodellen, og denne placering får indflydelse på emnets indhold. Figur 3 B D E G A F C Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Undervisningsvejledning for emnet side 18 / 35

20 Felt A, B og C viser, at det er muligt at arbejde med emner inden for hvert af de tre områder, uden at de nødvendigvis skal relateres til de øvrige områder. Fx viser felt B, at der kan arbejdes med rene emner inden for seksualitetsområdet (fx erotik og kunstens verden, lyst, grænser og ansvar) felt C, at der kan arbejdes med rene emner inden for familieområdet (fx familieformer, om at sætte grænser i en familie, forældreroller). Felt D, E og F rummer emner, der tydeligt placerer sig inden for to af områderne. Fx viser felt D, at et emne om seksuelt overførbare sygdomme giver mulighed for at arbejde med både sundhed og seksualitet felt E, at et emne om samvær i familien give mulighed for at arbejde med både familieliv og seksualitet. Felt G rummer en række emner, som kan belyses fra alle tre områder. Selv om mange emner traditionelt placeres inden for felt A, B eller C, ligger der en udfordring i at søge ind mod midten og tænke de tre områder sammen. Narkotika kan nævnes som eksempel på et emne, der traditionelt placeres i det sundhedsmæssige felt A, men hvor undervisningen tilføres nye dimensioner, hvis emnet også ses i sammenhæng med seksualitet og familieliv. Lærerens planlægning ud fra cirkelmodellen Cirkelmodellen er et arbejdsredskab, der bruges til at vurdere, hvor hovedvægten skal være i forbindelse med de valgte emner. Den viser, hvilken mulig sammenhæng der findes mellem områderne på det planlægningsmæssige niveau. Typisk for alle eksempler ovenfor er, at de også kan ligge andre steder i modellen. I givet fald vil indholdet blive anderledes, andre ting prioriteres, og arbejdets omfang ændres. Set over en længere tidshorisont kan cirkelmodellen bruges til at overveje progressionen i et emne. Eksempelvis vælger lærer og elever i fællesskab, at et emne om bolig og samliv fra temaet Bolig og sundhed skal være gennemgående over flere klassetrin. Emnet om bolig og samliv kunne befinde sig i midten i cirkelmodellen (felt G). Her er altså mulighed for at arbejde med både sundhed, seksualitet og familieliv. På baggrund af elevernes erfaringer og forudsætninger både hjemmefra og fra tidligere forløb vælger læreren imidlertid at inddele emnet i flere forløb. Første gang handler det om vores bolig, fx: Hvordan bor vi, hvad er vores drømmebolig, hvordan bor mennesker andre steder i verden, er vores bolig et sundt sted at være, kan vi ændre på noget, hvordan har vi indrettet os med hensyn til forbrug af energi og ressourcer? I forløbet arbejder klassen overvejende med sundhedsmæssige forhold fra felt A. Næste gang emnet tages op, bygges der videre på de tidligere erfaringer. Den sundhedsmæssige vinkel suppleres nu med aspekter, som fokuserer på familiens liv, fx: Hvordan lever vi sammen, hvad betyder hjemmets indretning for samlivet, hvordan lever familier i andre kulturer sammen, hvad gør vi sammen i weekenden, ved aftensmaden, til hverdag, hvilke forskelle og ligheder er der mellem forskellige former for familier, hvilke roller spiller vi hver især i familien? Forløbet ligger overvejende i felt C og F. Tredje gang emnet tages op, lægges vægten på de unges muligheder for at mødes og være sammen, fx: Kan man have venner og kærester på besøg uden problemer, hvilke muligheder findes for at møde hinanden i boligkvarteret derhjemme, kan man snakke om kærlighed, sex og pubertet med forældrene, skal man være gift for at få børn? Forløbet handler overvejende om indhold fra seksualitets- og familieområdet (felt B og E). I alle forløb kan der naturligvis være overlapninger. Flere aspekter kommer til, visse uddybes, andre tages op igen. Nogle lærere vil foretrække at arbejde med emnet ud fra felt G lige fra starten. Progressionen består da i hver gang at arbejde med nye problemstillinger, nye spørgsmål og nye udfordringer, som viser emnet i en sammenhæng. Andre lærere vil foretrække at splitte forløbet op på en måde, der kunne ligne førnævnte. Valget afhænger af elevernes oplevelser, erfaringer og viden, aktuelle spørgsmål/problemer, lærerens målsætning og tidligere forløb men naturligvis med hensyntagen til pointerne i det brede og positive sundhedsbegreb. Elevernes brug af cirkelmodellen Det vil også her være både fagligt og pædagogisk fornuftigt at lade eleverne få kendskab til modellen, hvad følgende eksempel kan vise: Et emne vælges ud fra et spørgsmål fra nogle af drengene i klassen. Det har almen interesse, så det tages op som et fælles emne. Spørgsmålet (der hurtigt bliver til flere) handler om pubertet, og klassen skal nu afgøre, i hvilken sammenhæng emnet skal ses. Drejer det sig om: Pubertet, bumser, hår og menstruation? Storebror derhjemme, som er en pubertetsunge? Spørgsmål om seksuel debut? En fælles lærer/elevsnak om indholdet vil hurtigt vise, at tingene hænger sammen. Cirkelmodellen kan bruges til Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Undervisningsvejledning for emnet side 19 / 35

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin

Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin FÆLLES MÅL 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING Formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er,

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

En demokratisk undervisning i stofmisbrug, utopi eller en nødvendighed?

En demokratisk undervisning i stofmisbrug, utopi eller en nødvendighed? En demokratisk undervisning i stofmisbrug, utopi eller en nødvendighed? "...fordi. når man er i skole, er det jo også for at lære noget, altså det er jo ikke hare for at sidde stille og lytte til en eller

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Fagformål for faget s- og seksualundervisning og familiekundskab Eleverne skal i emnet s- og seksualundervisning og familiekundskab udvikle kompetencer til at fremme og. Eleverne skal opnå forståelse for

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

FURESØ SUNDHED OG HANDLING. Mandag den 21. januar, 2013 14.00 16.00

FURESØ SUNDHED OG HANDLING. Mandag den 21. januar, 2013 14.00 16.00 FURESØ SUNDHED OG HANDLING Mandag den 21. januar, 2013 14.00 16.00 LIDT SUNDHEDSAMBASSADØR-HISTORIK 3. september 2012 Kick off 1. oktober 2012 Det positive og brede sundhedsbegreb 23. oktober 2012 Sundhedspædagogik

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Venka Simovska, Lone Lindegaard Nordin og Line Anne Roien Forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) Et perspektiv

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 4. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, projektleder,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Undervisningsplan for idræt

Undervisningsplan for idræt Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Manual med anbefalinger til sundhedsfremme i skolen

Manual med anbefalinger til sundhedsfremme i skolen Manual med anbefalinger til sundhedsfremme i skolen Overblik over indhold i manualen: 1. Introduktion - om baggrunden for manualens anbefalinger 2. Politikskabelse hvad skal og kan en politik, hvordan

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning

Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 3 Sundhedspolitik på en skole Denne del af publikationen beskriver, hvordan en skoles sundhedspolitik kan udvikles, så der sikres en overensstemmelse

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Antal timer: 104 + 104 NR.6 + 8 Lærere: SS + PF - HP, TE Formålet med undervisningen: Målet for de unge er, at de bliver så selvhjulpne som

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Humlehøjskolens røde. røde tråd sundhed. visning i forhold til Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 21

Humlehøjskolens røde. røde tråd sundhed. visning i forhold til Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 21 Humlehøjskolens røde røde tråd tråd i sundhed Undervisning visning i forhold til Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 21 Humlehøj-Skolens røde tråd i sundhed Faghæfte

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning

Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 2 Evaluering af sundhedsundervisningen Det er formålet at gøre skolerne i stand til at evaluere sundhedsundervisningen for dermed at skabe mulighed

Læs mere

- HVAD, HVORFOR OG HVORDAN?

- HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? PROJEKT STYR PÅ SUNDHEDEN SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? Efteråret 2014 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis sundhedspædagogisk konsulent lærer,

Læs mere

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 24. SEPTEMBER 2012 12.30 12.45 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 12.45 14.15 Oplæg med øvelser i

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet.

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet. Forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse Kommuneprojekt 2010 Anne Christensen Hanne Sodemann Definition: Sundhedsrelaterede aktiviteter, søger s at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole 2007 Revideret april 2012 Sundhedspolitik for Dronninglund Skole En skole sund og sej med glæde sjov og leg Sundhedspolitik for Dronninglund Skole Formålet med sundhedspolitikken på Dronninglund Skole

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere