Tre nye reformer. samspillet mellem kontanthjælps-, erhvervsuddannelses- og beskæftigelsesreformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tre nye reformer. samspillet mellem kontanthjælps-, erhvervsuddannelses- og beskæftigelsesreformen"

Transkript

1 2015 Tre nye reformer samspillet mellem kontanthjælps-, erhvervsuddannelses- og beskæftigelsesreformen

2 Indhold Sammenhængen mellem de tre reformer... side 4 Hovedelementerne i de tre reformer... side 6 Cases: Reformernes samspil på vejen til uddannelse... side 9 Udgivet af: Undervisningsministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, maj oplag, eksemplarer Publikationen kan downloades fra og Redigering og tilrettelæggelse: Cabi bedre arbejde til flere, Grafisk produktion: campfire og co. Foto: Arkiv

3 3

4 Tre nye reformer Sammenhængen mellem de tre reformer 1. Sammenhængen mellem de tre reformer De fleste kender eller er blevet introduceret til formålet med kontanthjælps-, erhvervsuddannelses- eller beskæftigelsesreformen hver for sig. Men hvordan er samspillet mellem de enkelte reformer? Hvilke udfordringer efterlader dette samspil, og hvad betyder det for det nødvendige samarbejde mellem de forskellige aktører på vejlednings-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet? De konkrete måder, man bedst muligt skaber sammenhæng i indsatsen med de nye reformer, afhænger naturligvis af lokale forhold og kræver, at I udvikler og aftaler løsningerne i et lokalt samarbejde. Brug indholdet i denne pjece som inspiration og baggrundsviden for indsatsen. Målet med kontanthjælpsreformen er, at unge uden en uddannelse skal påbegynde og gennemføre en uddannelse, så deres muligheder for varig tilknytning til arbejdsmarkedet øges. Dertil skal de forsikrede ledige med færrest kompetencer som følge af beskæftigelsesreformen mødes med en mere uddannelsesrettet indsats. Erhvervsuddannelsesreformen skal styrke kvaliteten af undervisningen og resultere i en øget søgning, trivsel og gennemførelse på erhvervsuddannelserne. Med dette in mente: Hvordan får vi flere til at gennemføre en uddannelse, når der bliver optagelseskrav på mindst karakteren 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik, og når der på erhvervsuddannelserne i højere grad sættes fokus på dem, der kan og vil, samtidig med at vejen til arbejdsmarkedet for alle ledige unge går via uddannelsessystemet? Viden om reformerne Kontanthjælpsreformen: og Beskæftigelsesreformen: Erhvervsuddannelsesreformen: SU-reformen: 4

5 Tre nye reformer Sammenhængen mellem de tre reformer Jobcentrene skal sikre motivationen på en bred uddannelsesvej Svaret handler i høj grad om engagement og motivation som de væsentligste forudsætninger for gennemførelsen. Den har mange af de unge på uddannelseshjælp, men langt fra alle. Alligevel skal de have et uddannelsespålæg. For nogle unge kan det opfyldes ved optagelse til en beskæftigelsesrettet ungdomsuddannelse som kombineret ungdomsuddannelse (kuu), de erhvervskompetencegivende erhvervsgrunduddannelser (egu) eller en af de 105 erhvervsuddannelser (eud). For andre unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse. Der er med andre ord mange veje til uddannelse. Jobcentrene skal fremover sikre, at de ledige, der skal påbegynde en erhvervsuddannelse, er motiverede og klar til uddannelse, inden de påbegynder en erhvervsuddannelse. Mange jobcentre arbejder allerede meget fokuseret med det, men fremover er det afgørende, at alle jobcentre gør det. Grundigere visitation og et tættere samarbejde Jobcenterets arbejde med at sikre en grundig visitation af den enkelte unge og iværksætte en uddannelsesrettet indsats med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov er centralt, blandt andet fordi det ikke er et formål med erhvervsuddannelserne at motivere eller afklare elever, som optages på 2. del af grundforløbet. Desuden har unge og voksne maksimalt tre forsøg til at gennemføre en erhvervsuddannelse (med mindre de har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver) efter reformens ikrafttræden pr. august Det er også essentielt at sikre et tæt samarbejde mellem jobcenter, UU og uddannelsesinstitutionerne, der skal være med til at sikre, at de unge kender og er rustet til de faglige og sociale krav, der stilles. Erhvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover (euv) Voksne på 25 år og derover, der efter august 2015 ønsker en erhvervsuddannelse, skal påbegynde en erhvervsuddannelse for voksne (euv). Det er som udgangspunkt et afkortet uddannelsesforløb i forhold til de unge under 25 års forløb og tager højde for den eventuelle uddannelses- og erhvervserfaring, som den voksne hidtil har opnået. Beskæftigelsesreformen betyder blandt andet, at voksne, der er fyldt 30 år, og som ønsker at omskole sig eller løfte sig fra ufaglært til faglært, kan få en erhvervsuddannelse for voksne (euv) på nedsatte dagpenge, hvis uddannelsen kan gennemføres inden for dagpengeperioden. På side 9-23 finder du en række cases, som illustrerer samspillet mellem elementer i reformerne i fiktive forløb for unge og voksne, som skal i gang med en uddannelse. Casene er fiktive eksempler og kan ikke betragtes som en facitliste for, hvilke tilbud en given borgergruppe skal have: Den uddannelsesrettede indsats skal altid tilrettelægges på baggrund af en helhedsvurdering ud fra den lediges ønsker og motivation samt en vurdering af den enkeltes udfordringer og potentiale samt vilkår og omstændigheder omkring den lediges livssituation. 5

6 Tre nye reformer Hovedelementerne i de tre reformer 2. Hovedelementerne i de tre reformer Kontanthjælpsreformen fokus på uddannelse Med kontanthjælpsreformen er der gennemført en række initiativer, som understøtter, at flere unge kommer i uddannelse og derved sikres en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Reformen trådte i kraft 1. januar Det indebærer blandt andet: At målet for alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse entydigt er uddannelse, og at de derfor modtager uddannelseshjælp frem for kontanthjælp. At alle uddannelseshjælpsmodtagere får et uddannelsespålæg, der danner rammen for arbejdet med uddannelsesrettede indsatser og understøtter målet om uddannelse. En styrket indsats med systematisk brug af læse-, skrive- og regnetest og undervisning for at forbedre de unges faglige kompetencer. Systematisk understøttelse af overgange fra uddannelseshjælp til uddannelse, blandt andet via en styrket dialog mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Erhvervsuddannelsesreformen højere kvalitet, attraktivitet og øget gennemførsel Erhvervsuddannelsesreformen indeholder en række centrale indsatsområder, der skal hæve kvaliteten af undervisningen og det faglige niveau og samtidig øge trivslen og gennemførelsen på erhvervsuddannelserne. Lovgrundlaget aftalt med Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser er vedtaget, og de væsentligste elementer i reformen træder i kraft 1. august Målet med reformen er, at: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10 klasse. Flere skal gennemføre en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. 6

7 Tre nye reformer Hovedelementerne i de tre reformer Det indebærer blandt andet: Et mere overskueligt valg mellem fire erhvervsfaglige hovedområder. Grundforløbet opdeles i to dele på 20 uger hver. Første del forbeholdes elever, der kommer direkte fra 9. og 10. klasse. Elever, der påbegynder senest i august måned året efter afsluttet 9. eller 10. klasse, kan dog vælge at starte på første del af grundforløbet. Elever under 25 år, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, starter direkte på anden del af grundforløbet, der også varer 20 uger. Indførelse af erhvervsuddannelse for voksne (euv), som bliver den nye vej til en erhvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover. Målet og niveauet er det samme som for erhvervsuddannelser for unge, men uddannelsesvejen er mere målrettet og har et stort fokus på at bygge videre på den uddannelse og erfaring, den voksne allerede har. Indførelse af adgangskrav til erhvervsuddannelser på mindst karakteren 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved 9.- eller 10.-klasseprøve eller tilsvarende. Dertil kommer kravet om uddannelsesparathed eller en uddannelsesaftale om praktik i en virksomhed. At alle, herunder alle unge med et uddannelsespålæg og unge og voksne kontanthjælpsmodtagere, maksimalt har tre forsøg til at gennemføre en erhvervsuddannelse, med mindre de har en uddannelsesaftale, før uddannelsen påbegyndes. Beskæftigelsesreformen styrket uddannelsesindsats Med beskæftigelsesreformen følger det, at uddannelsesindsatsen for dagpengemodtagere skal styrkes og målrettes de ledige med færrest kompetencer og dermed størst behov. Reformen træder i kraft ad flere omgange. Dele af reformen og dermed også dele af den styrkede uddannelsesindsats trådte i kraft d. 1. januar 2015, mens andre dele træder i kraft 1. juli Den styrkede uddannelsesindsats i reformen indebærer blandt andet, at: Voksenlærlingeordningen målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede, der er fyldt 25 år. Det betyder, at beskæftigede med en uddannelse ikke længere kan benytte ordningen. Målretning af voksenlærlingeordningen er trådt i kraft d. 1. januar Forsikrede ledige over 30 år, som enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, kan få mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på reduceret dagpengeydelse, hvis uddannelsen kan gennemføres inden for den lediges resterende dagpengeperiode. Denne ordning træder i kraft d. 1. juli

8 8

9 3. Cases: Reformernes samspil på vejen til uddannelse Vejene til uddannelse kan være mange og forskelligartede. På de næste sider kan du i en række fiktive cases se, hvordan det kan forløbe og hvordan reformerne spiller sammen når en ung med et uddannelsespålæg fx har faglige udfordringer, afbrudte grundforløb, ADHD, ordblindhed eller ønsker at gå fra ufaglært til faglært. Om casene Casene illustrerer forløb, hvor de nye regler i reformerne har betydning for uddannelseshjælpsmodtagere og ledige dagpengeberettigede, som har behov for vejledning, støtte og hjælp til at blive forberedt, afklaret eller motiveret til at vælge den rette uddannelse. Casene tager afsæt i unge og voksne med sværere problemstillinger for at illustrere de forskellige veje, der kan være til at komme i gang med en uddannelse. Langt de fleste uddannelseshjælpsmodtagere er unge, som måske har været usikre på at træffe det rette uddannelsesvalg, og som hurtigt kommer i gang med en uddannelse. For nogle unge er en særlig indsats dog påkrævet før, at den unge kan komme i uddannelse. Casene er ikke repræsentative eller facit for, hvilken indsats eller hvilket tilbud der skal gives i den konkrete borgers tilfælde. Der er altid tale om en individuel vurdering af, hvilken vej der er den rigtige, og den vurdering bør foretages i et samarbejde mellem jobcenteret, uddannelsesinstitutionen, UU og borgeren. 9

10 Case Navn: Louise Alder: 21 år Har faglige udfordringer Louise opkvalificerer sig via snusepraktik og avu til at påbegynde sosu-assistentuddannelsen Louise er 21 år. Hun har aldrig været vild med skolen, havde svært ved det faglige og fik aldrig taget sin afgangsprøve. Louise har altid gerne villet arbejde med mennesker, men har måttet sande, at det er for svært at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet uden en uddannelse. I øjeblikket er hun på uddannelseshjælp. Jobcenteret sendte Louise på en snusepraktik på en SOSU-skole, og det gav Louise blod på tanden i forhold til uddannelse. Snusepraktikken sker som et led i Louises uddannelsespålæg, fordi hun skal finde ud af, hvilken uddannelse hun ønsker at arbejde hen imod. Det er en udfordring, at Louise ikke opfylder adgangskravene for at kunne påbegynde uddannelsen til social- og sundhedshjælper. Hendes sagsbehandler anbefaler hende derfor at tage dansk og matematik på basis og G-niveau via almen voksenuddannelse (avu) på det lokale VUC. Det svarer til hhv. 8. og 9. klasses niveau. Sagsbehandleren på jobcenteret taler med studievejlederen på VUC, og Louise får sammensat et forløb, der passer til hende. Efter forløbet, der i Louises tilfælde varer 30 uger, får Louise karakteren 02 og 4 i dansk og matematik, og hun opfylder nu adgangskravet til at blive optaget på SOSU-skolen. 10

11 Fakta: Erhvervsuddannelserne Hvad er kravene til de forskellige erhvervsuddannelser? Som led i eud-reformen er der udarbejdet vejledende kataloger eller såkaldte varedeklarationer over deltagerforudsætninger for hver af de 105 erhvervsuddannelser. Varedeklarationerne skal give overskuelige og overordnede oplysninger om, hvilke krav der venter eleven i hovedforløbet. Varedeklarationerne bliver lagt på uddannelsesguiden.dk og vil være et værktøj, som kan bruges til at skitsere for den enkelte elev, hvilke fagniveauer og krav der stilles gennem uddannelsen, men også hvilke beskæftigelsesperspektiver uddannelserne har. Adgangskrav til erhvervsuddannelserne Eud-reformen medfører, at alle fra august 2015, uanset alder, mindst skal have opnået karakteren 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved 9.- eller 10.-klasseprøve eller tilsvarende eller have en uddannelsesaftale med en virksomhed om skoleundervisning i grundog hovedforløb og om praktikuddannelse for at få adgang til at påbegynde en erhvervsuddannelse. Karakteren 02 på 7-trins-skalaen svarer til karakteren 6 på den tidligere 13-skala. Unge og voksne, der ikke opfylder adgangskravene, kan opnå adgang via avu (almen voksenundervisning) ved at bestå dansk og matematik på G-niveau eller eventuelt ved bestået FVU-læsning trin IV og FVU-matematik trin II. På VUC udbydes desuden målrettede eud-forberedende forløb, der ofte vil være tilrettelagt i samarbejde med den lokale erhvervsskole. Optagelsesprøve på erhvervsskole Elever, som ikke opfylder adgangskravet (hverken karakterkravet eller har en uddannelsesaftale), har mulighed for at blive optaget på en erhvervsuddannelse på baggrund af en helhedsvurdering, der bygger på ansøgerens resultat ved en centralt udviklet og fastsat prøve i dansk og matematik og en personlig samtale, der har til formål at afdække ansøgerens specifikke faglige potentiale. Den faglige test vil være på niveau med kravene til at opnå karakteren 02 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve, men testen vil have en faglig toning med et alment erhvervsrettet udgangspunkt i praktiske situationer. Der er tale om en test i henholdsvis dansk og matematik, og både testen og den personlige samtale foregår på en erhvervsskole. Nye SU regler - højst fem ungdomsuddannelser Fremover vil man kun kunne få SU til højst fem ungdomsuddannelser. Der vil ikke blive givet SU til den sjette påbegyndte ungdomsuddannelse. Dog kan unge med et uddannelsespålæg få dispensation til fortsat at få SU til en ungdomsuddannelse ud over de fem ungdomsuddannelser. I opgørelsen af antallet af påbegyndte ungdomsuddannelser regnes alle ungdomsuddannelser med, som man er begyndt på og har fået SU til. Reglerne gælder fra den 1. januar Det betyder, at begynder man på en ungdomsuddannelse efter 1. januar 2015, vil alle ungdomsuddannelser, man er begyndt på og har fået SU til før den 1. januar 2015, blive regnet med. 11

12 Case Navn: Johan Alder: 19 år Har to afbrudte grundforløb Johan har kun ét forsøg tilbage til at gennemføre en erhvervsuddannelse Johan på 19 år har haft en del problemer med misbrug og kriminalitet. Han har tidligere påbegyndt to grundforløb efter 1. august 2015, som han har afbrudt. Johan er på uddannelseshjælp. Til sin første samtale fik Johan et uddannelsespålæg (se faktaboks side 13), hvilket betød, at han til næste møde skulle give et konkret bud på, hvilken uddannelse han gerne vil tage. Johan opfylder karakterkravet fra grundskolen, men han mangler motivation og er ikke mødestabil. Johan har tidligere hjulpet sin far med at reparere biler på farens autoværksted, og han synes, det er spændende. Sagsbehandleren vurderede, at Johan socialt og fagligt er klar til en uddannelse, men hun er dog ikke sikker på, at Johan kan møde stabilt. Johan skal derfor, som led i sit uddannelsespålæg, deltage i en mellemlang virksomhedspraktik på et værksted, hvor der er fokus på, at han får mulighed for at snuse til området, og hvor der er fokus på, at han møder stabilt frem. Johan møder stabilt i en længere periode, hvilket blandet andet skyldes, at han kommer rigtig godt ud af det med sin mentor på arbejdspladsen. Samtidig taler Johan med den lokale UU-vejledning om, hvilke faglige krav der stilles i automekanikeruddannelsen, om det vil være det rigtige valg for ham, og om hvornår han kan starte på grundforløbets anden del. Det er helt afgørende, at Johan gennemfører erhvervsuddannelsen denne gang. Jobcenteret har aftalt med Johans mentor, at han fortsætter som mentor for Johan, efter han er begyndt på erhvervsuddannelsens grundforløb, og indtil han har fundet en praktikplads. Hvis Johan igen falder fra på grundforløbet, har han ikke flere forsøg tilbage, med mindre det lykkes ham at finde en praktikplads, inden han starter på ny. En egu kan være en alternativ uddannelsesmulighed. 12

13 Fakta: Erhvervsgrunduddannelse (egu) Egu er en kompetencegivende, individuel uddannelse, der er beskæftigelsesrettet og samtidig rettet mod fortsat uddannelse. Det er et tilbud, som kommunerne har pligt til at give til alle unge i uddannelsens målgruppe. Kommunerne kan overlade produktionsskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse at tilrettelægge egu på deres vegne. Målgruppen er unge under 30 år, der bor i kommunen, ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse og ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsen varer normalt 2 år og består af praktik i offentlig eller privat virksomhed kombineret med relevante elementer af eksisterende uddannelser. 13

14 Case Navn: Anastasia Alder: 21 år Har tre afbrudte grundforløb Jobcenteret hjælper Anastasia med at få en uddannelsesaftale Anastasia er 21 år. Hun har efter 1. august 2015 påbegyndt tre grundforløb uden at gennemføre dem. Hun afbrød grundforløbene, da hun ikke trivedes hverken fagligt eller socialt, og hun mistede som følge heraf interessen for uddannelsen. Anastasia har efterfølgende haft et sommerjob på en restaurant, hvor hun hjalp til i køkkenet. Hun var rigtig glad for jobbet, men desværre kunne restauranten ikke beholde hende. Hun valgte derfor at søge uddannelseshjælp. Det medførte, at hun fik et uddannelsespålæg og skulle komme med ønsker om, hvilken uddannelse hun gerne ville tage. Hun besluttede på grund af sine gode erfaringer fra sit sommerjob, at hun gerne ville uddanne sig som kok. Da hun har opbrugt sine tre forsøg på at gennemføre en erhvervsuddannelse, kan hun ikke påbegynde endnu en, med mindre hun får en uddannelsesaftale med en virksomhed. Jobcenteret går derfor målrettet efter at hjælpe Anastasia med at få en uddannelsesaftale. Til at begynde med får hendes sagsbehandler arrangeret virksomhedspraktik for Anastasia hos en restaurantkæde. Det går rigtig godt hos virksomheden, og Anastasia gør et rigtig godt indtryk på arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren kan se et lys i Anastasia og indgår derfor en fuld uddannelsesaftale med Anastasia, og hun kan på denne måde starte på kokkeuddannelsen (gastronom). 14

15 Fakta: Uddannelsespålæg Uddannelsespålægget danner udgangspunkt og ramme for kommunernes arbejde med unge på uddannelseshjælp og den indsats, der iværksættes. Under det relevante trin i uddannelsespålægget beskrives de aktiviteter og indsatser, som skal understøtte den unge i gennemførelsen af de konkrete trin i uddannelsespålægget: Ved trin 1 skal den unge, inden for en nærmere fastsat frist, komme med forslag til relevante uddannelser. Ved trin 2 skal der fastsættes et uddannelsesmål, og den unge skal finde relevante uddannelsessteder. Ved trin 3 skal den unge, inden for en nærmere fastsat frist, søge om optagelse på en eller flere uddannelser. Ved trin 4 skal den unge påbegynde og gennemføre den eller de uddannelser, som den pågældende er optaget på. I forbindelse med visitationen skal der fastsættes en frist for, hvornår den unge skal have afklaret uddannelsesønsker. For nogle unge kan fristen være kort/unødvendig, fordi de kender deres uddannelsesvalg, og de vil derfor hurtigt gå til trin 2 eller 3 i uddannelsespålægget. For andre unge med betydelige udfordringer kan fristen være lang, fordi den unge har behov for støtte og hjælp til fx afklaring, motivation og opkvalificering, inden den unge er parat til næste trin. To begreber om uddannelsesparathed Uddannelsesparathed er i uddannelsessystemet et begreb, der hentyder til det, at alle unge, der fra 9. og 10. klasse vil søge ind på en ungdomsuddannelse (gymnasial eller erhvervsuddannelse), skal have foretaget en vurdering af deres uddannelsesparathed (UPV). UPV en bliver med eud-reformen fremrykket til 8. klasse. I beskæftigelsessystemet skelnes der mellem om en ung er åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Åbenlyst uddannelsesparate er unge, som slet ikke har barrierer i forhold til at kunne påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse. Uddannelsesparate er unge, der vurderes med den rette støtte og aktive indsats at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Mens aktivitetsparate er unge, der vurderes at have behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. 1 år, inden de kan påbegynde en uddannelse, som de kan gennemføre på almindelige vilkår. 15

16 Case Navn: Stephanie Alder: 19 år Har mindre faglige udfordringer Stephanie overvejer en kort erhvervsuddannelse Stephanie er 19 år. Hun har tidligere påbegyndt det merkantile grundforløb, men faldt fra efter få måneder på grund af manglende motivation. Hun har efterfølgende haft småjob, men er nu på uddannelseshjælp. Stephanie vil gerne have en uddannelse, men hendes karakterer fra folkeskolen er ikke særligt gode, hun mangler selvtillid og ved ikke, hvilken uddannelse hun skal vælge. Jobcenteret vurderer, at Stephanie kan have gavn af et brobygningsforløb, hvilket hun selv har hørt godt om fra kammerater. Forløbet giver hende selvtillid, faglig opkvalificering og motivation til at søge optagelse på erhvervsuddannelsens grundforløb, hvor hun optages og begynder. Hun vil være ernæringsassistent en uddannelse, der tager 3 år, men med mulighed for at stige af efter 1½ år som ernæringshjælper. 16

17 Fakta: Brobygningsforløb Forsøgene med Brobygning til uddannelse har til formål at afklare, motivere og opkvalificere unge uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse. Målgruppen er unge med faglige og/eller sociale udfordringer, der vurderes at kunne gennemføre en ordinær uddannelse med et Brobygningsforløb. Brobygningsforløb tilrettelægges som et samarbejde mellem jobcentre og erhvervsskoler. Jobcenteret har ansvar for og visiterer de unge til Brobygningsforløbet, og erhvervsskolen tilrettelægger, igangsætter og gennemfører selve Brobygningsforløbet for den unge. Samarbejdet om unge via Brobygningsforløb kan inddrage flere aktører (fx UU-vejledningen og øvrige forvaltninger), hvor det giver mening og understøtter den unges vej til uddannelse. Brobygningsforløb er et samlet uddannelsesrettet tilbud i 2 faser: Fase 1 undervisning på erhvervsskolen og praktik Brobygning foregår på en erhvervsskole i et ordinært skolemiljø med krav om dagligt fremmøde. Brobygningsforløb indeholder relevante snusepraktikker på de forskellige erhvervsuddannelsers hovedspor. Brobygningsforløb indeholder relevante virksomhedspraktikforløb på skolernes samarbejdsvirksomheder. Brobygningsforløb indeholder undervisning, der minimum giver kompetencer svarende til 9. klasses niveau i dansk og matematik. Den unge skal have en fast gennemgående uddannelsesmentor på erhvervsskolen. Mentoren skal understøtte den unges gennemførelse af hele fase 1 og fortsætter som en fastholdelsesmentor i fase 2, jf. nedenstående. Fase 2 fastholdelse: Den tilknyttede uddannelsesmentor må ikke slippe den unge, før en praktikplads er opnået. Den gennemgående uddannelsesmentor følger således den unge i Brobygningens fase 2, videre til og igennem grundforløbet, og indtil der er indgået en uddannelsesaftale (om enten virksomhedspraktik eller skolepraktik). Dvs. at uddannelsesmentoren, som har en personlig relation til den unge, fortsætter som fastholdelsesmentor. Fastholdelsesmentoren skal primært hjælpe den unge med at håndtere faglige såvel som sociale udfordringer på grundforløbet og give den unge særlig hjælp og støtte i praktikpladssøgningen Brobygningsforløb er i uddannelsessystemet et begreb, som refererer til aktiviteter, som elever i 9. og 10. klasse tilbydes på en ungdomsuddannelsesinstitution med henblik på, at de unge bliver mere afklarede i deres valg af ungdomsuddannelse. I beskæftigelsessystemet refererer begrebet til Brobygningsforløb som en samlet, uddannelsesrettet pakke til uddannelseshjælpsmodtagere, der beror på elementerne i ovenstående 2 faser, jf. casen med Stephanie side

18 Case Navn: Carsten Alder: 33 år Ønsker at gå fra ufaglært til faglært Carsten går fra ufaglært til faglært Carsten er 33 år og har aldrig gjort sin ungdomsuddannelse færdig. Han gennemførte gymnasiet, men har aldrig brugt sin studentereksamen til noget. I stedet har han arbejdet som ufaglært forskellige steder, nogle gange afbrudt af perioder med ledighed. Senest har han arbejdet et års tid som ufaglært i sin vens tømrer- og snedkervirksomhed. Undervejs har han taget et par AMU-kurser. Carsten er netop blevet ledig og modtager nu dagpenge. Carsten er træt af, at han ikke fik sig en uddannelse, og han har derfor besluttet sig for at tage en uddannelse for at få en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Carsten har talt med sagsbehandleren i jobcenteret om sine muligheder for at tage en erhvervsuddannelse, der bygger videre på den erfaring, han allerede har. Ved hjælp af min kompetencemappe på nettet og vejledning på VEU-centret får han overblik over den uddannelse og de kurser, han har. Det viser sig, at Carsten sandsynligvis vil kunne tage en uddannelse som maskinsnedker på afkortet tid, fordi han på baggrund af sin studentereksamen, AMU-kurser og erfaring fra tømrer- og snedkervirksomheden kan få godskrevet dele af praktikuddannelsen og skoleundervisningen. Som led i sin studentereksamen har han eksamen på højere niveau i dansk og matematik, og han opfylder derfor adgangskravet til erhvervsuddannelserne. Carsten vil gerne tage en uddannelse som maskinsnedker, så jobcentret køber en realkompetencevurdering på erhvervsskolen, som skal afgøre, hvor meget grundforløb, skoleundervisning i hovedforløbet og praktikuddannelse han skal have. Resultatet af realkompetencevurderingen viser, at Carsten skal følge den uddannelsesvej for erhvervsuddannelsen for voksne, der hedder euv2. Her skal hans erhvervsuddannelse både bestå af dele af grundforløbets 2. del, et standardiseret hovedforløb for voksne og en praktikuddannelse med en varighed på maksimalt to år. Carsten bliver optaget på uddannelsen til maskinsnedker. Med hans erfaring kan han gennemføre uddannelsen til maskinsnedker på lige under to år. Han vil derfor kunne gennemføre uddannelsen inden for sin dagpengeperiode (se faktaboks om Pulje til uddannelsesløft side 19). 18

19 Fakta: Uddannelsesløft af ledige med størst behov Pulje til uddannelsesløft Med beskæftigelsesreformen gives der mulighed for, at ufaglærte ledige eller faglærte ledige med en forældet uddannelse, der er fyldt 30 år, kan påbegynde en erhvervsuddannelse allerede i starten af deres ledighedsperiode. Uddannelsen skal kunne gennemføres inden for den lediges resterende dagpengeperiode. Midlerne hertil er afsat som en pulje på 150 mio. kr. årligt, når denne er fuldt indfaset i Der er 55,9 mio. kr. i 2015 og 142,1 mio. kr. i Den ledige skal have relevant erhvervserfaring eller uddannelse, så erhvervsuddannelsen kan gennemføres på to år. Det betyder, at de erhvervsuddannelser, de ledige kan tage, alene kan omfatte: Erhvervsuddannelser uden praktikforløb (euv1 i den nye erhvervsuddannelse for voksne). Erhvervsuddannelser med praktikforløb, hvor uddannelsen kan gennemføres med skolepraktik og inden for den toårige periode. Derudover skal den ledige, hvis uddannelsen skal gennemføres via euv2, have opnået mindst 02 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve som følge af de nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne. De generelle adgangskrav gælder også i forhold til euv3, men puljen til uddannelsesløft kan ikke anvendes til erhvervsuddannelser for voksne, der gennemføres via euv3. Under hele uddannelsen vil den ledige kunne få en reduceret dagpengeydelse på højst 80 pct. af den maksimale dagpengesats, men med mulighed for at låne op til den hidtidige dagpengesats. Under uddannelsen fritages den ledige for pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Den ledige skal have en samtale i jobcenteret efter 16 måneders ledighed med henblik på at komme i job efter endt uddannelse. Jobcenteret beslutter i dialog med den ledige, om uddannelsesløftet skal igangsættes, og hvad indholdet skal være. Det er således jobcenteret, der visiterer ledige til erhvervsuddannelserne i forbindelse med puljen til uddannelsesløft. Fakta: Realkompetencevurdering og relevant erhvervserfaring Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Med eud-reformen indføres erhvervsuddannelsen for voksne (euv) for alle personer på 25 år og derover. Euv giver kompetence på samme niveau, som erhvervsuddannelse for unge, og den voksne opnår samme bevis, afslutter med samme prøve mv. Det, der adskiller euv fra erhvervsuddannelsen for unge, er, at uddannelsesvejen kan være forskellig, afhængigt af hvad den voksne har foretaget sig før euv påbegyndes. Der er tre overordnede uddannelsesveje i euv. Vejen defineres af mængden af relevant erhvervserfaring og/eller uddannelse, som den voksne har i forvejen. Hvis den voksne har to års relevant erhvervserfaring gennemføres erhvervsuddannelsen alene som skoleundervisning i hovedforløbet, hvortil man har ret til SU, hvis man er ledig og er SU-berettiget. Hvis den voksne ikke har to års relevant erhvervserfaring, vil uddannelsesforløbet bestå af grundforløbselementer og et hovedforløb med både skoleundervisning og praktik. Varighed og indhold bestemmes af erfaring og uddannelse. Euv erstatter den grundlæggende voksenuddannelse (gvu) pr. 1. august Gvu-planer vil dog være gyldige i seks år. Alle uddannelsesforløb i erhvervsuddannelsen for voksne over 25 år (euv) indledes med en realkompetencevurdering med en varighed på mellem en halv og 10 dage. Realkompetencevurderingen definerer uddannelsesvejen i euv (euv1, euv2 eller euv3). Jobcentret kan købe en realkompetencevurdering af erhvervsskolen efter lov om åben uddannelse. Uddannelsesvejen bestemmes blandet andet af, om den voksne har to års relevant erhvervserfaring. Kriterier for, hvad der kan godskrives i den pågældende euv, er beskrevet i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen for hver uddannelse. I 2016 forventes det at implementere første fase af et realkompetencevurderingsværktøj, hvor borgeren kan logge ind og få overblik over, hvilken uddannelsesvej han eller hun skal følge for at opnå kompetence på erhvervsuddannelsesniveau. For ufaglærte dagpengemodtagere over 30 år er der med beskæftigelsesreformen indført en ret til realkompetencevurdering. Realkompetencevurderingen kan føre til, at den ledige får mulighed for at få sin erfaring meriteret med henblik på at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse under puljen til uddannelsesløft. 19

20 Case Navn: Mathilde Alder: 20 år Har ADHD Mathilde vurderes ikke at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse Mathilde på 20 år har ADHD. Hun havde det meget svært både i folkeskolen og derhjemme, pga. hendes forældres alkoholmisbrug. Hun afsluttede folkeskolen med et resultat, der gør, at hun ikke kan komme ind på erhvervsuddannelserne. Mathilde har i stedet i perioder haft arbejde i det lokale supermarked. Da Mathildes forældre bliver skilt, slår det hende helt ud; hun får mere og mere fravær og bliver til sidst fyret og kommer på uddannelseshjælp. Mathilde overvejer i denne forbindelse at starte på en uddannelse. Hun har været glad for sit arbejde i supermarkedet og har på sigt mod på at gå i gang med det merkantile grundforløb for at blive butiksassistent. Hendes sagsbehandler vurderer dog, at Mathilde ikke inden for en kortere årrække vil kunne opnå de faglige, personlige og sociale forudsætninger for at kunne påbegynde og gennemføre hverken en gymnasial eller en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Mathilde vil stadig gerne noget med butik og handel, og har hørt om den kombinerede ungdomsuddannelse, som passer meget godt til hende, fordi hun egentlig er motiveret for uddannelse, men bare ikke ved hvilken. Mathilde målgruppevurderes af UU og opnår en af de dimensionerede pladser til at starte på den kombinerede ungdomsuddannelse med temaet Handel og kundeservice. Målet er, at hun skal blive erhvervsassistent og arbejde i en butik. Det er vurderingen fra jobcenteret, at der er beskæftigelsesmuligheder i lokalområdet. På sigt vil hun muligvis kunne gennemføre en erhvervsuddannelse og få godskrevet dele af erhvervsuddannelsen på baggrund af den kombinerede ungdomsuddannelse. 20

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet Indhold Afsæt for reformen, mål og overordnede initiativer Nedslagspunkter: Optagelse

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages i kommunerne.

Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages i kommunerne. ORIENTERINGSSKRIVELSE Visitation - uddannelseshjælpsmodtagere 30. september 2013 Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages

Læs mere

Erhvervsuddannelse for voksne - euv

Erhvervsuddannelse for voksne - euv Erhvervsuddannelse for voksne - euv Elevplanskonferencen 22. og 23. september 2014 Jakob Overgaard Jørgensen Fuldmægtig Undervisningsministeriet Side 1 Disposition Udfordringer for de voksne Formål med

Læs mere

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen.

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen. Uddannelsesforbundet EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015 v/gitte B. Larsen referat Gitte opridsede, at den 1. august 2015 træder den nye eud-reform i kraft.

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc.

Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc. Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc. Kontor v. Skive Kommune, Torvegade 10 Tilknytning til alle

Læs mere

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes

Læs mere

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence. Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet

Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence. Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet Anerkendelse af realkompetencer hvordan kommer vi videre?

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne)

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) Vejledningen er udarbejdet med baggrund i de regelændringer, som følger af den nye erhvervsuddannelseslov, der træder i kraft den 1. august 2015.

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Forord. God læselyst.

Forord. God læselyst. Forord Kontanthjælpsreformen træder snart i kraft. For jer medarbejdere betyder det, at I skal sætte jer ind i en stor og gennemgribende reform på relativ kort tid. For de tusindvis af unge på kontanthjælp,

Læs mere

Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Undervisningsministeriet, maj 2015

Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Undervisningsministeriet, maj 2015 Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Undervisningsministeriet, maj 2015 8. juni 2015: Bemærk præcisering på side 5 nederst i forhold til optagelse.dk og på side 16, 3. afsnit ift. ikrafttrædelsesbestemmelser.

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Erhvervsuddannelser for voksne - euv v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Indhold 1. Afsæt for euv 2. Forskelle og ligheder mellem eud for unge og voksne 3. De tre uddannelsesveje i euv

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Aktstykke nr. 160 Folketinget 2013-14 160 Undervisningsministeriet. København, den 30. september 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart

uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart Kontanthjælpsreformen og de unge uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart Disposition Baggrunden for reformen Intentionen med reformen Indholdet i reformen Baggrund Udfordring 1: Flere

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Vejledning som kollektivt arrangement

Vejledning som kollektivt arrangement Vejledning som kollektivt arrangement -besparelse eller nye muligheder - nyt fra UVM Jørgen Brock Undervisningsministeriet, Kontor for vejledning og Overgange jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Landsforeningen Autisme Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Kontanthjælpsreformen 1.1.2014 Baggrund Over 50.000 kontanthjælpsmodtagere var under 30 år Over 90 % havde ingen erhvervskompetencegivende

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

NOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar 2014. Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010

NOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar 2014. Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010 NOTAT Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne Den 26. februar 2014 Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010 Indhold Orientering om aftale om reform af erhvervsuddannelserne... 1 Aftalens

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Ungeenheden Marts 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse, der ansøger om

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Dine muligheder som ledig

Dine muligheder som ledig Dine muligheder som ledig Mulighederne er mange, når man er ledig... VEU-center Østjylland hjælper dig med at se seks af dem. 1 Bliv Voksenlærling En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører

Læs mere

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne

Læs mere

Er du under 30 år. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig

Er du under 30 år. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig Er du under 30 år Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig Den nye kontanthjælpsreform for dem under 30 år, der træder i kraft d. 1. januar 2014, betyder bl.a. Alle skal have en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen

Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen Indhold Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen... 1 Indhold... 1 Mål og implementering... 2 Hovedindgange og udbudsrunde... 2 Adgangskrav...

Læs mere

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema +

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + Program: Lærerkursus tirsdag 27. oktober 2015 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + 10.30-10.45 Pause hæftet +Tidslinje vedr. UP/IUP) 10.45 11.45 IUP/UP

Læs mere

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Nærværende notat skitserer indsatsen for unge under 30 år i Jobcenter Varde gennem en beskrivelse af den organisatoriske opbygning bag indsatsen samt skildring af tilbud,

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner

Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner Oplæg i Brønderslev 8. oktober 2013 ved Anne-Dorte Stanstrup og Lotte Horsholt, Arbejdsmarkedsstyrelsen Disposition Baggrund for

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan

Læs mere

FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN. Erhvervsuddannelser og EUV

FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN. Erhvervsuddannelser og EUV FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN Erhvervsuddannelser og EUV e - kontakt os, og hør mere. Lene Kristensen Tlf. +45 7224 6088 Mail lk@eucnord.dk Lone B. Haugaard Tlf. +45 7224 6699 Mail lbh@eucnord.dk Morten

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

16-04-2015 UDKAST TIL UNGEAFTALE. Sagsnr. 2014-0263428

16-04-2015 UDKAST TIL UNGEAFTALE. Sagsnr. 2014-0263428 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 1. kontor - Jobparate og Unge NOTAT UDKAST TIL UNGEAFTALE Ungeaftale Københavns Kommune er landets yngste by. De mange unge udgør et enormt

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

U n d e r v i s n i n g s m i n i s t e r i e t

U n d e r v i s n i n g s m i n i s t e r i e t Erhvervsuddannelse for voksne (euv) U n d e r v i s n i n g s m i n i s t e r i e t J a n u a r 2 0 1 7 0 Indhold 1. Indledning... 2 2. Adgangskrav... 2 3. Realkompetencevurdering... 3 3.1 Den generelle

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

UDSIGT TIL FLERE OG BEDRE ERHVERVSUDDANNEDE

UDSIGT TIL FLERE OG BEDRE ERHVERVSUDDANNEDE UDSIGT TIL FLERE OG BEDRE ERHVERVSUDDANNEDE Der blev mandag den 24. februar 2014 indgået aftale mellem regeringen, SF, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance samt Enhedslisten

Læs mere

N O T A T. Vejledning til Læse-, skrive- og regnetest og undervisning

N O T A T. Vejledning til Læse-, skrive- og regnetest og undervisning N O T A T 13. februar, 2014 Vejledning til Læse-, skrive- og regnetest og undervisning AFA / ABH /TBI / JBT Baggrund Formålet med kontanthjælpsreformen er, at unge uden en uddannelse skal påbegynde og

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

R A P P O R T. Aktiveringstilbud til unge. Udarbejdet af Politisk Administrativt Sekretariat, april 2016.

R A P P O R T. Aktiveringstilbud til unge. Udarbejdet af Politisk Administrativt Sekretariat, april 2016. R A P P O R T Aktiveringstilbud til unge Udarbejdet af Politisk Administrativt Sekretariat, april 2016. A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e 2 1. Indledning... 3 2. Beskæftigelse...

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses

Læs mere

Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne

Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne Indledning Uddannelse står højt på den politiske dagsorden i Danmark. Dagsordenen

Læs mere

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente.

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente. Referat LUU SOSU møde den 5. februar 2014 Inviterede: Irene Frederiksen, Silkeborg Kommune Jonna Christiansen, Skanderborg Kommune Joan Sinberg, Favrskov Kommune Lone Kolbæk, Region Midt Lone Smedegaard,

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord Forældreinformation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Uddannelsessystemet Erhvervsuddannelser (EUD) Uddannelsessystemet Gymnasiale uddannelser Uddannelsesparathedsvurdering Særlige forløb for ikke uddannelsesparate

Læs mere

Jobnet www.jobcenter.herning.dk

Jobnet www.jobcenter.herning.dk Jobnet www.jobnet.dk Jobcenter Herning Jobcenter.herning.dk Jobkompasset Ledig hvad nu! Hvis du er i tvivl om jobområder eller måske uddannelsesretning prøv www.ug.dk/jobkompasset Vikarbureauer Er du faglært

Læs mere

Ny kontanthjælpsreform 2014

Ny kontanthjælpsreform 2014 Økonomidirektøren December 2013 Ny kontanthjælpsreform 2014 Folketinget vedtog den 28. juni 2013 en kontanthjælpsreform, som træder i kraft 1. januar 2014. Reformen indebærer, at alle mødes med klare krav

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

En styrket indsats over for unge ledige

En styrket indsats over for unge ledige En styrket indsats over for unge ledige Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om En styrket

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

EUX BUSINESS EUD BUSINESS

EUX BUSINESS EUD BUSINESS FAQ OM EUX BUSINESS EUD BUSINESS Indhold 1. Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 2. Om EUX og EUD Business - forskelle og ligheder...... 3 3. Regler om SU (Statens Uddannelsesstøtte)... 5 4. Prøvebestemmelser

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

M i n i s t e r i e t f o r B ø r n, U n d e r v i s n i n g o g L i g e s t i l l i n g

M i n i s t e r i e t f o r B ø r n, U n d e r v i s n i n g o g L i g e s t i l l i n g Erhvervsuddannelse for voksne (euv) M i n i s t e r i e t f o r B ø r n, U n d e r v i s n i n g o g L i g e s t i l l i n g N o v e m b e r 2016 0 Indhold 1. Indledning... 2 2. Adgangskrav... 2 3. Realkompetencevurdering...

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord Forældreinformation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Uddannelsessystemet Erhvervsuddannelser (EUD) Uddannelsessystemet Gymnasiale uddannelser Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) Særlige forløb for ikke

Læs mere