Retningslinjer for. DMRU-puljen

Transkript

1 Retningslinjer for DMRU-puljen

2 Indhold Retningslinier for DMRU-puljen DMRUs forandringstrekant Ramme for DMRU-puljen Civilsamfundet - nøglen til udvikling Kirker og kristne organisationer - en del af civilsamfundet Rettighedsbaseret udvikling Udviklingstrekanten DMRUs tværgående emner Hold fokus og overblik! Grundlæggende betingelser for støtte Samarbejdspartnerne Modtagerlandet Hurtigt overblik: muligheder for finansiering Støttemuligheder Tre muligheder Projekter Aktiviteter Personeludsendelse DMRU-puljens vurderingskriterier Vurderingskriterier og principper Gennemgang af de enkelte vurderingskriterier Ansøgninger til DMRU-puljen Sådan søges der Bevillingsprocedurer Forvaltning af DMRU-puljen Forvaltning af DMRU-puljen Når DMRU varetager det administrative og forvaltningsmæssige ansvar Når medlemsorganisationerne varetager det administrative og forvaltningsmæssige ansvar Forpligtelser ved egen forvaltning Administrationstilskud og konsulentbistand Bevillingsmodtager hæfter for godkendte projektmidler Tilbud om faglig bistand Yderligere støttemuligheder fra DMRU Anden økonomisk støtte Anden faglig bistand Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling Formål DMRUs medlemmer DMRUs Værdigrundlag Diakoni Udvikling af diakonale kompetencer og indsatser Styrker ved kirkeligt udviklingsarbejde 2

3 Retningslinjer for DMRU-puljen DMRU-puljen er en støttemulighed for Dansk Missionsråds Udviklingsafdelings (DMRU) medlemsorganisationer. Puljen bygger på bevillinger fra Udenrigsministeriet, og den gør det muligt for DMRUs medlemmer at gennemføre diakonale udviklingsprojekter i samarbejde med deres sydpartnere. Det overordnede mål for DMRU-puljen er fattigdomsbekæmpelse ved at forbedre menneskers muligheder for at udvikle potentialet hos sig selv og i det omgivende samfund. Formålet med DMRU-puljen er at støtte medlemsorganisationerne og deres sydpartnere i et internationalt diakonalt arbejde for at fremme lokale udviklingsprocesser. DMRU-puljen ønsker at støtte den kristne motivation for at arbejde for retfærdighed, styrke menneskers værdighed og livsvilkår og værne om skaberværket. Transformation, forsoning og myndiggørelse er tre nøglebegreber for DMRU og udfolder DMRUs diakonale udgangspunkt. I en erkendelse af, at udvikling ikke kun sker gennem økonomiske forandringer, er de også pejlemærker for et mere holistisk udviklingssyn, som DMRU-puljen ønsker at fremme. Læs mere om diakoni og kirkeligt udviklingsarbejde på side DMRUs FORANDRINGSTREKANT Transformation: Fokus på genoprettelse af identitet og værdighed Forsoning: Fokus på at skabe sunde relationer og at hele det brudte Myndiggørelse: Fokus på udrustning for at fremme retfærdighed og lige muligheder for alle Transformation Forsoning Myndiggørelse Yderligere oplysninger om DMRUs forandringstrekant kan findes på 3

4 Ramme for DMRU-puljen Midlerne i DMRU-puljen kommer fra Danida, og rammerne for puljen afspejler derfor Danmarks officielle udviklingsstrategi. Det betyder, at der i behandling af ansøgningerne lægges vægt på en rettighedsbaseret tilgang og tages hensyn til de politikker og strategier, som Folketing og regering har vedtaget. En af de vigtige overordnede rammer for støtten er Danidas civilsamfundspolitik. Politikken har som sit overordnede formål at bidrage til udvikling af stærke, uafhængige og mangfoldige civilsamfund i udviklingslandene. CIVILSAMFUNDET - NØGLEN TIL UDVIKLING Når et samfund skal beskrives, kan det gøres ved at opdele det i følgende kategorier: Staten - den offentlige sektor Markedet - den private sektor Civilsamfundet - fællesbetegnelse for det, der ikke er en del af de to andre sektorer Civilsamfundet er en fællesbetegnelse for de folkelige grupper og interessefællesskaber i samfundet, der ikke hører under hverken stat eller marked, og som heller ikke baserer sig på familierelationer. Det kan eksempelvis være religiøse samfund, fagforeninger, interessegrupper, andelsbevægelser, lobbygrupper og lignende. Listen er lang og uudtømmelig. Grunden til, at udviklingsarbejdet fokuserer på at udvikle civilsamfundet, er enkel: Civilsamfundsorganisationer spiller en vital rolle i lande med social ulighed, manglende ressourcer og svage institutioner. Grupper i civilsamfundet arbejder ofte for, at marginaliserede befolkningsgrupper kommer til orde, og civilsamfundsorganisationer kan følge op på, at ressourcer fordeles retfærdigt. Et stærkt og selvstændigt civilsamfund bidrager således til at fremme demokratisering og er en væsentlig forudsætning for langsigtet fattigdomsbekæmpelse. Et stærkt civilsamfund sikrer blandt andet, at: almindelige borgere får indflydelse på, at samfundet udvikler sig retfærdigt. alle borgere har mulighed for at kæmpe for deres rettigheder. marginaliserede grupper bliver hørt og set. staten og markedet stilles til ansvar for den måde, de handler og prioriterer på. PÅ UDENRIGSMINISTERIETS HJEMMESIDE KAN DU LÆSE MERE OM: Politik for dansk støtte til civilsamfundet (reformuleret 2014) - udgør den overordnede ramme for støtte via danske civilsamfundsorganisationer. Generelle principper for støtte til udviklingsaktiviteter gennem danske civilsamfundsorganisationer - beskriver, hvordan Udenrigsministeriet forvalter støtten. Retten til et bedre liv - er den seneste strategi for Danmarks udviklingsarbejde, vedtaget af Folketinget i Den bygger på en rettighedsbaseret tilgang og har menneskerettigheder og bekæmpelse af fattigdom som mål. Strategien har fire strategiske indsatsområder: menneskerettigheder og demokrati, grøn vækst, sociale fremskridt samt stabilitet og beskyttelse. Danmarks udviklingspolitiske prioriteter - beskriver regeringens politiske mål med hensyn til at omsætte Retten til et bedre liv i praksis. 4

5 KIRKER OG KRISTNE ORGANISATIONER - EN DEL AF CIVILSAMFUNDET Kirker og kristne organisationer er en aktiv del af civilsamfundet. Især i udviklingssammenhæng er det folkelige fællesskab omkring kirker og kristne organisationer både i Danmark og i Syd et særligt aktiv, der kan sikre god og bæredygtig udvikling af civilsamfundet. I et partnerskab med kristne kirker og organisationer i Danmark kan kirkerne i Syd udvikles til at tage deres diakonale ansvar op og få det styrket. Derved kan de indgå aktivt som positive civilsamfundsaktører, der er med til at bringe varige ændringer i deres samfund. Et langvarigt og indgående kendskab til partnerlandet, dets kultur og traditioner, dets udfordringer og muligheder er en værdifuld faktor, som kirker og kristne organisationer kan understrege i deres ansøgninger til DMRU-puljen. RETTIGHEDSBASERET UDVIKLING Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling anser den rettighedsbaserede tilgang i udviklingsarbejdet som central. Udviklingsprojekter, der bygger på den rettighedsbaserede tilgang, søger at ændre de strukturer, der skaber ulighed og fattigdom. Arbejdet udføres på baggrund af det princip, at alle mennesker er lige, og at alle har ret til udvikling og muligheder. Der er tale om en fælles forpligtigelse til at fremme udvikling og retfærdighed blandt alle mennesker, da alle har de samme fundamentale og ufravigelige menneskerettigheder. Den rettighedsbaserede tilgang til udviklingsarbejde betoner desuden, at der ikke er tale om velgørenhed eller om blot at opfylde de umiddelbare behov for de mennesker, der er en del af et projekt. Rettighedsbaseret udvikling bygger på en række principper. DMRU anvender følgende fire principper: Ikke-diskrimination Deltagelse Empowerment/myndiggørelse Ansvarlighed Læs mere på 5

6 UDVIKLINGSTREKANTEN I rammerne for DMRU-puljen lægges der vægt på, at udviklingsprojekter følger Civilsamfundspolitikkens balance mellem: Serviceydelser Kapacitetsopbygning Fortalervirksomhed Der er i dag en erkendelse af, at serviceydelser til fattige befolkningsgrupper (f.eks. at bygge brønde og skoler) ikke i sig selv giver varig og bæredygtig udvikling. Det har ført til stigende fokus på at udvikle lokale organisationer og målgruppers kapacitet til at udøve fortalervirksomhed overfor myndigheder til fremme af konkrete rettigheder. Serviceydelser, kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed udgør udviklingstrekanten. Når der søges om støtte fra DMRU-puljen, er det vigtigt i ansøgningen at have øje for relationen mellem trekantens elementer. I praksis er der tit en vekselvirkning imellem dem, og med en god balance kan de tre elementer ofte forstærke hinanden. Tænkes elementerne integreret ind i planlægningen af et projekt, er der stor chance for, at det vil styrke muligheden for at skabe varige forandringer i samfundet. KAPACITETSOPBYGNING SERVICEYDELSER FORTALERVIRKSOMHED 6

7 Serviceydelser Kan for eksempel være mobilklinikker eller bygning af brønde. Serviceydelser kan støttes fra DMRUpuljen, hvis serviceydelserne ikke står alene, men er tænkt sammen med og brugt som udgangspunkt for at fremme hhv. kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Serviceydelser kan være nyttige at inddrage for at opnå legitimitet overfor målgruppen og gennemslagskraft overfor myndigheder. Endvidere kan serviceydelser være et godt udgangspunkt for at samle faglige erfaringer og skabe tillid blandt de berørte mennesker. Kapacitetsopbygning Udruster og myndiggør målgruppen med henblik på at opnå mere kontrol og indflydelse på egen livssituation, og projektaktiviteterne opnår større bæredygtighed ved at kunne videreføres efter projektets afslutning. Der opbygges ejerskab og dannes basis for kvalificeret fortalervirksomhed. Sydpartneren udvikles organisatorisk og får kapacitet til den praktiske gennemførelse af projekter samt indsigt og viden til at analysere situationen og se større linjer og sammenhænge i udviklingsarbejdet. Se DMRUs policy paper for kapacitetsopbygning på Fortalervirksomhed Hjælper de berørte befolkningsgrupper til at kende deres rettigheder og til at kræve dem opfyldt. Når fattige og marginaliserede grupper i fællesskab formår at skabe opmærksomhed og folkelig opbakning omkring deres rettigheder, er der større sandsynlighed for langvarig effekt og bæredygtig udvikling. Se DMRUs policy paper for fortalervirksomhed på Strategien er dog afhængig af konteksten. Det er begrænset, hvor proaktiv fortalervirksomhed der kan udøves i et samfund, der er præget af krig og konflikter. Ved ansøgning om støtte til indsatser i skrøbelige situationer kan der derfor udvises særlig fleksibilitet i forhold til nogle af vurderingskriterierne. DMRUs TVÆRGÅENDE EMNER Foruden balance mellem udviklingstrekantens tre elementer skal du som ansøger til DMRU-puljen tage hensyn til de tværgående emner, som indeholdes i DMRUs egne strategier: Køn og ligestilling Miljø og klima Hiv/aids På finder du DMRUs tværgående emner beskrevet. HOLD FOKUS OG OVERBLIK! Når du søger om støtte fra DMRU-puljen, er det vigtigt, at du sammen med dit hovedfokus har udblik til de vedtagne kerneområder i den gældende udviklingspolitik. Her kommer en oversigt over det, som er vigtigt at være opmærksom på. Nemlig at indarbejde rettighedsperspektiver i udviklingsaktiviteterne. lade udviklingsindsatser danne udgangspunkt for fortalervirksomhed for sårbare grupper i samfundet. sikre, at DMRU og medlemsorganisationerne i alle aktiviteter arbejder for ligestilling mellem kvinder og mænd. bidrage til kapacitetsudvikling på forskellige niveauer, dvs. både hos samarbejdspartnerne og i de lokalsamfund og de sektorer, hvori samarbejdspartnerne arbejder. bidrage til, at medlemsorganisationerne og partnerne er lærende organisationer, som: udvikler og styrker kapaciteten omkring godt partnerskab og forvaltning af ressourcer. i dialog med hinanden udfordres i forståelsen af deres egen rolle og opgaver i udviklingsarbejdet i Syd. 7

8 Grundlæggende betingelser for støtte Det er en overordnet betingelse for støtte fra DMRU-puljen, at projektet eller indsatsen, der ansøges om, falder inden for de rammer, som er beskrevet i det foregående. SAMARBEJDSPARTNERNE For at få støtte fra DMRU-puljen skal... ansøgerorganisationen være medlem af DMRU. der have været et aktivt partnerskab i mindst to år mellem medlemsorganisationen og dennes sydpartner. alle ansøgninger indsendes af og udarbejdes i et samarbejde mellem den danske medlemsorganisation og sydpartnere. Sydpartneren kan ikke ansøge DMRU-puljen direkte. sydpartneren have den nødvendige kapacitet til at gennemføre og monitorere udviklingsindsatsen. MODTAGERLANDET Støtte fra DMRU-puljen kan kun tildeles udviklingsprojekter i lande, hvor bruttonationalindkomsten (BNI) per indbygger er mindre end 3,300 USD (2015). Dog er der enkelte undtagelser fra BNI-grænsen i forbindelse med indsatser rettet mod oprindelige folk. BNI opgøres af Verdensbanken. Vær opmærksom på, at tallet kan variere fra år til år. HURTIGT OVERBLIK: MULIGHEDER FOR FINANSIERING DMRU-puljen støtter: Udgifter til aktiviteter og lokale lønninger i forbindelse med projektet Investeringer, som er nødvendige for at gennemføre projektet Lokale partneres administration i forbindelse med indsatsen Revision Projektrejse Handicapkompensation Delfinansiering af projekter med økonomisk tilsagn fra andre donorer - kræver godkendelse af samlet budget og finansieringsplaner DMRU-puljen støtter ikke: Opbygning af parallelstrukturer Isolerede udstyrsleverancer, biler, bygninger og grunde Driftsomkostninger dog gives støtte til opstart af nye aktiviteter i forbindelse med et projekt. Omkostningerne skal normalt reduceres i projektperioden Identifikation af samarbejdspartnere i Syd Indsatser med helt eller delvist mål om at evangelisere eller sprede et partipolitisk budskab Projekter, der udelukkende omfatter kirkemedlemmer Nødhjælp Vil sydpartnerne vide mere om DMRU-puljen, kan de finde opdateret information og viden på 8

9 Støttemuligheder TRE MULIGHEDER Overordnet giver DMRU-puljen mulighed for støtte på tre områder: Projekter - kan eksempelvis være i relation til sundhed, uddannelse, børneog kvinderettigheder. Beløb: Op til kr. Aktiviteter - kan bl.a. være netværksarbejde, forundersøgelser, kapacitetsopbygning eller aktiviteter, der styrker partnerskabet. Beløb: Op til kr. Personeludsendelse - der kan gives støtte til udsendelse af en korttidskonsulent eller rådgiver. Beløb: Op til kr. 9

10 Projekter I det følgende beskrives DMRU-puljens forskellige projekttyper og deres indhold. Det forventes, at medlemsorganisationen bidrager til at styrke sydpartnerens faglige og administrative kapacitet gennem projektforløbet ved monitorering af projektet og i tæt sparring med sydpartneren. Den faglige og administrative monitorering kan også varetages af DMRU på vegne af medlemsorganisationen. Se mere herom i afsnittet om forvaltning af bevillinger på side 21. Ud over beløbsgrænserne skal I i jeres ansøgning være særligt opmærksom på længden af projektperioden. Korte indsatser med et højt budget kan være vanskelige at håndtere, så overvej altid, om tidshorisonten er tilstrækkelig lang til at opnå de ønskede resultater og gøre projektet bæredygtigt. DMRU står altid til rådighed med yderligere rådgivning på basis af konkrete projektideer fra medlemsorganisationerne. Yderligere vejledning samt ansøgningsskemaer til projektstøtte findes på Større projekter - op til kr. Formålet er at forbedre levevilkårene for fattige målgrupper. Kan støttes med op til kr. Dog kan projektets samlede budget godt være større, da det her er muligt at inkludere øvrige eksterne eller egne finansielle bidrag. Projektforløbet varer typisk fra halvandet til tre år og afhænger af budgetstørrelse og formål. Større projekter forudsætter en vis erfaring. Det forventes, at projektet indeholder både kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Serviceydelser kan være nyttigt at inddrage for at opnå legitimitet overfor målgruppen og gennemslagskraft overfor myndigheder. Ansøgningen skal klart beskrive sammenhængen mellem serviceydelser, kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Projektbeskrivelse og ansøgning skal i udgangspunktet være formuleret af sydpartneren, som har identificeret problemstillingen, og som skal være primus motor i projektimplementeringen. Der skal indgå overvejelser om, hvordan projektet bidrager til at styrke partnerskabet, og hvilken værdi partnerskabet bringer ind i projektet. Faseopdelte projekter DMRU-puljen kan støtte langsigtede projektindsatser, f.eks. to projektperioder á tre år. Det kræver en klar strategi for, hvad der skal opnås efter henholdsvis fase 1 og fase 2, samt klare mål og indikatorer. En fase 2-ansøgning forventes at rumme fremdrift i forhold til fase 1 samt at bygge på de indhøstede erfaringer. Det kan ikke forventes, at en fase 2 automatisk bevilges. I tilfælde af ansøgning om en tredje fase skal der altid foreligge en evaluering. 10

11 Mindre projekter - op til kr. Omfatter mindre udviklingsprojekter, pilotprojekter eller indsatser, der styrker sydpartnerens organisationsudvikling. Indsatserne varer typisk fra et til tre år afhængig af budgetstørrelse og formål. Mindre udviklingsprojekter Formålet er, ligesom ved større projekter, at forbedre levevilkårene for fattige målgrupper. Medlemsorganisationer og/eller sydpartnere med mindre erfaring med udviklingsindsatser er oplagte ansøgere, idet der stilles færre krav til projektelementer som f.eks. fortalervirksomhed. Der udvises også større fleksibilitet i forhold til vurderingskriterierne og gives mere plads til at opsamle erfaringer. Pilotprojekter Formålet med pilotprojekter er at afprøve nye metoder, der kan opkvalificere det eksisterende udviklingsarbejde. Skal indeholde dialog med eksterne aktører om metoden og mulighederne for metodens bæredygtighed og udbredelse. Stiller større krav om dokumentation og erfaringsgrundlag, færre krav til målgruppens størrelse. I pilotprojekter forventes medlemsorganisationen at være direkte involveret i opsamlingen af erfaringer, og der er mulighed for i ansøgningen at inkludere mindre dækning af medlemsorganisationerne udgifter. Det forventes, at både medlemsorganisationen samt sydpartneren har en vis erfaring som basis for at gennemføre pilotprojekter. Organisationsudvikling Formålet er at styrke den organisatoriske kapacitet hos sydpartneren, så at organisationen kan levere kompetente, kvalitative og effektive udviklingsindsatser til gavn for marginaliserede målgrupper. Der kan f.eks. gives støtte til at arbejde med strategiprocesser, ledelsesudvikling og -struktur, integrering af en rettighedsbaseret tilgang i organisationen, læringsprocesser med et klart sigte osv. Aktiviteter til at understøtte sådanne formål kan være en kombination af træningskomponenter, erfaringsudvekslingsworkshops, læringsbesøg lokalt eller i udlandet osv. Modaliteten kan også anvendes til at understøtte et arbejdsprogram, der knytter sig til en allerede udsendt personnel, der har til opgave at kapacitetsudvikle en eller flere sydpartnere. 11

12 Aktiviteter Partnerskabsaktiviteter - op til kr. Formålet er at fremme stærke partnerskaber, gensidig forståelse og fælles visioner. DMRU-puljen kan give støtte til at udarbejde, formalisere eller forny partnerskabsaftaler mellem danske medlemsorganisationer og deres sydpartnere, herunder afholdelse af partnerskabskonsultationer, der eventuelt indeholder gensidige besøg. Aktiviteten kan ikke benyttes til regelmæssige partnerskabsbesøg, som mange medlemsorganisationer ofte aflægger. Støtten forudsætter egetbidrag fra medlemsorganisationen på mindst 10 procent af det bevilgede beløb. Læs DMRUs Partnership Policy på partnerskaber, før I ansøger. Forundersøgelse - op til kr. Formålet er at få afklaret vigtige og specifikke elementer i sidste fase af projektforberedelsen forud for færdiggørelsen af en ansøgning. Støtten dækker udgifter ifm. ansættelse af en konsulent, som skal afdække en konkret problemstilling ift. at færdiggøre en ansøgning. Der skal vedlægges et CV samt et Terms of Reference for denne opgave. Hovedelementerne (problemstilling, formål, strategi, aktiviteter og bæredygtighed) i en ansøgning skal således være beskrevet, og der skal foreligge et budgetoverslag for indsatsen. Der gives ikke støtte til udelukkende at færdiggøre ansøgningens skriveproces, og der gives ikke støtte til identifikation af nye indsatser. 12

13 Kapacitetsudvikling og netværk - op til kr. Formålet er at opbygge den udviklingsfaglige, organisatoriske og administrative kapacitet hos sydpartneren, herunder faglig kompetenceudvikling i de sektorer, som sydpartnerne arbejder indenfor. Kan dække tilskud til kurser, som afholdes i samarbejdslandene, i regionen og i særlige tilfælde i Danmark. Der kan desuden søges om midler til sydpartnernes deltagelse i relevante nationale, regionale og internationale netværk, konferencer, seminarer og workshops samt til udvekslingsaktiviteter hos andre sydpartnere eller til studiebesøg. Der kan også inkluderes støtte til afholdelse af arrangementer, hvis to eller flere sydpartnere fra DMRUs medlemsorganisationer deltager. Bemærk: Selvom den danske medlemsorganisation deltager i samme netværksaktiviteter, er det kun sydpartneren, der kan støttes. Læs DMRUs Capacity Building Policy på org/kapacitetsudvikling, før I ansøger. Oplysningsmidler - op til kr. Formålet med oplysningsmidlerne er, at der gennem uddannelse og oplysning skabes forståelse og opbakning i Danmark til udviklingsarbejdet. Oplysningsarbejdet skal have en bredere målgruppe end medlemsorganisationernes eget bagland. Op til kr. kan bevilges til en oplysningsindsats i Danmark, hvis aktiviteterne er knyttet til et igangværende eller netop afsluttet projekt under DMRU-puljen. Større beløb kan bevilges, hvis flere medlemsorganisationer går sammen om en aktivitet. 13

14 Personel Udsendelse af udviklingsarbejdere - op til kr. Udsendelse af korttidskonsulenter og rådgivere - op til kr. Formålet er gennem viden- og erfaringsudveksling at fremme lokal kapacitet og fortalervirksomhed. Udviklingsarbejdere har typisk en rådgivende funktion og bør være tilknyttet en lokal kollega, som dermed bliver kapacitetsopbygget. Udsendelsen må ikke erstatte en stilling, der kan besættes lokalt. Kan støttes med op til kr. for en toårig udsendelse (plus eventuel forberedelsesperiode). Kan støttes med op til for en etårig periode. Er der gode begrundelser, kan en forlængelse af udsendelsesperioden støttes. Støtten forudsætter egetbidrag fra medlemsorganisationen på mindst 10 procent af det bevilgede beløb. Se endvidere Retninglinjer for udsendelse af udviklingsarbejdere på Formålet er at kapacitetsudvikle sydpartneren for herigennem at styrke dennes rolle som forandringsagent og fortaler. Udsendelse af korttidskonsulent kan støttes med op til kr. Udsendelsen kan maks. være på seks måneder, som kan opdeles i flere korte indsatser i løbet af f.eks. en to-årig periode. Forudsætter et klart udtrykt behov fra sydpartneren om konsulenthjælp i organisationen. Formål og forløb tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem partnerne for at sikre lokalt ejerskab og et frugtbart samarbejde. Hvis der er tale om en dansk eller anden udenlandsk konsulent, skal der altid kunne argumenteres godt for, at kompetencer til at løfte opgaven ikke kan findes lokalt. 14

15 15

16 DMRU-puljens vurderingskriterier I de følgende afsnit kan du se, hvad bevillingsudvalget lægger vægt på, når de vurderer og godkender ansøgninger til DMRU-puljen. Vær opmærksom på, at I i jeres ansøgning tager højde for kriterierne. VURDERINGSKRITERIER OG PRINCIPPER Ved alle ansøgninger sker der en samlet vurdering ud fra følgende kriterier: Den danske organisation, den lokale partnerorganisation og samarbejdet imellem dem Forberedelsen af indsatsen Målgrupper/deltagere og deres relation til indsatsen Mål, strategi, sammenhæng og gennemførelse Indsatsens udfasning og bæredygtighed Indsatsens omkostningseffektivitet Sammenhængen til DMRUs politikker og strategier Desuden indgår der to generelle vurderingsprincipper: Helhedsvurdering af ansøgningen Svage punkter kan opvejes af stærke, og ikke alle kriterier vil være lige relevante i forskellige typer af indsatser. Større beløb medfører skærpet vurdering Jo større beløb, der ansøges om, jo højere krav. Kravene stiger i takt med det årlige budget og med det samlede ansøgte beløb. 16

17 GENNEMGANG AF DE ENKELTE VURDERINGSKRITERIER 1. Vurdering af organisation, partner og samarbejdet 1.1 I forhold til medlemsorganisationen: Folkelig forankring i Danmark, gennemsigtighed og demokratisk struktur Sammenhæng og relevans til medlemsorganisationens øvrige udviklingsarbejde, samlede projektportefølje, landerepræsentation og eventuelle strategier Medlemsorganisationens faglige og/eller organisatoriske bidrag til sydpartneren Relevant faglig og organisatorisk kapacitet samt tidligere projekterfaring fra CISU, Danida, miniprogrampuljerne eller lignede dokumenterbar erfaring Erfaring og indsigt i det pågældende land, målgruppe og problemstilling Track record: Hvordan gik de tidligere indsatser? Hvordan blev der monitoreret og afrapporteret? Hvis DMRU varetager den konkrete administrative og faglige opgave i forbindelse med gennemførelsen af et projekt (læs mere på side 21), vil medlemsorganisationen ikke i samme grad skulle vurderes på de fire sidste punkter I forhold til den lokale sydpartner: Folkelig forankring og lokal opbakning fra menigheder eller andet bagland Legitimitet i forhold til deltagere, medlemmer og målgrupper og deres interesser og problemstillinger. Sydpartneren arbejder for at fremme transparent struktur, der muliggør, at sydpartneren kan holdes ansvarlig af medlemmer, målgrupper og donorer Erfaring og indsigt i relation til konteksten og indsatsens problemstilling Projektets sammenhæng med det øvrige arbejde i organisationen Faglig og administrativ kapacitet samt tidligere projekterfaring i forhold til indsatsens indhold og mål, dens størrelse og den årlige projektomsætning Netværk og samarbejdsrelationer til f.eks. myndigheder, andre lokale, nationale eller internationale organisationer samt andre donorer og finansieringskilder 1.3. I forhold til samarbejdsrelationen mellem medlemsorganisation og sydpartner Relevans og historik i partnerskabet hvilket fundament hviler indsatsen på? Er sydpartneren omdrejningspunkt i indsatsen, spiller de en aktiv rolle i formuleringen af projektet, og tager de ansvar for implementeringen? Er der klarhed om hver enkelt partners bidrag, roller og ansvarsområder? Er der potentiale for udvikling af partnerskabet, herunder hvordan partnerne og deres indbyrdes relation kan udvikles som følge af de gennemførte aktiviteter? Bliver den konkrete indsats tænkt sammen med medlemsorganisationens arbejde i Danmark eller internationalt? Track record: Hvordan gik tidligere fælles indsatser med denne sydpartner? 2. Vurdering af indsatsens forberedelse Er udgangspunktet for indsatsen tilstrækkeligt beskrevet (herunder opsamling fra tidligere faser, igangværende aktiviteter osv.)? Er relevante interessenter, aktører og selve målgruppen blevet inddraget i forberedelsen af projektet? Hvordan? Er der en gennemarbejdet kontekstanalyse, som reflekterer god viden om projektkonteksten og evt. særlige skrøbelige situationer? Er der en gennemarbejdet problemanalyse, som uddyber de strukturelle årsager til problemerne? 17

18 Er tværgående temaer som køn, hiv/aids og miljø/klima tilfredsstillende integreret i forberedelsen? Er der referencer til menneskerettighedskonventioner og lovgivning nationalt og internationalt hvor dette er relevant? Er der en god beskrivelse af interessenter, hvor duty-bearers, rights-holders og deres interne relation er udfoldet? 3. Vurdering af målgrupper/deltagere Er der en tilfredsstillende præsentation af målgruppens antal og sammensætning (f.eks. køn, religion, alder og social position) i forhold til indsatsens omfang, mål og fattigdomsorientering? Baserer udvælgelsen af målgruppen sig på et solidt forberedelsesarbejde og på princippet om ikke-diskrimination? 4. Vurdering af mål, strategi, sammenhæng og gennemførelse 4.1 Mål, resultater og sammenhæng Er der logisk sammenhæng mellem mål, aktiviteter, forventede resultater og de problemer, som indsatsen skal løse? Findes der klare, målbare og realistiske indikatorer i forhold til indsatsens målsætninger? 4.2 Strategi og gennemførelse Er der god sammenhæng og relevant balance mellem strategiske ydelser, kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed? Er de faglige løsninger/tiltag i overensstemmelse med anerkendt praksis indenfor sektoren og for det specifikke geografiske område? Er tværgående emner som køn, hiv/aids og miljø/klima tilfredsstillende integreret i mål og strategi? Er der identificeret rimelige og forventelige antagelser og risikofaktorer, som indsatsen baserer sig på? Hvordan styrker indsatsen målgruppens kapacitet og mulighed for at påvirke egen livssituation? Hvordan styrker indsatsen organiseringsformer i civilsamfundet, således at målgruppen bliver bedre i stand til at arbejde for egne eller andres rettigheder? Styrker indsatsen duty-bearers kapacitet til at opfylde målgruppens rettigheder, hvis duty-bearers også indgår i målgruppen for projektet? Styrker indsatsen sydpartners kapacitet og mulighed for at advokere for sårbare gruppers rettigheder? Er der en fornuftig plan for monitorering, evaluering og erfaringsopsamling? Hvordan inddrages målgruppen i selve gennemførelsen af projektet? 5. Vurdering af indsatsens udfasning og bæredygtighed Er der overvejelser om udfasning, som sikrer, at lokale partnere eller målgrupper ikke efterlades i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold, når projektperioden udløber? Er der overvejelser om indsatsens bæredygtighed i forhold til projektets egne målsætninger? Er det sandsynliggjort, at indsatsen fører til varige forbedringer af deltageres og målgruppers livsvilkår og/eller af sydpartnerens kapacitet, som kan videreføres efter projektperiodens udløb? Vil der ske en fortsat spredning af indsatsens resultater/forbedringer? 6. Vurdering af indsatsens omkostningseffektivitet Er omkostninger til administration, rejser og løn begrænset til det nødvendige for indsatsen? Hvordan er forholdet mellem indsatsens forventede resultater, aktiviteternes omfang, målgruppernes eller deltagernes antal og det samlede budget? Er der et realistisk omkostningsniveau i for- 18

19 hold til den lokale kontekst ikke mindst hvis sydpartneren helt eller delvist selv skal stå for udgifterne i fremtiden? 7. Vurdering af indsatsens strategiske tilgang i forhold til DMRUs politikker og strategier Er ansøgningen i overensstemmelse med DMRUs retningslinjer for DMRU-puljen samt øvrige strategiske prioriteringer, og efterlever den principperne i Danida s Civilsamfundspolitik? Har kirken/den kirkelige organisation en komparativ fordel i at gennemføre netop dette projekt? Er der særlige udfordringer knyttet til, at indsatsen gennemføres af kirken/en kirkelig partner? Hvordan kommer det kristne værdigrundlag til udtryk i partnernes samarbejde og i gennemførelsen af projektet? Ved ansøgning om støtte til indsatser i skrøbelige situationer kan der udvises særlig fleksibilitet i forhold til nogle af vurderingskriterierne. F.eks. kan balancen mellem serviceydelser, kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed ændres i anerkendelsen af, at der ofte i skrøbelige situationer vil være brug for flere serviceydelser. Tilsvarende vil fortalervirksomhed ofte også være mere risikobetonet, hvorfor det kan være nødvendigt at nedtone denne komponent. Dette kræver, at der er argumenteret godt for den skrøbelige situation i kontekstanalysen samt i strategien. 19

20 Ansøgninger til DMRU-puljen SÅDAN SØGES DER Der findes særlige ansøgningsskemaer for hver af de forskellige støtteformer, og de skal benyttes. Alle ansøgningsskemaer findes på skemaer Sammen med skemaerne er der en vejledning til, hvordan ansøgningerne skal udfyldes, samt hvad der kan inkluderes i budgettet. Alle ansøgninger skal indsendes elektronisk. DMRU tilbyder sine medlemmer faglig sparring og vejledning i forbindelse med udarbejdelse af ansøgninger. Se afsnittet side 22: Tilbud om faglig bistand. For ansøgninger om aktiviteter og personel under kr. er der løbende ansøgningsfrist. For ansøgninger over kr. samt partnerskabsaktiviteter er der mindst tre ansøgningsfrister om året. Se datoerne på BEVILLINGSPROCEDURER DMRUs sekretariat modtager ansøgningen og tjekker, om formalia er overholdt. Der kvitteres med sagsnummer og forventet behandlingstid. Ansøgninger under kr. behandles af en DM- RU-projektkonsulent, som udarbejder en indstilling til DMRUs sekretariatsleder. Denne afgør, om ansøgningen godkendes eller afslås. Ansøgninger over kr. vurderes af to eksterne faglige panelister samt én DMRU-konsulent, som udarbejder en fælles indstilling til Bevillingsudvalget. Vurderingen af ansøgningen baseres på de kriterier, som er nævnt på side 16, og der tages højde for både størrelse og type af indsatser. Bevillingsudvalget træffer den endelige afgørelse. Bevillingsudvalget består af to nuværende eller tidligere medlemmer af DMRUs bestyrelse samt tre eksterne medlemmer med faglige udviklingskompetencer. Mulige svar: Godkendt evt. med gode råd Godkendt med betingelser og evt. gode råd Afslag - evt. med gode råd Bevillingsudvalget informerer DMRU om afgørelsen, som formidler svaret til medlemsorganisationen. Ved godkendelse modtager medlemsorganisationen et bekræftelsesbrev sammen med en underskreven kontrakt, som indikerer det godkendte beløb, projektperiode, budget samt betingelser for bevillingen. 20

21 Forvaltning af DMRU-puljen FORVALTNING AF DMRU-PULJEN DMRU har det overordnede faglige, økonomiske og administrative ansvar for forvaltningen over for Udenrigsministeriet. DMRU skal derfor sikre sig, at indsatsen gennemføres på en betryggende og fagligt forsvarlig måde. Medlemsorganisationen kan vælge, om administrationen og den faglige forvaltning af den enkelte projektbevilling skal varetages af DMRUs sekretariat eller af medlemsorganisationen selv. NÅR DMRU VARETAGER DET ADMINISTRATIVE OG FORVALTNINGSMÆSSIGE ANSVAR DMRUs sekretariat tilbyder at varetage den økonomiske, administrative og faglige forvaltning af bevillinger på vegne af medlemsorganisationen. Det betyder bl.a. faglig støtte ved udarbejdelse af ansøgninger, faglig støtte til sydpartneren under implementeringen, monitorering og aflæggelse af tilsynsbesøg. I så fald skal medlemsorganisationen leve op til følgende krav: Varetage et aktivt partnerskab, hvor der kan redegøres for fælles målsætninger og aktiviteter Besøge projektet i forbindelse med partnerskabsbesøg Medvirke i forbindelse med udformningen af ansøgningen Følge med i projektkorrespondancen og deltage i projektets resultatopsamling NÅR MEDLEMSORGANISATIONERNE VARETAGER DET ADMINISTRATIVE OG FORVALTNINGSMÆSSIGE ANSVAR Det er også muligt for en medlemsorganisation selv at varetage den økonomiske, administrative og faglige forvaltning af projekter. Dette skal aftales på forhånd med DMRU-sekretariatet og vil i princippet være gældende for alle fremtidige projektbevillinger fra DMRU-puljen. Kravet for selv at forvalte bevillinger fra DMRU-puljen er: Relevant faglig og organisatorisk kapacitet samt erfaring med tidligere projekter Erfaring og indsigt i det pågældende land, målgruppe og problemstilling Tilfredsstillende vurdering af tidligere projektforløb m.h.t. monitorering, afrapportering, opfølgning og refleksion Det er bevillingsudvalget, der efter indstilling fra DMRUs sekretariat og det faglige panel beslutter, om en medlemsorganisation selv kan forvalte bevillinger fra DMRU-puljen. 21

22 FORPLIGTELSER VED EGEN FORVALTNING Hvis en medlemsorganisation vælger at administrere og forvalte bevillingen selv, betyder det, at medlemsorganisationen forpligter sig til: At påtage sig det fulde ansvar for, at bevillingerne bliver forvaltet efter reglerne og i overensstemmelse med det grundlag, de er bevilget på At pengene bliver brugt til de formål, der er beskrevet i ansøgningen At de økonomiske forretningsgange hos partneren er betryggende, at der er en forsvarlig intern kontrol, og at bogføring og regnskab er i overensstemmelse med god bogførings- og regnskabsskik At yde faglig vejledning til sydpartneren i forbindelse med implementeringen, således at aktiviteter og tidsplaner løbende justeres for at sikre, at projektets målsætninger realiseres i overensstemmelse med den godkendte projektansøgning At aflægge tilsyn minimum én gang i løbet af projektperioden At foretage årlig rapportering til DMRU At opsamle og dele erfaring og læring Se DMRUs forvaltningsvejledning, hvor krav til forvaltning og administration af bevillinger er nærmere beskrevet på ADMINISTRATIONSTILSKUD OG KONSULENTBISTAND Medlemsorganisationer, der selv forvalter projektbevillinger, modtager et administrationstilskud på syv procent af bevillingens forbrug. Beløbet skal dække omkostninger i forbindelse med administrationen af bevillingen. I forvaltningsvejledningen fremgår det, hvilke udgifter de syv procent dækker. Disse medlemsorganisationer kan, hvis det ønskes, købe konsulentbistand fra DMRU i forbindelse med administrative eller faglige opgaver tilknyttet projektet. Køb af konsulentbistand afregnes i henhold til de gældende takster. BEVILLINGSMODTAGER HÆFTER FOR GODKENDTE PROJEKTMIDLER Medlemsorganisationen hæfter som bevillingsmodtager over for DMRU for udbetalte projektmidler, som der ikke kan aflægges behørigt regnskab for. Det gælder, uanset om DMRU har varetaget det administrative og forvaltningsmæssige ansvar for projektet eller ej. Såfremt DMRU har varetaget administrationen af bevillingen og ført tilsyn med projektet, skal medlemsorganisationen dog holdes skadesløs af DMRU, hvis DMRUs administration af projektet har været mangelfuld og ikke levet op til retningslinjerne i DMRUs forvaltningsmanual. TILBUD OM FAGLIG BISTAND DMRU tilbyder faglig sparring og vejledning i forbindelse med udarbejdelse af ansøgning, implementering og opsamling af erfaringer. Medlemsorganisationer, der selv varetager forvaltningen af bevillinger fra DMRU, har ret til: én faglig konsultation i ansøgningsfasen og én faglig kommentering på ansøgningen. én årlig sparring i forbindelse med tilbagemelding på indsendelse af statusrapport. Medlemsorganisationer, hvor DMRU varetager forvaltningen, har ret til: én faglig konsultation i ansøgningsfasen og tre faglige kommenteringer på ansøgningen. løbende sparring under implementeringen. DMRU tilbyder endvidere at facilitere partnerskabsaktiviteter og kapacitetsopbygning af sydpartneren m.m. efter medlemsorganisationernes ønsker og behov, og når DMRU-sekretariatet har mulighed herfor. Ønskes yderligere faglig vejledning fra DMRUs sekretariatet, kan medlemsorganisationerne altid købe sig hertil efter gældende fastsatte timesatser. 22

23 Yderligere støttemuligheder fra DMRU ANDEN ØKONOMISK STØTTE Medlemsorganisationer kan foruden DMRU-puljen søge støtte gennem følgende puljer, som DMRU forvalter: Nødhjælpspuljen Støtte til medlemsorganisationernes sydpartner, når katastrofen rammer. Genbrug til Syd Renovering og forsendelse af brugt udstyr fra Danmark til partner i syd. Se retningslinjer på ANDEN FAGLIG BISTAND DMRU tilbyder, i nært samarbejde med medlemsorganisationen, at bistå med forberedelse og formulering af ansøgninger til andre donorer som for eksempel CISU ( Efterfølgende kan DMRU også tilbyde at varetage det administrative og faglige ansvar for gennemførelsen af disse projekter. Skolepenge Delvis refusion af skoleudgifter for børn af udsendte til udviklings- og humanitært arbejde gennem private organisationer. Børnefamilieydelse For missionærfamilier i tredjeverdenslande, Central- og Østeuropæiske lande samt Grønland. Se retningslinjer for de enkelte støttemuligheder på 23

24 Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU) er et ressourcecenter for kirkeligt udviklingsarbejde. DMRU er en paraplyorganisationer for 31 kirker og kristne organisationer i Danmark, som samarbejder med kirkelige partnerorganisationer i over 40 lande om udvikling. FORMÅL DMRUs formål er at støtte udviklingsarbejdet til gavn for verdens fattigste, der gennemføres af DMRUs medlemsorganisationer og deres samarbejdspartnere i udviklingslandene. Det sker gennem følgende funktion: Puljeforvalter: formidling af bevillinger til udviklingsaktiviteter Projektkonsulent: faglig rådgivning, sparring og konsulentbistand Kapacitetsopbygning: støtte til kompetence- og organisationsudvikling Videncenter: opsamling og formidling af viden om kirkeligt udviklingsarbejde Mødested: netværk for kirkelige aktører i udviklingsarbejdet Talerør: fortaler over for politikere, myndigheder og samarbejdspartnere Tegninger: Stine Høxbroe 24

25 De seks forskellige roller tager alle udgangspunkt i et kristent menneskesyn og bindes sammen af langvarige partnerskaber mellem kirkelige organisationer. Religion og udvikling er det omkransende, der får arbejdet til at lykkedes. 25

26 DMRUs MEDLEMMER DMRUs medlemmer samarbejder med lokale kirkelige organisationer i over 40 forskellige lande i langvarige partnerskaber, der i nogle tilfælde går mere end 150 år tilbage. De langvarige partnerskaber betyder, at der er opbygget en solid, gensidig respekt, tillid og villighed til at lytte og lære af hinanden en samhørighed, som ikke er afgrænset til en projektperiode eller et enkelt projekt, men som har eksisteret før og også vil forsætte efter projektets ophør. Udviklingsprojekterne, som støttes af DMRU-puljen, står sjældent alene. De danske organisationer rejser selv mange midler, som bruges til for eksempel diakoni, nødhjælp, forkyndelse og kirkeudvikling i samarbejde med deres partnere i syd. Således er projekterne støttet af DMRU-puljen blot en del af en større indsats for at sikre udvikling og værdighed blandt verdens fattigste. DMRUs VÆRDIGRUNDLAG Det kristne menneskesyn danner grundlaget for DMRUs arbejde. Med udgangspunkt i kirkens forkyndelse af Guds kærlighed påtager medlemsorganisationerne sig et ansvar for at udøve international diakoni, forstået som kristen social praksis. Det indebærer både at drage konkret omsorg for de svage, uden skelen til sociale, kulturelle, etniske, religiøse og politiske tilhørsforhold, og gennem fortalervirksomhed over for politiske magthavere at tale og kæmpe mod de strukturer, der undertrykker og marginaliserer mennesker, og mod misbrug af skaberværket, der foregår uden tanke på de kommende generationer. I lyset af det kristne menneskesyn ser DMRU FN s Verdenserklæring om Menneskerettighederne og Menneskerettighedskonventionerne som et udtryk for menneskets gudgivne værdighed, og dermed som relevante redskaber i udviklingsarbejdet. Ud fra dette værdigrundlag prioriterer DMRU indsatser, der: Respekterer det enkelte menneskes værdi, værdighed og vækstpotentiale Fremmer fællesskab, solidaritet og gensidighed Bygger på åbenhed og ærlighed i samarbejdet med partnerne Tilskynder til ansvarlig og bæredygtig brug af miljø og ressourcer Styrker omsorgen og fortalervirksomheden for de svageste og mest marginaliserede DIAKONI Diakoni betyder tjeneste og er en del af kirkens identitet. Har siden kristendommens første tid betegnet kirkens organiserede tjeneste for mennesker i nød. Diakoni har Kristi omsorg for fattige, nødlidende og udstødte som forbillede. Diakoni fremhæver også tjenestens autoritet og fuldmagt: At være sendt på vegne af Gud. Herunder et kald til at øve profetisk diakoni. Dette ligger i tråd med de gammeltestamentlige profeters krav fra Gud om retfærdighed og lighed for alle i samfundet og med fortalervirksomhed for de svage og marginaliserede. Diakonale opgaver er ikke begrænset til omsorg for de sultne og tørstige, de fattige, de syge, de fremmede og de fængslede, som fremhæves i en af Jesu lignelser (Mathæusevangeliet, kapitel 25), men udvides og ændres i takt med målgruppens behov. International diakoni handler om engagement i de diakonale udfordringer og internationale samarbejdsmuligheder, som et globaliseret samfund stiller kirkerne overfor. 26

27 Kirkeligt udviklingsarbejde Kirkeligt udviklingsarbejdet tager sit udgangspunkt i diakoni forstået som tjeneste for medmennesket. Diakoni er en integreret del af kirkens identitet, og diakonale indsatser til gavn for marginaliserede og udsatte mennesker er en naturlig konsekvens af den kristne tro. UDVIKLING AF DIAKONALE KOMPETENCER OG INDSATSER I mange kirker og kristne organisationer er der potentiale for at udvikle de diakonale kompetencer. DMRU-puljen støtter udviklingen af dette potentiale, så kirken i syd i større grad selv kan fortolke de udfordringer, den står overfor, og imødegå dem ved at udfolde sin tjeneste. DMRU-puljen hjælper desuden medlemsorganisationerne til at styrke sydpartnernes diakonale indsats, så den kan udvikles til en vedvarende aktiv politisk og social indsats i samfundet til gavn for fattige og marginaliserede mennesker. 27

28 Styrker ved kirkeligt udviklingsarbejde DMRU arbejder for at fremme fattige menneskers rettigheder og har gennem det kirkelige udviklingsarbejde mulighed for at udfolde nogle unikke styrker: Samarbejdet mellem kirker og kristne organisationer i syd og nord bygger på langvarige partnerskaber med fælles værdier og mål. Kirkerne er til stede på alle niveauer i samfundet og selv i de mest fjerntliggende områder, som internationale og nationale organisationer ofte ikke kan nå. Kirkerne er dybt rodfæstet i det lokale samfund og nyder respekt og legitimitet - det giver en naturlig og unik autoritet og troværdighed i lokalsamfundet. Kirkerne er i direkte kontakt med mennesker hver eneste uge og har derigennem en unik mulighed for at dele information med alle samfundsgrupper. Kirkerne har gode netværk, som muliggør effektiv spredning af information - f.eks. kvinde- og ungdomsgrupper, som opererer både lokalt, regional, nationalt og internationalt. Kirkerne har en stærk base af engagerede frivillige, der vedkender sig, at troen forpligter dem til at give speciel opmærksomhed til fattige og marginaliserede i samfundet. Kirkerne former moral og værdier i samfundet. Præsterne udøver en vis autoritet og har mulighed for at påvirke menneskers holdninger og værdier. Kirkerne repræsenterer i mange lande et stort antal mennesker. Det giver et stort potentiale for at udøve politisk indflydelse både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Kirkerne har en profetisk rolle. Udtrykket henviser til Bibelens profeter, der krævede retfærdighed for fattige og undertrykte. Kirkerne har potentiale til at tale på vegne af marginaliserede og sårbare mennesker, så deres rettigheder fremmes. Udgivet december 2015 af: DANSK MISSIONSRÅDS UDVIKLINGSAFDELING Peter Bangs Vej 1, bygning Frederiksberg dmru@dmr.org