Udvikling af tre kvalitetsudviklingsværktøjer. Lotte Hedegaard-Sørensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af tre kvalitetsudviklingsværktøjer. Lotte Hedegaard-Sørensen"

Transkript

1 Susan Tetler Lotte Hedegaard-Sørensen Udvikling af tre kvalitetsudviklingsværktøjer Redegørelse for baggrund og metode - i forhold til udarbejdelsen af de tre kvalitetsvurderingsskemaer au AARHUS UNIVERSITET

2

3 Susan Tetler og Lotte Hedegaard Sørensen Udvikling af tre kvalitetsudviklingsværktøjer Redegørelse for baggrund og metode i forhold til udarbejdelsen af de tre kvalitetsvurderingsskemaer Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, 2014

4 Titel Udvikling af tre kvalitetsudviklingsværktøjer Redegørelse for baggrund og metode i forhold til udarbejdelsen af de tre kvalitetsvurderingsskemaer Forfattere Susan Tetler og Lotte Hedegaard Sørensen Udgiver Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet, , forfatterne 1. udgave Kopiering tilladt med tydelig kildeangivelse Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Knud Holt Nielsen Forsidefoto: Colourbox ISBN (elektronisk udg.)

5 Indhold FORORD BAGGRUND FOR KVALITETSEVALUERINGSVÆRKTØJERNE... 7 FORMÅLET... 9 BEGREBET KVALITET I EN UDDANNELSESMÆSSIG KONTEKST KVALITETSVURDERINGSVÆRKTØJETS TILBLIVELSE DE 15 SPECIALSKOLERS SVARMØNSTER OG GENERELLE KOMMENTARER UDVIKLINGSPERSPEKTIVER SET I SPECIALSKOLELEDERNES OPTIK SAMMENFATNING REFERENCER: BILAG A BILAG B INTERVIEWGUIDE TIL LEDERE AF SPECIALSKOLER (SKEMA 1 OG SKEMA 2) BILAG C INTERVIEWGUIDE TIL UNDERVISERE (LÆRERE, PÆDAGOGER OG PÆDAGOGMEDHJÆLPERE) PÅ SPECIALSKOLER (SKEMA 2). 34 BILAG D INTERVIEWGUIDE TIL UNDERVISERE (LÆRERE, PÆDAGOGER OG PÆDAGOGMEDHJÆLPERE) PÅ SPECIALSKOLER (SKEMA 3). 36 BILAG E VEJLEDNING TIL SKEMA BILAG F FRA SEMINAR TIL KVALITETSINDIKATORER ANALYSER MED FOKUS PÅ KVALITET I UNDERVISNINGEN UNDERBILAG: PRAKSISFORTÆLLINGER LÆSEMAKKERE UNDERBILAG: SEMINARDELTAGERES INDIKATORER ELEVEN... 78

6

7 UDVIKLING AF TRE 5 Forord Børne og undervisningsministeriet indgik i december 2012 en aftale om i et forskningsmæssigt samarbejde mellem Aarhus Universitet (Institut for Uddannelse og Pædagogik/forskningsprogrammet SILO) og SFI at gennemføre et projekt, der har til formål at etablere viden om kvalitet på specialskolerne og udvikle kvalitet på skolerne. Projektet rummer flere dele: Først er der gennemført et review af den internationale forskning om kvalitet på specialskoler, dernæst er der gennemført en survey af lederne af de danske specialskoler og PPR enheder. Efterfølgende er der gennemført en registerbaseret analyse af specialskoleelevers resultater af skolegangen. Der er derpå udviklet og afprøvet tre kvalitetsvurderingsværktøjer, og endelig er der beskrevet nogle eksempler på god praksis på danske specialskoler. Der er dermed tale om et meget bredt spektrum af oplysninger om kvalitet på specialskoler, og delene trækker på forskellige metoder, forskningsreview, kvantitative spørgeskemadata, kvantitative registerdata, kvalitative data indsamlet på et seminar og forarbejdet, så de kan anvendes kvantitativt og efterfølgende kvalitativ vurdering og endelig eksempler på god praksis. De enkelte dele af projektet har hængt sammen på den måde, at reviewet af den internationale forskning sammen med almene demografiske oplysninger og eksisterende kvalitetsindikatorer for folkeskolen har dannet udgangspunkt for konstruktion af de spørgsmål, der indgik i surveyen, samt valget af registerbaserede oplysninger. Med hensyn til eksisterende kvalitetsindikatorer for folkeskolen tænkes på nationale test, afgangsprøver, overgang til ungdomsuddannelse (output). Reviewet har sammen med surveyen og forskellige faglitterære kilder været udgangspunkt for et fremtidsværksted, der har identificeret kvalitetsindikatorer i specialskoler, som senere er blevet afprøvet og videreudviklet. Det har været centralt for arbejdet med kvalitetsindikatorerne, at de har fokuseret på at forene specialpædagogik og didaktik med almen pædagogik og didaktik. Registeranalyserne belyser kvalitetsforhold bagudrettet (output), og

8 6 UDVIKLING AF TRE eksemplerne på god praksis kan give inspiration til det fortsatte kvalitetsarbejde på danske specialskoler (proces). De enkelte dele af projektet er beskrevet i fem rapporter og tre former for kvalitetsudviklingsværktøjer. De fem rapporter er alle udgivet af Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, hvor de også kan downloades gratis. De tre værktøjer er webbaserede. Følgende giver en oversigt over publikationerne: Dyssegaard, C. B. og Larsen, M. S. (2014). Kvalitet på specialskoler: En systematisk forskningskortlægning. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Aarhus Universitet. Rangvid, B.S. og Egelund, N. (2014): Faktorer af betydning for kvalitet i specialskoler: En survey kortlægning blandt specialskoler og PPR. SFI. Rangvid, B.S. og Lynggaard, M. (2014): Specialskoleelevers resultater ved skolegangens afslutning og 5 år senere. SFI. Tetler, S. og Hedegaard Sørensen, L. (2014): Udvikling af tre kvalitetsudviklingsværktøjer Redegørelse for baggrund og metode i forhold til udarbejdelsen af de tre kvalitetsvurderingsskemaer. IUP, Aarhus Universitet. Morin. A. (2014): Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler Praksisfortællinger. IUP, Aarhus Universitet. I dette skrift bringes en redegørelse for udviklingen af de tre kvalitetsværktøjer. Niels Egelund, projektleder Februar 2014

9 UDVIKLING AF TRE 7 1. Baggrund for kvalitetsevalueringsværktøjerne Som led i projektet Kvalitet i undervisningen på specialskoler er der udviklet et forskningsbaseret sæt af kvalitetsindikatorer til vurdering af undervisningen på specialskoler. Kvalitetsvurderingen skal dels give et overblik over state of the art på specialskoler, dels give specialskolerne et selvevalueringsværktøj med henblik på kvalificering af egen pædagogisk praksis. Dette notat omhandler evalueringsværktøjerne, deres teoretiske grundlag og metode i forhold til opbygningen af dem samt udvælgelse af hoved og underindikatorer. Det forskningsmæssige arbejde består af en række delprojekter, som alle har bidraget til den endelige udvikling af kvalitetsvurderingsværktøjet. De forskellige projektfaser fremgår af nedenstående redegørelse i kort form: Et review af international forskningslitteratur om kvalitet i specialundervisning er gennemført af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning og er indgået i planlægningen og udførelsen af de efterfølgende faser (Dyssegaard og Larsen, 2014). En survey af lederne af de danske specialskoler og PPR kontorer er gennemført af SFI, hvori specialskolernes ledere og PPR lederne har skullet besvare en række spørgsmål omkring organisatoriske og demografiske forhold (Rangvid & Egelund, 2014). Et udviklingsseminar er planlagt og afholdt af IUP/SILO, hvor der blev foretaget en kvalitativ indkredsning af kvalitetsindikatorer, som udvalgte ledere og undervisere fra specialskoler definerede (jf. yderligere beskrivelse i metodeafsnittet). På basis af ovennævnte review fra Dansk Clearinghouse og survey samt supplerende internationale metareview (Meyer, 2012; Mitchell, 2008; samt yderligere nordisk og tysk forskningslitteratur (Flem, Moen og Gudmundsdottir, 2004; Berthén, 2007; Beyer, 2009; Tetler, Baltzer,

10 8 UDVIKLING AF TRE Hedegaard Sørensen, Boye og Andersen, 2009; Hedegaard Sørensen, 2010; Östlund, 2012) samt Index of Inclusion (Booth & Ainscow, 2004) er der udviklet kvalitetsindikatorer (hovedindikatorer og underindikatorer) som en ramme for vurderingen af kvalitet i undervisningen på specialskoler. Baggrunden for, at det blev nyttigt at inddrage henholdsvis Meyer og Mitchell som teoretikere er, at analysen af empiri fra udviklingsseminaret viste, at der var brug for en supplerende teoretisk ramme for at arbejde med de pædagogiske og didaktiske kvalitetsindikatorer, som praktikerne fra specialskolerne fremdrog. Meyer definerer med udgangspunkt i almenundervisning indikatorer for god undervisning, og Mitchell definerer forudsætninger for en inkluderende undervisning, og empirien fra udviklingsseminaret viste, at teorierne også var anvendelige på specialskoler. Når ingen af de to teoretikere eller den øvrige litteratur optræder i reviewet fra Dansk Clearinghouse for Uddannelseforskning, skyldes det, at dette udelukkende har fokuseret på specialskoler. Alt i alt har den nævnte litteratur fungeret som inspirationsgrundlag for arbejdet med at transformere forskningsbaseret international viden til en dansk specialskolekontekst, som opleves relevant af dem, der skal anvende værktøjet i udviklingen af egen praksis. Analysen er udarbejdet af IUP/SILO. Der er udviklet et kvalitetsvurderingsværktøj med otte hovedindikatorer og tilhørende underindikatorer. Kvalitetsvurderingsværktøjet består af tre skemaer. Skema 1 retter sig mod ledelsen, og skema 2 retter sig mod underviserne på specialskoler. Disse to skemaer er udarbejdet med henblik på muligheden for, at Undervisningsministeriet kan få et overblik over kvaliteten i undervisningen på specialskoler. Skema 3 er et mere udfoldet skema med flere underindikatorer, som er udarbejdet med henblik på specialskolernes interne brug, hvis ønsket er at undersøge og udvikle kvaliteten i undervisningen. De tre værktøjer er afprøvet på 15 skoler af ledelse og undervisere. På baggrund af analyse af interview af ledelse og personale er værktøjet blevet justeret endeligt.

11 UDVIKLING AF TRE 9 Det gælder om de tre værktøjer, at de alle vedrører forhold, der har betydning for kvaliteten af den undervisning, eleverne får, og ikke direkte vurderer elevernes resultater. Formålet Formålet med kvalitetsvurderingsværktøjets tre dele (skemaer) er at støtte en forskningsbaseret kvalitetsfuld undervisnings og evalueringskultur på specialskoler på baggrund af en række foruddefinerede kvalitetsindikatorer. En række kvalitetsindikatorer udgør således grundlaget for værktøjet, som på det helt overordnede plan består af to forskellige evalueringstyper: En summativ (statusdefinerende) del, som retter sig mod skolernes relation og formidling til den eksterne offentlighed, omhandlende kvaliteten på en række forskellige indikatorer, sådan som de opleves/erfares af specialskolens ledelse (skema 1) og undervisere (skema 2). Personalet (lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere) vurderer undervisningens kvalitet i forhold til en række indikatorer, og ledelsen vurderer en række rammeforhold omkring bl.a. personalets uddannelsesniveau, samarbejdet med andre faggrupper og med forvaltningen. Denne del af kvalitetsvurderingsværktøjet indrapporteres til Undervisningsministeriet (i en form som endnu ikke er besluttet). En formativ (fremadrettet) del (skema 3), som retter sig mod skolernes interne vurdering af kvalitet og skolernes målrettede udvikling af kvaliteten i undervisningen. Under de udvalgte hovedindikatorer, ud fra hvilke undervisningens kvalitet vurderes, er det muligt at gå i dybden med enkelte hovedindikatorer (som fx undervisningsledelse eller individuelle hensyn og differentiering). Det er med disse mere uddybende moduler muligt at undersøge, vurdere og evaluere specialskolens undervisning med fokus på en bestemt hovedindikator og at sætte nye mål for en kvalitetsudvikling. Denne del af kvalitetsvurderingsskemaet er udelukkende til brug for skolernes egen arbejde med udvikling af kvalitet.

12 10 UDVIKLING AF TRE Begrebet kvalitet i en uddannelsesmæssig kontekst I Undervisningsministeriets pjece Kvalitet der kan ses fra 1997 konstateres det, at begrebet kvalitet i udpræget grad er flertydigt, når det gælder uddannelse, idet uddannelse drejer sig både om udmøntning af politik, beslutninger om aktiviteter, service og opgaveløsning efter lovgivning og aftaler samt interessenternes rettigheder, muligheder og handlinger. Det nævnes videre, at kvalitet i uddannelsessystemet må betragtes som en dynamisk størrelse, da uddannelse foregår i et univers af samfundsmæssige værdier og politiske prioriteringer med udfordringer til såvel de faglige og pædagogiske præstationer som til den økonomiske effektivitet. Kvaliteten afhænger af konteksten og situationerne og er ikke en absolut, statisk størrelse, som kan bestemmes objektivt. Afslutningsvis siges det, at kernen i kvalitetsbegrebet er de læreprocesser, der sættes i gang i det enkelte individ i samspil med omgivelserne. Det kan konkluderes, at en vurdering af de læreprocesser, og de resultater de medfører, er et mål for en vurdering, evaluering og kvalitetsforbedring. Vurdering af kvalitet Kvalitet i en uddannelsessammenhæng står i forbindelse med forventninger, ønsker og værdier knyttet til de fænomener, som der arbejdes med. Et fænomen har kvalitet, når det lever op til visse definerede forventninger, ønsker eller værdier (Dyssegaard og Larsen, 2014). Med andre ord kan man sige, at kvalitet altid må ses i forhold til definerede mål, og en meningsfuld undersøgelse af kvalitet afhænger derfor først af en bestemmelse af, hvad der kan anskues som kvalitet. Endvidere kan kvalitet i forbindelse med uddannelse anskues i en dobbelt betydning, idet det er meningsfyldt både at tale om proces og output. Således skriver Dyssegaard og Larsen: På outputsiden kan det være et spørgsmål om fagligt udbytte, socialt udbytte, personlighedsmæssigt udbytte etc. På processiden kan der både peges på kvalitet i sig selv af særlige former for pædagogisk indsats, eller der kan peges på, at processen har kvalitet, hvis den bidrager til et vist ønsket output (ibid., s. 24) Anvendelse af kvalitetsbegrebet i uddannelsessammenhæng forudsætter på én gang klarhed i formulering af mål OG empirisk konstatering af, hvordan det så

13 UDVIKLING AF TRE 11 forholder sig med det fænomen, der formuleres mål for. At arbejde med kvalitetsvurderingsværktøj betyder at iagttage praksis med henblik på en vurdering af, i hvilket omfang specialskolens undervisning lever op til de værdier og indikatorer, som værktøjet tilbyder. Kvalitetsvurderingsværktøjets tilblivelse Som nævnt tidligere er kvalitetsvurderingsværktøjets indikatorer baseret på internationale og nordiske metareviews og anden forskningslitteratur (bl.a. en række ph.d. afhandlinger) samt survey af lederne af danske specialskoler og PPR kontorer. En anden væsentlig kilde er kvalitetsindikatorer for kvalitet i specialundervisningen, som en række danske specialskoleledere og underviseres definerede den på et udviklings og refleksionsseminar. Seminarets formål var at skabe rum for, at centrale aktører fra specialskolernes praksis karakteriserede kvalitet i undervisningen i forhold til de specifikke målgrupper, som skolerne arbejder med. Helt overordnet er kvalitetsværktøjet blevet til ud fra en analyse af sammenhængen mellem udvalgte hovedkategorier fra Meyers (Meyer, 2012) bud på god undervisning, ud fra internationale reviews (inklusive Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforsknings review og anden forskningslitteratur om specialskolepraksis) samt specialskoleaktørernes egne definitioner af kvalitet. Det primære formål har været at sprogliggøre hoved og underindikatorer på en måde, så de er i overensstemmelse med det værdigrundlag og den faglighed, som danske specialskoler fungerer på, og så sprogbrugen er genkendelig i forhold til en dansk specialskolehverdag. Denne transformationsproces er vigtig for at gøre kvalitetsvurderingsværktøjet både autentisk og valideret i en dansk specialundervisningskontekst. Udviklings- og refleksionsseminaret I udviklingen af kvalitetsindikatorer for kvalitet i specialundervisning afholdtes et udviklings og refleksions seminar, hvor formålet var at indkredse de forhold, der på danske specialskoler anses for at være kvalitetsparametre for god undervisning. Indsamling af den kvalitative empiri er foretaget over to dage i

14 12 UDVIKLING AF TRE foråret 2013 (23/5 24/5). I alt 25 skoler blev inviteret, og 16 skoler tog imod invitationen og deltog. For at sikre et repræsentativt bidrag fra specialskolernes aktører blev der inviteret heldagsskoler, specialskoler, døgninstitutioner med intern skole og private opholdssteder med interne skoler. Der er endvidere lagt vægt på geografisk spredning og variation i forhold til elevgruppen, som overordnet indbefattede multiple funktionsnedsættelser, udviklingshæmning, generelle indlæringsvanskeligheder, tilknytningsforstyrrelser, autismespektrumsforstyrrelser og ADHD. Der opnåedes en god dækning af specialskoler med undtagelse af de relativt sjældnere kategorier døgninstitutioner med intern skole og private opholdssteder med interne skoler. Bilag A giver en oversigt over deltagende skoler samt ledere og lærere. Som nævnt var formålet med udviklings og refleksionsseminaret at undersøge, hvordan kvalitet kommer til udtryk gennem fortalte problemstillinger og eksempler på god undervisning fra specialundervisningspraksis. Med det udgangspunkt blev seminaret planlagt ud fra en fænomenologisk forskningstilgang (Giorgi, 1985; Feldman, 1994; Kvale, 1998) med målet om at få detaljerede common sense beskrivelser af deltagernes praksisoplevelser. Fokus var således rettet mod at få forskellige eksempler og perspektiver på, hvordan kvalitet opleves, og hvilke kendetegn deltagerne vurderer, der er ved god undervisning. Seminardeltagerne blev efter en indledende gennemgang af resultaterne fra Clearinghouse reviewet og resultaterne fra survey af lederne af specialskoler og PPR kontorer opdelt i fire workshops. Der blev i den første workshop lagt ud med et overordnet perspektiv, hvorefter de to efterfølgende workshops havde et langt mere praksisnært og konkret perspektiv, og i den sidste workshop, hvor kvalitetsindikatorerne kunne udfoldes, var udgangspunktet atter overordnet og generelt. Herunder følger en kort redegørelse for de fire workshops, der var fordelt på to dage. Første workshop var en indledende øvelse, der havde som formål at få deltagernes umiddelbare refleksioner over kvalitet. Workshoppen startede med, at en deltager præsenterede en praksisfortælling, som for

15 UDVIKLING AF TRE 13 deltageren var et eksempel på kvalitet i specialundervisning. Herefter havde deltagerne en dialog, hvor de sammen reflekterede over, hvad der var kvalitet i netop den fortælling. I den anden workshop blev deltagerne opdelt i seks grupper. Grupperne var sammensat ud fra hvilken elevgruppe, ledere og lærere arbejdede med, og på en måde, så de enkelte elevgrupper var repræsenteret i alle grupper. Gruppemedlemmerne skulle sammen blive enige om de fem væsentligste indikatorer for kvalitet i specialundervisning. Eksempler på udvalgte indikatorer er elev lærer relation, flerfagligt samarbejde og elevinddragelse. I denne workshop var formålet at undersøge hvilke kvalitetsindikatorer, der overordnet set kan gøre sig gældende for forskellige elevgrupper. Tredje workshop byggede på deltagernes medbragte praksisfortællinger og havde til formål at få forskellige praksiseksempler på god undervisning. Praksisfortællingerne blev diskuteret og analyseret af ledere og undervisere ud fra en spørgeguide med fokus på undervisning, læring, den dygtige underviser samt relationen mellem elever og undervisere i praksisfortællingerne. Udover spørgeguiden blev der i grupperne brugt tid på at diskutere, hvad der kunne genereres af indsigt om kvalitet i specialskolernes undervisning ud fra de analyserede praksisfortællinger, og hvilke evalueringsmetoder, der anvendes i specialundervisningen. I fjerde og sidste workshop blev deltagerne præsenteret for fem kvalitetsindikatorer, som blev udvalgt ud fra de tre foregående workshops. Deltagerne blev bedt om gruppevis at finde så mange tegn som muligt i praksis på hver af de fem kvalitetsindikatorer. Deltagerne havde ligeledes mulighed for at kommentere og eventuelt tilføje kvalitetsindikatorer, hvis de vurderede, at de fem udvalgte var mangelfulde. Udviklingsseminaret afsluttedes med en evaluering, hvor deltagerne fik mulighed for at fortælle eller notere, hvis der var noget vedrørende kvalitet og god undervisning, som de syntes, vi ikke havde berørt. Enkelte deltagere havde gerne brugt mere tid på diskussionen omkring evaluering af det ikke

16 14 UDVIKLING AF TRE målbare samt forholdet mellem succes og kvalitet. Der var en stor opmærksomhed på udviklingsseminaret på, at kvalitet og succes i specialskolernes undervisning må ses i sammenhæng med en bredere forståelse af læring og således ikke udelukkende i sammenhæng med elevernes resultater målt ud fra karakterer. Det blev betonet, at kvalitet i specialskolernes undervisning står i forbindelse med, hvordan fagpersoner på specialskoler magter at forbinde elevernes sociale og personlige udvikling med undervisningen i fag og dermed at faglig succes er betinget af en professionel tilpasning af undervisningen til elevernes forudsætninger. Generelt var der stor begejstring blandt ledere og undervisere over at være sammen med kollegaer for at diskutere praksis og bidrage med viden til projektet. Deltagernes tilbagemelding var, at der var skabt rum for, at de sammen kunne folde ud, hvad der karakteriserer god undervisning. Deltagerne havde et stort ønske om at oprette et netværk, så der fortsat kunne være mulighed for at dele og producere viden om specialskolernes undervisning. På den baggrund har vi i projektet sørget for at rundsende kontaktoplysninger til samtlige deltagere og ligeledes oprettet et Facebook forum, hvor deltagerne kan dele deres erfaringer internt og samtidig have mulighed for at dele refleksioner, der måtte komme efter udviklingsseminaret. På udviklings og refleksionsseminaret blev der produceret en stor mængde data i form af specialskolelærere og lederes kvalitetsindikatorer og en række eksempler fra praksis på, hvordan kvalitet kan beskrives i specialskolernes hverdag. Især praksisfortællinger og interview med ledere og lærere om praksisfortællinger er indgået i det videre arbejde med at udvikle hovedindikatorer og underindikatorer, som afspejler specialskolernes praksis. Der er foretaget en analyse af, hvordan undervisningen på specialskoler består af koblinger mellem hensynet til elevernes særlige forudsætninger og hensynet til elevernes ret til at udvikle sig fagligt, socialt og personligt.

17 UDVIKLING AF TRE 15 Udviklingen af første udkast til indikatorer for kvalitetsvurderingsredskabet Som nævnt er udviklingen af kvalitetsvurderingsværktøjets hoved og underindikatorer baseret på internationale og nordiske metareviews, anden forskningslitteratur (eksempelvis en række nordiske ph.d. afhandlinger), Clearinghouse reviewet, survey af lederne af specialskoler og PPR kontorer, Index of Inclusion samt empiri fra udviklings og refleksionsseminar med ledere og undervisere fra et repræsentativt udsnit af danske specialskoler. Grundstrukturen er teoretisk set udviklet på basis af to internationale metareviews, udarbejdet af henholdsvis Mitchell (2008) og Meyer (2012). Forskningsreviewet What Really Works in Special and Inclusive Education: Using Evidence Based Teaching Strategies (Mitchell, 2008) udpeger tre vigtige faktorer, der er støttende for elevers læring: 1. Relationer, der fokuserer på, i hvilket omfang deltagerne i en klasse/gruppe støtter og hjælper hinanden. 2. Personlig udvikling, der fokuserer på, hvordan der støttes op om personlig vækst og udvikling. 3. Læringsledelse, der fokuserer på behov for ændringer i undervisningen generelt eller i forhold til den enkelte elev. På udviklings og refleksionsseminaret (med de 16 specialskoler) kom der især tydelige og konstruktive bud på kvalitet i undervisningen, som ligger inden for de to hovedfaktorer, der refererer til relationer og personlig udvikling som en forudsætning for elevernes faglige udvikling. På sin vis er dette ikke overraskende, da der i Danmark gennem de senere år har været megen fokus på betydningen af relationer, både relationer mellem lærer og elev og mellem elever samt generelt i specialskoleregi, hvor der er lagt megen vægt på arbejde med personlig udvikling som en proces, der vægtes højt, jf. reviewet fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Den tredje hovedfaktor læringsledelse, der primært vedrører didaktiske spørgsmål, savnede en større konkretiseringsgrad (og dermed ringere mulighed for en mere operationaliserbar formulering af underindikatorer). Derfor har vi inddraget den tyske didaktiker Hilbert Meyers studie af kendetegnene for god undervisning (udkommet første gang i

18 16 UDVIKLING AF TRE 2004 på tysk: Was ist guter Unterricht? og er i seneste udgave/oplag på dansk udkommet i 2012). Meyer (2012) definerer kvalitet i undervisningen som en undervisning, hvori man inden for rammerne af en demokratisk undervisningskultur, med baggrund i en given opdragelsesopgave og med et velfungerende arbejdsfællesskab som mål giver en meningsgivende orientering og et bidrag til en varig kompetenceudvikling hos alle elever (Ibid., s. 13). Denne definition af kvalitet i undervisningen er udviklet af Meyer og bygger på studiet af en række empiriske undersøgelser af undervisning generelt. Fra disse studier har Meyer udviklet ti indikatorer for god undervisning: Klar strukturering af undervisningen, en betydelig mængde ægte læretid, læringsfremmende klima, indholdsmæssig klarhed, meningsdannende kommunikation, metodemangfoldighed, individuelle hensyn, intelligent træning, transparente præstationsforventninger og stimulerende læremiljø. Udviklingsseminaret viste, at Meyers ti indikatorer også dækker den undervisning, der finder sted på specialskoler. Meyers ti karakteristika ved god undervisning er indgået i udviklingen af kvalitetsvurderingsværkstøjet i forhold til at bestemme og organisere kvalitetsvurderingsværktøjets hovedindikatorer. Hovedindikatorerne på god undervisning, som Meyer har udviklet, har fungeret som ramme for udviklingen af underindikatorer. Specialskolelederes og læreres definitioner og beskrivelser af kvalitet i specialskoleundervisningen udgør hovedkilden i udviklingen af underindikatorerne, som indgår i værktøjet. Det betyder samtidig, at hovedindikatorerne i processen er blevet ændret og justeret, så de i højere grad afspejler det specifikke ved specialskolernes undervisning, og så de i passende omfang er afstemte i forhold til behovet for, at undervisningen på specialskoler i udgangspunktet skal være særligt tilrettelagt for at kunne imødekomme de undervisningsmæssige behov, deres elevgrupper har. På det grundlag er der udvalgt otte hovedindikatorer. Den første hovedindikator (A) henvender sig til ledelse, hovedindikator (B) henvender sig til både ledere og undervisere, og de restende hovedindikatorer (C H) henvender sig til undervisere:

19 UDVIKLING AF TRE 17 Hovedindikator A: Skolens målsætning og organisering En væsentlig forudsætning for, at en uddannelsesinstitution kan levere ydelser af kvalitet, er, at der er en målsætning for skolens virke. For skoler i folkeskoleregi er folkeskolens formålsparagraf den helt overordnede formålsangivelse, men for specialskoler, der typisk retter sig mod bestemte elevgrupper, er det vigtigt, at der er en nærmere specifikation af målsætningen udarbejdet af skolen i samarbejde med den kommunale forvaltning. Specialskolerne kom, med undtagelse af heldagsskolerne, først ind i kommunalt regi i 2007 og kan derfor have haft en lidt tilbagetrukket placering i det kommunale billede, hvor der ikke har været samme fokus på faglige kvalitetsmål som på almenskolerne. Hovedindikator A rummer også, hvilke mål og hvilken praksis skolerne har for at anvende nationale test, afgangsprøver, tilbageslusning af elever til almenskoler og andre forhold, som indikerer faglig kvalitet. Hvad organisering angår, har specialskolerne en mindre elevgruppe og et bredere sæt af professioner end almenskoler, og det vil være naturligt, at der i forbindelse med almenskolernes inklusionstiltag trækkes på serviceydelser fra specialskolerne. Hovedindikator A bygger på review fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (Dyssegaard og Larsen, 2014) og survey af specialskoler (Rangvid og Egelund, 2014). Hovedindikator B: Skolens tværprofessionelle samarbejdsrelationer Professionelle besidder forskellige perspektiver på børnenes situation og råder over forskellige handlemuligheder, og de har i mange tilfælde begrænset indsigt i børnenes hverdagsliv andre steder end dér, hvor de selv er. Adgangen til et dybere kendskab til børnenes samlede livsførelse går gennem en inddragelse af disse forskellige professionelle perspektiver på børnenes situation. Spørgsmålet er, hvordan det tværprofessionelle samarbejde kan organiseres, så det understøtter børnenes udvikling og læring. Hovedindikator C: Fysisk undervisningsmiljø Forskningslitteraturen viser, at kvaliteten af det fysiske miljø har betydning for elevernes udbytte af undervisningen (Earthmann, 2004), ligesom forskning også viser, at det fysiske miljø har betydning for kvaliteten af de professionelle lærere og pædagogers samarbejde (Siegel, 1999; McGregor, 2004). Således er der

20 18 UDVIKLING AF TRE også forskning, der viser, at det kan være nødvendigt at overveje, hvordan det fysiske undervisningsmiljø kan understøtte forskellige lærings og undervisningsarrangementer og mål (Stevenson, 2007). Nogle grupper af elever kan således tænkes at have brug for rammer, der skaber overskuelighed, ro og overblik, mens andre elever kan have brug for rammer, der stimulerer særlige sanser osv. Meyer skriver om klasselokalet, at det er: det materialiserede curriculum i undervisningen (Meyer, 2012, s. 116), og videre skriver han, at klasselokalernes tilstand afspejler samfundsmæssige prioriteringer, men også skolens profil, lærere og elevers kreativitet og kompetencer. Relevante fokusområder i forhold til det fysiske undervisningsmiljø kan være: god orden, funktionel indretning, forskellige former for lærerværktøjer, mulighed for at eleverne kan være med til at gøre rummet til deres eget (Ibid., s. 117). Hovedindikator D. Læringsfremmende kultur Med kategorien læringsfremmende kultur sættes der fokus på et undervisningsmiljø, der er kendetegnet ved: Gensidig respekt, tryghed ved at reglerne respekteres, fælles ansvar, at læreren er retfærdig over for den enkelte og over for gruppen som helhed, og at læreren viser omsorg for eleverne, der også viser omsorg for hinanden. Hvis undervisningsmiljøet på skolen opleves som positivt, bliver eleverne bedre i stand til at udfolde deres evner og interesser og derigennem forbedre deres kognitive, metodiske og sociale præstationer og læring. Et undervisningsmiljø, der er karakteriseret ved ovenstående kendetegn, har en katalyserende virkning med hensyn til at forstærke andre kendetegn ved god undervisning (Meyer, 2012, s. 51). Hovedindikator E. Klar strukturering af undervisningen, målsætning og evaluering Indikator E Klar strukturering af undervisningen søger at tematisere det vigtige forhold mellem mål, indhold og metode i undervisningen. Meyer skriver således, at undervisningen er klart struktureret, når varetagelsen af undervisningen fungerer, og når der i lige høj grad for lærere og elever er en tydelig

Udvikling af tre kvalitetsudviklingsværktøjer. LoTTe Hedegaard-Sørensen. Redegørelse for baggrund og metode - i forhold til udarbejdelsen af de tre

Udvikling af tre kvalitetsudviklingsværktøjer. LoTTe Hedegaard-Sørensen. Redegørelse for baggrund og metode - i forhold til udarbejdelsen af de tre Susan Tetler LoTTe Hedegaard-Sørensen Udvikling af tre kvalitetsudviklingsværktøjer Redegørelse for baggrund og metode - i forhold til udarbejdelsen af de tre kvalitetsvurderingsskemaer au AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

For ti år siden var der ikke mange, der kunne forestille sig, at elever fra specialskoler og specialklasser skulle gå til afgangsprøve.

For ti år siden var der ikke mange, der kunne forestille sig, at elever fra specialskoler og specialklasser skulle gå til afgangsprøve. For ti år siden var der ikke mange, der kunne forestille sig, at elever fra specialskoler og specialklasser skulle gå til afgangsprøve. Man syntes, at det var synd, da det ikke kunne undgå at udstille

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Anne Morin. Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler Praksisfortællinger

Anne Morin. Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler Praksisfortællinger Anne Morin Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler Praksisfortællinger Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2014 Titel

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Beatrice Schindler Rangvid og Niels Egelund. Faktorer af betydning for kvalitet i specialskoler: En survey kortlægning blandt specialskoler og PPR

Beatrice Schindler Rangvid og Niels Egelund. Faktorer af betydning for kvalitet i specialskoler: En survey kortlægning blandt specialskoler og PPR Beatrice Schindler Rangvid og Niels Egelund Faktorer af betydning for kvalitet i specialskoler: En survey kortlægning blandt specialskoler og PPR Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet,

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Til internt brug og til støtte for udviklingen af en evalueringskultur

Til internt brug og til støtte for udviklingen af en evalueringskultur + 0 IP. nr.: Til internt brug og til støtte for udviklingen af en evalueringskultur Til medarbejdere, der indgår i undervisningen Skema 3 + 0 + 1 + 1 + 2 Skoletype. Sæt kryds Almindelig specialskole...

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Niels Egelund. Kvalitet i specialskoler

Niels Egelund. Kvalitet i specialskoler Niels Egelund Kvalitet i specialskoler Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, 2014 Titel Kvalitet i specialskoler: Forfatter Niels Egelund Udgiver Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Statusevaluering Fællesskaber for Alle

Statusevaluering Fællesskaber for Alle Emne: Til: Kopi: til: BILAG Statusevaluering Fællesskaber for Alle Den 4. september 2013 Statusevaluering Fællesskaber for Alle Introduktion Nedenstående er en statusevaluering over hovedaktiviteterne

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

INKLUSION I GRUNDSKOLEN

INKLUSION I GRUNDSKOLEN KVALIFICERING AF LÆRERE OG PÆDAGOGER MED INKLUSIONSRETTEDE OPGAVER KURSUSCENTER BROGAARDEN 08.-09.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Inklusionsopgaven er for alvor landet

Læs mere

Generelle indlæringsvanskeligheder. Efterår 2013

Generelle indlæringsvanskeligheder. Efterår 2013 Generelle indlæringsvanskeligheder Efterår 2013 Ida Mundt Adjunkt og specialpædagogisk konsulent på professionshøjskolen UCC Specialskolelærer i 22 år senest Maglebjergskolen i Allerød Kommune Pæd. Diplom

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 8. april 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Hvad er god undervisning? Hvad ved

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole

Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Lærergruppen Vester Mariendal skole har med udgangspunkt i Oldenburg Dekalogen i opstillet 10 kendetegn ved god undervisning. Forskerne ved

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler. Til ledere

Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler. Til ledere + 0 IP. nr.: Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler Til ledere Skema 1 + 0 + 0 Skoletype. Sæt kryds Almindelig specialskole... 1 Heldagsskole... 2 Intern skole på døgninstitution... 3 Andet...

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

CO-teaching. Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016

CO-teaching. Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016 CO-teaching Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016 Co-Teaching? Co-teaching occurs when two or more certified teachers jointly deliver substantive instruction to a diverse, or blended, group of students

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere