1. HANDLEPLANERNES INDHOLD HANDLEPLAN 2012 FOR SPECIALSEKTOREN OPGAVEPORTEFØLJEN UDFORDRINGER OG INDSATSER 2012 OPSAMLING

Transkript

1 Handleplan for Specialsektoren

2 1. HANDLEPLANERNES INDHOLD HANDLEPLAN 2012 FOR SPECIALSEKTOREN OPGAVEPORTEFØLJEN UDFORDRINGER OG INDSATSER 2012 OPSAMLING PÅ BUDGETFORLIG HÅNDTERING AF HANDLEPLANEN FLERÅRSPERSPEKTIVER

3 1. Handleplanernes indhold Handleplanerne skal sikre, at de stedlige ledelser får mulighed for at gå i dialog med Forretningsudvalget (og omvendt). En dialog, hvor fokus primært vil være på de udfordringer, de enkelte områder står overfor i det kommende år herunder, hvorledes udfordringerne håndteres henset til Regionens overordnede strategier, indsatsområder og politiske målsætninger. Der udarbejdes vedr handleplaner for sygehuse, Specialsektoren, Primær Sundhed og Regional Udvikling. Handlerplanerne indeholder ikke detaljerede måltal for henholdsvis aktivitet og økonomi. Disse vil stadig være rammevilkår for de enkelte enheder, men for at sikre en dialog om primært ledelsernes strategiske fokus forelægges aktivitets og økonomital i en særskilt sagfremstilling. Handleplanerne er søgt opbygget efter en fælles skabelon for alle relevante driftsenheder. Der er taget afsæt i en meget kort beskrivelse af det enkelte område, samt en redegørelse for status og udfordringer fra den respektive ledelse. 3

4 2. Handleplan 2012 for Specialsektoren I de følgende afsnit beskrives Specialsektorens ansvarsområder og opgaver samt sektorens målsætning og idégrundlag. 2.a. Specialsektorens ansvarsområder Specialsektoren driver Region Nordjyllands tilbud inden for social- og specialundervisningsområdet. Socialområdet Specialsektoren har ansvaret for at drive og udvikle en række tilbud på det sociale område for gruppen af mennesker med de mest komplicerede problemstillinger, der har behov for et særligt specialiseret tilbud. Målgruppen til sektorens specialiserede sociale tilbud omfatter blandt andet: Børn, unge og voksne med varige og betydelige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser Unge og voksne med erhvervet eller medfødt hjerneskade Voksne misbrugere med socialpsykiatriske problemstillinger Voksne med socialpsykiatriske problemstillinger Børn, unge og voksne med kommunikationsvanskeligheder Unge med behov for sikrede rammer Sektoren varetager en række koordinerende opgaver i forhold til de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende sociale tilbud. Specialundervisningsområdet Specialsektoren har ansvaret for at drive og udvikle højt specialiserede undervisningstilbud til børn, unge og voksne med eksempelvis tale-, høre-, syns- eller generelle kommunikationsvanskeligheder. Sektoren har også på dette område en koordinerende funktion i forhold til kapacitet og sammensætningen af tilbuddene. Specialsektoren varetager koordineringen af rammeaftalen på specialundervisningsområdet. Undervisningsministeriet har ultimo med høringsfrist 5. januar fremsendt høring til påtænkt lovforslag om at koordineringen af rammeaftalen på specialundervisningsområdet overgår til kommunerne pr. 1. april Der er medio januar 2012 endnu ikke fremsat lovforslag om ændringen. 2. b. Øvrige opgaver Specialsektoren løser herudover - efter aftale med en eller flere kommuner - kommunale opgaver, der ligger i umiddelbar tilknytning til regionens øvrige opgaver på socialområdet og specialundervisningsområdet. Sektoren varetager en række sundhedsopgaver på kommunikationsområdet og leverer sundhedsydelser til målgruppen af traumatiserede flygtninge. 1 Specialsektoren har afgivet høringssvar til Danske Regioner. Specialsektoren har anbefalet, at koordineringen forbliver i regionalt regi og ikke overgår til kommunerne. 4

5 En række af Specialsektorens tilbud er leverandør til den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation VISO 2. Endelig leverer Specialsektoren en række indtægtsdækkede ydelser til kommunerne. Der er tale om ydelser, der ligger i forlængelse af kerneydelsen på de relevante tilbud. 2.c. Specialsektorens idégrundlag Specialsektoren har beskrevet de centrale holdninger og værdier for sektorens arbejde i et idégrundlag. Det fremgår blandt andet heraf, at Specialsektorens formål er at medvirke til at hvert enkelt menneske, der benytter sektorens tilbud, får de bedst mulige vilkår for at mestre sin egen tilværelse. Med udgangspunkt i dette formål, er der tre værdier, som Specialsektoren ønsker at være kendt for: Professionalisme Ordentlighed Lydhørhed Denne målsætning og de tre værdifaktorer udgør fundamentet for arbejdet i sektoren. 2.1 Opgaveporteføljen Specialsektoren driver 17 tilbud, som har opgaver indenfor følgende områder. Handicapområdet: Center for Døvblindhed og Høretab Specialbørnehjemmene Sødisbakke Hjerneskadeområdet: Behandlingscentret Østerskoven Hjerneskadecentret, Taleinstituttet Rehabiliteringscenter Strandgården Socialpsykiatriområdet: Boform Aas Boformen Kærvang Boformen Skovvænget Daghusene Thisted/Morsø Rehabiliteringscenter for Flygtninge Socialpsykiatrisk Boform Brovst Socialpsykiatrisk Boform Solsiden Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Socialpsykiatrisk Boform Visborggaard Kommunikationsområdet: Institut for Syn og Hørelse Taleinstituttet 2 Leverandører til VISO: Center for Døvblindhed og Høretab, Institut for Syn og Hørelse, Sødisbakke og Taleinstituttet. 5

6 Den sikrede institution: Den sikrede institution, som tages i brug den 1. september Tilbuddene er geografisk fordelt over hele regionen på knap 50 lokaliteter. Specialsektorens økonomi Oversigt over budgetter for 2012: Rammeaftaletilbud: Sundhedsydelser generelt: Sundhedsydelser på Rehabiliteringscenter for Flygtninge: VISO: 623,5 mio. Kr. 9,4 mio. Kr. 11,1 mio. Kr. 6,8 mio. Kr. Der er ansat medarbejdere fordelt på årsværk. Specialsektoren leverer på årsbasis ydelser til ca borgere. 2.2 Udfordringer og indsatser 2012 Opsamling på budgetforlig 2012 Specialsektoren har særlig fokus på følgende indsatsområder og initiativer i 2012: A. Bidrag til evaluering af kommunalreformen B. Byggeprojekter C. Ibrugtagning af den sikrede institution D. Projekt Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde E. Kvalitetsarbejdet F. Fremtidens Taleinstitut G. Hjerneskadeområdet H. Gennemførelse af besparelser I. Halvvejshus A. Bidrag til evaluering af kommunalreformen Regeringen har besluttet, at der skal gennemføres en evaluering af strukturreformens konsekvenser for blandt andet det specialiserede socialområde. Kommissoriet for dette arbejde foreligger endnu ikke, men synspunkterne i henholdsvis Kommunernes Landsforening og Danske Regioner tegner sig klart: Kommunerne vil tale for at fortsætte udviklingen i retning af stadig flere kommunale hjemtagelser af regionale tilbud, mens regionerne vil pege på, at netop denne udvikling har medført en betydelig afspecialisering til skade for borgerne, og at der derfor bør indføres helt nye rammer for opgavefordeling, myndighedsudøvelse og finansieringsansvar. Specialsektoren vil i samarbejde med de øvrige regioner og Danske Regioner medvirke aktivt til, at evalueringen tager afsæt i dokumenterede erfaringer fra perioden og på velunderbygget faglig viden og erfaring, således at eventuelle beslutninger om ændringer i lovgivningen kan tages på et kvalificeret grundlag og med det sigte, at den fremtidige organisering i højere grad understøtter en faglig og økonomisk bæredygtig drift af de specialiserede tilbud på social- og undervisningsområdet. Udfaldet af den forestående evaluering må formodes at få afgørende betydning for Specialsektorens fremtidige rolle. Sektoren skal således være parat til at håndtere såvel overdragelse af tilbud som overtagelse af nye ansvarsområder på en kompetent og professionel måde. B. Byggeprojekter 6

7 Specialsektoren har igangsat en række byggeprojekter, der omfatter erstatnings- og nybyggeri samt renovering og omlægning af pladser. B.1. Center for Døvblindhed og Høretab: Der etableres 24 nye boliger på Center for Døvblindhed og Høretab til voksne med døvblindhed. Der nedlægges samtidig en række gamle og utidssvarende boliger. Samlet sker der en kapacitetsudvidelse på i alt ca. 11. boliger. Denne udvidelse imødekommer et akut behov for flere pladser til målgruppen samt behovet for flere boliger på længere sigt. De nye boliger forventes at blive taget i brug ultimo B.2. Specialbørnehjemmene: Der bygges et nyt specialbørnehjem i Nørresundby som erstatning for det midlertidige tilbud Nordens Allé i Brønderslev. Det nye specialbørnehjem bygges med 16 pladser, hvilket er en udvidelse på 7 pladser i forhold til det midlertidige tilbud Nordens Allé. Det nye specialbørnehjem bygges fleksibelt, så der er mulighed for at tilpasse antallet af pladser i byggeriet til kommunernes efterspørgsel. Tilsvarende sikrer fleksibiliteten i byggeriet, at der er mulighed for at modtage børn, der benytter pladskrævende hjælpemidler. B.3. Sødisbakke: Der er som en del af udviklingsplanen for Sødisbakke igangsat et byggeri med 24 boliger som erstatning for 24 utidssvarende boliger på botilbuddet "Fælledvej". Parallelt med denne proces etableres der et erstatningsbyggeri med 16 boliger for botilbuddet "Bakkebo". Begge byggerier forventes færdige i andet halvår af Specialsektoren har udarbejdet en procesplan for de øvrige nødvendige renoveringer på Sødisbakke: I 2011 er botilbuddene "Tårnly" og "Højbo" blevet renoveret, så de er tidssvarende og imødekommer målgruppernes behov. I 2012 er der fokus på de fysiske rammer for dagtilbuddene, hvor der også er et behov for at kvalificere de fysiske rammer. I 2013 påbegyndes arbejdet med at renovere de to botilbud "Skovbakken" og "Fuglebo". Når de sidste renoveringer er gennemført, vil alle beboere på Sødisbakke have tidssvarende boliger. De enkelte tiltag ændrer ikke på det samlede pladsantal. B.4. Byggeprojekter på socialpsykiatriområdet: En af de vigtigste forestående udfordringer indenfor socialpsykiatriområdet er at få etableret mere tidssvarende fysiske rammer. Der skal etableres rammer, der i højere grad både fagligt og driftsøkonomisk understøtter indsatsen til borgere med særligt komplekse socialpsykiatriske problemstillinger. Efterspørgslen efter pladser har, set over en længere årrække, stort set været stabil. Der er dog sket en ændring i målgruppens behov. De regionale socialpsykiatriske botilbud skal i højere grad end tidligere kunne rumme mennesker med mere komplekse og vanskelige problemstillinger eksempelvis borgere med potentielt udadreagerende, impulsstyret og/eller selvskadende adfærd. Dette stiller, alt andet lige, andre krav til medarbejdernes indsats, normeringen på tilbuddene og ikke mindst de fysiske rammer, som skal være målrettet den nye målgruppes behov. Planlægningen af erstatningsbyggeriet for Socialpsykiatrisk Boform Visborggaard er påbegyndt, hvor der konkret arbejdes med de udfordringer der er i forbindelse med kommunal anvisning og godkendelse af byggegrund. 7

8 Planlægning af renoveringen af Socialpsykiatrisk Boform Solsidens bygning på Odinsvej i Sindal er påbegyndt. Solsiden vil efter renoveringen have 18 boliger, hvilket betyder færre pladser end de nuværende. For at sikre det nødvendige antal pladser efter renoveringen, bliver der etableret 8 pladser i tilknytning til Solsidens bygning på Teglgårdshaven i Sindal. Den samlede kapacitet på Solsiden nednormeres med 12 pladser som følge af renoveringen. Renoveringen påbegyndes i januar 2013 og forventes færdiggjort ultimo Endelig er planlægningen af erstatningsbyggeri for Boformen Kærvang begyndt. Der er ved at blive udarbejdet en kravspecifikation for erstatningsbyggeriet og undersøgt mulige grunde i Nykøbing Mors til erstatningsbyggeriet. Det forventes, at beboerne kan flytte ind i de nye fysiske rammer primo Arbejdet med kvalificeringen af de fysiske rammer på de to socialpsykiatriske boformer Socialpsykiatrisk boform Vestervang og Boform Skovvænget er foreløbigt sat i bero, da Vesthimmerlands Kommune har tilkendegivet, at kommunen eventuelt vil overtage tilbuddene. Specialsektoren afventer en endelig tilbagemelding, inden byggeplanerne eventuelt genoptages. C. Ibrugtagning af den sikrede institution Region Nordjylland fik på baggrund af en analyse gennemført af Danske Regioner ansvaret for og opgaven med at etablere en ny sikret institution. Institutionen får 8 pladser målrettet unge mellem år, som enten har begået kriminalitet, er sigtet for kriminalitet eller på anden vis har udvist farlig adfærd. Formålet med den nye sikrede institution er at sikre det nødvendige antal pladser til denne målgruppe på landsplan og sikre, at der er den nødvendige geografiske spredning af disse pladser. Der har hidtil ikke været nogen sikret institution i Region Nordjylland. Institutionens optageområde er hele Danmark, men det forventes, at flertallet af unge vil komme fra Midt- og Nordjylland. Institutionen er ved at blive bygget i Brønderslev og forventes klar til brug den 1. september Frem til den 1. september 2012 arbejdes der med at forberede opstarten af institutionen. Forstanderen tiltrådte den 1. januar 2012 og har det overordnede ansvar for dette arbejde. Forstanderen skal i denne indledende fase blandt andet formulere den pædagogiske praksis samt arbejds- og værdigrundlaget for institutionen. Der er i det videre arbejde også særlig fokus på at udarbejde en informationsplan for at sikre, at de relevante samarbejdspartnere (kommuner, domstole, politi m.v.) er opmærksomme på, at tilbuddet er tilgængeligt. D. Projekt Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde Der er fokus på det forebyggende arbejde gennem projektet Faglighed, arbejdsmiljø og kultur - en helhedstanke i forebyggende arbejde. Projektets overordnede formål er at fremme en helhedstænkning i det forebyggende arbejde for at sænke antallet af arbejdsskader og fraværet samt fremme trivslen hos sektorens medarbejdere. Projektet omfatter alle Specialsektorens døgntilbud inden for socialpsykiatri-, hjerneskade- og handicapområdet. Projektet er finansieret af Forebyggelsesfonden og Specialsektoren. Projektperioden er på tre år og strækker sig fra primo 2011 til ultimo Der er ansat tre medarbejdere i projektet; en projektleder og to projektmedarbejdere. 8

9 Status og indsatser i 2012 Projektet har indledningsvis omfattet en analysefase, hvor relevante problematikker på de enkelte tilbud er blevet afdækket. Hvert tilbud har efterfølgende udarbejdet en handleplan for, hvordan tilbuddet vil arbejde videre med de skitserede problemstillinger. Første fase er netop afsluttet. I projektets anden fase interventionsfasen tager projektets rejsehold rundt på tilbuddene og i igangsætter, i et samarbejde med medarbejderne, konkrete initiativer på baggrund af handleplanerne. Rejseholdet sikrer opfølgning og vidensdeling mellem de øvrige tilbud i Specialsektoren. Rejseholder består af projektlederen og de to projektmedarbejdere samt relevante ressourcepersoner fra blandt andet Specialsektorens tilbud. Denne anden fase forventes at være afsluttet i løbet af sommeren Herefter gentages henholdsvis analysefasen og interventionsfasen i forlængelse af hinanden for herigennem at skabe en lærings- og forankringsproces. Det er på denne måde samtidig muligt at tilpasse initiativerne til eventuelle nye og/eller ændrede behov. Under udvælgelsen af specifikke metoder opbygges en værktøjskasse med såvel nye som allerede anvendte metoder, som via rejseholdet kan udveksles mellem tilbuddene. Værktøjskassen suppleres undervejs i projektperioden med metoder, der virker i praksis. Tilbuddene har efter projektperiodens ophør redskaber, de kan bruge i det forebyggende arbejde. Projektets indsatser koordineres i et tæt samarbejde med sektorens socialfaglige konsulenter, sikkerhedsleder og udviklingsteam. Formålet er at sikre forankring af projektets metoder, perspektiver og resultater. Der er desuden etableret et tæt samarbejde med Aalborg Universitet, hvor studerende bidrager i forhold til metodeudvikling, praksisstudier m.v. E. Kvalitetsarbejdet Specialsektoren har iværksat og deltager i - en række initiativer og indsatser for at målrette arbejdet med kvalitetsudvikling og dokumentation på tilbuddene. E.1. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område blev i 2007 igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Et af formålene med kvalitetsmodellen er at sikre systematisk dokumentation, synlighed og gennemsigtighed i den sociale indsats til gavn for den enkelte, medarbejderne, de pårørende og offentligheden. Arbejdet med kvalitetsmodellen bidrager endvidere til at skabe kontinuitet og sammenhæng på tværs af forskellige typer af boformer, institutioner og sektorer. Kvalitetsmodellen omfatter alle de regionale botilbud til børn og voksne på det sociale område i henhold til lov om social service 67, 107 og 108. Kvalitetsmodellen er nu blevet en integreret del af arbejdet på tilbuddene, hvor der løbende iværksættes nye initiativer for at sikre en kontinuerlig udvikling. Nye standarder Kvalitetsmodellen er bygget op omkring en række standarder. Implementeringen af standarderne foregår trinvist. I første fase af kvalitetsmodellen blev der udviklet seks fælles nationale kvalitetsstandarder indenfor områderne; kommunikation, brugerinddragelse, individuelle planer, kompetenceudvikling, ledelse og arbejdsmiljø. 9

10 I 2012 udvides modellen med yderligere tre standarder der har fokus på utilsigtede hændelser, medicinhåndtering og magtanvendelse. Arbejdet med de nye standarder indledes i 2012, hvor der formuleres retningslinjer for tilbuddenes arbejde med standarderne. Ekstern evaluering De involverede tilbud bliver hvert 3. år evalueret af eksterne evaluatorer fra de andre regioner. Formålet med de eksterne evalueringer er at sikre, at der arbejdes med kvalitetsmodellens standarder efter hensigten samt at pege på centrale udviklingspunkter i det fremadrettede arbejde. I 2012 foretages der en ekstern evaluering af Specialsektorens seks socialpsykiatriske døgntilbud. Evalueringerne offentliggøres i en rapport, hvor tilbuddenes arbejde med kvalitetsmodellen og dens standarder vurderes. I forbindelse med evalueringen udarbejdes der også anbefalinger til det videre forløb. E.2. Bruger- og pårørendeundersøgelser I Specialsektorens idégrundlag og i bruger- og pårørendepolitikken sættes der ord på de holdninger og værdier, der danner rammen for samarbejdet med borgerne og de pårørende. Et af de centrale punkter er den brugeroplevede kvalitet. Specialsektoren vil i 2012 foretage en undersøgelse af og efterfølgende analysere - brugernes og de pårørendes oplevelse af ydelser og resultater på en række tilbud. Undersøgelsen omfatter: Pårørende til voksne beboere på Sødisbakke og Center for Døvblindhed og Høretab samt pårørende til beboere på de socialpsykiatriske boformer Forældre til børn på Specialbørnehjemmene Beboere på socialpsykiatriske boformer Bruger- og pårørendeundersøgelser gennemføres i et samarbejde med de øvrige regioner og Danske Regioner. Undersøgelserne er dermed også med til at generere data, der gør det muligt at udrede kvaliteten af tilbuddenes arbejde med kvalitetsmodellens standarder. Der foretages brugerpårørendeundersøgelser hvert 3. år. E.3. Utilsigtede hændelser på socialområdet Sundhedsområdet har siden 2004 arbejdet med at indsamle og bearbejde data om patientsikkerhed. Siden efteråret 2010 har socialområdet også været omfattet af lovgivningen på området og har bidraget til den nationale statistik ved Patientombuddet. Region Nordjylland udarbejder årligt en fælles rapport over det seneste års aktiviteter og rapporteringer. Specialsektoren udarbejder i denne forbindelse en særskilt rapport, som indgår i Regionens afrapportering. I henhold til lovgivningen skal alle medarbejdere, der arbejder på anvisning af sundhedspersoner rapportere, når de får kendskab til utilsigtede hændelser (UTH). Regionen og Sundhedsstyrelsen har pligt til at handle på registreringerne. Formålet med at registrere og afrapportere de utilsigtede hændelser er at understøtte en læringskultur, hvor man blandt andet udvikler praksis på baggrund af de fejl, der nogle gange opstår. Spe- 10

11 cialsektoren har udpeget en leder og en medarbejderrepræsentant på de enkelte afdelinger på sektorens tilbud som ansvarlige for arbejdet med registreringen m.v. I forhold til UTH-området arbejder Specialsektorens medarbejdere efter fælles definitioner og procedurer i regi af Kvalitetsmodellen på det sociale område. Der er således kendte rammer i form af fælles regionale standarder, regionale retningslinjer og lokale instrukser, som sikrer et ensartet højt niveau på tværs af tilbuddene. UTH er en af tre nye standarder, der vil blive arbejdet med i Kvalitetsmodellen har faste procedurer for at monitere og videreudvikle de standarder der er vedtaget. E.4. De Sociale Indikatorprogrammer De sociale indikatorprogrammer (SIP) er en række dokumentations- og udviklingsværktøjer, der er udviklet til det sociale område. SIP-programmernes formål er at indsamle og formidle viden om, hvad der virker i indsatsen for at udvikle indsatsens kvalitet. SIP-programmerne er udviklet i et samarbejde mellem regionerne samt Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. SIP-programmerne er målrettet forskellige typer af sociale indsatser og tilbud. På ungeområdet er der udviklet et program til sikrede døgninstitutioner - SIP-sikret. SIP-sikret anvendes som dokumentations- og udviklingsprogram på alle sikrede institutioner i Danmark. I 2012 vil det være et indsatsområde at integrere SIP-sikret på Region Nordjyllands sikrede institution i Brønderslev. Med afsæt i SIP får ledelse og medarbejdere på den sikrede institution et systematisk dokumentationsredskab, der vil blive anvendt udviklingsorienteret til gavn for såvel den enkelte unge som den generelle indsats på institutionen. Den indsamlede dokumentation bliver drøftet og evalueret af ledere og medarbejdere; herunder én gang årligt med deltagelse af alle landets sikrede institutioner. På denne måde arbejdes der kontinuerligt for, at indsatsen er baseret på bedst kendte praksis. E.5. En fremtid uden dom Specialsektoren har udarbejdet et projektforslag, der beskriver et forskningssamarbejde mellem Aalborg Universitet, Administrationen og Sødisbakke. Formålet er at frembringe forskningsbaseret viden om betydningen af den socialpædagogiske indsats med fokus på parametrene bostøtte, personlig udvikling, beskæftigelse, fritid, sundhed og trivsel. Projektet skal undersøge og beskrive betydningen af den socialpædagogiske indsats i forhold til domfældte udviklingshæmmede menneskers hverdagsliv. Indsatsen på Sødisbakke er baseret på Gentle Teaching, som er en psykologisk baseret filosofi om menneskelige relationer. Erfaringen på Sødisbakke er, at jo mere kontrol og magt de professionelle praktiserer, jo mere udadreagerende og aggressiv adfærd vil man se hos beboerne. Ifølge Sødisbakke, skal der i stedet satses meget mere på at forstå og møde det menneske, der skal hjælpes, med udgangspunkt i det kompetence- og udviklingsniveau, den enkelte har. Forskningsprojektet tager afsæt i en tese om, at denne tilgang kan medvirke til positive forandringer, der kommer både beboere, medarbejdere og det omkringliggende samfund til gode. Projektet forventes at bidrage med væsentlig viden om, hvordan behandlingstilbud kan tilrettelægges så de fremmer positive forandringer og dermed gode muligheder for, at udviklingshæmmede mennesker med dom igen kan blive en del af samfundslivet og mestre en tilværelse uden kriminalitet efter endt ophold. Herudover forventes projektet at bidrage til uddannelse af medarbejdere på Sødisbakke og andre lignende tilbud. 11

12 Samarbejdspartnerne i projektet er Aalborg Universitet og forventeligt Århus Kommune og Region Midtjylland. F. Fremtidens Taleinstitut I 2011 er der indgået en aftale med de nordjyske kommuner om en ny aftalemodel for kommunikationsinstitutterne, der omfatter Institut for Syn og Hørelse samt Taleinstituttet. Aftalemodellen medfører øget fleksibilitet i rammerne for salget af ydelser til kommunerne. Hvis kommunerne foretager væsentlige reduktioner i efterspørgslen kan aftalemodellen ikke sikre en faglig bæredygtighed på de højt specialiserede ydelser, da der nu er aftalt fuldt takstfinansiering af området. Som det fremgår af rammeaftalen for specialundervisningsområdet 2012, har kommunerne indgivet meldinger om anvendelse af Taleinstituttet, der samlet set giver anledning til et forventet fald i indtægterne på 2,5-5 mio. kr. Taleinstituttet påbegynder derfor en tilpasning for at imødegå det indmeldte fald i efterspørgslen. På baggrund af kommunernes indmeldinger er der påbegyndt en dialog mellem kommunerne og Regionen omkring kommunernes forventninger til Taleinstituttets fremtidige opgavevaretagelse på længere sigt. Afklaringen skal sikre, at der indgås en fælles aftale omkring det fremtidige Taleinstitut, således at Taleinstituttet er i stand til at levere de aftalte ydelser på en fagligt og økonomisk bæredygtig måde. Samtidig er det afgørende, at aftalen sikrer, at de nødvendige ydelser samlet set - er tilgængelige for de nordjyske borgere (enten leveret af kommunerne eller Taleinstituttet). I forlængelse heraf vil den eventuelle nødvendige tilpasning blive gennemført. Dialogen og aftalen for instituttet forventes afsluttet i foråret 2012 med henblik på indarbejdelse i rammeaftalen for G. Hjerneskadeområdet Når et menneske rammes af en hjerneskade er følgerne ofte både omfattende og komplekse. Det betyder at indsatsen omkring den enkelte bliver kompleks og involverer mange forskellige fagfolk. Et effektivt og sammenhængende rehabiliteringsforløb er oftest sammensat af en række tilbud, som ikke lader sig afgrænse til en enkelt lov. Tværtimod er der oftest tale om flere ydelser med forskellige lovgrundlag, herunder ydelser fra lov om sundhed, lov om social service, lov om specialundervisning for voksne, arbejdsmarkedslovgivningen m.v. Det er afgørende, at samarbejdet og indsatserne mellem sektorerne og områderne understøtter et koordineret forløb for det enkelte menneske med erhvervet hjerneskade - fra vedkommende udskrives fra sygehuset, indtil relevante initiativer er iværksat og frem til - og efter - at borgeren er etableret i eget hjem eller anden bolig. For at kvalificere dette samarbejde er der også i 2012 fokus på hjerneskadeområdet og koblingen/overgangene mellem sundhedsområdet og det sociale område. Implementeringen af forløbsprogrammerne 3 og den medicinske teknologivurdering 4 (MTV) fra Sundhedsstyrelsen er begge centrale elementer i det videre arbejde. Formålet med begge initiativer er at sikre koordinering og sammenhæng i indsatsen. 3 Forløbsprogrammerne beskriver den samlede rehabiliteringsindsats til henholdsvis børn og unge samt voksne med erhvervet hjerneskade. Programmerne beskriver den faglige og organisatoriske indsats både under indlæggelse og efter udskrivelse. 4 I januar 2011 udgav Sundhedsstyrelsen en MTV på hjerneskadeområdet. Denne MTV sætter fokus på rehabiliteringsforløbet efter den akutte behandling. Organisatorisk spænder disse indsatser fra behandlingen på sygehus, regionale specialcentre, i kommunalt regi, i selvstændige institutioner til indsatser i hjemmet. 12

13 Gruppen af mennesker med erhvervet hjerneskade fremstår ikke som en ensartet og let genkendelig gruppe og de har langt fra brug for de samme tilbud for at kunne genskabe et meningsfuldt liv. Der er derfor behov for en bred vifte af forskellige tilbud der kan målrettes og tilrettelægges efter den enkeltes ønsker og behov for rehabilitering. Specialsektoren har i fællesskab med kommunerne ansvaret for at sikre, at de rigtige tilbud og ydelser er tilgængelige. Specialesektoren vil i et samarbejde og i en tæt dialog med kommunerne arbejde for at dette behov imødekommes bedst muligt eksempelvis ved at tilbyde fleksible og differentierede ydelser og løsninger. Sektoren har derfor taget initiativ til en dialog med de enkelte kommuners myndighedschefer for at drøfte kommunernes behov på området. Specialsektoren vil på baggrund af denne møderunde forelægge forslag til det videre forløb til drøftelse i Den Administrative Styregruppe for det specialiserede socialområde. H. Gennemførelse af besparelser Ved indgåelse af budgetforliget for 2012 på Specialsektorens område besluttede Regionsrådet, at der skulle ske en reduktion på 2 % af den samlede budgetramme i 2012, svarende til 12,8 mio. kr. Baggrunden herfor er, at kommunerne i regionen har bedt om, at Region Nordjylland i lighed med kommunerne reducerer taksterne på det specialiserede område. Regionsrådet besluttede, at budgetreduktionen først slår igennem i form af takstnedsættelser fra 2013, idet den besparelse, der opnås i 2012 skal anvendes til at dække det strukturelle underskud, der følger af nedlukning af tilbud i Besparelserne blev vedtaget i Regionsrådet den 13. december 2011og er efterfølgende blevet udmøntet i sektorens budget for Regionsrådet besluttede samtidig at udmønte en engangsbesparelse i 2012 på yderligere 3,0 mio. kr., da den fulde effekt af de varige besparelser ikke forventes at kunne nå at blive hentet i Specialsektorens tilbud skal nu effektuere besparelserne indenfor de angivne rammer. Der vil ske månedlig økonomiopfølgning for at sikre, at besparelseskravene opnås. Opfølgningen vil fremgå af sektorens økonomirapportering til Regionsrådet i Specialsektoren vil have fokus på aktiviteten ved sektorens tilbud for at sikre, at der hurtigt kan skrides ind med justeringer m.v. af kapaciteten. Sektoren vil naturligvis indgå i en tæt dialog med kommunerne ved vigende efterspørgsel. De endelige besparelser vil i 2012 tilgå Specialsektorens konsolideringskonti for at dække eventuelle strukturelle underskud afledt af nedlukninger af tilbud i 2011 samt til yderligere konsolidering af sektoren overfor ændringer i efterspørgslen på sektorens tilbud. I. Halvvejshus Der er i Regionsrådet og i de nordjyske kommuner et politisk ønske om at udvikle det tværsektorielle samarbejde mellem social- og sundhedsområdet for at skabe gode tilbud til færdigbehandlede psykiatriske patienter med så betydelige problematikker, at de ikke kan rummes i almindelige socialpsykiatriske botilbud. Der findes i dag ikke et egnet tilbud til denne gruppe af mennesker, som har brug for en helt særlig socialpsykiatrisk indsats i kombination med en lægefaglig indsats for at komme positivt videre efter 13

14 længerevarende indlæggelse i behandlingspsykiatrien. Der er tale om mennesker, for hvem der typisk etableres særforanstaltninger. Der er derfor taget initiativ til en nyskabende måde at løse denne opgave på. Der er påbegyndt et arbejde med at etablere et regionalt drevet halvvejs hus, som er et intensivt døgntilbud, hvor den behandlingspsykiatriske og den socialpsykiatriske indsats overlapper hinanden. Lovgrundlaget for tilbuddet er lov om social service 107, kombineret med behandlingstilbud efter sundhedslovens bestemmelser for færdigbehandlede retspsykiatriske patienter. Arbejdet med at beskrive dette tværfaglige og tværsektorielle tilbud fortsætter i Håndtering af Handleplanen Handleplanen vil blive håndteret med udgangspunkt i Specialsektorens målsætning og idégrundlag. Sektoren vil have fokus på at sikre en høj grad af åbenhed, aktiv inddragelse og dialog i det videre arbejde. Specialsektoren vil for at styrke den politiske beslutningsproces på området i højere grad inddrage det Rådgivende Udvalg for Specialområdet og fremlægge og drøfte relevante problemstillinger og opgaver i udvalget. Specialsektoren har i henhold til budgetaftalen for 2012 igangsat relevante aktiviteter og initiativer. Regionsrådet vil løbende blive orienteret om dette arbejde og relevante indsatser vil blive fremlagt til politisk beslutning. 2.4 Flerårsperspektiver Specialsektoren vil også i 2012 arbejde for, at der indgås flerårige samarbejdsaftaler med kommunerne om anvendelsen af de regionale tilbud. Der er også fra kommunal side udtrykt behov for og ønske om - flerårige aftaler på specifikke områder. Der er i 2011 indgået bilaterale aftaler med henholdsvis Århus Kommune om Sødisbakke i Mariager og Mariagerfjord Kommune om Behandlingscentret Østerskoven i Hobro, Socialpsykiatrisk Boform Visborgård i Hadsund og Sødisbakke i Mariager. Formålet med aftalerne er at sikre, at der i regionalt regi fortsat findes kvalificerede sociale tilbud, der kan supplere de kommunale indsatser. Det er samtidig formålet, at der med udgangspunkt i de specialiserede faglige miljøer på de regionale tilbud, der oftest er beliggende i kommunerne, iværksættes dialog og procedurer, der kontinuerligt sikrer mulighederne for at udvikle og tilpasse tilbudsviften og driften, så de bedst muligt modsvarer kommunernes behov. Aftalerne bidrager til at understøtte betingelserne for de regionale tilbuds driftssikkerhed og dermed kommunernes budgetsikkerhed samtidig med, at forsyningssikkerheden for de kommuner, der ikke selv har mulighed for at løse opgaverne eller har adgang til ydelserne optimeres. Endelig vil Specialsektoren i årene frem også have særlig fokus på at vurdere de fysiske rammer på sektorens tilbud for at sikre, at bygningsmassen er tidssvarende og imødekommer de konkrete målgruppers behov. 14