Forundersøgelse af vandløbsrestaureringsprojekt i Lystskovbækken, Favrskov Kommune

Transkript

1 F AVRSKOV K OMMUNE KOMMUNALE PROJEKTER VEDRØRENDE VANDLØBSRESTAURERING Forundersøgelse af vandløbsrestaureringsprojekt i Lystskovbækken, Favrskov Kommune Teknisk- og ejendomsmæssig forundersøgelse inkl. detailprojektering Dato : Sagsnr. : Version : 01 Projektleder : RPBA Udarbejdet af : TSJE, RPBA, KARA Godkendt af : RPBA

2 Indhold 0 Resumé Indledning Formål med projektet Beskrivelse af indsatsen Nuværende forhold Områdebeskrivelse Jordbundsforhold Arealanvendelse Ejerforhold Fysiske og hydrologiske forhold Tekniske forhold Biologiske forhold i vandløbet Biologiske forhold omkring vandløbet International naturbeskyttelse Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV-arter Kulturhistoriske forhold Projektforslag Overordnet beskrivelse Detailprojektering Adgangs- og arbejdsforhold Fjernelse af eksisterende rør og anlæggelse af ny vejunderføring Hævning af vandløbsbunden Etablering af jordvold Brinksikring Konsekvensvurdering Jordbundsforhold Fremtidige Fysiske og hydrologiske forhold Tekniske forhold Biologiske forhold i vandløbet Biologiske forhold omkring vandløbet International naturbeskyttelse Kulturhistoriske forhold ALECTIA A/S Side 2

3 5.8 Afværgeforanstaltninger Realisering af projektet Lodsejerholdning Projektøkonomi Omkostningseffektivitet Tidsplan Lovgivning og myndighedstilladelse Vandløbsloven Naturbeskyttelsesloven Museumsloven Okkerloven Referencer ALECTIA A/S Side 3

4 Bilagsfortegnelse 1. Projekterede tiltag 2. Udtalelse fra Moesgård Museum ALECTIA A/S Side 4

5 0 Resumé Indeværende rapport omfatter en teknisk- og ejendomsmæssig forundersøgelse samt en detailprojektering af en vandplansindsats beliggende i Lystskovbækken, Favrskov Kommune (Hovedopland 1.5 Randers Fjord). I vandplanen er styrtet på 0,5 m fra rørudløbet udpeget som spærring, men ved besigtigelsen og ved efterfølgende beregninger fremgår det, at selve rørføringen har et fald på ca. 47, og derfor også udgør en totalspærring for vandrende fisk og akvatisk smådyrsfauna. Det overordnede formål med indsatsen er således at sikre fri faunapassage ved den pågældende lokalitet, samt at forbedre de fysiske forhold i vandløbet og derved forsat sikre målopfyldelse og god økologiske tilstand. Det projekterede løsningsforslag bakkes op af lodsejer. Den samlede økonomi for realisering af indsatsen er estimeret til kr., hvilket er en overskridelse af referenceværdien med ca kr. Dette skyldes primært at udligning af styrtet kræver en hævning af vandløbsbunden, som kommer til at ligge over terræn, og derfor kræver inddæmning af den projekterede jordvold. En realisering af projektet vil tage ca. 2-3 uger, og det anbefales gennemført i løbet af højsommeren, da der på denne årstid er mest tørt og derfor bedst arbejdsforhold. ALECTIA A/S Side 5

6 1 Indledning Som led i opfølgningen af de statslige vandplaner skal der gennemføres fysiske forbedringer på udvalgte vandløbsstrækninger. Ved vandløbsrestaurering forstås i vandplansammenhæng tre overordnede indsatstyper: Åbning af rørlagte vandløb og fjernelse af spærringer, herunder etablering af faunapassager samt udlægning af sten og gydegrus, inkl. bearbejdning af brinker og profil. En forundersøgelse skal redegøre for, om og hvordan vandløbsrestaureringen forventes at kunne gennemføres. En forundersøgelse skal således beskrive alle de informationer, der er nødvendige, for at kommunen kan ansøge om tilskud til gennemførelse af et vandløbsrestaureringsprojekt. Forundersøgelser skal jf. vejledningen 1 omfatte: En redegørelse for, hvilke indsatser i vandplanen projektet har til formål at gennemføre. En overordnet redegørelse for de anlægstekniske muligheder eller et detailprojekt. Projektets konsekvenser for de biologiske forhold i vandløbet. Projektets konsekvenser i relation til Natura2000 direktiverne og/eller til beskyttede arter. En oversigt over berørte lodsejere og deres holdning til projektet. Beskrivelse af evt. afværgeforanstaltninger. Budget for gennemførelse af indsatserne og det samlede restaureringsprojekt. Hvis forundersøgelsen viser, at projektet kan gennemføres, søges om tilskud til gennemførelse af projektet. Selve projektgennemførelsen indeholder: Udarbejdelse af et detailprojekt, hvis der ikke er udarbejdet et detailprojekt i forbindelse med forundersøgelsen. Indhentning af tilladelser (udarbejdelse af tilladelser er myndighedsarbejde, som ikke er tilskudsberettiget). Aftaler med lodsejer. Samt selve gennemførelsen af anlægsprojektet. Indeværende rapport indeholder en teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse samt en detailprojektering for den pågældende indsats AAR beliggende Lystskovbækken i Favrskov Kommune tilhørende Hovedopland 1.5 Randers Fjord. ALECTIA A/S Side 6

7 I forundersøgelsen vil der være fokus på de krav der fremgår af vejledningen og de kriterier, der lægges vægt på jf. bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering 5, stk samt det skema, der skal udfyldes for efterfølgende at kunne søge om midler til at gennemføre projekterne Formål med projektet Forundersøgelsen har til formål at belyse mulighederne for at gennemføre den udpegede restaureringsindsats i Lystskovbækken i Favrskov Kommune. Den pågældende indsats er en del af vandplanen for Hovedopland 1.5 Randers fjord. Formålet med vandløbsrestaureringsprojektet er, at forbedre de fysiske forhold, og dermed levestederne for dyre- og planteliv i vandløb, herunder vandrende arters gydepladser og vandringsveje. Samtidig fokuseres der på at vandmiljøet som helhed forbedres. 1.2 Beskrivelse af indsatsen Projektet i denne forundersøgelse omfatter en indsats udpeget i regeringens vandplan. Forundersøgelsen omfatter en koordineret indsats for Lystskovbækkene. Beskrivelse af indsatsen fremgår af Tabel 1-1, mens den nærmere placering fremgår af Figur 1-1. Tabel 1-1. Indsatser i forundersøgelsen Indsatstitel MiljøGis ref. Indsatstype Fjernelse af spærring i form af rørudløb der forhindrer fri faunapassage. Åbner for 2896 m opstrøms strækning *. AAR Spærring *Reelt åbnes der op for ca. 400 m vandløb ved fjernelse af spærringen, da der i forbindelse med søen længere opstrøms findes et styrt på 3-4 m, der ikke forventes fjernet. ALECTIA A/S Side 7

8 Figur 1-1 Den nærmere placering af den pågældende indsats i Lystskoven. (Kilde: Udtræk fra vandplansdata MapInfo) ALECTIA A/S Side 8

9 2 Nuværende forhold Dette afsnit beskriver de nuværende forhold i projektområdet og danner grundlag for den efterfølgende konsekvensvurdering. 2.1 Områdebeskrivelse Lystskovbækken snor sig igennem Lystskoven beliggende nordøst for Hammel By. Indsatsen omfatter en faunaspærring i forbindelse med en vejunderføring af det etablerede omløbsstryg, der fører vandløbet udenom den nederste sø i systemet (Bjerre Sø). Nedstrøms spærringen, løber bækken ind over et afgræsset engareal som grænser op til Granslev Å, hvori Lystskovbækken har sit udløb. Lodsejer oplyser at omløbet blev lavet i midten af 1990 erne, for at undgå opvarmning og iltsvind i systemet, i forbindelse med etableringen af Bjerre sø. Etablering af sø og omløb har medført en opstemning af vejen på ca. 3 m. Det oplyses desuden, at der har været episoder, hvor vandet er trængt igennem diget fra søen mod vandløbet. Som følge heraf, er diget flere gange blevet repareret med ler for at opretholde adskillelsen. Granslev Å er karakteriseret som et naturmæssigt meget værdifuldt vandløb. Den er hurtigstrømmende og med sten- og grusbund, og har desuden mange små tilløb med klart og uforurenet vand. Lodsejer oplyser at Granslev Å tidligere er blevet genslynget på strækningen omkring den udpegede indsats. Åen lider på denne strækning af sandbelastning, hvorfor ørrederne er afhængige af de små tilløb til gydning. Åen huser en bestand af ørreder der naturligt formerer sig godt Jordbundsforhold Jordbundsforholdende omkring den pågældende spærring er ikke klassificeret, men umiddelbart nedstrøms ved Lystskovbækkens udløb i Granslev Å, er jordbunden domineret af humusjord jf. Figur 2-1. ALECTIA A/S Side 9

10 Figur 2-1 Kort over jordbundsforholdene i indsatsområdet omkring indsats AAR (rød). (Kilde: Arealinfo) Den pågældende indsats er beliggende i et område klassificeret med okkerklasse I, (stor risiko), jf. Figur 2-2. Ved besigtigelsen blev der ikke observeret problemer med okkerudfældning. Figur 2-2 Okkerklassificeringskort for indsatsområdet omkring spærring AAR (rød). (Kilde: Arealinfo) ALECTIA A/S Side 10

11 2.1.2 Arealanvendelse Det fremgår af Figur 2-3, at størstedelen af oplandet til den pågældende indsats udgøres af det omkringliggende skovområde, Lystskoven. Ved Lystskovbækkens udløb i Granslev Å, umiddelbart nedstrøms spærringen, findes beskyttet natur i de ånære arealer. Disse arealer bliver i dag anvendt til kreaturgræsning. Figur 2-3 Arealanvendelse i oplandet til den udpegede indsats i Lystskovbækken. (Kilde: Udtræk fra vandplansdata MapInfo) Ejerforhold Lystskoven, hvori den pågældende spærring er beliggende, er tilhørende matrikel 1ce, Pøt Møllevej 15, Frijsenborg Hgd., Hammel som ejes af WEFRI A/S Wedellborg og Frijsenborg Skovbrug. 2.2 Fysiske og hydrologiske forhold Lystskovbækken er et mindre skovvandløb der strækker sig ca. 1,7 km fra sit udspring nord for Frijsenborg Slot, til den løber ud i Granslev Å umiddelbart nord for Kragelundvej i Lystskoven. Bækken har på indsatsstrækningen en gennemsnitlig bredde på cm samt en vanddybde på ca cm. På strækningen fra spærringen og ca. 100 m længere opstrøms, ligger vandløbet ca. 2 m under søens vandspejl (Figur 2-4 På billedet t.v. ses bækken på strækningen ned mod spærringen, mens billedet t.h. viser bækken en anelse længere opstrøms omkring søens indløb. t.v.). Her har bækken karakter af et fint skovvandløb med rindende vand og gruset/stenet bund. Længere opstrøms, ALECTIA A/S Side 11

12 umiddelbart ved søens indløb, ligger vandløbet meget terrænnært og i ca. samme højde som søens vandspejl (Figur 2-4 På billedet t.v. ses bækken på strækningen ned mod spærringen, mens billedet t.h. viser bækken en anelse længere opstrøms omkring søens indløb. t.h.). Her er vandløbet bredere og dybere med mere stillestående vand, blød og mudret bund samt meget grøde i vandet. Ved store nedbørshændelser løber søvandet tilbage gennem sø-indløbet og føres over i det etablerede omløb (i dag betegnet som en del af Lystskovbækken). Dette bevirker at en del af bækken i perioder påvirkes af søvand, hvilket kan have indflydelse på de fysiske forhold. Figur 2-4 På billedet t.v. ses bækken på strækningen ned mod spærringen, mens billedet t.h. viser bækken en anelse længere opstrøms omkring søens indløb. Efter styrtet løber Lystskovbækken videre langs Kragelundvej. Mod udløbet løber bækken ind over det afgræssede engareal, hvor den rørlægges på en kort strækning for at skabe overkørselsmulighed, umiddelbart inden tilløbet til Granslev Å. I Figur 2-5 Skitse af længdeprofilet omkring den udpegede spærring med rørstyrt ved ca. 125 m. Figuren angiver desuden lokale faldforhold op- og nedstrøms spærringen. ses et længdeprofil af Lystskovbækken. På den øvre opmålte strækning, fra søens indløb til rørindløbet, har bækken et gennemsnitligt fald på 20,88, mens den nedre opmålte strækning, fra styrtet til udløbet i Granslev Å, har et gennemsnitligt fald på 14,72. Hele den opmålte strækning, fra søens indløb til udløb i Granslev Å, inkl. rørlægning og styrt, har et gennemsnitligt fald på 20,12. ALECTIA A/S Side 12

13 Figur 2-5 Skitse af længdeprofilet omkring den udpegede spærring med rørstyrt ved ca. 125 m. Figuren angiver desuden lokale faldforhold op- og nedstrøms spærringen. 2.3 Tekniske forhold I vandplanen er spærringen udpeget som styrtet ved udløbet af rørføringen under Kragelundvej. Af opmålinger foretaget under besigtigelse af området, fremgår det dog at også selve rørunderføringen udgør en totalspærring for vandrende arter i vandløbet (Figur 2-6 På billedet t.v. ses indløbet til rørføringen, mens billedet t.h. viser rørudløbet og det efterfølgende styrt. ALECTIA A/S Side 13

14 Figur 2-6 På billedet t.v. ses indløbet til rørføringen, mens billedet t.h. viser rørudløbet og det efterfølgende styrt. Rørindløbet er Ø35 cm og ligger i kote 38,14 m (DVR90), mens rørudløbet er Ø40 cm og ligger i kote 37,37 m. Røret har en længde på ca. 16,5 m og en hældning på 47,08 (se desuden Figur 2-5 Skitse af længdeprofilet omkring den udpegede spærring med rørstyrt ved ca. 125 m. Figuren angiver desuden lokale faldforhold op- og nedstrøms spærringen.). Ved rørudløbet ligger vandløbsbunden i kote 36,86 m og styrtet er således ca. 0,5 m. Jævnfør afsnit 2.2 findes der endnu en rørføring, som skaber overkørselsmulighed på det afgræssede areal. Denne rørføring er ca. 6,5 m lang, har en diameter på 50 cm og stort set intet fald, hvorfor den vurderes ikke at udgøre en spærring for de vandrende fisk. Lodsejer oplyser, at der efter hans viden, ikke føres dræn eller grøfter til vandløbet langs projektstrækningen. Der er indhentet ledningsoplysninger i forbindelse med projekteringen. Ifølge Ledningsejerregisteret er der ikke registreret ledninger langs projektstrækningen. 2.4 Biologiske forhold i vandløbet Lystskovbækken har i dag god økologisk tilstand (faunaklasse 5) (Figur 2-7), og lever således op til målsætningen i de satslige vandplaner. Indsatsen udgør dog stadig en reel spærring for vandrende fisk og akvatisk smådyrsfauna. ALECTIA A/S Side 14

15 Figur 2-7 På kortet ses den nuværende økologiske status for Lystskovbækken. Den pågældende indsats er markeret med rød. (Kilde: MiljøGIS) Vandløbet er befisket af DTU Aqua i 2010 med henblik på at kvantificere en eventuel bestand af ørred og for at undersøge vandløbets potentiale som gyde- og opvækstområde 5. Ifølge disse undersøgelser, findes der nedstrøms den udpegede spærring, en fin bestand af årets yngel, hvorfor der ikke vurderes at være behov for udsætning. Opstrøms spærringen, er der ikke observeret ørred i vandløbet. Jævnfør DTU-Aquas udsætningsplaner er strækningen opstrøms Kragelundvej er vurderet til at være fint ynglevand, men styrtet ved rørunderføringen forhindrer imidlertid adgang til denne del af bækken. Styrtet ved den pågældende spærring forhindrer imidlertid adgang til denne del af bækken. 2.5 Biologiske forhold omkring vandløbet Den udpegede spærring er beliggende i forbindelse med en 3 beskyttet sø, og umiddelbart nedstrøms spærringen, mod bækkens udløb i Granslev Å, findes der et 3 beskyttet engareal (Figur 2-8). Det beskyttede engareal er desuden udpeget som SFL-område og benyttes i dag til kreaturgræsning. ALECTIA A/S Side 15

16 Figur 2-8 Kortet viser de beskyttede naturtyper omkring den udpegede spærring (rød) i Lystskovbækken. (Kilde: Arealinfo) Under de nuværende forhold fremstår engen meget våd og lodsejer oplyser at det kun er muligt at færdes med maskiner i området fra Sankt Hans til start september. Desuden oplyses det at dræn flere steder ikke fungerer, da de ikke blev ført til vandløbet da Granslev Å blev genslynget 2.6 International naturbeskyttelse Lystskovbækkene løber ikke igennem internationale beskyttede Natura2000- områder Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV-arter EU-medlemslandene skal i henhold til habitatdirektivets artikel 12 indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer indenfor eller udenfor et af de udpegede habitatområder. Arterne på Habitatdirektivets bilag IV er ligeledes beskyttet efter 29 a i naturbeskyttelsesloven, hvor de kaldes bilag 3 arter. De danske arter er nævnt og beskrevet i bl.a. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV 6. Arter omfattet af beskyttelsen må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier og yngleeller rasteområder, der ikke må beskadiges eller ødelægges. ALECTIA A/S Side 16

17 Med udgangspunkt i Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. er der muligvis forekomst af flere arter af flagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø i nærheden af projektområdet. Der er ved Pøt Mølle, tæt på Lystskoven, registreret dværgflagermus og damflagermus 7. Pattedyr De fleste arter af flagermus bruger ofte forskellige lokaliteter til at yngle, jage, raste og dvale. Der er stor forskel på aktionsradius mellem de forskellige arter af flagermus, hvor nogle jager over store afstande, mens andre er mere stationære og forbliver tæt på yngle- og rasteområder. Det kan derfor være vanskeligt at udelukke eller bekræfte en specifik arts tilstedeværelse på lokaliteten uden en decideret undersøgelse som basis. Odder findes langs vandløb og ved søer af høj kvalitet, og især i søer med store rørskovsområder. I Danmark findes odderen primært i Jylland, hvor Gudenåen udgør et af de vigtigste systemer. Tidligere var bestanden begrænset til få hundrede individer i det nordvestlige Jylland, men den seneste overvågning fra 2004 viser, at odderen nu findes i alle større vandløbssystemer i hele Jylland. Tætheden af odder er oftest lav, da et enkelt par kræver et forholdsvis stort habitatområde - ofte mere end 10 km langs et vandløb, der fungerer som både yngle- og rasteområde. Bæklampret Bæklampretten hører til dyregruppen rundmunde, der er kendetegnet ved bl.a. at have en rund sugemund. Bæklampret har en åleagtig krop, og den bliver omkring cm lang. Bæklampretten er omfattet af habitatdirektivets bilag II. Bæklampret er afhængig af en god biologisk vandløbskvalitet. Om foråret søger bæklampretten op i de øvre dele af vandløbet, hvor den gyder på steder med hastigt strømmende vand. Det er vigtigt, at bunden, hvor gydningen finder sted, består af sand mellem større sten. Krybdyr og padder Markfirben findes ligeledes i størstedelen af Danmark, og kræver habitater med solvendte skråninger, veldrænet jord og sparsom bevoksning for at opnå en succesfuld livscyklus. Rasteområdet om vinteren skal ligeledes være veldrænet og med hurtig opvarmning i for- og efteråret. Stor vandsalamander findes i størstedelen af Danmark, hvor den er tilknyttet solrige og klare vandhuller af forskellig størrelse, men primært, hvor der ikke er en permanent tilstedeværelse af fisk. Efter larvestadiet opholder de unge individer sig på land i umiddelbar nærhed af vandhullet, hvor sten og døde træstammer yder ALECTIA A/S Side 17

18 optimale levebetingelser. Både unge og voksne individer overvintrer i frostfrie områder på land. Spidssnudet frø er den mest almindelige paddeart i Danmark, og findes i størstedelen af landet, hvor den findes i en bred række af vådområder fra våde enge til større søer med kantvegetation. Som udgangspunkt kan man derfor forvente en tilstedeværelse af spidssnudet frø, hvis der i området findes mindre vandhuller uden fisk, og med tilstødende eng og moseområder. Tilstedeværelsen af fisk udgør en stor trussel mod larverne, og det er derfor vigtigt med optimale gemmesteder nær brinken for at øge larvernes overlevelsesrate. 2.7 Kulturhistoriske forhold Der findes ingen kulturhistoriske forhold eller fredede fortidsminder, som skal tages hensyn til i indsatsområdet. ALECTIA A/S Side 18

19 3 Projektforslag Projektscenariet er valgt på baggrund af besigtigelse og opmåling af indsatsområdet samt dialog med lodsejer og Favrskov Kommune. Indeværende afsnit indeholder en kort beskrivelse af det foreslåede projekt samt en beskrivelse af de overordnede tiltag på punktform. De enkelte tiltag detailbeskrives i følgende afsnit. 3.1 Overordnet beskrivelse Jævnfør afsnit 2, der beskriver de nuværende forhold for indsatsområdet, udgøres spærringen af rørunderføringen under Kragelundvej samt styrtet fra rørudløbet (Figur 3-1). Det foreslås at omlægge rørføringen, så den får optimal dimension og hældning. Da lodsejer, jf. afsnit 2.1, oplyser, at diget opstrøms rørlægningen er belastet under de eksisterende forhold, anbefales det, at indløbskoten forbliver uændret og at faldet udlignes ved rørudløbet. Dette medfører, at en hævning på 1,14 m af vandløbsbunden er nødvendig, for at denne kommer i niveau med rørets nye udløb. Herved kommer den projekterede vandløbsbund til at ligge over terræn, hvorfor det er nødvendigt at inddige det foreslåede forløb for at holde vandet i vandløbet. Dette gøres ved etablering af en jordvold med lerkerne (Figur 3-2). Projektet omfatter: Fjernelse af eksisterende 16,5 m rør samt anlæggelse af ny rørføring af samme længde, men med dimensionen Ø80 cm og en hældning på 9. Vandløbsbunden hæves med 1,14 m ved rørudløbet, hvorved den projekterede strækning får et gennemsnitligt fald på 22,4. Udlægning af nyt bundsubstrat samt variationsskabende sten på den nyetablerede strækning Anlæg af jordvold til afgrænsning af det nye vandløbstracé mod engarealet. Etableres så den projekterede kronekant ligger 0,7 m over vandløbsbunden. Brinksikring med sten i størrelsen mm modsat rørudløbet og hvor vandløbet drejer 90, for at undgå erosion. ALECTIA A/S Side 19

20 Figur 3-1 Nuværende forhold ved rørudløbet Figur 3-2 Projekterede forhold ved rørudløbet ALECTIA A/S Side 20

21 4 Detailprojektering I indeværende afsnit beskrives de enkelte tiltag på detailniveau. 4.1 Adgangs- og arbejdsforhold Adgang til projektområdet er mulig fra Kragelundvej, hvorfra der kan køres ind over engarealet. Det vil være nødvendigt at udlægge køreplader i våde perioder. Det eksakte omfang afhænger af jordens fugtighed under arbejdets udførelse, samt hvilken type maskiner der vælges brugt. Det er derfor svært at præcisere det eksakte antal af køreplader der skal bruges under anlægsarbejdet. Lodsejer er kontaktet, og er positiv overfor de forbedrende tiltag i vandløbet, samt for at arealet bliver brugt under anlægsfasen. Anlægsarbejdet skal koordineres med WEFRI A/S, da vejen bruges i forbindelse med skovdrift i området. 4.2 Fjernelse af eksisterende rør og anlæggelse af ny vejunderføring Det eksisterende Ø35-40 cm rør på 16,5 m graves op og køres bort. Den nye vejunderføring etableres med et ribberør af samme længde, mens rørdiameteren ændres til Ø80 cm. Indløbskoten forbliver 38,14 m, mens udløbskoten ændres fra 37,37 til 38,00 (DVR-90). Røret får således en hældning på 9. Den nye rørlægning etableres 20 cm dybere end den eksisterende, da det herved er muligt at skabe en vandløbsbund med bundsubstrat gennem røret. Eventuel overskudjord vurderes ikke at være egnet til opbygning af jordvolden, hvorfor det køres bort fra området (afsnit 4.4). Når den nye rørføring er etableret, genetableres diget og grusvejen i samme kote som under eksisterende forhold. 4.3 Hævning af vandløbsbunden Ved rørudløbet hæves vandløbsbunden fra kote 36,86 til kote 38,00, hvorved udløb og bundkote bliver den samme. Fra dette punkt udlignes faldet på en 150 m strækning ind til der laves en glidende overgang til den eksisterende vandløbsbund i kote 34,60 (Figur 4-1 Længdeprofil af terræn, eksisterende samt projekteret forløb af Lystskovbækken og den projekterede jordvold.). Den projekterede ALECTIA A/S Side 21

22 strækning fores med ler, får et gennemsnitligt fald på 22,40 og anlægges med samme bundbrede som det eksisterende forløb, altså 80 cm. På Figur 4-1 Længdeprofil af terræn, eksisterende samt projekteret forløb af Lystskovbækken og den projekterede jordvold. ses et længdeprofil af terræn samt det eksisterende og det projekterede forløb. Desuden er den projekterede jordvold illustreret, for at tydeliggøre hvordan den projekterede kronekant er beliggende i forhold til terræn og vandløb Terræn Eksisterende Vandløb Projekteret Vandløb Jordvold Kote [m] Længde [m] Figur 4-1 Længdeprofil af terræn, eksisterende samt projekteret forløb af Lystskovbækken og den projekterede jordvold. Der udlægges 20 cm nyt bundsubstrat, udgjort af sten og grus, på det nye forløb. Grus- og stenfraktionerne skal være en blanding, der er egnet til gydegrus for ørred, dvs. ca. 75 % mm og ca. 25 % mm sten. Denne blanding suppleres med 1-2 skjulesten (ca. 200 mm) pr. løbende meter. Desuden udlægges der enkelte store sten (ca. 300 mm) svarende til 0,5 sten pr. løbende meter langs det nye forløb. Dette gøres dels for at nedsætte den forøgede vandhastighed som følge af et større fald på 22,40 på strækningen og for at skabe et varieret strømningsmønster. Der skal i alt bruges 24 m 3 nyt bundsubstrat. ALECTIA A/S Side 22

23 4.4 Etablering af jordvold Vandløbsbunden i det projekterede vandløb kommer til at ligge over terræn, hvorfor der anlægges en jordvold, som skal sørge for at vandet forbliver i vandløbet (se bilag 1). Volden etableres jf. kriteriebekendtgørelsen med en hældning på 1:1,5 ind mod vandløbet hvor den fungerer som brink. Ud mod engarealet anlægges volden med en hældning på 1:3 for at opnå så naturligt et udseende som muligt, og for at sikre at så meget af engen som muligt fortsat kan anvendes til kreaturgræsning. Jordvolden opbygges med en kerne af ler og toppes med overjord, der tilsås med en naturgræs frøblanding, så det sikres, at den efter kort tid vil fremstå med vegetation som nu. Langs det projekterede vandløb anlægges volden således at kronekanten er 0,7 m over vandløbsbunden (Figur 4-1 Længdeprofil af terræn, eksisterende samt projekteret forløb af Lystskovbækken og den projekterede jordvold.). Efter etablering af jordvolden, hegnes der, så den fremadrettet ikke belastes af græssende dyr. Der skal i alt bruges 225 m 3 ler og 90 m 3 muldjord til at opbygge jordvolden langs den projekterede vandløbsstrækning. 4.5 Brinksikring Som følge af røromlægning og hævning af vandløbsbunden, vil der være behov for at sikre brinkerne mod erosion to steder langs det nye forløb (bilag 1). Først sikres brinken modsat rørudløbet med 1 m 3 sten af størrelsen mm. Dernæst er det som følge af det øgede hældning og dermed vandhastighed nødvendigt at sikre brinken langs ydersien af det skarpe sving (se bilag 1) en anelse længere nedstrøms udløbet. Dette gøres med 3 m 3 håndsten. Alt i alt bruges der altså 4 m 3 håndsten til at sikre brinkerne mod erosion i det nye forløb. ALECTIA A/S Side 23

24 5 Konsekvensvurdering Nærværende kapitel beskæftiger sig med konsekvenserne såfremt ovenstående projektforslag gennemføres. 5.1 Jordbundsforhold Indsatsen er jf. Figur 2-2 Okkerklassificeringskort for indsatsområdet omkring spærring AAR (rød). (Kilde: Arealinfo) beliggende i et højrisikoområde for okkerudledning (klasse I). Gennemførelse af projektet vurderes at forbedre okkerforholdene som følge af en hævning af vandløbsbunden, hvilket mindsker risikoen for udvaskning af okker til vandløbet. 5.2 Fremtidige Fysiske og hydrologiske forhold Under de nuværende forhold er Lystskovbækken periodevis påvirket at søvand, hvilket kan medføre forringet fysiske forhold som følge af øget vandtemperatur og lavere iltindhold i vandet. Dette bliver der ikke set nærmere på i indeværende rapport, hvor der udelukkende arbejdes med løsningsforslag i forbindelse med fjernelse af den udpegede vandplansindsats. Gennemførelse af projektet vil medføre en stigning i faldet på strækningen umiddelbart efter den udpegede indsats (fra rørudløb til overgangen til det eksisterende vandløb), som følge af mindre fald igennem rørføringen og en efterfølgende hævning af vandløbsbunden. Faldet vil således komme til at overstige den kriteriebekendtgørelsens grænse for tilladte max hældning 8. Dette er tilladt såfremt terrænhældningen i området er af en sådan karakter, at det naturlige forløb vil have en større hældning. Jævnfør længdeprofilet i Figur 4-1 Længdeprofil af terræn, eksisterende samt projekteret forløb af Lystskovbækken og den projekterede jordvold. har terrænet i området omkring den pågældende indsats naturligt et stort gennemsnitligt fald på ca. 20 fra søens indløb og ned bunden af ådalen. Det projekterede forsalg vurderes på den baggrund stadig at være den bedst mulige løsning til at skabe fri passagemulighed for vandrende fisk og smådyrsfauna i vandløbet på trods af det store fald. De projekterede ændringer vil ikke ændre på mængden af vand der føres ned gennem vandløbet, men vil resultere i at det vand der kommer, vil føres hurtigere ned gennem vandløbet. For at kompensere for dette udlægges der store sten langs det nyetablerede forløb. Disse hjælper både til at nedsætte vandhastigheden og skabe bedre fysiske forhold for faunaen. ALECTIA A/S Side 24

25 Det er sandsynligt at den hævede vandløbsbund vil bevirke en stuvning af vandet længere op i systemet, opstrøms rørføringen under Kragelundvej. Dette vurderes dog ikke at medføre negative konsekvenser, da rørføringens diameter øges og da omløbet ligger dybt i terræn. Den projekterede strækning, hvor der ifølge DTU Aqua er observeret ørred, vil i fremtiden få et større fald, gennemsnitligt 22,4, i forhold til de 14,63 der er i dag. Gydeforholdene på den projekterede strækning fra rørudløbet til tilløb i Granslev Å forringes altså ved gennemførelse af projektet. Til gengæld åbnes der op for ca. 400 m vandløb opstrøms kragelundvej en strækning der jf. længdeprofilet i Figur 4-1 Længdeprofil af terræn, eksisterende samt projekteret forløb af Lystskovbækken og den projekterede jordvold.samt DTU Aquas udsætningsplaner byder på delstræk med mere optimale fysiske faldforhold of derfor er mere egnet som gydevand for ørred. 5.3 Tekniske forhold Ved det valgte projektforslag ændres der ikke på bundkoten ved rørindløbet opstrøms Kragelundvej. I stedet vælges der en løsning, hvor rørets udløbskote samt vandløbsbunden ved rørets udløb hæves i forhold til eksisterende forhold, for på den måde at undgår ændret påvirkning af diget. Omlægning af rørføringen vil ikke medføre påvirkning af Kragelundvej, da denne reetableres efter at den nye rørføring er lagt. Ved gennemførelse af projektet, vil brinkanlægget på vandløbets yderside fortsat udgøres af diget hvorpå Kragelund forløber. Til den anden side, hvor den nyetablerede jordvold kommer til at udgøre brinkanlægget, holdes hældningen på 1:1,5, hvorved kriteriebekendtgørelsens krav om max hældning overholdes 8. Der er indhentet ledningsoplysninger, som bekræfter at ingen ledninger vil blive påvirket af anlægsarbejdet. 5.4 Biologiske forhold i vandløbet Under de eksisterende forhold, er den økologiske status i vandløbet vurderet til at være god (DVFI 5). Dette forventes som minimum også at være tilfældet efter realisering af projektet. Ved fjernelse af den udpegede spærring, vil der blive åbnet op for 400 m vandløb. Projektet vurderes på baggrund af dette at skabe bedre passagevej for vandrende fisk og smådyrsfauna. Som angivet under nuværende forhold, er der observeret ALECTIA A/S Side 25

26 ørredyngel nedstrøms spærringen og forholdende opstrøms spærringen er af DTU Aqua vurderet som yderst egnede for ørred. På baggrund af dette vurderes det, at der med stor sandsynlighed vil vandre fisk op i Lystskovbækken ved fjernelse af den pågældende spærring. Såfremt der vandrer ørred op i vandløbet og gyder er der en sandsynlighed for at en del af smolten på deres vandring mod det marine miljø, vil ende i søen i stedet. Indløbet til søen fremstår dog meget diffus som følge af vegetation, og lokkestrømmen udgøres af omløbet, hvorfor denne sandsynlighed vurderes at være meget lille. Der foretages derfor ingen ændringer af det eksisterende søindløb. 5.5 Biologiske forhold omkring vandløbet Teoretisk set vil en hævning af vandløbsbunden hæve grundvandsstanden i området. Det vurderes dog at etableringen af den projekterede jordvold, med lerkerne, langs vandløbet, vil forhindre en ændring af vandstaden i området. Lerkernen vil sikre, at der ikke sker udsivning fra vandløbet på samme måde som diget ved søen sikre der ikke sker udsivning. Engen vurderes dermed at kunne anvendes på samme måde som i dag. Der er efter lodsejers ønske valgt en løsning der begrænser anlægget i engen mest muligt. Efter etableringen skal jordvoldes hegnes så den ikke belastes af dyr. 5.6 International naturbeskyttelse Der er ikke noget internationalt beskyttet natur i indsatsområdet, hvorfor udførelsen af den pågældende indsats ikke vil medfører negative konsekvenser. 5.7 Kulturhistoriske forhold Der er ikke nogle særlige kulturhistoriske forhold eller fredede fortidsminder i indsatsområdet der kan blive negativt påvirket ved fjernelse af spærringen. 5.8 Afværgeforanstaltninger Den projekterede løsning tager højde for de nødvendige afværgeforanstaltninger. ALECTIA A/S Side 26

27 6 Realisering af projektet For at give et samlet billede af mulighederne for realisering af projektet redegør dette afsnit for lodsejernes holdning, anlægsomkostninger og omkostningseffektiviteten beregnet ud fra statens referenceværdier. 6.1 Lodsejerholdning I forbindelse med den tekniske forundersøgelse er der foretaget en ejendomsmæssig forundersøgelse for at få klarlagt lodsejerens holdning til projektet. Den berørte lodsejers holdning fremgår af Tabel 6-1. Tabel 6-1. Lodsejerholdning Lodsejer Adresse og matrikel Ha Holdning og Bemærkninger Pøt Møllevej ,8 Positiv Bemærkninger: Anlægget i engen begrænses mest muligt Kreaturhegn reetableres på den berørte strækning Vejen reetableres efter nedgravning af den nye rørføring. Overslag på erstatning (DKK) Lodsejeren ønsker erstatning for den engjord der inddrages til jordvolden 6.2 Projektøkonomi Neden for er angivet et budget for gennemførsel af indsatserne og det samlede restaureringsprojekt. Anlægsarbejdet og materialepriser er baseret ud fra erfaringstal. Alle priser er ekskl. Moms. Der er ikke indregnet kommunens udgifter i forbindelse med projektet samt udgifter evt. arkæologisk undersøgelse. ALECTIA A/S Side 27

28 Tabel 6-2 Overslag på omkostningerne ved realisering af projektet Aktivitet i projektområde Pris (DKK) Arbejdsplads, adgangsforhold mm Fjernelse af eksisterende rør, anlæggelse af ny vejunderføring 16,5m * Ø80 cm og reetablering af vej Levering og udlægning af 4m 3 håndsten til brinksikring Levering og udlægning af 24 m 3 bundsubstrat, 75 % mm og 25 % mm m 3 ler til opbygning af jordvold m 3 overjord til beklædning af jordvold Hegning af jordvolden Naturgræs frø Udbudsmateriale, licitation, byggeledelse og fagtilsyn I alt (DKK ekskl. moms) Omkostningseffektivitet I Tabel 6-3 er omkostningseffektiviteten beregnet på baggrund af den vejledende referenceværdi. Referenceværdien er et udtryk for hvor meget vandløb der forbedres (fx km vandløb der åbnes op for opstrøms ved fjernelse af en spærring) og ikke for indsatsens omfang. Som det fremgår af tabellen så er referenceværdien for denne indsats under udgifterne for realisering. MiljøGis ref. AAR Tabel 6-3. Omkostningseffektivitet Indsatstype Vejledende Indsats Antal km Overslag referenceværdi Referenceværdi opstrøms realisering (kr./km) (kr.) (kr.) Fjernelse af ,896 * spærring *Reelt åbnes der op for ca. 400 m vandløb ved fjernelse af spærringen, da der i forbindelse med søen længere opstrøms findes et styrt på 3-4 m, der ikke gøres noget ved. 6.4 Tidsplan Det forventes at projektet kan etableres inden for 2-3 uger når alle aftaler er på plads. ALECTIA A/S Side 28

29 6.5 Lovgivning og myndighedstilladelse Vandløbsloven Projektet forbedrer de fysiske forhold i vandløbet og er herved, iht. 37 i vandløbsloven nr. 1208/2013, en vandløbsrestaurering. Restaureringen skal godkendes iht. kapitel 7 i bekendtgørelsen om vandløbsregulering og -restaurering nr. 1437/2007. Der er ikke pligt til VVM-anmeldelse for vandløbsrestaureringsprojekter Naturbeskyttelsesloven Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og det vurderes, at projektet medfører en ændring i vandløbets tilstand, hvorfor der kræves en dispensation fra lovens 3. Da projektet skal godkendes iht. vandløbsloven, skal der ikke gives dispensation for ændringer indenfor åbeskyttelseslinjen ( 16 i naturbeskyttelsesloven nr. 951/2013). I forbindelse med anlægsarbejdet vil der foregå kørsel og dermed en kortvarig påvirkning af den 3-beskyttet eng på vandløbets nordside. Dette vurderes dog ikke at kræve en 3-dispensation Museumsloven I forbindelse med udarbejdelsen af indeværende forundersøgelse er der rettet henvendelse til Moesgård Museum. Det forventes ikke, at projektarealet rummer jordfaste fortidsminder, hvorfor der ikke vurderes, at være behov for behandling efter museumslovens 29. Såfremt der under anlægsarbejdet findes arkæologiske spor (fx lerkar-/skår, bearbejdet træ, metalgenstande o.l.), skal anlægsarbejdet omgående indstilles og Moesgård Museum kontaktes Okkerloven Enhver sænkning af grundvandsstanden inden for et okkerbelastet område, må ikke påbegyndes uden godkendelse efter okkerlovens 3. Indsatsområdet er beliggende i Okkerklasse I, stor risiko for okkerudvaskning. Projektet forventes dog at føre til en lokal vandstandsstigning, hvorfor der ikke bliver aktuelt. ALECTIA A/S Side 29

30 7 Referencer 1 Vejledning om tilskud til kommunale projekter om vandløbsrestaurering. Miljøministeriet Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering. Miljøministeriet. Bek af Skema - Ansøgning vedrørende gennemførelse (etablering) af projekter. NaturErhvervsstyrelses hjemmeside vedr. vandløbsrestaurering, juli Fremtidens natur i Favrskov Kommune. Danmarks Naturfrednings- forening. 5 Fiskepleje.dk udsætningsplan for Østjylland. DTU Aqua, Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. Faglig rapport fra DMU, nr. 635, Favrskov.dk Naturperler: Frijsenborg og Granslev Ådal 8 Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering. Naturstyrelse, februar 2014 Generelle referencer: Ophavsretten til de anvendte grundkort tilhører KMS. ALECTIA A/S Side 30

31 Indeholder data fra Geodatastyrelsen, FOT-ortofoto, d. 10. februar Titel: Lystskovbækken - projekterede tiltag Rekvirent: Vor ref.: Udført af: Dato: KS udført af: Favrskov Kommune TSJE 10. februar 2014 XX Signaturforklaring Lystskovbækken Spærring Brinksikring rørudløb Brinksikring sving Jordvold Meter ALECTIA - Skanderborgvej DK-8260 Viby J Tel.: Fax:

32 VVM Myndighed Favrskov Kommune Basis oplysninger Tekst Vurdering af miljøparametre ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Tekst Anlægsfasen:

33 Driftsfasen: Anlægsfasen: Driftsfasen: Anlæggets placering

34 Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning Ja Nej Bemærkninger

35 Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning Ja Nej Bemærkninger Konklusion Ja Nej