Ansøgningi Husdyrgodkendelse.dk

Transkript

1 Ansøgningi Husdyrgodkendelse.dk v/ Ejler Petersen 1

2 Ansøgningihusdyrgodkendelse.dk Oprettelse af skema Kumulation og græsmarksandel Opret staldafsnit og valg af teknologi på staldniveau Indtegning af anlæg samt udpegning af naboer og naturpunkt Produktion i de enkelte staldafsnit (svin og kvæg) 2

3 Ansøgningihusdyrgodkendelse.dk Opbevaringslagre Ammoniakpåvirkning af natur Arealer, grundlæggende oplysninger Redigering af arealoplysninger Udbringningsarealer Planteavlsudvaskning 3

4 Skematype Opretelseafskema, minimum Kommunikations- -adresse Navn, adresse, postnr, by, telefon, CVR Kort beskrivelse 4

5 Opretelseafskema, bindinger?11-,?12- eller?16-skema (ej ændre senere) Fiktivt skema (ej ændre senere) 5

6 Kumulation(lugt) baseretpå Ejendom (godkendelser) 6

7 Staldanlæg -vedanmeldelse Fuldestalde og Skiftmelem dyretyper 7

8 Græsmarksafgrøder HG.dk HelpDesk 8

9 Staldafsnitogvalgafteknologi Navngiverstaldså det passer med anlægstegning og om det er en eksisterende eller ny stald (nummersystemet i HGK er vi ikke herre over) Efektaf teknologier indtastes jf. Teknologiblade - Effekt og timer 9

10 Indtegningafanlæg samtudpegningafnaboerognaturpunkt 10

11 Produktionideenkeltestaldafsnit 1. Vælg produktionstype: 11

12 Produktionideenkeltestaldafsnit 2. Vælg dyretype, staldsystem: 12

13 Svin 13

14 Svin Antal dyr påvirker ammoniak og gødningsproduktion. Antal stipladser og gennemsnitsvægt/dyr (max.kgdyrpå stald,maxstaldbelægning) bestemmer lugt. Til 400 årssøer : årssøer i både drægtigheds- og farestalde - Stipladser skal give 400 i alt l-d-stald farestald Årssøer Stipladser

15 Stipladser Der er ingen fast regel for antal stipladser. Konkret vurdering Soholdet: - Holddriftssystemet og opholdstid i farestalden. Slagtesvin og smågrise: - Ind- og afgangsvægt - Tilvækst (foderstrategi) 15

16 Stipladser Grise på stald: CHR Fysiske pladser: byggetegning, E-kontrol Staldudnyttelse = grise på stald/fysiske pladser 16

17 Stipladser,slagtesvin 1000grtv/dag=> kg = 78 kg = 78 dage 365 dage/78 dage = 4,68 hold/stiplads 4,68 x 90 % staldudnyttelse = 4,21 hold/stiplads Med 3000 slagtesvin prod. = 713 stipladser 7593 LE eller OU ved kg gris på stald 275 m / 155 m / 87 m 900grtv/dag=> 789 stipladser v prod LE eller OU ved kg gris på stald 290 m / 163 m / 92 m 17

18 Stipladsfokus Godkendelser: JA (50 %-regel gælder) Fulde stalde : NEJ (50 %-regel gælder ej) Skift mellem dyretyper : JA Af ansøgning fremgår vægtinterval og effektivitet. Ansøger kan anmelde øget effektivitet pr stiplads => mindre lugt. 18

19 Kvæg 19

20 Kvæg Gødning fra antal mdr udenfor udbringningsarealet, fremgår ikke direkte af Gødningsoversigt 1. Gram råprotein/årsko mht. ammoniak: OK 2. Kg EKM/årsko: OK 3. Kombinere 1 og 2 OK jf. HelpDesk-svar fra 12/

21 Fast lager: Andel fast, % Opbevaringslagre Direkte udbringning, % (Indtast!). Flydende lager: Lagerandel flydende, % Opbevares alt gylle på ejendommen skal andel flydende for alle beholderne give 100 %. Opbevares kun halvdelen af gyllen på ejendommen, skal det kun give 50 %. Evt. kapacitet i gyllekummerne i staldene skal ikke angives, det er indregnet i staldens fordampning. 21

22 Ammoniakpåvirkningafnatur Mer- og totaldeposition af ammoniak i naturområdet er påvirket af Kildehøjde: 3 m 6 m Ruhed opland: S, Skov L, Landbrug Rv, Ringe vegetation Ruhed natur: Bn, Blandet natur med lav bevoksning (gns. < 0,5 m) Mk, Blandet natur med middelhøj bevoksning (0,5-2 m) evt. randbevoksning S, Skovlignende på mindst 50 % af arealet V, Vand 22

23 Arealer,grundlæggendeoplysninger Ved kryds i ErantalafDEudbragtpåbedriften støreenddetførantaldekvæg,fåroggeder vælger HGK et svinesædskifte (planteavlssædskifte) Efterafgrøder indtastes som hele tal uden decimal. 23

24 Redigeringafarealoplysninger - Fosfortal (kun den del der ikke er P2 areal) - Jordbundstype jf. jordbundstypekort på arealinfo - Jordbundstype har betydning for valg af referencesædskifte - Dræning eller ej påvirker N-udvaskning og P-balance - Kan f.eks. vælge sædskifte S6 som et sædskiftetiltag - Grundvand/nitratfølsomme indvindingsområder er gammel viden i HGK. Her kan vi flytte hele arealet (det kan give udfordringer, hvis det kun er en del af arealet, som ligger i det grundvandsfølsomt område. Dette løses typisk ved en afvejning mellem marker med samme sårbarhed) - Flyttes en mark fra P0 til P1 manuelt, vil hele arealet inkl. P2 komme med over i P1. 24

25 Inden redigering ser arealoversigten således ud Efter redigering (læg mærke til fosforklasser) Efter yderligere indtastning af fosfortal < 4 Udbringningsarealer Arealets størrelse er baseret på vores indtegning og ikke et indtastet tal Hvis arealerne ikke er markeret med * (stjerne) har HGK selv valgt arealets: Nitratklasse og grundvandsfølsomt ud fra kortdata Fosforklasse ud fra jordbundstype, dræningsforhold og fosfortal 25

26 Planteavlsudvaskning Er dyretrykket stigende kan marker i det enkelte opland nu markeres i HGK og arealet vil indgå i beregning af overfladeudvaskning svarende til et plantebrug. Efterfølgende er arealet markeret med # på arealoversigten i kolonnen Ha 26

27 N-udvaskningsresultater 27

28 N-udvaskningsresultat 28

29 N-udvaskning,grundvand 29