Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Transkript

1 Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Redegørelse for dannelse af sammenhængende arbejdsmarkedsforløb

2 Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Redegørelse for dannelse af sammenhængende arbejdsmarkedsforløb kan downloades fra hjemmesiden AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade København K Telefon: Fax: akf@akf.dk 2011 AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Omslag: Phonowerk, Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN: i:\..\forlaget\kbj\5100\5100_notat_sammenhaengende_arbejdsmarkedsforloeb.docx December 2011 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige.

3 Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Redegørelse for dannelse af sammenhængende arbejdsmarkedsforløb AKF, Anvendt KommunalForskning 2011

4 Forord Igennem den langvarige højkonjunktur fra 1993 og frem til 2007 har beskæftigelsesmulighederne været gode for alle grupper på arbejdsmarkedet, og ledigheden har været lav. Det har også været tilfældet for ufaglært arbejdskraft. Men efter at konjunkturerne vendte i 2007, er flere, også ufaglærte, i stigende grad blevet berørt af ledighed. Samtidig sker der uafhængigt af konjunkturerne strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet bl.a. som følge af øget teknologisering og stigende globalisering, hvor virksomheder i større udstrækning flytter produktion til udlandet. Disse strukturelle ændringer forventes at ramme ufaglærte særligt hårdt, idet de ofte er beskæftiget inden for erhverv, der i særlig grad påvirkes af disse strukturelle ændringer. Man forventer derfor, at ufaglært arbejdskraft får det sværere på fremtidens arbejdsmarked. Af den grund ønsker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland at få mere viden om de ufaglærtes arbejdsmarked og især at få belyst aspekter i relation til ledighedsomfang og branchemobilitet i forbindelse med ledighed. Dette er baggrunden for undersøgelsen, hvis datagrundlag beskrives i dette notat. Undersøgelsen dækker perioden og omfatter ufaglærte i alderen år bosiddende inden for Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Undersøgelsen er gennemført som en registerbaseret kvantitativ undersøgelse med både beskrivende og statistiske analyser, hvor det registerbaserede datamateriale anvendes til at generere sammenhængende arbejdsmarkedsforløb. Det er især genereringen af de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb, der beskrives i dette notat. Undersøgelsens resultater og konklusioner præsenteres i en kortfattet rapport med titlen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse: Resultater og konklusioner. I en mere omfattende baggrundsrapport, med titlen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse: Baggrundsrapport, præsenteres undersøgelsen i detaljer. Både den kortfattede rapport og den mere omfattende baggrundsrapport er tilgængelige på AKF s og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjællands hjemmesider.

5 Indhold 1 Sammenhængende arbejdsmarkedsforløb Generering af sammenhængende arbejdsmarkedsforløb AKF s grundregister DREAM AMFORA CON/RAS MIA Fra beskæftigelses-, indkomstoverførsels- og foranstaltningsforløb til sammenhængende arbejdsmarkedsforløb Ledighedsperioder Hvad gik forud for ledighed Hvad kommer efter ledighed... 17

6

7 1 Sammenhængende arbejdsmarkedsforløb Det empiriske grundlag for undersøgelsen af de ufaglærtes arbejdsmarked i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland bygger på dannelsen af sammenhængende arbejdsmarkedsforløb for hver enkelt person, der bor inden for regionen. Et sammenhængende arbejdsmarkedsforløb skal i denne sammenhæng forstås som ét langt arbejdsmarkedsforløb, der begynder på et givet initialtidspunkt, og som slutter igen på et givet terminaltidspunkt. Sådanne sammenhængende arbejdsmarkedsforløb vil for den enkelte person som oftest være sammensat af en række delforløb, eller perioder, hvor den enkelte befinder sig i en given arbejdsmarkedstilstand. Disse arbejdsmarkedstilstande kan fx være beskæftigelse, under uddannelse, arbejdsløs, uden for arbejdsstyrken mv. I nogle tilfælde vil en person kunne være i den samme arbejdsmarkedstilstand igennem hele det sammenhængende arbejdsmarkedsforløb. Det vil fx være tilfældet, hvis en person er i det samme job igennem hele perioden fra initialtidspunktet til terminaltidspunktet, eller tilsvarende hvis den pågældende er uafbrudt arbejdsløs igennem hele perioden fra initialtidspunktet til terminaltidspunktet. Mere almindeligt er det dog, at personer gennemgår flere forskellige arbejdsmarkedstilstande i løbet af deres arbejdsmarkedsforløb. For eksempel kan man forestille sig, at en person først er i uddannelse i en periode og derefter bliver arbejdsløs i en periode, inden den pågældende kommer i beskæftigelse for sidenhen igen at blive arbejdsløs osv. Det vil med andre ord være meget forskelligt fra person til person, hvor fragmenteret disse sammenhængende arbejdsmarkedsforløb er. Eksempler på forskellige arbejdsmarkedsforløb er præsenteret i figur 1.1. Figur 1.1 Eksempler på sammenhængende arbejdsmarkedsforløb Som figur 1.1 viser, kan det være meget forskelligt, hvor fragmenteret de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb er. For person 1 i figuren er der tale om et langt sammenhængende beskæftigelsesforløb, mens der for person 2 er tale om et mere fragmenteret forløb, hvor han/hun skiftevis er i beskæftigelse og arbejdsløs. For person 3 og person 4 indgår også perioder, hvor de er under uddannelse. Blandt andet uddannelse og branchetilhørsforhold vil kunne give anledning til forskellig fragmenteringsgrad af det sammenhængende arbejds- 7

8 markedsforløb. For eksempel vil ansatte inden for bygge- & anlægsbranchen oftere opleve (sæsonbetonet) ledighed end fx pædagoger ansat i daginstitutioner. 1.1 Generering af sammenhængende arbejdsmarkedsforløb Genereringen af de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb bygger på en samkøring af flere forskellige administrative registre hos Danmarks Statistik, og disse administrative registre udgør tilsammen AKF s forskningsdatabase. Figur 1.2 Konstruktion af sammenhængende arbejdsmarkedsforløb Ud over AKF s grundregister, som indbefatter oplysninger fra personstatistikken, indkomststatistikken, IDA og sygesikringsregisteret, inddrages yderligere fire supplerende datakilder, som er særligt relevante i forbindelse med genereringen af sammenhængende arbejdsmarkedsforløb. De fire supplerende datakilder er: DREAM: Oplysninger om indkomstoverførsler på ugebasis AMFORA: Oplysninger om arbejdsmarkedsforanstaltninger med start- og slutdato. CON/RAS: Arbejdsgiverudfyldte oplysningssedler med start- og slutdato. MIA: Oplysninger på månedsbasis om, hvilke virksomheder en person har modtaget A-indkomst fra. 8

9 På baggrund af AKF s grundregistre og de fire supplerende datakilder gennemføres en databehandling, hvor de forskellige arbejdsmarkedstilstande inden for perioden identificeres for hver enkelt person. Dette er illustreret i figur 1.2. På baggrund af disse arbejdsmarkedstilstande genereres efterfølgende sammenhængende arbejdsmarkedsforløb for hver enkelt person. Proceduren for genereringen af de samlede arbejdsmarkedsforløb beskrives nærmere i afsnit 1.2. I det følgende beskrives de forskellige datakilder mere detaljeret AKF s grundregister AKF s grundregister indbefatter oplysninger på individniveau fra personstatistikken, indkomststatistikken, IDA og sygesikringsregisteret samt en række yderligere delregistre. Registeret dækker aktuelt perioden I undersøgelsen her anvendes oplysninger for perioden Oplysningerne i grundregisteret er på årsbasis. Nogle variabler er fra primo i året, mens andre er fra ultimo i året. En del oplysninger fra IDA, som indgår i delregisteret, er fra tredje uge i november det pågældende år, mens andre angiver hovedaktiviteten i året. Hver person optræder kun i grundregistreret én gang per år (dvs. 1 record per år) DREAM DREAM-registeret indeholder på ugebasis oplysninger om indkomstoverførsler på individniveau. Der anvendes i undersøgelsen oplysninger fra DREAM i perioden (til og med juni). Oplysningerne fra DREAM anvendes til at generere indkomstoverførselsforløb på ugebasis, især med henblik på at identificere ledighedsperioder, som sidenhen anvendes i genereringen af de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb. Indkomstoverførselsforløb med en varighed på mindre end tre uger inkluderes ikke i det videre forløb og indgår derfor ikke i genereringen af de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb AMFORA AMFORA-registeret indeholder oplysninger om arbejdsforanstaltninger på individniveau. Der anvendes i undersøgelsen oplysninger fra AMFORA i perioden En person kan deltage i flere arbejdsmarkedsforanstaltninger hvert år og optræder derfor i AMFORAregisteret lige så mange gange per år, som han/hun har deltaget i en arbejdsmarkedsforanstaltning (dvs. flere records per år). Hver record indeholder oplysninger om CPRnummer (anonymiseret), arbejdsmarkedsforanstaltningens karakter og type samt start- og slutdato. Oplysningerne fra AMFORA anvendes til at generere arbejdsmarkedsforanstaltningsforløb på ugebasis, som sidenhen anvendes i genereringen af de sammenhængende arbejdsmar- 1 I perioden hedder registreret ikke længere AMFORA, men i stedet PUOB. PUOB indeholder de samme oplysninger som tidligere samt en række yderligere oplysninger. 9

10 kedsforløb. Hvis en person i henhold til AMFORA i samme periode deltager i flere forskellige arbejdsmarkedsforanstaltninger, prioriteres de arbejdsmarkedsforanstaltninger, der er begyndt først. Arbejdsmarkedsforanstaltningsforløb med en varighed på mindre end tre uger inkluderes ikke i det videre forløb og indgår derfor ikke i genereringen af de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb CON/RAS CON/RAS indeholder oplysninger om ansættelsesforhold på individniveau og er udfyldt af arbejdsgiveren (oplysningssedler). Der anvendes i undersøgelsen oplysninger fra CON/RAS i perioden En person kan have flere ansættelsesforhold hvert år og optræder derfor i CON/RAS lige så mange gange per år, som han/hun har ansættelsesforhold i det pågældende år (dvs. flere records per år). Hver record indeholder oplysninger om CPRnummer (anonymiseret), størrelsen på den udbetalte løn, den indbetalte ATP, ansættelsesforholdets start- og slutdato i det pågældende år, brancheoplysning samt arbejdsgiverens CVR-nummer (anonymiseret). Oplysningerne fra CON/RAS anvendes til at generere beskæftigelsesforløb på ugebasis, som sidenhen anvendes i genereringen af de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb. Hvis en person i henhold til CON/RAS i samme periode har flere forskellige ansættelsesforhold, prioriteres de ansættelsesforhold med den højeste ATP-indbetaling. Det indbetalte ATPbeløb omregnes, så det bliver sammenligneligt på tværs af personer 2, og der korrigeres for, om den pågældende person er deltidsansat i henhold til oplysninger fra AKF s grundregister. I perioden har en del records (oplysningssedler) enten manglende start- eller slutdato for ansættelsesforholdet og/eller et ikke realistisk indbetalt ATP-beløb. Hvis starteller slutdato ikke er oplyst, anvendes oplysninger om indbetalt ATP-beløb som en parameter for den pågældende oplysningsseddels troværdighed. Nedenfor i afsnit 1.2 redegøres for, hvorledes der er forsøgt taget højde for fejlbehæftede oplysningssedler i genereringen af de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb. Alternativt kunne man i stedet for at forsøge at rette op på fejlbehæftede oplysningssedler vælge at slette fejlbehæftede oplysningssedler, men dette vil i sig selv skabe en tidsmæssig inkonsistens, idet der i 2008 ikke på samme vis er fejlbehæftede oplysningssedler. Resultatet ville derfor være en højere beskæftigelsesfrekvens i 2008 end i perioden fra Hvis to eller flere ansættelsesforhold følger lige efter hinanden, uden mellemliggende perioder med fx ledighed, regnes dette for et samlet beskæftigelsesforløb. Hvis et beskæftigelsesforløb på denne vis er sammensat af flere på hinanden følgende ansættelsesforhold, som i princippet kan være inden for forskellige brancher, tilknyttes der til beskæftigelsesforløbet oplysninger om den først oplyste branche i beskæftigelsesforløbet, den sidste oplyste branche i beskæftigelsesforløbet samt den primære branche i beskæftigelsesforløbet, hvor den primære branche relaterer sig til ansættelsesforholdet med den største ATP-indbetaling i det samlede beskæftigelsesforløb. 2 Det vil sige, at der tages højde for, om der er tale om A, B eller C-takst. 10

11 Ansættelsesforhold med en varighed på mindre end tre uger inkluderes ikke i det videre forløb og indgår derfor ikke i genereringen af de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb MIA MIA indeholder oplysninger om, fra hvilke CVR-numre (anonymiserede) en given person har modtaget A-indkomst i en given måned, og hvilken branche det pågældende CVR-nummer tilhører. På den baggrund kan MIA anvendes til at identificere ansættelsesforhold uden dog at være lige så præcis som CON/RAS-oplysninger. I undersøgelsen anvendes oplysninger fra MIA i Oplysningerne fra MIA anvendes til at generere beskæftigelsesforløb på ugebasis i 2009, som sidenhen anvendes i genereringen af de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb. Hvis en person er ansat på en given virksomhed hele året, vil personen optræde i datamaterialet 12 gange per år. Hvis en person har flere ansættelsesforhold i en bestemt måned, vil der være en oplysning for hvert ansættelsesforhold i denne måned. Hvis en person har tre ansættelsesforhold, der alle varer fra januar til december, vil personen altså optræde i MIA med 3 x 12 records. MIA indeholder ikke oplysninger om størrelsen på A-indkomsten, og det er derfor ikke muligt at sige noget om ansættelsesforholdets karakter. Det betyder endvidere, at det ikke umiddelbart er muligt at pege på, hvilket ansættelsesforhold der kan betragtes som det primære for personer, der modtager A-indkomst fra mere end et CVR-nummer i en given måned (og dermed har mere end ét ansættelsesforhold). I forbindelse med overgangen fra CON/RAS ved udgangen af 2008 til MIA i 2009 anvendes oplysninger om arbejdsgiverens CVR-nummer til at koble ansættelsesforhold ultimo 2008 baseret på CON/RAS med ansættelsesforhold primo 2009 baseret på MIA. 1.2 Fra beskæftigelses-, indkomstoverførsels- og foranstaltningsforløb til sammenhængende arbejdsmarkedsforløb På baggrund af de konstruerede beskæftigelses-, indkomstoverførsels- og foranstaltningsforløb for hver enkelt person er det nu muligt at generere sammenhængende arbejdsmarkedsforløb. Dette gøres ved at inddele perioden fra til i uger, og derefter i prioriteret rækkefølge step-by-step at fylde ugerne op med hhv. beskæftigelses-, indkomstoverførsels- eller foranstaltningsforløb. Man skal altså forstille sig et langt sammenhængende arbejdsmarkedsforløb bestående af 547 blanke uger, hvor hver enkelt uge nu skal fyldes ud med en tilstand på baggrund af de konstruerede beskæftigelses-, indkomstoverførsels- og foranstaltningsforløb. Udgangspunktet for at generere de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb på denne måde er en antagelse om, at en person på et givet tidspunkt kun kan være i én blandt flere tilstande. En person kan fx ikke på samme tidspunkt, dvs. i samme uge, være både arbejdsløs og i beskæftigelse. Derfor fyldes ugerne i de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb først op med de forløb, vi stoler mest på, og dernæst i prioriteret rækkefølge med de forløb, vi sto- 11

12 ler mindre på. Når en uge først er udfyldt med en given tilstand, kan den ikke sidenhen udfyldes med en anden tilstand. Den prioriterede rækkefølge for opfyldning af de tommer uger i de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb er vist i tabel 1.1. Tabel 1.1 Den prioriterede rækkefølge, i hvilken tomme uger udfyldes Datakilde Trin 1) Død, folkepension, førtidspension, efterløn DREAM Trin 2) Dagpenge DREAM Trin 3) Sygedagpenge, barsel DREAM Trin 4) Kontanthjælp DREAM Trin 5) Starthjælp og introduktionsydelse DREAM Trin 6) Ledighedsydelse DREAM Trin 7) Orlov DREAM Trin 8) SU DREAM Trin 9) Beskæftigelse (ATP høj) CON/RAS+MIA Trin 10) Beskæftigelse (ATP høj uoplyst start- og slutdato) CON/RAS+MIA Trin 11) Selvstændig/medhjælpende ægtefælle (socio) GRUNDDATA Trin 12) Igangværende uddannelse (igfsp) GRUNDDATA Trin 13) Beskæftigelse (ATP mellem) CON/RAS Trin 14) Beskæftigelse (ATP mellem uoplyst start- og slutdato) CON/RAS Trin 15) Resterende DREAM-forløb DREAM Trin 16) AMFORA-forløb AMFORA Trin 17) Beskæftigelse (ATP lav) CON/RAS Trin 18) Beskæftigelse (ATP lav uoplyst start- og slutdato) CON/RAS Trin 19) Lukker 1 uges huller - Trin 20) Lukker 2 uges huller - Trin 21) Lukker 3 uges huller - Trin 22) Lukker 4 uges huller - Trin 23) Beskæftigelse (ATP bund) CON/RAS Trin 24) Beskæftigelse (ATP bund uoplyst start- og slutdato) CON/RAS Trin 25) Erstatter barselsorlov med beskæftigelse, hvis besk. er før/efter - Trin 26) Erstatter sygedagpenge med beskæftigelse, hvis besk. er før/efter - Trin 27) Forlænger beskæftigelsesforløb fremad (ATP per dag >3 kr.) - Trin 28) Forlænger beskæftigelsesforløb fremad (ATP per dag >2 kr.) - Trin 29) Forlænger beskæftigelsesforløb fremad (ATP per dag >1 kr.) - Trin 30) Forlænger beskæftigelsesforløb fremad (resterende) - Trin 31) Forlænger beskæftigelsesforløb bagud (ATP per dag >3 kr.) - Trin 32) Forlænger beskæftigelsesforløb bagud (ATP per dag >2 kr.) - Trin 33) Forlænger beskæftigelsesforløb bagud (ATP per dag >1 kr.) - Trin 34) Forlænger beskæftigelsesforløb bagud (resterende) - Trin 35) Fylder tilbageværende uudfyldte uger med koden uoplyst - 12

13 Som det fremgår af tabel 1.1 fyldes der først i trin 1-8 op med forskellige indkomstoverførselsforløb på baggrund af oplysninger fra DREAM. Dernæst fyldes blanke uger i trin 9-10 op med beskæftigelsesforløb. Fra anvendes CON/RAS, hvor det indbetalte ATP-beløb er højt, og beskæftigelsesforløbet derfor anses som pålideligt (i relation til start- og slutdato). For 2009 anvendes MIA, hvor der ikke gives oplysninger om ATP-beløb. Dernæst fyldes blanke uger i trin op med forløb som selvstændig/medhjælpende ægtefælle og med igangværende uddannelse (dvs. igangværende uddannelse som ikke er registreret i DREAM via udbetalt SU og dermed allerede er udfyldt i trin 8). Disse oplysninger hentes fra AKF s grundregister, men da der her er tale om oplysninger på årsbasis, optræder disse først relativt langt nede af den prioriterede liste. Dernæst fyldes blanke uger i trin op med beskæftigelsesforløb på baggrund af CON/RAS i , hvor det indbetalte ATP-beløb er mellemhøjt, og beskæftigelsesforløbet derfor anses som relativt pålideligt (i relation til start- og slutdato). Dernæst fyldes blanke uger i trin op med ikke allerede anvendte oplysninger (i trin 1-8) fra DREAM samt foranstaltningsforløb på baggrund af AMFORA, Dernæst fyldes blanke uger i trin op med beskæftigelsesforløb på baggrund af CON/RAS i , hvor det indbetalte ATP-beløb er lavt, og beskæftigelsesforløbet derfor anses som mindre pålideligt (i relation til start- og slutdato). At beskæftigelsesforløbets start- og slutdato anses som mindre pålidelig er også baggrund for, at disse beskæftigelsesforløb først optræder sent i den prioriterede rækkefølge. Dernæst fyldes sammenhængende blanke uger ( huller af 1-4 ugers varighed) i trin op med enten den forudgående tilstand eller den efterfølgende tilstand, såfremt den er registreret. Dernæst fyldes blanke uger i trin op med beskæftigelsesforløb på baggrund af CON/RAS i , hvor det indbetalte ATP-beløb er meget lavt, og beskæftigelsesforløbet derfor anses som noget mindre pålideligt (i relation til start- og slutdato) og af samme grund optræder sent i den prioriterede rækkefølge. I trin overskrives orlovsforløb og sygedagpengeforløb med beskæftigelse, såfremt der lige før eller lige efter forløbene er tale om beskæftigelse. Dernæst forlænges beskæftigelsesforløb i trin hhv. bagud og fremad ind i blanke uger, idet der tages højde for det indbetalte ATP-beløb. I trin 35 udfyldes de resterende blanke uger, som det ikke har været muligt at udfylde på baggrund af trin 1-34, med koden Uoplyst. I årene svinger dette mellem 0,25-0,75% af ugerne. Når de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb er genereret på denne måde, vil et sammenhængende arbejdsmarkedsforløb for en person kunne se ud som illustreret i figur 1.1. I denne undersøgelse er sammenhængende arbejdsmarkedsforløb genereret for i alt personer. Disse personer har det til fælles, at de alle har været bosiddende i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland i kortere eller længere tid i perioden Med udgangspunkt i de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb er det nu muligt at udtræk- 13

14 ke alle de delforløb, der ønskes analyseret. I denne undersøgelse handler det om ledighedsperioder og i analysen specifikt ledighedsperioder, hvor den ledige er ufaglært. 1.3 Ledighedsperioder Med udgangspunkt i de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb er det muligt at identificerer ledighedsperioder for personer i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Det er dog langtfra alle, blandt de personer, for hvem der er genereret sammenhængende arbejdsmarkedsforløb, der oplever perioder med ledighed. Dette fremgår af tabel 1.2, hvor det ses, at ca. 68% af personerne ikke har oplevet perioder med ledighed i perioden (til og med juni måned). Det fremgår endvidere, at hovedparten af dem, som har været berørt af ledighed, kun har oplevet én ledighedsperiode (14,4%), og kun en lille andel har oplevet 5-6 ledighedsperioder fra (1,7%). Tabel 1.2 Ledighedsperioder i perioden (til og med juni måned) Antal personer (arbejdsmarkedsforløb) Antal ledighedsperioder per person (fordeling i %) Personer, der er berørt af ledighed I alt Andel Gennemsnitligt antal ledighedsperioder ,7 14,4 6,9 9,2 1,9 100,0 32% 2,5 De ca. 32% med ledighedsperioder har i gennemsnit oplevet 2,5 ledighedsperioder i perioden (til og med juni måned). Opdeles ledighedsperioderne på forskellige geografiske områder inden for Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og på, hvorvidt personerne er ufaglærte eller ej, får man et overordnet indtryk af de forskelle, der er mellem grupperne. Især ufaglærte med grundskole som højeste fuldførte uddannelse skiller sig ud fra de øvrige grupper. Dette præsenteres i tabel

15 Tabel 1.3 Ledighedsperioder i landsdele opdelt på ufaglært/ikke ufaglært (perioden ) København og Frederiksberg Antal ledighedsperioder Varighed i uger 0-12 uger Varighedsfordeling (%) uger uger >52 uger Ikke ufaglært ,6 41,6 25,5 16,4 16,5 100,0 Ufaglært (Grund) ,3 33,4 23,0 17,3 26,4 100,0 Ufaglært (Gym) ,4 43,5 23,8 15,8 16,9 100,0 Københavns omegn Ikke ufaglært ,2 39,3 26,9 16,6 17,2 100,0 Ufaglært (Grund) ,2 34,6 25,1 17,3 23,0 100,0 Ufaglært (Gym) ,0 40,3 25,8 16,2 17,6 100,0 Nordsjælland Ikke ufaglært ,6 41,1 27,3 15,8 15,8 100,0 Ufaglært (Grund) ,3 36,4 25,4 16,4 21,7 100,0 Ufaglært (Gym) ,8 41,7 26,2 15,5 16,5 100,0 Østsjælland Ikke ufaglært ,6 41,7 27,8 15,5 15,1 100,0 Ufaglært (Grund) ,3 37,3 25,6 16,5 20,6 100,0 Ufaglært (Gym) ,2 43,5 26,5 14,9 15,1 100,0 Vest- og Sydsjælland Ikke ufaglært ,0 43,8 27,2 14,7 14,3 100,0 Ufaglært (Grund) ,6 38,4 25,8 15,7 20,0 100,0 Ufaglært (Gym) ,4 42,4 26,0 15,3 16,3 100,0 Alle Ikke ufaglært ,6 41,7 26,6 15,8 15,8 100,0 Ufaglært (Grund) ,4 36,0 24,9 16,6 22,6 100,0 Ufaglært (Gym) ,7 42,6 25,0 15,7 16,7 100,0 I alt Som det fremgår af tabel 1.3, varierer længden af de genererede ledighedsperioder for ikkeufaglærte, ufaglærte med grundskoleuddannelse og ufaglærte med gymnasial uddannelse. Længden af de genererede ledighedsperioder er 38,6 uger i gennemsnit. Samtidig ses det, at ufaglærte, som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse, typisk oplever ledighedsperioder af længere varighed end ufaglærte, som har en gymnasial uddannelse, og personer, der ikke er ufaglærte. Generelt er den gennemsnitlige længde af ledighedsperioder ikke væsentlig forskellig for personer, der er ufaglærte med en gymnasial uddannelse, og personer, der ikke er ufaglærte. En del af forklaringen på dette er, at mange ufaglærte med en gymnasial uddannelse sidenhen påbegynder en videreuddannelse. Den gruppe, der skiller sig mest markant ud, er ufaglærte, der har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Forskellen er størst i København og på Frederiksberg, hvor den gennemsnitlige varighed af ledighedsperioderne er omtrent 20 uger længere for denne gruppe end for de to andre grupper, henholdsvis ufaglærte med en gymnasial uddannelse og ikke-ufaglærte. I de øvrige landsdele inden for Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland er forskellen på ca

16 uger. Især lange ledighedsperioder (>52 uger) er markant hyppigere forekommende blandt ufaglærte, der har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. 1.4 Hvad gik forud for ledighed Idet ledighedsperioderne indgår som delforløb i de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb, er det muligt at beskrive, hvad der gik forud for en periode med ledighed. Dette præsenteres i tabel 1.4. Tabel 1.4 Hvilken arbejdstilstand var personerne i, inden de blev ledige, opdelt på ufaglært/ikke ufaglært (perioden ) Beskæftigelse som lønmodt. Selvstændig Uddannelse Uden for arb.styrk. Uoplyst Ingen forudgående tilstand Alle Antal København og Frederiksberg Ikke ufaglært 54,1 3,2 13,2 3,4 20,2 5,9 100, Ufaglært (Grund) 48,3 2,6 10,9 3,9 23,5 10,8 100, Ufaglært (Gym) 44,3 2,9 24,7 3,0 18,2 6,9 100, Københavns omegn Ikke ufaglært 61,4 2,6 6,3 3,2 19,9 6,5 100, Ufaglært (Grund) 54,5 2,5 9,7 3,3 21,0 9,0 100, Ufaglært (Gym) 48,0 2,7 20,8 3,4 18,2 6,8 100, Nordsjælland Ikke ufaglært 62,1 3,3 5,6 3,7 19,4 5,9 100, Ufaglært (Grund) 56,5 2,5 9,2 3,6 19,5 8,6 100, Ufaglært (Gym) 51,5 3,4 16,4 3,6 18,7 6,3 100, Østsjælland Ikke ufaglært 64,8 2,5 5,6 3,2 18,4 5,5 100, Ufaglært (Grund) 57,2 2,2 10,2 3,2 19,1 8,0 100, Ufaglært (Gym) 49,9 2,5 20,7 3,0 17,7 6,3 100, Vest- og Sydsjælland Ikke ufaglært 67,6 2,4 5,3 3,0 15,9 5,8 100, Ufaglært (Grund) 59,7 1,7 9,9 3,1 17,1 8,4 100, Ufaglært (Gym) 48,9 2,2 23,4 3,4 15,6 6,6 100, Alle Ikke ufaglært 60,9 2,8 8,2 3,3 18,8 5,9 100, Ufaglært (Grund) 55,1 2,2 10,1 3,4 20,0 9,1 100, Ufaglært (Gym) 46,9 2,8 22,5 3,2 17,8 6,7 100,

17 Som tabel 1.4 viser, er den forudgående arbejdsmarkedstilstand for ufaglærte med grundskoleuddannelse Beskæftigelse som lønmodtager i 55,1% af tilfældene. Tilstanden Uoplyst betyder, at personen inden det pågældende ledighedsforløb enten ikke har været i landet, har været yngre end 18 år, eller at det ikke har været muligt at udfylde den/det pågældende uge/forløb med en arbejdsmarkedstilstand på baggrund af de konstruerede beskæftigelses-, indkomstoverførsels- og foranstaltningsforløb. Tilstanden Ingen forudgående tilstand betyder, at det pågældende ledighedsforløb er venstrecensureret, hvilket vil sige, at ledighedsperioden allerede var i gang på det tidspunkt, hvor undersøgelsesperioden (fra ) startede. Som det fremgår af tabel 1.4, sker det oftere i København og på Frederiksberg, at den forudgående tilstand er noget andet end beskæftigelse. Især Uddannelse er her en hyppig forudgående tilstand, hvilket dog ikke i sig selv er overraskende, da mange uddannelsesinstitutioner ligger i disse to kommuner. 1.5 Hvad kommer efter ledighed På tilsvarene vis er det muligt at beskrive, hvad der følger efter en periode med ledighed, dvs. hvad ledighedsperioderne afsluttes til. Dette præsenteres i tabel 1.5. Tabel 1.5 viser, at hovedparten af ledighedsperioderne afsluttes til beskæftigelse, og faktisk er der i 53,9% af ledighedsperioderne tale om, at ledighedsperioden afsluttes til beskæftigelse, og der er som sådan ikke markante forskelle på de forskellige landsdele inden for Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland i den sammenhæng. Dog synes lidt flere ledighedsperioder i Vest- og Sydsjælland at blive afsluttet til beskæftigelse især blandt ledige ufaglærte med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. 17

18 Tabel 1.5 Hvilken arbejdsmarkedstilstand indtræder personerne i efter ledighed opdelt på ufaglært/ikke ufaglært (perioden ) Beskæftigelse som lønmodt. Selvstændig Uddannelse Uden for arb.styrk. Uoplyst Ingen efterfølgende tilstand Alle Antal København og Frederiksberg Ikke ufaglært 54,6 3,3 6,7 4,2 22,9 8,3 100, Ufaglært (Grund) 46,1 2,5 10,7 5,6 25,4 9,7 100, Ufaglært (Gym) 44,5 3,0 21,7 3,0 20,5 7,4 100, Københavns omegn Ikke ufaglært 53,6 2,5 4,2 6,1 23,6 10,0 100, Ufaglært (Grund) 49,8 2,2 9,5 6,2 22,8 9,6 100, Ufaglært (Gym) 46,3 2,5 18,0 3,8 20,6 8,9 100, Nordsjælland Ikke ufaglært 53,8 3,2 3,7 6,1 23,4 9,8 100, Ufaglært (Grund) 51,1 2,2 8,8 6,6 21,3 10,0 100, Ufaglært (Gym) 48,1 3,6 14,4 4,0 21,4 8,6 100, Østsjælland Ikke ufaglært 55,2 2,4 3,9 5,6 22,6 10,3 100, Ufaglært (Grund) 51,0 1,9 9,6 6,5 21,0 10,0 100, Ufaglært (Gym) 47,2 2,6 17,6 3,6 19,0 9,9 100, Vest- og Sydsjælland Ikke ufaglært 59,9 2,1 3,9 5,3 19,9 8,8 100, Ufaglært (Grund) 54,9 1,4 9,9 6,3 18,9 8,6 100, Ufaglært (Gym) 48,2 2,1 21,4 3,1 16,9 8,2 100, Alle Ikke ufaglært 55,7 2,8 4,9 5,2 22,3 9,1 100, Ufaglært (Grund) 50,8 2,0 9,9 6,1 21,8 9,4 100, Ufaglært (Gym) 46,0 2,8 19,8 3,3 20,0 8,1 100, Tabel 1.5 viser også, at ledighedsperioder, som afsluttes til Uddannelse, forekommer langt hyppigere blandt ufaglærte med en gymnasial uddannelse. I København og på Frederiksberg er det fx 21,7% af ledighedsperioderne blandt ufaglærte med en gymnasial uddannelse, der afsluttes til videre uddannelse. Som det fremgik af tabel 1.3, var ledighedsperioder for denne gruppe også kendetegnet ved en relativt kortere varighed. Dette tyder på, at det er relevant at sondre imellem, hvorvidt der er tale om ledighedsperioder, som er en del af et langvarigt arbejdsmarkedsforløb ( reelle ledighedsperioder), eller om der er tale om ledighedsperioder, som har karakter af at være en venteposition, mens de pågældende personer venter på at komme i gang med en uddannelse ( afventende ledighedsperioder). Set ud fra et bredt arbejdsmarkeds- og omkostningsperspektiv er både reelle ledighedsperioder og afventende ledighedsperioder selvfølgelig relevante, men ud fra et branchemobilitets- og 18

19 foranstaltningsperspektiv (som er det primære fokus i denne undersøgelse) er det primært de reelle ledighedsperioder, som er interessante. Inddragelsen af de afventende ledighedsperioder i de estimerede modeller kan således medføre mindre entydige konklusioner ikke mindst vedr. branchemobiliteten. Det må på forhånd forventes, at afventende ledighedsperioder er mere udbredt blandt unge end blandt øvrige aldersgrupper. Den videre analyse vil derfor primært fokusere på ledighedsperioder, hvor personen er 30 år eller ældre på det tidspunkt, hvor ledighedsperioden påbegyndes. 19

20 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Redegørelse for dannelse af sammenhængende arbejdsmarkedsforløb Igennem den langvarige højkonjunktur frem til 2007 har beskæftigelsesmulighederne været gode for alle grupper på arbejdsmarkedet, og ledigheden har været lav. Det har også været tilfældet for ufaglært arbejdskraft. Men efter 2007 er flere, også ufaglærte, i stigende grad blevet berørt af ledighed. Undersøgelsen sætter fokus på de ufaglærtes arbejdsmarked og især på ledighed blandt ufaglærte og branchemobilitet i forbindelse med ledighed. I notatet her beskrives det datagrundlag, og især genereringen af de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb, der ligger til grund for undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført for Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland.