30/ NYT FRA FAGKONSULENTEN I MUSIK, DRAMATIK OG DANS

Transkript

1 30/ NYT FRA FAGKONSULENTEN I MUSIK, DRAMATIK OG DANS NYHEDSBREV INNOVATION I MUSIKFAGET Innovation er efterhånden også ved at vinde indpas i undervisningssektoren. I gymnasieskolen har det i formaliseret form været nemmest at spore i at, hvor der de seneste år har været innovationsopgaver udover den såkaldte at-classic. Ordet innovation optræder 8 gange i stx-bekendtgørelsen: I formålsparagraffen, i at, matematik, naturgeografi og dramatik. Hvis det, der er blevet kaldt en forestående gymnasiereform, bliver en realitet i det aktuelle politiske landskab, så kunne man forestille sig, at innovation måske får en mere prægnant plads. Der er netop afviklet to konferencer om innovation i fagene på stx og hf (d. 18/9 på Aarhus Statsgymnasium og d. 26/9 på Frederiksberg Gymnasium). Konferencerne henvendte sig til faglærere, der ønsker at inddrage innovation i deres undervisning. De, dvs. konferencerne, havde følgende to spørgsmål som omdrejningspunkt: 1) Hvordan underviser jeg rent praktisk i innovation i mit fag? 2) Hvordan kombinerer jeg faglighed og innovation i mit fag? Konferencernes eftermiddage var organiseret som workshop, hvor deltagerne kunne møde fagkonsulenter og ressourcepersoner fra faget, der kort præsenterede mulige svar på ovenstående spørgsmål. Dernæst blev der lagt op til dialog om, hvor muligheder og udfordringer blev afdækket og udfordret. I forsøget på at indkredse, hvad der ligger i ordet innovation for de kunstneriske fag, har man tidligere kunne spore en vis usikkerhed i fokus. I visse tilfælde er usikkerheden udsprunget af, om det handler om innovation i musik (som kulturfænomen) eller innovation i musikfaget (skolefaget). Det må selvfølgelig handle om musikfaget og ikke fænomenet musik. Ellers vedstår vi ikke det læringsrum og de roller (elev- og lærerroller), som er en uomgængelig præmis i gymnasieskolen. Det er elevernes innovative kompetencer, der skal opøves. Derudover er det ikke naturgivent, at fænomenet musik er innovativt. Megen musik har reaktionære kulturformer, der i den grad ikke lever op til hverken den ene eller den anden innovationsdefinition. Det gælder såvel i den rytmiske som i den klassiske lejr. Men det kreative element eller afsæt i musikken som fænomen kan være den sprække, hvor man kan kile innovation ind i faget musik. På mine fem regionsmøder rundt i landet i marts måned præsenterede jeg et bud på, hvordan jeg forestiller mig innovationsprojekter i musikfaget kunne tage sig ud. På baggrund af tilbagemeldinger fra hvert møde justerede jeg løbende. Tak for det! Jeg bilder mig ikke ind, at mit bud nu har sin endelige form (hvilket heller ikke er målet) eller at man ikke kan forestille sig andre måder, hvorpå man kan arbejde innovativt i gymnasiets musikundervisning. Uanset hvad, tror jeg dog, at man gør klogt i indledningsvist at indkredse innovationsbegrebet og dernæst give det en operationaliserbar form i den gymnasiale undervisning. Der ser jeg forsker og lektor ved SDU Peter Hobels bud som en oplagt indhegning af begrebet, der tager hensyn til den opgave og de rammer og vilkår, der kendetegner gymna- Side 1

2 sieskolen. Hobels definition er derfor den jeg selv har taget afsæt i i mit arbejde med at omsætte og tilpasse innovation til musikfaget. Hobels tilgang er desuden blevet præsenteret for pædagogikumkandidaterne på én af deres workshop. Hvis der ikke skal ske en dekobling af gymnasiets dannelsessigte med deraf følgende tab af højde, må det, som Hobel kalder den alment orienteret innovationsforståelse (dvs. reflektere over epokale nøgleproblemer og mulige løsninger), også finde sin berettigede plads. Det gør ikke opgaven nemmere at løfte, men giver den en etisk ramme, der hører hjemme i uddannelsessektoren. Med innovation i fagene ser jeg også en ekspansion af stoflegitimeringen. Musikprofessor Frede V. Nielsens 4 fagdidaktiske grundpositioner (basisfagsdidaktik, etnodidaktik, udfordringsdidaktik og eksistensdidaktik) må suppleres af en femte: innovationsdidaktik. På den ene side næres innovationsdidaktikken dels oppefra i en konkurrencestatslogik, hvor vi skal uddanne unge mennesker til at være entreprenante og tænke ud af boksen i det nogle kalder en oplevelses- og innovationsdrevet økonomi. På den anden side næres den af ønsket om at lade eleverne (gen!)erobre ejerskab og motivation i deres arbejde med at udvikle egne ideer. Med andre ord opfatter jeg også innovationsdidaktikken som grundposition som en mulighed for at sætte elevernes motivation mere i centrum. Den kan dog ikke stå alene, men skal suppleres af de øvrige fire grundpositioner for at give et bredt kriteriearsenal for valg af fagligt indhold. At innovation i fagene træder sine barnesko kommer ikke bag på nogen. Derfor håber at vi som faglærer tillader os at være famlende, når vi afprøver innovation i musikfaget. Jeg ved også, at jeg om nogle år vil kigge tilbage på de tanker, udspil og tilgange, jeg præsenterer i denne fase af processen, og tænker: De forslag var en blindgyde. Jeg ved dog ikke på nuværende tidspunkt hvilke tanker, forslag og udspil, der er blindgyder. Lad mig alligevel kort forsøge at opridse, hvad jeg i skrivende stund ser som 5 centrale elementer, hvis man skal realisere innovation i faget i gymnasieskolen: 1) Der skal nytænkes og forbedres - ikke blot forandres! 2) og gerne i grupper/par 3) Det, der nytænkes og forbedres, skal være af interesse for en større gruppe i samfundet 4) Eleverne skal inddrage viden, teori eller/og metode fra de fag, der indgår i innovationsprojektet 5) Projektarbejdsformen er nok ikke til at komme udenom og gerne i samarbejde med andre! Hvis ikke disse 5 elementer tilnærmelsesvist efterleves, tror jeg at det vil være svært at tale om meningsfuld innovation i faglig sammenhæng. Men det må samtidig komme an på en prøve! En stilladseringstilgang, hvor man starter i en reduceret form, men hvor endemålet er de 5 elementer, tror jeg desuden også vi må forsøge os med. For ikke at sidde i baghånd vil jeg her give en konkret bud på, hvordan jeg kunne forestille mig et innovationsprojekt i musik (A-niveau). Der er tale om en grovskitse, der skal præciseres og detaljeres i overensstemmelse med den klasseledelsesstrategi, som underviseren har valgt på baggrund af sit kendskab til holdet og købende lærings- og undervisningsevaluering: I skal i grupper à 3 over de kommende 5 moduler gøre følgende: Side 2

3 1) Først skal I formulere et problem eller sag, der inddrager musik og evt. også et andet fag. Det er vigtigt, at I vælger et område/emne, der interesserer jer! 2) Dernæst skal I udtænke et projekt, hvor I forsøger at nytænke og forbedre (ikke blot forandrer!) en eksisterende praksis (dvs. måde at gøre ting på). Jeres projekt (realiseret eller intenderet!) skal: - være etisk forsvarlig - inddrage relevant musikfaglig viden - inddrage aktørerne i praksis Produktkrav: En projektbeskrivelse på 3 sider [skal selvsagt præciseres!] De omtalte aktører i praksis kunne eksempelvis være gymnasieelever, cafégæster, plejehjemsbeboere, børn togpassagerer. Som det tydeligt fremgår, er der tale om en rammesætning. Hvis indholdet er valgt af læreren og ikke eleverne - risikerer man dels at svigte innovationstanken ift. nytænkning samt ejerskab og motivation. At innovation og kreativitet er forbundne størrelse er indlysende, hvorfor de kunstneriske fag og deres elever burde have et fortrin, selvom de forskellige kunstneriske fag vel at mærke forvalter de kreative aspekter i fagene på kategorisk forskellig vis. Innovationsdagsordnen har øget efterspørgslen efter kreativiteten uden for de kunstneriske fag. Men hvor kreativiteten er en iboende størrelse i de kunstneriske fags genstandsfelter, så instrumentaliseres og generaliseres (til felter uden for kunstfagene) kreativitetsforståelsen i en innovationsdagsorden. Tag eksempelvis første fase i KIEmodellen. Én af de, der har beskæftiget sig med at beskrive kreativiteten i de kunstneriske fag er fysikeren Edward de Bono. De Bono beskriver kort fortalt - kreativitetens tre grundprincipper i kunstfagene således: - Det første af kreativitetens grundprincipper sideværts tænkning (eller lateral tænkning) og handler om at kunne tænke på tværs (horisontalt) af gængse rationelle og linært-kausale tankebaner. Den kritiske tænkning skal suspenderes og man skal forholde sig åbent og imødekommende til nye muligheder ( ja-hatten ). Kreativitet er altså at kunne øjne eksterne mulighedsfelter og ikke en egentlig skabertrang, som siden romantikken er tilskrevet genier. Institutleder Niels Lehmann ved Institut for Æstetik og Kommunikation (AU) formulerer det således: Det drejer sig ikke om at søge skaberkraften i ens indre, men derimod om at forholde sig bekræftende til muligheder i omverdenen. - Det andet grundprincip er princippet om rammesættelse, hvilket i nogle sammenhænge kunne kaldes pædagogisk benspænd. Hvis man vil tilstræbe kognitive forstyrrelser, må der opstilles klare rammer og regler for det kreative arbejde, hvilket de Bone formulerer således: The more formal the setting the more chance there is of informality in ideas within it [ ] The formality of the sessions gives the licence to do what one likes with one s own thoughts without reference to the criticism of others. Om de førnævnte 5 centrale elementer i innovation kan opfattes som rammesættelse eller kriterier fremfor mål bør diskuteres. Rammesættelse er samtidig med til at afgrænse succesudfaldsrummet for elevernes projekt med fokus på processen frem for produktet! Side 3

4 - Det tredje grundprincip i kreativiteten - ifølge de Bono - er suspension af målrettethed. Med dette mener han, at man ikke må fokusere på målet, da det vil stå i vejen for nye og overraskende ideer. En spidsformulering kunne lyde: Er målet kreative løsninger, må man opgive målrettetheden for at nå målet. Dermed betones processen mere end produktet. At dette kan dissonere med nogle af de kriterier (og ikke mål!), som Hobel og undertegnede opstiller kan nok ikke benægtes. Måske handler det mere om at den sædvanlige skoletænkning har mere fokus på produkt end på processer og derfor gør innovation i en traditionel skoleramme svær at realisere. Overordnet set vil innovation nok udfordre måden, hvorpå vi traditionelt tænker gymnasium på inden for primært følgende tre felter: proces fremfor produkt, projekt/problem fremfor opgave/træningsrum (jf. Steen Becks læringsrum) og i mindre grad grupper fremfor individ. Hvis man skulle formulere en light-udgave af et innovationsforløb, som man kunne starte med og så vente med full scale-udgaven (se ovenfor!) til senere i deres undervisningsforløb, så kunne det reduceres til: - Eleverne skal forbedre noget for andre (verdensvendthed og relevans) - Skal benytte fagets faglighed (dvs. viden, teori og/eller metode) - Skal arbejde med og udvikle egne ideer (for at støtte motivation og nysgerrighed) Dertil kommer, at der skal være en tydelig rammesætning og at man skal tillade (sig selv som underviser!) at nogle elever godt må/kan køre i grøften, da man betoner processen mere end produktet. Endelig kan det anbefales, at man tager et (for underviseren) velkendt tema/forløb (f.eks. lydproduktion/mixning) og forsøger at tilpasse det et innovativt projekt efter light-skabelonen. Jeg vil gerne afslutningsvist opfordre alle musiklærere til, at man rundt i landet afprøver forskellige innovationstilgange i faget, så erfaringer kan høstes. Jeg vil samtidig anbefale, at man forsøger at inddrage de 5 centrale elementer (se ovenfor!) i sit bud eller light-versionen. Jeg modtager meget gerne ideer, kommentarer og spørgsmål. Målet er ikke at vi ender med én og kun én - blåstemplet innovationstilgang i faget, men at vi lader flere tilgange blomstre, så vi kan samle en stor buket, hvori andre kan botanisere efter smag og behag eller allergiske tendenser. TILMELDES NYHEDSBREVET FRA EMU Siden du læser dette, er du formentlig modtager af nyhedsbrevet fra EMU. Men da under halvdelen af landets gymnasielærere i musik er tilmeldt nyhedsbrev for musik, vil jeg opfordre dig til at høre, om alle dine musikkolleger på din skole er tilmeldt. Jeg modtager løbende spørgsmål, som man kan finde svar på på EMU eller ved at læse de nyhedsbreve, som jeg sender ud via Nyhedsbrev. Hvis de ikke er tilmeldt, så tilmelder man sig nederst i det grå felt på alle EMU-sider. Man skal huske at vælge uddannelsesområde og dernæst fag. Man vil derefter - hver onsdag - modtage et nyhedsbrev, hvis der er kommet nyheder og/eller foretaget andet nyt under det valgte fag. OBS! Modtager man i forvejen nyhedsbrev fra EMU, skal man i et tidligere modtaget nyhedsbrev klikke på Afmeld eller ændre nederst på siden og dernæst under Fag vælge Musik. Side 4

5 Nicolas Marinos Nærum, 30. september 2014 Side 5