Sammenfatning Der er et uacceptabelt problem med farlige hunde i Danmark.

Transkript

1 Sammenfatning Der er et uacceptabelt problem med farlige hunde i Danmark. Problemet skal løses og Dansk Terrier Klubs arbejdsgruppe for bull racer opfordrer til, at myndighederne hurtigst muligt igangsætter aktiviteter til løsning af dette. En effektiv og langtidsholdbar løsning kræver, at lovgivning og indsatser baseres på fakta, viden og erfaringer fra tidligere tiltag i Danmark og udlandet. Erfaringerne fra bl.a. Danmark, Holland og Storbritannien viser, at problemet ikke kan løses ved race- eller gruppespecifik lovgivning. Det er derfor nødvendigt, at lovgivning og indsatser rammer alle uansvarlige ejere og deres farlige hunde (uanset race) og ikke de ansvarlige hundeejere med velfungerende hunde. Dansk Terrier Klubs arbejdsgruppe for bull racer foreslår lovgivning og indsatser inden for følgende områder: Understøttelse af politiets arbejde og brug af lov om hunde. Sikring af at alle hunde id-mærkes og registreres i Dansk Hunderegister. Sikring af at alle hunde er forsikrede. Udvidelse af linepåbud, så det gælder alle hunde alle steder og i alle situationer, hvor det ikke specifikt er angivet, at hunde må løbe frit. Sikring af forsvarlig indhegning af haver og hundegårde. Sikring af at trykte og elektroniske medier ikke optager salgsannoncer for illegalt importerede og ulovligt opdrættede hunde. Indsatser under hvert enkelt område uddybes i det efterfølgende. LØSNINGSFORSLAG VEDR. FARLIGE HUNDE Udarbejdet af Dansk Terrier Klubs arbejdsgruppe for bull racer (Bull Image Gruppen) til Udvalget om hunde 29. april 2009

2 Indholdsfortegnelse Dansk Terrier Klubs arbejdsgruppe for bull racer 3 Modtagere af materialet 3 Yderligere information 3 Problemstilling 4 Vigtigheden af at indsatser igangsættes hurtigst muligt 4 Effektive løsninger 4 Fakta der ligger til grund for løsningsforslag 5 Aggression er ikke racebestemt 5 Hvad gør DTKs bull racer for at sikre racernes mentalitet 6 Forbud eller restriktioner mod specifikke racer eller grupper virker ikke 7 Effekt af raceforbud i Danmark 7 Effekt af raceforbud i andre lande 8 Forbud rammer de forkerte 8 Øget kriminalitet og nye racer 9 Hunde der bider 9 Hunde der bider hunde vs. hunde der bider mennesker 9 Hvilke hunde bider? 10 Medierne er ikke validt grundlag for lovgivning 11 Hvad er en kamphund? 11 Løsningsforslag (og kommentarer til debatterede forslag) Understøttelse af politiets arbejde og brug af lov om hunde (forslag) Sikring af at hunde id-mærkes og registreres i Dansk Hunderegister (forslag) Forsikring (forslag) Linepåbud (forslag) Indhegning af have (forslag) Annoncering af hunde til salg (forslag) Hundekørekort (kommentar) Mundkurvspåbud (kommentar) 16 Bilag (kildemateriale) 17 Modtagere af DTKs Bull Image Gruppes løsningsforslag 19 DTKs Bull Image Gruppe Version 1.1 Side 2 af 19

3 Dansk Terrier Klubs arbejdsgruppe for bull racer Dansk Terrier Klub (DTK), der er en special klub under Dansk Kennel Klub (DKK), har oprettet en arbejdsgruppe for Bull racer. Denne gruppe kaldes Bull Image Gruppen (BIG) og består af ejere/opdrættere af de 4 forskellige bull racer (se bilag: DTKs 4 bull racer), der er repræsenteret i Dansk Terrier Klub: American Staffordshire Terrier Bull Terrier Miniature Bull Terrier Staffordshire Bull Terrier Disse racer omtales til tider med forskellig hyppighed - af medier, befolkning og politikere som muskel- eller kamphunde i lighed med et utal af andre racer og blandingshunde. Bull Image Gruppen har udarbejdet efterfølgende løsningsforslag som følge af den igangværende debat og justitsministeriets oprettelse af Udvalget om hunde, der skal foretage en gennemgang af lov om hunde med henblik på at overveje, i hvilket omfang der kan være behov for ændringer i loven. Modtagere af materialet Materialet er tiltænkt Udvalget om hunde, hvis medlemmer på udarbejdelsestidspunktet endnu ikke var offentliggjort. Da Retsudvalget den 16. april 2009 godkendte en tidsplan for behandling af beslutningsforslag B111 (Forslag til folketingsbeslutning om skærpede krav til besiddelse af muskelhunde m.v.) blev materialet (version 1.0) på forhånd udsendt til øvrige interessenter (se Modtagere af Bull Image Gruppens løsningsforslag). Efterfølgende sendes materialet (version 1.1) til medlemmerne af Udvalget om hunde. Staffordshire Bull Terrier Ludmilla Pensioneret efter 4 aktive år som særdeles succesrig redningshund. Der vedlægges CD, der indeholder det omfattende kildemateriale, der henvises til i det efterfølgende. Denne CD indeholder også information om Dansk Terrier Klubs 4 meget forskellige bull racer og deres oprindelse. Yderligere information Yderligere information kan fås hos: Dansk Terrier Klub Formand Vibeke Sørensen Hans Egedesvej 9 DK-9800 Hjørring vibeke@nordfox.dk Bull Image Gruppen Marianne Duchwaider DK-4100 Ringsted betterbrand@hotmail.com DTKs Bull Image Gruppe Version 1.1 Side 3 af 19

4 Problemstilling Farlige hunde er et problem. Problemet skal løses og Dansk Terrier Klubs Bull Image Gruppe opfordrer til, at myndighederne hurtigst muligt igangsætter aktiviteter til løsning af dette. Ingen hundeejer uanset hvilken race de har er interesseret i, at der er løsgående farlige hunde, som kan overfalde eller intimidere deres hund og dem selv. Det gælder også ejere af bull racer. Vi er præcis som alle andre almindelige mennesker med almindelige hunde. Miniature Bull Terrier Barca Fortrinlig babysitter og legekammerat Vi oplever også, at både små og store løse hunde går til angreb på vores hunde, når vi lufter dem i snor. Vi oplever også, at vores hunde kommer alvorligt til skade, når de overfaldes af andre hunde. Vi oplever til og med, at disse angribende hundes ejere mener, at vores hund er en muskel/kamphund, og at det alene er årsagen til, at deres hund pludseligt og uventet bliver aggressiv og at det dermed er vores egen skyld, at vores hund skal til behandling hos dyrlægen. Det er uacceptabelt, at vi hundeejere ikke kan lufte vores hund i snor uden at risikere, at en løsgående hund angriber eller intimiderer den. Vigtigheden af at indsatser igangsættes hurtigst muligt Jo længere tid der går, des flere dyr og mennesker udsættes for overfald af dårligt fungerende hunde med uansvarlige ejere. For de ansvarlige og lovlydige ejere af velfungerende hunde, hvis udseende gør, at omgivelserne måske betragter dem som farlige, betyder at vi og vores hunde i mellemtiden jævnligt udsættes for ubehagelig racisme fra borgere uden tilstrækkelig kynologisk viden til at vurdere, hvorvidt en hund udgør en trussel. Vi mærker personligt, hvordan den igangværende debat og meget unuancerede pressedækning løbende øger denne racisme. Effektive løsninger Det er vigtigt, at løsningsmodeller fra Udvalget om hunde effektivt løser problemet. Det er derfor nødvendigt, at løsningerne: Har markant virkning og er langtidsholdbare. Er lette at administrere (enkelt og økonomisk). Rammer de personer og hunde, der reelt forårsager problemerne. Sikrer retssikkerhed. Forhindrer ulovligt hundesalg og -opdræt - og dermed antallet af problem-hunde. For at opnå dette, må indsatserne nødvendigvis baseres på fakta, viden og erfaringer fra tidligere tiltag i Danmark og udlandet. DTKs Bull Image Gruppe Version 1.1 Side 4 af 19

5 Fakta der ligger til grund for løsningsforslag Herunder gennemgår vi meget overordnet de fakta, der ligger til grund for Dansk Terrier Klubs Bull Image Gruppes løsningsforslag og kommentarer til nogle forslag, der har været debatteret bl.a. i Folketinget. Vi henviser i øvrigt til det omfattende kildemateriale, der er vedlagt på CD, herunder adskillige afhandlinger om aggression hos hunde samt den rapport, der blev udarbejdet af den svenske stats komite vedr. hunde. Aggression er ikke racebestemt Forskning på Hannover Veterinære Universitet viser, at aggression ikke er racebestemt. Bl.a. viser undersøgelser, at der ikke er en reel forskel på adfærden hos de racer, der var mistænkt for medfødt aggressivitet (angiveligt kamphunde ) og kontrolgruppen af Golden Retrievers (se bilag Hannover Veterinære Universitet). D.v.s. at der ikke findes et aggressions gen hos nogle racer, men at det enkelte hundeindivid via dårligt opdræt, opfostring, prægning, opdragelse og håndtering kan blive en farlig hund. Der er altså ikke tale om farlige racer, men om uansvarlige ejere og opdrættere. Bull Terrier Fritz Valgt af det tyske magasin, Ein Hertz für Tiere, som årets redningsmand på 4 poter. Handicaphunden Fritz er til daglig hjælp for sin ejer, dyrlæge Evelyn Allhoff-Menke, der er blevet alvorligt handicappet efter en rideulykke, ved at hente ting til Evelyn, trækker hendes kørestol, hjælpe hende med at flytte hestene o.s.v. Mange ting, som gør hendes dag lettere. At aggression ikke er racebestemt understøttes også af den rapport, der er udarbejdet af udvalget, som den svenske stat nedsatte for at undersøge og kortlægge de problemer, der findes med hunde i samfundet, samt foreslå tiltag til at afhjælpe de problemer, der opstår p.g.a. manglende ansvar hos ejerne med særligt fokus på farlige hunde. Rapporten fastslår, at adfærdsegenskaber genetisk set er kvantitative, hvilket indebærer, at mange gener tilsammen med miljøfaktorer afgør, hvordan egenskaben manifesteres hos det enkelte individ. Det betyder, at det ikke er muligt tydeligt at skelne mellem aggressive og ikke aggressive hunde; hunden er mere eller mindre aggressiv i forskellige situationer. Det samme gælder for dominans, usikkerhed o.s.v. Det, at hunden er et rovdyr, gør, at alle hunde i princippet kan være farlige. Vi kan ikke lave om på hunden, men vi kan forstærke eller svække forskellige adfærdsmønstre. (Se bilag Svensk hundansvarsutretning). Rapporten påpeger, at det ikke er racerne i sig selv, der er farlige. Hvis man henviser til Schæferhunden, så vil kun få mennesker påstå, at det er en farlig race. For over 20 år siden havde den det rygte, at den var særdeles farlig. Racen er ikke blevet anderledes siden da. Det, som gør forskellen, er, at det ikke længere er den samme type mennesker, der har Schæferhunde. Rapporten påpeger, at lige som det dengang ikke var overvejende dårlige ejere, der havde Schæferhunde, så er det i dag heller ikke overvejende dårlige ejere, der har kamphunde. (Se bilag Svensk hundansvarsutretning). DTKs Bull Image Gruppe Version 1.1 Side 5 af 19

6 Køn, størrelse, ejere, rang, helsestatus, grad af socialisering til mennesker og dyr, jagtinstinkt, usikkerhed, erfaring, o.s.v. er alle faktorer, som har indflydelse på, hvordan en hund reagerer i en given situation. For at en hund skal fungere godt i samfundet, er det vigtigt at den socialiseres på mennesker og andre hunde i dens første tre levemåneder. Nøgleordene er viden og ansvar. Det er vigtigt, at ejeren af en stor hund har et godt lederskab og fuld kontrol over hunden. Det fremhæves, at praktisk taget alle hunde af en vis American Staffordshire Terrier Dio I leg med West Highland White Terrier størrelse, kan blive farlige. Omvendt kan mange af de hunde, som mentalt besidder egenskaber, der kan gøre dem farlige, udvikle sig til relativt ufarlige dyr, når de kommer i hænderne på ansvarsfulde og kyndige mennesker. Selv en hund som har lært at være farlig, kan ofte lære at blive ufarlig igen. (Se bilag Svensk hundansvarsutretning). Forskning på Hannover Veterinære Universitet understøtter dette, idet det er fastslået, at jo højere ejerens viden om hundeadfærd er, des mindre er sandsynligheden for, at dennes hund reagerer ved at bide. Dette opnås især ved at etablere et afslappet forhold imellem ejer og hund, baseret på viden om hundeadfærd og hensigtsmæssige træningsmetoder (se bilag Hannover Veterinære Universitet). Hvad gør DTKs bull racer for at sikre racernes mentalitet Dansk Terrier Klub har bestemt at alle klubbens racer skal have en racebestemt avls strategi (RAS), der sikrer, at racen udvikler sig forsvarligt - fysisk og mentalt. I 2008 udgav Bull Terrier gruppen, som den første bull race, deres RAS. Strategien indeholder - udover de obligatoriske punkter for racens udvikling inden for sundhed og eksteriør - også mål og indsatser for opdrætternes og ejernes ansvar og adfærd (se bilag DTKs 4 bull racer). American Staffordshire Terriers har primo 2005 indført at for at kunne indgå i avl, skal alle American Staffordshire Terriers have en godkendt mentalbeskrivelse. Fra er 218 American Staffordshire Terriers blevet mentalbeskrevet. Ud af disse blev 4 (1 i 2001 og 3 i 2006) ikke godkendt og blev dermed udelukket fra avl. Det giver en godkendelsesprocent på 98 (se bilag DTKs 4 bull racer). DTKs Bull Image Gruppe Version 1.1 Side 6 af 19

7 Forbud eller restriktioner mod specifikke racer eller grupper virker ikke Erfaring fra forbud eller restriktioner mod enkelte racer både i Danmark og udland viser, at det ikke løser problemstillingen med farlige hunde eller rettere sagt uansvarlige hundeejere, som det reelt set drejer sig om. Det skyldes, at aggression hos hunde ikke er racebestemt, og det derudover ikke er muligt entydigt at race- eller gruppe-bestemme hunde (se bilag Hannover Veterinære Universitet). Effekt af raceforbud i Danmark I 1991 blev der i Danmark indført forbud bl.a. mod pit bull, og siden har vi fået mange flere pit bulls og pit bull lignende blandinger i Danmark. Dette understreges af, at der fra 2002 til 2008 blev registreret American Staffordshire Terriers i Dansk Kennel Klub, hvor der er i Dansk Hunderegister blev registreret (se bilag DTKs 4 bull racer). D.v.s. at under 20 % af de registrerede American Staffordshire Terriers har en stamtavle. De øvrige er altså blandingshunde. Hunde fra alternative klubber eller hunde, der bevidst er registreret som en anden race, end det rent faktisk drejer sig om. Miniature Bull Terrier Greg På agility banen Dertil kommer de hunde, der ikke er lovpligtigt id-mærkede og registreret i Dansk Hunderegister. Det vurderes, at kun 80 % af de danske hunde er registreret i Dansk Hunderegister. I Dansk Hunderegister er 16 % af alle registrerede hunde registreret som blandingshunde, men det vurderes at 1/3 af hundebestanden i Danmark rent faktisk er blandingshunde. (Se bilag Det Biovidenskabelige Fakultet). Ved behandling af beslutningsforslag B111 forslag til folketingsbeslutning om skærpede krav til besiddelse af muskelhunde m.v. den 2. april 2009 blev det nævnt, at Dansk Kennel Klub har anslået, at der var muskelhunde i Danmark i 2002 og i Denne opgørelse er ikke umiddelbart tilgængelig, men de muskelhunde indeholder ikke DKKs egne racer, da alene Dansk Terrier Klubs 4 bull racer med en estimeret levetid på 10 år udgjorde ca individer i Raceforbud giver ingen effekt, da problemhunde ofte er blandinger eller hunde, der bevidst registreres som en anden og lovlig race hvis de overhovedet registreres - i Dansk Hunderegister. Politiet har derfor ikke mulighed for at skride ind mod disse hunde. Racetilhørsforhold kan ikke kontrolleres - heller ikke med DNA test. Det betyder, at racerene stambogsførte hunde kan forbydes, mens det reelt set er umuligt at forbyde blandinger, hvor disse racer indgår. Raceforbud rammer altså det organiserede, kontrollerede og ansvarlige hundeopdræt, men ikke det grå opdræt, som for størstedelens vedkommende udgør problemet. DTKs Bull Image Gruppe Version 1.1 Side 7 af 19

8 Effekt af raceforbud i andre lande England har siden 1991 haft deres lov om farlige hunde. På den engelske kennel klubs webside ses det, at politikere overvejer at fjerne raceforbud, da det ikke har nedbragt antallet af bid-episoder (Se bilag Lovgivning). I 2008 valgte den Hollandske stat at fjerne forbuddet mod pit bull, der blev indført i Begrundelse er bl.a., at der i de 15 år, loven har været gældende, ikke har været en nedgang i bid-episoder. Så loven har ikke haft effekt. Forbud rammer de forkerte Forbud af eller restriktioner over for racer eller grupperinger rammer de mange seriøse og ansvarlige hundeejere med velfungerede hunde. For mange af disse mennesker er deres hunde en stor del af deres liv, både når det gælder aktiviteter, interesser, netværk og omgangskreds. Relationer, de har opbygget over mange år, for manges vedkommende over et helt liv. Det har alvorlige personlige konsekvenser for disse mennesker at få frataget dette. Danmark ønsker at være et moderne retssamfund og et demokratisk og retsligt forbillede. Indførsel af forbud og restriktioner, der straffer de ansvarlige hundeejere for noget, de ikke har gjort, er uforeneligt med dette. Laves der restriktioner for en udvalgt gruppe hunde, f.eks. mundkurvstvang eller kørekort kun for disse racer, signalerer det til omgivelserne, at disse hunde er farlige, og at deres ejere tilhører en gruppe af socialt belastede / kriminelle. Disse ejere vil således altid være i en situation, hvor de skal forsvare, hvorfor de har den hund, de har. Det gør det reelt set umuligt for seriøse hundeejere at beholde deres velfungerende hunde. Ved indførsel af restriktioner for bestemte racer i Tyskland blev flere hunde overfaldet - nogle til og med dræbt, fordi lovgivningen åbenbart gav nogle mennesker indtryk af, at det var rimeligt at overfalde de pågældende hunde. Det gik til og med ud over andre racer end dem, der var ramt af lovgivningen, da mennesker uden viden om hunde ikke kunne se forskel. Bull Terrier Naomi Finalist i Danmarks Sødeste Hund 2007 (Vi med hund) Irene Jarnved skrev om Naomi på TV2 s blog: Jeg synes, at alle hundene, der var i finalen, var fuldt ud berettiget til titlen! For alle tog aftenen med sindsro, alle var vilde med et klap og ingen af hundene skabte problemer indbyrdes. Men efter min opfattelse af hvad sød er, så var der alligevel en hund, der slog de andre hunde lidt på målstregen... Og det var Naomi - alderspræsidenten, som var en bullterrier på 7 år. På trods af at lille Hu'j på 12 uger kastede sig op af hende for at hilse og kæmpe Berner Sennen Pingo venligt, men direkte søgte kontakt til hende, tog hun alle former for kontakt på rigtig "lady- maner" :-). Hun logrede venligt og var helt ok med alt og alle både på to og fire ben. Når man er en "sat" dame på 7 år og af denne race, er det ikke altid at man gider at finde sig i alting. Men det gjorde dejlige Naomi. Og det skulle hun have haft en præmie for :-)! DTKs Bull Image Gruppe Version 1.1 Side 8 af 19

9 Øget kriminalitet og nye racer Historisk set opfordrer forbud til organiseret kriminalitet. Det mest kendte eksempel er spiritusforbuddet i USA. Forbud af udvalgte racer giver disse og lignende hunde en højere status hos mere tvivlsomme grupper i befolkningen. Det øger markedet for illegalt importerede hunde og dermed antallet af farlige hunde. Derudover giver det grobund for sort økonomi. Staffordshire Bull Terrier Watchman Maskot for Staffordshire regimentet (UK) Det uorganiserede hundemarked kan desuden producere nye varianter af blandingshunde, som appellerer til folk, der ønsker en farlig hund. Blandingerne kan ikke racebestemmes. Bull racer, molosse racer eller andre grupper af hunde, som er i offentlighedens søgelys, indgår ikke nødvendigvis i disse blandinger. Desuden findes der allerede i udlandet racer, som vil have stor appel til dette marked og som uhindret kan importeres. Hunde der bider Hunden er et rovdyr, og det indebærer i princippet, at alle hunde kan være farlige. Det er vigtigt at forstå, at vi ikke kan sikre et samfund, hvor vi holder hund uden, at der opstår bidepisoder (se bilag Svensk hundansvarsutredning). Hunde der bider hunde vs. hunde der bider mennesker Medierne har stor fokus på hunde, der bider andre dyr. Hvilket selvfølgeligt er fuldkommen uacceptabelt. Det er ejerens ubestridte ansvar, at det ikke sker. Det ses af medier og eksempelvis læsebreve, at når hunde bider andre dyr, er der en forudfattet forventning om, at en sådan hund også vil bide børn eller voksne. Det er ikke korrekt konsekvent at sammenkæde aggression mod dyr med aggression mod mennesker. Der er ingen fokus på de hunde, der bider mennesker, hvis der ikke er tale om noget, som i overskriften kan kaldes kamphund e. lign. Lovgivningsmæssigt skal der også være fokus på hunde, der bider mennesker. Der er ingen tvivl om, at uanset om hunde bider mennesker eller dyr, så skyldes det manglende viden og kompetence hos både opdrættere og ejere. I sidste ende er det altid ejernes ubestridte ansvar, at hunden ikke forårsager skade. DTKs Bull Image Gruppe Version 1.1 Side 9 af 19

10 Hvilke hunde bider? Der findes ikke statistisk materiale, der giver et præcist billede af, hvilke hunde der bider i Danmark. Først og fremmest findes der ikke organiseret indsamling af data, der sikrer statistisk validitet. Dernæst er det ikke muligt med sikkerhed at fastslå en hunds race. Ved behandling af beslutningsforslag B111 forslag til folketingsbeslutning om skærpede krav til besiddelse af muskelhunde m.v. den 2. april 2009 blev det nævnt, at Dansk Kennel Klub har opgjort, at en muskelhund dræber en hund, hver 14. dag. Dansk Kennel Klubs opgørelse er foretaget over en periode på 10 uger - ultimo 2008 og primo på grundlag af presseklip om 5 ihjel-bidninger af hunde. Opgørelsen giver således ikke et validt billede af, hvilke racer eller blandinger det drejer sig om, eller hvorvidt det omfatter alle hund på hund overfald i perioden. Der er dog ingen tvivl om, at opgørelsen illustrerer, at der er tale om et uacceptabelt problem med hunde, der overfalder hunde, som der skal findes løsning på. Den svenske stats undersøgelse vedr. hunde angiver, at totalt set ud fra statistik, er problemet med farlige hunde ikke så stort, som man får indtryk af i debatten må årligt søge hjælp som følge af hundebid. Det er dobbelt så mange, som bliver bidt af katte, og det er samme antal, som bliver skadet af bid eller spark fra heste. Antallet af politianmeldelser, hvor hunde har angrebet mennesker eller dyr, udgør ca. en promille af samtlige anmeldelser. Lokalt kan det være et stort problem, selv om det på landsplan er et ganske lille problem. (Se bilag Svensk hundansvarsutredning). Undersøgelsen i Sverige viser også, at det uden tvivl er helt almindelige selskabshunde, der tegner sig for den dårlige statistik omkring angreb på mennesker og andre hunde (se bilag Svensk hundansvarsutredning). Der er vedlagt et udvalg af statistikker vedr. hundebid. Statistikkerne stammer fra 8 lande, er fra forskellige perioder og med forskelligt fokus (se bilag Statistik). Vi påpeger følgende: American Staffordshire Terrier Knirke Under uddannelse til redningshund En undersøgelse, der omhandler 4,5 millioner hundebid, viser, at kun 17 % krævede behandling og 15 tilfælde havde dødelig udgang. Bid af børn sker oftest (over 70 %) af egen, familiemedlemmers eller naboens hund. Bid sker oftest på børn under 11 år og oftest er det drenge, der bides. Det er oftest hanhunde, der bider En meget stor andel af de bidende hunde er blandingshunde. Kun i én af disse statistikker figurerer der én af Dansk Terrier Klubs bull racer. DTKs Bull Image Gruppe Version 1.1 Side 10 af 19

11 Medierne er ikke validt grundlag for lovgivning Pressen benytter kamphund, muskelhund og dræberhund i flæng uanset hvilken race eller blanding, der er tale om. For nyligt havde Jydske Vestkysten f.eks. en artikel under overskriften: Dræberhunden skaber frustration hos ægtepar. Artiklen var illustreret med fotos af skambidte får. Længere nede i artiklen viste det sig, at det drejede sig om en hønsehund. Det er dog sandsynligt, at mange læsere har tænkt kamphund, da de så overskriften. Mange af de hunde, der i medierne betegnes som kamp/muskelhunde, som forårsager disse problemer, er blandingshunde, illegale importer og/eller hunde, der ikke er registreret i Dansk Hunderegister. Det drejer sig i høj grad om dårligt opdrættede og dårligt opfostrede hunde, hvor sælger ikke prioriterer kritisk udvælgelse af nye ejere og rådgivning af disse samt ejere med utilstrækkelig kompetence. Bull Terrier Ami Med Bakkens Pjerrot som har optrådt med en Bull Terrier på Bakkens scene. Hvad er en kamphund? Den svenske stats undersøgelse vedr. hunde fastslår, at: En kamphund er en hund - uanset race - der er trænet eller bliver trænet med det formål, at den skal have succes i kamp mod andre hunde. Kamphunderacer er racer, som rent historisk har været brugt til kamp. Der findes ikke en entydig officiel dansk definition af kamp- og muskelhund i Danmark. Der er mange myter tilknyttet kamphunde. For år tilbage blev det beskrevet, at pit bulls havde den særlig egenskab, at dens kæber låser sig fast, når den bider. For 50 år siden kunne man læse præcis den samme historie om Boxeren - og andre racer har sikkert også været på banen i den forbindelse. Det er en myte, som er usand. Typer, som ønsker sig en farlig hund, anskaffer sig racer, der har et ry for at være farlige. De anskaffer sig ofte pit bull lignende hunde. De holder dem under forhold, der kan betegnes som mangelfulde eller utilstrækkelige, hvilket gør, at hundene på egen hånd lærer at slås med andre hunde. Diverse specialister udtaler, at kamphunderacer og pit bulls rygte om farlighed skyldes, at disse racer falder i de dårlige ejeres smag. Årsagen til, at hunde anvendes som våben, kan kun forklares ved, at der findes mennesker, der har til hensigt at udnytte deres hunde til kriminelt formål. (Se bilag Svensk hundansvarsutretning). DTKs Bull Image Gruppe Version 1.1 Side 11 af 19

12 Løsningsforslag (og kommentarer til debatterede forslag) Herefter følger Dansk Terrier Klubs Bull Image gruppes forslag til indsatser, der skal begrænse problemer med uansvarlige hundeejere og deres dårligt fungerende hunde, i Danmark. Under punkt 7 og 8 findes desuden BIGs kommentarer til forslag, der har været debatteret i folketinget, som anses ikke at have den tilsigtede virkning. Ingen af forslagene er race- eller gruppe-specifikke, da aggression ikke er racebestemt (se Fakta der ligger til grund for BIGs løsningsforslag), og sådanne tiltag derfor ikke løser problemerne effektivt. Derudover vil mange uskyldige ansvarlige hundeejere med velfungerende hunde rammes af race- eller gruppe-specifikke restriktioner. Staffordshire Bull Terrier Pippi Årets agility terrier medium 2008 i Sverige 1. Understøttelse af politiets arbejde og brug af lov om hunde (forslag) Den eksisterende lov om hunde (se bilag Lovgivning) er - med tilpasninger og indsatser til understøttelse af politiets arbejde - fuldt tilstrækkelig til at håndtere problemer med farlige hunde. Ikke alene giver den mulighed for indgreb over for hunde, der har forvoldt skade. Den giver også politiet mulighed for at gribe ind over for en hund, hvor der er grund til at antage, at den pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser. D.v.s. potentielt farlige hunde, der endnu ikke har bidt, men som det er sandsynligt, vil gøre det. Anvendelse af lov om hunde: Loven skal langt oftere anvendes og tolerancen i forbindelse med overtrædelse af påbud skal være langt lavere. Eksempelvis skal det vurderes, om en hund med mundkurvspåbud, der påtræffes uden mundkurv eller en hund, der har bidt dyr eller mennesker, skal aflives. En eventuel mental vurdering af hunde skal være standardiseret og foretages af personer med klart defineret kynologisk viden. Det er selvfølgelig vigtigt at sikre den nødvendige retssikkerhed i forbindelse med anvendelse af loven. Der er i udlandet desværre set sager, hvor retspraksis har betydet, at hunde er blevet aflivet uden rimelig grund. Besidderproblematik: Det er nødvendigt at løse besidderproblematikken. Når en hund med mundkurvsforbud skifter ejer, bortfalder påbuddet, da det ikke følger hunden, men ejeren. En ejer af en farlig hund kan således spekulere i at ændre ejerskab af hunden for at omgå forbud, selvom personen reelt set stadig besidder hunden. Det skal selvfølgelig ændres, så påbuddet følger hunden. Mærkning og registrering: I lov om hunde står der, at hvis hunden overflyttes til anden politikreds, skal besidderen underrette politiet i denne kreds om et givet pålæg. Politiet har brug for et register, der indeholder samtlige danske hunde samt et centralt register, hvor de kan få adgang til eventuelle restriktioner, der er idømt den enkelte hund. DTKs Bull Image Gruppe Version 1.1 Side 12 af 19

13 Scannere: Politiet skal have de nødvendige scannere for at kunne identificere hunde og kontrollere eventuelle påbud og tidligere overtrædelser af lov om hunde. Bøder m.m.: Overtrædelse af lovgivningen skal have større økonomisk konsekvens for den enkelte, og der skal på dette område være nul-tolerance. Bødestraf for overtrædelse af lovgivning vedrørende hunde øges betragteligt til minimum kr. pr. overtrædelse og frakendelse af retten til at beskæftige sig personligt med hunde skal benyttes oftere. 2. Sikring af at hunde id-mærkes og registreres i Dansk Hunderegister (forslag) Der strammes op omkring id-mærkning og registrering af hunde, så alle danske hunde er registreret i Dansk Hunderegister under korrekt race. Tidspunkt for mærkning: En hvalp skal være lovpligtig mærket og registreret i Dansk Hunderegister før overdragelse til ejer. Såvel opdrætter/sælger og køber gøres ansvarlig for, at dette er sket. Korrekt registrering i Dansk Hunderegister: Alle hunde uden stamtavle registreres som blandingshunde. Registrering af blandingshunde vil gøre det mindre attraktivt at købe illegalt importerede hunde og/eller dårligt opdrættede og opfostrede hunde. I den forbindelse vil det være nødvendigt at fastlægge, hvilke organisationer der accepteres som stambogsførende. Politiet: Politiet kan i dag ifølge lov om hunde mærke og registrere en hund for besidderens regning. Det ændres til, at politiet skal sikre dette. Hundeinternater: Alle hundeinternater skal sikre, at indleverede hunde er mærkede. Hvis ikke skal det meldes til politiet. Hunde må ikke udleveres til ejeren eller videreformidles, før den er lovpligtigt id-mærket og registreret. Dyrlæger: Alle dyrlæger skal sikre, at deres klienters hunde er mærkede og registrerede. Hvis ikke skal dette øjeblikkeligt gøres for ejerens regning eller meldes til politiet. Hundepensioner: Tilsvarende bør hundepensioner pålægges kontrol og meldepligt. Miniature Bull Terrier Jemmy Hilser forsigtigt på Bambi DTKs Bull Image Gruppe Version 1.1 Side 13 af 19

14 3. Forsikring (forslag) En stor del af de mange illegale importer og blandingshunde, har ikke den nødvendige ansvarsforsikring. Det betyder, at de ansvarlige og lovlydige hundeejeres forsikring skal dække skader påført af disse hunde via Forsikringspuljen for ukendte og uforsikrede hunde. Sikring af at den useriøse hundeejer påføres alle lovpligtige omkostninger ved at have hund, kan gøre hundeholdet mindre attraktivt. American Staffordshire Terrier Happy I leg med Skye Terrier Samkørsel af registre (Dansk Hunderegister og forsikringsselskaber) skal sikre, at alle hunde er forsikrede. Det vil kræve, at alle ejere melder til Dansk Hunderegister, når deres hund dør. Det kan administrativt vise sig kompliceret at gennemføre (hvordan beviser ejeren, at hunden er død?). Til gengæld vil det give data i Dansk Hunderegister langt større validitet. 4. Linepåbud (forslag) Det er et problem, at mennesker og hunde i snor generes af eller angribes af hunde, der ikke føres i snor. Såvel mennesker som hunde kan have en privatsfære, som de ikke ønsker brudt af andre. Lov om hunde indeholder lovgivning for, hvor og hvornår hunde skal føres i bånd, samt at hunde, der ikke føres i bånd, skal være i følgeskab med en person, der har fuldt herredømme over dem, hvilket kun sjældent er tilfældet i alle situationer. Der er også dele af loven, som er racespecifik. Linepåbud for alle hunde på alle steder/alle situationer: Hvor der ikke er særlig tilladelse - ved skiltning eller i lovgivningen - til at lade hunde løbe frit. Alle løse hunde uanset race der ikke er under fuld kontrol, kan blive årsag til konflikter. Der er ikke alene tale om, at en løsgående hund kan bide. Den kan f.eks. være til gene og stor ubehag for mennesker, som ikke er trygge ved hunde eller for hunde i snor, som føler sig intimideret af den løsgående hund. Derudover kan andre dyr i naturen trues eller stresses unødvendigt af løsgående hunde. Race- og gruppespecifik lovgivning om, hvornår visse hunde skal føres i bånd, fjernes. DTKs Bull Image Gruppe Version 1.1 Side 14 af 19

15 5. Indhegning af have (forslag) Der har været flere bid-episoder, hvor hunde er sluppet ud af indhegnede haver eller hundegårde. Alt efter hvilken hund, der er tale om, er der særlige krav til en sikker indhegning. F.eks. kan nogle hunde springe meget højt, nogle kan grave sig under hegn, og nogle er gode til at bryde igennem hegn og planter. Krav til indhegning: Hundens ejer samt personer, der passer hunden (f.eks. omgangskreds, hundepensioner og dyrlæger) skal sikre, at have eller hundegård, hvor hunden færdes frit, er indhegnet sikkert i forhold til hundens størrelse, vægt og egenskaber. 6. Annoncering af hunde til salg (forslag) Der sælges hunde via diverse trykte og elektroniske medier. Det er desværre meget let at afsætte illegale importer og uregistrerede hunde via disse salgskanaler, hvilket gør det økonomisk attraktivt at sælge denne type hunde. Nedenstående skal begrænse den ulovlige import af ofte alt for unge uvaccinerede hvalpe og andet useriøst opdræt af dårligt opfostrede hunde. Området giver også stort råderum for sort økonomi. Staffordshire Bull Terrier Tafi The Nanny dog Salgsannoncer må kun optages på id-mærkede og registrerede hunde: Mediet trykt som elektronisk skal være ansvarlig for, at de hunde, der sættes til salg via mediet, er registreret i Dansk Hunderegister samt at hundene hvis der er tale om importer er importeret i henhold til dansk lovgivning. F.eks. kan det være et krav eventuelt også i selve annoncen - at opgive hundens identifikationsnr. (chip), land hvor den er født, organisation hvor den er stambogsført og hvis den ikke har stambog, så skal den opgives som en blandingshund. DTKs Bull Image Gruppe Version 1.1 Side 15 af 19

16 7. Hundekørekort (kommentar) Det har været debatteret i folketinget at indføre kørekort for ejere af muskel/kamphunde. Som ansvarlige hundeejere vil vi ikke modsætte os indførsel af kørekort for hundeejere, hvis det gælder alle hunde. Vi tror dog ikke, at det er praktisk muligt at indføre, administrere og kontrollere et hundekørekort og reelt opnå et positivt resultat af indsatsen. Gennemførsel af dette forslag forudsætter, at alle hunde i Danmark registreres i Dansk Hunderegister. Miniature Bull Terrier Larry Bullere trives vældig godt som sofahunde. Kørekort for hundeejere: Da bid-episoder på ingen måde er begrænset til specifikke racer eller grupperinger, og det er umuligt at identificere en muskel/kamphund også ved DNA test skal et kørekort for hundeejere omfatte alle hundeejere. Hvem skal stå for uddannelse/undervisning? Få har de nødvendige kompetencer, og der er mange hundeejere. I den forbindelse påpeger vi, at: - Dyrlæger generelt ikke har særlig viden om racer eller adfærd og opdragelse. - Hundepsykolog / adfærdsbehandler ikke er standardiserede og kontrollerede uddannelser og de har generelt heller ikke særlig viden om racer. - Hundetrænere ikke er en standardiseret og kontrolleret uddannelse og de har generelt heller ikke særlig viden om racer. 8. Mundkurvspåbud (kommentar) Det har været debatteret i Folketinget at indføre mundkurvspåbud for kamp/muskelhunde. Mundkurvspåbud: Da bid-episoder på ingen måde er begrænset til specifikke racer eller grupperinger og det er umuligt at identificere en muskel/kamphund også ved DNA test skal mundkurvspåbud gives i.h.t. den nuværende lov om hunde. D.v.s. at et mundkurvspåbud skal kunne pålægges en hvilken som helst hund, der har bidt. Race-/gruppespecifik mundkurvstvang rammer primært de i forvejen velfungerende hunde og hundeejere, men kun i ringe grad de uansvarlige ejere, der f.eks. har uregistrerede og/eller uforsikrede hunde. Mundkurvspåbud er en livskvalitetsforringelse for en hund, hvilket ikke er rimeligt over for en velfungerende hund. Mange ejere vil formodentligt også undlade gåture med deres hund, hvis den skal bære mundkurv. Mundkurvspåbud for velfungerende hunde og ansvarlige ejere signalerer til omgivelserne, at disse hunde er farlige, hvilket reelt set gør det umuligt for seriøse hundeejere at beholde deres velfungerende hunde. DTKs Bull Image Gruppe Version 1.1 Side 16 af 19

17 Bilag (kildemateriale) Nedenstående kildemateriale er vedlagt på CD: Hannover Veterinære Universitet (forskning vedr. aggression hos hunde) Artikel fra The Bulletin (UK): What we already knew (baseret på nedenstående afhandlinger af Mittmann, Böttjer og Johann) Originalt manuskript af Gregor von Dungen oversat fra tysk til engelsk af Digby Smith Oversættelser af artikel fra engelsk til dansk af Tore Bolhøj Assessment of behaviour of dogs of the pitbull-type and five other breeds by temperament testing according to the guidelines of the dangerous animals act of Niedersachsen, Germany (GefTVO) of 5 th. July 2000 (Mittmann 2002) Afhandling Resume Temperament testing according to the guidelines of the dangerous animals act of Lower Saxony, Germany (GefTVO) of 5 th. July 2000 of five breeds of dogs and the pitbull-type: Differences between biting and non-biting dogs (Bruns 2003) Afhandling Resume Intraspecific aggressive behaviour of five breeds of dogs and the pitbull-type during the Temperament-Testing according to the guidelines of the Dangerous Animals Act of Lower Saxony, Germany (GefTVO) of (Böttjer 2003) Afhandling Resume Cases of dog attacks (Paproth 2004) Afhandling Resume Assessment of the behaviour of Golden Retrievers in comparison to the behaviour of dogs considered dangerous according to the dangerous animals act of Lower Saxony, Germany (GefTVO) of 5th of July (Johann 2004) Afhandling Resume Assessment of a Bull Terrier breed line regarding the possible occurrence of hypertrophic aggressive behaviour (Hirschfeld 2005) Afhandling Resume DTKs Bull Image Gruppe Version 1.1 Side 17 af 19

18 Svensk hundansvarsutretning (rapport fra den svenske stats komite vedr. hunde) Dansk resume af den svenske komites rapport Den svenske komites rapport Det biovidenskabelige fakultet Statistik Afdækning af årsager til aflivning af familiehunde i Danmark Collection of worldwide statistics and facts Lovgivning Bekendtgørelse af lov om hunde (lovbekendtgørelse nr. 380 af 26/ samt ændringer /5 1992, / , /5 2003) Fjernelse af raceforbud i England (UK) Om Dansk Terrier Klubs 4 bull racer American Staffordshire Terrier Racestandard fra oprindelsesland (USA) DKK/FCI racestandard Om American Staffordshire Terrier Mentalbeskrivelse - American Staffordshire Terrier Alle registrerede mentalbeskrivelser - American Staffordshire Terrier DKK skema vedr. mentalbeskrivelse Bull Terrier Racestandard fra oprindelsesland (UK) DKK/FCI racestandard Informations folder om Bull Terrieren og dens oprindelse Racespecifikke avls strategi for Bull Terriers (2008) Bull Terrier - ikke oprettet til kamp artikel af Kevin Kane Miniature Bull Terrier Racestandard fra oprindelsesland (UK) DKK/FCI racestandard Om Miniature Bull Terrieren Staffordshire Bull Terrier Racestandard fra oprindelsesland (UK) DKK/FCI racestandard Om Staffordshire Bull Terrieren Artikler om Staffordshire Bull Terrieren DTKs Bull Image Gruppe Version 1.1 Side 18 af 19

19 Modtagere af DTKs Bull Image Gruppes løsningsforslag Bull Image Gruppes løsningsforslag samt kildemateriale er fremsendt til nedenstående: Justitsministeren Brian Mikkelsen (KF) Medlemmer af Udvalget om hunde Materiale blev sendt til medlemmer af Udvalget om hunde, da navnene på disse blev offentliggjort. Landsdommer Jens Kruse Mikkelsen, Østre Landsret (formand) Kommunikationskonsulent Vibeke Knudsen, Dansk Kennel Klub Forretningsfører Hans Tonsborg, Danmarks civile Hundeførerforening Dyrlæge Jens Svenningsen, Dyrenes Beskyttelse Dyrlæge Ingeborg Mølbak, Dyreværnsrådet Dyrlæge Pernille Elisa Hansen, Den Danske Dyrlægeforening Rigsadvokatassessor Pernille Langermann-Nielsen, Rigsadvokaten Afdelingschef Birgit Kleis, Rigspolitiet Kontorchef Cristina A. Gulisano, Justitsministeriet Fuldmægtig Michelle Argir, Justitsministeriet (sekretær) Dyrevelfærds- &, retsordførere Karsten Lauritzen, Dyrevelfærdsordfører (V) Kim Andersen, medlem af Retsudvalget, Retsordfører (V) Peter Skaarup, Formand for Retsudvalget, Retsordfører (DF) Marlene Harpsøe, medlem af Retsudvalget, Dyrevelfærdsordfører (DF) Knud Kristensen, Dyrevelfærdsordfører (KF) Tom Behnke, medlem af Retsudvalget, Retsordfører (KF) Julie Skovsby, Dyrevelfærdsordfører (S) Karen Hækkerup, medlem af Retsudvalget, Retsordfører (S) Bente Dahl, Dyrevelfærdsordfører (RV) Morten Østergaard, medlem af Retsudvalget, Retsordfører (RV) Kristen Touborg, Dyrevelfærdsordfører (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt, medlem af Retsudvalget, Retsordfører (SF) Line Barfod, medlem af Retsudvalget, Retsordfører (EL) Villum Christensen, dyrevelfærds- & retsordfører (LA) Simon Emil Ammitzbøll, Retsudvalgsmedlem (UFG) Øvrige medlemmer af folketinget Pia Christmas-Møller (UFG) Juliane Henningsen (IA) Lars-Emil Johansen (SIU) Edmund Joensen (SP) Høgni Hoydal (TF) Øvrige modtager Dansk Terrier Klubs Dansk Kennel Klubs bestyrelsesformand Vibeke Sørensen bestyrelsesformand Jørgen Hindse Madsen direktør Jens Glavind adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen kommunikationskonsulent Vibeke Knudsen DTKs Bull Image Gruppe Version 1.1 Side 19 af 19