DET INKLUDERENDE BYLIV. Fra forundersøgelse til byrumsstrategi og Vor Frue Kirkeplads

Transkript

1 DET INKLUDERENDE BYLIV Fra forundersøgelse til byrumsstrategi og Vor Frue Kirkeplads Udarbejdet af Magistratsafdelingerne for Sociale forhold og Beskæftigelse Teknik og Miljø SLA landskab og planlægning p. 1/17

2 INDLEDNING I en storby tiltrækker parker, offentligt tilgængelige haver og torve de mange forskellige befolkningsgrupper, som bor og færdes i byen. I tætte byområder støder forskellige persongrupper og forskellige livsstile på hinanden. Klostertorvet i Aarhus Midtby er eksempel på et tæt og komplekst sted, som skal rumme mange forskellige livsstile, interesser og aktiviteter. Klostertorvet rummer et levende forretnings- og butiksliv, der tiltrækker man-ge forskellige mennesker, samtidig med at torvet er et trafikalt knudepunkt. I opgangene omkring Klostertorvet bor enlige og familier, og klosteret er, som nabo til torvet, hjem for ældre medborgere. Endvidere har forskellige grupper af hjemløse, misbrugere og andre udsatte grupper, gennem en længere periode, brugt Klostertorvet som samlingssted. Sammenlagt har der her udviklet sig et broget hverdagsliv på et relativt lille område, der udover Klostertorvet også omfatter Frue Kirkeplads. Det går ikke altid stille for sig. Især har de hjemløse, misbrugerne og andre udsattes tilstedeværelse på torvet skabt utryghed og negativ opmærksomhed, som har udmøntet sig i klager fra beboere og forretningsdrivende og i stor op-mærksomhed fra pressens side. BAGGRUND Byrådet besluttede d. xx, efter forslag fra S og C, at lade Klostertorvet være forsøgsområde for en gentænkning af byens rum og undersøge muligheder for at skabe forhold på torvet, som giver plads til alle. Forundersøgelsen skulle skabe en bedre forståelse af byrummet som socialt og kulturelt rum. MTM og MSB har afholdt en række møder, hvor man har diskuteret, hvordan byrummet kunne gentænkes med henblik på at implementere: Aarhus en by for alle. Kortlægning og gentænkning af indretning af Klostertorvet skulle danne rammen for et pilotprojekt i et samarbejde på tværs omkring fremadrettet byrumsplanlægning i Aarhus. I et samarbejde mellem MSB og MTM skulle Socialforvaltningens viden og kompetencer tænkes ind i både forundersøgelsen og i principperne for et eventuelt senere udviklingsprojekt og fremadrettet i overordnede samarbejdsformer omkring udsatte borgere. p. 2/17

3 PROBLEMSTILLINGER Baggrunden for forslaget til Byrådet udsprang af de problemer, som kunne iagttages i området på og omkring Klostertorvet og som kulminerede i løbet af sommeren og hen over efteråret Klostertorvet blev over en længere periode samlingssted for en lang række udsatte mennesker bl.a. hjemløse og misbrugere, mennesker af østeuropæisk og grønlandsk herkomst, som havde en adfærd, som var til gene for beboere og forretningsdrivende i området. Dette medførte en lang række klager over uro og uorden forårsaget af de udsatte. Socialforvaltningens medarbejdere, Østjyllands Politi og de frivillige organisationer oplevede tiltagende udfordringer med udsatte mennesker på Klostertorvet. Der blev afholdt flere samarbejdsmøder og møder med berørte beboere og forretningsdrivende. For at afhjælpe situationen besluttede Socialforvaltnin-gen i foråret 2013, i samarbejde med Østjyllands Politi og Kirkens Korshær og bl.a. Kofoeds Skole og Det Grønlandske Hus, at etablere et særligt væ-rested i Spanien nr. 61 for gruppen af udsatte grønlændere. Det har i mange år været svært at rumme udsatte mennesker i Aarhus midt-by. I tidens løb har udsatte opholdt sig forskellige steder i midtbyen: omkring Agnete og Havmanden, på Store Torv, Tangkrogen, i Mølleparken og senest på Klostertorv. Efter renovering og ændring af Mølleparken er der ikke længere plads til udsatte mennesker i Mølleparken. Samtidig har den politimæssige indsats i forhold til at fjerne misbrugere og hashhandel fra Mølleparken flyttet udfor-dringerne til andre steder i byen i første omgang til området omkring Klostertorv. Det er vigtigt at undgå, at udsatte mennesker flyttes rundt i byen, og at arbejde i retning af, at alle befolkningsgrupper kan rummes i byen, og at Aarhus bliver en by, hvor der er plads til alle. p. 3/17

4 KOMPLEKSITETEN PÅ OG OMKRING KLOSTERTORVET I kommissoriet for opgaven blev Klostertorvet peget på som forsøgsområ-de/pilotprojekt i forhold til at gentænke byens rum og undersøge muligheder for at skabe forhold, som giver plads til alle. I forbindelse med kortlægning og analyse af torvet er det blevet endnu tydeligere, at Klostertorvet er et uhyre komplekst område, og der er mange forskellige interessenter og mange hensyn at tage. Torvet er et trafikalt knudepunkt i dag- og aftentimerne med mange busser, fodgængere og cyklister. Også om natten færdes mange mennesker på Klostertorvet. Der ligger flere barer, caféer og andre gå-i-byen steder ved Klostertorvet, og mange unge mennesker færdes på torvet for at tage en natbus eller en taxa hjem efter en tur i byen. I området ligger endvidere flere værksteder, et danseteater, mange mindre butikker og flere restauranter og caféer med ude-servering og underholdning om sommeren. Klosteret på torvet er beboet af ældre mennesker og i opgangene i området bor såvel enlige som familier med børn. Der findes også flere tilbud til udsatte i området. Kirkens Korshærs Døgnåbne Værested og stofindtagelsesrummet ligger i området sammen med Frelsens Hær og Pinsekirkens værested. Kirkens Korshær er endvidere i gang med at etablere en afskærmet terrasse i forbindelse med Det Døgnåbne Værested. Kommunens opsøgende medarbejdere færdes i området på alle hverdage i dagtimerne og to gange ugentligt også i om aftenen. p. 4/17

5 FORUNDERSØGELSE Det overordnede formål med denne forundersøgelse og kommissoriet for den, med Klostertorvet som eksempel, er at skabe en bedre forståelse af byrummet, som socialt og kulturelt rum. Kommissoriet Plads til socialt udsatte i bylivet og byrumsudviklingen, en forundersøgelse. Alle byer, og især større byer som Aarhus, har løbende udfordringer i relati-on til at bygge inklusion ind i bylivet. Bylivet vil her sige det liv der udfolder sig på byens gader, stræder, torve og pladser. Disse offentlige rum inviterer til at forbipasserende slår sig ned for kortere eller længere tid. De appellerer til forskellige mennesker, som pludselig vil opleve, at også andre end de er vant til befinder sig indenfor syns - og hørevidde. Projekt Klostertorvet er et fælles projekt for MSB og MTM, som har til formål at undersøge hvorvidt der er mulighed for at skabe forhold på Klostertorvet som muliggør det inklusive byliv, der også imødekommer de udsattes behov. Projektet skal endvidere ses som et pilotprojekt for fremadrettet byrumsplanlægning i Aarhus. Konkret vil det sige, at der samarbejdes på tværs og tænkes helhedsorienteret, så socialforvaltningens viden og kompetencer tænkes ind i både forundersøgelsen og i principperne for et evt. senere udviklingsprojekt. Endelig bør også mulighederne for at tænke samarbejdsformer med de voksne udsatte overvejes. Byrum og byliv Aarhus Kommune udgav i april 2012 en kortlægning med den ovenfor refe-rede titel og undertitlen: Byrumsatlas og anvendelsesmuligheder. Byrumsatlasset er tænkt som det fælles grundlag for diskussionen om byens rum et arbejdsredskab, som skal være det koordinerende led mellem de af kommunens forvaltninger, der arbejder med byens rum. Atlasset giver et, i en dansk sammenhæng, sjældent overblik over torve, pladser, parker og andre byrum, der tilsammen danner byens struktur. Frue Kirkeplads Klostertorvet Lille Torv Pustervig Store Torv Mathilde Fibigers Have Bispetorvet De klassiske byrum I et øjebliksbillede af den ældste og mest centrale del af Aarhus danner Bispetorvet, Store Torv/Lille Torv og Frue Kirkeplads et fint forløb af rum med Klostertorvet, Pustervig Torv og Mathilde Fibigers Have som mindre, sluttede rum i området. Torvene er de klassiske byens rum med Store Torv/Lille Torv og Bispetorvet som de største og mest centrale og betydende. Samtlige de nævnte torve danner enten overgang til eller er beliggende i det populære Latinerkvarter, hvor detailhandel og caféliv er dominerende. p. 5/17

6 FORUNDERSØGELSE Frue Kirkeplads En husrække langs Vestergade indrammede oprindeligt arealet foran kirken. Vestergade har været ubrudt, og Vor Frue Kirke og klosteranlægget har været mindre synlige end de er i dag, set fra Vestergade. Kirken stammer fra 1100-tallet og Vestergade er en af de ældste indfaldsveje til Aarhus. Kirken og Klosteret er et markant bygningskompleks, som mod nord af-grænser Frue Kirkeplads, der trods sit stramme anlæg med buske og fliser og sammen med et større græsareal, opleves som det stille sted med mulighed for ophold og refleksion. Klostertorvet Klostertorvet er af nyere dato området var tidligere bebygget med en strygejernsformet bebyggelse. I dag er Klostertorvet et velproportioneret mindre torv, indrettet med et forhøjet plateau, der udnyttes til forskellige musikarrangementer o.l. Træer, bænke langs begge sider af plateauet og de mange cafeer giver indtryk af tid til en rolig rekreativ stund. Vejledende retningslinjer Bortset fra forslag til rent fysiske ændringer af Klostertorvet og de tilstødende områder: Frue Kirkeplads etc., er det et vigtigt formål med forundersøgelsen at få formuleret nogle praktiske anvisninger til, hvordan sociale og medborgerskabende aspekter fremover kan indtænkes i planer og projekter, når byens rum skal udvikles og omlægges. Sørg altid for - at projektgruppen får en bred sammensætning. Skal efterfølgende defineres nærmere! - at der sættes tid af til samarbejde med borgere o.a. Der lægges op til en proces for et samarbejde med Sager Der Samler, Vestergade-forening og andre aktører. - at tage udgangspunkt i byrummets typologi (se Byrumsatlas) - at have styr på præmisserne de økonomiske, tidsmæssige, politi-ske o.a. - undersøge mulighederne for at afprøve indretninger for midlertidig anvendelse. DemokraCity har udviklet et begreb, der hedder dialog-redskaber, forstået som midlertidige tiltag, der kan bidrage til at få sparket en proces og/ eller en diskussion om stedets fremtid i gang. p. 6/17

7 FORUNDERSØGELSE Konkluderende bemærkninger Som det fremgår af kommissoriet for denne forundersøgelse, er det ikke et formål i sig selv, at realisere de muligheder der er, for at gøre Klostertorvet til et inkluderende byrum. Men processuelt vil mulighederne blive beskrevet generelt. Og det siger sig selv, at med den bylivshistorie, der har været for Klostertorvet, vil der være en klar forventning om, at forundersøgelsen anviser konkrete løsninger til, hvordan oplevede gener kan fjernes eller i det mindste reduceres. Ikke mindst for Klosterets beboere. Derfor vil konklusionen blive opdelt i en beskrivelse på tre etaper, der indholds- og tidsmæssigt vil variere. Etape 1 De gener beboerne i Klosteret har oplevet og stadig oplever tilløb til fra livet på Klostertorvet, har forundersøgelsen vist kan reduceres markant. I forslaget fra SLA er der flere forskellige metoder til at skærme mod bylivets gener. Disse forslag kan bearbejdes nærmere i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og klosterets beboere. Se SLA mulighedsstudie. Ansvar: CBM og CBA Partner: Klosterforstander Jesper Friis Økonomi: Skal afklares. Tid: Kort horisont. Etape 2 Anlægsprojektet om en supercykelsti i Aarhus vil komme til at berøre Klo-stergade hele vejen langs Klosterets nordside. SLA har foreslået hvordan et fremtidigt forløb kunne tænkes, så der blandt andet skabes mulighed for at indrette langt bedre opholdsarealer langs bygningsfacaderne overfor. Se SLA mulighedsstudie. Ansvar: CBM, Mobilitet Partner: Frelsens Hær, Kirkens Korshær, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne m.fl. Økonomi: Tid: Afhænger af projekt Super cykelsti Etape 3 Frue Kirkeplads har i mange år henligget som den fremstår i dag. Tiden er kommet til at få omlagt og ændret pladsens anvendelse. Det foreslås at ske i et tæt samarbejde med Sager Der Samler for at tilbyde andre aktører at blive involveret i den proces der skal ende med et konkret byrumsprojekt for Frue Kirkeplads. Ansvar: CBM, CBA Partner: SDS og Vestergadeforeningen, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne, Klosteret m. fl. Økonomi: Skal afklares Tid: 2017 p. 7/17

8 MULIGHEDSSTUDIE AF OMGIVELSERNE VED KLOSTERTORVET Tre nedslag: Alle tre forslag bygger videre på eksisterende forhold og potentialer, som beskrevet i Byrum og Byliv fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune 1) Ved de små forhaver foran beboelsen illustreres tre forskeliige muligheder for hvordan man kan mindske ophold af udefra kommende besøg. 2) Som en del af supercykelstien, foreslås Klostergade omlagt, så forareal foran bebyggelse i gaden gøres bredere, samt mindre plads foran Frelsens hærs kontor, etableres. Pladsen vil kunne bruges til midlertidige udstillinger og arrangementer. 3) På pladsen langs Vestergade, foreslås den røde tegl bevaret i belægningen, og at der fokuseres på en ændring i beplantningen. Den nye beplantning består af en vegetation der både er rumlig opdelende og hvor både en alder- og arts variation er til stede. Langs Klostergade Forhaverne Langs Vestergade p. 8/17

9 MULIGHEDSSTUDIE 1: FORHAVER VED BEBOELSE Nattelivet giver støjgener for beboerne De nuværende forhold, med åben græsplæne foran beboelseslejlighederne opfordrer til uventet besøg og ophold om natten. Dette medvirker til støjgener. I forlængelse af beboelse, i klosterets anden del af længen, ses en afgrænset beplantning skabt ved at hækken går hele vejen rundt om græsplænen. Et muligt scenarie foran beboelsen på længere sigt. p. 9/17

10 MULIGHEDSSTUDIE 1: FORHAVER VED BEBOELSE Eks A: Hæk etableres Der skabes en kontinuitet med den eksisterende hæk i forlængelse af ejendommen. Der er både afskærmning og udsyn fra vinduerne forbliver intakt. Spørgsmålet er om man stadig blot kan hoppe ind over hækken?... Beboelse Beboelse Eks B: Hegn etableres En klar afskærmning. Den ønskede højde kan opnås Eks C: Beplantning etableres på hele arealet En klar afskærmning i en højde, så udsyn friholdes. Beplamntningen vil skabe en smuk rumlig variation og privatzonen stadig understreges. p. 10/17

11 MULIGHEDSSTUDIE 2: SUPERCYKELSTIEN/KLOSTERGADE Klostergade Udsnit, ny parkeringszone, bag klostret 12 pladser indkørsel P udkørsel Der er planer om at etablere en supercykelsti i Klostergade. Ved at fjerne p-pladserne og føre cykelstien syd for midterrabatten i Klostergade, frigøres arealet foran bebyggelsen til udeservering og lign. formål. Samtidig sikres en naturlig fartsænkning på ruten, før krydsningen af Emil Vetts Passage. P-pladserne kan gerne etableres langs brandvejen bag klostret. supercykelsti frelsens hær supercykelsti Nyt forareal P Ny plads P Cykelparkering under eksisterende træer Ny zone for parkering P p. 11/17

12 MULIGHEDSSTUDIE 2: SUPERCYKELSTIEN Klostergades areal foran bebyggelsen gøres bredere, så ophold for gående og mulig udeservering kan opnås. nyt forareal cykelsti Lille plads etableres foran Frelsens hær. Herved sikres brugere af dette sted, et udeareal. Samtidig bliver der mulighed for midlertidige udstillinger og program i løbet af året. Cykelparkering foreslås afhjulpet i midterrabatten i Klostergade, samt ved stativer på den lille plads. p. 12/17

13 MULIGHEDSSTUDIE 3: PLADSEN LANGS VESTERGADE/VOR FRUE KIRKEPLADS Vor Frue Kirkeplads Et midlertidigt projekt for Vor Frue Kirkeplads kan for eksempel være at man bygger videre på eksisterende strukturer Nye zoner vælges ud og etableres, så inkluderende ophold kan opnås. Eksisterende vegetation fjernes Ny beplantning etableres - Alder- og arts variation opnås p. 13/17

14 MULIGHEDSSTUDIE 3: PLADSEN LANGS VESTERGADE Det eksisterende stiforløb og ruminddeling, udlagt med røde teglsten, foreslås bevaret og videre bearbejdet i samspil med ny vegetation. Eksisterende buskbom foreslås fjernet og ny vegetation introduceres. Hermed opnås en mere rigt varieret og rummelig interessant oplevelse ved stedet. LIgeledes bliver der større mulighed for at åbne op, og skabe inkluderende miljøer, end ovenstående eksempel. Eksempel på den eksisterende røde teglsten der foreslås bevaret. p. 14/17

15 MULIGHEDSSTUDIE 3: PLADSEN LANGS VESTERGADE Eksempler på variationer over ny rumlig organisering Den inkluderende bænk, danner cirkel om træet bænk princip Bænkene designes og placeres således, at der både kan opstå en kontakt i rummet, bænkene imellem samtidig med indenfor cirkelbænkens eget rum. Træer med alder- og artsvariation Som gennemgående parameter for den nye plan, er variet beplantning, arts- og aldersmæssig, så størst alsidighed og robusthed opnås De eksisterende træer der omkranser pladsen bevares og ligeledes planudlægningen af beplantningsbedene. Dog foreslås udvalgte bede fjernet, for at opnå mere åbenhed og fleksibilitet i udviklingen af nye opholdszoner Høje græsser til udvalgte bede; lav drift og pleje. p. 15/17

16 FORUNDERSØGELSE Inkluderende pilotprojekt Der igangsættes et pilotprojekt med det formål, at få brugerne af området, i første omgang Frue Kirkeplads, til at være med til at tage ansvar og ejerskab til området. Da det gælder alle brugerne, må man også have kontakt til de udsatte borgere. For at brugerne bliver en del af den historie som skal opbygges, er det vigtigt at indsamle data som indkredser, hvilke behov der er, samt hvad det er muligt at samles om og hvad det er muligt at tage ansvar for. Dataindsamlingen skal munde ud i en række programkrav for det senere byrumsprojekt. Der bruges konsulenter for kontakt til udsatte borgere, og for at indgyde tillid til medbestemmelse. En organisation som Sager der samler vil være oplagt, da de allerede har kontakter i miljøet fra tidligere projekter. DemokraCity kunne også tænkes involveret. Der foreslås en 2-3 måneders dataindsamlingsperiode, som skal danne grundlag for udarbejdelsen af en række programkrav. Det skal klarlægges hvilke kompetencer, der er i området (Vestergadefor-eningen, andre foreninger mv.), samt hvor langt de vil gå i forhold til at tage ansvar og ejerskab for området. Endelig kan man forestille sig, at det kunne være interessant at samarbejde med en antropolog (Louise Fabian, Aarhus Universitet), som kan medvirke til at skabe de gode fortællinger, de gode historier, som der er erfaring med er holdningsændrende. Gruppen skal efterfølgende være med i en følgegruppe/ second opinion panel, som skal sikre intentionerne i skitseprojektet og de efterfølgende faser. Sideløbende kunne en intern oplysning/uddannelse overvejes mellem for-valtningerne, for at understrege, at Aarhus en by for alle og inklusion er et fælles anliggende. Og så kommunens medarbejdere fremadrettet også har samfundsimplementering af udsatte borgere med i planlægningen af byuviklingen. p. 16/17

17 STATUS PÅ OMRÅDET Ifølge Østjyllands Politi er der ikke nævneværdige problemer på og omkring Klostertorvet efter at en intensiv samarbejdsindsats fra politiet, de opsøgen-de medarbejdere og fra Kirkens Korshærs side har betydet en spredning af målgruppen. Situationen opleves som delvist normaliseret. Koncentrationen er blevet mindre og de udsatte mennesker bliver i højere grad en almindelig del af bybilledet over hele byen og vil derfor være til mindre gene for andre borgere. STRATEGISKE TILTAG Ved at have et generelt fokus på den udsatte gruppe af borgere i den almindelige byplanlægning, sikres det, at der spredt over hele byen bliver områder, hvor der er plads til udsatte mennesker. Mølleparken Det bør genovervejes om dele af parken med fordel kan indrettes således, at udsatte gruppe kan være der som en naturlig del af parkmiljøet. Godsbanen I den lokalplan, der er under udarbejdelse for godsbaneområdet, er der en grøn kile, hvor der skal være et parklignende område. Her bør der tages højde for, at der også bliver plads til udsatte grupper. Det bør overvejes, om en del af de planlagte boligbyggerier i området skal have en standard og størrelse, således at de kan bebos af Socialpsykiatri og Udsatte Voksnes målgrupper. Området Havnen / Jægergårdsgade I forbindelse med renoveringen af området og i forhold til lokalplanen for området ved Jægergårdsgade, bør det overvejes, hvordan der også fremadrettet kan skabes plads til KontaktHusets brugere og brugerne af Naapiffik, det grønlandske værested, Spanien 61. Det kunne overvejes at flytte Naapiffik ind i Pumpehuset og bygge et nyt KontaktHus på det grønne område nederst i området. Det udendørs værested Nåleparken ligger i dag placeret midt i området under den gamle kulbro. Med udsigt til, at broen eventuelt omdannes til udsigtssti ville det være hensigtsmæssigt at flytte Nåleparken væk fra broen og hen mod Værestedet Jægergårdsgade 101. Amtssygehuset, Tage Hansens gade Med hensyn til Aarhus Kommunes køb af Amtssygehuset, der i dag er be-bygget med kvm., men fremadrettet kan bebygges med i alt kvm, bør der afsættes mellem kvm til sociale formål. Psykiatisk hospital Tilsvarende bør der forhandles med de nye ejere af psykiatrisk hospital, at en procentdel af byggeriet bliver etableret til sociale formål. Generelle klausuler i lokalplaner fremadrettet Byrådet bør overveje, at der ved vedtagelse af kommende lokalplaner samt ved salg af arealer ejet af kommunen, bliver tilknyttet sociale klausuler, der også tilgodeser SUV s målgrupper for udendørs ophold samt for billige boliger. Tværmagistratsligt samarbejde fremadrettet Der lægges op til, at der også fremadrettet foregår et tæt tværmagistratsligt samarbejde omkring den generelle udvikling af byen, byens rum og i forhold til lokalplaner. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne bliver høringspart ift nye tiltag Socialpsykiatri og Udsatte Voksne bør være høringspart i forhold til nye tiltag også jf. ovenstående Proces udsathed Byrådet har igangsat en proces, som skal afdække udsathed med henblik på, at det skal besluttes, om der skal laves en egentlig udsattepolitik, eller hvordan udsatte målgrupper tilgodeses på lige vilkår med andre. Arbejdet med byens rum er også en del af denne proces. p. 17/17