BILAG 1 Notat om bæredygtig udvikling i Region Hovedstaden

Transkript

1 BILAG 1 Notat om bæredygtig udvikling i Region Hovedstaden Baggrund 1. Definition af bæredygtighed Bæredygtighed kan defineres med udgangspunkt i Brundtland-rapportens bestemmelse af bæredygtig udvikling: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Brundtland-rapporten udkom i 1987 og var en af de første rapporter i FN-regi, som satte fokus på global bæredygtighed. Rapporten er udarbejdet af The World Commission on Environment and Development under FN. Ifølge rapporten står menneskeheden overfor seks væsentlige globale udfordringer: Befolkningstal, fødevaresikkerhed, arter og økosystemer, energi, industri og bymiljø. Rapporten fastsætter en række målsætninger til forbedring af bæredygtighed bl.a. integrering af miljøhensyn i beslutningsprocesserne, bevaring af det naturlige ressourcegrundlag, reduktion af forurening og bevaring af den biologiske mangfoldighed. Ud fra rapportens definition handler bæredygtighed om at tage ansvar for det, vi gør her og nu og forbedre livsvilkår for mennesker lokalt og globalt. Men samtidig må vi indse, at vores handlinger har konsekvenser for fremtidige generationer, og at vi ikke kan tillade os at bringe deres muligheder for et godt liv i fare. Derfor skal en bæredygtig udvikling sikre forbedrede levevilkår for det enkelte menneske, økonomisk såvel som socialt og sikre miljøet på kort, mellemlangt og i særdeleshed langt sigt. Der er dermed et tredobbelt mål med bæredygtighed i bred forstand: 1) Økonomisk (bæredygtighed i økonomisk henseende betyder, at den økonomiske vækst afkobles en øget miljøbelastning) 2) social afbalanceret 3) miljømæssig forsvarlig. Globalt spiller de 3 mål en stor rolle. Det gør de også i Danmark, men bæredygtighed i Danmark forbindes dog oftest med miljø. Men i realiteten har vi i mange år arbejdet bredt med bæredygtighed f.eks. har vi en omfattende lovgivning på det sociale område og de fleste arbejdspladser har en politik på arbejdsmiljø. De fleste politikker og strategier på offentlige arbejdspladser indeholder elementer af bæredygtighed. Mange moderne virksomheder har regnskaber med 3 bundlinjer - en økonomisk, social og miljømæssig bundlinie. Dvs. såvel private som offentlige virksomheder har allerede påtaget sig et ansvar for en bæredygtig udvikling Globalt set spiller den sociale og økonomiske dimension en stor rolle ved siden af miljøet. Det skyldes ikke mindst, at mange lande ikke har national lovgivning og praksis f.eks. på arbejdsmiljø, børnearbejde, miljøregulerings. Rio-deklarationen (1992) indeholder således principper om udryddelse af fattigdom, fremme af åbne økonomier til gavn for u-landene og prioritering af de mindst udviklede lande. På Johannesburg-konferencen (2002) blev der drøftet så forskelligartede emner som vand og sanitet, energi, sundhed og biologisk mangfoldighed. Også FNs liste over områder, der 1

2 er genstand for bæredygtighed, rummer mange forskellige emner fx landbrug, bioteknologi, sundhed, ferskvand, transport og fattigdom. Bæredygtighed er med andre ord et paraplybegreb, som dækker over mange forskellige ting. Mange af ovennævnte problemer kan kun løses ved en global indsats. Bæredygtighed har derfor også et globalt perspektiv. I takt med at de industrielle samfund har udviklet og bredt sig, er der spor efter menneskers aktiviteter næsten over alt. Der er fx rester af kemikalier i levende organismer i stort set alle verdensdele, ligesom der er drivhusgasser i hele atmosfæren. Tilsvarende kan mange af verdens økonomiske og sociale problemer, som de findes især i ulandene, kun løses ved en global indsats. Men samtidig kræver bæredygtighed en lokal indsats (hvilket for Danmarks vedkommende vil sige regioner og kommuner), fordi mange problemer og løsninger findes på lokalt niveau. Det kommer bl.a. til udtryk i Agenda 21-dokumentet. Således står der i kapitel 28: Eftersom så mange af de problemer og løsninger, som behandles i Agenda 21 har deres rødder i lokale aktiviteter, kommer de lokale myndigheders deltagelse og samarbejde til at spille en afgørende rolle for, at målene bliver nået. Bæredygtighed i Brundtland-rapportens betydning anvendes både nationalt, fx i regeringens debatoplæg om en strategi for bæredygtig udvikling og internationalt, fx i EU s strategi for en bæredygtig udvikling. Den danske regering fremlagde foråret 2008 et oplæg til bæredygtig udvikling, der primært sigter på miljø, mens EU s bæredygtighedsstrategi anvender begrebet i en bredere betydning. I regeringens strategiforslag identificeres syv problemområder, hvor der er behov for at gøre en særlig indsats: 1. Klimaforandringer 2. Transport 3. Bæredygtige byer 4. Sundt og sikkert miljø 5. Biologisk mangfoldighed 6. Affald 7. Internationalt samarbejde. Af disse syv emner identificeres klimaforandringer som den største udfordring i forhold til bæredygtighedsstrategien. Klima er ikke kun er udfordring nationalt, men også internationalt, og kræver derfor omfattende internationalt samarbejde. Derudover bygger strategiforslaget på fire grundlæggende principper: 1) Økonomisk vækst må ikke medføre øget miljøbelastning 2) Samarbejde og ansvar på alle niveauer i samfundet 3) Miljømæssige hensyn skal integreres i alle de sektorer, hvor det er relevant 4) Globalt ansvar. I 2001 vedtog EU en strategi for bæredygtig udvikling. Et væsentligt element i strategien er, at hensyn til miljøet skal inddrages ved fastlæggelse og gennemførelse af sektorpolitikker. Strategien in- 2

3 deholder endvidere en række overordnede målsætninger, som de offentlige myndigheder skal arbejde hen imod. Bl.a. at imødegå klimaændringer (herunder EU s mål for reduktion af drivhusgasser, større fokus på vedvarende energi og energibesparelser), grønne indkøb, reducere miljøbelastningen og sundhedsrisici fra transport, forbedre forvaltningen af naturressourcer og bekæmpe fattigdom og social udstødelse. 2. Bæredygtig udvikling i Region Hovedstaden - Status Bæredygtig udvikling handler således om et bredt og langsigtet samfundsperspektiv, som kræver helhedstænkning på tværs af økonomisk vækst, social forbedring og høj miljøkvalitet. Det er en stor del af udfordringen at samtænke og sammenkoble disse tre dimensioner i de samfundsmæssige løsninger og forandringsprocesser. Et omdrejningspunkt for bæredygtig udvikling er ændrede produktions- og forbrugsmønstre, som på én gang sigter mod et reduceret ressourceforbrug og bedre levevilkår/livskvalitet for den enkelte. Region Hovedstaden arbejder allerede med bæredygtighed på en række områder. Forskellige elementer af bæredygtighed indgår således i indkøbspolitikken - beslutningen om kvalitet i byggeprojekter -i arbejdsmiljøpolitikken -i personalepolitikken - Kvalitet i regionerne -i ledelsespolitikken - udbudspolitikken og i en række sundhedspolitiske hensigtserklæringer. Desuden har Region Hovedstaden også rettet fokus på miljø og bæredygtighed i den Regionale Udviklingsplan (RUP). Figuren illustrerer bæredygtighedsbegrebet og regionens politikker i forhold hertil 3

4 2. Bæredygtighed og Agenda 21 i Region Hovedstaden 2.1 Regionens handlemuligheder En beskrivelse af, hvorledes lokal Agenda 21 og bæredygtighed kan indarbejdes i regionens enkelte sektorer og i regionen som virksomhed, må nødvendigvis bygge på et overblik over regionens handlemuligheder. Disse handlemuligheder er primært defineret i kraft af regionens forskellige roller: -( regionen som myndighed) - regionen som virksomhed - regionen som serviceudbyder - regionen som katalysator og koordinator for den regionale udvikling - regionen som rådgiver/vejleder 2.2 Regionen som virksomhed Region Hovedstaden har i første omgang prioriteret at arbejde med bæredygtighed og Agenda 21 som virksomhed. Region Hovedstaden vil fokusere på egne energi og miljøudfordringer på regionens sygehuse og institutioner og derigennem samle erfaringer og ideer, der på længere sigt kan være til gavn for regionen. Begrebet bæredygtighed rummer mange aspekter og har været defineret på mange måder. Mange store virksomheder arbejder med den såkaldte tripple bottom line, altså at en virksomhed skal se på sine resultater inden for tre områder: Økonomi, mennesker og miljø. I Danmark forbinder man primært bæredygtighed med miljø, og Region Hovedstaden vil med sin første Agenda 21 strategi også fokusere på regionen som egen virksomhed. 4

5 3. Hovedudfordringer I forhold til at bidrage til en bæredygtig udvikling både lokalt, regionalt og globalt står Region Hovedstaden overfor en række overordnede udfordringen. Udfordringerne vedr. bæredygtighed samt energi og miljø er nævnt nedenfor og disse udfordringer vil gradvist blive inddraget og omsat til konkrete målsætninger og mål i Agenda 21 arbejdet i Region Hovedstaden. Bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om et bredt og et langsigtet samfundsperspektiv, som kræver helhedstænkning på tværs af økonomisk vækst, social forbedring og høj miljøkvalitet. Det er en stor udfordring for Region Hovedstaden at samtænke og samkoble disse tre dimensioner i regionens løsninger og forandringsprocesser. Med en Agenda 21 strategi, der i første fase har fokus på regionen som virksomhed, vil der trinvist blive gennemført konkrete energi og miljøaktiviteter som led i den forandringsproces det er, at udvikle Region Hovedstaden til en bæredygtig storbysregion. Naturressourcer. Verdens naturressourcer er begrænsede, hvad enten det drejer sig om fossile brændstoffer, råstoffer og mineraler, fødevarer, drikkevand, fiskebestanden i verdenshavene og skovbrug. Gennem sit forbrug, indkøb og affaldshåndtering kan Region Hovedstaden bidrage til at beskytte og bevare verdens naturressourcer. Biodiversitet. Den biologiske mangfoldighed er globalt set i tilbagegang. Udfordringen for Region Hovedstaden består i at fremme og øge biodiversiteten fx ved at udvide og pleje regionens naturområder og grønne arealer. Afkobling af den økonomiske vækst fra øget miljøbelastning. Økonomisk vækst medfører øget forbrug og dermed øget miljøbelastning. Udfordringen består derfor i at sikre, at den økonomiske vækst ikke medfører øget miljøbelastning fx ved at sikre bæredygtighed i egen drift, i regionen. 5

6 BILAG 2 Notat om vand cbj Baggrund hvorfor er der stadig behov for at spare på vandet? Region Hovedstadens areal omfatter 5,9 % af landets samlede areal. Inden for dette areal bor 1.6 mio. indbyggere, hvilket udgør 30 % af landets befolkning. Regionen er derved kendetegnet ved en stor befolkningstæthed og et stort vandbehov. Det årlige vandforbrug i Region Hovedstaden er i størrelsesordenen 100 mio. m 3. Indvindingen af drikkevand inden for Region Hovedstadens areal er 75 mio. m 3 og regionen har derved en selvforsyningsgrad på 75 %. Der indvindes vand inden for 96 % af regionens areal og indvindingen pr. km 2 er den mest intensive i landet. Den intensive vandindvinding har medført, at der i områder af Region Hovedstaden er sket, og fortsat sker, forringelser af grundvandets kvalitet på grund af for store sænkninger af grundvandspejlet. Sænkningerne af grundvandet har endvidere medført indtrængning af saltvand i de kystnære grundvandsmagasiner. Samlet har dette i nogle grundvandsmagasiner medført forhøjet indhold af nikkel, sulfat, flurid og klorid. Disse forringelser i grundvandets kvalitet har medført, at drikkevandsboringer er taget ud af drift. Ligeledes foregår en del af vandindvindingen inden for regionens byområder under erhvervskvarterer, hvilket yderligere har medført at drikkevandboringer er taget ud af drift på grund af indhold med miljøfremmede stoffer. Der er fortsat risiko for, at der i de kommende år yderligere må tages boringer ud af drift. Forringelserne i grundvandets kvalitet og lukningen af drikkevandsboringer har medført at indvindingen af drikkevand i de seneste årtier har været faldende, og det forventes, at der forsat sker et fald i indvindingen inden for Region Hovedstadens område. Også et ønske om at forbedre og sikre kvaliteten af vådområder og vandløb kan betinge et fremtidigt fald i indvindingen af drikkevand i regionen. Vandbesparelser - udfordringer Alle de nævnte forhold kan medføre, at der skal ske en yderligere reduktion i indvindingen i de kommende år. Der er derfor forsat behov for en yderligere reduktion af vandforbruget. En reduktion i vandforbruget opnås ved vandbesparelser og reduktion af spild fra ledningsnet. I forhold til vandbesparelser har Region Hovedstaden, som en stor forbruger af vand med et årligt forbrug på i størrelsesordenen 1 mio. m 3, en væsentlig rolle. Udviklingen i vandforbruget i de sidste år har vist, at der allerede er sket en stor indsats for at spare på vandet både i virksomheder og hos private husholdninger. Dette gælder også i offentlige institutioner, som f.eks. i regionens hospitaler. De lavest hængende æbler er høstet. Alligevel er det muligt yderligere at reducere vandforbruget. Dette kan ske på flere felter som både har teknisk og adfærdsmæssig karakter:

7 Ved nybygning eller ombygning kan vandbesparende tiltag og hensyn indgå i beslutningsprocesser og projektering Ved drift og vedligehold kan hurtig opfølgning på dårlige vandinstallationer hindre vandspild Ved indkøb af serviceydelser, f.eks. rengøring, kan der stilles krav til deklaration og optimering i forhold til vandforbrug Hensigtsmæssig adfærd i forhold brug af vand kan opnås ved løbende og god information. Udfordringerne er ligeledes knyttet til disse felter: Ved nybygning eller ombygning er det vigtigt, at de vandbesparende tiltag og hensyn indgår tidligt i beslutningsprocesser og projektering, så de får reelt betydning i valget af løsninger. Ved indkøb af serviceydelser er der mange hensyn/krav, der skal indbygges i udbud, og det kræver væsentlig teknisk viden at stille præcise krav vedr. miljøbelastning og vandforbrug. Derfor kan krav til vandforbrug drukne eller glemmes i mængde af øvrige krav til serviceydelser Alle erfaringer viser, at hensigtsmæssig adfærd i forhold brug af vand let kan glemmes, hvis der ikke vedvarende følges op med information mv. En væsentlig overordnet udfordring i forbindelse med de overfor nævnte udfordringer er endvidere, at opgaven med at sikre yderligere reduktion i vandforbrug er en mangesidig opgave, der involverer en række parter, som er placeret flere steder i regionen (i regionens byggeafdeling, i regionens indkøbsafdeling, i hospitalernes driftsafdelinger mv.). Dette medfører et behov for vedvarende koordinering og opfølgning.

8 BILAG 3 Notat om sygehusaffaldet og den økologiske rygsæk alle tings skjulte hemmelighed Af Henrik Wejdling, DAKOFA Sygehusaffald er andet end SARS og afskårne lemmer. Hovedparten er i virkeligheden ganske almindeligt affald, som det kendes fra en hvilken som helst anden servicevirksomhed. Ved at skille det virkeligt problematiske fra nemlig kliniske risikoaffald, andet farligt affald og vævsaffaldet - kan resten nyttiggøres og bidrage til at nedbringe sygehusets globale, økologiske rygsæk. Her kan du læse om, hvordan ressourcerne i affaldet med lidt omtanke kan bringes i spil igen hvis bare det problematiske holdes for sig! Der gives gode råd og huskeregler, som gør det muligt. En guldring bærer på en rygsæk på 2,7 tons! Ethvert produkt og enhver serviceydelse bærer rundt på en velbevaret hemmelighed nemlig en økologisk rygsæk eller skjult strøm af materialer, som er sat i drift i forbindelse med fremstillingen af produktet eller serviceydelsen. En guldring på bare fem gram har f.eks. udløst en lavine af materialestrømme på i alt 2,7 tons i form af mineaffald, kulaske og CO 2 på dens vej fra mine til ringfinger. Hvis der tilmed sidder en diamant i ringen, bliver den samlede rygsæk 8 tons! En mobiltelefon har en rygsæk på 75 kg og en computer én på 1,5 t og sådan kunne man blive ved! Mens vi er ved at falde i svime over, at hver dansker i gennemsnit efterlader sig 2,5 tons affald om året, så er den samlede mængde materialer, vi bringer i omløb gennem vores levevis, ca. 20 gange større nemlig i størrelsesordenen 50 tons pr. dansker pr. år. Langt størstedelen af disse mange tons bliver til affald, røggas eller spildevand alle mulige andre steder på kloden, og alt tyder på, at vi bliver bedre og bedre til at få placeret byrderne fra vores levevis langt fra vores del af verden, og langt fra vores egne affaldsstatistikker! Da de største affaldsmængder i virkeligheden fremkommer ved tilvejebringelsen af produkterne, og ikke ved bortskaffelsen af dem, når de er udtjent, er det indlysende logisk, at affaldsdannelsen bør angribes på inputsiden af samfundet og ikke som i dag på outputsiden, når ressourcerne først er blevet til affald. Men ved korrekt håndtering af de ressourcer, som affaldet i virkeligheden repræsenterer, kan vi alle bidrage væsentligt til at nedbringe danskernes samlede økologiske rygsæk nemlig ved at holde de ressourcer i svæv, som allerede er udvundet og bragt til landet. Det gøres ganske enkelt ved at genanvende så meget som muligt, og ved at brænde resten på energieffektive anlæg, der fortrænger kul som brændsel. Det er bæredygtighed i øjenhøjde! Sygehusaffald lader sig også nyttiggøre Forudsætningen for at kunne nyttiggøre ressourcerne i affaldet fra også sygehusene er, at vi forstår bogstaveligt talt at holde skæg for sig og snot for sig at skille de problematiske affaldsstrømme fra de uproblematiske, så sidstnævnte kan kanaliseres til optimal nyttiggørelse.

9 Derfor disse overordnede leveregler for de ansvarlige for materialestrømmen gennem sygehuset, nemlig indkøberne, det sundhedsfaglige personale og dem, der i sidste ende håndterer affaldet: Leveregler for de ansvarlige for materialestrømmene gennem sygehuset (indkøbere, sundhedsfagligt personale, affaldshåndterere): HUSK, at alt, hvad du køber i dag betaler du penge for at slippe af med som affald i morgen!! Og HUSK, at alt, hvad du køber i dag allerede bærer rundt på en rygsæk af affald og miljøproblemer, og genererer flere endnu i morgen DERFOR: Køb smart mindre affald både før og efter, lang holdbarhed Hold adskilt problematisk affald for sig Affald fra sygehuse er alt overvejende identisk med alt andet affald fra servicevirksomheder, men med nogle få undtagelser, der kan vælte hele læsset, nemlig: Klinisk risikoaffald Andet farligt affald Vævsaffald Derfor denne simple leveregel for alle, der er beskæftiget med affaldshåndtering på sygehuset: Vær særlig opmærksom på klinisk risikoaffald og andet farligt affald samt vævsaffald. Hold det adskilt indbyrdes og fra alt andet affald - Så kan materialer og energi i resten fortsat udnyttes. Hvad er klinisk risikoaffald? Klinisk risikoaffald udgør en veldefineret, begrænset delstrøm af affald fra sygehuse og den primære sundhedssektor, omfattende følgende fraktioner: Skærende og stikkende genstande fra patientplejen Affald fra isolerede patienter (med mindre ej smitterisiko) Meget blodigt affald Levende bakterier, virus og svampe Se som sagt til, at det og øvrigt farligt affald samt vævsaffald holdes adskilt og behandles særskilt!

10 Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning i klinisk risikoaffald tilbage i 1998, som bl.a. fastlægger disse hovedprincipper for håndtering af klinisk risikoaffald: Hovedprincipper for håndtering af klinisk risikoaffald Effektiv kildesortering Stor agtpågivenhed på konsekvent kildeseparering Forskriftsmæssig emballering Inddragelse af ADR-regler *) Effektiv inaktivering som slutbehandling Typisk ved forbrænding på dedikeret anlæg *) ADR-reglerne bygger på en Europæisk Konvention om International Transport af Farligt Gods ad Vej. Læs mere om reglerne på politiets hjemmeside ( under Borgerservice / Transport af farligt gods ). Suppleret med følgende huskeregler, går man aldrig helt galt i byen: HUSK aldrig at blande medicinaffald med klinisk risikoaffald Det er skidt for både miljøet og økonomien HUSK at ADR-reglerne også gælder internt ved emballering og håndtering HUSK at fokusere på emballagen brug gerne éngangsemballage her! Det højner hygiejne-niveauet og sikrer korrekt håndtering Gennemfør samlede udbud, der omfatter bortskaffelse, transport og emballager Og opnå systembesparelser ved endskønt måske nok højre emballageudgifter, så lavere transportomkostninger Hvad er farligt affald? Klinisk risikoaffald er pr. definition farligt affald, men der ud over findes også mange andre typer af farligt affald. Farligt affald er nemlig alt det affald, der indeholder farlige stoffer i så høje koncentrationer, at det ville skulle klassificeres som et farligt produkt. Stort set alt det farlige affald ud over klinisk risikoaffald der forekommer på et sygehus, var i virkeligheden allerede farligt, da det blev indkøbt som produkt og derfor omfattet af mærkningsreglerne herfor. Tænk dig om to gange, når du ser disse mærker:

11 Dels når du køber produktet (kan det substitueres med et ikke-farligt produkt?) Dels når du skiller dig af med det igen (så er det nemlig farligt affald) Farligt affald må ikke blandes, det skal anmeldes til kommunen og det skal indsamles særskilt af indsamlere eller behandlere, der registreret, hhv. godkendt hertil. Ud over det generelle sammenblandingsforbud, så husk specielt på aldrig at blande farligt affald med klinisk risikoaffald eller vævsaffald! Det er både forbudt og uøkonomisk og tilmed miljømæssigt uheldigt! Hvad så med vævsaffald? Vævsaffald behøver ikke nødvendigvis at være hverken risikoaffald eller farligt. Meget er såmænd ikke mere farligt end en mørbradbøf. Men det er forbundet med etiske og arbejdsmiljømæssige problemer at håndtere. Derfor følgende huskeregler for vævsaffaldet: Huskeregler for vævsaffald: Lad altid sundhedsfagligt personale vurdere om det er klinisk risikoaffald Lad kun vævsaffald følge klinisk risikoaffald, hvis det virkelig er det Bland ikke vævsaffald med medicinaffald eller andet farligt affald Under alle omstændigheder: Altid termisk nedbrydning (dvs. forbrænding på et anlæg, godkendt herfor!!!!) Og hvad så med resten? Er først de problematiske affaldsstrømme udskilt og holder man i øvrigt også de øvrige strømme tilpas adskilt kan så godt som alt sygehusets affald nu nyttiggøres (materialegenanvendes eller forbrændes). Det betyder, at de ressourcer, der er i affaldet, kommer i spil igen, hvorved de kan fortrænge jomfruelige ressourcer fra forskellige egne af klode og dermed minimere de økologiske rygsække, der er forbundet med samfundets samlede forbrug af ressourcer. Grundreglen for al affaldshåndtering er, at kommunen som udgangspunkt skal anvise affaldet til behandling, men i de kommende år fritstilles det genanvendelige erhvervsaffald sandsynligvis og så vil sygehuset for dette affald frit kunne vælge mellem nogle oplistede indsamlere og behandlere, som Miljøstyrelsen vil holde styr på. Huskereglerne for det øvrige affald kan groft opsummeres sådan her: Huskeregler for øvrigt affald på sygehuset:

12 Dagrenovation Følg kommunens anvisning (til forbrænding med energiudnyttelse) Pap- og papiraffald Indsaml særskilt og send til genanvendelse også det fortrolige (der findes særlige systemer, som forstår også at håndtere fortrolige dokumenter). Følg indtil andet er udmeldt kommunens anvisninger. Have/parkaffald Kompostér enten hjemme eller på anlæg Andet genanvendeligt Find indsamler eller behandler på de lister, Miljøstyrelsen forventes at offentliggøre i det nye år Hvor kan du læse mere? Om klinisk risikoaffald: Miljøstyrelsen udgav i 1998 Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4/1998: Håndtering af klinisk risikoaffald. Den kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside på dette link: DAKOFAs hjemmeside, bringer løbende nyt om håndtering af også klinisk risikoaffald, og en portal herom er under opbygning (vil kunne ses under Portaler & Guidelines i løbet af efteråret 2008), ligesom du her generelt finder informationer om affald og genanvendelse. Om økologiske rygsække: Miljøstyrelsen udgav i 2002 en elektronisk publikation om økologiske rygsække: Christensen, T.E.; H. Jørgensen & H. Wejdling (2002): Økologiske rygsække ressourceeffektivitet, materialestrømme og globalisering. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 30, Den findes på Miljøstyrelsens hjemmeside på dette link:

13 MeScPe BILAG 4. NOTAT VEDR. BÆREDYGTIGE BYGGERIER I REGION HOVEDSTADEN Bæredygtige projekter vedr. energi og miljø: Når der tales om etablering af nybyggerier i Region Hovedstaden bør der i projekterne indarbejdes energibesparende foranstaltninger som er med til at sikre at forbruget af el, vand og varme mindskes, dog uden at der gås på kompromis med de faktorer der er nødvendige for sikkerhed o.l., når der tales hospitals drift. Hospitaler er store og komplekse institutioner og derfor en miljø- og energimæssig tung virksomhed. Det væsentlige energiforbrug på hospitalerne går til ventilation, varme og belysning, men det mere og mere komplicerede medicotekniske udstyr er ligeledes energitunge enheder. Specielt på elområdet er energiforbruget stigende. Derfor er det vigtigt at der kan reduceres i energiforbruget ved at der i projekteringsfase fortages energibeviste beregninger og indkøb, samt efterfølgende oplysning om energirigtig adfærd til personalet. Ved projektering af nye bygninger bør/skal energiforbruget reduceres i forhold til eksisterende hospitaler. Det er derfor vigtigt at energiforbruget indgår i vurderingen af nye anlæg og bygninger på et tidligt tidspunkt i beslutningsfasen, således at energivurderingen kan indgå som parameter i den endelige beslutning. Energibevist indkøb omfatter alle typer af energiforbrugende udstyr lige fra hospitalets faste installationer til det mediotekniske udstyr samt it. Erfaringer fra industrien, har vist at energibevist projektering gav en øget investering men som oftest er tjent ind over en kort tidshorisont.. Som eksempler på hvor der bl.a. kan spare energi er: Energibesparende lyskilde med behovsstyring. Opdeling af store ventilationsanlæg i mindre enheder med behovsstyring, varmegenvinding og stop udenfor normal brugstid. Pga. smittefare anvendes der ikke recirkulation på hospitaler i Danmark. Centraliser diverse kølemøbler i egentlige kølerum med varmegenvinding på kølemaskinen. Køling med variabelt setpunkt. Grundvandskøling og opsætning af solafskærmning. Trykluftanlæg med varemegenvinding. Indfør behovsstyring eller individuel styring af varmen. Undgå dampbaserede varmedistributionssystemer. Vurder udstyrets energiforbrug før indkøb og indfør autoslukning hvis muligt. CTS-anlæg med mulighed for behovsstyring og optimal opstart af energiforbrugende installationer og anlæg. Overvej decentral dampfremstilling til dampopvarmet udstyr, fx autoklaver, bækkenskyllere m.v. Inddrag alle energi- og miljøforhold i beslutningsprocessen.

14 BILAG 5. Skitse til struktur for grundlaget for Agenda /AMJ Kapitel 1: Indledning Overordnet baggrund: I 1992 afholdt FN en konference om miljø og udvikling. Her blev Brundtland-rapportens anbefalinger omsat til en række konventioner og aftaler. Det centrale dokument var Agenda 21, eller "Dagsorden for det 21. århundrede". Man besluttede at udarbejde en "Earth s Action Plan", eller en Global handlingsplan for bæredygtig udvikling. Hvad er bæredygtig udvikling? Det overordnede begreb bæredygtig udvikling stammer fra Brundtland-rapporten i 1987: "En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare". Man definerer oftest bæredygtighed som bestående af tre dimensioner: den økonomiske dimension den sociale dimension den miljømæssige dimension Hvad er Lokal Agenda 21? Alle regioner og kommuner skal nu udvikle lokal Agenda 21-Strategier, og det er indbygget i Planlovens 33, som også fastsætter indholdskravet for den regionale Agenda 21 strategi. Det bredere bæredygtighedsbegreb Begrebet bæredygtighed rummer mange aspekter og har været defineret på mange måder. En af dem er den såkaldte tripple bottom line, altså at en virksomhed skal se på sine resultater inden for tre områder: Økonomi (Profit), mennesker (People) og miljø (Planet). Region Hovedstadens prioritering af bæredygtigheds og Agenda 21 indsatsen i den første strategi Beskrivelse af at RH arbejder bredt med bæredygtighed og at RH allerede arbejder med bæredygtighed på mange områder samt at den første AG21 strategi fokuserer på regionen som virksomhed og udviklingen af en bæredygtig virksomhed. Region Hovedstadens største udfordringer Bæredygtig udvikling Klima og energi Naturressourcer Biodiversitet Afkobling af den økonomiske vækst fra den øgede miljøbelastning Kapitel 2: Vision og værdier Visioner Afsnittet tager udgangspunkt i indledningen og RH s overordnede udfordringer

15 Det er vigtigt, at bæredygtighedsarbejdet har en vision, der kan være ledestjernen for arbejdet: Hvad skal vi opnå på 4-5 års sigt. Ud af visionen vokser formuleringer af de værdier, der skal være en inspiration for regionens medarbejdere og ledere undervejs frem mod visionen. Vision og værdier for bæredygtighedsindsatsen skal hænge sammen. Det er også væsentligt, at visionen for bæredygtighedsarbejdet tager sit umiddelbare udgangspunkt i det, der er regionens dominerende hovedaktivitet, nemlig drift af hospitaler og institutioner. Værdier Her relateres Agenda 21 til de værdier, der allerede findes i Region Hovedstaden: Professionalisme Robusthed Ordentlighed Fremsynethed Kapitel 3: Udfordringer Med udgangspunkt i hovedudfordringerne nævnt i kap.1 samt i bilag 1side 6 gennemgås de væsentligste udfordringer for Region Hovedstaden, herunder klima/energi, vand, affald, mv. Kapitel 4: Strategisk handlingsplan Trinmodel Afsnittet konkretiserer hvordan RH vil arbejde med Agenda 21 i forskellige faser, hvor de første faser har fokus på regionen som virksomhed. Vision og hovedudfordringer skal gradvist implementeres. Med andre ord handler det om at spiser en elefant i små bidder. En trinmodel vil vise, at man kan dele hele processen op i overskuelige, operationelle trin. Modellen viser også, at det er nødvendigt at tage trin 1 før man kan gå videre til trin2 etc. Modellen er med til at sikre overblikket, således at de konkrete aktiviteter passer ind i de langsigtede visioner og mål for Region Hovedstaden. Trinmodellen vil indeholde udfordringer, forslag til målsætninger og mål samt eksempler på handlinger og aktiviteter på flere niveauer helt overordnet for regionen, generelt for RHs sygehuse og institutioner og helt ned på det enkelte hospital. Trinmodellen kan efterfølgende udbygges til en egentlig handlingsplan.

16 Region Hovedstaden Koncern Miljø 15. september 2008 SYGEHUSENES / INSTITUTIONERNES VANDFORBRUG OG AFFALDSPRODUKTION SAMT PRISER OPGJORT FOR 2007 Notat til URU s møde den 16. september 2008 Affaldsproduktion total Pris for affaldsbortskaffelse Vand forbrug total Pris for total vandforbrug Vand forbrug udendørsarealer Pris for vandforbrug på udendørsarealer tons D.kr. kbm D.kr. kbm D.kr. Apoteket 126 Ukendt pt ?? Amager?? ??? Bispebjerg?? ??? Bornholm 193, Frederiksberg Frederikssund?? ,662 Incl. Incl. Glostrup Vander ikke Gentofte (2006)?? ??? Helsingør?? ??? Herlev ??? Hillerød Kan ikke oplyse Kan ikke oplyse Incl. Incl. Hvidovre?? ??? Rigshospitalet Vides ikke, måles ikke Vides ikke måles ikke Handicap Kan først aflevere Psykiatri Total pr ca Esbønderup 2007 vandforbrug 8544 m3? = oplysninger foreligger ikke på tidspunktet for opgørelsen - = ved vandforbruget er det ikke pt. muligt at opgøre forbruget på udendørsarealer

17

18 Hvor kommer drikkevandet fra? Hvor meget vand har vi? Vandforbruget i regionen? Truslerne mod grundvandet Hensynet til naturen Vandbesparelse hvor langt er vi? Vandbesparelse hvordan kommer vi endnu længere?

19 1.6 mio. indbyggere og et vandforbrug på godt 100 mio. m3 pr. Indvinding på ca. 75 mio. m3 pr. år Fortsat stor selvforsyningsgrad (omkring 2/3) Landet største indvinding pr. km2 68 % af arealet er OSD og 28 % OD

20 Region Hovedstaden (fra Danmarks Statistik)

21 Vandprisen Vandbesparende foranstaltninger Fra badekar til brusekabine Virksomheder med mindre vandforbrug Indsats mod vandspild i ledningsnettet Forbud mod havevanding Vandsparekampagner

22 FORURENEDE GRUNDE OG DRIKKEVAND

23 EU og dansk lovgivning stiller krav om større hensyn til naturen: Miljøcentrenes arbejde med vandplaner skaber et nyt grundlag for fordeling af indvindingen, og det Kan betyde yderligere begrænsning af indvindingen i hovedstadsområdet Tørlagt vandløb (foto miljøministeriet)

24 Billede

25 De fleste institutioner har i en årrække arbejdet med grønne regnskaber Københavns Amt arbejdede med miljø- og energistyring herunder regnskab over vandforbrug Frederiksborg Amt, Bornholms Hospital og HS grønt regnskab med opgørelse af vandforbrug

26 Volumen af afværgepumpning i gennemsnit pr. nystartet grundvandsbeskyttende afværgeanlæg 1000 x m

27 Billede

28 Ved ny- eller om-bygning kan vandbesparende tiltag og hensyn indgå i beslutningsprocesser og projektering Udfordring : De vandbesparende tiltag og hensyn skal indgå tidligt i beslutningsprocesserne og projekteringer, så de får reelt betydning i valget af løsninger Udvidelse af Gentofte Hospital med krav til miljøforhold

29 Indkøb af serviceydelser, f.eks. tøjvask, kan der stilles krav til deklaration og optimering i forhold til vandforbrug Udfordring : Ved indkøb af serviceydelser er der mange hensyn/krav, der skal indbygges i udbuddet Krav til vandforbrug drukner let i mængden af øvrige krav til serviceydelser

30 Kampagne for reduceret vandforbruget Udfordring : Kampagnen skal målrettes mod de funktioner, hvor der kan spares uden at det går ud over f.eks. hygiejne Kampagner skal løbende følges op

31 Kortlægning af vandforbrug Analyser og sammenligning Målrettet indsats Kortlægning af vandforbrug - er grundlaget for yderligere besparelser

32 Det skal måles lokalt Vandforbruget skal registreres løbende, ved opsætning af automatiske målere og fjernaflæsning Alarmer ved unormalt højt forbrug skal nedsætte risikoen for vandskader Direkte måling sikrer hurtig opfølgning på dårlige vandinstallationer, og hindrer dermed vandspild

33 Analyse af forbrug og udpegning af de mest forbrugende funktioner Sammenligning mellem institutioner - event. også af opgaver der varetages af leverandører

34 Benchmarking Mellem institutioner og hospitaler Mellem tilsvarende funktioner (f.eks. køkkener) indenfor samme enhed eller mellem enhederne Udvalgte hospitaler med opgørelse og ELO - nøgletalsrapport, august 2005

35 Fejlretning, justeringer og vedligehold Planlægning ved om/ny bygning Krav ved indkøb Kampagner

36 Drikkevandsressourcen er under pres og der er behov for at spare på vandet Der er gjort meget fra mange sider også på regionens institutioner og hospitaler Der kan gøres mere: Gennem kortlægning af vandforbrug og målrettet indsats Ved nybygninger og ombygninger Ved indkøb af serviceydelser Gennem målrettede kampagner

37 Sygehusenes affald i helikopter-perspektiv - om affald, ressourcestrømme og globalisering.. Oplæg v/henrik Wejdling, DAKOFA Region Hovedstaden 16. september 2008

38 Disponering Om indkøb og affald Sygehusaffald en død sild Strategi Art og mængde hvad taler vi om Helikoptertur affald som ressourcer

39 Om indkøb & affald HUSK, at alt, hvad du køber i dag betaler du penge for at slippe af med som affald i morgen!! Og HUSK, at alt, hvad du køber i dag allerede bærer rundt på en rygsæk af affald og miljøproblemer, og genererer flere endnu i morgen DERFOR: Køb smart mindre affald både før og efter, lang holdbarhed Hold adskilt problematisk affald for sig

40 Sygehusaffald en død sild! Affald fra sygehuse er alt overvejende identisk med alt andet affald fra servicevirksomheder MEN med nogle få undtagelser, der kan vælte hele læsset! Klinisk risikoaffald Andet farligt affald Vævsaffald DERFOR: Vær særlig opmærksom på de specielle fraktioner Så kan materialer og energi i resten fortsat nyttiggøres

41 Klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald udgør en veldefineret, begrænset delstrøm af affald fra sygehuse og den primære sundhedssektor: Skærende og stikkende genstande fra patientplejen Affald fra isolerede patienter (med mindre ej smitterisiko) Meget blodigt affald Levende bakterier, virus og svampe Se til, at det og øvrigt farligt affald samt vævsaffald holdes adskilt og behandles særskilt!

42 Strategien for det øvrige affald: Følg affaldshierarkiet Forebyggelse herunder genbrug og begrænsning af farlige stoffer Forberedelse for genbrug red ud af affaldsstrømmen og brug til oprindeligt formål Genanvendelse materialerne i affaldet anvendes til ny produktion Forbrænding med energiudnyttelse Deponering Også når du køber ind! PE PVC

43 Affald, mængde & behandling

44 Klinisk risikoaffald, 2006 (t) Kilde Forbrænding Særlig I alt behand. Husholdn Service Industri I alt

45 Behandling, klinisk risikoaffald (fra service ), t/år Forbr. 'Særlig'

46 Liden tue.. Klinisk risikoaffald udgør en forsvindende lille del af den samlede affaldsmængde Det samme gælder andet farligt affald og vævsaffald Ved at bruge meget krudt på disse små strømme, kan de store strømme styres sikkert i hus Sikkert i hus = nyttiggørelse i stedet for ressourcetab

47 Ressourcetab = dobbelt effekt Når produkter havner i affaldsstrømmen, er det udtryk for et ressourcetab Ressourcetab giver dobbelt miljøeffekt: Dels hvor ressourcen tabes ( forurening ) Dels hvor erstatningsressourcen skal udvindes.

48 Nye ressourcer = affald Når nye produkter fremstilles, skabes masser af affald : Ressourceudvinding giver mineaffald i store og stadig større - mængder

49 Lødighed og mængde, metaller og mineraler Mæng de Lødighed (%)

50 Nye ressourcer = affald Når nye produkter fremstilles, skabes masser af affald : Ressourceudvinding giver mineaffald i store og stadig større - mængder Når råstoffer forarbejdes, opstår der affald Når energi til forarbejdning fremstilles, opstår der affald Når produkter transporteres, opstår der affald

51 Økologiske rygsække Alt det affald i form af kasserede materialer, spildevand og røggas som produkter har givet anledning til fra vugge til disk, er produkternes økologiske rygsække - eller hidden flows Særligt hvis der indgår ædle metaller eller andre sjældne råstoffer i produktet, bliver rygsækkene store:

52 Guldring m. diamant = 8 t hidden flows mest i andre lande

53 Goldmining in Peruvian Tropical Rain Forest Hidden flow relation 1:(20*10 6 ) Mine Madre de Dios Quelle: Sonja Valivia (2004), Fotos Edga Llamoca For kobber: 1:500

54 Environmental Impact of Copper Mine Ok Tedi Mine, Papua New Guinea These images show environmental impact of the mine 1990: Both the mine and township of Tabubil, are clearly visible 2004: Raised river beds, forest damage and decline in biodiversity are some impacts

55 Mobiltelefon = 75 kg hidden flows mest i andre lande

56 Computer = 1.5 ton hidden flows mest i andre lande

57 Byrde-fordeling Hidden flows from extraction i dag and burdens from disposal Hidden flows: 1.5 t/comp.! Vokser!

58 Byrde-fordeling Hidden flows from extraction i dag and burdens from disposal Farligt affald: 20kg Hidden flows: 1.5 tons Miljøeffekter ved bortskaffelse

59 Behandling af elektronikskrot, Kina

60 Ghanesisk e-skrot-losseplads

61 Ghanesisk e-skrot-losseplads

62 Hidden flows from extraction Byrde-fordeling i morgen and burdens from disposal Know-how & teknologi Hidden flows: Fra tons til tons 0.3 tons Sikker bortskaffelse af affald

63 Økologisk rygsæk pr. næse, EU 49 t 3 t affald pr. næse pr. år i DK

64 TMR for Finland , divided into sub flows Mio. ton Hidden flows, imported Hidden flows, domestic Direct inputs, imported Direct inputs, domestic

65 Udviklingen i delstrømme, Finland Mio. ton Økologiske rygsække forbundet med import vokset fra 40 til 160 mio ton/år Hidden flows abroad are increasing dramatically Direct inputs, domestic Direct inputs, imported Hidden flows, domestic Hidden flows, imported

66 Udenlandske hidden flows dominerer kraftigt for metaller, brugt indenfor EU Økologiske rygsække, udlandet

67 Hvorfor så vigtigt at genanvende rigtigt? For hver gang vi fisker f.eks. 1 kg kobber ud af affaldet til genanvendelse, sparer vi ½ ton mineaffald i Papa Ny Guineas regnskove Hidden flow-ratio 1:500 Hvert kilogram, vi efterlader i affaldet, begrænser genanvendelsesmulighederne for 2 ton affald Grænseværdien for fri anvendelse efter restproduktbekendtgørelsen er 500 mg/kg TS 1 kg kobber på det forkerte sted og tidspunkt udløser altså 2 ½ ton affald i stedet for 1 kg sparsom ressource!

68 Ressource eller miljøproblem? Affald udgør med sine egenskaber og indhold af sparsomme metaller m.v. en vigtig ressource Samtidig har skiftende tiders designere og ingeniører beriget vores produkter med diverse stoffer og materialer med uheldige egenskaber for miljø og sundhed Eller vi plører selv stoffer og materialer sammen ved uhensigtsmæssig affaldshåndtering? PCB? Cu PAH Pb?? CFC

69 Ressource OG miljøproblem Ikke et spørgsmål om enten/eller, men både/og Løsenet er kildesortering og separat behandling Ved at optimere hvad der ser ud til at være bitte små affaldsstrømme, kan sygehusene styre gigantiske materialestrømme ude i verden Og dermed reducere den samlede miljøeffekt af vores forbrug og service

70 Fjodor Dostojevskij: Beauty will save the world