Peter Sunde (Seniorforsker) Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET SKOVDYRKERFORENINGEN 23.
|
|
|
- Charlotte Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 til Passata Light ULVETIMEN - FÅ STYR PÅ FAKTA til Passata Light Peter Sunde (Seniorforsker) Aarhus Universitet Institut for Bioscience Faunaøkologi - Kalø til Passata Light ULVETIMEN - FÅ STYR PÅ FAKTA Ulvens biologi Hvor kommer de fra og hvorfor? Hvor mange ulve er der nu? Hvad vil der ske? Hvor mange ulve er der plads til? Trusler mod mennesker Trusler mod husdyr Effekter på naturen Forvaltning af ulv i Danmark Overskrift én linje Bold eller Regular ULV (CANIS LUPUS) kg Familiegrupper (6-8) ledet af -par leveområde: km 2 (kerneområde: km 2 ) Kønsmoden som 2-årig: 4-6 hvalpe Årlig bestandsvækst: % (optimale forhold) til Passata Light 1
2 til Passata Light Rød: historisk udbredelse Grøn: udbredelse i 2003 (svensk Wikipedia) Udbredelse i 2008 (EU) Ulvens biologi Hvor kommer de fra og hvorfor? Hvor mange ulve er der nu? Hvad vil der ske? Hvor mange ulve er der plads til? Effekter på naturen Trusler mod husdyr Trusler mod mennesker Forvaltning af ulv i Danmark Ulvestatus (DNA-profiler): 2012: 1 han (død) 2013: 11 forskellige hanner (spyt, ekskrementer) Ciucci, P., Reggioni, W., Maiorano, L., and Boitani, L. (2009). J. Wildl. Manage. 73(8):
3 Antal Ulvestatus (DNA-profiler): 2012: 1 han (død) 2013: 11 forskellige hanner (spyt, ekskrementer) UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE, WILDLIFE ECOLOGY GROUP FREMSKRIVNING (25% årlig vækstrate) 30 WILDLIFE ECOLOGY AND MANAGEMENT Tyskland (par x 10) Danmark (individer) UNI VERSITET til Passata Light HVOR MANGE ULVE ER DER PLADS TIL? til Passata Light ESTIMATER FOR TYSKLAND Skøn: April 2012: ca. 100 (10 familier) Marts 2013: fødegrundlag for Oktober 2014: > 100 (> 10 familier) F u flokke (antagelsesbetinget) Bedste bud: ca. 400 flokke til Passata Light HVAD VIL DET BETYDE? til Passata Light ER ULVEN FARLIG? Farlighed for mennesker Farlighed for husdyr? Betydning for vildtet? F u JA! NEJ! Illustration af ulveangreb ijohann Geiler von Kaisersbergs Die Emeis (1516)? 17 3
4 til Passata Light ER ULVEN FARLIG? til Passata Light ULVE KAN VÆRE FARLIGE HVIS DE: - - har rabies - - mangler frygt mangler føde jagtinstinkt udløses JA! NEJ! F u Illustration af ulveangreb ijohann Geiler von Kaisersbergs Die Emeis (1516) Photo that accompanies Outdoor Life article: Manhunters. til Passata Light ULVEFRYGT OG ULVEANGST til Passata Light HUSDYR F u til Passata Light DET ØVRIGE VILDT Direkte effekter (prædation) Indirekte effekter (adfærd) Afledte effekter (trofiske kaskader) (DK?) Ripple & Beschta 2012 Eur J Wild Res 58: Melis et al Global Ecol Biogeogr 18:
5 EKSEMPEL:YELLOWSTONE NP (1995) 1924: sidste ulv skudt 1995: 14 ulve udsat 2005: 171 ulve 2011: 98 ulve Effekter af re-introduktion af ulve til Yellowstone HVAD VIL DER SKE HER? FORSKEL: kultiveret Fragmenteret Høj befolkningstæthed HVAD VIL DER SKE HER? 5
6 ? 23. til Passata Light F u REAGERER RÅDYR PÅ ULV? Før Efter Jensen Jensen OKTOBER 2014 Jensen til Passata Light REAGERER RÅDYR PÅ ULV? til Passata Light HVAD VED VI OM KONSEKVENSERNE? F u Fotos per dag med og uden Jensen lugt ( )?? 34 til Passata Light FORVALTNING AF ULV FORVALTNINGSREDSKABER BESTANDSKONTROL AFVÆRGNINGSTILTAG KOMPENSATION 36 6
7 til Passata Light til Passata Light SO EIN DING F u Hvis du har rådyret Har vi GPS-halsbånd Ring: (Lars Haugaard Kalø) 7
FRA PROBLEMART TIL KONFLIKTART
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 ULV Peter Sunde Institut for Bioscience FRA PROBLEMART TIL KONFLIKTART jagten på ulven fra Ansbach, Tyskland (Anonym 1685) 1 HVORI BESTÅR KONFLIKTEN? Ulv versus
DE FØRSTE OG DE NÆSTE FEM ÅR MED ULV I DANMARK. hvad er sket? hvad kommer til at ske? Hvad skal der gøres?
TEMADAG OM GRÆNSELØST VILDT 24. JANUAR 2018 DE FØRSTE OG DE NÆSTE FEM ÅR MED ULV I DANMARK hvad er sket? hvad kommer til at ske? Hvad skal der gøres? Peter Sunde, seniorforsker (Aarhus Universitet, Institut
Uddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv
Uddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. august 2018 Aksel Bo Madsen Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer
Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12 juni 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut
Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande
Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande Jesper Madsen, Bioscience, Aarhus Universitet Foto: C. Jaspers GRÆNSER MED KONSEKVENSER Mange typer af grænser med konsekvenser Løsninger?
Fagligt svar på spørgsmål om forekomst af ulve i Danmark i 2013
Fagligt svar på spørgsmål om forekomst af ulve i Danmark i 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. august 2014 Liselotte Wesley Andersen & Aksel Bo Madsen Institut for Bioscience
Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 164 Offentligt J.nr. NST-4101-00479 25. juni 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. R stillet af Folketingets Udvalg for landdistrikter
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Liselotte Wesley
AARHUS UNIVERSITET HJORTEVILDT DJURSLAND 4 DECEMBER 2014 AARHUS UNIVERSITET HJORTEVILDT DJURSLAND 4. DECEMBER Høstudbytte m.v.
KRONDYRPROJEKT DJURSLAND: RESULTATER OG PERSPEKTIVER UNDERSØGELSEN: DJURSLAND (00/-0/1, n=1) Normallandskab (117 km ): Mange grundejere. Særfredning af spidshjort OKSBØL (15/-0/1, n=55): Kronvildtreservat
DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement
DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience
Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed
Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. juni 2015 Peter Sunde Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
Forventet synlighed og adfærd af ynglende ulve i Danmark
Forventet synlighed og adfærd af ynglende ulve i Danmark Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Peter Sunde Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal
HERBIVORE VANDFUGLES LEVESTEDER OG RESERVATFORVALTNING
TEMADAG OM LEVESTEDER 25. JANUAR 2017 HERBIVORE VANDFUGLES LEVESTEDER OG RESERVATFORVALTNING NÅR FUGLEBESKYTTELSES- OG VANDRAMMEDIREKTIVERNE SPILLER SAMMEN Preben Clausen, seniorforsker, PhD Institut for
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Jesper Madsen og Hans Peter Hansen Center for Adaptiv Naturforvaltning
Forvaltningsplan for Ulv i Danmark
Forvaltningsplan for Ulv i Danmark 2 1. Sammenfatning I december 2012 blev der fundet en død hanulv, i Thy Nationalpark. Efterfølgende undersøgelser har vist at der var tale om en ulv fra Østtyskland.
Overvejelser i forbindelse med regulering af ulve
Overvejelser i forbindelse med regulering af ulve Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. maj 2018 Peter Sunde Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015
Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19.oktober 2015 Liselotte Wesley Andersen
Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00
Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt
Godt at vide: Godt at vide:
chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.
Ulve i Danmark hvad kan vi forvente?
Ulve i Danmark hvad kan vi forvente? Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. februar 2013 Aksel Bo Madsen Liselotte Wesley Andersen Peter Sunde Institut for Bioscience Rekvirent:
Individuelle ulve (Canis lupus) dokumenteret i Danmark november 2012-juni 2017 vha. DNA-markører
Individuelle ulve (Canis lupus) dokumenteret i Danmark november 2012-juni 2017 vha. DNA-markører Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juli 2017 Peter Sunde 1 og Kent Olsen 2 1)
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut
Forvaltningsplan for ulv i Danmark
Forvaltningsplan for ulv i Danmark 1. Sammenfatning I december 2012 kunne det ved en obduktion af en død ulv, fundet i Thy Nationalpark, konstateres, at en ulv havde strejfet fra Tyskland til Danmark.
Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Overvågning af bæver i Danmark 2011
Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:
Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 4. kvartal 2017
Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 4. kvartal 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2018 og Naturhistorisk Museum, Aarhus Kent
Forvaltningsplan for ulv i Danmark
Forvaltningsplan for ulv i Danmark 2 Forsidefoto: En 6 måneder gammel hvalp fra Munster kobbelet ved Lüneburger Heide (mindre end 200 km fra den danske grænse), udforsker i december 2012 nysgerrigt og
Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland
Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for
GRÆNSELØS FORVALTNING KRONDYR OG ANDET KLOVBÆRENDE VILDT: AKTUELLE UDFORDRINGER OG EN OPLAGT LØSNING
TEMADAG OM GRÆNSELØST VILDT 24. JANUAR 2018 GRÆNSELØS FORVALTNING KRONDYR OG ANDET KLOVBÆRENDE VILDT: AKTUELLE UDFORDRINGER OG EN OPLAGT LØSNING Peter Sunde seniorforsker AKTUELLE UDFORDRINGER: Politisk/social/organisatorisk:
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. september 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:
[Klager] har også klaget over, at Dagbladet Holstebro-Struer har afvist at bringe et genmæle.
![[Klager] har også klaget over, at Dagbladet Holstebro-Struer har afvist at bringe et genmæle.](/thumbs/95/125310689.jpg "[Klager] har også klaget over, at Dagbladet Holstebro-Struer har afvist at bringe et genmæle.")
Kendelse afsagt den 15. januar 2019 Sag nr. 2018-80-0172 [Klager] ved [Talsperson 1] mod Dagbladet Holstebro-Struer [Klager] ved [Talsperson 1] har klaget til Pressenævnet over artiklen Ny flok ulvehvalpe
Erfaringer med dannelse af markvildtlav
Erfaringer med dannelse af markvildtlav Sabina Rohde, biolog Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1 Markvildtprojektet Markvildtet tilbage på marken! Støttet med midler fra
Metodiske tilgange til at undersøge mulige stress-effekter af ulv på husdyr
Metodiske tilgange til at undersøge mulige stress-effekter af ulv på husdyr Notat fra Dato: 24. november 2017 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Store lineære infrastrukturanlæg
AARHUS AARHUS UNIVERSITET INSTITUT INSTITUT FOR FOR BIOSCIENCE BIOSCIENCE 31. Januar 2012 Store lineære infrastrukturanlæg barrierer for de fleste MORTEN ELMEROS AARHUS UNIVERSITET Effekter af vejanlæg
Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 3. kvartal 2018
Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 3. kvartal 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. november 2018 og Naturhistorisk Museum, Aarhus
Gåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering
UNIVERSITET Gåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering James H. Williams, Ph.d. studerende Jesper Madsen, Professor, D.Sc. Aarhus Universitet 1 Mandag, 29-09-2014 Bestandsstørrelse Voksende
Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 1. kvartal 2018
Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 1. kvartal 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018 og Naturhistorisk Museum, Aarhus Kent
Projekt Forbedret Gåsejagt
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra baggrundsåret 2013 Stauning og Skjern Å Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)
PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?
Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan
Leders Leder k s a k b a & samarbejde
Lederskab & samarbejde 24 september 2012 Kreds 71 Grenaa 24. september 2012 Kreds 71 Grenaa Vivi Gilsager Indhold: Hvalpens udvikling Drifter Lederskab 0-2 uge Den vegetative fase 3 uge Overgangsfasen
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:
REWILDING MOLS. Erfaringer fra Molslaboratoriets rewildingarealer AARHUS
REWILDING MOLS Erfaringer fra Molslaboratoriets rewildingarealer REWILDING Genetablere naturlige processer Reducere menneskelig indblanding i økosystemet Fremme økosystemer der kan bevare biodiversitet
Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen
AARHUS UNIVERSITY Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen Jens Malmkvist Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet - Foulum PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale
Her er den største risiko lige nu
Han styrer investeringer for 300 mia kr: Her er den største risiko lige nu Fredrik Skoglund har netop overtaget jobbet som investeringsdirektør og har fået til opgave at få 300 mia. kr. til at vokse. Lige
Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 1. kvartal 2019
Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. juli og Naturhistorisk Museum, Aarhus Kent Olsen 1, Peter Sunde
Bidrag til opdatering af forvaltningsplan for ulv
Bidrag til opdatering af forvaltningsplan for ulv Kap. 3: Ulvens biologi Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. juni 2018 Konsulent Sussie Pagh Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider:
KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Naturstyrelsen har sendt udkast til Forvaltningsplan for Ulv i Danmark offentlig høring med frist for bemærkninger den 26. maj 2014.
Dato 25. maj 2014 Side 1 af 5 Naturstyrelsen Biodiversitet og arter nst@nst.dk Kopi til soera@nst.dk Høring af Forvaltningsplan for ulv Naturstyrelsen har sendt udkast til Forvaltningsplan for Ulv i Danmark
Kommunikations- og designmanual
Kommunikations- og designmanual Vi kommunikerer til omverdenen for at udbrede kendskabet til nyre- og urinvejssygdomme, kæmpe for patienter, pårørende og donorers vilkår og sikre fortsat opbakning til
Ynglefugle i Vadehavet
AARHUS UNIVERSITET Ynglefugle i Vadehavet DCE, INSTITUT FOR BIOSCIENCE VADEHAVSFORSKNING 13. APRIL 2016 hvilken viden samles og hvordan bruges den? Eigil Ødegaard AARHUS UNIVERSITET DCE, INSTITUT FOR BIOSCIENCE
Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed
Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER Annette Bruhn seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Bioscience AGENDA Produktion af tang Globalt Europa Danmark Norden Hvordan - udfordringer Anvendelse
NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Naturovervågning hvorfor og hvordan? 2. Marts 2013 NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Naturovervågning
Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET
Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience
Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. Teknisk justering af den finansielle ramme for 2012 på grundlag af udviklingen i BNI
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.4.2011 KOM(2011) 199 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Teknisk justering af den finansielle ramme for 2012 på grundlag af udviklingen
Sidste nyt fra den kommende formand
Nyhedsbrev 16.11.2013 Sidste nyt fra den kommende formand På vores generalforsamling valgte vores gode formand Jens Østergård at gå af og der skal lyde en stor tak fra os alle for hans store arbejde for
Plastik i fjorden - i miljø og spildevand
Plastik i fjorden - i miljø og spildevand Jakob Strand Aarhus Universitet Institut for Bioscience Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde AARHUS UNIVERSITY Department of Bioscience Temaaften om Plastikforurening
Ikke-teknisk redegørelse der besvarer forskellige spørgsmål i relation til DNAanalyser fra nedlagte husdyr mm.
Ikke-teknisk redegørelse der besvarer forskellige spørgsmål i relation til DNAanalyser fra nedlagte husdyr mm. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. maj 2015 Liselotte Wesley Andersen
Projekt Forbedret Gåsejagt
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra forsøgsåret 2015 Lund Fjord Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet Projektet
Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud
Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud Oplæg til psykologkonferencen om tidlig indsats, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Aarhus Universitet kepe@edu.au.dk UNI
Anden grads polynomier og populations dynamik
matkt@imf.au.dk Institut for Matematiske Fag Det Naturvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet 23. marts 2007 P = antal individer i en population Mennesker, mider, blomster, bakterier eller noget helt
ER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde
TEMADAG OM LEVESTEDER 25. JANUAR 2017 ER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde SÆLER OG DERES LEVEVIS Spættet
Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET
Foto: Magnus Elander Institut for Bioscience Projekt Forbedret Gåsejagt Lokal organisering af jagt som led i den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås Samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet
Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande
Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande Dialogforum for Natura 2 og Havstrategi Landbrugs- og Fiskeristyrelsen 19. april 217 Jacob Nabe-Nielsen (AU) Floris
Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Mads Christoffersen DTU Aqua Dansk Havforskermøde 28.-30. januar 2015 Foto: Henrik Carl Baggrund
Flytningstidspunkt for drægtige tæver
PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale for forbedring Redemateriale og tævens redebygning hvad er bedst? Det optimale tidspunkt for flytning af drægtige tæver WEL-mink forskning, afprøvning og
Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Designmanual. Generelt. NyreNyt + pjecer. Logo 2 Farver 2 Typografi 3 Billede 3
Designmanual Generelt Logo 2 Farver 2 Typografi 3 Billede 3 NyreNyt + pjecer Forside 4 Inholdsfortegnelse 5 Sidetal / sidefod 5 Indhold 6 Tema / Tillæg 6 Typografi Rubrik (Overskrifter) Underrubrik (indl.
NorDigHealth Novel regional Digital solutions for improving healthcare. EU Interreg 5a-projekt
NorDigHealth Novel regional Digital solutions for improving healthcare EU Interreg 5a-projekt Projektet Funding fra Interreg 5a Deutschland Danmark projektsum 4,3 mio. Euro (32 mio. DKK). Det største Interreg-projekt
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:
Projekt Forbedret Gåsejagt
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra forsøgsåret 2015 Stadil Fjord Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet Projektet
Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier
Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller
Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.
Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability
Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge
Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter
Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 2. kvartal 2018
Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. november og Naturhistorisk Museum, Aarhus Kent Olsen 1, Peter
ØKOLOGISKE EFFEKTER AF PESTICIDER I VANDLØB
ØKOLOGISKE EFFEKTER AF PESTICIDER I VANDLØB Jes Jessen Rasmussen jr@bios.au.dk RASMUSSEN, JESRASMUSSEN, JESSEN JES JESSEN INDHOLD Vandløb som case pesticidforekomst Vandløb kort baggrund Pesticidgrupper
FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70
Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70 Indhold Om LIFE70projektet Projekteksempler på genopretning og drift - af rigkærene ved Arreskov Sø - af områder til rigkær ved Brændegård Sø - af rigkærene
Σ = i begyndelsen af 1960 erne
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 BRAMGÆS Tony Fox, Preben Clausen, Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Kalø, Grenåvej 14, 8410 Rønde Hugh Boyd
Oplæg Udsatte Børn. Pecha-Kucha-inspireret. Tema 1 Lederseminar 24. januar 2013 Viborg kommune
Oplæg Udsatte Børn Pecha-Kucha-inspireret Tema 1 Lederseminar 24. januar 2013 Viborg kommune v/ lektor, Jesper Kvist Mølgaard Partnerskabskonsulent Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling
Berigtigelse vedrørende tre ulve-artikler i Flora og Fauna 121 (1+2)
Berigtigelse vedrørende tre ulve-artikler i Flora og Fauna 121 (1+2) Thomas Secher Jensen, Aksel Bo Madsen & Liselotte Wesley Andersen Kontaktperson: Peter Sunde, Institut for Bioscience - Kalø, Aarhus
Kendetegn for vildt Rovdyr
Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger
Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Grænsebrydende gæs. Kevin K. Clausen & Jesper Madsen. Temadag om grænseløst vildt 24.
Grænsebrydende gæs Overvintringsstrategierne er meget dynamiske. Vigtigheden af forskellige rasteområder er i konstant forandring. Når trækmønstrene ændrer sig Trækkende gæs bekymrer sig ikke om landegrænser.
Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet
Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet København 2007 Grønland 2005 Elben, Dresden 2003 Bangladesh 2007 Klimaforandringer har mange effekter Effektparameter Temperatur
MEGAPROJEKTER PÅ AALBORG UNIVERSITET GLOBALE PROBLEMER LØSES BEDST I MEGAPROJEKTER
MEGAPROJEKTER PÅ AALBORG UNIVERSITET GLOBALE PROBLEMER LØSES BEDST I MEGAPROJEKTER Det er ikke nogen hemmelighed, at tidens globale problemer som formuleret i FN s 17 verdensmål er indbyrdes afhængige.
og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
UNGE, RUSMIDLER OG RISIKOADFÆRD
UNGE, RUSMIDLER OG RISIKOADFÆRD PH.D., LEKTOR CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING PSYKOLOGISK INSTITUT AARHUS UNI VERSITET NEW CULTURE OF INTOXICATION Rusmiddelkulturen i Danmark blandt unge er kendetegnet ved:
STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv
EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Markedskommentar november: Amerikansk skattereform og danske aktienedtur!
Nyhedsbrev Kbh. 4. dec 2017 Markedskommentar november: Amerikansk skattereform og danske aktienedtur! November blev en blandet måned med fortsat aktiefremgang i USA, mens Europa og specielt Danmark havde
Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares
Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx121-BIO/A-66212 Onsdag den 6. juni 212 kl. 9. - 14. Side 1 af 7 sider Opgave 1. Blodpletter på tøj Effektiviteten
Vilde ulves farlighed over for mennesker
Vilde ulves farlighed over for mennesker Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. maj 2013 Forfatter: Mark Desholm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Rekvirent: Naturstyrelsen
Lektion D: Rovdyr, jagt og etik
Kursus for udsættere af fuglevildt Lektion D: Rovdyr, jagt og etik - Beskyttelse mod prædation jagt på udsat fuglevildt - Generelle etiske overvejelser omkring vildtudsætning 4.1.1.1 Udsætterkursus D.1: