Hvorfor ser legepladser ud som de gør?

Transkript

1 Hvorfor ser legepladser ud som de gør? Leg under nye former Konference om ny forskning i leg Gerlev Idrætshøjskole 8. november 2012, PhD-studerende Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

2 Sønder Boulevard, København Foto: Lise Specht Vasaparken, Stockholm Foto: Lise Specht PhD projektet Undersøger sammenhængen mellem det fysiske legemiljø og legens karakter i forskellige fysiske legekontekter. Et etnografisk inspireret observationsstudie i offentlige legemiljøer lspetersen@healh.sdu.dk

3 Ideologier for et godt sted at lege Nature playground in Valbyparken, Copenhagen Photo: Lise Specht

4 Forskningsspørgsmål.. 1. Hvad tænker arkitekter og planlæggere om begrebet leg? 2. Hvilke ideologiske perspektiver har de på `det gode legemiljø? Legebakken Photo: Lise Specht Copenhagen International school Photos: Lise Specht

5 Hvorfor er disse spørgsmål interessante? Fordi en stor del af børns leg er tids- og rum-mæssigt rammesat i daginstitution, skole/sfo, og på den lokale legeplads. Legen foregår på legepladser indrettet TIL børns leg AF voksne. Fordi det fysiske legemiljø synes at have afgørende betydning for børns leg. Fordi forskellige designere og arkitekters italesættelse af (eller forestillinger om) leg og legemiljøet s betydning repræsenterer forskellige måder at tænke `barndom, `leg og `arkitektur for børn på i en bestemt kultur. Sønder Boulevard, Copenhagen 2010, Photo: Lise Specht

6 Södermalm, Stockholm foto: Lise Specht Redskabslegepladser Playground in Södermalm in Stockholm Photo: Lise Specht Nørrebroparken, København Foto: Lise Specht

7 Naturlegepladsen i Valbyparken, Copenhagen Photo: Lise Specht Playground in Södermalm in Stockholm Photo: Lise Specht Naturlegepladser Legebakken, Copenhagen Photo: Lise Specht lspetersen@healh.sdu.dk

8 Byggelegepladser Bredegrund Byggelegeplads Foto: Lise Specht Playground in Södermalm in Stockholm Photo: Lise Specht Adventure playground, Prenzlauer Berg, Berlin, FOTO: Lise Specht Bredegrund Byggelegeplads foto: Lise Specht Bredegrund Byggelegeplads Foto: Lise Specht

9 Interaktive (COMPUTER) Legepladser Rosengårdsskolen, Odense Photo: Lise Specht Copenhagen International School Photo : Lise Specht Ørstedsparken, Copenhagen Photo : Lise Specht Ørstedsparken, Copenhagen Photo : Lise Specht lspetersen@healh.sdu.dk

10 Kunstlege plads Blågård Plads, Copenhagen Kunstlegepladser Playground in Södermalm in Stockholm Photo: Lise Specht Peter Lands Kunstlegeplads Utterslevs Mose FOTOS:

11 BYRUM til leg og bevægelse Charlotte Amundsens Plads in Copenhagen Photos: Lise Specht Islands Brygge, Copenhagen Photo: Lise Specht Carlsberg, Copenhagen Photos: Lise Specht

12 Metode: 1. Undersøgelsen bygger først og fremmest på interviews med personer med indflydelse på udformning af legemiljøer til børn og unge: Landskabsarkitekter samt profesionelle i private virksomheder, der har designet legemiljøer for børn. Landskabsarkitekter og andre professionelle, der arbejder med planlægning og vedligeholdelse af offentlige legemiljøer i kommunalt regi. Pædagoger ansat på offentlig bemandede legepladser, hvor de har haft indflydelse på indretningen af det fysiske legemiljø det pågældende sted. 2. Derudover ses i mindre omfang på `tekster af forskellig art (artikler/bøger) der italesætter perspektiver på `det gode legemiljø eller markedsfører legeredskabsprodukter.

13 Åbne interview spørgsmål.. 1. Hvad forstår Du ved begrebet LEG og ved begrebet LEGEPLADS? Hvilke fysiske rammer giver vi legen? 2. Hvad synes du er vigtigt, når Du/man designer legemiljøer til børn på legepladser eller i det offentlige byrum? 3. Hvordan forestiller du dig, at de steder, du har designet bliver brugt? Sculpture of Peter Land, Denmark.

14 Hvilke erindringer har I hver især om de steder, I legede som børn?

15 Legemiljøets diskurser (Første etape af igangværende analyseproces ) Fokus på sammenhængen mellem LEG og LÆRING i det fysiske legemiljø Fokus på NATUREN s betydning og indflydelse på børns leg og barndomsliv. Naturdiskursen Læringsdiskursen Arkitekturæstetikdiskursen Sundhedsdiskursen Fokus på ARKITEKTONISK DESIGN, det ÆSTETISKE UDTRYK og menneskets kropslige SANSNING og PERCEPTION af fysisk rum. Fokus på BEVÆGELSES- og SUNDHEDSFREMMENDE legemiljøer, hvor børn og unge har lyst til at bevæge sig og være fysisk aktive. Arbejdsmodel til illustration af legemiljøets diskurser

16 Sundheds- og Bevægelsesdiskursen Fokus er at skabe aktivitetsfremmende legemiljøer, hvor børn og unge har lyst til at bevæge sig og være fysisk aktive. Computer legeplads i Ørstedsparken, Copenhagen Photo: Lise Specht SPACE-Skole Photo: Jens Troelsen

17 Sundheds- og Bevægelsesdiskursen Sundheds-og bevægelses diskursen er meget fremtrædende i flere nye interventionsprojekter i Danmark. Der gennemføres en række evidens-baserede studier, som undersøger forholdet mellem forskellige `Playspots og det fysiske aktivitetsniveau blandt børn på en række skoler, som deltager i forskningsprojekterne. Projekter som fx: SPACE DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN NÅR BYEN BEVÆGER BØRN Fotos fra SPACE skoler: Jens Troelsen, Mette Toftager og Lars Breum Læs mere om projekterne på Center for Interventionsforskning:

18 Sundheds-og bevægelsesdiskursen Træder også tydeligt frem når de nye interaktive computer legepladser markedsføres. Fremtidens legepladser skal være intelligente og computerbaserede og samtidig stille krav til fysisk udfoldelse. (januar 2012 Sammen med en række førende legeeksperter har vi udviklet et unikt legekoncept, der motiverer til mere fysisk aktivitet. (Claus Jensen, direktør i PlayAlive fra Video på oktober 2012) PlayAlive er den sociale computer, der skaber ny aktivitet på legepladsen og sikrer mere fysisk leg. ( oktober 2012 Computer legeplads på `Copenhagen International School - Photo: Lise Specht, 2009

19 Naturdiskursen Fokuserer på NATUREN s betydning og indflydelse på børns leg. Naturlegepladsen i Valbyparken, Copenhagen Photo: Lise Specht

20 Naturdiskursen Italesætter `det naturlige legemiljø og naturlegepladsen som `det gode legemiljø, I det det fremhæves at det: 1. Tilbyder mangfoldige legeoplevelser - hvilket naturens materialer og årstiders skiften muliggør. 2. Giver rige muligheder for stimulerende og varierede sanseoplevelser. 3. Muliggør `UR-OPLEVELSER i form af adgang til jord, sand, vand og ild. 4. Udvikler børn til mennesker, der er i `naturlig balance med sig selv og i forhold til deres omgivelser.

21 Det natur-diskursive perspektiv Fokus på NATUREN s betydning og indflydelse på børns leg og barndomsliv/menneskeliv Kroppen har nogle erfaringer, som vi måske ikke mentalt er bevidst om, og det kan også være, at det nærmest er noget der ligger i vores gener. Man siger jo det her med, at menneskeheden er vokset op på savannen, og derfor har vi det godt i en skovkant, hvor vi har skoven i ryggen, og hvor vi så kan kigge ud over savannen. (Interview 5, p. 5) For mig er det indlysende vigtigt, fordi vi er natur og vi har brug for naturen, for at være i balance som mennesker, vi kan ikke bare leve i et kunstigt miljø fjernt fra natur, vi må have kontakten til naturen. (Interview 2, 2011, p. 4)

22 Naturdiskursen Det natur-diskursive perspektiv italesætter endvidere naturlige legemiljøer som befordrende for: Børns egen indflydelse på og mulighed for selv at påvirke deres legesteder. Børns `frie leg.! Spontan og uhindret bevægelse, hvor den legende kan udforske og teste ting, eksperimentere og afprøve ting.

23 Naturdiskursen Værdien af naturlige legemiljøer italesættes i modsætning til en `anden legekultur som har karakter af `legende underholdning. Børn bliver trætte på en anden NATURLIG måde, når de leger i naturen. Børn bliver mere nysgerrige på dem selv og på verden når de leger I naturlige legemiljøer I modsætning til legemiljøer hvor børn overstimuleres og `geares op. Naturlige legemiljøer udfordrer barnets egen fantasi på en anden måde end traditionelle legeredskaber gør. Når børn skal ud at lege, så har de brug for at komme ud i naturen, hvor de mentalt kan slappe af, hvor de bliver mødt med naturens farver og materialer og ikke bliver forstyrret hele tiden af pangfarver, larm, musik og alt muligt.(interview 2, 2011 p. 5)

24 Det natur-diskursive perspektiv Naturlige legemiljøer stimulerer barnets frie fantasi og opmærksomhed for omverden Børn leger ikke ret længe på fantasibegrænsende, præfabrikerede legepladser. (Nebelong, 2008, p.11) Når børn leger i naturen (...) så er det deres egen fantasi, som udspringer af den uvilkårlige opmærksomhed og åbenhed overfor omverden, som skaber og farver legen. (Nebelong, 2008)

25 Læringsdiskursen Fokuserer på forholdet mellem leg og læring i det fysiske legemiljø Ørstedsparken, Copenhagen, 2008 Photo: Lise Specht Legegade i Odense

26 Læringsdiskursen Fokuserer på forholdet mellem leg og læring i det fysiske legemiljø Kropslig/motorisk læring gennem leg Kognitiv læring gennem leg Sociale kompetencer gennem leg med andre Copenhagen International school, Hellerup, Foto: Lise Specht

27 Læringsdiskursen Kropslig/motorisk læring gennem leg Legemiljøet som afprøvningsrum af egenkroppen s fysiske grænser og formåen. Jeg kan huske, at jeg en eller anden gang var klatret så højt op i træet, at jeg ikke turde klatre ned igen. Og så sad jeg der en hel time, indtil der var nogen, der løb hen efter nogle voksne, som satte en stige op, så de kunne komme op til mig, og så fik jeg ligesom prøvet af, okay, det er så her til, at... eller så højt skal jeg ikke klatre næste gang. Jeg tror, at det er enormt vigtigt det her med at få prøvet nogle af ens fysiske grænser af. (Interview 5, 2011, p. 4) Carlsberg, Copenhagen Photos: Lise Specht Det betyder jo, at man hele tiden på en eller anden måde prøvede grænser af i forhold til hvad man turde, ( ) og hvordan er man overfor andre mennesker og sammen med andre mennesker, tør man sige det ene og det andet og gøre noget. (Interview 1, 2011, p. 2) Det farlige legemiljø s potentiale Legepladsen er farlig, det erkender jeg absolut. Og jeg synes, at en legeplads skal være farlig, (.) for det øver også børnenes opmærksomhed. (.) Man må aldrig underkende børnenes egen evne til at erkende, hvad der er farligt. (Interview 4, 2011 p. 2) Carlsberg,, Copenhagen Photos: Lise Specht

28 Læringsdiskursen Kognitiv læring gennem leg Legemiljøet som medspiller i læringsaktiviteter I et stigende antal pædagogiske og undervisningsmæssige sammenhænge har legen og legemiljøet fået en central rolle som medspiller i forhold leg og læringsaktiviteter baseret på Howard Gardners teori om de mange intelligenser og forskellige læringsstile, hvilket har resulteret I indretning af nye typer af lege- og læringsmiljøer: Nyere eksempler på legemiljøer med fokus på tal og bogstaver i skolegården, nyetablerede legegader mv. Udeskole undervisning `Skolen i skoven Carlsberg,, Copenhagen Photos: Lise Specht

29 Læringsdiskursen Sociale kompetencer gennem leg med andre I markedsføringen af `de nye interaktive computer legepladser italesættes et `socialt læringspotentiale i forhold til at åbne op for erhvervelse af sociale kompetencer ved leg I de interaktive legemiljøer. Den interaktive (computer) legeplads i Ørstedsparken, Copenhagen Photos: Lise Specht, 2009 Copenhagen International school i Hellerup, 2009

30 Den arkitektur-æstetiske diskurs Fokuserer på arkitektonisk design, det æstetiske udtryk og menneskets kropslige sansning og perception af fysisk rum.

31 Den arkitektur-æstetiske diskurs Fokuserer på arkitektonisk design, det æstetiske udtryk og menneskets kropslige sansning og perception af fysisk rum. At skabe god arkitektur handler grundlæggende om tre forhold: 1. Proportioner 2. Materialitet 3. Rumlighed & Poetisk pragmatisme Charlotte Amundsens Plads, Copenhagen Photo: Lise Specht

32 Den arkitektur-æstetiske diskurs Proportioner og skalaer Kroppens skala må indtænkes i det arkitektoniske design Det handler om, at man kan relatere sin egen krop til rummets størrelser, og fx. sådan et sted som Ørestaden (...), den er ikke tegnet til en krop. Ørestaden er ikke tegnet til en krop. Byrummene er simpelthen for store. Og for ens. (Interview 5, 2011, p. 5) Det handler om `en falden til ro`. Eller måske, at den (kroppen) ikke er på vagt. (.) Man føler sig tryg, fordi man på en gang kan overskue rummet, men (...) samtidig er der nok i rummet til at sætte ens mentale processer og fantasier i gang. (Interview 5, 2011, p. 5) Charlotte Amundsens Plads, Copenhagen Photo: Lise Specht

33 Den arkitektur-æstetiske diskurs Endvidere italesætter dette perspektiv betydningen af, at skabe POETISK PRAGMATISME ET KROPSLIGT LAG Man har nogle funktionskrav og man nogle tekniske krav, og henover det skal der helst ligge et poetisk lag, ( ) et kunstnerisk lag ( ) et sanseligt lag kan man også sige, eller et kropsligt lag, altså noget der taler til kroppen. (Interview 5, 2011 p. 4) Charlotte Amundsens Plads, Copenhagen Photo: Lise Specht Landskabsarkitektur handler om, at (...) skabe meningsfuld tomhed. Det handler om rummet imellem objekterne. (Interview 5, p. 6).

34 Fire aspekter mere af betydning for det arkitektur-æstetiske perspektiv: 1. Den skæve arkitekturs filosofi 2. Balance mellem funktionel og skulpturel æstetik 3. Varierede affordances 4. Arkitekturens fortællinger (Narrativer) Public Playground, Sønder Boulevard, Copenhagen Photo: Lise Specht `Den skæve arkitekturs filosofi... overrasker kroppen Fx det her med at der er gummibelægning nogle steder, og det kan du ikke skate på, det stopper dit skateboard, og i starten lød det; nej det var sgu da... men så begyndte de at bruge det, så kan du inkorperere det, at dit skateboard standser i hele skatningen. (Interview 5, 2011 p. 13)

35 Den arkitektur-æstetiske diskurs - Skabe identitet på legepladsen vha en blanding af skulptur, arkitektur og scenografi - Indbygge en historiefortælling eller lokalhistorisk begivenhed i designet Vi betragter vores legepladser som en blanding af skulpturer og arkitektur og scenografi, hvor vi prøver at skabe en lille historie, som er noget ekstra på legepladsen. (Interview 3, 2011) Skydebanehaven, Copenhagen Photo: Lise Specht

36 Legemiljøets diskurser NATUREN s repræsentation i `naturlige legemiljøer` Det sanselige Det uforstyrrede Det ikke-kontrollede Det selv-konstruerede Balance (hos den legende) Det eksistenssielt/ universelt meningsfyldte Leg og læring i naturen Kropslig/motorisk læring gennem leg Kognitiv læring gennem leg Sociale kompetencer gennem leg Naturdiskursen Læringsdiskursen Udvikling af motoriske kompetencer Det `ikke kontrollerede og det `ikke- prædefinerede Det overraskende Det skæve og varierede Arkitekturæstetikdiskursen Sundhedsdiskursen Måske bedre indlæringsevne og større koncentration ved fysisk aktivitet og bevægelse? Proportioner (ml. krop og arkitektur) Materialitet (kropsligt/sanseligt) Rumlighed Poetisk pragmatisme Flertydighed Mulighedsrum Fysisk leg og bevægelse er vigtig for børns (menneskers) sundhed. Fokus på bevægelsesfremmende legemiljøer Motivation til `at bevæge sig, OG muligheden for `at blive bevæget i det arkitektoniske rum relaterer sig til balancen mellem funktionelle rum (hvad kan man/ hvilke muligheder?) og skulpturelle rum (hvad sanser kroppen, der gør at vi har lyst til at være i rummet) Det risikofyldte (udfordrende) bevægelsesrum, hvor kroppen og sanserne hele tiden møder nye udfordringer Arbejdsmodel til illustration af legemiljøets diskurser

37 Tak for ordet PhD. Studerende Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Leg under nye former Konference om ny forskning i leg Gerlev Idrætshøjskole 8. november 2012