Studievejledning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab og Kandidatuddannelsen i Samfundsfag
|
|
- Astrid Jepsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studievejledning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab og Kandidatuddannelsen i Samfundsfag September 2016 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet
2 2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEVEJLEDNING KANDIDATUDDANNELSERNE 1. OVERSIGT OVER STUDIERNE Kandidatuddannelsen i Statskundskab Kandidatuddannelsen i Samfundsfag 6 2. STUDIEAKTIVITETER UDEN FOR INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Fag bestået ved andre institutter på eller uden for Aarhus Universitet. Meritoverførsler Retningslinjer for praktikophold for Kandidatuddannelsen i Statskundskab Retningslinjer for praktikophold for Kandidatuddannelsen i Samfundsfag 8 3. UNDERVISNINGENS PRAKTISKE TILRETTELÆGGELSE Forelæsningsperioder og ferier Undervisningsplan Undervisningstilmelding Seminarundervisning Specialeskrivning EKSAMEN Eksamenstilmelding Eksamens varighed og hjemmeopgavers omfang Eksamens afvikling Sygeeksamen Re-eksamen DISPENSATIONER, GODKENDELSER M.V Dispensationer Udformning af ansøgninger AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 14 3
4 1. OVERSIGT OVER STUDIET 1.1. Kandidatuddannelsen i Statskundskab Kandidatuddannelsen i Statskundskab er toårig og bestået uddannelse giver ret til titlen cand.scient.pol. og på engelsk Master in Political Science. Indhold af Kandidatuddannelsen i Statskundskab Kandidatuddannelsen i Statskundskab (i alt 120 ECTS-point) De 120 ECTS-point på kandidatuddannelsen fordeler sig således for studerende der er optaget fra : 1. Obligatorisk: Politologisk Kernefag: 20 ECTS 2. Politologiske seminarer: 40 ECTS = 4 seminarer. 3. Samfundsvidenskabelige seminarer: 30 ECTS = 3 seminarer inden for samfundsvidenskabelige (eller politologiske) områder 4. Speciale: 30 ECTS Politologiske seminarer og fremmedsprogligt indhold Seminarer kan vælges indenfor fem fagområder: Komparativ politik, Politisk Teori, Offentlig forvaltning, Offentlig politik, International politik og Sociologi. Prøveformen er afhængig af det valgte seminar. Herudover skal den studerende have et seminar svarende til 10 ECTS, hvor undervisningen og eksamen afvikles på engelsk. Dette seminar kan afløses af et seminar på en ikke-nordisk, udenlandsk uddannelsesinstitution, et engelsksprogligt seminar på anden dansk videregående uddannelse eller ved et praktikophold i udlandet, hvor arbejdssproget ikke er dansk. Samfundsvidenskabelige seminarer Ud over de politologiske seminarer skal den studerende bestå 30 ECTS inden for samfundsvidenskabelige områder. Hvis et fag vælges uden for Institut for Statskundskab, skal det godkendes af Studienævnet. Se også nedenfor om dobbeltseminar og projektseminar. Dobbeltseminar Det er muligt at tilmelde sig dobbeltseminarer (dog højst ét i hvert semester). Dobbeltseminaret som oftest svarer til kernefag, der svarer til 20 ECTS. Projektseminar I stedet for de almindelige seminarer på kandidatuddannelserne kan de studerende vælge et projektseminar, der kan ækvivalere et politologisk eller et samfundsvidenskabeligt seminar. Et projektseminar består af en gruppe på mindst 3 studerende, der gennemfører et intensivt og selvstændigt arbejde inden for et selvvalgt emne under vejledning af en fastansat lærer ved Institut for Statskundskab. Mindst 2 af de 3 studerende skal være på kandidatuddannelsen. Emne, sværhedsgrad og bedømmelse 4
5 adskiller sig ikke fra almindelige seminarer på kandidatuddannelsen. Se fagbeskrivelsen i Studieordningen. Individuelt politologisk seminar Seminaret giver den studerende mulighed for at arbejde selvstændigt med et selvvalgt emne, som skal godkendes af en vejleder. Seminaret giver en videregående og uddybende behandling af et politologisk relevant emne på baggrund af en gennemgang og diskussion af litteraturen og problemstillinger inden for opgavens genstandsfelt. Seminaret er ikke knyttet til egentlig holdundervisning. Den studerende skal derimod indgå en aftale med en vejleder på Instituttet. Vejlederen skal godkende opgavens problemfelt, pensumramme og stå for et vejledningsforløb. Vejledningsforløbet indebærer vejledning i udvikling af problemstilling samt valg af teori, metode og datagrundlag. Prøveformen for valgfri fag ved Institut for Statskundskab er afhængig af det valgte seminar. Der skal skrives mindst 2 hjemmeopgaver (6.000 ord) på hele Kandidatuddannelsen i Statskundskab. Speciale Den studerende skal skrive speciale inden for det samfundsvidenskabelige område. Specialet skal have politologisk sigte. Specialet er normeret til 30 ECTS. Der er automatisk tilmelding til speciale ved semesterstart af 4. semester. Specialet afslutter normalt kandidatuddannelsen. Vedrørende godkendelse af fag uden for Institut for Statskundskab henvises til afsnit Kandidatuddannelsen i Samfundsfag Bestået uddannelse giver ret til titlen cand.soc. og på engelsk, Master in social sciences. Kandidatuddannelsen i Samfundsfag med Kandidattilvalg i Samfundsfag (i alt 120 ECTS-point) består ud over specialet af 30 ECTS Valgfag + 60 ECTS Kandidattilvalg i Samfundsfag som fordeler sig således: 1. Obligatoriske fag: 30 ECTS - Kandidattilvalg i Samfundsfag 2. Valgfag - Politologiske seminarer: 30 ECTS - Kandidattilvalg i Samfundsfag 3. Valgfag - Politologiske seminarer: 30 ECTS 4. Speciale: 30 ECTS Kandidatuddannelsen i Samfundsfag med Kandidattilvalg indenfor eget hovedområde består ud over specialet af 30 ECTS Valgfag De 60 ECTS-point indenfor Samfundsvidenskab fordeler sig således:: 1. Valgfag - Politologiske seminarer: 30 ECTS 2. Speciale: 30 ECTS 5
6 Kandidatuddannelsen i Samfundsfag med Kandidattilvalg udenfor eget hovedområde - Arts, Science eller Health består ud over specialet af 30 ECTS Valgfag og Politologisk opgaveseminar. De 75 ECTS-point indenfor Samfundsvidenskab fordeler sig således:: 1. Politologisk opgaveseminar: 15 ECTS 2. Valgfag - Politologiske seminarer: 30 ECTS 3. Speciale: 30 ECTS Politologiske seminarer Seminarer kan vælges indenfor fem fagområder: Komparativ politik, Politisk Teori, Offentlig forvaltning, Offentlig politik, International politik og Sociologi. Prøveformen er afhængig af det valgte seminar. Samfundsvidenskabelige seminarer Ud over de politologiske seminarer skal den studerende bestå 30 ECTS inden for samfundsvidenskabelige områder. Hvis et fag vælges uden for Institut for Statskundskab, skal det godkendes af Studienævnet. Se også nedenfor om dobbeltseminar og projektseminar. Dobbeltseminar Det er muligt at tilmelde sig dobbeltseminarer (dog højst ét i hvert semester). Dobbeltseminaret som oftest svarer til kernefag, der svarer til 20 ECTS. Projektseminar I stedet for de almindelige seminarer på kandidatuddannelserne kan de studerende vælge et projektseminar, der kan ækvivalere et politologisk eller et samfundsvidenskabeligt seminar. Et projektseminar består af en gruppe på mindst 3 studerende, der gennemfører et intensivt og selvstændigt arbejde inden for et selvvalgt emne under vejledning af en fastansat lærer ved Institut for Statskundskab. Mindst 2 af de 3 studerende skal være på kandidatuddannelsen. Emne, sværhedsgrad og bedømmelse adskiller sig ikke fra almindelige seminarer på kandidatuddannelsen. Se fagbeskrivelsen i Studieordningen. Speciale Den studerende skal skrive speciale inden for det samfundsvidenskabelige område. Specialet skal have politologisk sigte. Specialet er normeret til 30 ECTS. Der er automatisk tilmelding til specialeskrivning ved semesterstart af sidste semester fra studiestart. Specialet afslutter normalt kandidatuddannelsen. Vedrørende godkendelse af fag uden for Institut for Statskundskab henvises til afsnit 2. 6
7 2. STUDIEAKTIVITETER UDEN FOR INSTITUT FOR STATS- KUNDSKAB 2.1. Fag bestået ved andre institutter på eller uden for Aarhus Universitet. Meritoverførsler Der er mulighed for meritering af politologiske og samfundsvidenskabelige seminarer bestået uden for Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Studienævnet skal i hvert enkelt tilfælde foretage en godkendelse og vægtning af faget. Godkendelse beror på en konkret vurdering af det ansøgte fags faglige indhold, niveau og omfang, og at der ikke er tale om fag, der overlapper obligatoriske eller allerede beståede fag på studiet. Niveauet forudsættes at være på kandidatuddannelsesniveau. Fra institutioner, der er tilsluttet ECTS-systemet, dokumenteres omfanget med ECTS-points. 10 ECTS svarer til ét seminar. Ved godkendelse som politologiske seminarer stilles der krav til fagets politologiske indhold og sigte. Hvis fagene er afsluttet med en karakter efter 7-trin-skalaen på den pågældende institution overføres karakteren. Er det ikke tilfældet, for eksempel fordi faget er gennemført ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, overføres det opnåede resultat som "Bestået." Der er ikke mulighed for genbedømmelse af fag, der er bestået uden for instituttet. Ansøgning om godkendelse af fag, der er gennemført ved andre institutter, sendes til Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag vedlagt kursusbeskrivelse, litteraturlister, undervisningsplaner samt evt. skriftlige arbejder. Fag taget ved en udenlandsk uddannelsesinstitution kan ikke endelig godkendes før evalueringsskemaet er besvaret. Der henvises til afsnit 5.2. Udformning af ansøgninger. Det anbefales at undersøge mulighederne for at få godkendt fag bestået ved andre institutter inden undervisningens påbegyndelse. Herved undgås gennemførelse af fag, som Studienævnet ved ansøgning om godkendelse ikke finder relevant for studiet. Forespørgsler rettes til Studievejledningen eller BSS-studier (SNUK) Retningslinjer for praktikophold på Kandidatuddannelsen i Statskundskab I løbet af kandidatuddannelsen kan studerende tage op til 20 ECTS point i en erhvervsog studierelevant praktik svarende til to samfundsvidenskabelige seminarer. Formål Praktikken giver den studerende erfaring med at anvende samfundsvidenskabelig viden, metoder og teorier i praksis. Praktikkens opgaver relaterer sig til samfundsvidenskabelige problemstillinger og giver dermed den studerende indsigt i og erfaring med arbejdsopgaver, der er relevante for en kandidat i statskundskab. Praktikken kan relatere sig til alle samfundsvidenskabelige fagområder og afsluttes med en praktikrapport. 7
8 Undervisningsform Der er ingen holdbaseret undervisning tilknyttet praktikken. Praktikken afvikles ved arbejdsopgaver svarende til 250 timer (10 ECTS) eller 500 timer (20 ECTS). Der er tilknyttet en intern praktikvejleder, som godkender og overvåger praktikken, og som vurderer opfyldelsen af praktikkens målbeskrivelse. Desuden er der tilknyttet en ekstern praktikvejleder fra praktikstedet, som i samarbejde med den studerende løbende udvikler og evaluerer praktikken. Prøveform Som forudsætning for meritoverførsel skal praktikken afsluttes med aflevering af en praktikrapport på maksimalt ord svarende til ca. 10 sider inklusiv bilag og noter, men eksklusiv indholdsfortegnelse og litteraturliste. Rapporten skal være afleveret senest 2 måneder efter afsluttet praktikforløb. Der er afleveringsfrist af praktikrapporten umiddelbart efter praktikkens ophør 1. marts eller 1. oktober. Praktikrapporten skal afklare opfyldelsen af målene for praktikken. Rapportens nærmere udformning aftales med den interne praktikvejleder. Rapporten bedømmes som bestået/ikke bestået med intern censur. Bestået eksamen godskrives som et eller to samfundsvidenskabelige seminarer afhængig af praktikforløbets omfang. På Studievejledningen kan afhentes en særskilt pjece vedrørende Praktik- og volontørophold Retningslinjer for praktikophold på Kandidatuddannelsen i Samfundsfag I løbet af kandidatuddannelsen kan studerende tage 5 ECTS point i en erhvervs- og studierelevant praktik. Dette gælder dog kun studerende der i deres studieprogram har 15 ECTS politologisk opgaveseminar. Hvis den studerende vælger at deltage i 5 ECTS praktik erstattes politologisk opgaveseminar med Politologisk seminar (10 ECTS) med eksamensformen hjemmeopgave. Studerende med sidefag indenfor samme hovedområde som Samfundsfag kan ikke få praktik meritoverført til Samfundsfag, da disse studerende ikke har Politologisk opgaveseminar i deres studieprogram. Praktik kan gennemføres som enten Samfundsfaglig praktik eller Gymnasiepraktik. Formål for samfundsfaglig praktik Praktikken giver den studerende erfaring med at anvende samfundsvidenskabelig viden, metoder og teorier i praksis. Praktikkens opgaver relaterer sig til samfundsvidenskabelige problemstillinger og giver dermed den studerende indsigt i og erfaring med arbejdsopgaver, der er relevante for en kandidat i samfundsfag. Praktikken kan relatere sig til alle samfundsvidenskabelige fagområder og afsluttes med en praktikrapport. Undervisningsform samfundsfaglig praktik Der er ingen holdbaseret undervisning tilknyttet praktikken. Praktikken afvikles ved ar- 8
9 bejdsopgaver svarende til 125 timer (5 ECTS). Der er tilknyttet en intern praktikvejleder, som godkender og overvåger praktikken, og som vurderer opfyldelsen af praktikkens målbeskrivelse. Desuden er der tilknyttet en ekstern praktikvejleder fra praktikstedet, som i samarbejde med den studerende løbende udvikler og evaluerer praktikken. Formål gymnasiepraktik Formålet med praktikken er at den studerende får et indtryk af jobbet som gymnasielærer og dermed får et indtryk af hvordan det er at arbejde med samfundsfags teori og metode i undervisnings- eller erhvervssammenhæng. Forud for gymnasiepraktikken deltager de studerende i et teoretisk formidlingskursus. Praktikken afsluttes med en praktikrapport. Undervisningsform gymnasiepraktik Praktikken indledes med et teoretisk formidlingskursus på AU over fire-fem dage ca. 16 timers undervisning plus forberedelse i alt ca. 45 timer. Dette efterfølges af praktikopholdet på gymnasiet i ca klokketimer, hvilket inkl. forberedelse svarer til ca. 80 arbejdstimer. Prøveform (begge praktikformer) Som forudsætning for meritoverførsel skal praktikken afsluttes med aflevering af en praktikrapport på maksimalt ord svarende til ca. 5 sider inklusiv bilag og noter, men eksklusiv indholdsfortegnelse og litteraturliste. Rapporten skal være afleveret senest 2 måneder efter afsluttet praktikforløb. Der er afleveringsfrist af praktikrapporten umiddelbart efter praktikkens ophør 1. marts eller 1. oktober. Praktikrapporten skal afklare opfyldelsen af målene for praktikken. Rapportens nærmere udformning aftales med den interne praktikvejleder. Rapporten bedømmes som bestået/ikke bestået med intern censur. 3. UNDERVISNINGENS PRAKTISKE TILRETTELÆGGELSE 3.1. Forelæsningsperioder og ferier De almindelige forelæsningsperioder ved universitetet er følgende (de nævnte dage inklusive): I efterårshalvåret: 29. august 23. december I forårshalvåret: 30. januar 15. juni Ferierne er som følger (alle nævnte dage inklusive): Efterårsferien: uge 42 Juleferien: fra 23. december 2. januar Sommerferien fra 1. juli til 31. juli Grundlovsdag afholdes der ikke forelæsninger og øvelser 3.2. Undervisningsplan Forud for hvert semester udgives en undervisningsplan, som er i 2 dele et kursuskatalog og en timeplan, der oplyser om tid og sted for al undervisning udbudt i det 9
10 pågældende semester. I timeplanen kan den enkelte studerende se sit personlige semesterskema. Kursusudbuddet kan ses fra henholdsvis 15. april og 15. oktober på Undervisningstilmelding Ved undervisnings- og eksamenstilmelding skal der aktivt ønskes seminarer via Selvbetjeningen. Retningslinjer for fordelingen af pladser udarbejdes af Studienævnet og fremgår af undervisningstilmelding på instituttets hjemmeside Frister bekendtgøres på hjemmesiden Du skal bruge en adgangskode, der kan bestilles via Selvbetjeningen Ifølge reglerne skal man tilmeldes al undervisning for at kunne gå til eksamen. Det vil i praksis sige, at ligeså snart man har fået at vide via sin Selvbetjening, at man er optaget på et givet fag vil man også automatisk blive tilmeldt eksamen. Der kan ikke søges optagelse på seminarundervisning udover normeringen, dvs. svarende til 90 ECTS, inkl. kernefag og evt. praktikophold og meritoverførsler Seminarundervisning Kursuskataloget indeholder en oversigt over instituttets seminarer på kandidatuddannelsen for det kommende semester. Ud over en indholdsbeskrivelse og foreløbig litteraturliste fremgår det for hvert fag - eksamensform - om det udbydes på dansk eller engelsk Bemærk: Hvis undervisningen foregår på engelsk. I Eksamensbekendtgørelsen nr. 867, 19. august 2004, anføres i 5, stk. 2: Hvis undervisningen i et fag er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Universitetet kan fravige denne regel. Aktivitetskrav Undervisningsform: Der undervises normalt i tre/seks timer ugentligt i 15 uger. De i alt 45/ 90 timer, som undervisningen på et seminarforløb/kernefag altid omfatter, kan dog helt eller delvist afvikles anderledes. Undervisningsformen vil variere, herunder også hvordan de studerende bidrager til undervisningen. Undervisningen forudsætter dog uanset den valgte form aktiv deltagelse fra de studerendes side. Aktiv deltagelse skal her forstås som: 10
11 Deltagelse i undervisningen samt pligt til at melde afbud ved forfald. Deltagelse i undervisningsaktiviteter i et rimeligt omfang, fx udarbejdelse af oplæg, skriftlige øvelser mv. Underviseren fremlægger ved første undervisningsgang, hvilke undervisningsaktiviteter, der er tale om for det pågældende seminar. Underviseren har pligt til at underrette den studerende, hvis han eller hun ikke opfylder aktivitetskravene i løbet af semestret (advarsel). Hvis den studerende, efter denne advarsel er givet, opfylder aktivitetskravene, kan den studerende deltage i den for seminaret gældende eksamensform. Opfylder den studerende, også efter advarslen er givet, ikke aktivitetskravene, skal faget afsluttes med en 6 timer skriftlig eksamen uden hjælpemidler. Denne eksamensform er desuden (uanset andre bestemmelser i denne studieordning) gældende for alle reeksaminer Specialeskrivning Tilmelding til specialeskrivning er obligatorisk og foregår via Selvbetjeningen. Specialeskrivningsperioden starter den 1. september og den 1. februar efter specialevejlederen har godkendt sig som vejleder og godkendt specialetitlen. Hvis fristen falder i en weekend eller på en helligdag, vil fristen være først kommende hverdag. Den præcise dato bekendtgøres ved opslag. Vejlederen godkender opgaveformuleringen for kandidatspecialet og fastsætter samtidig hermed en plan for specialevejledning af den studerende. Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for den tidsramme, der i studieordningen for den enkelte uddannelse er fastsat for specialets omfang. (30 ECTS). Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender vejlederen en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og der fastsættes samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg. Instituttet råder over et antal studiepladser, der kan stilles til rådighed for specialestuderende for én seks måneders periode. Der kan søges igen om 3 måneders perioder, hvis der bliver brug for det. Hvis der også ansøges om en specialeplads er ansøgningsfristen senest den 15. i måneden inden man starter specialeskrivningen for 6 måneder. Ansøgningen, der afleveres til Instituttet, indgives på et særskilt skema. Det er en forudsætning for tildeling af specialeplads, at der er sket tilmelding til specialeskrivning. I starten af hvert semester afholder Studievejledningen et specialeskrivningskursus, der retter sig til studerende, der står for at skulle påbegynde eller allerede er i fuld gang med specialet. Kurset giver oplysninger om de formelle rammer omkring specialeskrivningen, om bibliotekets særlige vilkår for specialestuderende samt tips til litteratursøgning. Undervejs i kurset er der mulighed for at høre om tidligere studerendes erfaringer med spe- 11
12 cialet, ligesom en underviser giver gode råd om valg af vejleder, hvordan specialet gribes an, hvordan de almindelige faldgruber undgås samt om forholdet mellem specialestuderende og -vejleder. Kurset rummer endvidere en introduktion til skrive- og idéudviklingsteknikker. Tid og sted for kurset informeres i god tid inden afholdelse. 4. EKSAMEN 4.1. Eksamenstilmelding Der sker automatisk eksamenstilmelding til ordinær eksamen og evt. 1. re-eksamen. Eksamen kan afmeldes senest 14 dage før eksamensstart. I nedennævnte perioder har den studerende pligt til at tjekke om den automatiske eksamenstilmelding er faldet korrekt på plads via Selvbetjeningen. Frister for tilmelding til eksamen er: Sommereksamen: marts Vintereksamen: oktober Tilmelding til eksamen sker via Selvbetjeningen. Tilmelding efter fristens udløb kræver dispensation fra Studienævnet. Spørgsmål vedrørende eksamenstilmelding rettes til BSS-studier (UVA/EKA). I forbindelse med upload og aflevering af skriftlige eksamener benyttes programmet WISEflow. Oplysningerne vedrørende eksamen kan kontrolleres via den studerendes selvbetjening på En studerende, der møder til eksamen uden at være tilmeldt, vil ikke få tilladelse til at komme ind i eksamenslokalet. Det er ikke muligt at tilgå hjemmeopgaver uden eksamenstilmelding Eksamens varighed og hjemmeopgavers omfang Kernefag: Mundtlig eksamen med synopsis: Eksaminationen varer ca. 40 minutter inkl. votering fordelt ligeligt mellem eksamination i synopsis (maksimalt ord) og det generelle pensum. Der er ingen forberedelsestid. Mundtlig eksamen med synopsis i seminar: Eksaminationen varer ca. 30 minutter fordelt ligeligt mellem eksamination i synopsis ( ord, svarende til ca. 2-3 sider) og i det generelle pensum. Der er ingen forberedelsestid. Mundtlige eksaminer i seminarer: Eksaminationen varer ca. 30 minutter. Der gives tilsvarende tid til forberedelse. Forberedelsen er uden hjælpemidler. Skriftlige eksaminer: Alle skriftlige eksaminer har en varighed på 6 timer. 12
13 Hjemmeopgaver: For alle hjemmeopgaver gælder, at antal ord og det retningsgivende sidetal er fastsat inkl. evt. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse og litteraturliste. Opgavebesvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist. For seminarer (10 ECTS) med hjemmeopgave er omfanget fastsat til maksimalt ord svarende til ca. 15 sider. Det er muligt for maksimalt tre studerende at aflevere opgave sammen. Opgaven skal da afleveres i en form, der sikrer individuel bedømmelse. Omfanget forøges med 50 % pr. ekstra deltager. For politologiske seminarer (20 ECTS)som altid er hjemmeopgave er omfanget fastsat til maksimalt ord svarende til ca. 30 sider. Det er muligt for maksimalt tre studerende at aflevere opgave sammen. Opgaven skal da afleveres i en form, der sikrer individuel bedømmelse. Omfanget forøges med 50 % pr. ekstra deltager. Tæller som to hjemmeopgaver. For seminarer med 7-dages hjemmeopgave som prøveform er omfanget fastsat til maksimalt ord svarende til ca. 10 sider. Opgaveteksten udleveres i maj henholdsvis december. - Besvarelsen skal være individuel. Alle seminarer med denne prøveform afholdes i samme uge. Det er derfor kun praktisk muligt at deltage i én eksamen med 7-dages hjemmeopgave som prøveform i hvert semester Eksamens afvikling Studienævnet udarbejder ved afslutningen af hvert semester en eksamensplan, der indeholder: - dato, tid og sted for afholdelse af skriftlige eksaminer, - oplysninger om mundtlige eksaminer, - udleveringsdato for stillede hjemmeopgaver, - tidsfrister for afmeldinger, - seneste afleveringsdato for hjemmeopgaver, - oplysning om tilladte hjælpemidler ved eksamen samt - dato for opslag af bedømmelse. Eksamensplanen kan ses på instituttets hjemmeside i begyndelsen af april/november. Det understreges, at eventuel afmelding fra eksamen skal ske senest 14 dage før den første eksamensdag i faget. Senere afmelding eller udeblivelse fra eksamen tæller som et eksamensforsøg. Afmelding sker via Selvbetjeningen: Sygeeksamen Ved sygdom under eller i forbindelse med en eksamen kan den studerende opnå tilladelse til sygeeksamen. Ansøgning om sygeeksamen indsendes til Studienævnet umiddelbart efter eksamens afholdelse. Ansøgningen skal altid være vedlagt en lægeerklæring dateret senest den dag, eksamen finder sted. Er sygdommen opstået forud for eksamen, skal lægeerklæringen tydeligt præcisere, at 13
14 lægen har fundet, at den studerende ikke har kunnet deltage i eksamen på grund af sygdom. Er der tale om akut sygdom under en skriftlig eksamen, og den studerende må opgive at gennemføre eksamen, skal eksamensvagten underrettes om sygdommen, inden den studerende forlader lokalet. Den studerende skal samme dag henvende sig til sin læge for at få udstedt en lægeerklæring, der vedlægges ansøgning om tilladelse til sygeeksamen Re-eksamen For at kunne deltage i re-eksamen er den ordinære eksamen i faget ikke bestået. Der afholdes re-eksamen i alle fag i alle eksamensterminer. Studienævnet kan i særlige tilfælde bestemme, at der anvendes en anden prøveform ved reeksamen. Eksamensformen ved re-eksamen er altid en hjemmeopgave. Dog er eksamensformen 6 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler, hvis aktivitetskravet ikke er overholdt. 5. DISPENSATIONER, GODKENDELSER M.V Dispensationer Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag kan dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af Studienævnet. Blandt de bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag, er følgende: - Særlige krav til undervisnings- og arbejdsformer. - Eksaminationsformen for de enkelte fag/seminarer. - Tilmeldings- og afmeldingsfrister til eksamen. - Regler for godkendelse af fag taget uden for Institut for Statskundskab. - Regler for meritoverførsel. - Regler for godkendelse af praktikophold. - Regler for speciale. Studienævnet kan når det er begrundet med usædvanlige forhold - tillade en studerende at indstille sig til en eksamen fjerde gang, jf. Eksamensbekendtgørelsens 13. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan dispensere fra de gældende bekendtgørelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Ansøgninger fremsendes gennem Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag. 14
15 5.2. Udformning af ansøgninger Ansøgninger om dispensation eller meritoverførsel stiles til Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet, Aarhus BSS (SNUK), Tåsingegade 3, etage 1, bygn Århus C. Ansøgningsskema kan findes på Ansøgninger skal indeholde følgende oplysninger: - Klar identifikation (navn, adresse og årskortnummer). - Dokumentation (eksamensbeviser, fagbeskrivelse, pensum, lægeattest m.v.). - Klar angivelse af, hvad der ønskes godkendt, eller hvilken/hvilke bestemmelser, der ønskes dispensation fra. - Dispensationsansøgninger skal være begrundet og vedlagt relevant dokumentation. 6. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Spørgsmål i forbindelse med studieordningsbestemmelserne kan rettes til Studienævnssekretariatet og Studievejledningen. Såvel Studievejledningen som BSS-Studier (UVA/EKA og SNUK) har åbent alle hverdage. Studievejledningens åbningstider fremgår af opslag på instituttet. BSS-Studier (UVA/EKA og SNUK) har åbent fra kl Telefonnumre: Studievejledningen: , eller (mellem kl. 10 og 11). stvejl@ps.au.dk Studienævnssekretariatet: , eller 871 lokal 52201, eller studienaevn.statskundskab@au.dk 15
Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag
Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag September 2017 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet 2 INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEVEJLEDNING
Læs mereStudievejledning for Sidefag i Samfundsfag September 2014
Studievejledning for Sidefag i Samfundsfag September 2014 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet 2 INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEVEJLEDNING SIDEFAG I SAMFUNDSFAG 1. OVERSIGT OVER
Læs mereStudievejledning for Sidefag i Samfundsfag September 2015
Studievejledning for Sidefag i Samfundsfag September 2015 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet 2 INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEVEJLEDNING SIDEFAG I SAMFUNDSFAG 1. OVERSIGT OVER
Læs mereStudievejledning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab og Kandidatuddannelsen i Samfundsfag
Studievejledning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab og Kandidatuddannelsen i Samfundsfag September 2015 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet 2 INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEVEJLEDNING
Læs mereStudievejledning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab og Kandidatuddannelsen i Samfundsfag
Studievejledning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab og Kandidatuddannelsen i Samfundsfag September 2014 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet 2 INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEVEJLEDNING
Læs mereStudievejledning for Bacheloruddannelsen i Offentlig politik og Økonomi September 2016
Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Offentlig politik og Økonomi September 2016 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet 2 INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEVEJLEDNING BACHELORUDDANNELSERNE
Læs mereStudievejledning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab og Kandidatuddannelsen i Samfundsfag
Studievejledning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab og Kandidatuddannelsen i Samfundsfag September 2012 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet 2 INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEVEJLEDNING
Læs mereStudievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag
Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag September 2009 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet 2 INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEVEJLEDNING
Læs mereStudievejledning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab og Kandidatuddannelsen i Samfundsfag
Studievejledning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab og Kandidatuddannelsen i Samfundsfag September 2011 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet 2 INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEVEJLEDNING
Læs mereSTUDIEVEJLEDNING KANDIDATUDDANNELSERNE. Studievejledning. for Kandidatuddannelsen i Statskundskab og Kandidatuddannelsen i Samfundsfag.
Studievejledning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab og Kandidatuddannelsen i Samfundsfag September 2009 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet INDHOLD STUDIEVEJLEDNING KANDIDATUDDANNELSERNE
Læs mere2006-STUDIEORDNING. Kandidatuddannelsen med Samfundsfag som hovedfag/centralt fag. Ændret pr. 1. september 2008
2006-STUDIEORDNING Kandidatuddannelsen med Samfundsfag som hovedfag/centralt fag Ændret pr. 1. september 2008 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet Juli 2008 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mere2006-ORDNINGEN. Kandidatuddannelsen i Statskundskab. Ændret pr. 1. september 2008
2006-ORDNINGEN Kandidatuddannelsen i Statskundskab Ændret pr. 1. september 2008 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet Juli 2008 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERSIGT OVER STUDIERNE
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)
Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne
Læs mereEksamensplan vinter 2011/12. BA-uddannelsen
Eksamensplan vinter 2011/12 (Ret til ændringer forbeholdes) Retningslinjer 1. Gyldigt studiekort skal medbringes til samtlige prøver. BA-uddannelsen 2. Mødetiden til skriftlige prøver er mellem kl. 8.30
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)
Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af
Læs mereEksamensplan sommer 10. BA-uddannelsen
Eksamensplan sommer 10 (Ret til ændringer forbeholdes) BA-uddannelsen Retningslinjer 1. Gyldigt studiekort skal medbringes til samtlige prøver. 2. Eksamenssted ved de oplyses på selvbetjeningen under Status
Læs mereEksamensplan vinter 2010/11. BA-uddannelsen
Eksamensplan vinter 2010/11 Revideret den 31. januar 2011 (Ret til ændringer forbeholdes) Retningslinjer 1. Gyldigt studiekort skal medbringes til samtlige prøver. BA-uddannelsen 2. Eksamenssted ved de
Læs mereForeløbig reeksamensplan sommer BA-uddannelsen
Foreløbig reeksamensplan sommer 2010 (Ret til ændringer forbeholdes) BA-uddannelsen Retningslinjer 1. Gyldigt studiekort skal medbringes til samtlige prøver. 2. Eksamenssted ved de skriftlige eksaminer
Læs mereEksamensplan vinter 2014/15. Bacheloruddannelsen
Eksamensplan vinter 2014/15 (Ret til ændringer forbeholdes) Bacheloruddannelsen Retningslinjer 1. Gyldigt studiekort skal medbringes til samtlige prøver. 2. Eksamenssted ved de skriftlige oplyses på Instituttets
Læs mereForeløbig eksamensplan vinter 2015/16. Bacheloruddannelsen
Foreløbig eksamensplan vinter 2015/16 (Ret til ændringer forbeholdes) Revideret den 4. december 2015 Bacheloruddannelsen Retningslinjer 1. Gyldigt studiekort skal medbringes til samtlige prøver. 2. Eksamenssted
Læs mereReeksamensplan vinter 2011/12. BA-uddannelsen
Reeksamensplan vinter 2011/12 (Ret til ændringer forbeholdes) Retningslinjer 1. Gyldigt studiekort skal medbringes til samtlige prøver. BA-uddannelsen 2. Mødetiden til skriftlige prøver er mellem kl. 8.30
Læs mere2006-STUDIEORDNING. Kandidatuddannelsen i Statskundskab. Ændret pr. 1. september 2008
2006-STUDIEORDNING Kandidatuddannelsen i Statskundskab Ændret pr. 1. september 2008 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet Juli 2008 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERSIGT OVER STUDIERNE
Læs mereDET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret
DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 05.09.2001 Aarhus Universitet Revideret 07.11.2008 Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2001-. Kandidatuddannelse Kandidatuddannelsen med Erhvervsøkonomi
Læs mereEksamensplan sommer Bacheloruddannelsen
Eksamensplan sommer 2015 (Ret til ændringer forbeholdes) Revideret den 10. juni 2015 Retningslinjer Bacheloruddannelsen 1. Gyldigt studiekort skal medbringes til samtlige prøver. 2. Eksamenssted ved de
Læs mereReeksamensplan vinter 2010/11. BA-uddannelsen
Reeksamensplan vinter 2010/11 Revideret den 10. februar 2011 (Ret til ændringer forbeholdes) Retningslinjer 1. Gyldigt studiekort skal medbringes til samtlige prøver. BA-uddannelsen 2. Eksamenssted ved
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereEksamensplan sommer Bacheloruddannelsen
Eksamensplan sommer 2014 (Ret til ændringer forbeholdes) Revideret den 12 juni 2014 Retningslinjer 1. Gyldigt studiekort skal medbringes til samtlige prøver. Bacheloruddannelsen 2. Eksamenssted ved de
Læs mereForeløbig reeksamensplan vinter 2015/16. Bacheloruddannelsen
Foreløbig reeksamensplan vinter 2015/16 (Ret til ændringer forbeholdes) Revideret den 16. februar 2016 Bacheloruddannelsen Retningslinjer 1. Gyldigt studiekort skal medbringes til samtlige prøver. 2. Eksamenssted
Læs mereEksamensplan vinter 2013/14. BA-uddannelsen
Eksamensplan vinter 2013/14 (Ret til ændringer forbeholdes) Revideret den 13. januar 2014 BA-uddannelsen Retningslinjer 1. Gyldigt studiekort skal medbringes til samtlige prøver. 2. Eksamenssted ved de
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)
x Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 1 af 10 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 2 af
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus
Læs mereForeløbig eksamensplan sommer BA-uddannelsen
Foreløbig eksamensplan sommer 2011 (Ret til ændringer forbeholdes) Retningslinjer BA-uddannelsen 1. Gyldigt studiekort skal medbringes til samtlige prøver. 2. Eksamenssted ved de oplyses på selvbetjeningen
Læs mereForeløbig eksamensplan sommer BA-uddannelsen
Foreløbig eksamensplan sommer 2012 (Ret til ændringer forbeholdes) Retningslinjer 1. Gyldigt studiekort skal medbringes til samtlige prøver. BA-uddannelsen 2. Eksamenssted ved de oplyses på Instituttets
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse
Læs mereForeløbig eksamensplan sommer BA-uddannelsen
Foreløbig eksamensplan sommer 2013 (Ret til ændringer forbeholdes) Retningslinjer 1. Gyldigt studiekort skal medbringes til samtlige prøver. BA-uddannelsen 2. Eksamenssted ved de skriftlige oplyses på
Læs mereSTUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED
STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereReeksamensplan sommer Bacheloruddannelsen
Reeksamensplan sommer (Ret til ændringer forbeholdes) Revideret den 13. maj Retningslinjer Bacheloruddannelsen 1. Gyldigt studiekort skal medbringes til samtlige prøver. 2. Eksamenssted ved de skriftlige
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab
ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab 1. Varighed og titel 2. Adgangskrav 3. Formål 4. Struktur, uddannelsens fag og prøver
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996
Læs mereStudieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen.
Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Odense 2006 1 af 13 Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet
Læs mereProjektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag
Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Hvad kan du bruge et projektorienteret forløb til? Studieordningen giver mulighed for at tage et
Læs mereILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab
ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab Kapitel 1 Varighed og titel Kapitel 2 Adgangskrav Kapitel 3 Uddannelsens formål Kapitel
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse
Læs merefaglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk
faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereRegler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet pr. 1. februar 2017.
Fakultetskontoret på Humaniora og Samfundsvidenskab Fibigerstræde 5 Postboks 159 9100 Aalborg Sagsbehandler: Lisbeth Videbæk Thomsen Telefon: 9940 9602 Email: lvt@adm.aau.dk Dato: 29-06-2017 Sagsnr.: 2016-441-00002
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation
Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE
Læs mereKandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008)
1 DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Aarhus Universitet Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1) Uddannelsens betegnelse og adgangskrav
Læs mereHA(jur.)-studiet 2012
HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...
Læs mereBilag 2 BScE studieordning 2004
2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:
Læs mereStudievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet
Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet Forord... 3 Hvor henvender man sig... 4 Kort over Handelshøjskolen... 5 Indledning... 6 1. del undervisning... 7 Oversigt over fagene...
Læs merefaglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk
faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i medicinalkemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereStudieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring
Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master
Læs mereBacheloruddannelsen Reeksamensplan sommer 2017
Bacheloruddannelsen Reeksamensplan sommer (Ret til ændringer forbeholdes) Retningslinjer 1. Gyldigt studiekort skal medbringes til samtlige prøver. 2. Eksamenssted ved de skriftlige oplyses på Instituttets
Læs mereStudieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet
Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017
Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008
Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R September 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 2 1. Kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Revideret april 2012, august 2011, jf. studieordningens 21. Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereRegler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar
Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9940 9591 Fax 9815 6864 humfak@adm.aau.dk Sagsbehandler: Janus Skjoldborg Tlf. 9940 9602 jms@adm.aau.dk 29. marts 2014 Ref.:
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO
Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereStudieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet
Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet Gældende fra september 2011 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring
Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2018 Udarbejdet 17.8.2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Læs mereInden for rammerne af disse regler kan det enkelte studienævn fastsætte mere specifikke retningslinjer.
Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Sagsbehandler: Lisbeth Videbæk Thomsen Telefon: 9940 9602 Email: lvt@adm.aau.dk Dato: 19-06-2015 Sagsnr.: 2015-441-00025 DET HUMANISTISKE
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereVejledning for studerende under Åbent Universitet Udarbejdet af Studievejledningen
Vejledning for studerende under Åbent Universitet Udarbejdet af Studievejledningen Revideret november 2014 Velkommen som studerende under Åbent Universitet. Denne pjece er en introduktion til studiet på
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig
Læs mereStudieordning Den juridiske kandidatuddannelse
Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltids-uddannelse,
Læs merePRAKTIKOPLÆG F19 SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET
PRAKTIKOPLÆG F19 AFHOLDT D. 28. FEBRUAR TJEK ALTID REGLERNE PÅ STUDIEPORTALEN, STUDIEORDNINGEN ELLER KONTAKT STUDIEVEJLEDERNE, DA DISSE SLIDES IKKE OPDATERES LØBENDE PROGRAM Motivation og muligheder 1)
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017
Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik
Læs merefaglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk
faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I kemi kemi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i kemi. Her er en beskrivelse af uddannelsens
Læs mereStudieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I September 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som
Læs merefaglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I datalogi science.au.dk
faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I datalogi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I DATALOGI DATAlogI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i datalogi. Her er en beskrivelse
Læs mere2006-STUDIEORDNING. Sidefag i Samfundsfag. Ændret pr. 1. februar 2011
2006-STUDIEORDNING Sidefag i Samfundsfag Ændret pr. 1. februar 2011 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet oktober 2010 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERSIGT OVER STUDIERNE 5 1.1.
Læs mere